Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 Bilag 2, L 89 A Bilag 2, L 89 B Bilag 2
Offentligt
2483767_0001.png
18. november 2021
J.nr. 2021-8382
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 75 af 8. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
L 89a - 2021-22 - Bilag 2: Kopi af skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 689, 726-734 (2020-21) og SAU alm. del - spm. 75-77 om afgift på nikotinprodukter
2483767_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ministeren fra indførelsen af afgift på e-cigaretter, til
den nyligt foreslåede afgift på nikotinprodukter, har skiftet holdning til afgiftssystemet for
nikotin, idet ministeren i svar på L 217 (folketingsåret 2020-21) - spørgsmål 1 svarer, at
det ikke er hensigtsmæssigt at afgiftspålægge væsken til e-cigaretter ud fra nikotinniveauet
i væsken, da det ikke vil tilskynde et mindre forbrug af væsker generelt, samt at revision af
tobaksbeskatningsdirektivet i EU forventes at indeholde nye produkter, hvorfor den dan-
ske afgiftsmodel bør tage højde for indretningen af afgiften i de øvrige EU-lande, mens
ministerens udkast til bl.a. indførelse af afgift på nikotinprodukter, jf. SAU alm. del - bilag
327 (folketingsåret 2020-21), dels netop afgiftspålægger nikotin på basis af nikotinindhol-
det, dels ikke tager højde for indretningen af afgiften i de øvrige EU-lande?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at der ikke er skiftet holdning i forhold til indretningen af
afgiften på væsker til e-cigaretter i forbindelse med den foreslåede afgift på nikotinpro-
dukter. Baggrunden for forskellen i de foreslåede afgiftsmodeller er, at afgifterne i nogen
grad skal varetage forskellige hensyn og formål, jf. nedenfor.
Som det bl.a. fremgår af min besvarelse af SAU L 217
spm. 20 (2020-21), har afgiften
på væsker til e-cigaretter til formål at reducere forbruget af væsker til e-cigaretter samt
forhindre, at højere afgifter på traditionelle tobaksvarer fører til et øget forbrug af væsker
til e-cigaretter. Afgiften omfatter alene nikotinholdige væsker for at sikre en enkel og ob-
jektiv afgrænsning af hvilke væsker, der pålægges afgift. Afgiften på væsker til e-cigaretter
skal dermed ses i sammenhæng med forhøjelsen af tobaksafgifterne og er således en del
af en samlet indsats, som skal styrke folkesundheden ved at nedbringe forbruget af to-
baksprodukter og tobakslignende produkter.
Ifølge Sundhedsstyrelsen viser undersøgelser af væsker til e-cigaretter, at de indeholder
kemiske stoffer med skadelige og potentielt skadelige helbredseffekter. Der foreligger
endnu ikke undersøgelser af helbredseffekter af langtidsbrug af e-cigaretter. Herudover
bemærkes, at nikotin er et afhængighedsskabende og sundhedsskadeligt stof.
Med det netop fremsatte lovforslag L 89 om regulering af antallet af cigaretter i en pakke,
indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak
m.v. foreslås det at indføre en afgift på nikotinprodukter, der har til formål at nedbringe
forbruget af nikotin, herunder særligt for de unge. Afgiften er herunder indrettet, så den,
når man anvender nikotinprodukter, tilskynder til lavere indhold af nikotin. Afgiften om-
fatter alle produkter, der indeholder nikotin, og som ikke er røgfri tobak, nikotinholdig
væske, tobaksvare eller et godkendt lægemiddel til rygestop. Det betyder, at når der udvikles
nye afhængighedsskabende nikotinprodukter, vil de som udgangspunkt blive omfattet af
afgiften.
I forhold til at inkludere nye produkter i tobaksbeskatningsdirektivet bemærkes det, at tid-
ligere udtalelser om indretning af afgifter i andre EU-lande har vedrørt afgift på nikotin-
holdige væsker og ikke nikotinprodukter. Herudover bemærkes det, at der i Rådets
Side 2 af 3
L 89a - 2021-22 - Bilag 2: Kopi af skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 689, 726-734 (2020-21) og SAU alm. del - spm. 75-77 om afgift på nikotinprodukter
2483767_0003.png
konklusioner om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak fra 2. juni
2020 også bliver skelnet mellem væsker til e-cigaretter og andre produkter. Det fremgår af
formuleringen i pkt. 5, at det nuværende direktiv er for snævert til at adressere de nuvæ-
rende og kommende udfordringer med ”liquids for e-cigarettes […] and other types of
next-generation
products”.
Det fremgår herudover bl.a. af min besvarelse af SAU L 217
spm. 1 (2020-21), at der
ved udarbejdelsen af den konkrete afgiftsmodel for væsker til e-cigaretter blev taget højde
for indretningen af afgiften i de øvrige EU-lande. I de EU-lande, der har en afgift på væ-
sker til e-cigaretter, er afgiften indrettet som en afgift pr. ml væske (enten af alle e-væsker
eller kun af nikotinholdige væsker) ligesom den danske afgift. Ét land (Letland) har dog
en afgift på nikotin generelt i tillæg hertil. Disse oplysninger er baseret på Kommissionens
evaluering af tobaksbeskatningsdirektivet af 10. februar 2020, s. 42. Det er forventningen,
at de lande, som har en afgift på væsker til e-cigaretter, vil arbejde for, at afgiften i EU bli-
ver indrettet i overensstemmelse med deres nationale ordning.
Endelig fremgår det af min besvarelse af SAU L 217
spm. 21 (2020-21), at det er Skatte-
ministeriets opfattelse, at Tyskland vil være det eneste land i EU, som foreslår en national
afgift på væsker til e-cigaretter, som udelukkende er baseret på nikotinindholdet.
Når forslaget om ændring af tobaksbeskatningsdirektivet bliver fremsat, vil regeringen ar-
bejde for, at afgifterne på nikotinholdige væsker og nikotinprodukter i EU bliver indrettet
i overensstemmelse med den danske model, herunder at afgiftsniveauet på tværs af EU
kommer så tæt på det danske niveau som muligt.
Side 3 af 3