Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2499109_0001.png
10. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 18 af 29. november 2021. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 89b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvorfor der ikke indføres en maksimal grænse for indholdet af nikotin i nikotinprodukter, som branchen selv efterspørger, til skatteministeren
2499109_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om regulering af antallet af nikotinposer pr. dåse, og hvor
meget nikotin hver enkelt pose må indeholde, vil kunne bidrage til at forebygge nikotinaf-
hængighed blandt børn og unge? Ministeren bedes endvidere oplyse, om regeringen i så
fald er indstillet på at ændre lovforslaget.
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
Regulering af antallet af nikotinposer i en dåse eller nikotinindholdet i en nikotinpose er
som udgangspunkt Sundhedsministeriets ressort. Til brug for besvarelsen har jeg derfor
indhentet bidrag fra sundhedsministeren, som jeg kan henholde mig til:
”Sundhedsstyrelsen oplyser, at nikotin er et stærkt afhængighedsskabende stof, og at niko-
tin ifølge WHO kan virke som en tumorpromoter, som er et stof, der stimulerer og frem-
mer tumorer.
I 2019 blev regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier enige om en national
handleplan med en bred vifte af initiativer rettet mod at stoppe og forebygge børn og un-
ges rygning og nikotinafhængighed. Ét af initiativerne i handleplanen vedrører regulering
af nikotinprodukter (også kaldet tobakssurrogater).
Tobakssurrogater har ikke tidligere været reguleret i dansk ret, men som følge af udmønt-
ningen af handleplanen omfattes de af den samme regulering som tobaksvarer, hvad an-
går reklameregler, sponsorering, forbud mod synlig anbringelse og fremvisning, alders-
grænse, røgfri skolematrikler og røgfri skoletid, ligesom der skal sundhedsadvarsler på
pakkerne på linje med dem, der findes på elektroniske cigaretter.
Som det fremgår af handleplanen, er aftalepartierne enige om at følge udviklingen af for-
bruget af nikotinprodukterne og på baggrund heraf overveje yderligere regulering. I den
forbindelse er der bl.a. stor opmærksomhed på, om der fremadrettet bliver behov for re-
gulering af nikotinindholdet.
En begrænsning af nikotinindholdet enten pr. dåse eller pr. pose må alt andet lige forven-
tes at bidrage til at begrænse nikotinindtaget blandt børn og unge, der bruger produk-
terne. Det skal bemærkes, at nikotinposer er nye på markedet, og der er endnu ikke me-
gen viden og forskning i langsigtede helbredseffekter ved brugen af disse specifikke pro-
dukter. Dog eksisterer der, som nævnt, viden om nikotins stærke afhængighedsskabende
effekt samt dets skadelige effekter i form af dets egenskab til at virke som en
Side 2 af 3
L 89b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvorfor der ikke indføres en maksimal grænse for indholdet af nikotin i nikotinprodukter, som branchen selv efterspørger, til skatteministeren
2499109_0003.png
tumorpromotor. Det fremgår yderligere af undersøgelsen §RØG, at nikotinposer anven-
des af børn og unge
1
.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af punkt 2 i SUU alm. del spm. 1680 (2020-2021) og
besvarelsen af SUU alm. del spm. 13 (2021-2022).”
Som det fremgår af sundhedsministerens bidrag ovenfor, er aftalepartierne bag den natio-
nale handleplan enige om at følge udviklingen af forbruget af nikotinprodukterne og på
baggrund heraf overveje yderligere regulering. Jeg finder derfor ikke grundlag for som led
i behandlingen af L 89 at fremsætte ændringsforslag, der regulerer antal nikotinposer i en
dåse eller nikotinindhold i nikotinposer.
1
Andersen MB, Bast LS. §RØG
En undersøgelse af tobak, adfærd og regler. Udvalgte tendenser 2021. Statens Institut for
Folkesundhed, SDU
Side 3 af 3