Skatteudvalget 2021-22
L 88
Offentligt
2497289_0001.png
9. december 2021
J.nr. 2021 - 2076
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 88 - Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat,
ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af
dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsaf-
gift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 5. december 2021.
Morten Bødskov
/ Rikke Kure Wendel
L 88 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-21 fra DAHL Advokatpartnerselskab om bemærkninger til lovforslaget, til skatteministeren
2497289_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. december 2021 fra DAHL Advokat-
partnerselskab, jf. L 88 - bilag 7.
Svar
DAHL Advokatpartnerselskab hilser forslaget om, at grundskyldsfritagelser skal kunne
overdrages imellem ægtefæller, velkomment. DAHL Advokatpartnerselskab foreslår dog,
at forslaget udvides, så det bliver muligt for ejendommens ejer at foretage en skattefri
omstrukturering, uden at dette anses som en afståelse af ejendommen, som dermed med-
fører, at fritagelsen bortfalder.
DAHL Advokatpartnerselskab anfører, at for dækningsafgiftspligtige ejendomme vil der
de kommende år hvile en potentiel forpligtelse til at indbetale en forskel mellem den fore-
løbige dækningsafgift og den endelige dækningsafgift, når de nye ejendomsvurderinger
udsendes. Det følger imidlertid af ejendomsbeskatningslovens § 29, stk. 1, at krav på dæk-
ningsafgift hæfter på ejendommen. DAHL Advokatpartnerselskab spørger derfor, om ef-
terregulering af den foreløbige dækningsafgift også hæfter på ejendommen.
DAHL Advokatpartnerselskab bemærker, at såfremt efterreguleringen af den foreløbige
dækningsafgift hæfter på ejendommen, vil dette reelt medføre, at en erhverver af en dæk-
ningsafgiftspligtig ejendom, i perioden mellem 1. januar 2022 og tidspunktet for udsen-
delsen af de nye vurderinger, reelt vil overtage denne regulering, medmindre det er muligt
at videresende kravet til sælger. Dette vil under alle omstændigheder kun være muligt, når
sælger fortsat eksisterer og er betalingsdygtig.
Henset til, at det ikke er muligt at opgøre størrelsen af en sådan reguleringsforpligtelse, da
køber og sælger hverken kender størrelsen af det fremtidige dækningsafgiftsgrundlag eller
perioden indtil den nye ejendomsvurdering pr. 1. januar 2022 foreligger, foreslås det at
denne efterregulering ikke omfattes af hæftelsen i ejendomsbeskatningslovens § 29, stk. 1.
DAHL Advokatpartnerselskab anfører derudover, at hvis den endelige beregnede dæk-
ningsafgift er mindre end den foreløbigt opkrævede dækningsafgift, skal det oversky-
dende beløb udbetales til ejendommens ejer. Den skattepligtige har ved udbetaling efter
denne dato krav på en rente efter ejendomsbeskatningslovens § 27, stk. 4. Det fremgår
videre af ejendomsbeskatningslovens § 27, stk. 5, at sker betaling ikke senest på en af
kommunalbestyrelsen fastsat dato efter forfaldsdagen, er kommunalbestyrelsen berettiget
til at fordre skattebeløbet forrentet fra forfaldsdagen og indtil betaling sker.
Der spørges herefter, om der i det tilfælde, hvor en ejendomsejer har betalt for meget i
foreløbig dækningsafgift og derfor skal have den overskydende dækningsafgift retur, ud-
betales renter. Derudover spørges der til, om der i det tilfælde, hvor det foreløbige dæk-
ningsafgiftsgrundlag har været ansat for lavt i forhold til den modtagne vurdering pr. 1.
januar 2022, vil ske forretning af efteropkrævningen.
Side 2 af 3
L 88 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-21 fra DAHL Advokatpartnerselskab om bemærkninger til lovforslaget, til skatteministeren
2497289_0003.png
DAHL Advokatpartnerselskab bemærker, at eftersom den enkelte ejendomsejer ikke har
mulighed for at undgå en efteropkrævning i denne situation, er der intet der taler for en
renteopkrævning.
Hertil bemærkes
Vedrørende spørgsmålet om udvidelsen af mulighederne for fritagelse for grundskylds-
stigninger bemærkes, at det med lovforslaget er foreslået, at en fritagelse for grundskylds-
stigninger som følge af en ændret lokalplan ikke skal bortfalde, hvis ejeren helt eller del-
vist overdrager ejendommen til sin ægtefælle. Forslaget sikrer således, at ægtefællen stilles
som ejeren, dvs. at det ikke vil være afgørende, om halvdelen af den fælles bolig overdra-
ges før eller efter, at ændringen af lokalplanen er trådt i kraft.
Forslaget er således alene en begrænset undtagelse til reglen om, at en enhver overdra-
gelse af ejendommen medfører bortfald af fritagelsen. Det falder derfor udenfor forsla-
gets formål at indføre adgang til et i princippet ubegrænset antal overdragelser som led i
skattefri omstruktureringer, uanset at sådanne overdragelser i øvrigt kan ske uden afståel-
sesbeskatning.
Vedrørende spørgsmålet om hæftelse bemærkes, at dækningsafgift hæfter på ejendommen
i dens helhed med den pante- og fortrinsret, som er gældende for dækningsafgift såvel
som andre ejendomsskatter. Dækningsafgift svares derfor af den, der er ejer af ejendom-
men ifølge erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst, eller af brugeren, såfremt denne
ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af ejendommen.
Det betyder fx, at det er hos den ejer, der ejede ejendommen i 2022, at en eventuel diffe-
rence for 2022 vil blive opkrævet eller udbetalt, når den nye vurdering foreligger. Betaler
den tidligere ejer ikke, hæfter kravet dog på ejendommen. Det medfører, at kravet vil
skulle opkræves hos den nuværende tinglyste ejer af ejendommen. Ved et salg af en dæk-
ningsafgiftspligtig ejendom vil det derfor være op til køber og sælger selv at sikre, at en
eventuel efterregulering af dækningsafgiften fordeles korrekt mellem dem. Dette gælder
generelt og vil således også være gældende for øvrige ubetalte ejendomsskatter.
Det vil i forbindelse med implementeringen af boligskatteforliget fra 2017 blive vurderet,
hvorvidt der er behov for justeringer af hæftelsesbestemmelserne i forhold til de kommu-
nale ejendomsskatter, herunder pante- og fortrinsretten.
Vedrørende spørgsmålet om renter bemærkes, at overstiger den foreløbige dækningsafgift
den endelige, vil der blive udbetalt renter. Overstiger den endelige dækningsafgift der-
imod den foreløbige, vil det, som DAHL Advokatpartnerselskab også påpeger, være
kommunalbestyrelsen, der kan fordre beløbet forrentet, hvis differencen ikke betales se-
nest på en af kommunalbestyrelsen fastsat dato efter forfaldsdagen.
Side 3 af 3