Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 Bilag 2, L 89 A Bilag 2, L 89 B Bilag 2
Offentligt
2483768_0001.png
18. november 2021
J.nr. 2021 - 8400
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 8. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
L 89b - 2021-22 - Bilag 2: Kopi af skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 689, 726-734 (2020-21) og SAU alm. del - spm. 75-77 om afgift på nikotinprodukter
2483768_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan være hensigtsmæssigt at indføre en afgift på
nikotinprodukter, jf. SAU alm. del - bilag 327 (folketingsåret 2020-21), når ministeren i
svar på SAU alm. del - spørgsmål 689 (folketingsåret 2020-21) konkluderer, at ministeriet
ikke har tal, der kan beregne de negative eksternaliteter ved indførelsen af en afgift på ni-
kotinprodukter?
Svar
Nikotin er afhængighedsskabende og sundhedsskadeligt uanset i hvilken form, det optræ-
der. Der dukker fortsat nye nikotinprodukter op, der kan supplere eller erstatte de traditi-
onelle tobaksprodukter, og som i dag ikke er pålagt afgift. Samtidig er der risiko for, at
forbrugerne kan opfatte de nye produkter som ufarlige. Derfor er det vigtigt, at der sættes
en stopper for unges brug af nikotinposer, og det skal afgiften på nikotinprodukter være
med til at sikre.
Afgiften på nikotinprodukter skal i øvrigt ses i sammenhæng med de markante tiltag, som
allerede er vedtaget. Det gælder navnlig forhøjelsen af tobaksafgifterne i 2020 og 2022,
udmøntningen af den nationale handleplan mod børn og unges rygning samt indførelsen
af afgift på nikotinholdige væsker til e-cigaretter mv., hvor regeringen sætter stærkt ind for
at stoppe og forebygge tobaksrygning og nikotinafhængighed, herunder særligt i forhold
til børn og unge.
Side 2 af 2