Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2497317_0001.png
9. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 57 af 6. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
L 89b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm. om, hvorfor man har valgt et afgiftsniveau for nikotinprodukter, der vil medføre en øget grænsehandel på 35 mio. nikotinposer, til skatteministeren
2497317_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt et afgiftsniveau for nikotinprodukter,
der vil medføre en øget grænsehandel på 35 mio. nikotinposer, når man ved indførelsen
af en afgift på e-cigaretter havde fundet et afgiftsniveau, der kun vil medføre en øget
grænsehandel på 20 mio. ml. nikotinholdige væsker?
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
Der er mange hensyn, der indgår og skal afvejes ved fastsættelsen af niveauet for afgiften
på nikotinprodukter. Det gælder fx effekten på forbruget og substitution til andre pro-
dukter, samt hensynet til grænsehandel og illegal handel. Regeringen mener, at den fore-
slåede sats på 5,5 øre pr. mg nikotin samlet set er et fornuftigt niveau, når de mange hen-
syn tages i betragtning.
Prisen på nikotinholdige væsker forudsættes at stige relativt mere end prisen på nikotin-
poser, og dermed skønnes grænsehandelsvirkningen også at være forholdsmæssigt større.
Ved beregningerne af de provenumæssige konsekvenser er den skønnede virkning på
grænsehandel mv. for nikotinprodukter og nikotinholdige væsker beregningsteknisk base-
ret på, at der foretages paralleller til virkninger af ændringer i tobaksafgiften.
Der er ikke en entydig målestok for, hvad der udgør sammenlignelige forbrugsmængder
af nikotinposer og nikotinholdige væsker. Ved beregningerne af de provenumæssige kon-
sekvenser ved indførsel af afgift på nikotinprodukter blev det beregningsteknisk lagt til
grund, at forbrug af 1 nikotinpose omtrent svarer til 1 cigaret, og at 1 ml væske omtrent
svarer til 3�½ cigaret, hvoraf den nikotinholdige væske udgør halvdelen af den samlede
væske til e-cigaretter.
Der henvises i øvrigt til endeligt svar på SAU alm. del spm. 731 vedrørende skønnet for,
at der vil opstå grænsehandel på ca. ca. 35 mio. nikotinposer og ca. 20 mio. ml nikotinhol-
dig væske som følge af indførelsen af afgifterne på de pågældende produkter.
Side 2 af 2