Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2496023_0001.png
8. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven (Regulering af antallet af cigaret-
ter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssatserne
for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktafgifter,
ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 25. november 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 89a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om deling af lovforslaget, hvor den del, som omhandler reguleringen af antallet af cigaretter i en pakke, udskilles i et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren
2496023_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, hvorved den del af lov-
forslaget, som omhandler regulering af antallet af cigaretter i en pakke, udskilles i et selv-
stændigt lovforslag? I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til et æn-
dringsforslag herom.
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
Herudover foreslås det, at pakker med cigaretter fremover skal indeholde 20 stk. cigaret-
ter, hverken færre eller flere.
Langt størstedelen af cigaretpakkerne indeholder i dag 20 cigaretter. Der er dog sket en
udvikling, hvor producenterne begynder at komme flere cigaretter i pakkerne, fx 28 ciga-
retter pr. pakke. Med initiativet ønsker regeringen således at foregribe en fremadrettet ud-
vikling på markedet, hvor store cigaretpakker bliver mere og mere udbredte.
Et øget antal cigaretter i en pakke vil potentielt kunne medføre en øget impuls til at ryge
mere. Herudover gør det varierende antal cigaretter i en pakke, at priserne bliver uigen-
nemsigtige for forbrugeren. Endeligt kan virksomhederne fortsat tage fx en eller to ciga-
retter ud af en pakke i forbindelse med afgiftsstigninger, således at prisen forbliver den
samme for selve pakken efter en afgiftsstigning.
Med reguleringen af antallet af cigaretter i en pakke gøres prisen for en pakke cigaretter
mere gennemskuelig, cigaretproducenternes mulighed for at sløre prisgennemslaget fra
afgiftsforhøjelser ved at tage fx en eller to cigaretter ud af en pakke fjernes, og den impuls
til at ryge mere, som større cigaretpakker potentielt kan give forbrugerne, vil kunne mind-
skes.
Det bemærkes for god ordens skyld, at forslaget om regulering af antallet af cigaretter i en
pakke ikke har modtaget kritik fra branchen under høringen, og at flere høringsparter har
foreslået, at en tilsvarende begrænsning indføres for nikotindåser.
Jeg ønsker på den baggrund ikke at stille det efterspurgte ændringsforslag, som ville dele
lovforslaget i to, således at reguleringen af antallet af cigaretter i en pakke udskilles fra re-
sten af forslaget.
Jeg yder dog gerne teknisk bistand til et sådan ændringsforslag.
Det ønskede ændringsforslag kan se ud som følgende:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
Side 2 af 3
L 89a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om deling af lovforslaget, hvor den del, som omhandler reguleringen af antallet af cigaretter i en pakke, udskilles i et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren
2496023_0003.png
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:
A.
»Forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven (Regulering af antallet af cigaretter i
en pakke)« omfattende titelnoten, § 1 og § 16, stk. 1 og 5.
B.
»Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter, momsloven og for-
skellige andre love og ophævelse af lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter
og opkrævningsloven (Indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgifts-
satserne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punkt-
afgifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.)« omfattende
titelnoten,
§§ 2-15 og § 16, stk. 1-4 og 6.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til titlen
2)
Noten
affattes således:
»1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
3)
I
stk. 1
udgår », jf. dog stk. 2-4«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
4)
I
stk. 5
ændres »§ 1« til: »loven«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag. Det ene forslag (A) vedrører regulering af an-
tallet af cigaretter i en pakke. Det andet lovforslag (B) vedrører indførelse af afgift på ni-
kotinprodukter, sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak, justering af betingelser
for fjernsalgsregistrering for visse punktafgifter, ændring af momsloven som reaktion på
covid-19-pandemien m.v.
Til nr. 2-4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om deling af lovforslaget i to
forslag, jf. ændringsforslag nr. 1.
Til § 16
Side 3 af 3