Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2495016_0001.png
7. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 17 af 29. november 2021. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rune Lund (EL).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
L 89a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvad afgiftsniveauet skal være, hvis en dåse nikotinposer skal koste ca. 60 kr., til skatteministeren
2495016_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad afgiftsniveauet skal være, hvis en dåse nikotinposer skal
koste ca. 60 kr.? Ministeren bedes endvidere redegøre for de økonomiske og sundheds-
mæssige konsekvenser heraf, herunder hvorledes det vil kunne forventes at forebygge ni-
kotinafhængighed blandt børn og unge, og om ministeren i så fald er indstillet på at ændre
lovforslaget.
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
En afgiftssats på 12,5 øre pr. mg nikotin indebærer en afgift på ca. 25 kr. (inkl. moms) for
en typisk dåse nikotinposer, idet det bemærkes, at afgiftsbetalingen vil afhænge af bl.a. ni-
kotinindholdet i poserne. Med udgangspunkt i en pris på 35 kr. for en typisk dåse nikotin-
poser før afgiftens indførelse, kan prisen dermed forventes at stige til ca. 60 kr. (inkl.
moms), når afgiften overvæltes fuldt ud i prisen. Da priser på dåser med nikotinposer i
udgangspunkt kan variere, herunder også fx på tværs af salgskanaler, og afgiftsbetalingen
vil afhænge af bl.a. nikotinindholdet i poserne, bemærkes, at der vil være forskellige dåser
med nikotinposer, som kommer til at koste såvel mere som mindre end 60 kr. pr. dåse.
De provenumæssige konsekvenser fremgår af
tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved afgift på nikotinprodukter på 12,5 øre pr. mg nikotin
Mio. kr. (2022-niveau)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2022
80
75
40
2023
335
330
170
2024
355
350
185
2025
380
375
195
Varigt
375
370
195
Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Afgiften udgør 12,5 øre pr. mg nikotin. Det er forudsat, at afgiften indføres pr. 1. juli
2022,
og at ”clean market”-reglen
træder i kraft pr. 1. oktober 2022. Beregningerne er lavet på baggrund af nikotinposer.
Der antages at være 20 poser pr. pakke, og at det gennemsnitlige nikotinindhold i en pose er 8 mg. Efter 2025 er det be-
regningsteknisk forudsat, at provenuet vokser med BNP, hvilket indebærer en indeksering af afgifterne og realvækst i
grundlaget.
Kilde: Skatteministeriet.
Der henvises derudover til punkt 2 i sundhedsministerens endelige svar på SUU alm. del
spm. 1680 (2020-21) vedrørende de sundhedsmæssige konsekvenser.
Side 2 af 2