Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 , L 89 A , L 89 B
Offentligt
2493755_0001.png
6. december 2021
J.nr. 2020 - 9326
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 89 - Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter, momsloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om ændring af
lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven. (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssat-
serne for røgfri tobak, justering af betingelser for fjernsalgsregistrering for visse punktaf-
gifter, ændring af momsloven som reaktion på covid-19-pandemien m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 29. november 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kenneth Mikkelsen (V).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om det er muligt at udskyde ikrafttrædelsen, da der ikke er tilstrækkelig tid til at implementere ordningen, til skatteministeren
2493755_0002.png
Spørgsmål
Branchen har fremført, at det ikke er realistisk at kunne have implementeret stempelmær-
keordningen den 1. juli 2022, da der ikke er tilstrækkelig tid til at implementere ordningen.
Vil ministeren redegøre for, om det muligt at udskyde ikrafttrædelsen for denne del af
lovforslaget?
Svar
Med L 89 foreslår regeringen at indføre afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinpo-
ser. Regeringen ønsker, at forbruget af nikotinposer reduceres
særligt i forhold til børn
og unge.
Ved en stempelmærkeordning er Skatteforvaltningen inde over de enkelte bestillinger af
stempelmærker og opkræver afgiften specifikt på baggrund af stempelmærkerne. Den fo-
reslåede stempelmærkeordning giver således Skatteforvaltningen de bedste forudsætnin-
ger for kontrol med opkrævning af afgiften.
Alternativet til en stempelmærkeordning er den månedlige angivelsesordning.
For røgfri tobak træder stempelmærkeordningen i stedet for den allerede eksisterende
månedlige angivelsesordning. Hvis ikrafttrædelsestidspunktet for stempelmærkeordningen
udskydes, ville producenter og importører af røgfri tobak skulle fortsætte med de måned-
lige angivelser.
Nikotinprodukter er ikke afgiftspligtige på nuværende tidspunkt, og derfor skal producen-
ter og importører ikke registreres for afgift hos Skatteforvaltningen eller afregne afgift på
baggrund af en periode. En udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for stempelmærke-
ordningen ville for producenter og importører af nikotinprodukter medføre, at de skulle
omstille sig ad to omgange. Først skulle de indrette sig på en månedlig angivelsesordning,
hvorefter de kort tid efter ville skulle omstille sig til stempelmærkeordningen.
Regeringen ønsker, at afgifterne slår hurtigt igennem hos forbrugerne, og at man undgår
en situation, hvor der længe efter afgifternes indførelse kan findes nikotinprodukter og
røgfri tobak uden afgift eller med for lav afgift. Derfor har regeringen foreslået, at der
indføres regler om ”clean market”. Disse regler indebærer, at
varer uden stempelmærker
må sælges i detailhandlen og af grossister i 3 måneder efter afgiftens indførelse og må op-
bevares hos detailhandlen og grossister i 4 måneder efter afgiftens indførelse. Forudsæt-
ningen for,
at reglerne om ”clean market” kan håndhæves og administreres er, at der er
stempelmærker på varerne. Det skyldes, at stempelmærket viser, hvorvidt der er betalt af-
gift af varen.
Såfremt der ikke er stempelmærker på varerne, vil det således ikke være muligt at se på
varen, om der er betalt afgift, hvilket vanskeliggør Skatteforvaltningens mulighed for at
kontrollere, hvorvidt der er betalt afgift.
Side 2 af 3
L 89 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om det er muligt at udskyde ikrafttrædelsen, da der ikke er tilstrækkelig tid til at implementere ordningen, til skatteministeren
2493755_0003.png
Hvis ikrafttrædelsestidspunktet udskydes, vil det således heller ikke være muligt at hånd-
hæve eller administrere regler om
”clean
market”, hvilket vil betyde, at der ikke vil være
en grænse for, hvor længe varer uden afgift eller med lav afgift kan blive solgt til forbru-
gerne, herunder til børn og unge.
Endelig bemærkes det, at de administrative omkostninger for Skatteforvaltningen øges,
hvis afgiften på nikotinprodukter og sammenlægningen af afgiftssatserne for røgfri tobak
ikke træder i kraft samtidig med afgiften på nikotinholdige væsker den 1. juli 2022.
På baggrund af ovenstående mener jeg ikke, at ikrafttrædelsestidspunktet skal udskydes.
Side 3 af 3