Skatteudvalget 2021-22
L 88 Bilag 5
Offentligt
2492321_0001.png
Lovforslag om
dækningsafgiftspromiller mv.
 L 88 - 2021-22 - Bilag 5: Præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 2. december 2021
2492321_0002.png
1.
Fastsættelse af nye
dækningsafgiftspromiller for
2022
2
 L 88 - 2021-22 - Bilag 5: Præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 2. december 2021
2492321_0003.png
Erhvervsejendommes dækningsafgiftsbetaling fra 2022
Nye dækningsafgiftspromiller for 2022
•
Som led i udmøntningen af boligskatteforliget i 2017 og med
kompensationsaftalen fra maj 2020 blev det aftalt, at der i
2021 fastsættes nye dækningsafgiftspromiller, der vil gælde
for 2022 for de kommuner, der opkræver dækningsafgift.
Promillerne fastsættes som forudsat i boligskatteforliget, dvs.
så det samlede provenu fra dækningsafgiften for 2022
svarer til provenuet i 2014 (i 2022-niveau), justeret for
ændringer i dækningsafgiftssatserne fra og med 2017.
•
Foreløbig opkrævning af dækningsafgift
Som vedtaget ved L 107 A i februar 2021 beregnes
dækningsafgiften fra 2022 på baggrund af grundværdien.
•
•
Da 2021-grundvurderingerne for erhvervsejendomme ikke er
udsendt, vil opkrævning af dækningsafgift for 2022 foreløbigt
ske på baggrund af videreførte 2012-grundværdier.
Når 2021-vurderingerne udsendes, vil dækningsafgiften blive
reguleret.
For at sikre, at virksomhederne ikke oplever store udsving i
deres betalinger, indføres der regler om, at
•
•
virksomhedernes foreløbige dækningsafgift maksimalt
kan stige med 30 pct. i forhold til 2021, og at
virksomhederne foreløbige dækningsafgift som
minimum skal udgøre det, som de betalte i 2021.
3
•
•
•
Det indebærer, at dækningsafgiftsprovenuet i den enkelte
kommune stiger med ca. 37 pct. i 2022 ift. 2021. Stigningen
skal ses i sammenhæng med, at beskatningsgrundlaget har
været fastfrosset siden 2012.
Kommunerne bestemmer, hvor høj promillen skal være.
Kommunerne kan derfor frit vælge at nedsætte eller afskaffe
dækningsafgiften i de kommende år.
•
 L 88 - 2021-22 - Bilag 5: Præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 2. december 2021
2492321_0004.png
2.
Harmonisering af reglerne for
genoptagelse
4
 L 88 - 2021-22 - Bilag 5: Præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 2. december 2021
2492321_0005.png
Proces ved nye ejendomsvurderinger
Deklaration
Boligejeren får besked, når
de oplysninger,
Vurderingsstyrelsen har
tænkt sig at bruge til at
vurdere ejendommen, er
klar.
Boligejeren har efter
modtagelsen af
deklarationsmeddelelsen fra
Vurderingsstyrelsen 4 uger
til at gøre indsigelse.
Enig
Hvis boligejeren er enig i
oplysningerne, skal
vedkommende ikke foretage sig
noget.
Ny vurdering
Boligejeren modtager sin nye
vurdering.
Klage
Boligejeren har efter modtagelsen
af den nye vurdering mulighed for
at klage over vurderingen.
Boligejeren får besked, når
klageadgangen for vurderingen er
åben.
Uenig
Hvis boligejeren er uenig i
oplysningerne, kan
vedkommende gøre indsigelse.
Ny vurdering
Vurderingsstyrelsen behandler
indsigelsen, og boligejeren
modtager herefter sin nye
vurdering.
Boligejeren har herefter 90 dage
til at klage over sin vurdering.
5
 L 88 - 2021-22 - Bilag 5: Præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 2. december 2021
2492321_0006.png
Harmonisering af reglerne for genoptagelse
Ordinær og ekstraordinær genoptagelse
•
Det foreslås, at betingelserne for ordinær og ekstraordinær
genoptagelse harmoniseres, så den skønsmargin på
plus/minus 20 pct., som allerede i dag gælder for
behandlingen af en klage og ved ekstraordinær
genoptagelse af en vurdering, udvides til at gælde for
ordinær genoptagelse og genoptagelse i forbindelse med
klage.
Det betyder, at lovforslaget giver samme mulighed for at
ændre en vurdering, uanset om ejendomsejer beder om
genoptagelse i Skatteforvaltningen eller klager til
klageinstansen.
Åbenbart urigtige oplysninger kan rettes, uanset at de ligger
indenfor spændet på plus/minus 20 pct. Se eksempler.
•
•
Hvad er åbenbart urigtige oplysninger?
Eksempler:
Ejer oplyser, at boligarealet ikke udgør 133 m2 som anført i
deklarationsmeddelelsen, men derimod udgør 130 m2. Den
registrerede oplysning kan ikke anses for åbenbart urigtig.
Af BBR fremgår det, at tagmateriale er anført til tagpap, hvilket
derfor også fremgår af deklarationsmeddelelsen. Ejer har i
indsigelsen fremhævet, at tagmateriale ikke er tagpap, men
teglsten. På gade- og skråfoto er det åbenlyst, at tagmateriale
ikke er tagpap. Derfor er oplysningen åbenbart urigtig.
•
•
•
6
 L 88 - 2021-22 - Bilag 5: Præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 2. december 2021
2492321_0007.png
3.
Øvrige ændringer
7
 L 88 - 2021-22 - Bilag 5: Præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 2. december 2021
2492321_0008.png
Bedre vilkår for efterladte og ægtefæller
Øvrige ændringer
Udvidelse af parcelhusreglen
Selvom en boligejer afgår ved døden, inden en sag om
udstykning af grund er færdigbehandlet, kan det
efterfølgende salg af grunden ske skattefrit.
Tilpasninger og præciseringer
Lovforslaget indeholder derudover en
række mindre tilpasninger og præciseringer for at
lette administrationen og systemunderstøttelsen.
Det gælder fx:
Udvidelse af fritagelse for grundskyldsstigninger
Når en boligejer af kommunen er fritaget for
grundskyldsstigninger, kan fritagelsen opretholdes,
selvom ejendommen sælges til ægtefællen.
•
Fordelingsnøglen for blandede ejendomme
videreføres på den fordeling, der er lagt til
grund ved de hidtidige vurderinger. Der er
igangsat en analyse af permanent løsning.
Justering af gebyrreglerne, så det fremgår,
hvornår gebyr skal betales, dvs. samtidigt med
indgivelse af anmodning (fx om § 11
vurdering).
•
8
 L 88 - 2021-22 - Bilag 5: Præsentation fra teknisk gennemgang af lovforslaget den 2. december 2021
2492321_0009.png
Spørgsmål?