Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2499113_0001.png
10. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 64 af 6. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 89b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvordan sundhedsmyndighederne forventer at afgifterne på e-cigaret-væsker og nikotinposer vil påvirke rygevaneundersøgelserne, til skatteministeren
2499113_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan sundhedsmyndighederne forventer, at afgifterne på
e-cigaret væsker og nikotinposer vil påvirke rygevaneundersøgelserne, herunder om der
fra sundhedsmyndighederne er en forventning om flere rygere i fremtiden?
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
Der anmodes om en redegørelse for, hvordan sundhedsmyndighederne forventer, at af-
gifterne på nikotinholdige e-cigaretvæsker og nikotinposer vil påvirke rygevaneundersø-
gelserne, herunder om der fra sundhedsmyndighederne er en forventning om flere rygere
i fremtiden. Dette er Sundhedsministeriets ressort, og jeg har derfor indhentet bidrag fra
sundhedsministeren, som jeg kan henholde mig til:
”Til
brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der
oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Det fremgår af Statens Institut for Folkesundheds bidrag til besvarelse af SUU alm. del
spm. 15 (2021-22),
at ”… afgiften på nikotinprodukter [må] forventes at påvirke forbru-
get. Dette kan være ved at reducere antallet, der påbegynder eller fortsætter anvendelse af
nikotinprodukter eller ved substitution til andre produkter. Der foreligger på nuværende
tidspunkt ikke tilstrækkelig viden til at beregne hverken substitution mellem produkterne
eller ændring i antallet, der påbegynder
eller fortsætter anvendelse af nikotinprodukter”.
Sundhedsstyrelsen bemærker desuden, at begrænsning af tilgængelighed er den mest ef-
fektive indsats til tobaks- og nikotinforebyggelse, og at øgede skatter og afgifter er det
vigtigste redskab til at begrænse tilgængeligheden. Væsentlige stigninger i prisen på to-
baks- og nikotinprodukter vil bidrage til at forebygge, at unge begynder at ryge eller bruge
røgfri produkter; herunder eksempelvis e-cigaretter og nikotinposer.
Samtidig tilskynder prisstigninger personer, der ryger eller bruger nikotinprodukter, til at
stoppe, samt fører til reduceret forbrug blandt dem, der fortsætter med at ryge eller bruge
nikotinprodukter. Priselasticiteten er størst hos børn og unge samt personer med færre
økonomiske midler. Det betyder, at jo mere prisen hæves på et givent produkt, desto
mere vil det nedbringe efterspørgslen hos disse grupper.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof, og at ni-
kotin ifølge WHO kan virke som en tumorpromoter, hvilket betyder, at det er et stof, der
stimulerer og fremmer tumorer. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor udelukkende brug af
nikotin til borgere, der er i behandling for nikotinafhængighed
og kun i en afgrænset pe-
riode.
Side 2 af 3
L 89b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 64: Spm. om, hvordan sundhedsmyndighederne forventer at afgifterne på e-cigaret-væsker og nikotinposer vil påvirke rygevaneundersøgelserne, til skatteministeren
2499113_0003.png
Sundhedsstyrelsen bemærker desuden, at det er væsentligt at forebygge, at børn og unge
bliver afhængige af nikotin
uanset produkttype. Derfor er det væsentligt ud fra et fore-
byggelsesperspektiv, at nikotinprodukter reguleres, således at børn og unge ikke begynder
at bruge nikotinprodukter eller bliver nikotinafhængige.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at en regulering af alle tobaks- og nikotinprodukter
vil bidrage til at opnå en røgfri generation i 2030.””
Side 3 af 3