L 89b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om, hvilke sygdomme der er sundhedsvidenskabelig evidens for at brugeren sandsynligvis vil udvikle ved varig brug af nikotin i form af nikotinposer, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt

10. december 2021

J.nr. 2020 - 9326

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige

forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af

lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-

retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-

serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-

gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 30. november 2021. Spørgsmålet er stillet ef-

ter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).

Morten Bødskov

/ Jeanette Rose Hansen

L 89b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 30: Spm. om, hvilke sygdomme der er sundhedsvidenskabelig evidens for at brugeren sandsynligvis vil udvikle ved varig brug af nikotin i form af nikotinposer, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren indhente en oversigt fra sundhedsmyndigheder over, hvilke sygdomme

som der er sundhedsvidenskabelig evidens for, at brugeren sandsynligvis vil udvikle ved

varig rygning af cigaretter sat op mod den alternative brug af nikotinposer, herunder ind-

drage undersøgelser fra Norge og Sverige?

Svar

Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-

ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres

–

særligt i forhold til børn

og unge.

Jeg anmodes om at indhente en oversigt fra sundhedsmyndighederne. Jeg har derfor ind-

hentet bidrag fra sundhedsministeren, som jeg kan henholde mig til:

”Der er til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der

oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Sundhedsstyrelsen skal indledningsvis bemærke,

at for at overholde den korte bidrags-

frist har det ikke været muligt at indhente opdateret bidrag vedrørende eventuel ny forsk-

ning fra Statens Institut for Folkesundhed, som styrelsen normalt ville have gjort. Dette

betyder, at enkelte af henvisningerne er til publikationer af ældre dato.

Rygning

Rygning kan blandt andet føre til kræft og til for tidlig død, og er på trods af sin faldende

prævalens i de fleste lande den vigtigste forebyggelige risikofaktor. Sammenhængen mel-

lem rygning og lungekræft har længe været fastlagt. Flere end 80 % af tilfældene af lunge-

kræft kunne således potentielt have været forebygget. Cigaretrygning kan derudover føre

til en lang række andre kræftformer, som blandt andre inkluderer livmoderhalskræft, tyk-

og endetarmskræft, nyrekræft, kræft i strubehoved, leverkræft, kræft i næsehulen, spise-

rørskræft, kræft i mundhulen, kræft i æggestokke, kræft i bugspytkirtel, kræft i svælg og

mavekræft. Foruden kræft er risikoen for en lang række andre sygdomme forøget på

grund af rygning og passiv rygning, heraf kan blandt andre nævnes hjertekarsygdom, luft-

vejssygdom (bl.a. KOL og tuberkulose), diabetes og leddegigt. For nogle sygdomme er

rygning ikke årsagen, men forværrer prognosen (for eksempel prostatakræft). For mange

rygerelaterede sygdomme går der mange år fra rygestart til sygdom. Risikoen for rygerela-

teret død øges med rygemængde, tidlig debutalder, antallet af år, der er blevet røget, og jo

senere et eventuelt rygestop iværksættes.

For en længere oversigt vedr. helbredsrisici ved rygning henvises til følgende: Sundheds-

styrelsen ”Behandling

af tobaksafhængighed

– Anbefalinger til en styrket klinisk praksis”

2011 (Appendiks 1).

En mere tilgængelig oversigt fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

https://www.sst.dk/da/Viden/Tobak/Rygning-og-helbred/Helbredsskader-ved-rygning

Side 2 af 3

Nikotinposer

Nikotinposer er et nyt produkt på markedet, og der foreligger endnu ikke videnskabelige

resultater, der beskriver de langsigtede helbredseffekter ved brugen af specifikt nikotinpo-

ser. Det er derfor ikke muligt at beskrive hvilke sygdomme, der forventes at kunne udvik-

les grundet et varigt forbrug af nikotinposer. Anderledes forholder det sig med stoffet ni-

kotin. Sundhedsstyrelsen har tidligere oplyst, at nikotin er et stærkt afhængighedsska-

bende stof, og at nikotin ifølge WHO kan virke som en tumorpromoter, som er et stof,

der stimulerer og fremmer tumorer. Hertil kan nikotin påvirke hjernens udvikling og kog-

nitive funktion. Fostre, børn og unges umodne hjerner er særligt følsomme for nikotin,

og unge bliver hurtigere nikotinafhængige end voksne. Da den unge hjerne stadig er un-

der udvikling, kan udsættelse for nikotin påvirke udviklingen af nervebaner i hjernen, der

kontrollerer opmærksomhed, læring og modtagelighed for tilvænning. I den forbindelse

bemærker Sundhedsstyrelsen, at det er bekymrende, at stigningen i brugen nikotinproduk-

ter, som fx nikotinposer, er størst i den yngre del af befolkningen.

Sundhedsstyrelsen kan herudover henvise til svar på SUU alm. del spm. 1680 (2020-

2021), hvor det bl.a. fremgår, at det, at produktet er mindre skadeligt end tobaksrygning,

gør det ikke nødvendigvis til et produkt, som Sundhedsstyrelsen kan anbefale. Hvert år

dør 13.600 danskere som følge af rygning, og det estimeres, at op imod halvdelen af per-

soner, der ryger regelmæssigt, kan forvente at dø af ryge-relaterede sygdomme som fx

KOL, hjertekarsygdomme og kræft. Dette betyder, at selv ved en reducering af dødelighe-

den eller sygeligheden på eksempelvis 75 pct. ved brugen af et substitutionsprodukt, vil

der ud fra et folkesundhedsperspektiv være en ikke-acceptabel risiko forbundet med bru-

gen af det.””

Side 3 af 3