Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 89 Bilag 1, L 89 A Bilag 1, L 89 B Bilag 1
Offentligt
2482164_0001.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Maria Stuhde ([email protected])
Lovgivning og økonomi ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Høring vedr. afgifter på e-væsker og nikotinposer - Journalnummer 2020-9326
13-10-2021 14:45
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Kære Maria Stuhde
BECIG skal opfordre til, at indretningen af e-vækstafgiften gøre ligefrem proportional, således som
det er tilfældet med nikotinpose-afgiften. Med det fremlagte forslag har vi to forskellige
beskatningsmodeller på det samme område, og det er uhensigtsmæssigt.
Modellen med afgift pr. mg/ml pr. ml væske bør være ligefrem proportional for at undgå
selvblanding/fortynding af afgiften. BECIG skal derfor endnu engang opfordre til at revurdere
afgiftsmodellen til fordel for den foreslåede model, da fx 3 mg og 6 mg. nikotinstyrker udgør
ca. 50% af e-væskemarkedet og selvblandingsincitamentet derved er meget stort.
Afgiften af e-væsker skal for neutralitet være
0,125 kr. mg/ml.
Baggrund
Den foreslåede trins-afgiftsmodel stimulerer til et højere nikotinkoncentration, fordi afgiftssatsen er
fast på de enkelte trin uanset nikotinkoncentrationen. Desuden vil afgiften stimulere til større
selvblanding for at fortynde afgiften. Begge dele strider direkte mod intentionen i lovforslaget.
Modellen bør derfor omlægges til én afgiftssats pr. mg nikotin pr. ml. Regnskabskravene i
lovforslaget er netop bygget op til at understøtte denne afgiftsberegning. Det bliver derfor nemmere
for virksomhederne.
Fordele den nye model med kun én sats – afgifter stiger proportionalt med nikotinstyrken
1.
Vi fjerner incitamentet til at vælge højere nikotinstyrke end man ønsker – 6 mg og 18 mg
nikotinbrugere ”presses” op i hhv. 12 og 20 mg nikotinforbrug
2.
Gevinsterne ved selvblanding forsvinder – afgiften er den samme om man blander selv eller køber
færdige blandinger. 6 og 18 mg nikotinbrugere begynder at blande selv for at fortynde afgiften.
3.
Afgiftssystemet bliver meget mere enkelt og nemt at administrere
Med venlig hilsen/Best regards
Brancheforeningen for e-cigaretter, BECIG/Danish Vape Business Association
Bjørn B. Christiansen
Direktør/CEO
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0002.png
København den 15. oktober 2021
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402
–
København K
ATT: Maria Stuhde
HØRINGSSVAR (J.nr. 2020-9326) - HØRING VEDRØRENDE UDKAST TIL FORSLAG TIL
LOV OM ÆNDRING AF TOBAKSAFGIFTESLOVEN, LOV OM FORSKELLIGE
FORBRUGSAFGIFTER OG OPKRÆVNINGSLOVEN (REGULERING AF ANTALLET AF
CIGARETTER I EN PAKKE, INDFØRSEL AF AFGIFT PÅ NIKOTINPOSER OG
SAMMENLÆGNING AF AFGIFTSSATSERNE FOR RØGFRI TOBAK MV.)
1 Indledning
British American Tobacco Denmark A/S ("BAT") har noteret sig, at regeringen ønsker at
afgiftsbelægge nikotinholdige poser uden tobak ("nikotinposer"), jf. Skatteministeriets udkast til
forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter og
opkrævningsloven (Regulering af antallet af cigaretter i en pakke, indførelse af afgift på
nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak mv.), som er sendt i høring.
BAT støtter grundlæggende regeringens ønske om at forhindre børns og unges rygning og
nikotinforbrug. Derfor mener BAT også, at proportional regulering er nødvendig for at sikre
ansvarlig vækst og forbrugeradgang og for at få rygere til at skifte fra cigaretter til et mindre
skadeligt produkt.
1
Derfor opfordrer vi til regulering, som tager højde for de relative risici.
BAT anerkender, at afgiften, og dermed prisen, har en betydning for efterspørgslen på nikotinposer
på det danske marked. Det er imidlertid af væsentlig betydning, at afgiften rammer det rigtige
niveau og afgiftspålægges på den rigtige måde. Er afgiften ikke proportional eller forvrider den
konkurrencen, vil den ikke have den ønskede effekt. Derimod vil afgiften kunne medføre yderligere
administrative byrder og omgåelse af reglerne.
Den foreslåede afgiftssats vil ikke medføre en gennemsnitlig prisstigning på 11 kr. pr. dåse, som
Skatteministeriet hævder. Størstedelen af nikotinposerne på markedet vil stige med 14-16 kr.,
baseret på beskatningsniveauet i forslaget. Yderligere vil afgiften gøre nikotinposer dyrere end
tyggetobaks-produkter, der indeholder tobak, selv efter agfitstigningen på denne kategori. Tillige vil
1
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
nikotinposer have en højere afgift end andre ikke-tobaksholdige nikotinprodukter, som vil være
ensbetydende med en diskriminerende beskatning af nikotinposer, hvilket er i strid med art. 110 i
Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"). Desuden vil afgiften indebære en
betydelig risiko for øget grænsehandel, hvorved staten vil gå glip af indtægter. Afgiften vil yderligere
gøre produktet langt mindre attraktivt med den utilsigtede konsekvens, at rygerne ikke vil skifte
cigaretterne ud med nikotinposer, som indebærer en reduceret risiko. Derved vil der være en risiko
for, at den foreslåede afgiftssats kommer til at underminere folkesundheden snarere end at
forbedre den, og at ministeriet således
–
i strid med regeringens intentioner
–
fastholder et relativt
højt cigaretforbrug.
I forbindelse med indførelsen af afgift på væsker til e-cigaretter, skønnede ministeriet, at afgiften
ville føre til, at der ville blive solgt 15 millioner flere cigaretter, da folk forventes at gå tilbage til
cigaretter på grund af den højere pris på e-cigaretter. Den foreslåede afgift på nikotinposer vil
formentlig have en lignende effekt og vil derfor være skadelig for folkesundheden.
Desuden vil forslaget om, at afgiften skal baseres på nikotinindholdet indebære, at der skal
administreres flere forskellige stempelmærker, hvilket vil medføre betydelig kompleksitet og
yderligere administrative omkostninger for både Skattestyrelsen og producenterne, og samtidig vil
det skabe risiko for omgåelse.
Ministeriet har tidigere vurderet, at en afgift baseret på nikotinindholdet ikke anvendes af nogen
anden EU-medlemsstat. Derfor må det påregnes, at en sådan beskatning ikke vil blive indført, når en
afgift på nikotinholdige produkter som forventet harmoniseres på EU-plan.
2
BAT foreslår derfor, at afgiften på nikotinposer afspejler den afgiftsmodel, der i dag anvendes på
væsker til e-cigaretter. Det er velbegrundet, at nikotinposer bør være omfattet af en lignende
beskatningsmodel, fordi:
•
de i deres fysiske sammensætning ligner nikotinholdige e-cigaretvæsker, eftersom begge
produkter er kemiske blandinger, der indeholder nikotin, men ikke tobak;
•
de begge bruges til at indtage nikotin som et alternativ til brændbare tobaksprodukter;
•
de begge giver brugeren en alternativ måde at indtage nikotin på med lavere risiko
sammenlignet med brændbar tobak, og
•
en lignende form for beskatning vil reducere kompleksiteten ved at benytte lignende
administratrive ramme
Anvendelse af en lignende afgiftsmodel for nikotinposer som for e-cigaretvæsker, dvs. en afgift pr.
kg. på 200 kr. for nikotinposer < 12 mg og 340 kr. for nikotinposer mellem 12 mg og 20 mg.
2
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0004.png
DE NUVÆRENDE PUNKTAFGIFTSSATSER FOR E-CIGARETTER
Nikotin styrke
< 12mg.
> 12 mg - 20mg
Pr. ML
1,5 kr. pr. mL
2,5 kr. pr. mL
Incidence vs FMC
8%
13%
FORESLÅEDE PUNKTAFGIFTSSATSER FOR NIKOTINPOSER
Nikotin styrke
< 12mg.
12 mg - 20mg
Pr. KG
200 kr.
340 kr.
Incidence vs FMC
8%
13%
En afgift, som beskrevet i tabellen ovenfor, vil være enkel at administrere ligesom det system, der i
dag anvendes på væsker til e-cigaretter, og det vil kun kræve to forskellige stempelmærker.
I afsnit 2 vil BAT uddybe de utilsigtede konsekvenser af det foreslåede afgiftsniveau. Disse kan
opsummeres som følger:
Ministeriet overser, at røgfri alternativer som f.eks. nikotinposer har en markant anderledes
risikoprofil og kan bidrage til at reducere rygning:
•
Der er ingen beviser for, at nikotinposer skulle få folk til at ryge, og der er ingen beviser for,
at nikotinposer i højere grad end andre nikotin- og tobaksprodukter, der allerede findes på
det danske marked, skulle føre til rygning.
•
Afgiften vil føre til konkurrenceforvridning og til stigning i grænsehandlen med nikotinposer,
hvilket vil medføre indtægtstab for den danske stat.
•
Afgiften vil endvidere føre til betydelig ulovlig handel med nikotinposer, hvilket vil udsætte
forbrugerne for produkter, der ikke opfylder krav til nikotinindhold, produktionsmetode mv.
I afsnit 3 vil BAT kommentere på det faktum, at tobaksbeskatningsdirektivet
3
er ved at blive
revideret, og at det vil komme til at definere afgiftsbeskatningen af nikotinposer. Derfor bør
regeringen afstå fra at beskatte produkterne på nuværende tidspunkt men derimod afvente
vedtagelsen af revisionen af direktivet.
I afsnit 4, som alternativ til afsnit 3, kommenterer BAT den foreslåede dato for ikrafttrædelse.
I afsnit 5 foreslår BAT et maksimalt og minimum antal poser i en dåse.
I afsnit 6 foreslår BAT et maksimalt nikotinindhold i en nikotinpose.
3
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0005.png
2
Utilsigtede konsekvenser ved det foreslåede afgiftsniveau
Skatteministriet anslår, at det foreslåede afgiftsniveau vil betyde, at produkterne i
gennemsnit bliver 11 kr. dyrere pr. dåse. Den foreslåede afgift er imidlertid af en sådan
størrelse, at der ikke længere vil være et økonomisk incitament til at udskifte de skadelige
cigaretter med et røgfrit nikotinprodukt som nikotinposer. På den baggrund er der en
nærliggende risiko for, at den foreslåede afgift vil undergrave folkesundheden fremfor at
forbedre den, og Skatteministeriet risikerer derved at blive årsag til
–
i strid med regeringens
intentioner
–
at fastholde rygere i deres cigaretforbrug. BAT skal i den forbindelse henvise til,
at da man indførte afgiften på e-cigaretvæske anslog Skatteministeriet, at afgiften ville betyde
15 mio. flere solgte cigaretter, da folk forventes at gå tilbage til cigaretter pga. de højere
priser på e-cigaretter. Virkningen af at beskatte nikotinposer med det foreslåede endnu
højere afgiftsniveau, vil være den samme og vil derfor også være skadelig for folkesundheden.
Afgiftsniveauet i forslaget vil have den utilsigtede konsekvens, at størstedelen af produkterne
på det danske marked vil stige med 14-16 kr. pr. dåse og ikke 11 kr. som Skatteministeriet
hævder.
De foreslåede afgiftsændringer vil desuden gøre nikotinposer, der ikke indeholder tobak,
dyrere end produkter i tyggetobakskategorien, der indeholder tobak. Selv efter
afgiftsstigningen vil disse produkter i tyggetobakskategorien være billigere end nikotinposer.
Dette er fuldstændigt uforholdsmæssigt, hvorfor BAT ikke støtter dette ud fra princippet om,
at afgiften bør følge det skadesreducerende potentiale, og ydermere kan det tvinge folk over
på produkter, der indeholder tobak. Skatteministeriet bør i stedet sørge for en sammenhæng
i afgifterne, hvor nikotinposer afgiftsbelægges i samme niveau som e-cigaretter.
Røgfri alternativer som nikotinposer er vigtige for at nedbringe antallet af rygere
BAT's røgfri alternativer er ikke godkendte rygestopmidler, og de markedsføres heller ikke
som sådanne. Imidlertid fremstiller BAT produkter, såsom nikotinposer, der kan bidrage til at
reducere rygning (reduced risk products)("RRP"). Disse produkter kan bidrage til at nedbringe
antallet af rygere, og der er derfor en gevinst for folkesundheden ved at fjerne inhalering af
cigaretrøg for personer, der fortsætter med at bruge nikotin ved anvendelse af nikotinposer.
Denne mulighed for at reducere rygning bringes i fare af det foreslåede afgiftsniveau og den
deraf følgende høje pris.
Dette anerkender WHO, som har udtalt, at: "[i]f the great majority of tobacco smokers who
are unable or unwilling to quit would switch without delay to using an alternative source of
nicotine with lower health risks, and eventually stop using it, this would represent a
significant contemporary public health achievement
."
4
Konklusionerne i rapporten fra 2007 fra det britiske Royal College of Physicians (et af de
ældste og mest prestigefyldte medicinske selskaber i verden) var utvetydige: "[i]n this report
we make the case for harm reduction strategies to protect smokers. We demonstrate that
smokers smoke predominantly for nicotine, that nicotine itself is not especially hazardous,
and that if nicotine could be provided in a form that is acceptable and effective as a cigarette
substitute, millions of lives could be saved
."
5
4
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0006.png
På verdensplan er det accepteret, at de fleste af de skadevirkninger, der er forbundet med
tobak, skyldes inhalering af den røg, der frembringes ved afbrænding af tobakken, og ikke
selve nikotinen. Offentlige sundhedsagenturer som det britiske Royal College of Physicians
anerkender, at: "[t]he harm of smoking is therefore caused not by nicotine, but by other
constituents of tobacco smoke. Non-tobacco nicotine products that reproduce the nicotine
delivery and behavioural characteristics of smoking, without the many other toxins in tobacco
smoke, therefore have the potential to allow smokers to continue to use nicotine and avoid
the significant harm to themselves and others that smoking causes
."
6
Det britiske National Institute for Health & Care Excellence skrev i sin rapport for 2013: "Most
health problems are caused by other components in tobacco smoke, not by the nicotine
."
7
Hvad angår risikoprofilen på nikotinposer, er det også værd at fremhæve sammenhængen
med snus. Snus bruges ligesom nikotinposer, men snus indeholder tobak. I 2020
konkluderede Sundhedsministeriet via et hold af eksperter vedrørende sundhedsrisici ved
brug af snus, at det ville være misvisende at anse det for sandsynligt, at brug af snus øger
risikoen for kræft. Man fandt det derfor mere præcist at angive, at det er muligt, at snus kan
øge risikoen for kræft. Faktisk har flere sundhedsforskere konkluderet, at brugen af snus ikke
udgør en øget risiko for kræft i bugspytkirtletn, mundhulen og/eller spiserøret
.
8
Dette er også i tråd med de britiske sundhedsmyndigheders råd om at bruge andre
nikotinprodukter som e-cigaretter til at holde op med at ryge. Myndighederne anfører:
"[m]any people think nicotine is very harmful to health. In fact, although it is addictive,
nicotine is relatively harmless: it's the thousands of other chemicals in tobacco smoke that
cause almost all the harm from smoking
."
9
Som bekendt indeholder nikotinposer ikke tobak, og de er ikke baseret på forbrænding. Som
følge heraf dannes der ikke røg, og der dannes ikke tobakstjære. Derfor frembringer
nikotinposer ikke de giftstoffer, som er indeholdt i tobaksrøg. Det kan derfor lægges til grund,
at nikotinposer udgør en væsentlig mindre risiko end brændbare tobaksprodukter og endda
mindre sundhedsrisiko end snusprodukter
–
som den videnskabelige dokumentation viser er
langt mindre skadelig end brændbar tobak.
Da produktet ikke indeholder tobak og ikke afbrændes, indeholder det væsentligt færre og
lavere niveauer af giftige stoffer end brændbare tobaksprodukter som cigaretter. Det kan
konkluderes, at nikotinposer ud fra bevisernes vægt og under forudsætning af en fuldstændig
overgang fra cigaretter, udgør en lavere risiko end brændbare tobaksvarer og endnu mindre
sundhedsrisiko end snusprodukter - hvilket de videnskabelige beviser viser er langt mindre
skadelig end brændbar tobak.
Tilllige eftersom produkterne ikke indeholder tobak, inderholder nikotinposer markant færre
og lavere niveauer af giftstoffer end brændbare tobaksprodukter som cigarreter og røgfri
tobaksprodukter til oral brug som snus (for hvilke der er epidemiologisk dokumentation for,
at brugen af disse produkter er væsentligt mindre end rygning)
.
10
5
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0007.png
Tabellen og figuren nedenfor viser resultatet af en sammenligning
–
foretaget af et
uafhængigt laboratorium (Eurofins, Lidköping, Sverige)
–
af de giftige stoffer i BAT's
nikotinpose (Lyft/Velo) i forhold til en videnskabelig standardreferencecigaret
11
samt snus
12
,
med fokus på listen over ni prioriterede giftige stoffer, som WHO's TobReg har foreslået at
reducere gennem produktregulering. Som det fremgår af nedenstående tabel, var de giftige
stoffer i nikotinposen >99 % lavere end i referencecigaretten og 76 % lavere end i snus.
13
6
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0008.png
I den forbindelse er det værd at nævne, at britiske Royal College of Physicians har
konkluderet, at "[o]n toxicological and epidemiological grounds, some of the Swedish
smokeless products appear to be associated with the lowest potential for harm to health"
14
;
og WHO's videnskabelige rådgivende udvalg for tobaksproduktregulering har konkluderet, at
"[a]mong the smokeless tobacco products on the market, products with low levels of
nitrosamines, such as Swedish snus, are considerably less hazardous than cigarettes".
15
Det skadesreducerende potentiale blev også fremhævet i 2019, da det amerikanske FDA
godkendte markedsføringen af otte svenske snusprodukter som
”modified risk tobacco
product”, hvilket gjorde det muligt
at markedsføre produkterne i USA:
”using general snus
instead of cigarettes puts you at a lower risk of mouth cancer, heart disease, lung cancer,
stroke, emphysema, and chronic bronchitis”.
16
Hvad angår nikotinposer fra LYFT,
viste Azzopardi m.fl. (2021), at nikotinposer ”may provide a
lower toxicant-exposure source of nicotine for current smokers who seek a substitute to
cigarettes”. Desuden blev det konkluderet, at nikotinposer “may also offer fewer health risks
than snus when smokers switch to using them exclusively. Nicotine pouches toxicant contents
and estimates of exposure in comparison to other products suggest that nicotine pouches
may be positioned between Swedish Snus and nicotine replacement therapy products (NRTs)
on the tobacco
and nicotine toxicant continuum”.
17
Forskellige undersøgelser (herunder de nedenfor anførte) støtter det synspunkt, at
nikotinprodukter uden tobak ikke er lige så skadelige som røgtobak og snus.
I 2014 undersøgte en gruppe tobaksforskere 12 forskellige tobaks- og nikotinprodukter ved
hjælp af 14 forskellige skadekriterier. Resultatet placerede nikotinprodukter uden tobak,
herunder e-cigaretter, produkter til oral nikotintilførsel (herunder NRT-produkter), næsespray
og plastre som de mindst skadelige produkter i en model for et sammenlignende
risikokontinuum. [Nutt 2014]
18
7
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0009.png
Nedenstående diagram viser også den anslåede placering af nikotinposer på grundlag af en
model for et risikokontinuum af tobaks- og nikotinprodukter.
8
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0010.png
Der er dokumentation for, at røgfrie alternativer som f.eks. nikotinposer ikke blot har samme
fysiske sammensætning som nikotinholdige e-cigaretvæsker, men at de begge anvendes til at
indtage nikotin som et alternativ til brændbare tobaksprodukter, og de giver brugeren en
alternativ måde at indtage nikotin på, som potentielt indebærer en lavere risiko end
brændbar tobak.
I denne henseende er der et gennemgående mønster i alle undersøgelser, der viser, at
overgangen til snus har reduceret rygeprævalensen. I betragtning af lighederne mellem snus
og nikotinposer er det rimeligt at forvente, at sidstnævnte produkt har samme virkning.
Erfaringer fra markeder, hvor andre røgfrie alternativer har været tilgængelige i nogen tid,
viser ligeledes en sammenhæng mellem antallet af rygere, der går over til alternative
produkter for at få nikotin, og faldet i antallet af rygere, jf. nærmere nedenfor.
I en Eurobarometer-undersøgelse fra marts 2017 om europæernes holdning til tobak og
elektroniske cigaretter,
19
rapporterede Sverige for eksempel, at antallet af daglige rygere var
5 %, hvilket er langt det laveste nationale niveau i Europa; antallet af daglige rygere i hele EU
er 24 %. Dette hænger også meget tæt sammen med, at produkter som snus i mange år har
været lavere beskattet end røgtobak og har været underlagt lempeligere markedsførings- og
salgsregler end i andre EU-lande. I Sverige er afgiften på snus hele 72 % lavere end afgiften på
cigaretter, og afgiften på tobaksfrie nikotinposer er 88 % lavere end afgiften på cigaretter.
Dette anses for at være en vigtig faktor, som tilskynder forbrugerne til at skifte til produkter
med lavere risiko.
Denne lave andel af rygere skyldes til dels adgangen til snus i Sverige. En undersøgelse
rapporterer: ”[s]nus has both
contributed to decreasing initiation of smoking and, when used
subsequent to smoking, appears to facilitate smoking cessation. All these effects suggest that
the availability and use of snus has been a major factor behind Sweden’s record-low
prevalence of smoking and the lowest level of tobacco-related mortality among men in
Europe.
20
Norge har oplevet lignende resultater med landets noget nyligere vækst i snusforbruget,
hvilket har medvirket til at nedbringe antallet af rygere. Markedsandelen for snus i Norge steg
fra 4 % i 1985 til 28 % i 2012, mens det samlede tobaksforbrug faldt med 20,3 % i samme
periode.
Blandt unge voksne mænd blev antallet af rygere (daglige og lejlighedsvise) reduceret fra 50
% i 1985 til 21 % i 2013. Snus var den mest almindelige metode til at stoppe rygning. Navnlig
rapporterer Norges Statistik, at antallet af daglige snusbrugere i 2019 oversteg antallet af
daglige rygere, som er faldet til kun 9 %.
21
9
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0011.png
Lund m.fl. (2014)
22
har undersøgt, hvordan adgangen til snus påvirkede det samlede
tobaksforbrug, rygestart og rygestop i Norge. De fandt, at den øgede brug af snus ikke har ført
til en stigning i det samlede tobaksforbrug, da salget af cigaretter derimod er faldet i Norge.
Undersøgelsen konkluderer således, at snus har medvirket til et fald i cigaretforbruget
gennem tre mekanismer: (1) som en metode til rygestop, (2) som et alternativt produkt for
nye generationer af forbrugere, der er disponeret til tobak, og som ellers ville begynde at
ryge, og (3) som et alternativ til cigaretter til rygere, som er uvillige til helt at kvitte tobakken
eller finder det vanskeligt at gøre det med traditionelle ophørsteknikker.
Publicerede modeller af indvirkningen af snus understøtter også snusens fordele for
folkesundheden. For eksempel undersøgte Rodu m.fl. (2009) lungekræftdødeligheden i EU-
landene for at anslå, hvordan lungekræftdødelighed, der kan tilskrives rygning, ville falde ud i
andre EU-lande, hvis udbredelsen af rygning var så lav som i Sverige.
Forfatterne anslog, at hvis alle EU-lande havde den samme andel af lungekræftdødelighed
(lung cancer mortality rates -
”LCMR”) som blandt mænd i Sverige, ville der have været
92,000 færre lungekræftdødsfald.
Forfatterne konkluderede, at: ”snus use has had a
profound effect on smoking prevalence and LCMRs among Swedish men. While it cannot be
proven that snus would have the same effect in other EU countries, the potential reduction in
smoking-attributable deaths is considerable."
23
Disse tal beviser, at hvis forbrugerne skifter helt fra cigaretter til snus, reduceres
tobaksskaderne. Da nikotinposer ikke indeholder tobak, vil resultaterne sandsynligvis være
endnu større, hvis cigaretforbrugerne helt overgår til nikotinposer.
Af nedenstående tabel fremgår procentdelen af rygere i Europa. Selv om både Sverige og
Norge som nævnt ovenfor har en udbredt brug af røgfri tobak, har de også langt færre rygere
end Danmark og resten af Europa, hvilket understreger, at den røgfri tobak er et levedygtigt
alternativ til cigaretter, og data tyder også på, at tilgængeligheden af velsmagende
alternativer til rygning reducerer rygeforekomsten.
10
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0012.png
Der er ingen beviser for, at nikotinposer skulle få folk til at ryge, og der er ingen beviser for, at
nikotinposer i højere grad end andre nikotin- og tobaksprodukter, der allerede findes på det
danske marked, skulle føre til rygning.
Der foreligger ikke dokumentation for, at brugen af nikotinposer forårsager en stigning i
forbruget af brændbare tobaksprodukter.
24
Tværtimod viser dokumentationen, som det
anføres ovenfor, at nikotinposer og e-cigaretter har virket som en vej ud af rygning for
millioner af rygere (i alle aldre).
Som beskrevet i en sagkyndig erklæring fra dr. Fagerström, er der ”no meaningful data” til
støtte for sådanne bekymringer om en ”indgang” til rygning.
25
I stedet viser
dokumentationen, at ”[r]egular use of the devices is confined to current and ex-smokers
and
use amongst never smokers remains negligible,” samt at ”[r]egular use of electronic
cigarettes amongst children and young people is rare and is confined almost entirely to those
who currently or have previously smoked.
26
Flere omfattende evalueringer foretaget af uafhængige organisationer har ligeledes kritiseret
argumenterne om, at nikotinposer og e-cigaretter fungerer som
en ”indgang”
til rygning, og
disse har konkluderet, at der ikke er nogen pålidelig dokumentation for, at der en sådan
virkning.
Selv om der endnu ikke er nogen direkte tilgængelige beviser i relation til ovennævnte i
forbindelse med BAT's produkt LYFT, er beviser i forbindelse med snusbrug og dets
indvirkning på prævalensen for cigaretrygning lærerige.
Erfaringerne fra markeder, hvor der i nogen tid har været alternative røgfrie produkter til
rådighed, understøtter, at rygere kan og vil gå over til alternative nikotinprodukter, hvilket vil
medføre et fald i rygeprævalensen. I Eurobarometer-undersøgelsen fra marts 2017 om
europæernes holdning til tobak og e-cigaretter rapporterede Sverige
27
f.eks. en daglig
rygeprævalens på 5 %, hvilket er langt det laveste nationale niveau i Europa sammenlignet
med en daglig rygeprævalens på 24 % i hele EU. Denne lave rygerfrekvens er begrundet i
tilgængeligheden af snus i Sverige.
Som det fremgår af en undersøgelse: ["[s]nus has both contributed to decreasing initiation of
smoking and, when used subsequent to smoking, appears to facilitate smoking cessation. All
these effects suggest that the availability and use of snus has been a major factor behind
Sweden’s record-low
prevalence of smoking and the lowest level of tobacco-related mortality
among men in Europe." Data offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen i 2018 viste
også, at Sverige havde den laveste tobaksrelaterede dødelighed og den laveste forekomst af
lungekræft blandt mænd i Europa.
Lund et al., (2013) anfører også med hensyn til Norge, at: ["a]t the aggregate level, the
correlation between snus use and smoking is negative in the sense that the proportion of
young snus users have increased, while the proportion of young smokers have declined."].
Hvis der virkelig var tale om en stærk effekt i forhold til at begynde at bruge snus, ville vi
snarere forvente at finde, at stigningen i snusbrug var forbundet med en efterfølgende
stigning i andelen af rygere
–
og ikke en reduktion af andelen af rygere.
11
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0013.png
Norske data viser, at rygeprævalensen er faldet fra 26 procent til 19 procent fra 2012 til 2017.
Den daglige rygning er faldet fra 16 til 11 procent i samme periode. Samtidig er
snusprævalensen steget fra 11 procent til 16 procent. Det kan forventes, at ved at tillade Lyft
at blive bragt på det danske marked med en lav beskatning, bør det resultere i et yderligere
fald i brugen af de tobaksvarer, der i øjeblikket er på markedet, til fordel for produkter som
Lyft.
Da Lyft har samme egenskaber som traditionel snus, men uden tobak, understøttes
ovenstående konklusion (for snus) yderligere af data, der viser, at traditionel snus ikke har
ført til øget rygning. F.eks. konkluderede Den Europæiske Unions Videnskabelige Komité for
Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (SCENIHR) i sin udtalelse af 6. februar 2008 (afsnit
3.7.1.1.), at "[“[t]he
Swedish data, with its prospective and long-term
follow-up do not lend
much support to the theory that smokeless tobacco (i.e. Swedish snus) is a gateway to future
smoking.”
Sammenfattende kan det konkluderes, at det ikke er dokumenteret, at nikotinposer som Lyft
vil medføre øget rygning eller øget tobaksbrug blandt unge. Faktisk viser de ovenfor omtalte
undersøgelser, at tobaksfrie nikotinposer som Lyft primært anvendes af voksne
tobaksbrugere. Dette er i overensstemmelse med andre ovenfor beskrevne undersøgelser,
der viser, at snus ikke medfører øget rygning blandt unge. Alt i alt viser undersøgelserne , at
et produkt som Lyft ikke vil resultere i, at unge begynder at bruge nikotinposer og snus.
I modsætning til påstandene om, at nikotinposer fører til, at folk begynder at ryge var der
ifølge Lars Ramström, Ron Borland og Tom Wikmans langt mindre sandsynlighed for, at de,
der begyndte at bruge snus som daglig tobak, efterfølgende begyndte at ryge, end de, der
ikke havde gjort det.
28
Europa-Kommissionens særlige Eurobarometer 506 bemærkede på
samme måde, at: "Oral, chewing or nasal tobacco is used by very few respondents in all
countries aside from Sweden, where nearly a quarter (23%) of those attempting to give up
smoking have used these alternatives".
29
Endvidere henviser vi til det ovenfor oplyste om, at udbredelsen af orale produkter som snus
og nikotinposer i Sverige henholdsvis Norge bevirker, at antallet af rygere i Sverige og Norge
er meget lavt.
Desuden har regeringen ikke påvist, at den påståede "gateway"-effekt i forhold til
nikotinposer er større end nogen anden tobak og nikotinprodukter, der allerede er
tilgængelige på det danske marked, hvilket yderligere understreger, at afgiften der foreslås
for denne type af produkter udgør en diskriminerende beskatning i strid med art. 110 i TEUF,
ville fordreje konkurrencen i nikotinsegmentet, hvilket sandsynligvis ville føre til afskærmning
af segmentet i betragtning af prisforskellen, hvilket ville fratage forbrugerne et produkt med
reduceret risiko.
12
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0014.png
Øget grænsehandel
Skatteministeriet anerkender i de årlige rapporter for grænsehandel, at når danske
punktafgifter er højere end i vores nabolande, kan det resultere i øget grænsehandel. Det
fører selvsagt til tab af indtægter både for danske virksomheder og for staten. Som eksempel
kan nævnes, at den foreslåede danske afgift på en nikotinpose med 15 mg. nikotin vil udgøre
en incidens på 44 % i forhold til cigaretter i Danmark, mens den svenske punktafgift i forhold
til cigaretter vil være 12 %. Forskellen i disse afgiftniveauer vil betyde, at nikotinposer i
Sverige vil være tæt på 50% billigere end prisen i Danmark efter afgiftsstigningen. Dette vil
udgøre en betydelig prisforskel og vil utvivlsomt føre til øget grænseoverskridende handel og
til tab af indtægter for både danske virksomheder og staten.
Ligeledes vil man sandsnyligvis i Norge reducere afgiftsniveauet på nye nikotinprodukter med
50% imod snus, som er ekvivalenten i Norge til den danske tyggetobakskategori.
Hvis forbrugerne desuden blot køber deres nikotinposer via e-handel eller direkte i vores
nabolande, vil indførelsen af afgiften ikke have den tilsigtede sundhedseffekt og vil medføre
betydelige indtægtstab for den danske stat.
Desuden betyder den øgede e-handel i EU, at toldmyndighederne står over for en stigende
mængde individuelle pakker, der ankommer til deres grænser, og som sammenlignet med
kommercielle forsendelser med detaljerede toldangivelser øger kompleksiteten betydeligt
uden de gældende standarder for dokumentation og elektronisk dataudveksling. Som følge
heraf er det blevet en udfordring at opretholde det niveau af overholdelse og fysisk kontrol,
som toldvæsenet udfører, hvilket bringer forbrugersikkerheden, den nationale sikkerhed,
skatteopkrævningen og inddrivelsen af skatter og indtægter i fare.
En uforholdsmæssig høj afgift på nikotinposer i Danmark vil således skabe en risiko for, at
forbrugerne udsættes for produkter og adfærd, der ikke opfylder myndighedernes krav samt
en risiko for tab af skatteindtægter og ulige konkurrencevilkår for danske virksomheder.
I Norge har man på baggrund af Covid19-nedlukningen set på omfanget af norsk
grænsehandel på blandt andet snus og tobak mellem Norge og Sverige. De lukkede grænser
har i 2020 givet et indblik i nogle af de omkostninger, der kan være, hvis der er store forskelle
på afgiftsniveauerne i to lande med let adgang til grænsehandel. Det skal bemærkes, at den
foreslåede afgift af Skatteministeriet på nikotinposer vil være markant højere end samtlige
nabolande og grænsehandelsdestinationer:
Den norske organisation Næringslivets Hovedorganisation (NHO) udgav i september 2020 en
rapport, der viser en betydelig vækst i dagligvarehandelen i Norge, da grænserne lukkede og
dermed en betydelig mistet indtægt for den norske stat .
Den norske regering vedtog derfor i slutningen af 2020, at afgifterne på blandt andet snus
blev nedsat med 25%.
Tal fra Folkehelseinstituttet i Norge indikerer, at cirka 40 % af nordmændenes totale forbrug
af cigaretter og snus kommer fra uregistrerede forsyningskilder.
30
NHO tilskriver den primære
grund til den høje norske grænsehandel de høje, norske særafgifter på blandt andet snus.
Før Norges nedsættelse af afgiften på snus var den norske
afgift på NOK 850 (€83)/Kg, mens
den i Sverige var SEK 453 (€45)/Kg.
13
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0015.png
I perioden 2008 til 2011 steg afgifterne på snus og tobak i Norge. I perioden siden da og op til
corona-nedlukningen steg grænsehandelen ifølge Norges Statistisk sebtrabyrå, med 78%, jf.
nedenstående tabel:
Corona-nedlukningen og de lukkede grænser i Norge resulterede i en kraftig vækst i
omsætningen i dagligvarehandelen, hvilket giver en indikation af, hvordan grænsehandlen
påvirkes af høje afgifter, jf. ovenstående tabel:
14
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0016.png
Samtidigt viser tal fra det norske Statsregnskap, at der var en forskel på NOK 700.000.000, for
så vidt angår afgiftsindtægterne mellem 1. halvår 2019 og 1. halvår 2020, hvilket ses som
resultat af, at nordmændene ikke havde mulighed for at købe tobak i fx Sverige, jf.
nedenstående tabel:
På baggrund af tallene fra rapporten anbefalede NHO Mat og Drikke at reducere afgifterne på
blandt andet snus og tobak, da man konkluderede, at afgifterne var en vigtig årsag til
grænsehandelen. Endvidere var afgiftsniveauet også årsag til omfattende illegal handel.
31
Resultatet blev som tidligere beskrevet, at afgiften på snus i 2020 blev nedsat med 25% som
en del af en grænsehandelspakke.
Danmark har som Norge en stor befolkning, der bor tæt på grænsehandelsområder,
32
hvorfor
risikoen for øget grænsehandel og manglende afgiftsindtægter er betydelig ved indførelsen af
afgift på nikotinposer i Danmark.
Eftersom den foreslåede danske afgift er betydeligt højere end den norske, må
grænsehandlen forventes at få et endnu større omfang, end hvad man har erfaret i Norge.
Øget illegal handel
Skatteministeriet anerkender i lovforslaget, at det foreslåede afgiftsniveau vil bevirke, at der
opstår et illegalt marked for disse produkter. Til imødegåelse heraf foreslås det at indføre en
stempelmærkeordning.
BAT deler ikke Skatteministeriets optimisme om, at en stempelmærkeordning vil løse
problemet med illegal handel, da dette ikke er erfaringen fra andre produkter såsom
cigaretter, men BAT støtter dog op om en stempelmærkeløsning.
Forslaget vil utvivlsomt fremme ulovlig handel og dermed give illegale forhandlere mulighed
for at udnytte adgangen til at sælge produkter, der ellers ikke findes lovligt på det danske
marked. Ligeledes må det imødeses, at brugere af nikotinposer vil købe disse gennem e-
handel, hvorved myndighedernes mulighed for kontrol med hensyn til såvel afgifter som
produkternes indhold vanskeliggøres.
Forslaget er fremsat blandt andet med det mål at beskytte unge mod et nikotinforbrug. Med
den foreslåede høje afgift risikerer man den modsatte virkning, da man åbner for et sort
marked for produkter med ekstremt høje nikotinindhold. Dertil kommer, at der på et sort
marked ikke findes aldersbegræsninger.
Samtidigt vil et sort marked være til stor skade for folkesundheden, idet de illegalt solgte
produkter med stor sandsynlighed ikke vil overholde relevante sikkerhedsstandarder,
herunder vil der være risiko for, at produkterne indeholder ukendte og sundhedsfarlige
ingredienser.
15
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0017.png
3
Direktivet om punktafgifter på tobak er ved at blive revideret, og det vil med stor
sandsnylighed definere beskatningen af nikotinposer.
Som bekendt er EU i øjeblikket ved revidere tobaksbeskatningsdirektivet, og i Kommissionens
evalueringsrapport foreslås det, at den nye version af direktivet skal tage højde for at "a new
generation of modern products is coming into the market" (hvilket omfatter nikotinposer). Da
afgifterne for sådanne produkter sandsynligvis vil blive indført af EU inden længe, vil det være
forkert af Danmark at gå videre med vedtagelsen af nye afgifter for de samme produkter, da
disse sandsynligvis vil vise sig at være uforenelige med EU-reglerne og således skulle ændres
hurtigt efter vedtagelsen af det reviderede direktiv. Dette ville ikke blot være en ineffektiv
tilgang til lovgivningen, men vil også være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, ligesom det vil
pålægge erhvervslivet en uforholdsmæssig stor byrde i forbindelse med implementering og
overholdelse af sådanne skiftende regler. BAT skal derfor anmode om, at indførelse af
afgiften på nikotinposer afventer vedtagelsen af det nye direktiv.
I det mindste bør ikrafttrædelsen af den foreslåede skatteordning udskydes til den 1. januar
2023.
Som alternativ til ovenstående og med hensyn til den foreslåede ikrafttrædelsesdato
bemærker BAT, at indførelsen af ordningen med stempelmærker for nikotinprodukter vil
kræve anskaffelse af nye maskiner og ombygning af produktionsudstyr, hvilket er komplekst
og tidskrævende. Dette arbejde kan ikke påbegyndes, før reglerne om, hvor på dåsen
stemplerne skal placeres, hvordan stemplerne skal se ud, hvor store stemplerne skal være
osv. er på plads. Dette kan først ske efter vedtagelsen af lovforslaget, hvor ministeren kan
bruge sin myndighed til at fastsætte detaljerede regler om de tekniske standarder for
stemplerne. BAT antager, at dette først kan ske i løbet af 2022.
Det er derfor ikke realistisk, at produktionsudstyret kan anskaffes eller ombygges allerede
inden den 1. juli 2022. Fastsættelsen af en ikrafttrædelsesdato allerede i 2022 indebærer
derfor en betydelig risiko for, at producenterne ikke vil være i stand til at fremstille
produkterne i tide, og at producenterne derfor ikke vil kunne sælge produkterne i butikkerne.
En produktionsomlægning tager mindst 9-12 måneder, og udgifterne varierer betydeligt. For
BAT ville den foretrukne løsning være:
- Fuld fleksibilitet med hensyn til placering af stempelmærker.
- Valgmuligheder med hensyn til størrelse eller en maksimal dimension på 14 x 80
mm
- Anvendelse som klistermærker på en spole
- Sub-straight (grundpapir): Papir eller plast, bredden skal være 3 mm bredere end
stempelmærket.
BAT må derfor anbefale, at ikrafttrædelsen i det mindste udskydes til den 1. januar 2023.
4
16
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0018.png
5
Forslag til antallet af nikotinposer i en dåse samt forslag til maksimalt indhold af nikotin i en
nikotinpose
BAT deler ministeriets bekymringer med hensyn til regulering af antallet af cigaretter i en
pakke. Derfor finder BAT det også passende, at den samme regel om, at pakker kun må
indeholde 20 cigaretter, skal gælde for nikotinposer. Et fast antal på 20 sticks pr. pakke
implementeres på cigaretter for potentielt at undgå tilbud til yngre prisfølsomme forbrugere.
For at sikre konsistens bør dette krav derfor også udvides til at omfatte nikotinposer og
tyggetobak.
For at være klar ville BAT ikke være i modsætning til et fast krav på 20 poser pr. dåse. BAT vil
således være tilhænger af, at der indføres en regel om, at der skal være 20 poser i en dåse.
Forslag om nikotinindhold på 20 mg. pr. pose
BAT mener, at lovgivningen bør sætte et maksimalt niveau for nikotinindhold på 20 mg. pr
pose. Da nikotinposer er en ny og mange steder ikke en specifikt reguleret kategori, men
underlagt generelle forbruger-sikkershedsregler er der eksempler på nikotinposer fra andre
producenter med ekstremt høje nikotinniveauer, hvilket BAT ikke ønsker.
Det er værd at bemærke, at 20 mg pr. pose også er det loft, der er fastsat i Sverige af Svenska
Institutet för Standarder og dermed udgør den svenske standard for nikotinindhold i
nikotinposer.
Et nikotinloft på 20 mg. pr. pose er også, hvad det belgiske føderale agentur for medicin og
sundhedsprodukter leverede som en tommelfingerregel
33
Efter BATs opfattelse er et loft på 20 mg. pr. pose en tilsvarende mængde nikotin som
cigaretter for at være et gyldigt alternativ til folk med et stort cigaretforbrug. Som sådan er 20
mg. pr. pose balancen for både behovet fra folk der ryger mange cigaretter, samtidig med at
de undgår skader som følge af udsættelse for højere niveauer af nikotin.
6
-0-
Hvis Skatteministeriet ønsker en uddybning af ovenstående eller har spørgsmål i øvrigt, står BAT
naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Caroline Stage Olsen
Senior Government Affairs Manager, British American Tobacco Denmark
17
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0019.png
1
2
3
4
Baseret på undersøgelser og forskning og under forudsætning af, at man helt skifter fra
cigaretrygning. Disse produkter er ikke risikofri og er vanedannende. Dette gælder for alle
henvisninger i dette dokument til et "mindre skadeligt produkt" eller et "produkt med reduceret
risiko" eller enhver variation heraf.
L 217 - endeligt svar på spørgsmål 1: SAU L 217 - svar på spm. 1.docx (ft.dk)
Rådets direktiv 2011/64/EU af den 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for
forarbejdet tobak.
WHO FCTC (2016), Report on Electronic Nicotine Delivery Systems ("PRRPS") and Electronic Non
Nicotine Delivery Systems ("ENNDS") to the seventh session of the Conference of the Parties,
available at http://www.who.int/fctc/cop/cop7/FCTC_COP_7_11_EN.pdf, pkt. 5.
Royal College of Physicians. Harm reduction in nicotine addiction: helping people who can't quit. A
report by the Tobacco Advisory Group of the Royal College of Physicians. London, United Kingdom;
2007.
Royal College of Physicians (2016), Nicotine without smoke: Tobacco harm reduction at p. 184.
Tobacco: Harm reduction approaches to smoking, a report by the UK National Institute for Health and
Care Excellence (NICE), 2013.
Lee PN. Epidemiological evidence relating snus to health–an updated review based on recent
publications. Harm Reduction Journal. 2013 Dec;10(1):36.; Araghi M, Rosaria Galanti M, Lundberg M,
Lager A, Engström G, Alfredsson L, Knutsson A, Norberg M, Sund M, Wennberg P, Trolle Lagerros Y.
Use of moist oral snuff (snus) and pancreatic cancer: Pooled analysis of nine prospective observational
studies. International Journal of Cancer. 2017 Aug 15;141(4):687-93.
https://www.nhs.uk/oneyou/for-your-body/quit-smoking/using-e-cigarettes-vapes-to-quit-smoking/.
Azzopardi et al., (2021) Chemical characterization of tobacco-free "modern" oral nicotine pouches and
their position on the toxicant and risk continuums
Margham et al, Chem Res Tox 2016, 29, 1662-1678.
Eurofins-data (rapport nr. AR-18-LW-067386-01).
Velo Science - Oral nikotinposer, se bilag 4
Royal College of Physicians. Harm reduction in nicotine addiction: helping people who can't quit. A
report by the Tobacco Advisory Group of the Royal College of Physicians. London: RCP, 2007
The scientific basis of tobacco product regulation: second report of a WHO study group (WHO
technical report series; no. 951), p273
https://www.fda.gov/news-events/press-announcements/fda-grants-first-ever-modified-risk-orders-
eight-smokeless-tobacco-products
Azzopardi et al., (2021) Chemical characterization of tobacco-free
“modern” oral nicotine pouches and
their position on the toxicant and risk continuums
Nutt et al., (2021) Estimated the Harms of Nictone-Containing Products Using the MCDA Approach
Eurobarometer, report 458, issued May 2017: March 2017 survey data.
Ramström L., (2016) Patterns of Smoking and Snus Use in Sweden: Implications for Public Health Int. J.
Environ. Res. Public Health 2016, 13(11), 1110.
https://www.ssb.no/en/helse/artikler-og-publikasjoner/less-norwegians-smoke-more-use-snus.
Lund et al (2014), How Has the Availability of Snus Influenced Cigarette Smoking in Norway? Int. J.
Environ. Res. Public Health 2014, 11, 11705-11717.
Rodu B, Cole P. Lung cancer mortality: comparing Sweden with other countries in the European Union.
Scand J Public Health. 2009 Jul;37(5):481-6.
Phillips C V. Gateway Effects: Why the Cited Evidence Does Not Support Their Existence for Low-Risk
Tobacco Products (and What Evidence Would). Int J Environ Res Public Health 2015;12:5439–64;
McNeill A, Brose LS, Calder R, Bauld L & Robson D., Evidence review of e-cigarettes and heated
tobacco products 2018. A report commissioned by Public Health England. London: Public Health
England, 2018; Abrams et al (2018) Harm Minimization and Tobacco Control: Reframing Societal Views
of Nicotine Use to Rapidly Save Lives, Annu. Rev. Public Health 2018. 39:193–213.
Cf. Fagerström Report, p. 23
ASH UK Fact Sheet May 2015, Use of electronic cigarettes (vapourisers) among adults in Great Britain;
see also ASH UK Fact Sheet May 2015, Use of electronic cigarettes among children in Great Britain).
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
17
18
18
19
20
21
22
23
24
25
26
18
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0020.png
Ramström, L., Borland, R., Wikmans, T.. Patterns of Smoking and Snus Use in Sweden: Implications for
Public Health. 2016. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27834883/ (Accessed 2021‐07‐06).
27
European Commission. Attitudes of Europeans towards tobacco and electronic cigarettes. 2021.
https://www.drugsandalcohol.ie/33761/1/Eurobarometer_2020_cigarettes_ebs_506.pdf (Accessed 2021‐07‐06)
28
Ramström, L., Borland, R., Wikmans, T.. Patterns of Smoking and Snus Use in Sweden: Implications for
P
ublic Health.
2016. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27834883/ (Accessed 2021‐07‐06).
29
30
31
32
33
Europa-Kommissionen. Europæernes holdninger til tobak og elektroniske cigaretter. 2021.
https://www.drugsandalcohol.ie/33761/1/Eurobarometer_2020_cigarettes_ebs_506.pdf (Besøgt
2021-07-06)
NHO Mat og Drikke, september 2020
NHO Mat og Drikke, september 2020
Defineret i rapporten som en køreafstand på to timer til en grænsehandelsdestination
Nicotine pouches are no longer considered to be a medicinal product | FAMHP
19
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0021.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Skatteministeriet
Att.: Maria Stuhde
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Den 15. oktober 2021
Indførelse af afgift på nikotinprodukter m.v.
Dansk Erhverv har den 17. september 2021 modtaget et forslag om lov om ændring af tobaksaf-
giftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven (Regulering af antallet af ciga-
retter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne for
røgfri tobak m.v.) i høring.
Lovforslaget giver Dansk Erhverv anledning til følgende bemærkninger.
Dansk Erhverv kan naturligvis støtte alle forslag, der kan reducere rygning og nikotinbrug blandt
unge. Dansk Erhverv mener dog, at det er misvisende at skrive, at afgiften vil modvirke rygning,
der vil faktisk være en risiko for, at flere unge vil ryge, fordi nikotinposer bliver dyrere. Afgiftsfor-
højelsen må dog forventes at føre til et lavere brug af nikotin samlet set.
Dansk Erhverv finder det positivt, at afgiften for røgfri tobak forenkles. Dog sker der en voldsom
afgiftsstigning for kardusskrå og snus, som stiger fra DKK 113 pr. kg. til DKK 461,37 pr. kg, hvilket
kan føre til en uhensigtsmæssig stigning i såvel grænsehandel som handel med ulovligt indsmug-
lede varer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at nikotinposer allerede i dag er billigere i Sve-
rige.
Dansk Erhverv vil på baggrund af prisforskellen i forhold til nabolandene anbefale, at nikotinpo-
ser fremadrettet indgår som et element i Skatteministeriets grænsehandelsrapport.
Dansk Erhverv vil samtidig bemærke, at det af lovforslagets § 2, nr. 3 under § 13 e. fremgår, at
virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, ikke må modtage eller opbevare afgifts-
pligtige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede pakninger.
Det fremgår dog af lovforslagets § 2, nr. 6, at der i § 14 b, skal fremgå, at virksomheder der bl.a.
modtager fra udlandet kan registreres fra og med 1. april 2022. Det er vores opfattelse, at denne
formulering kan føre til uklarhed om, hvorvidt det er muligt at lade sig registrere som andet end
oplagshaver for varer omhandlet af §§ 13-13b,
eller om ordet ”kan” alene refererer til den dato,
hvorfra der kan indsendes ansøgning om registrering.
Dansk Erhverv vil endelig bemærke, at det er meget ambitiøst at indføre en helt ny ordning med
stempelmærker allerede per 1. juli 2022. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at det i praksis ikke vil
jar/jar
Side 1/2
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
kunne lade sig gøre at få sat systemet op så hurtigt, eftersom loven tidligst vil være på plads lige
inden julen 2021.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sign. Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
Side 2/2
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0023.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: André Due Pomowski
Pr. mail:
[email protected]
og
[email protected]
15. oktober 2021
Høringssvar
–
Forslag om ændring af momsloven m.fl.
–
Kunstnermoms,
moms på undervisning, fjernsalg af punktafgiftspligtige varer m.v.
Skatteministeriet har den 17. september 2021 sendt et udkast til lovforslag om ændring af moms-
loven og forskellige andre love i høring
.
Dansk Erhverv har følgende bemærkninger til visse dele af forslagene på henholdsvis moms- og
punktafgiftsområdet.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv skal indledningsvist bemærke, at det henset til det omfangsrige forslag med en
lang række delelementer havde været ønskværdigt med en længere høringsfrist. Særligt med
tanke på at flere af forslagene har endog meget vidtrækkende konsekvenser for en række bran-
cher, aktører og interessenter i øvrigt.
Vores høringssvar skal derfor læses i lyset af den begrænsede tid vi har haft til rådighed, da det
ikke nødvendigvis er alle detaljer af relevans, som vi har haft tid nok til at bearbejde og analysere
med den fornødne grundighed.
Særligt i forhold til forslaget om at ændre momsreglerne for kunstnerisk virksomhed og momsfri-
tagelsen for undervisning vil der helt givet være forhold, der bør undergives en grundigere be-
handling end tilfældet er i lovforslaget og dets bemærkninger, herunder Skatteministeriets vurde-
ring af de administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget.
Specifikke bemærkninger
Momsfritagelsen for kunstnerisk virksomhed
Mangelfuld inddragelse af interessenter
Helt overordnet set bemærker Dansk Erhverv, at vi gennem Skatteministeriets departement er
blevet oplyst om, at der allerede tilbage i 2020 i regi af Kulturministeriet og Skatteministeriet har
været en længerevarende dialog og møderække med et lille udpluk af de brancher og aktører i øv-
rigt, som forslaget rammer. Et udpluk der ikke har inkluderet så vigtige spillere som eksempelvis
[email protected]
UBR
Side 1/6
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0024.png
Danske Mediedistributører, antenneanlæg herunder Forenede Danske Antenneanlæg, tv-distribu-
tører m.fl. Disse aktører fremgår end ikke alle sammen af høringslisten. Dette på trods af, at det af
Skatteministeriet anslåede merprovenu forventes at stamme fra dyrere tv-abonnementer.
Denne forudgående, selektive dialog har dermed uheldigvis ikke inddraget samtlige de centrale
interessenter i forhold til en så omfattende ændring af den gældende retstilstand og administra-
tive praksis på området for momsfritagelsen af kunstnerisk virksomhed og immaterielle rettighe-
der.
Den manglende inddragelse af samtlige relevante aktører medvirker uden tvivl til et ikke gennem-
arbejdet og i øvrigt underbelyst forslag med tilhørende bemærkninger.
Materielle bemærkninger
Dansk Erhverv opfordrer Skatteministeriet til at inddrage al relevant EU-domstolspraksis, som
kan være med til at afklare, om der findes praksis, som taler for en bevarelse af den mangeårige,
gældende danske momsfritagelse og administrative praksis.
Henset til forslagets vidtrækkende både økonomiske og administrative konsekvenser bør det lige-
ledes overvejes at rette henvendelse til EU-Kommissionen med henblik på en endelig afklaring af,
hvilke reelle forpligtelser Danmark har i forhold til at agere i overensstemmelse med både Moms-
systemdirektivet og EU-Domstolens praksis.
Begrebet afgiftspligtig person
Det fremgår af forslaget, at der skal skelnes mellem kunstneres forskellige vederlag og kontrakter,
herunder om de vederlag de optjener, hidrører fra udøvelse af kunst eller overdragelse af rettighe-
der. Både kunstnere og forvaltningsorganisationer vil dermed skulle skelne mellem, om der er
tale om momsbelagte ydelser eller ej, og om de er momsregistreringspligtige i øvrigt, hvilket stil-
ler store krav til begge aktører.
Der bør ske en præcisering af, hvordan denne skelnen skal foregå i praksis.
Økonomiske konsekvenser
I forhold til Skatteministeriets bemærkninger om de økonomiske konsekvenser af forslaget for
erhvervslivet, forekommer disse at være både urealistiske og bygget på et ikke-eksisterende eller
tvivlsomt fundament. Således vil ikke alle aktører kunne overvælte momsen på forbrugerne eller
kunderne som eksempelvis en række af de ikke-kommercielle radiostationer, almennyttige for-
eninger og andre der ikke kan fratrække moms af deres udgifter.
Dertil kommer, at det på tv-distributionsområdet er kunderne, der bliver de store tabere, da en
fremadrettet momspligt alt andet lige vil blive overvæltet på kunderne på den lidt længere bane.
Inden da vil der blive tale om trecifrede millionomkostninger for tv-distributørerne, da der vil gå
et vist tidsrum, inden der vil kunne ske så store forventede prisstigninger på den enkelte tv-pakke.
En prisstigning, der forventes at komme til at ligge i omegnen af 15
–
20 kr. månedligt pr. tv-
abonnement på et i øvrigt prisfølsomt og stærkt kompetitivt marked.
Side 2/6
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0025.png
Ligeledes forekommer ministeriets skøn over statens provenu på ca. 200 mio.kr. netto årligt at
være misvisende. Alene rettighedsbetalingerne knyttet til mediedistributører og antenneanlæg
kan opgøres til at udgøre godt 1,2 mia.kr. årligt fordelt på retransmissionsvederlag og digitale ret-
tigheder, hvilket vil udløse et momskrav på ca. 300 mio.kr. alene relateret til tv-markedet.
I relation til de aftagere, der ifølge forslaget rammes, som ikke har mulighed for at fradrage den
nye moms på rettighedsbetalinger, bør også nævnes hele sektoren for almennyttige foreninger,
der bl.a. står for en del festivaler og andre events i kulturlivet, hvilket i sidste ende vil påvirke det
overskud, der går til velgørende formål i negativ retning. Dette i kombination med at en fordy-
relse af entrébilletterne alt andet lige fører til færre gæster vil påvirke de almennyttige foreningers
økonomi og eksistens.
Administrative konsekvenser
Det fremgår af lovforslaget, at forslaget ingen administrative konsekvenser har for erhvervslivet,
hvilket helt savner mening.
I praksis vil det blive overordentligt vanskeligt for bl.a. forvaltningsorganisationer, forlag og
kunstnere at håndtere en momspligt. Dette hænger ikke mindst sammen med mange kunstneres
”kludetæppeøkonomi”,
også kendt som flerkilde-problemet. Her er den enkelte kunstners øko-
nomi sammensat af indtægter fra flere forskellige kilder hidrørende fra forskelligartede aktivite-
ter, såsom udøvende kunst, undervisning, en flerhed af rettighedsvederlag/-indtægter. Indtægter
som fremadrettet vil være en blanding af momsfrie og momspligtige indtægter og i øvrigt ofte
svinger fra år til år, hvilket i praksis må forventes at være reelt uhåndterbart for de allerfleste
kunstneres vedkommende.
Således må det ud fra de mangeårige dårlige erfaringer med håndteringen og indberetningen af B-
indkomst forventes, at det næppe bliver nemmere at skulle håndtere både B-indkomst og moms
for den enkelte kunstner og rettighedshaver. Denne øgede kompleksitet vil udgøre en reel udfor-
dring for rigtig mange udøvende kunstnere, der samtidig er rettighedshavere.
En særlig administrativ
–
og økonomisk
–
udfordring består i forvaltningsorganisationernes ud-
betaling af ophavsretsvederlag til rettighedshaverne, da en fremadrettet momspligt vil være sær-
deles vanskelig hvis ikke umulig at håndtere i praksis. Dette hænger bl.a. sammen med, at blandt
andet forvaltningsorganisationer og forlagene ingen reel mulighed har for at føre en pålidelig kon-
trol med de enkelte rettighedshaveres momsforhold. Hertil kommer at en meget stor andel af ret-
tighedshaverne modtager ganske små beløb på årsbasis, hvilket medfører, at der er tale om CPR-
numre og ikke kontrollérbare CVR-numre.
Hvordan skal forvaltningsorganisationer, forlag m.fl. forholde sig til efterfølgende korrektioner i
form af eventuelle krediteringer, og er det den enkelte rettighedshavers eller forvaltningsorgani-
sations ansvar i sidste ende, at der bliver afregnet korrekt moms?
Derudover lægges der i forslaget op til, at forvaltningsorganisationerne, forlagene m.fl. frem for at
modtage fakturaer fra kunstnerne i stedet kan benytte afregningsbilag, der udstedes af organisati-
Side 3/6
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0026.png
onerne til den enkelte kunstner eller rettighedshaver. En sådan løsning kræver imidlertid en sær-
skilt, forudgående aftale med hver enkelt kunstner, hvilket i praksis næppe vil være hverken reali-
stisk eller gennemførbart, særligt når det gælder rettighedshavere med mindre tilgodehavender.
Dertil kommer kravet om, at beløbsmodtageren skal godkende hvert enkelt afregningsbilag, før
der kan ske udbetaling, hvilket øger den administrative byrde yderligere.
Det må forventes både at udgøre en administrativ og økonomisk konsekvens for erhvervslivet, at
der vil skulle ansættes op til flere administrative medarbejdere hos en lang række af de berørte
forvaltningsorganisationer m.v., som fremadrettet skal afse ressourcer til at håndtere momsbe-
lagte transaktioner.
Vederlag fra udlandet
Flere forvaltningsorganisationer modtager vederlag fra og udbetaler vederlag til forvaltningsorga-
nisationer i andre lande. Det bør afklares, hvordan disse vederlag skal håndteres momsmæssigt i
praksis, herunder hvilken økonomisk indvirkning det får på de danske rettighedshavere.
Markeds- og konkurrencemæssige virkninger
Konkurrenceforholdene på mediemarkedet og presset på den danske rettighedsmodel er et af de
temaer, som forventes at blive taget op, når regeringen senere på året indkalder til forhandlinger
om en ny flerårig medieaftale. I det lys er det problematisk at en gennemførelse af lovforslaget i
dets nuværende form vil medføre yderligere forringede konkurrenceforhold på tv-markedet, hvor
tv-distributører i forvejen er konkurrencemæssigt udfordrede i forhold til de store udenlandske
streamingtjenester. Disse streamingtjenester opererer typisk ikke efter den danske rettighedsmo-
del, hvor der sker betaling for rettigheder ved retransmission og digital tilgængeliggørelse via tv-
abonnement hos distributør eller antenneanlæg. Derfor vil de ikke blive påvirket i samme grad.
Dertil kommer, at den forventede negative effekt på salget af tv-pakker kan medføre en betydelig
nedgang i den samlede økonomi for dansk indholdsproduktion og påvirke hele værdikæden af tv-
producenter, kunstnere m.fl. og i sidste ende svække dansk indhold og public service.
Valg af momsperiode
Da en række forvaltningsorganisationer ofte har endog store udsving i deres indtægter og udgifter
særligt i begyndelsen af året, bør det overvejes at indføre en vis fleksibilitet i forhold til momsaf-
regningsperioden, således at det ikke nødvendigvis bør føre til månedsafregning, selvom der i be-
gyndelsen af året refunderes større købsmomsbeløb. Her vil en vis fleksibilitet være ønskværdig.
Ikrafttrædelsestidspunktet
En så gennemgribende ændring af den momsmæssige behandling af rettigheder som den foreslå-
ede vil kræve langt mere tid end det år, der lægges op til i forslaget.
Der må forventes at være flere hundrede tusinde af berørte aktører i det danske økosystem og
flere millioner af berørte transaktioner i den samlede danske rettighedsøkonomi, hvorfor en even-
tuel ikrafttrædelse tidligst vil kunne finde sted efter en tidskrævende omstilling og tilpasning af:
it-systemer, fakturerings- og bogføringssystemer, udbetalinger, håndtering af vederlag fra mange
lande, ændret regnskabspraksis, hele kontraktgrundlaget, der ligger til grund for de immaterielle
Side 4/6
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0027.png
rettigheder m.v. Der bør derfor være en betydeligt længere implementeringsperiode end forudsat
i forslaget.
Dertil kommer de ikke ubetydelige ressourcer og den tid en vejledningsindsats vil kræve fra bl.a.
Skatteforvaltningens side for at sikre implementeringen af en ændret momsmæssig håndtering af
rettigheder.
Derudover er der et behov for at afklare, hvordan ikrafttrædelsestidspunktet vil skulle håndteres i
praksis af bl.a. forvaltningsorganisationerne, når der eksempelvis er tale om løbende aftaleforhold
med brugere, forudbetalinger og lignende.
Nedsættelse af arbejdsgruppe
Skatteministeriet opfordres endeligt til at overveje, om der bør nedsættes en arbejdsgruppe, som
på tværs af skatteforvaltningen og samtlige rettighedshavere, forvaltningsorganisationer, kunst-
nere, indholdsproducenter, tv-distributører og aktører i øvrigt, skal se nærmere på alle de kon-
krete udfordringer forbundet med en indførelse af moms på området, herunder med det formål at
indføre reglerne så EU-konformt og lempeligt både økonomisk og praktisk håndtérbart som mu-
ligt.
Momsfritagelsen for undervisning
Det fremgår af forslaget, at den nuværende momsfritagelse for undervisning i momslovens § 13,
stk. 1, nr. 3, ikke stemmer overens med det bagvedliggende Momssystemdirektiv, idet direktivet
tillige momsfritager privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. En moms-
fritagelse som gælder alle, der giver privatundervisning, og ikke kun offentligretlige organer eller
andre organer, der er anerkendt af medlemsstaten.
Forslaget lægger op til, at denne formulering i direktivteksten indføjes i den nuværende bestem-
melse, og ifølge Skatteministeriets departement er tilføjelsen ikke udtryk for en lovændring eller
ændring af praksis, idet formuleringen i henhold til gældende praksis er indfortolket i den gæl-
dende momsfritagelse for undervisning.
Skatteministeriets departement nævner i forlængelse af præciseringen af lovbestemmelsen, at den
hidtil gældende danske fortolkning af begrebet skoleundervisning er blevet underkendt af EU-
Domstolen i en sag, der omhandler en køreskole i Tyskland. Ifølge gældende dansk praksis er un-
dervisning i eksempelvis sprog, musik og legemsøvelser omfattet af den danske momsfritagelse,
så længe der ikke er tale om kursusvirksomhed med gevinst for øje.
Ved vurderingen af den tyske køreskoles undervisning nåede EU-Domstolen frem til, at der var
tale om en specialiseret undervisning, som ikke var momsfritaget, idet der ikke var tale om over-
førsel af viden og færdigheder vedrørende en bred og varieret mængde af emner såvel som uddyb-
ning og udvikling heraf, hvilket kendetegner skole- og universitetsundervisning.
Skatteministeriets departement bemærker, at dommen ikke kræver en ændring af den danske
momslov, men alene en ændring af praksis, der foretages af skatteforvaltningen.
Side 5/6
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0028.png
En fortolkning af den præcise rækkevidde af EU-Domstolens dom i forhold til gældende dansk
praksis, og hvor vidt dommen fører til en praksisændring, bør ske i regi af Skattestyrelsen i form
af udarbejdelsen af et styresignal, der bygger på en grundig forudgående dialog med samtlige de
mulige berørte brancher, virksomheder, erhvervsorganisationer og aktører i øvrigt.
Registrering for fjernsalg af punktafgiftspligtige varer
Med lovforslaget foreslås det også at ændre reglerne for registrering for punktafgifter ved fjern-
salg af punktafgiftspligtige varer. Fremadrettet vil virksomheder fra andre EU-lande skulle regi-
streres for at betale punktafgifter ved salg af punktafgiftspligtige varer til danske forbrugere, hvis
den nye fjernsalgsgrænse på
10.000 € efter OSS-ordningen
overstiges.
Dansk Erhverv er meget positive overfor forslaget om at lade fjernsalgsreglerne for punktafgifter
følge den relativt lave fjernsalgsgrænse for momsregistrering. Der må forventes at være en lang
række udenlandske virksomheder, der skal registreres, hvormed det sikres, at danske virksomhe-
der ikke bliver udsat for urimelig konkurrence som følge af manglende punktafgiftsregistrering i
relation til fjernsalg til danske forbrugere.
Dansk Erhverv står til rådighed, såfremt Skatteministeriets departement ønsker en uddybning af
nærværende høringssvar.
Med venlig hilsen
Ulla Brandt
Fagchef for moms, regnskab og revision
Side 6/6
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0029.png
14. oktober 2021
LNI
DI-2021-43612
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
Udkast til lovforslag om regulering af antallet af cigaretter i en pakke,
indførelse af afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af
afgiftssatserne for røgfri tobak mv.
Skatteministeriet har 17. september 2021 (j.nr.
2020-9326) udbedt sig Dansk Industris
bemærkninger til et udkast til lovforslag om regulering af antallet af cigaretter i en pakke,
indførelse af afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri
tobak mv.
I den anledning bemærkes, at det af lovudkastet fremgår,
at detailsalgspakninger med
afgiftspligtige varer, som udleveres, skal være påført stempelmærker fra og med 1. juli
2022. Endvidere fremgår, at de nye stempelmærker kan bestilles fra og med 1. april 2022.
En forudsætning for bestilling af stempelmærker er, at en virksomhed forud for
bestillingen lader sig registrere som oplagshaver og i forbindelse med registreringen
opnår godkendelse af virksomhedens lokaler. Registrering og efterfølgende bestilling af
stempelmærker vil så kunne foretages fra 1. april 2022. Det fremgår, at der således vil
være en lang proces fra det tidspunkt, hvor virksomheden anmoder om registrering, til
den kan få udleveret stempelmærker. Stempelmærker skal imidlertid udvikles og tilpasses
det enkelte produkt, herunder til produkter, der ikke hidtil har skullet være forsynet med
stempelmærke, og der skal tages højde for, at mærkerne skal kunne være placeret korrekt
i forhold til advarsler på pakken. Yderligere fremgår krav til detailsalgspakninger med
afgiftspligtige varer, herunder at nikotinkoncentrationen skal angives på
detailsalgspakningerne til nikotinprodukter og nikotinholdige væsker mv. Alt i alt forestår
således en større tilpasningsproces for branchen.
Det er DI’s opfattelse, at erhvervsregulering generelt bør give virksomhederne en
tilstrækkelig periode til at tilpasse sig nye regler og krav. En blot tre måneders periode til
at bestille stempelmærker og omstille sig til de nye krav vurderes at være utilstrækkelig.
Derfor foreslås, at ikrafttrædelsesdatoen tidligst bør være 1. januar 2023. I den forbindelse
bemærkes, at der inden for branchen ved tidligere ændringer har været op til 12 måneder
til at tilpasse sig nye krav.
*SAG*
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
For nærmere uddybning af og begrundelse for det ovenfor anførte henvises til høringssvar
fra Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne og Philip Morris ApS.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0031.png
12. oktober 2021
LNI
DI-2021-43601
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
[email protected]
Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms,
momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af momsreglerne
om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for visse
punktafgifter mv.
Skatteministeriet har 20. september 2021 (j.nr. 2021-2113) udbedt sig Dansk Industris
bemærkninger til et udkast til lovforslag om ændring af momsreglerne om kunstnerisk
virksomhed, brugtmoms, momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af
momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders registrering for
visse punktafgifter mv.
I den anledning bemærkes til lovudkastets § 1, nr. 4, om, at ”Fritagelsen
omfatter dog
ikke overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse
af licenser vedrørende disse rettigheder”, at meddelelse af licenser, udover at påvirke
TV-abonnementer, også vil påvirke de virksomheder, der er momsfritaget, og som ikke
kan fratrække købsmomsen. Det gælder blandt andet museer. Det vil betyde, at
anvendelsen af musik i udstillinger eller formidlingsmateriale pålægges en potentiel
merudgift, som i sidste ende må lægges over på de besøgende.
Det er en uheldig konsekvens, at f.eks. museer pålægges en potentiel merudgift på et
produkt, som flere steder er centralt i formidlingen af kultur - og det tilmed i et erhverv,
der er ramt af eftervirkninger af covid-19 med lave besøgstal efter lang tids nedlukning og
mangel på udenlandske turister. Dette skal også ses i lyset af, at Danmark allerede har det
andet højeste prisniveau på kultur i Nordeuropa. I og med at det er en del af en dansk
stand still-bestemmelse, skal DI henstille til, at det gives en ekstra overvejelse, om
ændringen er nødvendig at gennemføre særligt henset til, hvorledes bestemmelsen hidtil
har været administreret.
Til lovudkastets § 1, nr. 6, om, at ”Levering af varer og ydelser til Europa-Kommissionen
eller et agentur eller organ, der er oprettet i henhold til EU-retten, er fritaget for afgift, når
varerne eller ydelserne er indkøbt som led i udøvelsen af de opgaver, som de pågældende
har fået tildelt for at reagere på covid-19-pandemien.” bemærkes, at DI tidligere - 29. april
2021 - har afgivet høringssvar til Skatteministeriet om direktivændringen bag lovudkastet.
I denne forbindelse vil DI gerne gentage, at DI generelt er enig med Kommissionen i, at
de administrative byrder forbundet med moms helt generelt er blevet disproportionale,
*SAG*
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
men at det er uheldigt, hvis løsningen på dette er, at eksempelvis europæiske agenturer
helt fritages for moms i stedet for, at der findes så enkle løsninger på momsområdet for
alle som muligt.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål mv., står jeg naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Chefkonsulent
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0033.png
Skatteministeriet
Att.: [email protected]
7. oktober 2021
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E:
[email protected]
www.dansketandplejere.dk
Høringssvar vedr. Udkast til forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om
forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven (Regulering af antallet af cigaretter i en
pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne for
røgfri tobak m.v.) af 21. juni 2021.
Danske Tandplejere takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovennævnte høring.
Tand- og mundsundheden i Danmark er udfordret. Derfor hilsner Danske Tandplejere alle
initiativer, der skærper kravene til og styrker kontrollen med handel af tobak og nikotinprodukter,
velkommen.
Danske Tandplejere støtter initiativet om at fastsætte antallet af cigaretter til 20 stk. per pakke.
Tandkødsbetændelse og parodontitis udvikler sig hurtigere hos rygere, og succesraten ved
behandling er langt ringere hos rygere end hos ikke-rygere. Det er derfor i Danske Tandplejeres
interesse at gøre mest muligt for at minimere rygning, herunder impulsen til at ryge mere, hvilket
større cigaretpakker potentielt vil kunne foranledige.
Danske Tandplejere støtter ligeledes, at der indføres afgift på nikotinprodukter, herunder
nikotinposer. De kemiske stoffer i nikotinposer ætser tandkødet og får tandkødet til at trække sig
tilbage, så tandhalsen blottes. Tandkødet bliver således mere sårbart over for infektioner, og
risikoen for parodontitis øges. Sundhedsudgifterne for den enkelte og for samfundet vil derfor være
stigende, hvis ikke rygning minimeres.
Slutteligt støtter Danske Tandplejere også, at de to afgiftskategorier for røgfri tobak
sammenlægges til én samlet kategori, således at røgfri tobak bliver omfattet af den samme
regulering som nikotinprodukter.
Med venlig hilsen
Elisabeth Gregersen
Formand, Danske Tandplejere
1
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0034.png
Lovgivning og økonomi ([email protected])
Maria Stuhde ([email protected])
Claus Bøgelund Kegel Nielsen ([email protected])
J.nr. 2020-9326: Høring af lovforslag om regulering af antallet af cigaretter i en pakke, indførelse af afgift på
nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak m.v.
Sendt:
29-09-2021 13:47
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Ministeriets
journalnummer 2020-9326
De Samvirkende Købmænd (DSK), der repræsenterer ca. 1.500 købmænd, har modtaget ovennævnte høring og
takker for muligheden for at kommentere på den.
Hermed følger vores kommentarer.
DSK finder det naturligt, at nikotinposer fremadrettet pålægges afgifter, samt at nikotinprodukter omfattes af den
samme regulering som nikotinholdige væsker.
DSK anerkender, at der er søgt en balance mellem på den ene side ønsket om en markant prisforhøjelse og på den
anden side et afgiftsniveau, der ikke skaber en ketchupeffekt af grænsehandel og illegal handel. Den danske afgift vil
umiddelbart vurderet overstige både den tilsvarende svenske afgift og den tilsvarende norske afgift, mens der endnu
ikke er en tilsvarende afgift i Tyskland. På den baggrund må det formodes, at afgiften ikke kan udgøre et endnu
højere beløb end fastsat i forslaget.
DSK opfordrer derfor til, at nikotinprodukterne fremadrettet indgår i ministeriets egne årlige grænsehandelsanalyser,
så der også på dette område sikres faktuel viden til politikerne om grænsehandelens omfang.
DSK har ingen bemærkninger til forslagets øvrige indhold.
Mange hilsener
Claus Bøgelund Nielsen
Vicedirektør
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, 2300 København S
D + 45 23 45 30 59 | T +45 39 62 16 16
[email protected] |
www.dsk.dk,
Twitter
@ClausBoegelundN
Fra:
Maria Stuhde <[email protected]>
Sendt:
17. september 2021 10:55
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Retssikkerhed
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0035.png
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0036.png
Lovgivning og økonomi ([email protected])
Maria Stuhde ([email protected])
Pia Saxild ([email protected])
SV: Høring af lovforslag om regulering af antallet af cigaretter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter
og sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak m.v.
Sendt:
06-10-2021 17:33
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Journalnummer 2020-9326
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at lovforslag om regulering af antallet af cigaretter i en pakke, indførelse af
afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak m.v. ligger uden for vores
interesseområde, og vil derfor undlade at forholde os til hertil. Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til
indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
Med venlig hilsen
Sine Jensen
Seniorrådgiver, sundhedspolitik
Forbrugerrådet Tænk
T +45 7741 7741 / [email protected] /
taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Fra:
Maria Stuhde [mailto:[email protected]]
Sendt:
17. september 2021 10:55
Til:
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Retssikkerhed;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
Forbrugerrådet Tænk
Hoeringer;
[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Skatteankestyrelsen;
[email protected]; [email protected];
[email protected]; [email protected];
Skatteankestyrelsen;
[email protected];
Jesper
Kiholm Andersen;
[email protected]; [email protected]
Emne:
Høring af lovforslag om regulering af antallet af cigaretter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter
og sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak m.v.
Til høringsparterne
Vedlagt er udkast til
forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter og
opkrævningsloven (Regulering af antallet af cigaretter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter og
sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak m.v.) samt høringsbrev, høringsliste og resumé.
Skatteministeriet anmoder om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest
den 15. oktober 2021.
Høringssvar bedes sendt til
[email protected]
med henvisning til journalnummer 2020-9326 og med
kopi til
[email protected].
Med venlig hilsen
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0037.png
Skatteministeriet
Pr. mail
[email protected]
[email protected]
7. oktober 2020
Vedr. J. nr. j.nr. 2021-2113, Forslag til lov om ændring af momsloven og forskellige andre love
Generelt er der Foreningens opfattelse, at lovforslaget indeholder mange positive elementer. Det gælder
særligt ændringerne i brugtmomsordningen, som muliggør en generel anvendelse af samlemetoden, hvilket
vil være en mærkbar lettelse for mange små og mellemstore virksomheder.
Vi har følgende kommentarer:
Undervisning
I tilknytning til ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3 oplyses det, at EU domstolens dom i sag C-
449/17 vil føre til en ændring af praksis, hvor der sker en indskrænkning af gældende praksis, hvilket ikke
kræver en lovændring.
Vil denne ændring af praksis føre til, at praksis vedrørende undervisning i sprog, musik, legemsøvelser,
håndarbejde og tegning vil blive indskrænket, og kan der oplyses noget om, hvori denne indskrænkning vil
bestå?
Vil denne ændring af praksis have betydning for det udbud af uddannelsesforløb, som forekommer på
aftenskoler, højskoler o.lign.?
One Stop
Skatteministeriet lægger op til, at virksomheder i andre EU-lande, som sælger varer til danske private
kunder, skal afgiftsregistreres og opkræve nationale punktafgifter (chokoladeafgift, konsumisafgift mv.),
hvis de årligt sælger for mere end 10.000 Euro årligt til private kunder i Danmark.
De nationale punktafgifter vil normalt indgå i momsgrundlaget, hvis salget sker fra en dansk leverandør til
en dansk kunde. Dette giver anledning til følgende spørgsmål:
-
Hvis den udenlandske virksomhed anvender OSS-ordningen til afregning af moms, og afregner de
nationale afgifter via en separat registrering, vil den i dette tilfælde skulle indregne de nationale afgifter
i det beregnede momsgrundlag?
Er Skatteministeriet enige i, at den væsentlige forenkling, som OSS repræsenterer for såvel danske som
udenlandske virksomheder ved salg til private, i et vist omfang udvandes for så vidt angår udenlandske
virksomheder?
-
Bygnaf 15, 6100 Haderslev
Telefon 65 93 25 00
www.fdr.dk
–
[email protected]
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0038.png
-
Er Skatteministeriet bekendt med andre EU-lande, som på lignende måde forsøger at beskytte sine
afgiftsindtægter ved at stille krav om registrering for betaling af landets nationale afgifter?
Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere information og drøftelser.
På FDR
– Foreningens Danske Revisorer’s vegne
Søren Engers Pedersen, momsrådgiver
[email protected],
tlf. 20124399
Bygnaf 15, 6100 Haderslev
Telefon 65 93 25 00
www.fdr.dk
–
[email protected]
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0039.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
15. oktober 2021
Høringssvar til
udkast til forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov
om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven (Regulering af antallet af
cigaretter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter og
sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak m.v.)
Skatteministeriet har den 17. september 2021 fremsendt ovenstående forslag til lov.
Vi har gennemgået udkastet, og det giver os ikke anledning til bemærkninger.
FSR
–
danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Med venlig hilsen
Andreas Munk Hansen
Chefkonsulent
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0040.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
15. oktober 2021
Høringssvar til lovforslag om ændring af momsloven og forskellige andre
love (Ændring af momsreglerne om kunstnerisk virksomhed, brugtmoms,
momsgodtgørelse og -fritagelse for diplomater og justering af
momsreglerne om undervisning, turistsalg og fjernsalgsvirksomheders
registrering for visse punktafgifter m.v.)
Skatteministeriet har den 17. september 2021 fremsendt ovenstående udkast til
forslag til lov i høring.
FSR
–
danske revisorer har gennemgået udkastet og vi har følgende bemærkninger:
§ 1, nr. 3:
”I
§ 13, stk. 1, nr. 3, indsættes efter 1. pkt. »Fritaget er endvidere privattimer giver af
undervisere på skole- eller universitetsniveau« og i 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres
»Fritagelsen omfatter dog ikke« til: »Fritagelsen i 1. pkt. omfatter ikke«.”
Vi finder det positivt, at momsloven tilpasses i overensstemmelse med ordlyden i
Momssystemdirektivet.
Vi hæfter os ved, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at Danmark i
momsloven har implementeret betingelsen i Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1,
litra i om, at undervisningen skal præsteres af offentligretlige organer eller andre
organer, der er anerkendt af medlemsstaten, og som har tilsvarende formål.
Implementeringen er sket ved at indføre en begrænsning af fritagelsen. Begrænsningen
består i, at kursusvirksomhed primært rettet mod erhvervsdrivende, når denne
kursusvirksomhed drives med gevinst for øje, ikke er omfattet af fritagelsen. Vi mener
ikke at den danske begrænsning er tilsvarende direktivets, hverken i forståelse eller i
gældende praksis.
Det foreslåede nye 2. pkt. til bestemmelsen, som er en implementering af
Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra j, momsfritager privattimer givet af
undervisere på skole- eller universitetsniveau. Denne momsfritagelse gælder alle, der
giver privattimerne, og er således ikke begrænset til, at de personer, der giver
privattimer, skal være offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af
medlemsstaten.
FSR
–
danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0041.png
Det er vores opfattelse, at denne forskel i begrænsningen af fritagelsen for hhv.
offentligretlige organer eller andre lignende organer i 1. pkt. og private undervisere i 2.
pkt. bør præciseres yderligere i bemærkningerne med henblik på at skabe klarhed over,
hvori forskellen ligger.
Vi hæfter os herefter ved, at der i bemærkningerne henvises til EU-Domstolens
afgørelse i sag C-449/17. I den forbindelse anføres det, at EU-dommen ændrer dansk
praksis for momsfritagelsen for nogle udbydere af undervisning. Der henvises konkret til
SKM2021.121.VLR, som omhandler momsfritagelse for private motionscentres ydelser
til private i form af undervisning i legemsøvelser, hvor ydelserne indeholder et
væsentligt element af undervisning. Skatteministeriet anfører i bemærkningerne, at EU-
dommen vil medføre en praksisændring som medfører en indsnævring i
momsfritagelsen og dermed en praksisændring som medfører, at nogle udbydere af
undervisning går fra at levere momsfri undervisning til at levere momspligtig
undervisning, idet undervisningen ikke længere anses for ”skoleundervisning”.
Det er vores opfattelse, at såfremt Skatteministeriet mener, at EU-dommen medfører en
praksisændring i Danmark, skal ændringen ske ved en lovændring og kan altså ikke
lovmedholdeligt ske ved, at Skattestyrelsen udsteder et styresignal. Dette skyldes
særligt, at det af forarbejderne til momsloven af 1994, der implementerede 6.
momsdirektiv, tydeligt fremgår af lovforarbejderne, at
”aftenskoleundervisning o.lign. vil
være afgiftsfritaget i somme omfang som hidtil”
samt at den ændrede formulering, hvor
undervisning i sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og
maskinskrivning udgår af lovbestemmelsens tekst ikke vil have betydning for den
fortsatte afgiftsfritagelse. Yderligere fremgår det af lovbemærkningerne:
Ӯndringen
berører således alene kursusvirksomhed, der primært retter sig imod erhvervslivet og
det offentlige o.lign.”
Samtidig fremgår det ikke af lovforarbejderne eller af Den juridiske vejledning, hvor det
er nævnt, at Skattestyrelsen har endt deres overvejelse af C-449/17’s
betydning for
dansk praksis og i hvilket omfang man evt. mener at denne ændrer ved gældende
praksis.
FSR
–
Danske Revisorer skal i den forbindelse påpege, at C-449/17 vedrører moms af
køreundervisning, hvor der allerede sondres i Danmark mellem de forskellige kategorier
af kørekort som undervisningen vedrører.
Vi imødeser derfor, at en evt. ændring af dansk praksis, som Skatteministeriet finder
nødvendig, gennemføres ved lov og med fremadrettet virkning.
§ 1, nr. 4:
”I
§ 13 stk. 1, nr. 7, indsættes som 2. pkt.: »Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse
af patenter, varemærker og lignende rettigheder, samt meddelelse af licenser
vedrørende disse rettigheder.«”
Vi forholder os tvivlende til Skatteministeriets tilkendegivelser i både lovforslagets
almindelige bemærkninger samt de specifikke bemærkninger til bestemmelsen.
Frem til vedtagelsen af lov nr. 204 af 10. maj 1978 var kun salg af varer og visse
ydelser omfattet af momspligten. Kunstnerisk virksomhed var ikke nævnt som en
Side 2
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0042.png
momspligtig ydelse. Lov nr. 204 ændrede momsloven mere radikalt, og alle varer og
ydelser blev momspligtige, medmindre de specifikt var nævnt som en undtagelse. Efter
§ 2, stk. 1, litra l) var forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk
virksomhed nævnt som en undtagelse og momsfritaget i lov nr. 204.
Den nuværende momslov har præcis samme formulering, og bestemmelsen er uændret
gennem de mere end 43 år, der nu er gået.
Det fremgår af lovforslaget bag lov nr. 204, at afgiftsfritagelserne svarer til de gældende
regler. Da kunstnerisk virksomhed som nævnt også var fuldt ud momsfritaget inden lov
nr. 204, har kunstnerisk virksomhed være momsfritaget i sit hele.
Lov nr. 204 var baseret på EF’s 6. momsdirektiv (direktiv 388/1977). Efter artikel 28,
stk. 3, litra B, kan medlemsstaterne fortsat fritage de transaktioner, der er opregnet i
direktivets bilag F, på de i medlemsstaten gældende betingelser.
I 6. momsdirektivs bilag F, punkt 2, gælder artikel 28, stk. 3, litra B for:
”Tjenesteydelser præsteret af forfattere, kunstnere herunder udøvende
kunstnere,
advokater og andre personer i liberale erhverv bortset fra lægegerningen og dertil
knyttede erhverv, såfremt det ikke drejer sig om de tjenesteydelser, der er anført i bilag
B til Rådets andet direktiv af 11. april 1967”
I bilag B til Rådets andet direktiv af 11. april 1967 fremgik:
”Overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse
af
licenser vedrørende disse rettigheder”
Formålet med denne lille historiske gennemgang af momsfritagelsesbestemmelsen er
at tydeliggøre, at kunstnerisk virksomhed altid har været momsfritaget i sin helhed i
Danmark. Selv da loven blev ændret i 1978
på grund af EF’s 6. momsdirektiv, hvor
fritagelsen er hjemlet i en såkaldt standstill bestemmelse (artikel 28, stk. 3, litra B),
blev det fundet unødvendigt at præcisere i lovforslaget, at momsfritagelsen for
kunstnerisk virksomhed ikke gjaldt for
”overdragelse
af patenter, varemærker og
lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder.”,
til
trods for at det var offentligt kendt på dette tidspunkt. Tværtimod bliver det
understreget, at momsfritagelsen videreføres uændret.
Det er på den baggrund efter vores opfattelse ikke et udtryk for Skatteforvaltningens
mangel på direktivkonform fortolkning, at kunstneres rettighedsbeløb har været
momsfritaget. Folketinget har tidligere vedtaget, at sådan skal det være.
Man naturligvis overveje, om kunstneres rettighedsbeløb igennem de seneste 43 år
reelt ikke har kunnet momsfritages, og at den danske momsfritagelse har været for
bred. Er en kunstners rettighedsbeløb reelt omfattet af begrebet
”overdragelse
af
patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende
disse rettigheder”?
EF-Domstolen afsagde i 1991 dom i en sag, som kommissionen havde anlagt mod
Spanien, sag C-35/90. Sagen var anlagt, fordi Spanien havde momsfritaget kunstnerisk
Side 3
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0043.png
virksomhed ved sin indtræden i EF, men efterfølgende gjort det momspligtigt, for senere
igen at momsfritage kunstnerisk virksomhed.
Af dommen præmis 1 fremgår det, at det i dommen skal vurderes, om Spanien har
tilsidesat sine forpligtelser ved
”at indrømme fritagelse for merværdiafgift ved levering
af tjenesteydelser, som
–
eventuelt mod betaling af ophavsretsafgifter
–
foretages af
billedhuggere, forfattere, litterære medarbejdere, grafikere og fotografer ved aviser og
tidsskrifter, komponister, forfattere af teaterstykker og forfattere som udarbejder og
bearbejder manuskripter, handling og drejebøger til audiovisuelle
værker” (vores
markering).
Af præmis 3, 2. punktum i dommen fremgår følgende:
”Kommissionen har indledningsvis gjort gældende, at medlemsstaternes mulighed for i
en overgangsperiode fortsat at fritage visse ydelser, herunder de i sagen omhandlede
[…]”
(vores markering)
Det væsentlige i dette er, at Spanien ser ud til også at have momsfritaget kunstneres
rettighedsbeløb, og det er ikke dette, kommissionen fører sag imod. Sagen drejer sig
udelukkende om, hvorvidt sådanne beløb kan gøres momsfrie igen, når de efter et
lands indtræden i EF af landet var gjort momspligtige.
Skatteministeriet nævner ikke dommen i lovforslaget.
Vi noterer os, at Skatteministeriet i stedet henviser til generaladvokatens udtalelse i sag
C-134/97, Victoria Film som primær årsag til nærværende lovforslag. Vi kan dog også
konstatere, at kilden er en sag, der aldrig kom dom i, og det derfor er uafklaret, om
domstolen ville være enig med generaladvokaten.
EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UCMR
–
ADA, kan i sig selv ikke begrunde en
ændring i momsfritagelsen for kunstnerens rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter, da den
handler om rettighedsorganisationen og det konkluderes, at disse handler i eget navn,
men for fremmed regning. Dermed kan de benytte en momsfritagelse, hvis den
underliggende ydelse i sig selv er momsfritaget.
Vi opfordrer på den baggrund kraftigt Skatteministeriet til at genoverveje, om det er
uomtvisteligt, at kunstneres rettighedsbeløb/ophavsretsafgifter efter EU-retten ikke kan
være momsfritaget. Hvis vi fortolker forkert nu og indfører momspligt, kan vi ikke gå
tilbage og senere genindføre en momsfritagelse.
Det vores opfattelse, at dette punkt i lovforslaget burde tages ud, og afvente en dybere
analyse af den omkringliggende ophavsretslovgivning og eventuelt en drøftelse med EU-
kommissionen
–
hvis Danmark da ikke vil indtage den samme position som gennem de
seneste 43 år. Dette særligt med tanke på den administrative kompleksitet og det lave
provenu, som forslaget antages at medføre.
Hvis lovforslaget vedtages i den fremsatte form indskrænkes den gældende
momsfritagelse for kunstnerisk virksomhed i Danmark i betydelig grad uden at dette
direkte følger af EU-retten.
Side 4
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0044.png
Derimod følger det af fast dansk praksis, der bl.a. kan udledes af Told- og
Skattestyrelsens afgørelse TfS 1998, 14 og Landsskatterettens kendelse TfS 1998,
796, som omhandler forlags ophavsretsindtægter fra ophavsretsorganisationer, at de
pågældende ophavsretsindtægter falder udenfor momslovens anvendelsesområde, idet
der efter den daværende Told- og Skattestyrelse samt Landsskatteretten ikke er tale
om levering mod vederlag.
Herudover bemærker vi, at den foreslåede ordning alene omfatter kunstnere, der udgør
afgiftspligtige personer i momsmæssig forstand.
Jf. EU-Domstolens dom i sag C-501/19, UCMR
–
ADA, præmis 51 samt
bemærkningerne til lovforslagets s. 14 er det vores opfattelse at lovforslaget indebærer,
at hvis en udøvende kunstner er omfattet af momsreglerne, fordi kunstneren som
selvstændig erhvervsdrivende eller som honorarmodtager driver økonomisk virksomhed
i form af kunstnerisk virksomhed, så skal kunstnere som udgangspunkt betale moms af
royalties, som løbende udbetales til kunstneren i forbindelse med, at kunstneren sælger
sin brugsret til de ophavsrettigheder, som kunstneren har i forhold til sine kunstneriske
ydelser, f.eks. film- eller musikværker.
Hvis kunstneren i forhold til sine ophavsrettigheder, herunder løbende udbetaling af
royalties, derimod enten er lønmodtager eller ikke er registreringspligtig efter
momslovens § 47, stk. 1, er kunstneren ikke omfattet af momsreglerne og kunstneren
skal derfor ikke afregne moms af modtagne royalties.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget at det således alene vil være kunstnere,
der momsregistreres, der vil blive påvirket af forslaget. Forslaget vil derfor ikke påvirke
kunstnere, der samlet har afgiftspligtige leveringer hidrørende fra meddelelse af licens
vedrørende ophavsrettigheder m.v. og andre afgiftspligtige aktiviteter for mindre end
DKK 50.000 årligt.
Det er vores opfattelse, at bemærkningerne til lovforslaget er uklare i forhold til
afgrænsningen af de kunstnere, som ikke bliver påvirket af forslaget.
I det omfang kunstneren ikke er en afgiftspligtig person, f.eks. fordi kunstneren ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed ved oppebæring af indtægter fra
ophavsrettigheder eller anses som lønmodtager, vil kunstneren, jf. bemærkningerne til
lovforslaget, ikke blive påvirket af forslaget.
Som et eksempel på en situation, hvor en kunstner ikke vil blive påvirket af forslaget,
nævnes i bemærkningerne en kunstner (f.eks. en skuespiller), som via kontrakt ikke har
mulighed for at give tilladelse til eller nægte fremvisninger af værker, men alene har en
kontraktbaseret ret til yderligere vederlag for dennes arbejdsindsats i forbindelse med
genudsendelser af film i tv og i lignende situationer.
Måtte der efterfølgende opstå en mulighed for kunstneren for at nægte fremvisning,
f.eks. fordi den kontraktbasererede ret er tidsbegrænset, vil en evt. forlængelse af
kontraktvilkårene, hvorefter der på ny meddeles licens til rettighederne, kunne udgøre
selvstændig økonomisk virksomhed. Rettighedsvederlaget kan i forbindelse med
forlængelse af kontraktvilkårene dermed blive momspligtigt.
Side 5
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0045.png
Intellektuelle rettigheder er ofte beskyttet i en længere periode og rettighederne kan gå
i arv. En arving af ophavsrettigheder, hvor der sker meddelelse af ikkeeksklusive
licenser, der giver tilladelse til at overføre kunstneriske værker til almenheden, vil
ligeledes kunne anses som afgiftspligtig person
Vi læser lovforslaget sådan, at lønmodtagere ikke bliver berørt af lovforslaget. Derfor
skal lønmodtagere ikke momsregistreres og opkræve moms af rettighedsvederlagene
–
uanset rettighedsvederlagenes størrelse.
Hvis en kunstner er honorarmodtager, er udgangspunktet efter momsreglerne, at man
anses for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed og derfor som udgangspunkt er
omfattet af momsreglerne. Det er således ”aflønningsmetoden”, som er afgørende i
forhold til momsreglerne (lønmodtager vs. honorarmodtager).
Når en kunstner modtager honorar for en opgave, er kunstneren derfor som
udgangspunkt omfattet af momsreglerne, men da honoraret for de kunstneriske ydelser
er momsfritaget, skal kunstneren ikke momsregistreres og betale moms af honoraret.
Derimod kan kunstneren blive momspligtig af de løbende udbetalinger af
rettighedsvederlag, dog alene hvis kunstneren har mulighed for at nægte at give
samtykke til brug af værket/den kunstneriske ydelse. Det betyder, at hvis de årlige
udbetalinger (indenfor en 12-måneders periode) af rettighedsvederlag overstiger DKK
50.000, skal kunstneren momsregistreres og betale moms af vederlagene.
Vi hæfter os herefter ved at der i bemærkningerne til lovforslaget står, at hvis
kunstneren (som har modtaget honorar for sin kunstneriske ydelse) har indgået en
kontrakt, hvorefter kunstneren ikke har mulighed for at give tilladelse til eller nægte
fremvisning af værker, så vil udbetaling af yderligere vederlag ikke blive anset for at
være indtægter fra ophavsrettigheder (som fremadrettet bliver momspligtige).
Vederlaget vil derimod skulle anses som yderligere vederlag for den pågældendes
arbejdsindsats i forbindelse med genudsendelser af film i tv
–
dvs. en del af betalingen
for det udførte kunstneriske arbejde, der er momsfritaget som kunstnerisk ydelse.
Efter vores opfattelse betyder dette at det vil være det faktiske indhold af de kontrakter,
som fx kunstnerne indgår i forbindelse med deres udførte arbejde, som derfor vil være
afgørende for, om kunstnerne skal betale moms af de yderligere vederlag, de måtte
opnå i forbindelse med fremvisning m.v. af værker.
Hvis denne opfattelse er korrekt, vil det stille store krav til såvel kunstnerne, kollektive
forvaltningsorganisationer, rådgivere samt skattemyndighederne, idet alle kontrakter
skal gennemgås individuelt i forhold til at fastslå, om vederlaget er omfattet af
lovforslaget og dermed hvorvidt vederlaget er momspligtigt eller ej.
VI efterlyser derfor, hvis Skatteministeriet fastholder forslaget til lovændringen trods
den tvivl, der er om nødvendigheden heraf jf. ovenstående, en klarere beskrivelse af,
hvornår en kontrakt konkret medfører, at udbetaling af yderligere vederlag skal anses
som betaling for overdragelse af rettigheder (som er momspligtig) eller hvornår der er
tale om yderligere vederlag for kunstnerens arbejdsindsats (dvs. betaling for den
oprindelige kunstneriske ydelse, som er momsfri).
Side 6
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0046.png
Vi har noteret os, at det foreslås at skærpelsen af momsfritagelsen for kunstnerisk
virksomhed først har virkning fra den 1. januar 2023. Det er vores vurdering, at dette
ikrafttrædelsestidspunkt er hensigtsmæssigt, idet skærpelsen af momsfritagelsen for
kunstnerisk virksomhed vurderes at have store administrative konsekvenser for de
udøvende kunstnere og disse arvinger samt for de kollektive forvaltningsorganisationer.
Det er dog vores opfattelse, at der samlet set er så store tvivlsspørgsmål vedrørende
ændringen, at den bør tages ud af det foreliggende lovforslag som følge af de mange
uafklarede forhold, herunder hvorvidt dansk praksis kan anses for at være i strid med
EU’s momsdirektiver.
§ 1, nr. 20:
Ӥ
70, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Virksomheden kan ved levering af brugte varer
m.v., jf. stk. 1, vælge at opgøre afgiftsgrundlaget for alle eller visse af sine leveringer,
bortset fra levering af brugte personmotorkøretøjer, under ét for afgiftsperioden.
Anvendes 1. pkt., udgør afgiftsrundlaget 80 pct. af forskellen mellem værdien af de i
perioden foretagne køb og salg. Overstiger værdien af køb værdien af salg i en periode,
kan det overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den efterfølgende
periode.«”
Vi har noteret os, at der er tale om en mulighed og ikke en pligt for videreforhandlere af
brugte varer at kunne anvende samlerordningen på alle salg i stedet for at anvende den
individuelle metode.
Vi anser på denne baggrund forslaget for at indebære en lempelse af momsreglerne i
forbindelse med salg af brugte varer. Vi har ikke yderligere bemærkninger til dette
punkt af lovforslaget.
§§ 2-11:
Lovforslaget vil med bestemmelserne sikre at udenlandske virksomheder, der ved
fjernsalg sælger varer, der er pålagt national punktafgift sidestilles med danske
forhandlere, også når den udenlandske virksomhed er registeret i OSS.
Vi ser positivt på at man ved bestemmelsen i videst muligt omfang søger at sidestille
danske og udenlandske leverandører, således at de mange og høje danske
punktafgifter ikke bliver et konkurrenceparameter til skade for de danske forhandlere.
Ligeledes mener vi, det er hensigtsmæssigt, at man fra Skatteministeriets side ønsker
at sidestille opkrævningen og betalingen af punktafgifter mellem danske og
udenlandske forhandlere, sådan at det ikke er overladt til den enkelte forbruger at
angive og indbetale afgifter.
Vi vil dog gerne i denne forbindelse fremhæve, at bundgrænsen for registrering for
punktafgifter, som findes i batteriafgiftsloven, cfc-afgiftsloven, emballageafgiftsloven,
forbrugsafgiftsloven, konsum-isafgiftsloven, kvælstofafgiftsloven,
opløsningsmiddelafgiftsloven og pvc-afgiftsloven, med fordel også kan indføres i de
øvrige afgiftslove, da mindre forhandlere og importører har en betydelig administration
med at afgrænse det afgiftspligtige vareområde, samt beregne og angive, evt. nul-
angive, små eller enkeltstående indkøb fra udlandet.
Side 7
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0047.png
Det er vores opfattelse at dette også i højere grad vil sidestille mindre danske
forhandlere med udenlandske leverandører, da udenlandske leverandører med
enkeltstående eller lejlighedsvise leverancer til Danmark formodes ikke at have
kendskab til de nationale afgifter, og således kan overse en registreringspligt.
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Andreas Munk Hansen
Chefkonsulent
Side 8
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0048.png
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6 DK-1057 København K
E-mail: [email protected]
CC: [email protected]
J.nr 2020-9326
Dato: 13. oktober 2021
Direkte tlf.: 22 36 61 00
E-mail: [email protected]
Høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter og opkrævningsloven
Hjerteforeningen takker for at kunne afgive høringssvar til Forslag til Lov om ændring af
tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven.
Hjerteforeningen anerkender, at lovforslaget har til hensigt at regulere priserne på alle røgfri
nikotinprodukter med forebyggende sigte. Særligt positivt er det, at nikotinposer også bliver omfattet
af afgifter og dermed bliver dyrere for unge mennesker, således at unødvendigt og muligvis
sundhedsskadelig nikotinafhængighed kan forebygges. Hjerteforeningen ser positivt på, at
lovgivningen gøres enklere og nemmere at administrere og håndhæve i og med, at to afgiftssatser for
røgfri tobak sammenlægges. Endelig ser Hjerteforeningen positivt på en regulering af antallet af
cigaretter pr. pakke, således at tobaksindustrien ikke kan anvende antallet af cigaretter i
cigaretpakkerne i deres markedsføring.
Nikotinposer og tobakssurrogater er potentielt sundhedsskadelige produkter, hvor langtidseffekterne
på både kredsløb og det neurologiske system stadig er underbelyst i forskningen. Hjerteforeningen er
bekymret for om afgiftsniveauet på nikotinposer er tilstrækkeligt til at kunne forebygge
nikotinafhængighed blandt børn og unge. Det er vores vurdering, at nikotinposer
–
også med den
foreslåede afgift - vil ende med at være væsentligt billigere produkter til at få tilstrækkelig nikotin i
kroppen til opbygning af afhængighed sammenlignet med prisen på cigaretter (60 kr. pakken).
Skatteministeriet vurderer, at en dåse nikotinposer med 20 stk. med det foreslåede niveau på 5,5
øre/mg nikotin vil blive cirka 11 kr. dyrere. Det kan dog konstateres ved et kig på det nuværende
marked, at det er nemt at købe 21 stk. til 29 kr. Det er endvidere Hjerteforeningens umiddelbare
indtryk, at et indhold i en nikotinpose på 6 mg nikotin i nogle tilfælde vil kunne tilføre lige så meget
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0049.png
nikotin som i en cigaret. Set i dette lys vil prisen på 21 poser være 35 kr. med de nye afgifter
–
og den
unge person vil kunne få rigeligt med nikotin til at opbygge en daglig afhængighed på niveau med
rygning.
Hjerteforeningen vil derfor på det kraftigste opfordre til, at afgiftsforhøjelsen bliver genvurderet og
bragt på niveau med cigaretprisen ift. den nikotinmængde, som kroppen kan optage.
Hjerteforeningen mener endvidere, at der også for nikotinposer bør reguleres hvor mange poser, der
er i en dåse.
Der er god videnskabelig dokumentation for betydningen af pris for unges brug af tobaks- og
nikotinprodukter. Vi har i Hjerteforeningen set en del eksempler på, at tobaksindustrien er i stand til
at fastholde en lavere pris på cigaretpakker end de forventede prisstigninger, som var formålet med
afgiftsforhøjelser på cigaretter. Fx har det været muligt at købe cigaretpakker til 53 kr. på trods af
formålet om, at de skulle koste 55 kr. Hjerteforeningen opfordrer derfor regeringen til at monitorere
tæt, hvordan priserne udvikler sig og om nødvendigt justere afgifter løbende således, at lovgivningens
intentioner kan indfries
–
og dette bør gælde alle nikotinholdige produkter.
Endelig vurderer vi i Hjerteforeningen de vedtagne afgiftsændringer og de her foreslåede
afgiftsændringer til at være utilstrækkelige i et forebyggelsesperspektiv. Hjerteforeningen ønsker, at
en pakke cigaretter skal koste mindst 90 kr., og at de øvrige nikotinholdige produkter bør prissættes
i forhold til dette niveau.
Med venlig hilsen
Anne Kaltoft
Adm. direktør
Side 2 af 2
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
INSANO HOLDING APS
14-10-21
Høringssvar vedr. J.nr. 2020-9326
Skatteministeriet har sendt lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter og
opkrævningsloven i høring den 17. september 2021. Insano Holding ApS er ikke en del af BECIG, tobaks-
eller nikotinbrancheforeningen, og vi tillader os derfor at sende et høringssvar på egne vegne.
Insano Holding ApS imødekommer lovgivningen. Vi deler ambitionen om en røg- og nikotinfri fremtid og
anerkender afgifter som et effektivt middel til at få mennesker til at stoppe med og til at hindre unge i helt
at starte med at forbruge tobaks- og nikotinprodukter for på den måde at styrke den danske folkesundhed.
På den baggrund støtter vi formålet i lovgivningen, men vi er ærgerlige over og uenige i indretningen af
afgiften specifikt på de nikotinholdige væsker til e-cigaretter.
På nikotinholdige væsker foreslås at indføre en afgift per milliliter nikotinholdig væske, men for øvrige
nikotinprodukter foreslår regeringen en afgift per milligram nikotin. Vi opfordrer derfor til, at afgiften også
ændres og ensrettes for nikotinholdig væske.
Vi stiller os undrende over for, at man ikke ensretter afgifterne, så den stiger proportionalt med
nikotinstyrken på tværs af alle nikotinprodukter. Vores argumenter for ændringen er følgende:
1. Ved at pålægge afgiften per milligram nikotin placeres afgiften direkte på nikotin fremfor væsken.
2. Afgiftsmodellen vil gøre det økonomisk attraktivt at selvblande væske og nikotin, fordi det bliver et
billigere alternativ til færdigblandede nikotinvæsker, som forbrugeren trygt kan købe hos godkendte
forhandlere. Selvblanding kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis forbrugerne tilsætter olieholdige eller
andre tilsætningsstoffer, som ikke er beregnet til brug i e-cigaretter.
Alle tre punkter er modstridende med intentionerne i forslaget og ønsket om en røg- og nikotinfri fremtid.
Derfor anbefaler Insano Holding ApS, at regeringen ensretter afgifterne og dermed pålægger den
proportionalt med nikotinstyrken for alle nikotinprodukter.
Med venlig hilsen,
Jens N. Andersen
Insano Holding ApS
Insano Holding ApS er en familieejet virksomhed, der sælger e-cigaretter og tilbehør med rygestop og
nikotinafvænning for øje. Insano Holding ApS med stifteren Jens Andersens eget rygestop, og virksomhedens mission
er, at hjælpe danskerne med rygestop og efterfølgende helt ud af nikotinafhængighed.
Insano Holding ApS
Engvangsvej 53, DK-8464 Galten
CVR
37 84 29 31
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0051.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
E-mail: [email protected]
Kopi: [email protected]
15. oktober 2021
Høringssvar til høring af Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige
forbrugsafgifter og opkrævningsloven (Regulering af antallet af cigaretter i en pakke, indførelse
af afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak m.v.), J.nr.
2020-9326
Japan Tobacco International Denmark A/S (JTI Danmark) vil gerne kvittere for muligheden for at
afgive bemærkninger til forslaget og for at blive indkaldt som høringspart.
JTI Danmark anerkender regeringens erklærede mål om, at børn og unge ikke skal forbruge tobaks-
og nikotinprodukter.
JTI Danmark efterlever til hver en tid gældende lovgivning og byder klar regulering, som sikrer
regelefterlevelse og lige konkurrencevilkår for alle markedsaktører, velkommen. Klar og utvetydig
lovgivning samt regelefterlevelse er altafgørende for seriøse, lovlydige markedsaktører.
Vi vil gerne starte med at bemærke og kvittere for de klare og effektive retningslinjer og deadlines
for handel og opbevaring af afgiftspligtige produkter uden stempelmærker for virksomheder, der
ikke er registrerede oplagshavere, som introduceres i lovforslaget. Klar regulering som dette er til
hver en tid med til at sikre regelefterlevelse og lige markedsvilkår for alle aktører. Det anbefales at
dette også fremgår af de endelige bemærkninger til lovforslaget.
Derudover ønsker JTI Danmark at komme med følgende bemærkninger specifikt angående de
foreslåede regler og rammer for indførelse af afgift på nikotinprodukter. I denne forbindelse har
JTI Danmark tre konkrete forhold, vi ønsker at adressere.
Ad 1) Uklar afgiftsbase for nikotinprodukter fører til mulighed for fortolkning af lovgivningen
JTI Danmark henstiller til, at en effektiv afgiftspolitik bør baseres på en simpel afgiftsstruktur,
herunder afgiftsbase, som sikrer gennemsigtighed og regelefterlevelse. Dette, mener vi ikke, er
tilfældet her.
For det første, er det JTI Danmarks opfattelse, at afgiftsbasen ikke er tilstrækkeligt klart defineret
i lovforslaget, hvilket kan føre til forskellige fortolkninger af lovgivningen.
Det fremgår således af lovforslagets § 13 a, at det foreslås, at der
”[…] af nikotinprodukter, som
ikke er afgiftspligtige efter § 13, § 13 b, stk. 1, eller tobaksafgiftsloven betales en afgift på 5,5 øre
pr. mg nikotin jf. dog stk. 2.
1
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0052.png
Stk. 2. Der skal ikke betales afgift af nikotinprodukter, der er godkendt ved en
markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse
af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler.”
Baseret på den fulde foreslåede lovtekst såvel som bemærkningerne hertil, må afgiftsbasen tolkes
at være
mg nikotin per detailpakke,
eftersom stempelmærkerne skal påføres detailpakker.
Såfremt denne tolkning er korrekt, burde det utvetydigt defineres allerede i § 13 a, at der er tale
om
mg nikotin per detailpakke,
således at der ikke kan komme tvivl herom. Uklarhed omkring for
eksempel afgiftsbasen kan føre til fortolkningsdifferencer og medføre en ineffektiv lovgivning.
Dette er stærkt uhensigtsmæssigt da legale markedsaktører altid ønsker at følge gældende
lovgivning og forberede sig på klare ændringer så tidligt som muligt for at sikre gnidningsfri og
korrekt implementering af nye regler i virksomhederne til gavn for branchen, myndighederne og
forbrugerne.
Ad 2) Kompliceret afgiftsbase
For det andet, ønsker JTI Danmark at bemærke, at det foreslåede afgiftsbase på nikotinprodukter
er unødvendigt kompliceret, hvilket uklarhederne, som er beskrevet ovenfor, vidner om.
Af bemærkningerne til lovforslaget pkt. 2.3.2. fremgår det, at de i lovforslaget foreslåede afgifter
for en anden produktkategori, nemlig sammenlægningen af afgifterne for røgfri tobak, blandt
andet beror på en betragtning fra myndighedernes side om, at der med det foreslåede opnås en
”[…] en enklere og mere gennemskuelig lovgivning […]”.
Dette synes ikke at være en målsætning,
man har, når det kommer til afgiftsstrukturen for nikotinprodukter.
En forudsætning for at opfylde lovens intentioner er netop en klarhed i lovgivningen og de konkrete
afgiftsmodeller, der anvendes. Dette gælder ikke kun i forhold til branchen, men også for at kunne
opfylde de politisk bestemte målsætninger på området.
For at undgå unødvendigt kompliceret lovgivning for samtlige produktkategorier, henstiller JTI
Danmark til, at man anvender samme princip om enkelthed og gennemskuelighed, når det kommer
til fastsættelsen af afgiftsbase for nikotinprodukter.
Ser man på de vedtagne afgifter på sammenlignelige produkter i vores nabolande, har lande som
Sverige, Norge, og desuden også Estland og Letland alle valgt at vedtage lovgivning, hvor
afgiftsbasen er produktets fulde vægt frem for nikotinindhold.
Denne model sikrer en enkel og gennemskuelig beskatning, som alle aktører kan forstå. Derudover
vil en enkel og transparent beskatningsmodel for nikotinposer have yderlige fordele:
1. For det første sikres der forudsigelighed i de statslige finanser, og det vil blive nemmere at
beregne forventet afgiftsprovenu fra produktkategorien, da provenuet ikke afhænger af
varierende indhold i produkterne.
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0053.png
2. For det andet vil et afgiftsbase baseret på produktets vægt frem for nikotinindhold gøre det langt
nemmere at sammenligne afgifts- og prisudviklingen såvel som efterfølgende udvikling i legalt som
illegalt forbrug på tværs af lande, som vi normalt sammenligner os med. Dette gør det også
nemmere at foretage komparative evalueringer af vedtagne initiativer, som også er et element i
den eksisterende politik på området.
JTI Danmark kan forstå på bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen med forslaget om at
afgiftsbelægge nikotinprodukter baseret på nikotinindhold, ønsker at skærme forbrugerne mod
produkter med et højt nikotinniveau. Det må forstås, at regeringen særligt ønsker at stoppe og
forebygge nikotinforbrug hos børn og unge. JTI Danmark henviser i til, at nikotinprodukter aldrig
skal forbruges af mindreårige, uanset nikotinindhold og pris.
På baggrund af ovenstående foreslår JTI Danmark, at regeringen introducerer en simpel
afgiftsstruktur, hvor produktets fulde vægt afgiftsbelægges for at sikre regelefterlevelse, lige vilkår
for alle legale markedsaktører, samt effektiv og forudsigelig skatteforvaltning og provenugrundlag.
Ad 3) Utilstrækkelig tid til produktionsplanlægning og -omlægning for berørte aktører
Af lovforslaget fremgår det, at afgiftspligten for nikotinprodukter såvel som andre kategorier
foreslås at træde i kraft 1. juli 2022.
I forbindelse med introduktionen af de nye afgifter foreslås det at indføre en
stempelmærkeordning, som man kender det fra blandt andet cigaretter. Bestilling og udlevering
af stempelmærker kræver godkendelse hos Skatteforvaltningen, inden denne ekspederer
bestillingen videre til trykkeriet.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at en forudsætning for, at producenter kan bestille
stempelmærker er, at de forud for bestillingen lader sig registrere som oplagshavere og i
forbindelse med registreringen opnår godkendelse af virksomhedens lokaler.
Det foreslås, at der vil blive åbnet op for denne registrering og efterfølgende bestilling af
stempelmærker fra 1. april 2022.
JTI Danmark ønsker i denne forbindelse at gøre opmærksom på, at ved indførelse af lovgivning,
som pålægger producenter at skulle ændre markant på deres produkter eller dele heraf, herunder
emballage, bør lovgivningen altid sikre tilstrækkelige frister til produktionsomlægning.
Baseret på tidligere erfaringer vurderer vi ikke, at dette princip overholdes i det pågældende
lovforslag.
Da de af lovforslaget dækkede nikotinprodukter ikke tidligere har været afgiftsbelagt og dermed
ikke dækket af lovkrav om at påsætte stempelmærker på detailpakkerne heraf, vil dette krav
forventeligt medføre ikke alene en registreringsproces hos myndighederne, som beskrevet
ovenfor, men også behov for produkt- og produktionsændringer hos såvel de berørte producenter,
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0054.png
som hos leverandøren af stempelmærker, der efter den foreslåede lovgivning skal forsyne nye
mærker til en række produktkategorier inden for en ganske kort tidsperiode på få måneder.
JTI Danmark noterer sig i denne sammenhæng med bekymring, at der i bemærkningerne til
lovforslaget pkt. 2.5.5.2 står om kravene til registrering og lokalegodkendelse at:
”Der vil derfor
være en lang proces fra det tidspunkt, hvor virksomheden anmoder om registrering, til denne kan
få udleveret
stempelmærker.”
JTI Danmark har tidligere erfaret en ekspeditionstid på omkring 2 måneder i forbindelse med en
lignende registreringsproces og ønsker derfor at bemærke, at myndighederne har et særligt ansvar
for at sikre tilstrækkelige ressourcer til at processen for registrering af virksomheder,
lokalegodkendelse samt bestilling af stempelmærker kan forløbe hurtigt, gnidningsfrit og inden for
rimelige tidsrammer for alle producenter, som ønsker at lade sig registrere og bestille
stempelmærker. Man bør desuden have et særligt øje for, at mindre producenter for eksempel
ikke bliver nedprioriteret, såvel som risikoen for at virksomheder vil opleve meget forskellige
ventetider, som i sidste ende kan medføre konkurrenceforvridning og ulige markedsvilkår.
Derudover vil indførelsen af afgiftspligt og stempelmærker forventeligt kræve følgende processer
internt hos de berørte producenter:
A. Behov for design og produktion af nye detailpakninger, som producenterne af nikotinposer skal
have leveret fra eksterne leverandører, hvor der i designet er inkluderet plads til stempelmærker.
samt
B. En produktionsomstilling på fabrikkerne hos de individuelle producenter af nikotinposer, hvor
der blandt andet forventes at blive behov for indkøb, levering og installering af nye maskiner til at
påsætte stempelmærker på detailpakningerne.
En fuld produktionsplanlægning og -omlægning er en lang proces, som typisk kræver minimum 9
måneder at gennemføre.
Ved tidligere ændringer af pakkedesign på tobaksvarer har producenterne haft 11-12 måneder til
omstilling af produktionen; ved implementeringen af Tobaksvaredirektivet i 2016 fik
producenterne 12 måneder til omstilling af produktionen
1
, og ved implementeringen af
kombinerede sundhedsadvarsler i 2011 fik producenterne 11 måneder til at omstille deres
produktion
2
.
Dette bør også gøre sig gældende i forbindelse med de kommende ændringer vedrørende
nikotinprodukter, således at det bliver muligt for producenter at planlægge omstillingen af
produktionen. JTI såvel som mange andre aktører i branchen er globale koncerner, hvor omstilling
1
2
Retsinformation, Lov om tobaksvarer m.v.: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201512L00166
Bekendtgørelse 2011-02-28 nr. 172 om grænseværdier, målemetoder, mærkning, varebetegnelser m.v. for
tobaksvarer.
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0055.png
og planlægning af produktionen medfører et betydeligt pres på en lang række interne og eksterne
funktioner.
Om end producenterne allerede på nuværende tidspunkt er gjort bekendt med de pt. foreslåede
ikrafttrædelsesdatoer for henholdsvis åbning for registrering af virksomheder samt køb af
stempelmærker pr. 1. april 2022 og indførelsen af afgifter på blandt andet nikotinprodukter pr. 1.
juli 2022, skal det bemærkes at såvel design og produktion af pakker som produktionsplanlægning
og indkøb af større maskineri nødvendigvis skal påbegyndes langt før de ovenfornævnte
ikrafttrædelsesdatoer, men samtidig ikke i praksis
kan
påbegyndes førend nærmere regler om de
tekniske standarder for stempelmærkerne, som Skatteministeren autoriseres til at fastsætte jf.
lovudkastets §13 d, stk. 5, foreligger.
Dertil skal det bemærkes, at ovenstående planlægning yderligere vil kompliceres i praksis af de
gældende lovkrav til indholdet på detailpakningerne på specifikt nikotinposer (tobakssurrogater),
jf. BEK nr. 462 af 18/03/2021 om mærkning og sundhedsadvarsler på tobakssurrogater. Gældende
lovgivning efterlader kun yderst begrænset plads til placering af nye stempelmærker på
detailpakninger af nikotinposer. Derfor er det meget sandsynligt, at det vil blive nødvendigt for
producenterne at bruge betydelig tid på lave om på designet af detailpakningerne og producere
nye pakker, som anført i pkt. A ovenfor.
Sidst en lignende proces var nødvendig var netop i forbindelse med indførelsen af krav til mærkning
og sundhedsadvarsler på nikotinposer produceret fra d. 1. juli 2021 og frem. Den ovenfor nævnte
BEK nr. 462 af 18/03/2021, som havde massiv betydning for såvel design- som
produktionsplanlægning frem mod ikrafttrædelsen af de i bekendtgørelsen beskrevne krav pr. d.
1. juli 2021, blev først udstedt d. 18. marts 2021. Dette efterlod producenterne med et urimeligt
kort tidsinterval på langt under de minimum 9 måneder, som man med rimelighed må forvente til
at planlægge design og produktion, og lagde et disproportionalt pres på producenterne.
JTI Danmark er stærkt bekymret for, at en lignende proces skal gentage sig forud for
ikrafttrædelsen af de nye afgifter, og henstiller derfor til, at en bekendtgørelse ang. de tekniske
standarder for stempelmærkerne udstedes så hurtigt som muligt, optimalt allerede i januar 2022,
for at give producenterne rimelig mulighed for at planlægge produktionsomlægninger.
Derudover mener JTI Danmark ikke, at de tre måneder, der i lovforslaget gives til
virksomhedsregistrering inklusiv lokalegodkendelse, bestilling af stempelmærker samt produktion
er tilstrækkelige til at sikre såvel relevante myndigheder som virksomheder nok tid til en ordentlig
lovmæssig implementering af de nye afgifter og garantere lige vilkår for samtlige markedsaktører.
En periode på op til et år fra tekniske specifikationer på kommende stempelmærker udstedes i en
bekendtgørelse til afgiftspligten træder i kraft, samt en passende overgangsperiode på 9-12
måneder til virksomhedsregistrering, bestilling af stempelmærker og produktion fra 1. april 2022
til afgiftspligten træder i kraft, vil skabe de bedste vilkår for regelefterlevelse til gavn for
producenter, myndigheder og forbrugere.
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0056.png
På baggrund af ovenstående foreslår JTI Danmark, at der fortsat åbnes for registrering og
efterfølgende indkøb af stempelmærker pr. 1. april 2022, men at producenter tildeles en rimelig
overgangsperiode på 9-12 måneder fra denne dato til at foretage den nødvendige registrering og
produktionsomlægning.
JTI Danmark står selvfølgelig til rådighed i forbindelse med uddybende information eller besvarelse
af spørgsmål.
Med venlig hilsen,
Anna Kalituha
Corporate Affairs & Communications Manager Denmark
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0057.png
Lovgivning og økonomi ([email protected])
Maria Stuhde ([email protected]), Louise Kastfelt ([email protected])
Amanda Østerby ([email protected])
Svar til høring af lovforslag om regulering af antallet af cigaretter i en pakke, indførelse af afgift på
nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak m.v. (j.nr. 2020-9326)
Sendt:
15-10-2021 11:14
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 17. september 2021 modtaget Skatteministeriets høring over lovforslag
om regulering af antallet af cigaretter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af
afgiftssatserne for røgfri tobak m.v. (j.nr. 2020-9326).
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.
De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har bemærkninger angående den foreslåede regulering, hvor antallet af
cigaretter i en pakke fastsættes til 20 stk. Ved at begrænse en virksomhed til at sælge et bestemt antal cigaretter i en
pakke, bliver en konkurrenceparameter fjernet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer umiddelbart, at
formålet om at sikre forbrugeren nem adgang til sammenligning af pris på cigaretter muligvis kan opnås på anden vis
end ved at fastsætte antallet af cigaretter i en pakke til 20 stk. Fx kan tydelig angivelse af antallet af cigaretter i en
pakke eller pris per stk. muligvis opnå formålet uden at medføre en lige så stor konkurrencebegrænsning.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derudover bemærkninger angående den foreslåede indførelse af afgift på
nikotinprodukter, hvortil det foreslås at fritage nikotinprodukter, som er godkendt ved en markedsføringstilladelse
efter lov om lægemidler eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse
af humanmedicinske lægemidler. Såfremt forbrugeren anser nikotinprodukter som internt substituerbare, kan
forskellige afgiftssatser medføre forvridning af konkurrencen. Konkurrenceforvridningen kommer til udtryk ved, at
virksomheder, der sælger produkter fritaget for afgift, opnår en konkurrencemæssig fordel, hvor forbrugeren ikke
længere foretager et valg baseret på en pris, der afspejler omkostningen forbundet med produktion af produktet,
men i stedet flytter forbrug over mod produkter, der er fritaget for afgift. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
anerkender dog, at fx hensynet til folkesundheden kan gå forud for eventuelle konkurrencebegrænsninger.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke herudover bemærkninger til lovforslaget om regulering af antallet af
cigaretter i en pakke, indførelse af afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak
m.v.
Med venlig hilsen
Amanda Østerby
Student
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/
Danish Competition and Consumer Authority
Direkte +45 4171 5046
E-mail
[email protected]
Følg os:
LinkedIn
,
Twitter
,
Facebook
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende markeder.
Se vores privatlivspolitik på kfst.dk.
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0058.png
14. oktober 2021
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf +45 35 25 75 00
Skatteministeriet
J.nr. 2020-9326
[email protected]
cc: [email protected]
www.cancer.dk
UNDER PROTEKTION AF
HENDES
MAJESTÆT DRONNINGEN
Høringssvar: Udkast
til forslag til lov
om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige for-
brugsafgifter og opkrævningsloven
Kræftens Bekæmpelse takker for muligheden for at kommentere på
udkast til forslag til lov
om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven.
Tobak er den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst betydning
for folkesundheden i Dan-
mark. Hvert
år mister
ca. 13.000 danskere livet pga. tobak. Der er
fortsat mange børn og unge,
som ryger, og nye
produkter med tobak og nikotin gør børn og unge afhængige af nikotin
og
fortrolige med tobak. Det er derfor vigtigt, at lovgivningen
løbende tilpasses
markedsudviklin-
gen for tobaks- og nikotinprodukter.
Afgifter på nikotinposer er godt nyt for børn og unge,
hvis prisen reelt stiger
Vi mener, at det er vigtigt at indføre en afgift på nikotinposer, da forbruget er stigende blandt
børn og unge, især drengene. Ingen børn og unge bør være afhængige af nikotin, som i
teenageårene kan skade hjernens udvikling og påvirke indlæring, hukommelse
og impulskon-
trol.
Men det er vigtigt, at afgiften resulterer i reelt højere priser. Derfor bør det sikres, at afgifterne
er tilstrækkeligt høje. Det bør også sikres, at der ligesom med cigaretter
fremover
kun er præ-
cis 20 nikotinposer i en pakke,
så priserne er gennemskuelige, og så børn og unge ikke tilbydes
billige "starter-pakker"
med få poser i.
For at undgå, at børn og unge bliver tiltrukket af nikotinposerne, bør de også være omfattet af
standardiseret, reklamefri indpakning ligesom tyggetobak,
og det bør ikke være tilladt at sælge
dem med smag, der appellerer til børn og unge som f.eks. hyldeblomst, vandmelon eller mentol.
Godt med 20 cigaretter i en pakke - men cigaretter
sælges stadig til lave priser
Det er positivt, at der,
ifølge forslaget,
fremover kun
må være 20 cigaretter i en pakke.
Det vil
sætte en stopper for de såkaldte big
packs, som ansporer
til et større forbrug, og
som
slører
prisstigningerne på tobak ved at gøre det
uigennemskueligt, hvad cigaretterne reelt koster.
Det vil også understøtte indførslen af standardiserede, reklamefri tobakspakker, idet det bliver
sværere for producenterne at differentiere deres produkter ved at gøre pakkerne større.
Det er dog
afgørende, at man
samtidig sikrer, at de vedtagne prisstigninger
også udmøntes i
reelt højere priser
ude i butikkerne.
I dag bliver de vedtagne prisstigninger konsekvent undermineret af tobaksindustrien: Trods lo-
vens intention om en gennemsnitspris på 55 kr. per pakke, fra 1. april 2020, er prisen på cigaret-
ter i gennemsnit faldet med
2 kr. fra første til andet kvartal 2021, viser kvartalsstatistikken fra
Skattestyrelsen. Samtidig kan man
købe
et premium brand som Marlboro Gold til kun 50 kr. per
pakke,
og andre kendte mærker som Kings og Camel fås
til 51 kr. per pakke.
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0059.png
Det er helt uacceptabelt, at der i dag fortsat er cigaretter til salg til lave priser, selvom vi ved,
at prisen er det vigtigste tiltag til at beskytte børn og unge mod at begynde at ryge.
Hvis det
virkelig er et politisk
ønske at færre børn og unge skal ryge, bør afgifterne hæves,
indtil man
som minimum når op på de vedtagne gennemsnitspriser på
60 kr. per pakke per 1. januar 2022.
I Kræftens Bekæmpelse anbefaler vi, at en pakke cigaretter
skal koste mindst 90 kr. per pakke,
så prisen afspejler, at cigaretter
er
det mest afhængighedsskabende og kræftfremkaldende
forbrugerprodukt på markedet. Markant højere priser på tobak er et af de vigtigste tiltag for at
nå målet om en røgfri generation, hvor ingen børn
og unge ryger i 2030.
Med venlig hilsen
Mette Lolk Hanak
Forebyggelseschef
Side 2
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0060.png
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0061.png
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0062.png
•
•
•
•
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0063.png
1
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0064.png
2
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0065.png
3
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0066.png
4
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0067.png
5
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0068.png
København, 15. oktober 2021
Skatteministeriet
Høring: forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter
og opkrævningsloven (J.nr. 2020-9326)
Philip Morris ApS, et datterselskab tilknyttet Philip Morris International Inc. (herefter omtalt som
PM Aps), vil hermed
kommentere på ”Forslag til Lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om
forskellige forbrugsafgifter og opkrævningsloven”.
Vi vil i nærværende høringssvar lægge vægt på følgende punkter:
a. Afgift på nikotin i nikotinposer
b. Implementering af stempelmærkeordning
c. Regulering af antallet af cigaretter i en pakke
Overordnet, ønsker PM APS at fremhæve følgende hovedprincipper:
Afgifter på tobaks- og nikotinprodukter bør opkræves proportionalt, i forhold til de
risici, som produktet udgør for forbrugeren
(f.eks. høj risiko
–
høj afgift; lav risiko
–
lav
afgift; ingen risiko
–
ingen afgift). Risikobaseret beskatning, vil give voksne rygere et
incitament til at skifte fra cigaretter til forbrændingsfri og risikoreducerende alternativer
–
herunder e-cigaretter, opvarmet tobak, og andre røgfrie nikotin- og tobaksprodukter.
Eksperter og mange tilsynsmyndigheder, herunder det amerikanske FDA (Food and Drug
Administration), er enige i at
sygdomme relateret til rygning, primært skyldes inhalering
af skadelige, samt potentielt skadelige, kemikalier der opstår ved forbrænding af tobak
1
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0069.png
–
ikke nikotinen
1
. Forbrændingsprocessen er den primære kilde til skade ved forbrug af
tobaks- og nikotinprodukter, ikke at produktet i sig selv er tobak eller tobakssurrogater med
nikotin. For voksne rygere, som ellers ville fortsætte med at ryge, vil skiftet til røgfrie
produkter uden forbrænding
–
uanset om de benyttes ved inhalering eller oralt
–
være et
bedre alternativ til forbrug af produkter, der indebærer forbrænding af tobak. Det gælder
især i forhold til cigaretter som er den mest skadelige form for nikotinindtagning.
Røgprodukter som cigaretter, cigarer, hjemmerullede cigaretter osv. bør derfor konsekvent
være højere beskattede end røgfrie produkter, såsom e-cigaretter, tyggetobak, opvarmet
tobak, skrå, nikotinposer mv., da det skaber proportionalitet i forhold til produkternes
negative eksternaliteter. Helt generelt vil røgfrie produkter
–
trods deres forskeligheder
–
reducere negative eksternaliteter, sammenlignet med de produkter, der bruges gennem en
forbrænding af tobak.
A. Afgift på nikotin i nikotinposer
I 2021 opkøbte Philip Morris International firmaet AG Snus, beliggende i Assens. Produktion i hele
Danmark, og ikke mindst arbejdspladser udenfor de store byer, er vigtigt for sammenhængskraften i
landet. AG Snus vil komme til at spille en vigtig rolle for vores firmas udvikling i de nye kategorier
af forbrændingsfri produkter, så som nikotinposer. Vi lægger derfor stor vægt på at have et stabilt
hjemmemarked i Danmark, så vi kan skabe gode rammer for eksport.
PM ApS har generelt set ingen indvendinger imod indførelsen af punktafgifter på
tobakssurrogater, såsom nikotinposer, da dette ikke er et risikofrit produkt. Imidlertid
foreslår vi, at afgiften baseres på produktets vægt, fremfor koncentrationen af nikotin i
nikotinposerne.
Det vigtigt at vælge den rette punktafgiftsstruktur for at skabe forudsigelighed og bæredygtighed
med hensyn til skatteindtægter. En afgift baseret på vægten af produktet vil være nemmere at
håndhæve, administrere, at overholde for operatører, samt effektivisere indkrævningen af
afgiftsbetalinger. Sidst men ikke mindst, vil skatteniveauer, som er sammenlignelige med andre
landes, minimere risikoen for handel og illegal import på tværs af landegrænser.
Vi anbefaler, at niveauerne for punktafgifter følger proportionalitetsprincippet og fastlægges på
basis af de negative eksternaliteter ved indtagelse af det givne produkt, sammenlignet med rygning.
Disse overvejelser indgår i fastsættelsen af afgifterne i Sverige og Norge.
Den foreslåede danske punktafgift er meget forskellig fra den afgiftsstruktur og det afgiftsniveau,
som man har i Sverige og Norge. Således foreslås der i lovudkastet en punktafgift på nikotinposer,
der er i praksis er højere end punktafgiften på tyggetobak.
PM ApS foreslår derfor, at den danske
punktafgift følger den samme struktur, som er etableret i Sverige og Norge, og at
punktafgiften baseres på vægt, fremfor indholdet af nikotin.
1
https://www.fda.gov/tobacco-products/health-effects-tobacco-use/nicotine-why-tobacco-products-are-addictive
2
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0070.png
Derudover er der bred konsensus omkring blandt eksperter om, at nikotin ikke den primære årsag til
rygesygdomme trods nikotinens afhængighedsskabende egenskaber. Rygerelaterede sygdomme,
såsom lungekræft, kardiovaskulær sygdom og emfysem, forårsages primært af inhaleringen af
skadelige stoffer, der skabes når tobakken brændes, ikke af selve nikotinen
2
. Derfor er
nikotinindholdet ikke et passende afgiftsgrundlag, når man ønsker at tage højde for de negative
eksternaliteter. Derudover, er det heller ikke praktisk at håndhæve en afgift baseret på
nikotinindhold, grundet kompleksiteten i at måle koncentration i forskellige niveauer og
forbrugsvarer.
Foruden Danmark, har også Letland forsøgt sig med en afgiftsordning baseret på nikotinindhold (pr.
mg af nikotin) i væsker til e-cigaretter. Den ordning blev rullet tilbage i 2021, netop pga.
kompleksiteten i håndhævelsen af sådanne regler. I de fleste EU-lande er der i dag afgifter på e-
cigaretvæsker, som beregnes ud fra væskens volumen (enten med eller uden nikotin) og
nikotinkoncentrationen reguleres af TPD, som har fastlagt et loft på 20mg/ml. Ser
man udover EU’s
grænser, findes der ingen præcedens for afgifter baseret på indhold af nikotin
–
hverken for
forbrændingsprodukter eller røgfri (forbrændingsfri) produkter.
PM ApS anbefaler, at der i forbindelse med introduktionen af punktafgiften, indføres en grænse for
hvor højt nikotinindholdet må være i et givent produkt. Vi foreslår, at grænsen for nikotinindhold
korresponderer med den, som er fastsat i Sverige (20 mg pr pose) af Svenska Institutet för
Standarder (SIS). En tilsvarende standard for nikotinposer i Danmark er netop under udvikling af
Dansk Standard.
En punktafgift bestemt ud fra nikotinkoncentration, vil resultere i følgende praktiske udfordringer
En afgift baseret på nikotinindhold for røgfrie alternativer vil fejle pga. håndhævelses- og
administrative udfordringer.
o
Administrationen af en afgiftsordning baseret på nikotin vil i bedste fald være
ekstremt svær og i værste fald næsten umulig.
o
En nikotinbaseret afgiftsordning ville kræve en meget præcis verificering af
nikotinkoncentrationen gennem grundige test. Hvis dette ikke sikres, vil hele
ordningen være åben for skattesnyd og skattestridigheder, skulle der opstå uenighed
omkring de målte nikotinkoncentrationer. Dette kan skabe en del forvirring på
markedet mht. produktudbud, og kan potentielt skabe et ulige konkurrenceforhold.
Dette er et problem, som allerede er blevet observeret i forbindelse med e-cigaretter.
Hvis man vælger en afgiftsordning baseret på nikotin, er det sandsynligt, at det man
vil se lignende udvikling for de andre røgfrie alternativer:
Australian Broadcasting Corporation rapporterede i 2018, at
Sundhedsministeriet i New South Wales havde afdækket, at siden 2015,
havde 63% af e-cigaretvæske, der var markeret som nikotinfri, faktisk
indeholdt nikotin.
3
2
2015 Public Health England: Electronic cigarettes; A report commissioned by Public Health England:
https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/311887/Ecigarettes_report.pdf
3
http://www.abc.net.au/news/2018-06-12/not-all-e-juices-are-as-nicotine-free-as-they-claim/9857540
3
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0071.png
I Korea valgte myndighederne tilfældigt 10 e-væskeprodukter på markedet
(Produkterne var markeret med et indhold på mindre end 1 pct. nikotin
udvundet fra tobaksplanter). Herefter blev Ministeriet for Fødevare- og
Medicinsikkerhed bedt om at analysere disse. Resultaterne viste, at 5 ud af 10
produkter indeholdt en højere koncentration af nikotin, end det ellers fremgik
af mærkningen af produktet
4
.
o
Derfor er der en høj risiko for, at en nikotinbaseret afgiftsordning vil skabe afgifts-
smuthuller og/eller markedsforvrængning.
o
I denne kontekst vil en punktafgiftsordning baseret på nikotinindhold skabe store
administrative byrder, idet laboratorier nødvendigvis skulle analysere
nikotinindholdet i forbindelse med inspektion og kontrol.
PM ApS foreslår at følgende paragraf ændres ”Der skal af nikotinprodukter, som ikke er
afgiftspligtige efter § 13, § 13 b, stk. 1, eller tobaksafgiftsloven betales en afgift på 5,5 øre pr.
mg nikotin” fra ”en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin” til et afgiftsniveau,
der i stedet fastsættes
på baggrund af produktets vægt.
B. Implementeringen af stempelmærkeordning
I forbindelse med introduktionen af en stempelmærkeordning for nye produktkategorier vil det være
nødvendigt at restrukturere produktionen af en række produkter, som på nuværende tidspunkt ikke
ved lov skal være forsynet med et afgiftstempel. I lyset af de nødvendige tekniske justeringer, som
skal implementeres i produktionsprocessen, foreslår vi, at den nye ordning skal gælde fra den 1.
januar 2023, i stedet for den 1. juli 2022.
Generelt set vil vi opfordre myndighederne til at genoverveje stempelmærkeordningen i sin helhed.
Hverken Sverige eller Norge har stempelmærker på snus, tyggetobak eller nikotinposer i
modsætning til f.eks. cigaretter.
I forbindelse med cigaretter vil vi påpege, at der allerede eksisterer et godt og effektivt
kontrolsystem, der sikrer skatteopkrævning og beskyttelse af forbrugere. I forbindelse med
implementeringen af det europæiske Tobaksvaredirektiv i dansk lovgivning er der indført et
sporbarhedssystem for tobaksprodukter, også kendt om Track & Trace. Systemet har til formål at
mindske den illegale handel med tobak ved at gøre det muligt at følge den enkelte tobakspakkes vej
i alle led fra fabrik til butik.
Track and Trace-systemet blev indført i Danmark i 2019 og er nu fuldt udrullet. Sikkerhedsstyrelen
kan således ved kontroller i detailledet se den enkelte pakkes vej fra produktionssted til detailled,
herunder hvornår pakken er transporteret til Danmark og er overgået til forbrug.
Med EMCS-systemet og Track & Trace-systemet implementeret i Danmark findes der nu to
automatiske systemer, der tilsammen løser de opgaver, stempelmærkerne blev indført for at løse. I
dag må stempelmærkerne således betragtes som et forældet system, der lægger beslag på unødigt
4
https://www.yna.co.kr/view/AKR20191204085400001?input=1195m
4
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
mange arbejdstimer hos producenter og myndigheder, og hvis eneste reelle rolle skal findes som et
blandt flere særligt danske kendetegn på pakker med cigaretter og røgtobak.
C. Regulering af antallet af cigaretter i en pakke
Med hensyn til forslaget om et fast antal af cigaretter i en pakke, er forslaget på linje med den
normale og mest anvendte pakkestørrelse af cigaretter (20 cigaretter pr. pakke) i EU, såvel som i
Danmark.
Med venlig hilsen
Christopher Arzrouni
Philip Morris ApS
Copenhagen Towers
Ørestads Boulevard 108, 3. sal
2300 KBH
5
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0073.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402
–
København K
(sendt til
[email protected]
og cc:
[email protected])
Vedr. J.nr. 2020-9326
København, 15. oktober 2021
Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsaf-
gifter og opkrævningsloven
Swedish Match Denmark takker for muligheden for at kommentere på Skatteministeriets udkast til
forslag om indførelse af afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri
tobak m.v.
Swedish Match er ikke principielt imod indførelse af afgifter på nikotinprodukter. Dog finder
Swedish Match, at de påtænkte satser viser, at afgifter som instrument til fremme af målet om en
røgfri generation i 2030 ikke i tilstrækkelig grad er taget i anvendelse. Dette høringssvar byder af-
slutningsvis ind med enkelte kommentarer om de påtænkte afgiftssatser.
Det anerkendes og er uomgængeligt, at kontrolmyndighederne skal have adgang til effektive kon-
trolforanstaltninger til sikring af, at der svares afgift i henhold til reglerne. Det tjener imidlertid in-
tet kontrolmæssigt formål at genindføre stempelmærker for røgfri tobak, som man ophørte med
at anvende tilbage i 1992. Det er heller ikke en hensigtsmæssig løsning for øvrige nikotinproduk-
ter, så som nikotinposer, at tage de gammeldags påklistrede stempelmærker frem, hvor vi i dag
har adgang til langt mere smidige, og for kontrolmyndighederne, effektive løsninger, som i øvrigt
korresponderer med kommende EU-krav.
Det gammeldags stempelmærke indebærer øgede byrder for kontrolmyndighederne og som følge
af de tilknyttede bestemmelser en voldsom og helt unødig miljøbelastning. Dertil indebærer stem-
pelmærkeordningen store administrative og økonomiske byrder for erhvervet fra producent/im-
portør til yderste led i detailsektoren. Ordningen vil også udløse behov for investeringer, som det,
særligt for den danske traditionelle fremstilling af røgfri tobak, ikke kan svare sig at gennemføre.
Omvendt set, medfører de påtænkte krav for salg på det danske marked, og her særligt kravet om
påklistret stempelmærke, tilknyttede byrder og bestemmelser for markedsclearing, barrierer for
udenlandske udbyderes adgang til det danske marked, som går langt videre end, hvad der er nød-
vendigt og proportionalt.
Swedish Match anerkender ønsket om, at afgifterne hurtigt slår igennem i udsalgsprisen, efter de
indføres. Udkastets foranstaltninger for forfølgelse af dette mål er imidlertid særdeles problemati-
ske for så vidt angår konditionerne for kæden af operatører, der tilsammen skal sørge for, at
1
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0074.png
markedet tømmes for produkter markedsført før afgifternes indførelse og omlægning. Som for
den påtænkte indførelse af stempelmærker, er tidsrammen for markedsclearing urealistisk.
I det følgende fremlægges en detaljeret redegørelse for de problemstillinger, som vi har observe-
ret i det fremlagte udkast, samt anvisninger til hvordan de vil kunne elimineres. Vi foreslår andre
løsninger, som fuldt og helt honorerer målene om effektiv kontrol med afgiftsbetalinger, forebyg-
gelse af svig og afgifternes gennemslag i markedet.
Vi håber, at Skatteministeriet vil inddrage vores kommentarer og forslag i det videre lovarbejde,
og vi stiller os naturligvis til rådighed for yderligere dialog.
Høringssvaret detaljerede kommentarer til det fremsendte lovudkast præsenteres i henhold til ne-
denstående oversigt:
1.
2.
3.
4.
5.
Indførelse af stempelmærker for røgfri tobak og afledte konsekvenser
Indførelse af stempelmærker for nikotinprodukter og afledte effekter
Markedsclearing ved indførelse af stempelmærker og justeringer af afgifter
Afgifternes niveau
EU-retslige udfordringer i relation til art. 34 TEUF og forholdet til EU-retten
Med venlig hilsen
Rune Siglev
Director | Public Affairs | Swedish Match Denmark
2
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0075.png
1. Indførelse af stempelmærker for røgfri tobak og afledte konsekvenser
Stempelmærker på røgfri tobak tjener i meget lav grad et kontrolformål, men indfører derimod et
ekstra led i kontrolproceduren, som øger byrderne for såvel myndigheder som operatører. Derud-
over vil det udsætte gennemførslen af afgiftsomlægningen på røgfri tobak, såfremt stempelmær-
ker bliver et krav, som følge af den tid, der nødvendigvis må afsættes til udformning og produktion
af stempelmærker samt implementering af faciliteter for deres anvendelse og administration.
Swedish Match opfordrer derfor kraftigt Skatteministeriet til at undlade indførelse af stempel-
mærker for nicheproduktet, røgfri tobak.
Skatteministeriet opfordres i stedet til at imødekomme kravet, der følger EU’s tobaksdirektiv og
som skal være implementeret fra 2024. Direktivet stiller krav om, at der indføres et sporbarheds-
system for røgfri tobak bestående af henholdsvis en unik kode og et ægthedsmærke, hvor ægt-
hedsmærket - med de påkrævede sikkerhedsoplysninger - skal kunne identificeres på selve det de-
tailpakkede produkt og kan være en integreret del af labelingen. I den udstrækning det på det tids-
punkt vurderes nødvendigt at supplere ægthedsmærket med kontrol for afgiftsbetaling, vil det
kunne gennemføres som en digital løsning. Komplikationerne og de mange afledte negative effek-
ter ved brug af et gammeldags påklistret mærke vil dermed kunne undgås.
1.1 Indførelse af stempelmærker for røgfri tobak er ikke nødvendigt
Røgfri tobak sælges i små og stadigt faldende mængder. Swedish Match mener derfor, at indfø-
relse af stempelmærker for kontrol af betaling af punktafgiften for et sådant nicheprodukt står i
misforhold til markedets størrelse.
Kravet om stempelmærker på røgfri tobak ophørte i 1992, da den praktiske betydning som kon-
trolforanstaltning var forsvindende lille. De administrative byrder og omkostninger ved oprethol-
delse af stempelmærkesystemet stod samtidig i misforhold til det meget begrænsede marked for
røgfri tobak og deraf provenuet forbundet med opkrævning af afgiften.
Siden 1992 har markedet for røgfri tobak været i tilbagegang. Statens provenu fra afgifter på røgfri
tobak er i samme takt reduceret, og de påtænkte afgiftsstigninger vil have ingen eller stærkt be-
grænset betydning for provenuet, når de administrative byrder og omkostninger forbundet med
stempelmærkning indregnes.
Der er desuden ikke konstateret manglende betaling af afgifter for røgfri tobak efter at stempel-
mærker for denne produktkategori blev afskaffet i 1992, hvorfor det vil være overflødeligt at gen-
indføre kravet for at sikre markedets overholdelse af afgifts-bestemmelserne. Ligeledes er der ikke
udviklet et sort eller gråt marked for røgfri tobak i den lange periode uden stempelmærker.
3
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0076.png
Den traditionelle røgfri tobak udbydes og produceres i hovedtræk af danske producenter. Risikoen
for, at et illegalt marked vil vokse frem ved højere afgifter, er dermed også meget lille, når marke-
det dækkes af et afgrænset og koncentreret udbud.
Ens stempelmærker, som måske alene varierer i størrelse, har ingen kontrolmæssig funktion, da
de ikke oplyser om, hvad oplagsholderne har betalt for deres anskaffelse. Stempelmærket afklarer
ikke, om der er betalt den korrekte afgift af det pågældende produkt.
1.2 Det er vanskeligt at indføre stempelmærker, da produktkategorien er præget af
stor variation
Det fremgår af lovudkastet, at de påtænkte stempelmærker til brug på røgfri tobak ikke bærer no-
gen form for unikke oplysninger eller påtryk om de produkter, hvorpå de skal anvendes. Skattemi-
nisteriet bedes bekræfte, at det er en korrekt antagelse.
Skatteministeriet bedes også redegøre for hvad "afgiftskode" nævnt på side 71 i lovudkastet om-
handler. Herunder anmodes om oplysninger om, hvad koden dækker, hvad den faciliterer, og hvor
den angives eller placeres.
Kategorien af røgfri tobaksprodukter er præget af stor produktvariation fremstillet i meget korte
og små serier. Stempelmærkerne vil derfor skulle afregnes i henhold til mange forskellige afgiftsni-
veauer
–
både afhængig af indhold og de forskellige emballagestørrelser, der resulterer i forskellig
vægt på produkterne. Det vil derfor kræve en omfattende administration at sikre, at den enkelte
detailpakning er påført stempelmærke til en pris, der korresponderer med den fastlagte afgift for
det pågældende produkt.
Samtidig vil den brede og varierende produktkategori gøre opgørelsen af den månedsvise løbende
betaling for stempelmærker ved bestilling, refusion, datoudløb, lagerføring, distributionsstyring,
fakturering og regnskabsførelse særdeles kompliceret og omkostningsfuld. Myndighedernes kon-
trol vil ligeledes blive mere krævende og unødig bekostelig. Tilsvarende administrative og opgørel-
sesmæssige udfordringer vil gøre sig gældende ved refusion af ubrugte stempelmærker og hjem-
tagne produkter til destruktion.
1.3 Det er vanskeligt at indføre stempelmærker, da variationen i emballagens ud-
formning er stor
Det vil ikke være muligt at indføre en enkelt standard for stempelmærker til brug på røgfri tobaks-
produkter, fordi emballagernes størrelse og facon er ikke ensartet. Det er især en udfordring ift. de
mindste æsker, som udgør mere end 1/3 af markedet, da grænsen for læsbarhed af de eksiste-
rende oplysningskrav - bestemt af den gældende tobakslovgivning
–
allerede er nået for disse røg-
fri tobaksprodukter. Den mindste variant har eksempelvis kun en dimension på 51 x 32 x 13 mm.
4
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0077.png
Dette vil især få alvorlige konsekvenser for den mere end 200-årige danske produktion af traditio-
nel røgfri tobak, der er emballeret i de mindste forpakninger. Kravene til stempelmærkning vil der-
med ikke kunne honoreres i praksis, uden stor risiko for, at den danske fremstilling af traditionelle
røgfri tobaksprodukter ikke længere vil være rentabel. Dermed er der også risiko for, at produktio-
nen må lukke eller reduceres kraftigt i Danmark.
1.4 Der mangler koordination mellem tobaksdirektivet og facilitering af kontrol af
betalt afgift
Sporbarhedssystemet for røgfri tobak skal være implementeret fra 2024 og består af henholdsvis
en unik kode og et ægthedsmærke (sikkerhedsfeature). Medlemsstater, som får produkter på de-
res marked og er underlagt krav om skattemærker/stempelmærker, har mulighed for at leve op til
kravet om ægthedsmærke ved at inkorporere de krævede sikkerhedsfeatures i stempelmærket.
Hvor der ikke anvendes skattemærker/ stempelmærker, kan medlemsstaten lade sikkerhedsfea-
tures være en integreret del af produktmærkningen.
Kombinationen af ægthedsmærkning og skattemærkning er egnet for produkter, som i form og
emballering har en ensartet standard. Det gælder eksempelvis for cigaretter, men ikke for den røg-
fri tobak, som hverken i form eller emballering er standardiseret. Røgfri tobak er et nicheprodukt i
forskellig form og emballering, hvorfor skattekontrolmærke i kombination med et ægthedsmærke
er uegnet, hvis det har form som stempelmærke svarende til det, der anvendes på cigaretter.
Tobaksdirektivet og afledt EU lovgivning angiver andre og mere praktisk anvendelige løsninger
som alternativ til den løsning, som man i Danmark har valgt at gøre brug af for cigaretter.
I Sverige har man, som i Danmark, ikke stempelmærker på røgfri tobak (snus), men vil lade det
kommende krav fra direktivet om ægthedsmærke udforme sig efter EU-reglernes anvisninger,
hvor de krævede sikkerhedsoplysninger som indgår i ægthedsmærket integreres i emballagens
overflade. Der er intet i vejen for, at man i Danmark vælger samme gennemførlige løsning og facili-
terer features for kontrol af afgifter ved ægthedsmærkets indførelse i henhold til de muligheder,
EU-reguleringen giver. Det klassiske påklistrede stempelmærke hører en svunden tid til og er sær-
deles uhensigtsmæssigt for røgfri tobaksprodukter.
1.5 Der er store økonomiske og administrative konsekvenser forbundet indførelse
af stempelmærker
I udkastet til lovforslaget er der ikke indregnet omkostninger for indførelse af kravet om stempel-
mærker i afsnittet om økonomiske og administrative konsekvenser. For Swedish Match vil tilpas-
ning til de foreslåede regler i form af investering i materiel, pris for påsætning af mærker, tilpas-
ning af lagerfaciliteter og administrative omkostninger udgøre et stort millionbeløb - og det uden
at indregne de afledte omkostninger relateret til de påtænkte krav om markedsclearing.
5
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0078.png
For de relative små produktionsfaciliteter anvendt til røgfri tobak vil de nævnte meromkostninger
hæve kostprisen med ca. 20 procent. Der kan på forespørgsel indhentes kalkulation for de nævnte
omkostninger relateret til indførelse af stempelmærker for røgfri tobak.
Swedish Match mener, at de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser ved indførelse af stem-
pelmærker, er af en størrelsesorden, som burde fremgå af lovforslagets bemærkninger. Efter
Swedish Matchs overbevisning har Skatteministeriet ikke levet op til kravet om udarbejdelse af
retvisende og fyldestgørende beskrivelser samt kvantificering af de erhvervsøkonomiske konse-
kvenser (i henhold til justitsministeriets lovkvalitetsvejledning). De påtænkte regler medfører ad-
ministrative byrder ud over 4 mio. kr. og øvrige efterlevelsesbyrder på over 10 mio. kr., hvilket
kræver forelæggelse for regeringens økonomiudvalg.
1.6 Tidsrammen for indførelse af stempelmærker for røgfri tobak er urealistisk
Såfremt der bliver indført stempelmærker for røgfri tobak, mener Swedish Match, at det er nød-
vendigt at forlænge implementeringsfristen. Virksomhederne skal foretage investeringer i nyt ma-
teriel og installering inden stempelmærkerne kan påføres, og den proces kræver en realistisk tids-
ramme.
Det fremgår af forslaget, at design og nærmere regler for stempelmærker er overladt til skattemi-
nisteren, og at man her vil tage udgangspunkt i bekendtgørelsen om sikkerhedsstempelmærker på
tobaksvarer, der aktuelt kun vedrører cigaretter. Der fremgår imidlertid alene krav til mærkernes
anvendelse og placering af bekendtgørelsen, hvormed bekendtgørelsen ikke bidrager til planlæg-
ningen af det udviklingsarbejde, der er forbundet med forskellige designs af stempelmærker til
brug for røgfri tobaksprodukter. Det er nødvendigt med flere oplysninger, inden produktionen af
stempelmærkerne kan iværksættes, hvorfor det foreslåede tidsperspektiv ikke er realistisk.
Det vil samtidig ikke være en hindring for at indføre de nye afgifter pr. 1. juli 2022, såfremt indfø-
relsen af stempelmærker udskydes, da kontrolforanstaltningerne for betaling af afgift af røgfri to-
bak på det danske marked allerede er veletablerede. I den udstrækning det vurderes nødvendigt,
vil der desuden kunne suppleres eller skærpes med yderligere regnskabskontrol.
Hvis, stempelmærker på røgfri tobak, trods uhensigtsmæssighederne, fastholdes, mener Swedish
Match, at det er nødvendigt med en tidsramme for implementering på minimum 12 måneder fra
det tidspunkt hvor de tekniske standarder er fastlagt og præsenteret i bekendtgørelse. Vi ser frem
til at blive inddraget i udformning og design af stempelmærkerne.
1.7 Røgfri tobak og nikotinprodukter er ikke substituerbart
Det fremgår i bemærkningerne til lovudkastet (s. 68), at det forhold, at røgfri tobak er substituer-
bart med nikotinprodukter, er forklaringen på indførelse af stempelmærker på røgfri tobak. Dette
6
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0079.png
betragter Swedish Match ikke som en valid begrundelse. Forbrugernes præferencer og valg af det
ene eller andet produkt styres alene af produktets karakter. Stempelmærker har derimod i sagens
natur ingen indflydelse på substitution mellem de to typer produkter.
1.8 Der mangler begrundelse på emballeringskravet på en måned
Kravet om, at afgiftspligtige varer skal være emballeret i detailemballage senest 1 måned efter, de
er fremstillet, savner begrundelse. Bestemmelsen kan ikke på nogen måde anses som en vej til at
øge sikkerheden for, at der svares afgift af de produkter, der distribueres ud på det danske mar-
ked. Kravet vil alene begrænse operatørernes fleksibilitet - og dermed deres produktionsplanlæg-
ning - for at sikre korrekt afgiftspåligning af de produkter, de sender på det danske marked.
1.9 Der er uklarhed om rækkevidden af kravet om stempelmærker
Swedish Match savner en eksplicit oplysning om, at røgfri tobak emballeret i detail til andre mar-
keder end det danske ikke kræver, at der bliver påført stempelmærke. Forslagets §13 b levner in-
gen undtagelse, da det her angives at produkter i detailpakning skal være påført stempelmærke
ved pakning. Der er også behov for at få bekræftet, at varer, som ville være afgiftspligtige, hvis de
blev markedsført i Danmark, ikke er underlagt en frist på 1 måned for emballering i detailpaknin-
ger, hvis de er beregnet til markeder udenfor Danmark.
7
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0080.png
2. Indførelse af stempelmærker for nikotinprodukter og afledte effekter
Et påklistret stempelmærke er uegnet til brug på emballage anvendt for nikotinprodukter, da der
er stor variation i produktkategorien og de forskellige emballagestørrelser samt på grund af den
obligatoriske pladskrævende mærkning i henhold til tobakslovgivningen.
Skatteministeriet opfordres derfor til at indtænke evt. kontrolforanstaltninger for betalt afgift for
nikotinprodukter i unik mærkning integreret i emballagens overflade, som også vil være egnet for
et evt. senere sporbarhedssystem.
Såfremt stempelmærker alligevel indføres, mener Swedish Match ikke at implementerings-fristen
den 1. juli 2022 er tilstrækkelig lang, da en række praktiske foranstaltninger og komplicerede pro-
cedurer medfører, at det er tidskrævende at få stempelmærkerne implementeret.
Givet indførelse af et kontrolsystem i form af stempelmærker besluttes, opfordres Skatteministe-
riet derfor til at udsætte anvendelse af stempelmærker for nikotinprodukter til 12 måneder efter,
at de tekniske standarder for udformning og design er fastlagt.
2.1 Stempelmærker på nikotinprodukter imødekommer ikke illegal handel
Swedish Match anerkender, at skattemyndighederne skal have adgang til kontrolforanstaltninger
til sikring af, at afgifter inddrives. Imidlertid betragtes stempelmærker på nikotinprodukter ikke
som den rigtige løsning, da det vil have en begrænset effekt på omfanget af salg af nikotinproduk-
ter på det illegale marked, som er kendetegnet ved handel udenom den traditionelle detaildistri-
bution.
Både nikotinprodukter og snus er udbredt i de nordiske nabolande og bliver handlet med danske
forbrugere uden at være kamufleret som lovlige i Danmark, da de er mærket efter forskrifterne
gældende i deres oprindelsesland. Denne skjulte handel vil ikke blive undgået med indførelse af
stempelmærker på nikotinprodukter. Alene sproget på forpakningerne vil afsløre, at der ikke er
betalt afgift af produktet i Danmark. Desuden skal alle lovlige produkter i Danmark være registeret
i enten EU-CEG eller som tobakssurrogater.
2.2 Kravene til stempelmærker er udfordrende for udformningen og placeringen
på nikotinprodukter
Nikotinprodukter (tobakssurrogater) blev omfattet af tobakslovgivningen med den seneste lovæn-
dring og dermed underlagt mærkningsbestemmelser. Det indebærer et krav om sundhedsoplys-
ninger på tre af emballagens sider samt en række øvrige oplysninger, der dækker størsteparten af
detailemballeringens overflade. Der er således begrænset plads til et stempelmærke, idet det sam-
tidig er et krav, at oplysningerne skal være tydelige og letlæselig
8
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0081.png
2.3 Det er vanskeligt at indføre stempelmærker, da produktkategorien er præget af
stor variation
Nikotinprodukter i form af nikotinposer forefindes i et meget stort antal varianter som følge af, at
de har forskellig nikotinstyrke, vægt og forpakningsstørrelser. De utallige kombinationer af disse
variabler kræver forskellig betaling af stempelmærker afhængig af, hvilke af de forskellige produk-
ter, de skal anvendes på. Kravet om stempelmærker indebærer dermed en omfattende admini-
stration og byrde for den kontrollerende myndighed.
2.4 Der er store økonomiske og administrative konsekvenser ved indførelse af
stempelmærker
Udkastet til lovforslaget oplyser ikke retvisende om de økonomiske og administrative konsekven-
ser for erhvervslivet som følge af kravet om stempelmærker. Investeringer i materiel for påsæt-
ning af mærker vil i sig selv udløse en voldsom investering for Swedish Match, og for branchen
som helhed vil det dreje sig om investeringer for et stort millionbeløb. Det gælder ikke kun for
fremstilling i Danmark, men også i lande hvorfra der importeres til det danske marked.
Samtidig begunstiger de store investeringer i materiel for påsætning af stempelmærker og den
omfattende administrative byrde operatører, som har en stærk position på markedet for cigaret-
ter. Disse operatører har i forvejen indarbejdet stempelmærkesystemet og et administrativt appa-
rat, da det allerede anvendes på den standardiserede cigaretemballage. De danske producenter
fremstiller i mindre skala og har ikke samme erfaring med stempelmærkningsordningen. Derfor vil
de lide en relativ større økonomisk byrde med indførelse af stempelmærker på nikotinprodukter
end deres udenlandske konkurrenter.
Derudover er kopiering af stempelmærkesystemet anvendt for cigaretter en hindring for alterna-
tive løsninger til de gammeldags stempelmærker, som både administrativt og økonomisk vil være
langt mere hensigtsmæssige for markedets aktører såvel som kontrolmyndigheden. Der kan bl.a.
henvises til Sverige, der som led i forberedelse til de kommende EU-krav om sporbarhedssystem
for den røgfri tobak, indfører et system, hvor oplysninger nødvendige for kontrol og sporing inte-
greres i emballagen. Der er intet i vejen for, at Danmark ved indførelse af afgifter på nikotinpro-
dukter tager et tilsvarende og tidssvarende system i anvendelse. Det vil eliminere ovennævnte
problemstillinger og vil med fordel kunne anvendes for alle tobaksprodukter og nikotinprodukter.
2.5 Det er nødvendigt at forlænge fristen for stempelmærkers indførelse
Såfremt det bliver besluttet at indføre stempelmærker for nikotinprodukter, anser Swedish Match
ikke den foreslåede implementeringsfrist for realistisk. Der forestår en stor opgave i at finde frem
til udformning af stempelmærker egnet til forskellige emballager anvendt for eksempelvis nikotin-
poser. Der skal tages højde for stempelmærkernes mulige placering i kombination med
9
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0082.png
mærkningsbestemmelserne fastlagt af tobakslovgivningen, og der skal tages stilling til, i hvilken
form stempelmærkerne leveres (ruller, ark etc.).
Samtidig skal der tages højde for, at udbyderen skal investere i nyt materiel, som først kan identifi-
ceres, når udformning af stempelmærkerne er fastlagt (leveringstid og design), og at det indkøbte
materiel skal installeres i kombination med det eksisterende
produktionsapparat og siden indkøres.
Derfor er der behov for en frist for indførelse af stempelmærker på minimum 12 måneder fra det
tidspunkt, hvor de tekniske standarder for udformning og levering af stempelmærker ligger fast.
10
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0083.png
3. Marketclearing ved indførelse af stempelmærker og justeringer af af-
gifter
Swedish Match anser forslaget om en markedsclearingsperiode på tre måneder for en for kort pe-
riode, når man tager produkternes holdbarhed og omsætningshastighed i betragtning. Samtidig er
en markedsclearingsperiode ikke nødvendig for at sikre, at afgifter har effekter overfor forbru-
gerne, men derimod er den forbundet med uhensigtsmæssige økonomiske og administrative byr-
der.
Skatteministeriet opfordres derfor til at annullere model for markedsclearing med krav om fjer-
nelse af produkter uden stempelmærker eller skattemærke indenfor 3 måneder. Markedsclearing-
foranstaltningen, som foreslået, bør, under alle omstændigheder, helt skrinlægges, særligt hvor
afgifterne efterfølgende de aktuelle afgiftsinitiativer måtte blive justeret i takt med prisudvikling
eller af andre hensyn.
Skatteministeriet opfordres i stedet til at erstatte den foreslåede model med en foranstaltning, der
forhindrer hamstring på oplagshaver-niveau, eller alternativt ved at udvide markedsclearingsperio-
den til 9 måneder, som var gældende for markedsclean af produkter med neutrale pakker og to-
bakssurrogater uden sundhedsadvarsler.
3.1 Markedsclearingsperioden er for kort
Lovudkastet foreslår en markedsclearingsperiode på tre måneder, hvilket Swedish Match anser
som en for kort periode taget produkternes holdbarhed og omsætningshastighed i betragtning.
Både røgfri tobak og nikotinposer har en holdbarhed på ca. 12 måneder, og den gennemsnitlige
omsætningshastighed med den anvendte frekvens for distribution til butikkerne er henholdsvis 4
og 5 måneder. Under begge kategorier er der et stort antal varianter, der fremstilles i små serier.
Butikkernes omsætningshastighed varierer, men ved ændring af afgiften vil der opstå en situation,
hvor en stor mængde produkter indenfor et snævert tidsrum skal byttes ud i et meget stort antal
butikker. For forsvarligt at efterleve disse regler, vil det kræve, at samtlige producenter og impor-
tører, fysisk, fremmøder i samtlige butikker. Omsætningshastigheden til trods vil der være butik-
ker, der har produkterne på lager frem til holdbarhedsdatoen. Derfor fungerer det i praksis ved, at
detailhandlen kræver, at producenterne og importørerne hver for sig forestår denne opgave. Det
gør foranstaltningen meget omkostningstung for den enkelte aktør.
Swedish Match vurderer, at der indenfor den fastsatte frist på tre måneder samlet vil skulle hjem-
tages over en mio. plastikdåser til destruktion for at cleare markedet for røgfri tobak og nikotin-
produkter uden stempelmærker, baseret på ovennævnte omsætningshastighed. Dette er vel og
mærke konservativt estimeret. Ud fra en miljømæssig betragtning er det meningsløst at destruere
11
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0084.png
det enorme omfang af kurante produkter og tilhørende plast. Samtidig indebærer produktombyt-
ningen også en klimabelastning i form af ny produktion og transport. Denne omfattende operation
til effektuering indenfor et kort tidsrum bør især vurderes ud fra, at den ville skulle gennemføres
hver gang afgifterne justeres. Ressourcespildet og miljøbelastningen vil således blive en tilbage-
vendende begivenhed ved eventuelle fremtidige afgiftsstigninger.
3.2 Markedsclearing er en overflødig foranstaltning til sikring af, at afgifterne slår
igennem i forbrugerpriserne
Den påtænkte clearing er uden effekt som foranstaltning til at sikre, at afgiften slår igennem i for-
brugerpriserne, da det ikke er stempelmærket eller anden markering for betalt afgift, der er ud-
slagsgivende for prissætningen i markedet, men den afgift som oplagsholderne betaler og dermed
den kostpris, de sætter prisen efter i forhold til distributionsledet.
Når stempelmærkerne er påtrykt vejledende salgspris, som det gælder for cigaretter, er det stem-
pelmærket, der er udslagsgivende for den pris, som forbrugerne møder. Markedet for nikotinpro-
dukter og røgfri tobak er karakteriseret ved fri prisdannelse afhængig af den pris, som oplagsha-
verne opkræver i detailledet. Og alt andet lige vil afgiftsstigningen forplante sig i detailprisen i det
øjeblik, at oplagshaverne opkræves en højere afgift.
Markedsclearingsforanstaltningen vil, med henvisning til ovenstående kommentarer om marke-
dets prissætning, være helt unødvendig og under alle omstændigheder ude af proportioner, hvis
den kræves anvendt i forlængelse af fremadrettede justeringer af afgifterne. Kontrolbyrden, de
økonomiske og administrative byrder og ikke mindst foranstaltningens særdeles miljøbelastende
konsekvenser vil stå i misforhold til, hvad der teoretisk måtte være at vinde i tid for afgiftsændrin-
gers gennemslagskraft i priserne.
3.3 Der er store økonomiske og administrative konsekvenser forbundet med en
markedsclearingsperiode på blot tre måneder
De økonomiske og administrative konsekvenser for kontrolmyndighed og markedsoperatører ved
indførelse af en frist for clearing af markedet indenfor 3 måneder løber op i et meget stort million-
beløb. Markedsclearing på detailniveau er jf. ovenstående bekosteligt at gennemføre og særdeles
bureaukratisk både for markedsaktørerne at administrere og for kontrolmyndigheden at kontrol-
lere. Der vil på forespørgsel kunne fremlægges en opgørelse for hver enkel udgiftspost relateret til
markedsclearing for de to produktkategorier.
12
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0085.png
4. Afgifternes niveau
Der er store forskelle på sundhedsvirkningerne for de forskelle tobaks- og nikotinprodukter. Det
er bredt anerkendt, at røgfri tobak og nikotinposer er langt mindre sundhedsskadeligt end de tra-
ditionelle røgbaserede tobaksprodukter. Forskningen understøtter dette forhold og vores nordiske
nabolande, hvor de røgfri produkter har større udbredelsen end cigaretter, er sundhedsmæssigt
langt bedre stillet, når det gælder folkesundhed i relation til nikotin- og tobaksbrug. Det er derfor
problematisk, at resultatet af det foreslåede afgiftsniveau bliver, at de mindre skadelige røgfri pro-
dukter næsten sidestilles med cigaretter o.l. rent prismæssigt. Det er uhensigtsmæssigt ud fra et
folkesundhedsperspektiv.
Skatteministeriet opfordres derfor til at sænke det foreslåede afgiftsniveau, således at afgiften ta-
ger højde for produkternes differentierede sundhedsprofiler.
4.1 Beslutningen om øgning af prisen for kardusskrå og anden røgfri tobak pr. 1.
januar 2022
Det er pr. 1. januar 2022 besluttet at hæve afgifter for kardusskrå og anden røgfri tobak fra 113,00
og 410,76 kr. pr. kg til henholdsvis 126,93 og 461,37 kr. pr. kg. Det bedes bekræftet at en harmo-
nisering af afgiftsniveauet for alle former for røgfri tobak til 461,37 kr. pr. kg pr. 1. juli 2022 tilside-
sætter ovennævnte beslutning, da det ikke kan være hensigten, at afgiften på kardusskrå og anden
røgfri tobak skal stige to gange indenfor seks måneder.
4.2 Afgiften sidestiller røgfri tobak og nikotinprodukter med cigaretter prismæssigt
Harmoniseringen af afgiftsniveauet for røgfri tobak til 461,37 kr. pr. kg vil, i kombination med de
betydelige øgede kostpriser forårsaget af kravet om stempelmærker og tilknyttede proces- og ad-
ministrationsomkostninger indebære, at prisen for en dåse røgfri tobak vil blive kraftigt forøget.
Prisforskellen mellem cigaretter og røgfri tobak vil dermed blive kraftigt indsnævret med det på-
tænkte tiltag.
For så vidt angår nikotinprodukter, som beskattes efter nikotinkoncentration, vil der for langt stør-
stedelen af markedet ske en prisstigning, som medfører tæt på prissammenfald med cigaretter,
hvis afgiftssatsen fastholdes på 5,5 øre pr. mg nikotin. Swedish Match mener derfor, at afgiften
bør sættes lavere, særligt med henblik på at tilgodese folkesundheden.
I sammenligningen med, hvad afgiften på nikotinvæsker indebærer for udsalgsprisen på e-cigaret-
ter, opretholdes et betydeligt prisspænd i forhold til cigaretter. Afgiftsniveauet for nikotinproduk-
ter forekommer inkonsistent særligt i lyset af, at nikotinoptaget ikke sker ved inhalering, som ved
e-cigaretter, og således er mindst en 1/3 lavere.
13
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0086.png
Der tages ikke højde for, at optaget af den tilgængelige nikotin i nikotinprodukter er væsentligt la-
vere, og det medfører, at den foreslåede sats på 5,5 øre pr. mg nikotin i nikotinprodukter virker
som en diskrimination i forhold til afgiften på e-væsker.
Al international forskning i nikotinprodukter tilsiger, at vi bør tilstræbe, at forbrugerne skifter til
nikotin- og tobaksprodukter, der ikke optages gennem lungerne. Derfor virker det ud fra et folke-
sundhedsperspektiv ulogisk at gøre nikotinprodukter dyrere end væsker til e-cigaretter
1
og næ-
sten lige så dyre som traditionelle cigaretter.
Samlet set indebærer de påtænkte afgiftssatser således, at de relative priser mellem de alternative
produkter til cigaretter forskydes. Der er imidlertid ikke et mønster, der kan henledes til de for-
skellige produkters indflydelse på folkesundheden eller deres individuelle sundhedsprofil.
Det er stærkt problematisk ikke at benytte afgifterne til at skabe incitament for at vælge traditio-
nelle cigaretter og e-cigaretter fra og lede forbrugerne over til røgfri nikotinprodukter. Både fordi
det er et bedre udgangspunkt for at frigøre sig fra nikotinafhængighed og fordi, det indebærer
langt mindre sundhedsrisiko end cigaretter og de fleste øvrige alternativer til rygning.
Den høje afgift vil samtidig skabe et betragteligt prisspænd i forhold til prisen på nikotinposer i vo-
res nabolande. Der må således påregnes en betragtelig grænsehandel og sandsynligvis også et be-
tydeligt illegalt marked, som vi så det med snus, inden det blev omtrent elimineret af nikotinpo-
sernes fremkomst på det danske marked.
Tabel 1: Sammenligning afgifternes påvirkning af de relative priser for de forskellige produkttyper i nabolande
Land
Cigaretter
(DKK/st)
E-væske
(DKK/L)
Nikotinprodukter *
Pr kg prd.
(DKK/kg)
550
149
323
Pr g nik.
(DKK/g)
55
15
32
Røgfri tobak
(DKK/kg)
DK
SE
NO
1.73
1.19
2.10
1500/2500
1486
3419
461
343
646
* For nikotinprodukter er fed skrift den faktiske skat, mens de andre tal er afledt af forudsætning 1% nikotin/portion. Omregningskurs fra SEK (74.30
DKK/100 SEK) og NOK (75.98 DKK /100NOK) er beregnet ud fra Nationalbankens aktuelle kurs (https://www.nationalbanken.dk/valutakurser; 14-10-
2021). (Egen beregninger)
1
1 stk. gennemsnitlige nikotinpose modsvarer 0,1 ml nikotinvæske. Gennemsnitsafgiften for 1 stk. nikotinposer vil
derfor være 0,44 DKK, mens prisen for 0,1 ml e-væske vil være mellem 0.15-0.25 DKK
14
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0087.png
5. EU-retslige udfordring i relation til art. 34 TEUF og forholdet til
EU-retten
Det er i fodnote 1 i udkastet til lovforslaget oplyst, at det fremlagte udkast til lovforslag er notifice-
ret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535 om en informati-
onsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tje-
nester.
I henhold til EU-Kommissionens database har regeringen alene notificeret den del af udkastet,
som vedrører kravet om, at cigaretter alene må detailemballeres i pakker á 20 styk.
Udkastes forslag om indførelse af stempelmærker og de afledte foranstaltninger er ikke notifice-
ret, selvom disse foranstaltninger også må kvalificeres som tekniske forskrifter og dermed falder
under anvendelsesområdet for direktiv 2015/1535. Regeringen skal derfor følge den i direktiv
2015/1535 angivne notifikationsprocedure, jf. artikel 1, stk. 1, litra c), artikel 1, stk. 1, litra f), og
artikel 5, stk. 1, i direktiv 2015/1535.
Som fastslået i EU-Domstolens praksis, jf. eksempelvis sag C-137/17, van Gennip m.fl., skal proce-
duren i direktiv 2015/1535 blandt andet anvendes, når en national bestemmelse fastsætter ken-
detegn, der kræves af et produkt.
Den foreslåede stempelmærkeordning i § 13 c i lovforslaget vedrører de pågældende produkter og
deres emballage, og påføring af stempelmærkerne er nødvendig for en lovlig omsætning af pro-
dukterne i Danmark. Den foreslåede ordning fastlægger derfor sådanne »karakteristika til produk-
tet«, som defineret under ”teknisk forskrift” og ”teknisk specifikation” i artikel 1, stk. 1, litra c),
samt artikel 1, stk. 1, litra f), i direktiv 2015/1535.
Der henvises til støtte for denne notifikationspligt også til sag C-20/05, Schwibbert, hvor EU-Dom-
stolen fastslog, at en national foranstaltning, som vedrører produktet eller dets emballering som
sådan
–
i det pågældende tilfælde et kendemærke til at oplyse forbrugere og myndigheder om
produkters lovlighed
– er omfattet af definitionen af ”teknisk specifikation” og anvendelsesområ-
det for direktiv 2015/1535, jf. præmis 35-37 i sag C-20/05, Schwibbert. Skatteministeriets op-
mærksomhed henledes ligeledes på EU-Domstolens præmis 26 i sag C-13/96, Bic Benelux.
Skatteministeriet har derfor pligt til ligeledes at notificere denne del af lovudkastet til EU-Kommis-
sionen i overensstemmelse med proceduren fastlagt i direktiv 2015/1535.
Oplysningen om, at lovudkastet er notificeret i henhold til EU’s bestemmelser, er derfor misvi-
sende.
15
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0088.png
Med notifikation vil den foreslåede indførelse af stempelmærker og afledte bestemmelser skulle
granskes i henhold til overholdelse af reglerne for det indre marked og her særligt art. 34 TFEU.
I tillæg skal bemærkes, at den foreslåede stempelmærkeordning inkl. kontrolforanstaltningerne
ikke er undtaget kravet om en standstill-periode, jf. artikel 6 i direktiv 2015/1535. Der er i relation
til den pågældende stempelmærkeordning ikke tale om en skattemæssig foranstaltning, som er
undtaget fra standstill-perioden efter artikel 7, stk. 4, i direktiv 2015/1535. Til støtte herfor henvi-
ses til EU-Domstolens afgørelse i sag C-13/96, Bic Benelux, hvor EU-Domstolen fandt, at et mærke,
som blev påført produkter med henblik på kontrol af afgiftsbetaling og oplysning af forbrugere i
relation til sket afgiftsbetaling, under ingen omstændigheder fandtes at udgøre en ren skatte- og
afgiftsmæssig ledsageforanstaltning efter artikel 1, stk. 1, litra f), nr. 3, i direktiv 2015/1535, jf.
dommens præmis 22-25.
Det anføres da også om den pågældende stempelmærkeordning, som foreslås indført med det til-
sendte lovudkast, jf. § 13 c, at den udgør en ordning til brug for kontrol og til brug for oplysning af
forbrugere vedrørende sket afgiftsbetaling, jf. side 29 i udkast til lovforslaget. Stempelmærkeord-
ningen kan således ikke
–
i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis
–
anses for at udgøre
en ren skattemæssig ledsageforanstaltning, som er undtaget standstill-perioden.
Afslutningsvis skal her henvises til, at tekniske forskrifter indført uden den obligatoriske notifika-
tion er uden retskraft. Såfremt den er vedtaget i standstill-perioden, vil loven være uanvendelig i
fremtidige sager, jf. EU-Domstolens afgørelse i sag C-443/98, Unilever.
Det bemærkes yderligere, at det er en vigtig del af det indre marked, at der ikke foreligger tekni-
ske handelshindringer. Den foreslåede stempelmærkeordning medfører imidlertid handelshindrin-
ger, som forringer det indre markeds funktion, i strid med artikel 34 og artikel 114-117 TFEU.
Importvarer vil ligeledes blive omfattet af den foreslåede stempelmærkeordning, så der senest
ved modtagelsen af en vare fra udlandet skal påføres et stempelmærke på varen, jf. § 13 c, stk. 1, i
udkast til lovforslaget. Dette har en klar negativ indvirkning på markedsføringen af importvarer i
Danmark, som ikke lovligt kan sælges, hvis de ikke er påført et stempelmærke
–
uanset at den på-
gældende afgift allerede er blevet betalt. Dette er en hindring af det indre markeds funktions-
måde. En sådan situation vil ligeledes medføre en fordrejning af konkurrencevilkårene inden for
det indre marked til skade for importvarer, hvor der ikke de facto er samme mulighed for at mod-
tage og påføre de pågældende stempelmærker som for indenlandske varer.
Handelshindringer, som følger af tekniske forskrifter vedrørende produkter, er kun tilladte, hvis de
er nødvendige for at opfylde bydende krav og tilstræber et mål af generel interesse, for hvilket de
udgør en afgørende garanti, jf. indledende betragtning nr. (4) til direktiv 2015/1535.
16
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0089.png
Skatteministeriet bedes i denne forbindelse overveje, hvorvidt den forslåede stempelmærkeord-
ning er i overensstemmelse med dette hensyn, og om stempelmærkeordningen i almindelighed
lever op til det EU-retslige princip om proportionalitet. Hertil bemærkes, at der allerede af den
danske lovgivning følger et krav om indberetning af de omfattede produkter (røgfri tobak, nikotin-
produkter og nikotinholdige væsker), og at afgiftsbetaling kan kontrolleres i forbindelse hermed.
Den foreslåede ordning er særdeles byrdefuld for aktørerne på markedet, og kan i visse tilfælde
medføre, at erhvervsdrivende indirekte forbydes at udøve økonomisk virksomhed.
Som EU-Domstolen gentagne gange har fastslået, bl.a. i sag C-331/88, FEDESA m.fl., skal den
mindst bebyrdende foranstaltning vælges, såfremt der er mulighed for at vælge mellem flere eg-
nede foranstaltninger, jf. dommens præmis 13. Det bemærkes, at det bagvedliggende formål om
kontrol og forbrugeroplysning i relation til stempelmærkeordningen bør kunne opnås på en min-
dre byrdefuld måde i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og præmisserne i bl.a. C-
331/88.
Skatteministeriet bedes på ovenstående grundlag redegøre for, om og i givet fald hvordan stem-
pelmærkeordningen findes at være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Herun-
der bør Skatteministeriet overveje, om den foreslåede stempelmærkeordning har en uforholds-
mæssig stor indgribende virkning i forhold til det forfulgte formål om at lette kontrollen for Skatte-
styrelsen. Dette ser umiddelbart ud til at være tilfældet.
17
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0090.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Lovgivning og økonomi ([email protected])
Maria Stuhde ([email protected])
Jens Hennild ([email protected])
Vdr. j.nr 2020-9326 Forslag til ændring af tobaksafgiftsloven mv
12-10-2021 18:31
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Skatteministeriet
Pr. mail
København d.12 oktober 2021
Vdr. j.nr 2020-9326 Forslag til ændring af tobaksafgiftsloven mv.
Tobaksindustrien, som repræsenterer virksomheder med produktion i Danmark, takker for anledningen til at
kommentere på ovennævnte forslag om bl.a. en afgift på nikotinprodukter, herunder nikotinposer.
Generelt
Vi støtter forslagets hovedsigte om at indføre en afgift på rene nikotinprodukter.
I takt med regulering og en stigende udbredelse af rene nikotinprodukter på det danske marked finder vi det
naturligt, at også disse produkterne afgiftsbelægges. De fungerer i praksis som substitution/surrogat for traditionelle
afgiftsbelagte tobaksvarer.
Det valgte afgiftsniveau for tobakssurrogater/nikotinposer giver ikke anledning til bemærkninger. Af administrative
årsager ser vi imidlertid gerne en ændring af den foreslåede model baseret på nikotinindholdet til en model baseret
på vægt, således som det kendes i Sverige. En vægtbaseret model vil administrativt være enklere for os at håndtere
og formentlig også enklere for myndighederne at kontrollere.
Vi deler også ministeriets vurdering af, at beskatningen (pt.) bør ske i regi af Forbrugsafgiftsloven.
Det er imidlertid vores håb, at der i forbindelse med den forestående revision af EU-tobaksafgiftsdirektivet vil ske en
udvidelse af dette direktiv, således at såvel rene nikotinprodukter som røgfri tobak (og e-cigaretter) også inddrages
under direktivet. Vi håber ligeledes, at også Heat-not-Burn som tobaksprodukt får sin egen kategori uafhængigt af
røgtobakken. Disse ændringer vil skabe et bedre ”indre marked” for disse produkter. En udvidelse af EU-direktivet,
vil også muliggøre én samlet dansk afgiftslov, der fastsætter produktspecifikke og differentierede afgiftssatser såvel
for tobaks- som for rene nikotinprodukter og e-cigaretter i overensstemmelse med de enkelte kategoriers
individuelle karakteristika og skattebæringsevne.
Forslaget udvider kredsen af produkter, som skal bære banderoler. Ikke blot omfattes produkter, som ikke hidtil har
været afgiftsbelagte, men også den røgfri tobak, som historisk har været genstand for beskatning.
Med kravet om, at den allerede afgiftsbelagte røgfri tobak skal bære stempelmærker, griber forslaget ind i den
planlægningshorisont industrien har indrettet sig på, hvorefter stempelmærker (der fungerer som ”security
features”) først skulle påsættes fra maj 2024 i henhold til EU-regler vedtaget tilbage i 2014.
Kravet om stempelmærker på røgfri tobak påfører industrien ekstra omkostninger til omstilling af produktionsanlæg
mv. samt løbende produktionsmæssige ekstraomkostninger. Med det nye forslag fremrykkes disse investeringer og
omkostninger.
Vi skal derfor opfordre ministeriet til at genoverveje, hvorvidt den begrundelse, som er givet for indførelse af
stempelmærker, der primært synes at tage sigte på nikotinvæsker og nikotinposer, også med samme vægt gælder
for den allerede beskattede røgfri tobak. Eller om stempelmærkekravet for røgfri tobak kunne udskydes til 20. maj
2024, således at der ikke gribes ind i virksomhedernes planlægning på dette punkt.
Endelig skal vi henlede opmærksomheden på, at udkastet synes at mangle en bestemmelse, som klart undtager
produkter til salg uden for Danmark fra de foreslåede regler.
Bemærkninger til:
§2
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0091.png
2.
Vi tager til efterretning, at forslaget ophæver den opdeling i beskatningen af røgfri tobaksprodukter i klasser, som
indtil videre har været gældende i 101 år, og samler den til én afgiftsklasse, nemlig den høje, som hidtil har været
anvendt på spunden skråprodukter.
Derimod står vi uforstående overfor den del af begrundelsen for forslaget, som handler om, at det i afgiftsmæssig
sammenhæng skulle være svært at skelne mellem de enkelte produkter. Såvel de visuelle som produktionsmæssige
forskelle mellem de røgfri produkter som lovligt må markedsføres og dermed beskattes, gør efter vores vurdering en
sondring praktisk enkel. Det drejer sig om på den ene side fint formalet næsesnus (løst pulver) og kardusskrå (skåren
tobak) pakket i poser. Og på den anden side, varianter af den spundne skrå, som ikke er pakket i poser.
3.
§13 a: der foreslås en afgift på 5,5 øre pr. mg. nikotin. Vi beklager, at Danmark hermed vælger en anden vej end
vores naboland Sverige, som har indført en kilobaseret afgift (pt. på SEK 200 pr. kg.). En kilobaseret afgift er en
model, som, vi umiddelbart skønner, er administrativt enklere at håndtere og kontrollere for virksomheder og
formentlig også for myndighederne.
§13 d. og §13g.: Stempelmærker mv.
Stempelmærker vil skulle anvendes på produkter, som i størrelse og former er langt mere uhomogene end f.eks.
cigaretpakninger. Hertil kommer, at der fra myndighedernes side stilles forskellige krav til advarsler på pakningerne,
dvs. advarsler som et stempelmærke ikke må dække. Eksempelvis er der krav om advarsler på tre sider for
nikotinposer og to på røgfri tobak.
Bl.a. disse forhold gør, at der produktionsteknisk er behov for stempelmærker i forskellige størrelser
(længde/bredde). Vi ser derfor frem til i nær fremtid at kunne indgå i en dialog med myndighederne om vores mere
specifikke behov til stempelmærkestørrelser.
Også placeringen af stempelmærket bør kunne ske med skyldig hensyntagen til den enkelte emballages form og
størrelse mv. Vi forstår bemærkningerne til § 13d. stk. 5 således, at der med de nævnte begrænsninger ikke vil blive
stillet mere præcise krav til stempelmærkets placering, hvilket vi i så fald bifalder.
Af hensyn til korrekt anskaffelse af nyt produktionsudstyr har vi behov for, at spørgsmålene om stempelmærkernes
størrelser og placering afklares hurtigst muligt. Vi håber på myndighedernes forståelse for det.
Forslaget vil, sammen med den nyligt gennemførte regel for cigaretter og røgtobak om at produkter med gamle
stempelmærker ikke må sælges 3 måneder efter en afgiftsforhøjelse, i praksis betyde at langt flere stempelmærker
end i dag vil skulle refunderes af myndighederne. Vi skal derfor benytte også denne lejlighed til at opfordre
myndighederne til at tilrettelægge et mere smidigt system for tilbagebetaling for ubrugte stempelmærker. Vi deler
gerne vores erfaringer med det nuværende system.
Samtidig skal vi opfordre til, at det overvejes, hvorvidt systemet med værdibærende fysiske stempelmærker ikke bør
afløses af et andet, mere moderne og lettere håndterbart system til kontrol af korrekt afgiftsberigtigelse.
Vi stiller gerne erfaringer til rådighed for sådanne overvejelser.
Tobaksindustrien står selvsagt til rådighed for en uddybning af ovenstående
Med venlig hilsen
Jens Hennild
Direktør, Cand.jur.
Tobaksindustrien
Vesterbrogade 1L,2.sal.
1620 København V
Telefon: +45 39 62 68 99
Mobil: +45 20 35 12 99
E-Mail:
[email protected]
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0092.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28,
1402 København K
15. oktober 2021
E-mail: [email protected]
Kopi: [email protected]
Journalnummer: 2020
–
9326
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
tobaksafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter og
opkrævningsloven (Regulering af antallet af cigaretter i en pakke,
indførelse af afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af
afgiftssatserne for røgfri tobak m.v.)
T
obaksproducenterne kvitterer for muligheden for at give kommentarer til
indeværende lovforslag, der vil medføre en revision af tobaksafgiftsloven,
loven om forbrugsafgifter samt opkrævningsloven.
Tobaksproducenterne repræsenterer British American Tobacco, Japan
Tobacco International og Imperial Brands, der tilsammen udgør ca. 85 pct. af
det danske tobaksmarked.
Der er flere dele af lovforslaget, der vedrører medlemmer af
Tobaksproducenterne. I dette høringssvar vil Tobaksproducenterne gøre
opmærksom på en specifik del af lovforslaget, nemlig overgangsperioden
imellem bestilling af stempelmærker og ikrafttrædelsesdatoen for en ny afgift
på nikotinprodukter, da overgangsperioden er urealistisk kort.
3 måneder til bestilling af stempelmærker, produktionsomstilling mv. er
klart utilstrækkeligt
Af indeværende lovforslag fremgår det, at producenter af nikotinprodukter
og nikotinholdige væsker efterlades med 3 måneder til at bestille
stempelmærker og omstille deres produktion til de nye krav, hvilket er klart
utilstrækkeligt.
Tobaksproducenterne
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
+45 41 87 08 21 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
1
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0093.png
Konkret bemærker Tobaksproducenterne:
•
I resumeet til lovforslaget samt af lovforslagets § 13 c, stk. 4, fremgår
det, at detailsalgspakninger med afgiftspligtige varer, som
producenter udleverer, skal være påført stempelmærker fra og med
d. 1. juli 2022.
Dertil fremgår det af lovforslagets § 14 b, at producenter kan bestille
det nye stempelmærker fra og med d. 1. april 2022.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 13 c, at en forudsætning for,
at producenter kan bestille stempelmærker, er, at de forud for
bestillingen lader sig registrere som oplagshavere og i forbindelse
med registreringen opnår godkendelse af virksomhedens lokaler.
Det foreslås, at der vil blive åbnet op for denne registrering og
efterfølgende bestilling af stempelmærker fra 1. april 2022.
I bemærkningerne til lovforslaget pkt. 2.5.5.2 fremgår det ift. kravene
til registrering og lokalegodkendelse at:
”Der vil derfor være en lang
proces fra det tidspunkt, hvor virksomheden anmoder om
registrering, til denne kan få udleveret stempelmærker.”
Yderligere fremgår der krav til detailsalgspakninger med
afgiftspligtige varer i lovforslagets § 13 d, herunder at
nikotinkoncentrationen skal angives på detailsalgspakningerne til
nikotinprodukter og nikotinholdige væsker (stk. 2) mv.
•
•
•
•
Implementering af al erhvervsrettet lovgivning bør tage højde for, at
producenter, grossister, forhandlere mv. tildeles rimelig tid til at tilpasse sig
nye, regulatoriske krav. Det er et lovgivningsmæssigt princip for
erhvervsrettet lovgivning, der skal sikre kvaliteten heraf
–
et princip, som
Tobaksproducenterne håber fortsat vil blive respekteret.
Dette var også intentionen i den seneste
politiske aftale ”Handleplanen mod
børn og unges rygning”,
der indebar krav om standardisering af
cigaretpakker, hvor det fremgik, at producenter skulle tildeles
rimelig tid
til
produktionsomstilling.
Grundet forsinkelser i implementeringsprocessen, herunder manglende
notificering til EU-Kommissionen, stod producenter til sidst til at have ca. 3
måneder til at foretage en produktionsomstilling, der normalt vil tage
Tobaksproducenterne
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
+45 41 87 08 21 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
2
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0094.png
minimum 9 måneder. Da dette var urealistisk og indebar risiko for, at
producenter ikke ville kunne levere deres produkter til det danske marked,
besluttede et flertal i Folketinget at udskyde ikrafttrædelsesdatoen med
2 måneder, således at producenter fik ca. 5 måneder til at gennemføre
produktionsomstilling. Dette var stadig en yderst kort frist, men dog bedre
end 3 måneder.
Tobaksproducenterne henvendte sig ad flere omgange til
Sundhedsministeriet, hvori en henvendelse bl.a. beskrev, hvad en
produktionsomstilling indbefatter. Denne henvendelse er vedlagt som bilag
til dette høringssvar.
Før
udmøntningen af ”Handleplanen mod
børn og unges rygning”,
gennemførtes to tidligere ændringer til tobaksproducenters pakkedesigns,
hvor der var praksis for en ordentlig implementeringsproces med rimelig tid
til produktionsomstilling hos producenterne:
-
Ved implementeringen af Tobaksvaredirektivet i 2016 fik
producenterne 12 måneder til at omstille deres produktion.
Ved implementeringen af kombinerede sundhedsadvarsler i 2011 fik
producenterne 11 måneder til at omstille deres produktion.
-
Med indeværende lovforslag lægges der atter op til et brud med tidligere
praksis for erhvervsrettet lovgivning samt en gentagelse af fejlene i
forbindelse med udmøntningen af ”Handleplanen mod børn og unges
rygning”.
For at undgå dette, vil Tobaksproducenterne i følgende beskrive, hvorfor
lovforslagets forslåede overgangsperiode på 3 måneder er klart
utilstrækkelig, samt foreslå en løsning hertil.
En produktionsomstilling kan først påbegyndes, når stempelmærker er
bestilt og modtaget. Yderligere kan der opstå forsinkelser i leverancerne af
stempelmærker afhængig af hvor mange ressourcer, der er afsat hertil hos
Skattestyrelsen.
Såfremt der opstår forsinkelser, flaskehalse mv., vil det ikke være muligt for
producenter at levere produkter til grossister og forhandlere i Danmark.
Det er uvist, jf. bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 2.5.5.2) hvor lang tid,
Tobaksproducenterne
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
+45 41 87 08 21 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
3
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0095.png
der reelt vil gå fra d. 1. april 2022, indtil stempelmærker kan bestilles.
Yderligere afventes en bekendtgørelse, der skal definere de tekniske
standarder for stempelmærkerne. Denne udstedes af Skatteministeriet.
Producenter skal være bekendt med kravene til de tekniske standarder, før
produktionsplanlægning og -omstilling kan påbegyndes.
En normal produktionsomstilling kræver normalt ca. 9 måneder at
gennemføre, hvorfor der
–
som tidligere nævnt
–
har været
lovgivningsmæssig praksis for at tildele producenter 11-12 måneder.
Det skyldes, at en produktionsomstilling ofte indbefatter en del interne og
eksterne led i form af leverandører, bestilling af nye designs, stempelmærker
mv. samt afventning af instruks i form af bekendtgørelser mv. fra relevante
myndigheder.
Endvidere er der for flere virksomheder tale om globale koncerner med
fælles global produktion og leverancefaciliteter.
En fuld omstilling af den samlede produktportefølje lægger derfor et
komplekst pres på både planlægnings- og produktionsressourcerne.
Tobaksproducenterne foreslår derfor, at ikrafttrædelsesdatoen rykkes fra d.
1. juli 2022 til tidligst d. 1. januar 2023, da det vil give tid til
produktionsomstilling fra d. 1. april 2022, hvor stempelmærker kan bestilles,
såfremt en producent har fået godkendelse hertil via registrering hos
Skattestyrelsen.
Sidstnævnte kan også først påbegyndes efter d. 1. april 2022, hvilket gør
behovet for en udskydelse af ikrafttrædelsesdatoen endnu mere væsentligt.
Med venlig hilsen,
Tine Marie Andersen,
Direktør, Tobaksproducenterne
Tobaksproducenterne
H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København
+45 41 87 08 21 · [email protected] · www.tobaksproducenterne.dk
4
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
København, d. 31. juli 2020
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København
Emne: Vedr. forventede implementeringsfrister for krav om
standardiserede indpakninger for tobaksvarer og e-cigaretter
I forbindelse med den kommende fremsættelse af
”Lov om ændring af lov
om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om tobaksvarer m.v., lov om
elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love”,
vil
brancheforeningerne Tobaksproducenterne, Tobaksindustrien og
virksomheden Philip Morris ApS gerne henlede ministeriets opmærksomhed
på implementeringsfristerne for krav om standardiserede indpakninger for
tobaksvarer og e-cigaretter.
Lovforslaget er planlagt til fremsættelse og behandling i næste samling,
konkret oktober 2020, og er en udmøntning af den nationale handleplan
mod børn og unges rygning.
Det er branchens forståelse, at regeringen ønsker, at kravet om
standardiserede indpakninger for tobaksvarer (med undtagelse af cigarer,
pibetobak og piber) skal træde i kraft den 1. april 2021, og at samme krav for
e-cigaretter skal træde i kraft den 1. juli 2021.
Det fremgår af lovudkastet, at det pålægges Sundheds- og Ældreministeriet
at udstede bekendtgørelser, der specificerer kravene til en standardiseret
indpakning (§ 21 a., stk. 2. i høringsmaterialet). Disse bekendtgørelser må
forventes først at blive udstedt efter lovens stadfæstelse, dvs. forventeligt i
slutningen af 2020/starten af 2021.
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0097.png
Det er ikke muligt for virksomhederne at påbegynde produktion af nye
produkter, før der ligger en klar og færdig definition på de nye indpakninger.
Endvidere er der for flere virksomheder tale om globale koncerner med fælles
global produktion og leverancefaciliteter. En fuld omstilling til nye produkter
af den samlede produktportefølje lægger derfor et ganske komplekst pres på
både planlægnings- og produktionsressourcerne.
Hvis virksomhederne først kan forvente at få endelig klarhed om kravene til
udformning af standardiserede indpakninger i slutningen af 2020/starten af
2021, vil en ikrafttrædelse 1. april 2021 efterlade begrænset og klart
utilstrækkelig tid til at omstille produktionen.
Det fremgår af aftaleteksten i
”National handleplan mod børn
og unges
rygning”,
at
”Standardiseringen indføres hurtigst muligt, idet der dog gives
rimelig tid til omstilling af produktionsapparat hos producenterne og
afvikling af varelager hos forhandlerne.”
Det politisk aftalte krav om rimelig tid til omstilling af produktion gik igen i
udkastet til lovforslaget, som blev sendt i høring, men er fjernet fra udkastet,
der blev notificeret til EU-Kommissionen.
Vi skal derfor anmode om, at bestemmelsen om rimelig tid til omstilling af
produktion genindsættes i lovforslaget i overensstemmelse med den politiske
aftale.
For så vidt angår formuleringen ”rimelig tid til omstilling” er kompleksiteten
og omfanget af de omstillinger, der kræves, af en sådan karakter, omend det
varierer fra virksomhed til virksomhed, at vi som samlet branche på
baggrund af overstående anbefaler, at Danmark arbejder med 12 måneder fra
bekendtgørelsens udstedelse til endelig produktionsdeadline.
Dette ønske ligger indenfor rammerne af den nationale handleplan mod børn
og unges rygning, hvor det fremgår, at
” … der dog gives rimelig tid til
omstilling af produktionsapparat hos producenterne og afvikling af
varelager hos forhandlerne. En tilsvarende proces blev anvendt ved den
seneste ændring af pakkerne med bl.a. større billedadvarsler.”
2
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0098.png
Ved implementeringen af Tobaksvaredirektivet i 2016 sikrede lovændringen
en overgangsordning, jf. følgende paragraf i loven:
Ӥ
47 Tobaksvarer, der er
fremstillet før den 20. maj 2016, kan indtil den 20. maj 2017 markedsføres
efter de hidtil gældende
regler.”
1
I forarbejderne til loven fremgår det, at overstående bestemmelse er
udarbejdet, fordi man ønsker at give fabrikanter, importører og
detailhandlere en rimelig frist til at indrette sig til de nye regler. Denne
overgangsordning sikrede således virksomhederne et år til at efterleve de nye
krav til sundhedsadvarsler.
Ved tidligere ændringer af kravene til pakkernes udseende har
virksomhederne fået rimelig tid til at tilrettelægge deres produktion. Ved
indførelsen af kombinerede sundhedsadvarsler i 2011 fik virksomhederne 11
måneder til at omstille deres produktion til de nye krav.
2
Yderligere bør det påpeges, at i tobaksloven fra 2008 fremgår følgende om
ændring af pakkedesign:
Kap. 9. Ikrafttræden m.v. - § 22:
Loven træder i kraft den 30. september
2002. Stk. 2. Cigaretter, som ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne i loven, kan fortsat bringes i omsætning på det danske
marked indtil den 30. september 2003. Det vil dog være en forudsætning, at
sådanne cigaretter ville kunne bringes i omsætning på det danske marked i
henhold til den hidtil gældende lovgivning, jf. stk. 5.”
Der er således i ældre lovgivning en praksis for at tildele virksomhederne ca.
12 måneder til produktionsomstilling ved nye krav til pakkedesign.
Man kan ligeledes klart læse ud af
”National
handleplan mod børn og unges
rygning”,
at den politiske aftale er at anvende en tilsvarende proces, som ved
den seneste ændring af pakkerne, hvilket var 12 måneder.
Retsinformation, Lov om tobaksvarer m.v.: https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201512L00166
Bekendtgørelse 2011-02-28 nr. 172
om grænseværdier, målemetoder, mærkning, varebetegnelser m.v. for tobaksvarer.
1
2
3
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2482164_0099.png
Ikrafttrædelse for erhvervsrettet lovgivning
Vi skal desuden henlede ministeriets opmærksomhed på, at
Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet angiver, at lovgivning, som har
direkte konsekvenser for erhvervslivet, som hovedregel skal træde i kraft
enten 1. januar eller 1. juli
3
.
”Lov
om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om
tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre
love”
har massive erhvervsøkonomiske konsekvenser. Ikke kun for
producenterne, men også for hele dagligvarehandlen.
På grund af standardiserede indpakninger vil det således blive vanskeligere
for medarbejdere i dagligvarehandlen at orientere sig i udbuddet af
produkter. Dette vil kræve nye systemer og procedurer i detailleddet.
Det betyder, at konsekvensen af det nye forbud er en væsentlig omstilling af
både produktions- og detailleddet.
Hvad kræver en produktionsomstilling?
Fra man starter en komplet omstilling af en hel produktion til man afleverer
den færdige og lovlige pakke i dagligvarehandlen, går der tid
–
typisk mindst
9 måneder, hvis alt i produktionscyklussen forløber uden fejl, hvilket
sjældent er tilfældet.
Derfor er 12 måneder et mere realistisk bud på, hvad der må forventes at
være ”rimelig tid til omstilling af produktionsapparatet”, som aftaleparterne
selv beskriver, at virksomhederne skal have i forbindelse med
implementeringen af lovgivningen.
Nedenfor forsøger vi igennem et konkret eksempel at skabe forståelse for,
hvordan en virksomheds produktionskæde typisk fungerer, og hvorfor den
ikke kan omstille sin produktion i den hastighed, der lægges op til i
lovforslaget.
Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet: https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/2-
udarbejdelse-af-lovforslag/2-4-ikrafttraeden/2-4-1-ikrafttraedelse-for-erhvervsrettet-lovgivning
3
4
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Først og fremmest er der behov for en bekendtgørelse, der beskriver de
specifikke krav til den standardiserede indpakning. Arbejdet med omstilling
af produktionen kan derfor ikke starte, før bekendtgørelsen er udstedt.
Eksempel på proces for en produktionsomstilling efter udstedelse
af bekendtgørelse:
Inden selve produktionsomstillingen påbegyndes, skal virksomheden skabe
sig en forståelse af alle specifikationer i den aktuelle bekendtgørelse og
udarbejde en gennemgang af alle tekniske krav, risici og potentielle
udfordringer, der kan opstå i produktionscyklussen.
Dette typisk vil involvere medarbejdere i Danmark samt i virksomhedens
internationale hovedkvarterer samt produktionsled i udlandet.
Næste skridt er oprette de produktkoder, der er behov for, hvorefter der skal
udarbejdes en liste over alle de dele af materialer, der skal bruges, for at
udarbejde de endelige pakker
–
populært kaldet en form for indkøbsliste,
hvilket skal laves for alle de enkelte produktkoder.
Dernæst skal virksomheden påbegynde arbejdet med at lave nye designs til
pakkerne og sikre, at disse er godkendt i alle relevante afdelinger af
virksomheden, og at de lever op til lovgivningskravene.
Yderligere skal de valgte pakkedesigns konverteres til de tekniske
specifikationskrav, og man skal hertil sikre, at de er kompatible med print-
og specialkomponentsleverandører.
Derefter afsluttes arbejdet med at udarbejde koder til de færdige produkter.
Koderne frigives så til kommerciel produktion, efter alle specifikationer er
blevet godkendt og oplyst. Næste skridt i processen er, at alle materialer og
færdigvarer skal omkostningsberegnes, og transferpriser skal frigøres.
Herefter kan virksomheden bestille nye materialer, hvorefter produktionen
kan påbegyndes. Producenten skal dertil indregne leveringstid til grossister,
importører mv. efter produktionens afslutning.
5
 L 89 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Overstående er et eksempel på en produktionsomstilling uden praktiske
udfordringer. I virkelighedens verden bør virksomheden påregne ekstra tid
til håndtering af eventuelle problemer med levering fra leverandører,
ferielukning mv.
Dertil befinder vi os i øjeblikket i en ekstraordinær periode grundet COVID-
19. Pandemien påvirker fortsat virksomhedernes globale
produktionsfaciliteter og varelogistik. I et tilfælde af en 2. bølge af COVID-19
vil det påvirke virksomhedernes håndtering af en produktionsomstilling som
følge af nedlukninger mv.
På baggrund af dette vil vi anmode om, at virksomheder i Danmark sikres 12
måneder til produktionsomstilling fra bekendtgørelsens udstedelse, da dette
er en praktisk realiserbar tidsramme for en produktionsomstilling.
12 måneder som må anses for rimelig tid jf. den politiske aftale om den
nationale handleplan mod børn og unges rygning.
Med venlig hilsen,
Tine Marie Andersen,
Direktør, Tobaksproducenterne
Christopher Arzrouni,
External Affairs Manager, Philip Morris ApS
Jens Hennild,
Direktør, Tobaksindustrien
6