Tak for ordet, formand, og tak for endnu en livlig debat om rygning og hvordan vi sikrer, at eksempelvis færre unge begynder at ryge og også blive afhængige af beslægtede produkter. For det er jo grundlæggende det, den samlede indsats handler om. Jeg er glad for det, hver eneste gang vi har den her debat, fordi jeg sådan set synes den er meget illustrativ. Vi har behov for en bred vifte af tiltag, som skal være med til at styrke folkesundheden, og man kan sagtens blive populær – særlig måske på de sociale medier – hvis man slår ned på et enkelt element og begynder at udbore det. Men det, man glemmer at sige, er, at man jo så altså også gang på gang fraskriver sig ansvaret og muligheden for at være med til at styrke eksempelvis folkesundheden og det samlede mål, at vi skal have færre unge, som bliver afhængige af den her type af produkter.
Det kan man sagtens gøre. Vi er sådan nogle, der heldigvis gennem lang tid har stået sammen om det formål at sikre, at vi skal have styrket folkesundheden i Danmark. Derfor skal det her lovforslag jo selvfølgelig ses i sammenhæng med forhøjelsen af tobaksafgifterne, indførelse af afgift på nikotinholdige væsker og de mange andre initiativer, som er gennemført på tobaksområdet. Det gælder også vedtagelsen af den nationale handleplan mod børn og unges rygning, som en række af Folketingets partier jo også har støttet.
Formålet med de her tiltag er at reducere tobaksforbruget og antallet af rygere, særlig blandt børn og unge, og forhindre, at de begynder at ryge. De høje tobaksafgifter kan føre til, at folk i stedet søger over mod tobakslignende produkter, og derfor blev det jo som sagt sidste år vedtaget at indføre en afgift på nikotinholdige væsker for at forhindre, at de højere tobaksafgifter fører til øget forbrug af e-cigaretter. Og det skal ses i lyset af, at nikotin er afhængighedsskabende og sundhedsskadeligt, og afgiften bidrager jo så til at sikre, at færre børn og unge begynder at bruge e-cigaretter. Med det her lovforslag tager vi det næste skridt og følger op og supplerer de allerede vedtagne initiativer.
Med lovforslaget slår vi fast, at cigaretter alene må sælges i pakker med 20 stk. – hverken mere eller mindre. Prisen for en pakke cigaretter bliver på den måde, som det også har været fremme, jo så mere gennemskuelig. Det har hidtil ikke været tilladt at have færre cigaretter end 20 stk. i en pakke, og formålet med det er jo at sikre, at cigaretproducenter ikke f.eks. tager en eller to cigaretter ud af en pakke, for at rygerne ikke oplever en afgiftsforhøjelse, der måske kunne få dem til at overveje, om de skal fortsætte med at ryge, når cigaretterne bliver dyrere. Det er så ud fra det samme hensyn, at det nu foreslås, at cigaretter alene må sælges – altså alene – må sælges i pakker med 20 stk. Det har det formål, at det skal mindske – om man vil – den impuls til at ryge mere, der vil være, hvis man står over for større pakker. Og de findes, og det er derfor det, der er formålet.
Med lovforslaget foreslås det at indføre en afgift på nikotinholdige produkter, som det også har været fremme. Regeringen har en klar ambition om, at fremtidens generationer ikke bare skal være røgfri, men at de også skal være nikotinfri. Derfor er det vigtigt, at der sættes en stopper for unges brug af nikotinposer. Det skal en ny afgift være med til at sikre. Nikotin er afhængighedsskabende, den er sundhedsskadelig, uanset hvilken form den optræder i. Og der dukker jo altså, som vi har set, fortsat nye nikotinprodukter op, der kan supplere eller erstatte traditionelle tobaksprodukter, men som jo altså så ikke er pålagt afgift, fordi de ikke indeholder tobak.
Hver gang vi står her, er konklusionen fra rigtig mange ordførere – og det er jeg helt enig i – at kreativiteten i branchen bag de her produkter er enorm, og det er den særlig, når der skal udvikles nye afhængighedsskabende nikotinprodukter. Med vedtagelsen af afgift på nikotinvæsker til e-cigaretter er der som sagt allerede taget et skridt i den rigtige retning. Det næste naturlige skridt er jo så, at de øvrige nikotinprodukter også pålægges afgift, så f.eks. de her nikotinposer, som har været omtalt kraftigt i medierne, ikke bliver mere attraktive på grund af en lav pris. Og derfor ønsker regeringen at lægge afgifter på nikotinprodukter, og at nikotinprodukter omfattes af de samme øvrige – om man vil – reguleringer, som vi gennemførte i forbindelse med lovændringen om afgift på nikotinholdige væsker.
Konkret foreslås det at indføre en afgift på 5,5 øre pr. milligram nikotin. Det betyder, at afgiften på produktet stiger med indholdet af nikotinen. Herved tilskyndes forbrugerne til ikke at bruge nikotinprodukter eller i det mindste at anvende nikotinprodukter med et mindre indhold af nikotin.
Med lovforslaget sammenlægges, som det også har været fremme, to eksisterende afgiftskategorier for røgfri tobak altså til en afgift. Derved opnås en enklere og mere gennemskuelig lovgivning. Virksomhederne vil ikke fremover skulle sondre mellem forskellige afgiftskategorier, som der i øvrigt ikke vurderes at være et fagligt grundlag for at opretholde. Det foreslås samtidig, at røgfri tobak omfattes af samme skærpede regulering som nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Den skærpede regulering, som foreslås indført for de her nikotinprodukter og røgfri tobak, består i påsætning af stempelmærker, skærpede regnskabs- og fakturakrav og skærpede bøder, ligesom det gælder for nikotinholdige væsker.
Formålet med at lave de her forbedringer er også at forbedre forudsætningerne for Skatteforvaltningens kontrol med afgifterne.
Herudover foreslår vi, som det også fremgår af lovforslaget, at indføre en såkaldt clean market-regel, som forbyder salg af nikotinholdige produkter og røgfri tobak uden stempelmærker, 3 måneder efter stempelmærkekravet er blevet indført. Clean market-reglen skal være med til at sikre, at afgifterne slår hurtigere igennem i priserne, og at vi undgår en situation, hvor der længe efter afgiftens indførsel kan findes nikotinprodukter og røgfri tobak uden stempelmærker og dermed også uden afgift eller med en for lav afgift.
Afslutningsvis vil jeg gerne bare lige knytte et par ord til afgiftsniveauet for nikotinprodukter, som jo ikke kun har fyldt meget her i debatten i dag, men også i høringssvarene. Det er en balancegang, det indrømmer jeg gerne, når man skal fastsætte et afgiftsniveau for en vare. Der er mange hensyn, som indgår, og som skal afvejes. Det gælder f.eks. nedgangen i forbruget og skift til andre produkter samt selvfølgelig også øget grænsehandel og illegal handel. Det er for os, der er beskæftiget med skatteområdet, afvejninger, vi foretager, hver eneste gang vi laver og diskuterer justeringer i enten opadgående eller nedadgående retning af en skat eller en afgift. Men som sagt er det min opfattelse den, som jeg også under debatten i dag hørte at de fleste kan bakke op om, nemlig at de produkter, som skaber afhængighed, og som er sundhedsskadelige, bør vi reducere, og det er det, der er formålet med den afgift, som nu introduceres med det her.
Ser man på mediernes dækning af de her produkter, er det jo heller ikke, fordi man må sige, at kreativiteten i miljøet er ubetydelig, og det gælder også, hvordan produkterne bliver brugt. Det er meget voldsomt, når man ser den omtale, der har været af, hvordan de unge har brugt det her, og der er meget, der taler for, at vi med det her greb kan være med til at begrænse udbredelsen af dem og kan være med til at sikre, at folkesundheden samlet set bliver styrket.
Tak for ordet, formand. Og jeg vil sige, at vi selvfølgelig gerne stiller op til opklaring af spørgsmål i udvalgsarbejdet, hvis der ønskes det.