Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2493757_0001.png
6. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 30. november 2021. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
L 89a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, hvilket afgiftsniveau der vil optimere de offentlige afgiftsindtægter på nikotinposer, til skatteministeren
2493757_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilket afgiftsniveau der vil optimere de offentlige afgiftsind-
tægter på nikotinposer, når der indregnes såvel forhøjet provenu som modgående effekter
i form af lavere forbrug, substitution til andre nikotin- og tobaksprodukter og illegal han-
del og grænsehandel?
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
Der er mange hensyn, der indgår og skal afvejes ved fastsættelse af niveauet for afgiften
på nikotinprodukter. Det gælder fx effekten på forbruget og substitution til andre pro-
dukter, samt hensynet til grænsehandel og illegal handel. Regeringen mener, at den fore-
slåede sats på 5,5 øre pr. mg nikotin samlet set er et fornuftigt niveau, når de mange hen-
syn tages i betragtning. Der henvises i øvrigt til det endelige svar på SAU alm. del spm.
727 (2020-21).
Jeg forstår desuden spørgsmålet således, at der spørges til det afgiftsniveau, der vil maksi-
mere provenuet efter tilbageløb og adfærd. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at en
afgiftssats på 13 øre pr. mg nikotin vil maksimere afgiftsprovenuet, når der tages højde
for de afledte effekter, hvilket svarer til et merprovenu på ca. 200 mio. kr. efter tilbageløb
og adfærd. En afgiftssats på 13 øre pr. mg nikotin indebærer en afgift på ca. 26 kr. (inkl.
moms) for en typisk dåse nikotinposer, idet det bemærkes, at afgiftsbetalingen for en dåse
nikotinposer vil afhænge af bl.a. nikotinindholdet i poserne.
Side 2 af 2