Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 Bilag 2, L 89 A Bilag 2, L 89 B Bilag 2
Offentligt
2483763_0001.png
18. november 2021
J.nr. 2021 - 7853
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 731 af 4. oktober 2021 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Morten Bødskov
/ Jacob Vastrup
 L 89 - 2021-22 - Bilag 2: Kopi af skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 689, 726-734 (2020-21) og SAU alm. del - spm. 75-77 om afgift på nikotinprodukter
2483763_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oversende beregninger, model, metode og antagelser bag ministeriets be-
regninger, der leder til dels et forventet provenu på ca. 160 mio. kr. årligt og et provenu
efter tilbageløb og adfærd på 130 mio. kr. årligt for den foreslåede afgift på nikotinpro-
dukter, dels et forventet provenu på 110 mio. kr. årligt på nikotinholdige væsker og et
provenu efter tilbageløb og adfærd på 50 mio. kr. årligt på nikotinholdige væsker, jf. SAU
alm. del
–
bilag 327. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvorfor der er 30 mio. kr.
årligt i forskel på provenu før og efter tilbageløb og adfærd på nikotinprodukter, mens
der er 60 mio. kr. årligt i forskel på provenu før og efter tilbageløb og adfærd på nikotin-
holdige væsker.
Svar
Det skønnede provenu (i 2021-niveau) ved indførelsen af en afgift på nikotinprodukter på
5,5 øre pr. mg nikotin fremgår af
tabel 1.
Det er foreslået, at afgiften træder i kraft pr. 1.
juli 2022.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved afgift på nikotinprodukter
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2022
35
35
25
2023
140
140
115
2024
150
150
125
2025
160
160
130
Varigt
160
155
130
Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio. kr. Afgiften udgør 5,5 øre pr. mg nikotin. Det er forudsat, at afgiften indføres pr. 1. juli
2022,
og at ”clean market”-reglen
træder i kraft pr. 1. oktober 2022. Beregningerne er lavet på baggrund af nikotinposer.
Der antages at være 20 poser pr. pakke, og at det gennemsnitlige nikotinindhold i en pose er 8 mg. Efter 2025 er det be-
regningsteknisk forudsat, at provenuet vokser med BNP, hvilket indebærer en indeksering af afgifterne og realvækst i
grundlaget.
Kilde: Skatteministeriet.
Forbruget af nikotinposer skønnes at udgøre ca. 310 mio. poser i 2022. Forbruget forud-
sættes alt andet lige at vokse med 10 pct. årligt i perioden 2022-25. Indførelsen af den fo-
reslåede afgift på nikotinprodukter på 5,5 øre pr. mg nikotin skønnes at medføre et fald i
forbruget af nikotinposer på ca. 45 mio. poser, hvilket afspejler et skønnet fald i det in-
denlandske salg på ca. 80 mio. poser, og at der vil opstå grænsehandel, som skønnes at
udgøre ca. 35 mio. poser. Det er beregningsteknisk forudsat, at afgiften på nikotinpro-
dukter vil give anledning til, at et forbrug på ca. 8 mio. nikotinposer skifter til tobakspro-
dukter (substitution).
De provenumæssige konsekvenser ved afgift på nikotinprodukter er behæftet med bety-
delig usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at nikotinposer kun har været på markedet i et
par år, hvilket indebærer, at flere forhold omkring salget af nikotinposer ikke er velbely-
ste. Provenuet vil afhænge af udbredelsen af nikotinposer, om produktet fortrænger tradi-
tionelle tobaksprodukter, og i hvilket omfang afgiften medfører grænsehandel, herunder
illegal handel. Foruden de beregningstekniske antagelser om substitution til tobakspro-
dukter er øvrige elementer i skønnede virkninger på forbrug og grænsehandel mv. bereg-
ningsteknisk baseret på, at der foretages paralleller til virkninger af ændringer i tobaksaf-
giften.
Side 2 af 4
 L 89 - 2021-22 - Bilag 2: Kopi af skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 689, 726-734 (2020-21) og SAU alm. del - spm. 75-77 om afgift på nikotinprodukter
2483763_0003.png
For nikotinholdige væsker er forslaget vedtaget tidligere og er udelukkende medtaget i
lovforslaget om nikotinprodukter mv. af lovtekniske årsager. Det skønnede provenu ved
afgift på nikotinholdige væsker, hvor væsker med en nikotinkoncentration på 12 mg pr.
ml og derunder pålægges en afgift på 1,5 kr. pr. ml, mens væsker med en koncentration
over 12 mg pr. ml pålægges en afgift på 2,5 kr. pr. ml fremgår af
tabel 2.
Det er vedtaget,
at afgiften træder i kraft pr. 1. juli 2022.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved afgift på nikotinholdige væsker
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbart provenu
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2022
30
30
10
2023
120
120
50
2024
110
110
50
2025
110
110
50
Varigt
110
110
50
Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Afgiften træder i kraft den 1. juli 2022,
og ”clean market”-reglen
træder i kraft pr. 1.
oktober 2022. Der forudsættes ingen indeksering eller vækst i grundlaget frem til 2025. Efter 2025 er det beregningsteknisk
forudsat, at provenuet vokser med BNP, hvilket indebærer en indeksering af afgifterne og realvækst i grundlaget.
Kilde: Skatteministeriet.
Forbruget af nikotinholdige væsker skønnes i udgangspunkt at udgøre ca. 65 mio. ml i
2022. Indførelsen af en afgift på nikotinholdige væsker til e-cigaretter skønnes at medføre
et fald i forbruget af nikotinholdige væsker på ca. 25 mio. ml, hvilket afspejler et skønnet
fald i det indenlandske salg på ca. 45 mio. ml, og at der vil opstå grænsehandel og illegal
handel, som skønnes at udgøre 20 mio. ml. Det er beregningsteknisk forudsat, at afgiften
på nikotinholdige væsker vil give anledning til, at et forbrug på ca. 2 mio. ml. nikotinhol-
dig væske skifter til tobaksprodukter (substitution). Afgiftsgrundlaget skønnes uændret i
perioden 2022-25.
De provenumæssige konsekvenser ved indførelsen af en afgift på nikotinholdige væsker
er behæftet med betydelig usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at e-cigaretter og e-væ-
sker ikke har været på markedet i særligt lang tid, hvilket indebærer, at flere forhold om-
kring salget af e-væsker ikke er velbelyste. Derudover skønnes afgiften at medføre, at pri-
sen på nikotinholdige væsker i gennemsnit vil blive omtrent fordoblet. De afledte for-
brugs- og grænsehandelseffekter stiger med størrelsen på afgiften, og det må forventes, at
adfærdseffekterne vil være betydelige, og der er betydelig usikkerhed forbundet med at
skønne herover.
For afgift på nikotinprodukter skønnes provenu efter tilbageløb og adfærd at være ca. 30
mio. kr. (svarende til ca. 20 pct.) lavere end det umiddelbare provenu i 2025 og varigt. For
afgift på nikotinholdige væsker skønnes provenu efter tilbageløb og adfærd at være ca. 60
mio. kr. (svarende til ca. 55 pct.) lavere end det umiddelbare provenu i 2025 og varigt.
Forskellen på det umiddelbare provenu og provenu efter tilbageløb og adfærd afspejler
først og fremmest afledte forbrugs- og grænsehandelseffekter. Provenu efter tilbageløb er
på størrelse med det umiddelbare provenu, hvilket afspejler, at effekten af tillagt moms og
fratrukket tilbageløb omtrent modvirker hinanden. Den relativt større forskel mellem
Side 3 af 4
 L 89 - 2021-22 - Bilag 2: Kopi af skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 689, 726-734 (2020-21) og SAU alm. del - spm. 75-77 om afgift på nikotinprodukter
2483763_0004.png
provenuet før og efter adfærd for nikotinholdige væsker afspejler hovedsageligt, at prisen
på nikotinholdige væsker forudsættes at stige relativt mere end prisen på nikotinposer.
Dermed skønnes forbrugs- og grænsehandelsvirkningerne også at være forholdsmæssigt
større. Den relativt større prisstigning er samtidig udtryk for, at afgiftens andel af prisen
skønnes større for nikotinvæsker end for nikotinposer, hvilket alt andet lige øger den af-
ledte provenuvirkning fra en given forbrugs- og grænsehandelsændring. Derudover af-
spejler en mindre del af forskellen, at der beregningsteknisk er forudsat et større skift i
forbruget af nikotinvæsker til tobaksprodukter end for nikotinposer til tobaksprodukter
(substitution).
Side 4 af 4