L 88 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 14. december 2021

Skatteudvalget 2021-22
L 88 Bilag 10
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 88

Folketinget 2021-22

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. december 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat,

ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven

(Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger

vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.)

[af skatteministeren (Morten Bødskov)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-

slag nr. 1 og 2, herunder om deling af lovforslaget, og skat-

teministeren har stillet ændringsforslag nr. 3-9.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, SF, RV, KF og LA) vil stemme

imod ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

flertal

i udvalget (S, V, RV, KF og LA) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse

med de af skatteministeren stillede

ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (DF) indstiller det under A nævn-

te lovforslag til

vedtagelse uændret,

og det under B nævnte

lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for det til det under B nævnte lovforslag stillede

ændringsforslag. Hvis der ikke er flertal for ændringsforslag

nr. 1 om deling af lovforslaget, vil mindretallet stemme

for de af skatteministeren til det udelte lovforslag stillede

ændringsforslag og vil ved 3. behandling stemme for det

samlede lovforslags endelige vedtagelse.

andet mindretal

(SF) indstiller lovforslaget til

forkas-

telse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af

skatteministeren stillede ændringsforslag.

tredje mindretal

i udvalget (EL) indstiller de under

A og B nævnte lovforslag til

forkastelse

ved 3. behand-

ling. Mindretallet vil stemme for det til det under B nævnte

ændringsforslag. Hvis der ikke er flertal for ændringsforslag

nr. 1 om deling af lovforslaget, vil mindretallet stemme

imod de af skatteministeren til det udelte lovforslag stillede

ændringsforslag og imod det samlede lovforslag.

fjerde mindretal

i udvalget (NB) vil ved 3. behandling

redegøre for sin stilling til de under A og B nævnte lovfor-

slag. Mindretallet vil stemme for det til det under B nævnte

lovforslag stillede ændringsforslag. Hvis der ikke er flertal

for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, vil min-

dretallet stemme for de af skatteministeren til det udelte

lovforslag stillede ændringsforslag og vil ved 3. behandling

redegøre for sin stilling til det samlede lovforslag.

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit

Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-

rin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-

valget og dermed ikke adgang til at komme med indstillin-

ger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,

at lovforslaget indeholder mange forskellige delelemen-

ter. Langt de fleste kan Dansk Folkeparti støtte, men det

ene element om harmonisering af betingelserne for ordinær

og ekstraordinær genoptagelse vedrørende vurdering af fast

ejendom støtter Dansk Folkeparti ikke.

Dansk Folkeparti har stillet ændringsforslag om deling af

lovforslaget, så det ville blive muligt at stemme imod dette

ene element, men for resten af lovforslaget. Det har flertallet

i udvalget valgt ikke at imødekomme.

De danske boligejere har ikke fået nye ejendomsvurde-

ringer i rigtig mange år, og derfor kan der komme store

udsving, når de igen får en ny vurdering, som er opgjort på

en ny måde. Da det er en ny model, som tager udgangspunkt

i mange forskellige data, er der øget risiko for, at de infor-

mationer kan være forkerte.

AX027132

L 88 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 14. december 2021

I den forbindelse ønsker Dansk Folkeparti, at der skal

være gode muligheder for at få ændret sin vurdering, hvis

der er åbenlyst forkerte data, som danner grundlag for vur-

deringen. Med dette lovforslag indskrænkes borgernes mu-

lighed for at få rettet selv meget åbenlyse fejl, og det kan

Dansk Folkeparti ikke støtte. Hvis en borger f.eks. får en

vurdering, som tager udgangspunkt i, at huset er 140 m

men borgeren faktuelt ved, at det reelt kun er 130 m

, vil

man med vedtagelsen af dette lovforslag ikke kunne få ænd-

ret dette, når først vurderingen er sendt til borgeren, da man

ifølge Skatteministeriet ikke mener, at det er en åbenlys fejl.

For Dansk Folkeparti – og formentlig mange borgere –

vil dette blive opfattet som grundlæggende urimeligt og en

krænkelse af personens retsbevidsthed, at selv så åbenlyse

fejl ikke kan ændres, når først vurderingen er sendt til bor-

gere. Det vil med dette lovforslag kun blive ændret, hvis

værdien står til at blive ændret med mere end +/- 20 pct.

Når et nyt ejendomsvurderingssystem skal køres ind, bør

det være i alles interesse, at fejl i data og åbenlyse fejl

bliver opfanget og rettet, og at borgerne efter at være blevet

beskattet på grundlag af forkerte vurderinger i årevis får en

god mulighed for, at de kan få rettet selv ret åbenlyse fejl, så

man ikke fortsætter med forkerte vurderinger.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(EL og NB):

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejen-

domsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og

skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspro-

miller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af

dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendoms-

vurderinger m.v.)« omfattende §§ 1-3, § 4, nr. 1, §§ 5-7 og

bilag 1.

»Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven

(Harmonisering af betingelserne for ordinær og ekstraordi-

nær genoptagelse vedrørende vurdering af fast ejendom)«

omfattende § 4, nr. 2 og 3, og § 7.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 7

Paragraffen affattes således:

»§ 7

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med und-

tagelse af EL):

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til titlen

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

(Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller,

stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning

af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de

nye ejendomsvurderinger og grundlag i

dækningsafgiftsprovenuopgørelser m.v.)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

Til § 1

Nr. 8

affattes således:

»8.

§ 23 A, stk. 2,

indsættes efter 2. pkt. som nye punktum-

mer:

»Promillen efter 1. pkt. udgør for skatteåret 2022 den

kommunespecifikke promille fastsat i bilag 1. Har kommu-

nalbestyrelsen fastsat en lavere promille for skatteåret 2022

end for skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2. pkt., udgør

promillen efter 1. pkt. for skatteåret 2022 den kommunespe-

cifikke promille fastsat i bilag 2. For skatteårene 2023-2028

kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte promillen efter 1.

pkt. højere end promillen for skatteåret 2022 fastsat i bilag

1.««

[Ændring som følge af to kommunalbestyrelsers fastsættel-

se af lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret

2021]

Det under

nr. 11

foreslåede

§ 27, stk. 2, 3. pkt.,

affattes

således:

»Har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for

skatteåret 2022 end for skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2.

pkt., reguleres grænserne som nævnt i 2. pkt. forholdsmæs-

sigt.«

[Ændring som følge af to kommunalbestyrelsers fastsættel-

se af lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret

2021]

Nr. 15

affattes således:

»15.

Som

bilag 1

indsættes bilag 1 og 2 til denne lov.«

[Ændring som følge af to kommunalbestyrelsers fastsættel-

se af lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret

2021]

L 88 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 14. december 2021

Ny paragraf

Efter § 2 indsættes:

»§ 01

I lov nr. 477 af 17. juni 2008 om nedsættelse

af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den

kommunale skatteudskrivning, som ændret ved lov nr. 709

af 25. juni 2010, lov nr. 751 af 25. juni 2014 og § 3 i lov nr.

1052 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 5

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Fra og med budgetåret 2023 og frem til det

budgetår, hvor det inden den 1. september året inden kan

konstateres, at mindst 90 pct. af de første almindelige vur-

deringer og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens

§§ 5 eller 6 på landsplan er udsendt, er de afgiftspligtige

grundværdier som nævnt i stk. 1 uanset bestemmelsen i stk.

3 skønnede afgiftspligtige grundværdier, som fastsættes af

indenrigs- og boligministeren for det år, hvori der betales

grundskyldsprovenu i indkomståret.«

§ 6, stk. 1,

ændres »lov om beskatning til kommunerne

af faste ejendomme« til: »lov om kommunal ejendomsskat«.

§ 6, stk. 1,

ændres »forskelsværdien« til: »grundværdi-

en«.

To steder i

§ 6, stk. 4,

ændres »forskelsværdi« til: »grund-

værdi«.

§ 6

indsættes som

stk. 5

»Stk. 5.

Provenuændringen for 2022 som følge af æn-

dringer i promillen for udskrivning af dækningsafgift af er-

hvervsejendomme, jf. § 23 A i lov om kommunal ejendoms-

skat, opgøres som kommunens budgetterede forskelsværdi

for erhvervsejendomme i budget 2021 pr. 15. oktober 2020

ganget med ændringen i promillen. Ændringen i promillen

for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme,

jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, opgøres som

forskellen mellem den af kommunen pr. 15. oktober 2021

budgetterede promille for udskrivning af dækningsafgift af

erhvervsejendomme for 2022 og den tilsvarende promille

for 2021.

Stk. 6.

Fra og med budgetåret 2023 og frem til det budget-

år, hvor det inden den 1. september året inden kan konstate-

res, at mindst 90 pct. af de første almindelige vurderinger

og omvurderinger efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller

6 på landsplan er udsendt, er grundværdierne som nævnt i

stk. 1 uanset bestemmelsen i stk. 4 skønnede grundværdier

baseret på den faktiske opkrævning i året før indkomståret

fremskrevet med en af indenrigs- og boligministeren fastsat

procentsats.«

§ 8

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

For kommuner, for hvilke kommunalbestyrelsen

har nedsat dækningsafgiften, jf. § 23 A i lov om kommu-

nal ejendomsskat, for 2021 eller 2022, opgøres kommunens

samlede beskatning i perioden fra og med budgetåret 2021

med udgangspunkt i en af Skatteministeriet omregnet dæk-

ningsafgiftspromille for årene 2020 eller 2021.««

[Konsekvensændringer i lov om nedsættelse af statstilskud-

det til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skat-

teudskrivning, herunder konsekvensrettelse af grundlag for

dækningsafgift i provenuopgørelser og bestemmelser med

henblik på overgangen til nye vurderinger og boligskattereg-

ler]

Til § 7

stk. 2

ændres »§§ 1-5« til: »§§ 1, 2, 01 og 3-5«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

Nyt bilag

Som

bilag 2

indsættes:

»Bilag 2

Kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for 2022,

jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, for de kom

muner, for hvilke kommunalbestyrelsen har fastsat en la

vere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021

Kommune

Promille

Egedal Kommune

0,8

Kerteminde Kommune

3,1

«.

[Ændring som følge af to kommunalbestyrelsers fastsættel-

se af lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret

2021]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag. Det ene

lovforslag (A) vedrører fastsættelse af dækningsafgiftspro-

miller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af

dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendoms-

vurderinger m.v. Det andet lovforslag (B) vedrører harmoni-

sering af betingelserne for ordinær og ekstraordinær genop-

tagelse vedrørende vurdering af fast ejendom.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af for-

slaget om deling af lovforslaget i to lovforslag, jf. ændrings-

forslag nr. 1.

Til nr. 3

Titlen på det fremsatte forslag er forslag til lov om

ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvur-

deringsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven

(Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegræns-

ning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasnin-

ger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.).

Det foreslås med ændringsforslag nr. 3, at titlen affattes

således: »Forslag til lov om ændring af lov om kommu-

nal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige

andre love (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stig-

ningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsaf-

L 88 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 14. december 2021

gift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger og

grundlag i dækningsafgiftsprovenuopgørelser m.v.)«.

Baggrunden herfor er, at det med ændringsforslag nr. 7

tillige foreslås at foretage ændringer i lov om nedsættelse af

statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommu-

nale skatteudskrivning.

Til nr. 4, 6 og 9

Af § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendoms-

skat følger, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der

som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til

kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign., medfører

for kommunen, skal svares dækningsafgift.

Dækningsafgift af de i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., omhandlede

ejendomme svares fra 2022 af 80 pct. af grundværdien med

en af kommunalbestyrelsen fastsat promille, der højst kan

udgøre 10, jf. § 23 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunal

ejendomsskat.

Det er med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslået, at der i § 23

A, stk. 2, efter 2. pkt. indsættes to nye punktummer.

Det er således foreslået med det med lovforslaget foreslå-

ede 3. pkt., at promillen efter § 23 A, stk. 2, 1. pkt., for

skatteåret 2022 vil skulle udgøre den laveste af den kommu-

nespecifikke promille fastsat i bilag 1 til lov om kommunal

ejendomsskat og en promille fastsat af kommunalbestyrel-

sen.

De promiller, der fremgår af det med lovforslaget fore-

slåede bilag 1, er foreslået fastsat som forudsat i forliget

»Tryghed om boligbeskatningen« indgået af den daværen-

de regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radika-

le Venstre den 2. maj 2017.

Fastsættelse af promiller som forudsat med dette forlig

vil for de kommuner, for hvilke kommunalbestyrelsen har

valgt fortsat at opkræve dækningsafgift og ikke har valgt at

fastsætte en lavere promille for skatteåret 2022 end promil-

len for skatteåret 2021, indebære en forøgelse af den samle-

de endelige erhvervsdækningsafgiftsopkrævning på godt 30

pct. i forhold til 2021.

De nye dækningsafgiftspromiller tager højde for omlæg-

ningen af dækningsafgiften fra forskelsværdi til grundværdi

og overgangen til de nye erhvervsvurderinger.

Der fastsættes alene dækningsafgiftspromiller for kom-

muner, som opkrævede dækningsafgift i 2021, og som i

forbindelse med budgetvedtagelsen i efteråret 2021 har be-

sluttet at opkræve dækningsafgift for 2022.

Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte en lavere pro-

mille end den i bilag 1 fastsatte kommunespecifikke promil-

le for 2022.

Det bemærkes, at da tre kommunalbestyrelser har valgt

ikke at opkræve dækningsafgift for skatteåret 2022, og to

kommunalbestyrelser har valgt at fastsætte en lavere promil-

le for skatteåret 2022 end promillen for skatteåret 2021,

forventes det samlede provenu fra erhvervsdækningsafgiften

for 2022 at blive lavere end 3,1 mia. kr.

Det foreslås med det med lovforslaget foreslåede 4. pkt.,

at kommunalbestyrelsen for skatteårene 2023-2028 ikke skal

kunne fastsætte promillen højere end promillen for skatte-

året 2022 fastsat i bilag 1.

Derimod vil kommunalbestyrelsen for skatteårene

2023-2028 kunne fastsætte en lavere promille end promillen

for skatteåret 2022.

Det er med lovforslaget desuden foreslået, at der som

bilag 1 til lov om kommunal ejendomsskat indsættes en

oversigt over kommunespecifikke promiller til brug for op-

krævning af dækningsafgift i henhold til § 23 A, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 15.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 4 at affatte lovfor-

slagets § 1, nr. 8, således:

»8. I § 23 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nye

punktummer:

»Promillen efter 1. pkt. udgør for skatteåret 2022 den

kommunespecifikke promille fastsat i bilag 1. Har kommu-

nalbestyrelsen fastsat en lavere promille for skatteåret 2022

end for skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2. pkt., udgør

promillen efter 1. pkt. for skatteåret 2022 den kommunespe-

cifikke promille fastsat i bilag 2. For skatteårene 2023-2028

kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte promillen efter 1.

pkt. højere end promillen for skatteåret 2022 fastsat i bilag

1.««

Med ændringsforslag nr. 9 foreslås det desuden, at der

som bilag 2 til lov om kommunal ejendomsskat indsættes

en oversigt over kommunespecifikke promiller til brug for

opkrævning af dækningsafgift i henhold til § 23 A for de

kommuner, for hvilke kommunalbestyrelsen har fastsat en

lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret 2021.

Med ændringsforslag nr. 6 foreslås det at indsætte et

nyt bilag i lovforslaget, som det med ændringsforslag nr. 6

foreslås skal indsættes som bilag 2 til lov om kommunal

ejendomsskat.

Kommunalbestyrelserne for Egedal Kommune og Ker-

teminde Kommune har i forbindelse med vedtagelsen af

kommunens budget for 2022 fastsat en lavere promille for

skatteåret 2022 end promillen for skatteåret 2021.

Dette er baggrunden for forslaget om at nyaffatte lovfor-

slagets § 1, nr. 8, og at indsætte et bilag 2 i lov om kommu-

nal ejendomsskat, hvoraf det vil fremgå, hvad promillen for

2022 er for Egedal Kommune og Kerteminde Kommune.

De promiller, der fremgår af bilag 2, tager fortsat højde

for omlægningen af dækningsafgiften fra forskelsværdi til

grundværdi og overgangen til de nye erhvervsvurderinger,

samtidig med at de afspejler kommunalbestyrelsens beslut-

ning om at sætte promillen ned.

Loftet for promillen for skatteårene 2022-2028 vil fortsat

skulle være den kommunespecifikke promille fastsat i bilag

1, og kommunalbestyrelserne for de pågældende kommuner

vil dermed kunne sætte promillen op til promillen foreslået

i bilag 1 og dermed øge provenuet til provenuet for 2021

tillagt godt 30 pct.

For de kommuner, der opkræver dækningsafgift for 2022

og ikke i forbindelse med vedtagelse af kommunens budget

for 2022 har fastsat en lavere promille end promillen for

skatteåret 2021, vil promillen for skatteåret 2022 fortsat

fremgå af bilag 1.

L 88 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 14. december 2021

Det foreslås fortsat med det med lovforslaget foreslåede

4. pkt., at kommunalbestyrelsen for skatteårene 2023-2028

ikke skal kunne fastsætte promillen højere end promillen for

skatteåret 2022 fastsat i bilag 1.

Derimod vil kommunalbestyrelsen for skatteårene

2023-2028 kunne fastsætte en lavere promille end promillen

for 2022.

Til nr. 5

Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 er der gennemført

en omlægning af dækningsafgiften, så beskatningsgrundla-

get for dækningsafgift fra 2022 er grundværdien for en

erhvervsejendom, jf. § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kom-

munal ejendomsskat.

Efter § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat

opkræves grundskyld og dækningsafgift i to eller flere lige

store rater med forfaldstid den 1. i de måneder, som kom-

munalbestyrelsen bestemmer. Det følger af § 27, stk. 2, at

hvis en rate dækningsafgift forfalder på et tidspunkt, hvor

en vurdering foretaget det forudgående år endnu ikke er

offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den

senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering el-

ler omvurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

Dette indebærer, at den foreløbige dækningsafgift skal

opkræves på baggrund af en videreført grundværdi fra 2012

eller en eventuel senere omvurdering, jf. ejendomsvurde-

ringslovens §§ 87 og 88, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.

Når den nye ejendomsvurdering foreligger, vil den ende-

lige dækningsafgift blive beregnet, og eventuelt for meget

betalt skat vil herefter blive tilbagebetalt, ligesom eventuelt

manglende betaling vil blive efteropkrævet, jf. § 27, stk. 4, i

lov om kommunal ejendomsskat.

Ved anvendelsen af de videreførte grundværdier som

grundlag for dækningsafgiften kan der for visse erhvervs-

ejendomme ske en stor ændring i den beregnede foreløbige

dækningsafgift i forhold til den opkrævede dækningsafgift

for 2021, som var baseret på en forskelsværdi.

Det er med lovforslaget foreslået, at der i § 27, stk. 2,

i lov om kommunal ejendomsskat indsættes fire nye punk-

tummer.

Med det med lovforslaget foreslåede 2. pkt. foreslås det,

at en foreløbigt beregnet dækningsafgift efter § 23 A som

minimum skal udgøre det samme beløb, som er opkrævet i

dækningsafgift for skatteåret 2021, og maksimalt skal kunne

stige med 30 pct. i forhold til det beløb, som er opkrævet

i dækningsafgift for skatteåret 2021. Bestemmelsen foreslås

at gælde frem til udsendelse af den første almindelige vurde-

ring eller omvurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5

eller 6.

Forslaget vil ikke have nogen indflydelse på beregningen

og opkrævningen af den endelige dækningsafgift.

Det foreslås med det med lovforslaget foreslåede 3. pkt.,

at fastsætter kommunalbestyrelsen for skatteåret 2022 en

lavere promille end den kommunespecifikke promille fastsat

i bilag 1, reguleres grænserne som nævnt i 2. pkt. forholds-

mæssigt.

Dette vil betyde, at fastsættes promillen for skatteåret

2022 til 6, og var promillen for skatteåret 2021 8, vil stig-

ningsbegrænsningen og bundgrænsen for den foreløbige op-

krævning skulle nedsættes forholdsmæssigt, dvs. med en

fjerdedel.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 5 at i de under

lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede § 27, stk. 2, 2.-5. pkt.,

affattes 3. pkt. således:

»Har kommunalbestyrelsen fastsat en lavere promille for

skatteåret 2022 end for skatteåret 2021, jf. § 23 B, stk. 1, 2.

pkt., reguleres grænserne som nævnt i 2. pkt. forholdsmæs-

sigt.«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der med æn-

dringsforslag nr. 4, 6 og 9 foreslås fastsat nye promiller for

de kommuner, for hvilke kommunalbestyrelsen har fastsat

en lavere promille for skatteåret 2022 end for skatteåret

2021.

Stigningsbegrænsningen og bundgrænsen vil således bli-

ve tilpasset de nedsatte promiller for 2022, som er vedtaget i

henholdsvis Egedal Kommune og Kerteminde Kommune.

Til nr. 7

Ad nr. 1

Det fremsatte lovforslag har baggrund i implementerin-

gen af det nye ejendomsvurderingssystem, jf. pkt. 2 i de

almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag, og

vedrører forskellige forhold i relation til de nye ejendoms-

vurderinger, men ikke grundlaget for grundskyld. Det nye

ejendomsvurderingssystem har betydning for grundværdier-

ne som grundlag for både dækningsafgift og grundskyld

og har således afledte konsekvenser for lov om nedsættelse

af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kom-

munale skatteudskrivning (herefter skattesanktionsloven) og

opgørelser af provenuændringer efter denne lov i forhold

til grundskyld såvel som dækningsafgift og den samlede

kommunale skatteudskrivning.

Efter gældende regler i skattesanktionslovens § 5, stk. 3,

er det kommunens budgetterede afgiftspligtige grundværdi-

er, der ligger til grund for opgørelse af provenuændringen

vedrørende kommunens grundskyld.

Med den foreslåede ændring af skattesanktionslovens § 5

vil opgørelsen af provenu fra grundskyld i en overgangsperi-

ode blive baseret på et statsligt skønnet grundlag frem for

kommunens budgetterede afgiftspligtige grundværdier. Den

skønnede grundværdi vil blive fastlagt på baggrund af op-

lysninger fra Skatteministeriet og svare til det grundlag,

Skatteministeriet udarbejder til brug for Indenrigs- og Bolig-

ministeriets årlige udmelding af tilskud og udligning.

Overgangsperioden vil løbe fra og med budgetåret 2023

og frem til det budgetår, hvor det inden den 1. september

året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første

almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendoms-

vurderingslovens §§ 5 eller 6 i det nye ejendomsvurderings-

system på landsplan er udsendt. Det baseres på oplysninger

fra Skatteministeriet pr. 1. september i året inden budgetåret.

Ændringen vil betyde, at det fra og med budgetåret 2023

og frem til det budgetår, hvor det inden den 1. september

året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første

almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendoms-

vurderingslovens §§ 5 eller 6 i det nye ejendomsvurderings-

L 88 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 14. december 2021

system på landsplan er udsendt, vil være et skønnet grundlag

for grundskylden, som vil ligge til grund for opgørelsen af

skatteprovenu i henhold til skattesanktionsloven. Når mere

end 90 pct. af de første almindelige vurderinger og omvur-

deringer er udsendt, vil det igen være kommunens budgette-

rede afgiftspligtige grundværdier, der vil ligge til grund for

opgørelsen af skatteresultatet.

Ændringsforslaget har alene betydning for opgørelsen af

skatteprovenu i henhold til skattesanktionsloven. Ændringen

har ikke betydning for, hvilket grundlag for grundskyld

kommunerne kan budgettere med.

Baggrunden for ændringen er, at de første vurderinger

i det nye ejendomsvurderingssystem bliver udsendt løben-

de. Planlægningsgrundlaget for erhvervsvurderingerne tryk-

testes p.t. af Tilsynet med told- og skatteforvaltningens

it-område. Overgangen til de nye erhvervsvurderinger for-

ventes at medføre en højere grad af individuelt skøn i

den enkelte kommunes budgetterede grundlag for grund-

skyld. Kommunerne kan f.eks. have forskellige forventnin-

ger til, i hvilket omfang de nye grundvurderinger på et

givent tidspunkt vil være rullet ud i den enkelte kommu-

ne. Ændringen har således til formål at understøtte stabilitet

og ensartethed i opgørelsen af kommunernes skatteprovenu

i henhold til skattesanktionsloven i den overgangsperiode,

hvor de nye vurderinger bliver udrullet.

Ud fra et hensyn til, at der f.eks. kan være et mindre antal

vurderinger, der kommer senere end de øvrige vurderinger,

afgrænses overgangsperioden dog, så den løber frem til det

år, hvor mindst 90 pct. af de første vurderinger i det nye

ejendomsvurderingssystem på landsplan er udsendt.

Ad nr. 2

Skattesanktionslovens § 6, stk. 1, nævner lov om beskat-

ning til kommunerne af faste ejendomme.

Det foreslås med ændringsforslaget i § 6, stk. 1, at ændre

»lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme« til

»lov om kommunal ejendomsskat«.

Baggrunden herfor er, at titlen på den lov, der henvises

til, blev ændret ved lov nr. 494 af 7. juni 2006.

Ad nr. 3 og 4

Med det fremsatte lovforslag foreslås fastlagt kommune-

specifikke dækningsafgiftspromiller for 2022. Disse promil-

ler fastsættes som forudsat i boligskatteforliget og tager bl.a.

højde for, at grundlaget for dækningsafgift for erhvervsejen-

domme er ændret fra forskelsværdi til grundværdi, jf. § 3,

nr. 8, i lov nr. 291 af 27. februar 2021. Denne samlede

omlægning af dækningsafgiften har afledte konsekvenser for

skattesanktionslovens opgørelser af provenuændringer.

Efter gældende regler i skattesanktionslovens § 6 opgøres

provenuændringen vedrørende en kommunes dækningsafgift

af erhvervsejendomme som forskelsværdien af disse ejen-

domme ganget med ændringen i promillen.

Med den i ændringsforslaget foreslåede ændring af skat-

tesanktionslovens § 6, stk. 1 og 4, vil grundlaget i opgø-

relsen af en kommunes provenuændring ved ændringer i

promillen for dækningsafgift af erhvervsejendomme blive

ændret fra forskelsværdier til grundværdier.

Ændringen betyder, at provenuændringen som følge af

ændringer i promillen for dækningsafgift af erhvervsejen-

domme fra og med ændringer fra 2022 til 2023 vil blive

beregnet ud fra grundværdierne af de pågældende ejendom-

me. Baggrunden herfor er, at forskelsværdien er afskaffet

med virkning fra og med 2022, i sammenhæng med at der

med lovforslaget foreslås fastsat nye dækningsafgiftspromil-

ler.

Ad nr. 5

Det fremsatte lovforslag har baggrund i implementerin-

gen af det nye ejendomsvurderingssystem, jf. pkt. 2 i de

almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag, og

fastlægger forskellige forhold i relation til de nye ejendoms-

vurderinger, men ikke grundlaget for dækningsafgift. Det

nye ejendomsvurderingssystem har betydning for opgørelse

af grundværdierne som grundlag for både dækningsafgift

og grundskyld og har således afledte konsekvenser for skat-

tesanktionsloven og opgørelser af provenuændringer efter

denne lov i forhold til grundskyld såvel som dækningsafgift

og den samlede kommunale skatteudskrivning.

I § 1, nr. 8, i det fremsatte lovforslag foreslås

fastlagt kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for

2022. Dette har afledte konsekvenser for skattesanktionslo-

vens opgørelse af kommunernes skatteresultat for 2022.

Efter gældende regler i skattesanktionsloven nedsættes

statstilskuddet til kommunerne ved en samlet forhøjelse

af den kommunale skatteudskrivning. Forhøjelsen af den

kommunale skatteudskrivning opgøres som summen af skat-

teændringer vedrørende indkomstskat, grundskyld og dæk-

ningsafgift.

Skatteændringen beregnes på baggrund af ændringer i

skattesatserne og det budgetterede grundlag.

Lovforslaget er fremsat efter kommunernes frist den 15.

oktober 2021 for vedtagelse af budgettet for 2022. Kommu-

nernes budgetter for 2022 indeholder således dækningsaf-

giftspromiller, som er relateret til forskelsværdien.

Den med ændringsforslaget foreslåede indsættelse af et

nyt stk. 5 i skattesanktionslovens § 6 betyder, at skatteresul-

tatet for 2022 efter skattesanktionsloven, for så vidt angår

dækningsafgift for erhvervsejendomme, vil blive endeligt

opgjort på baggrund af dækningsafgiftspromiller fra budget-

vedtagelsen for 2022 pr. 15. oktober 2021 og den budget-

terede forskelsværdi for dækningsafgiften i budgettet for

2021. Tilskud til skattenedsættelse, som er hjemlet på blok-

tilskudsaktstykke vedrørende 2022 (Akt nr. 320 af 29. juni

2021), forudsættes opgjort ud fra samme opgørelsesmetode.

Baggrunden for ændringsforslaget er, at kommunerne i

budgettet for 2022 har vedtaget dækningsafgiftspromiller

efter gældende lovgivning, som er relateret til forskelsvær-

dien. Ændringen vil muliggøre, at Indenrigs- og Boligmi-

nisteriet kan opgøre skatteresultatet for 2022 efter skatte-

sanktionsloven på baggrund af tilsvarende forudsætninger

vedrørende dækningsafgift for erhvervsejendomme, som har

ligget til grund for kommunernes budgetlægning for 2022.

Opgørelsen af skatteresultatet for budgetåret 2023 og

frem vil tage udgangspunkt i promiller efter de nye regler

gældende fra 2022, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, som foreslået

ændret med ændringsforslag nr. 4.

Efter gældende regler i skattesanktionslovens § 6, stk.

4, er det kommunens budgetterede grundlag, der ligger til

L 88 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 14. december 2021

grund for opgørelsen af provenuændringer vedrørende kom-

munens dækningsafgift. Det følger også af gældende regler i

skattesanktionslovens § 6, stk. 3, at hvis en kommune i året

før indkomståret har udskrevet dækningsafgift af erhvervs-

ejendomme, men i indkomståret ikke udskriver dækningsaf-

gift af erhvervsejendomme, beregnes provenutabet, jf. skat-

tesanktionslovens § 1, som provenuet i året før indkomståret

fremskrevet med en af indenrigs- og boligministeren fastsat

procentsats.

Med den med ændringsforslaget foreslåede indsættelse

af et nyt stk. 6 i skattesanktionslovens § 6 vil opgørelsen

af provenu fra dækningsafgift i en overgangsperiode blive

baseret på et statsligt skønnet grundlag frem for kommunens

budgetterede grundværdier. Skønnet vil blive baseret på

foreløbige oplysninger fra Skatteministeriet om opkrævning

af dækningsafgift hos virksomheder for og i året før budget-

året, som omregnes til et teknisk grundlag. Fremskrivnings-

procenten fastlægges på baggrund af et skøn fra Skattemi-

nisteriet for den gennemsnitlige vækst i opkrævningen i

budgetåret vedrørende dette år.

Metoden kan ses som en udvidelse af de regler, som

gælder, når der ikke foreligger et grundlag til beregning

af provenuet i et givent år, jf. skattesanktionslovens § 6,

stk. 3. Med den foreslåede ændring vil også et eventuelt

beregnet provenutab efter skattesanktionslovens § 6, stk. 3,

blive baseret på den skønnede grundværdi, hvis året før er i

overgangsperioden.

Overgangsperioden vil løbe fra og med budgetåret 2023

og frem til det budgetår, hvor det inden den 1. september

året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første

almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendoms-

vurderingslovens §§ 5 eller 6 for erhvervsejendomme i det

nye ejendomsvurderingssystem på landsplan er udsendt. Det

baseres på oplysninger fra Skatteministeriet pr. 1. september

i året inden budgetåret.

Ændringen betyder, at det fra og med budgetåret 2023

og frem til det budgetår, hvor det inden den 1. september

året inden kan konstateres, at mindst 90 pct. af de første

almindelige vurderinger og omvurderinger efter ejendoms-

vurderingslovens §§ 5 eller 6 for erhvervsejendomme i det

nye ejendomsvurderingssystem på landsplan er udsendt, vil

være et statsligt skønnet grundlag for dækningsafgiften, som

vil ligge til grund for opgørelsen af skatteprovenu i henhold

til skattesanktionsloven. Når mere end 90 pct. af de første

almindelige vurderinger og omvurderinger er udsendt, vil

det være kommunens budgetterede grundværdier, der vil

ligge til grund for opgørelsen af skatteresultatet.

Ændringsforslaget har alene betydning for opgørelsen af

skatteprovenu i henhold til skattesanktionsloven. Ændringen

har ikke betydning for, hvilket grundlag for dækningsafgift

kommunerne kan budgettere med.

Baggrunden for ændringen er, at de første nye vurderin-

ger for erhvervsejendomme i det nye ejendomsvurderingssy-

stem bliver udsendt løbende.

Planlægningsgrundlaget for erhvervsvurderingerne tryk-

testes p.t. af Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-

område. Overgangen til de nye erhvervsvurderinger forven-

tes at medføre en højere grad af individuelt skøn i den en-

kelte kommunes budgetterede grundlag for dækningsafgift.

Kommunerne kan f.eks. have forskellige forventninger

til, i hvilket omfang de nye vurderinger for erhvervsejen-

domme på et givent tidspunkt vil være rullet ud i den enkel-

te kommune. Ændringen har således til formål at understøt-

te stabilitet og ensartethed i opgørelsen af kommunernes

skatteprovenu i henhold til skattesanktionsloven i den over-

gangsperiode, hvor de første nye vurderinger bliver udrullet.

Ud fra et hensyn til, at der f.eks. kan være et mindre antal

vurderinger, der kommer senere end de øvrige vurderinger,

foreslås det at afgrænse overgangsperioden, så den løber

frem til det år, hvor mindst 90 pct. af de første vurderin-

ger for erhvervsejendomme i det nye ejendomsvurderingssy-

stem på landsplan er udsendt.

Ad nr. 6

Med det fremsatte lovforslag foreslås fastlagt kommune-

specifikke dækningsafgiftspromiller for 2022. Disse promil-

ler fastsættes som forudsat i boligskatteforliget og tager bl.a.

højde for, at grundlaget for dækningsafgift for erhvervsejen-

domme er ændret fra forskelsværdi til grundværdi, jf. § 3,

nr. 8, i lov nr. 291 af 27. februar 2021. Denne samlede

omlægning af dækningsafgiften har afledte konsekvenser for

skattesanktionslovens bestemmelse vedrørende frit lejde.

Efter gældende regler i skattesanktionslovens § 8 vil de

kommuner, der fra og med budgetåret 2021 har sat skatten

ned og optjent frit lejde, senere kunne forhøje skatten tilsva-

rende uden at blive omfattet af en individuel nedsættelse af

statstilskuddet.

Frit lejde opgøres på baggrund af skatteændringer fra og

med budgetåret 2021 og for alle tre skattearter – indkomst-

skat, grundskyld og dækningsafgift – under et. Det frie lejde

er konkret beregnet som den aktuelle nettoprovenuvirkning

af den tidligere samlede skattenedsættelse for perioden, og

det sker ved at gange ændringen i satserne på det aktuelle

grundlag.

Med den foreslåede ændring vil der blive foretaget en

omregning af promillen for dækningsafgift vedrørende 2020

og 2021, som fremover vil skulle anvendes til beregning af

frit lejde optjent fra nedsættelser af dækningsafgiften vedrø-

rende disse år.

I beregningen er det aktuelle grundlag det samme som

det opgjorte efter skattesanktionslovens § 5, stk. 3, og §

6, stk. 4, med ændringerne i dette ændringsforslag. I en

overgangsperiode vil der således også være tale om det

skønnede grundlag for dækningsafgift og grundskyld, som

er beskrevet i det med ændringsforslaget foreslåede § 02, nr.

1 og 5.

Ændringen betyder, at der vil blive foretaget en omreg-

ning af dækningsafgiftspromillerne vedrørende 2020 og

2021 til at gange på det aktuelle grundlag. Omregningen

forudsættes baseret på samme metode, som har ligget til

grund for omregningen af gældende promiller til de med

lovforslaget foreslåede dækningsafgiftspromiller for 2022,

således at fremtidige beregninger af frit lejde vedrørende

skattenedsættelser fra 2020 til 2021 og fra 2021 til 2022 vil

blive baseret på promiller, der er teknisk omregnet til det

nye beregningsgrundlag fra og med 2022.

L 88 - 2021-22 - Bilag 10: Betænkning afgivet den 14. december 2021

Baggrunden for ændringen er, at nedsættelser af dæk-

ningsafgiftspromillen for 2021 og 2022 er baseret på den nu

afskaffede forskelsværdi. Der vil derfor ikke være sammen-

hæng mellem de vedtagne nedsættelser i dækningsafgifts-

promillen i 2021 og 2022 og det nye grundlag og de nye

promiller for dækningsafgiften, som er gældende fra 2022

og frem.

Til nr. 8

Det er med lovforslaget foreslået, at loven træder i kraft

den 31. december 2021, jf. dog stk. 2.

Det er dog foreslået, at §§ 1-5 træder i kraft den 1. januar

2022.

Med ændringsforslaget foreslås det, at også den med æn-

dringsforslag nr. 7 foreslåede § 01 træder i kraft den 1.

januar 2022.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2021 og var

til 1. behandling den 25. november 2021. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 6. september

2021 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 318

(folketingsåret 2020-21). Den 17. november 2021 sendte

skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval-

get.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet

har den 2. december 2021 foretaget en teknisk gennemgang

af lovforslaget over for udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har

besvaret.

Birgitte Vind (S) Alexander Grandt (S) Brian Bressendorff (S) Anne Paulin (S)

fmd.

Anders Kronborg (S)

Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Karsten Filsø (SF) Kathrine Olldag (RV) Susan Kronborg (RV) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL)

Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Anne Rasmussen (V) Torsten Schack Pedersen (V)

Kim Valentin (V) Kenneth Mikkelsen (V)

nfmd.

Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)

Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Frie Grønne, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde

ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)