Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2499156_0001.png
10. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 69 af 6. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
L 89b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/12-21 fra Philip Morris Danmark om præsentation til foretræde den 9. december 2021, til skatteministeren
2499156_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for forskellene i afgiftsniveauerne for henholdsvis cigaretter, ni-
kotinposer og nikotinholdige væsker til brug i e-cigaretter? Afgiftsniveauerne bedes op-
gjort med og uden de foreslåede lovændringer i ministerens lovforslag. Endvidere bedes
oplyst, om ministeren mener, at afgiftsniveauer og forskellene imellem de tre produkter,
efter eventuel vedtagelse af lovforslaget, vil være hensigtsmæssig i forhold til at nedbringe
antallet af rygere i Danmark.
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres – særligt i forhold til børn
og unge.
I tabel 1 er opsat afgiftseksempler for henholdsvis cigaretter, nikotinposer og nikotinhol-
dige væsker til brug i e-cigaretter, hvor det er forudsat, at den foreslåede afgiften på niko-
tinprodukter på 5,5 øre pr. mg er indført og fuldt overvæltet i priserne. Derudover frem-
går eksempler på tilhørende detailpriser, idet det bemærkes, at der er tale om typeeksem-
pler. Samtidig bemærkes, at der ikke er en entydig målestok for, hvad der udgør sammen-
lignelige forbrugsmængder af disse produkter.
For nikotinposer er det i tabellen forudsat, at en dåse indeholder 20 nikotinposer med en
koncentration på 8 mg nikotin per pose. Prisen på en dåse nikotinposer er forudsat at
være ca. 35 kr. før afgiftens indførelse. For nikotinvæske er taget udgangspunkt i en fær-
digblandet væske på 6 ml med en nikotinkoncentration under 12 mg pr. ml. For cigaretter
er taget udgangspunkt i en almindelig pakke cigaretter med 20 stk.
Tabel 1. Eksempler på afgifter og detailpriser på typiske nikotinprodukter og cigaretter
Efter 1. juli 2022
Afgift (inkl. moms heraf), kr.
Typisk detailpris (inkl. moms), kr.
Afgift i pct. af detailpris
Typisk dåse
nikotinposer
1)
11,0
46,0
24
Typisk
nikotinvæske
2)
11,3
26,3
3)
43
Typisk pakke
cigaretter
4)
49,1
60,0
82
Anm.: 1) Der er taget udgangspunkt i en dåse med 20 nikotinposer med en koncentration på 8 mg nikotin pr. pose. Antallet
af poser i en dåse varierer, og der er mange dåser på markedet med 24 stk. Nikotinkoncentrationen varierer på tværs af
forskellige produkter. Prisen på en dåse nikotinposer er forudsat at være ca. 35 kr. før afgiftens indførelse. 2) Der er taget
udgangspunkt i 6 ml færdigblandet væske med en nikotinkoncentration under 12 mg pr. ml. Afgift på nikotinvæske til e-ci-
garetter træder i kraft pr. 1. juli 2022 med en lav og høj sats på hhv. 1,5 og 2,5 kr. pr. ml. Der er taget udgangspunkt i en
pris på væsken før afgiftens indførelse på ca. 15 kr. for 6 ml, svarende til 2,5 kr. pr. ml. Det forudsættes med usikkerhed, at
de 6 ml væske som forbrugsmængde svarer omtrent til en pakke cigaretter (20 stk.). 3) Detailpris er angivet uden udgift til
selve e-cigaretten. 4) Der er taget udgangspunkt i en almindelig pakke cigaretter med 20 stk., hvor prisen efter afgiftsstig-
ningen 1. januar 2022 forudsættes at udgøre ca. 60 kr.
Kilde: Skatteministeriet.
Afgiften på en typisk dåse nikotinposer med en koncentration på 8 mg nikotin vil udgøre
ca. 11 kr. (inkl. moms), og dermed forudsættes prisen med afgift at blive ca. 46 kr. Uden
de foreslåede lovændringer vil afgiften være nul kroner, og dermed forudsættes prisen at
være ca. 35 kr. Det bemærkes, at der er tale om et typeeksempel, da både koncentrationen
Side 2 af 3
L 89b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/12-21 fra Philip Morris Danmark om præsentation til foretræde den 9. december 2021, til skatteministeren
2499156_0003.png
af nikotin og antallet af nikotinposer i en dåse varierer. For nikotinposer med en højere
koncentration vil afgiften være højere.
Til sammenligning forudsættes den gennemsnitlige pris på en pakke cigaretter at være ca.
60 kr. i 2022, hvoraf tobaksafgift vil udgøre ca. 49 kr. (inkl. moms). Det bemærkes, at pri-
serne på cigaretter varierer, og der vil således formentlig også forekomme cigaretter, der
sælges billigere end 60 kr. pr. pakke.
For typeeksemplet med nikotinholdig væske vil afgiften ligeledes udgøre ca. 11 kr. (inkl.
moms), idet det bemærkes, at det med usikkerhed forudsættes at typeeksemplets 6 ml væ-
ske udgør en sammenlignelig forbrugsmængde. For nikotinvæsker med højere koncentra-
tion (over 12 mg pr. ml) vil afgiften være højere. Det bemærkes, at indførelsen af afgift på
nikotinholdige væsker allerede er vedtaget med L 217 (2020-21) med ikrafttrædelse den 1.
juli 2022. For nikotinholdige væsker er forslaget således vedtaget tidligere og er udeluk-
kende medtaget i lovforslaget om nikotinprodukter mv. af lovtekniske årsager.
For så vidt angår om lovforslaget vil være hensigtsmæssigt i forhold til at nedbringe antal-
let af rygere i Danmark, henvises der til sundhedsministerens endelige svar på SUU spm.
15 (2021-22) vedrørende substitution fra nikotinprodukter til andre produkter.
Afslutningsvis bemærkes, at afgifterne på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker skal
ses i sammenhæng med de øvrige tiltag, som er vedtaget vedrørende tobak og nikotin.
Det gælder navnlig forhøjelsen af tobaksafgifterne og den nationale handleplan mod børn
og unges rygning, som en række af Folketingets partier har støttet.
Side 3 af 3