Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2499152_0001.png
Skatteudvalget 2021-22
L 89 - endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
9. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 54 af 6. december 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 83: Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/12-21 fra Philip Morris Danmark om præsentation til foretræde den 9. december 2021, til skatteministeren
2499152_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan producenterne skal kunne omstille deres produktion
inden 1. juli 2022, når der potentielt først ligger en bekendtgørelse med specifikationerne
for produktionsomstillingen den 1. april 2022, og om dette vurderes rimeligt ud fra et er-
hvervsmæssigt synspunkt?
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
Som det fremgår af lovforslaget, skal der udstedes en bekendtgørelse, som fastsætter de
tekniske standarder for stempelmærkerne. Skatteministeriet har i forbindelse med frem-
sættelsen af lovforslaget sendt et udkast til bekendtgørelse i uformel høring hos relevante
interessenter. Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, foreslås det, at de
tekniske standarder for stempelmærker på nikotinholdige væsker, nikotinprodukter og
røgfri tobak med mindre tilpasninger vil svare til dem, der er fastsat i bekendtgørelse nr.
1012 af 1. oktober 2019 om sikkerhedsstempelmærker på tobaksvarer.
Bemyndigelsen til at udstede de tekniske standarder for stempelmærker er således klart
beskrevet og afgrænset i lovforslagets bemærkninger, og de relevante interessenter har al-
lerede nu mulighed for at komme med bemærkninger til bekendtgørelsen.
Det er hensigten, at der i umiddelbar forlængelse af lovens vedtagelse vil blive sendt ud-
kast til bekendtgørelse i ekstern høring med henblik på udstedelse i begyndelsen af 2022.
Det bemærkes for god ordens skyld, at Skattestyrelsen har behov for interessenternes in-
put til udformning og størrelse på stempelmærkerne netop for at kunne tage hensyn til
produkternes emballering. Derfor opfordres interessenterne til at gå i dialog med Skatte-
styrelsen om udformning og størrelse snarest muligt efter lovforslagets vedtagelse.
På baggrund heraf mener jeg, at den angivne proces og rammen for omstillingen er rime-
lig - også ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt.
Side 2 af 2