Skatteudvalget 2021-22
L 88 Bilag 2
Offentligt
2483275_0001.png
14. oktober 2021
J.nr. 2021 - 2076
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 699 af 16. september 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
Morten Bødskov
/ Uffe Mikkelsen
 L 88 - 2021-22 - Bilag 2: Kopi af skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 699-204 (folketingsåret 2020-21) om dækningsafgift
2483275_0002.png
Spørgsmål
I udkast til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingslo-
ven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspro-
miller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger
vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), jf. SAU alm. del – bilag 318, beskrives det,
hvordan de nye satser for dækningsafgift (pålagt de nye skattebaser) vil føre til et samlet
kommunalt merprovenu fra dækningsafgiften i 2022 på ca. 30 pct. sammenlignet med
2021. I den oprindelige boligskatteaftale fra 2017 er anført følgende om fordelingen af
dette merprovenu (og det øvrige dækningsafgiftsprovenu) mellem kommuner med dæk-
ningsafgift: ”Fordelingen pr. kommune sker på baggrund af den enkelte kommunes andel
af det forventede samlede erhvervsdækningsafgiftsprovenu i 2020, hvis de nye beskat-
ningsgrundlag havde fået lov til at slå fuldt igennem i 2020.” (i den oprindelige aftale, var
det forudsat at de nye dækningsafgifter skulle have effekt fra 2020). Kan ministeren i for-
længelse heraf bekræfte, at det ikke længere er muligt at foretage den beregning, der i afta-
len var forudsætningen for fordelingen af dækningsafgiftsprovenuet mellem kommunerne
(det er ikke muligt at fastslå, hvad den enkelte kommune ville have fået i provenu, hvis
der alene havde været tale om en ny vurdering af det oprindelige beskatningsgrundlag for
dækningsafgiften (= forskelsværdien) kombineret med uændrede satser)? Endvidere be-
des ministeren oplyse, hvilket princip, har regeringen i udkastet til lovforslaget, forudsat
erstatter det aftalte princip for fordelingen af det forudsatte dækningsafgiftsprovenu mel-
lem kommunerne.
Svar
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Kon-
servative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 15. maj 2020
Aftale om kompensation til
boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen,
hvormed det blev aftalt at fastlægge et mere
enkelt beskatningsgrundlag for den kommunale dækningsafgift for visse erhvervsejen-
domme. Denne del af aftalen blev udmøntet ved lov nr. 291 af 27. februar 2021. Det føl-
ger heraf, at grundlaget for beregning af dækningsafgift fra 2022 blev ændret fra forskels-
værdien til grundværdien, og at der derfor ikke fremover i relation til dækningsafgift vil
blive ansat en offentlig ejendomsværdi.
Det er derfor korrekt, at det ikke vil være muligt at foretage den beregning, som er forud-
sat i forliget
Tryghed om boligbeskatningen
fra 2017, da beskatningsgrundlaget fra 2022 ikke er
forskelsværdien.
Det vil imidlertid blive præciseret i lovforslaget, at dækningsafgiftspromillerne for 2022
fastsættes, så de enkelte kommuners andel af den samlede dækningsafgiftsbetaling ikke
ændres med fastsættelsen af de nye promiller. Kommunerne har således samme andel af
det samlede dækningsafgiftsprovenu i 2022, som de ville have med de budgetterede 2022-
promiller. Dermed imødekommes princippet om, at dækningsafgiftsprovenuet som følge
af det ændrede beskatningsgrundlag ikke skal ændres ift. det forudsatte.
Side 2 af 2