Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2496823_0001.png
8. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 70 af 6. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
L 89b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 70: Spm. om nødvendigheden af, at afgifter på væsker til e-cigaretter og nikotinposer er markant højere i Danmark end i de øvrige EU-medlemslande, til skatteministeren
2496823_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for nødvendigheden af, at afgifter på væsker til e-cigaretter og ni-
kotinposer er markant højere i Danmark end i de øvrige EU-medlemslande?
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
Ved udarbejdelsen af den foreslåede afgift på nikotinprodukter er der taget udgangspunkt
i de hensyn og forhold, der gør sig gældende for Danmark. Samtidig bemærkes, at det for-
hold, at andre EU-lande (med undtagelse af Sverige) for nærværende ikke har indført af-
gift på nikotinposer, i min optik ikke gør det mindre relevant, at vi i Danmark tager dette
skridt for at reducere forbruget af nikotinposer. Noget tilsvarende gør sig gældende for
afgiften på nikotinholdige væsker.
Efter forhøjelsen af tobaksafgifterne i 2020 og 2022 har Danmark nogle af de højeste to-
baksafgifter i EU. På den baggrund finder jeg det ikke opsigtsvækkende, at danske afgifter
på varer som nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, der er sundhedsskadelige og i
øvrigt kan supplere eller erstatte tobaksprodukter, er forholdsvis høje set i forhold til an-
dre EU-lande, jf. nedenfor.
Det bemærkes, at Sverige er det eneste EU-medlemsland, som Skatteministeriet har kend-
skab til, der har afgifter på nikotinprodukter. Afgiften i Sverige er vægtbaseret, og omreg-
net til danske kroner udgør afgiften ca. 146 kr. pr. kg. Der henvises til besvarelsen af SAU
L 89 spørgsmål 46 (2021-22) vedrørende en sammenligning af det danske og svenske af-
giftsniveau for et konkret eksempel på en dåse nikotinposer.
For så vidt angår e-cigaretter fremgår det af EU-Kommissionens
Evaluation of the council
directive 2011/64/EU
fra februar 2020, at en række andre medlemslande har nationale af-
gifter på væsker til e-cigaretter. Nogle medlemslande har afgift på alle væsker til e-cigaret-
ter, mens andre medlemslande
ligesom Danmark
har en afgift på nikotinholdige væ-
sker. Af evalueringen fremgår det, at bl.a. Finland, Portugal, Estland og Ungarn har de
højeste afgifter på væsker til e-cigaretter. Finland og Portugal har en afgift på ca. 2,24 kr.
pr. milliliter på alle væsker til e-cigaretter, Estland har en afgift på ca. 1,49 kr. pr. milliliter
for alle væsker til e-cigaretter, og Ungarn har en afgift på ca. 1,49 kr. pr. milliliter nikotin-
holdig væske.
Den danske afgift på nikotinholdige væsker ligger således omtrent på niveau med de an-
dre medlemslande, der har høje afgifter.
Side 2 af 2