L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 88 Bilag 1
Offentligt

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 – København K

Sendt pr. e-mail:

[email protected]

28. september 2021

Med kopi til:

[email protected]

Sagsnr.: 21862/458

Skatteministeriets j.nr. 2021–2076 – Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov

kommunal

ejendomsskat,

ejendomsvurderingsloven,

dødsboskatteloven

skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for

foreløbig opkrævning af dækningsafgift og

tilpasninger vedrørende de

nye

ejendomsvurderinger m.v.).

Skatteministeriet har den 3. september 2021 sendt ovennævnte lovforslag i høring. Accura har i den

forbindelse følgende bemærkninger til lovforslagsudkastet, idet lovforslaget rejser to principielle

problemstillinger:

(i)

Det er retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt, at en borger eller virksomhed – på

trods af at borgeren eller virksomheden vil kunne påvise helt åbenbare fejl i en

vurdering – ikke vil have nogen reaktionsmuligheder over for myndighederne, når den

åbenbare fejl "kun" indebærer en forhøjelet værdiansættelse på 20%. En grænse på

20% kan ikke anses for at være en rimelig "bagatelgrænse" for den enkelte

borger/virksomhed, og boligejerne vil på helt vilkårligt grundlag (uanset den generelle

"rabat") kunne blive tvunget til at betale op til 40% mere i ejendomsskatter end sin

nabo, fx hvis en årsag til et nedslag i vurderingen fejlagtigt i vurderingssystemet er

registreret på naboens ejendom i stedet for boligejerens ejendom.

(ii) Det må være en klar fælles interesse for såvel borgere/virksomheder som

myndigheder, at vores samfund og spillereglerne heri er indrettet, så borgere og

virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden – hverken mere eller mindre.

Dette er også en af Skattestyrelsens helt centrale, erklærede målsætninger.

Særligt da der er vished om, at det nye vurderingssystem i langt de fleste tilfælde vil

have en fejlmargin inden for + / - 20%, må der være en fælles samfundsmæssig

interesse i, at man så samtidig skaber et "sikkerhedsnet" til at håndtere systemets

mangler. Herved kan vi i fællesskab reducere fejlmarginen, så borgerne og

virksomhederne i højere grad kommer til at betale den korrekte skat.

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Den fuldstændige afskæring af reaktionsmuligheder over for fejlagtige vurderinger –

herunder selvom borgeren/virksomheden reagerer prompte – indebærer en

tilsidesættelse af denne fælles interesse og fratager skattemyndighederne

muligheden fra at varetage sine opgaver i overensstemmelse med sin erklærede

målsætning.

Vi forstår, at der kan være administrative hensyn, men den ene regel, som nu foreslås afskaffet /

opstrammet (lovforslagets § 4, nr. 2), blev netop indført for at sikre, at det blev muligt at afslutte

klagesager hurtigere, hvor det viste sig, at ejendomsejeren og skatteforvaltningen var enige om, hvordan

klagesagen burde falde ud. Den administrative belastning må derfor antages at være stærkt begrænset

i disse tilfælde, særligt hvis de vejes op imod borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

Vi har uddybet baggrunden for vores høringssvar i detaljer i det følgende.

Lovforslagsudkastets § 4, nr. 2 – ændring af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5

(genoptagelse i forbindelse med klage)

Efter lovforslagsudkastets § 4, nr. 2, foreslås det, at genoptagelse af en foretaget vurdering i forbindelse

med en klage (skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5), fremover skal betinges af, at genoptagelsen vil

føre til en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien på mere end 20%.

Det følger af den nugældende 35 a, stk. 5, i skatteforvaltningsloven, at hvis den myndighed, der har

truffet afgørelsen, på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan myndigheden uanset de almindelige

frister for genoptagelse af myndighedens afgørelse efter skatteforvaltningsloven, genoptage og ændre

afgørelsen, hvis klageren er enig heri. Dvs., at genoptagelse kan ske uanset fristerne i

skatteforvaltningslovens § 33, ligesom adgangen til genoptagelse i forbindelse med en klagesag

omfatter også rene beløbsmæssige værdiskøn (i modsætning til § 33).

Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagsudkastets § 4, nr. 2, at skatteforvaltningslovens

§ 35 a, stk. 5, blev indført ved lov nr. 649 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 212

som fremsat. § 35 a, stk. 5, 1. pkt., blev ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1500 af 19. december 2014, jf.

Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 42 som fremsat, ændret således, at det blev muligt at afslutte

klagesager hurtigere, hvor det viste sig, at klageren og det daværende SKAT var enige om, hvordan

klagesagen burde falde ud.

Videre fremgår det af de specielle bemærkninger til lovforslagsudkastets § 4, nr. 2, at i praksis, så

medfører skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, at Skatteankeforvaltningen sender sagen til udtalelse

hos Skatteforvaltningen (Vurderingsstyrelsen), fremfor at Skatteankeforvaltningen går i gang med at

behandle sagen. Det betyder bl.a., at Skatteankeforvaltningen i praksis stort set altid indhenter en

udtalelse fra Skatteforvaltningen i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 4, selvom

Skatteankeforvaltningen ikke i alle tilfælde er forpligtet hertil.

Sagsnr.: 21862/458

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Det anføres i bemærkningerne til forslaget, at baggrunden for forslaget er at reglerne derved

harmoniseres, så der gælder samme skønsmargin på plus/minus 20%, som allerede i dag gælder for

Skatteankeforvaltningens behandling af en klage og for ekstraordinær genoptagelse af foretagne

vurderinger.

Accura finder det problematisk at der lægges op til yderligere at begrænse mulighederne for at få en

foretaget ejendomsvurdering efterprøvet, udover de begrænsninger, som ejendomsejerne allerede er

underlagt i forhold til mulighederne for ekstraordinær genoptagelse og klage over ejendomsvurderinger.

Det er desuden direkte i strid med det oprindelige formål med at indføre § 35 a, stk. 5, som var at undgå

langstrakte klagesager over ejendomsvurderinger, som kunne sluttes ved enighed mellem

ejendomsejeren og Vurderingsstyrelsen. Helt grundlæggende, så må borgerne og virksomhederne

kunne forvente og stille krav om et vist minimum af reaktionsmulighed over for klare myndighedsfejl,

herunder også ejendomsvurderinger, medmindre de er bagatelagtige, og her kan 20% ikke anses for

bagatelagtige.

Skatteministeren har desuden i svar på spørgsmål nr. 612 af 7. juli 2021 (alm. del) til Folketingets

Skatteudvalg fremhævet, at det er helt afgørende for boligejernes retssikkerhed, at de kan klage over

vurderingerne.

Efter Accuras opfattelse vil den foreslåede ændring af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, indebære

en væsentlig forringelse af boligejernes retssikkerhed. Det strider desuden efter Accuras opfattelse mod

almindelige forvaltningsretlige principper, at ejendomsejere reelt afskæres fra at få forkerte vurderinger

berigtiget.

Det skal særligt ses i sammenhæng med, at Skatteministeriet har offentliggjort, at det kun vil være

mellem (foreløbigt anslået) 71%-89% af vurderingerne, der vil ramme inden for plus/minus 20% af

handelsprisen (den såkaldte "træfsikkerhed"). Accura finder det uhensigtsmæssigt, at risikoen for

vurderingernes træfsikkerhed herved væltes over på ejendomsejerne ved at afskære adgangen til

genoptagelse i forbindelse med en klagesag i de forventeligt mange tilfælde, hvor vurderingen rammer

op til 20% forkert.

For to naboer, hvis huse i princippet vil kunne sælges for den samme pris i fri handel, kan der i princippet

være en forskel i vurderingerne for de to naboers ejendomme på op til 40% (også efter

forsigtighedsnedslag). Det forekommer urimeligt, at naboen med den høje vurdering i den situation ikke

vil kunne få vurderingen nedsat i henhold til de foreslåede regler som efter den nugældende § 35 a, stk.

5, i skatteforvaltningsloven, når Vurderingsstyrelsen i øvrigt selv konstaterer og er enige med

ejendomsejeren i, at der er tale om en fejl i vurderingen. En "manuel" rettelse af sådanne fejl må også

antages generelt at kunne forberede systemets træfsikkerhed.

Sagsnr.: 21862/458

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Lovforslagsudkastets § 4, nr. 1 – ændring af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1

(ordinær genoptagelse)

Det foreslås med lovforslagsudkastets § 4, nr. 1, at det fremover skal være en betingelse for ordinær

genoptagelse af en foretaget ejendomsvurdering i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, at

genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20%.

Sammenholdt med den foreslåede ændring i lovforslagsudkastets § 4, nr. 2, de eksisterende regler om

ekstraordinær genoptagelse, samt 20%-reglen i klagereglerne, der blev indført i 2017, medfører

lovforslagsudkastet, at ejendomsejere fremover reelt afskæres fra at få en forkert vurdering berigtiget i

de forventeligt rigtig mange tilfælde, hvor ejendomsvurderingen "kun" rammer op til 20% forkert.

I tillæg til bemærkningerne ovenfor, er det efter Accuras opfattelse ikke rimeligt at stramme kravene til

ordinær genoptagelse yderligere, således at egentlige vurderingsfejl fra Skatteforvaltningens side

fremover også skal ramme mere end 20% forkert for at berettige til ordinær genoptagelse.

Adgangen til ordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger forudsætter således allerede i dag, at

ejendomsejerne kan dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af

fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller

lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Adgangen til ordinær genoptagelse er derfor allerede

i dag indsnævret til tilfælde, hvor der er tale om deciderede fejl i vurderingen, idet "fejl" der skyldes

beløbsmæssige vurderingsskøn ikke kan genoptages efter reglerne om ordinær genoptagelse i

skatteforvaltningslovens § 33.

Det er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt og nyskabende, at borgerne og virksomhederne på

denne måde fuldstændig afskæres deres reaktionsmuligheder over for selv åbenbare fejl i en

myndigheds behandling af borgerens og virksomhedens forhold, herunder særligt da disse fejl kan

have ganske stor økonomisk betydning for den enkelte borger og virksomhed.

Hvis der politisk måtte være et ønske om at gå denne vej, vil vi kraftigt opfordre til, at man involverer

Skattelovrådet i arbejdet med en model, som kan balancere det administrative hensyn op imod et vist

minimum af retssikkerhed for den enkelte borger og virksomhed.

***

Accura er desuden generelt uforstående overfor, at lovforslagsudkastet ikke forholder sig til de

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet og borgere af forslaget om at begrænse adgangen til

ordinær genoptagelse af foretagne ejendomsvurderinger, og forslaget vedrørende stramning af reglerne

for genoptagelse i forbindelse med klage over ejendomsvurderinger. Det må efter Accuras opfattelse alt

andet lige være forbundet med økonomiske konsekvenser at fastholde et forkert beskatningsgrundlag i

de mange situationer, hvor vurderingen principielt er forkert inden for et 20% spænd.

Sagsnr.: 21862/458

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Accura skal på den baggrund bede Skatteministeriet genoverveje de i § 4 foreslåede begrænsninger i

ejendomsejernes mulighed for at få genoptaget foretagne ejendomsvurderinger.

Med venlig hilsen

Heidi Flindt

Afdelingsleder

Poul Erik Lytken

Partner, advokat

Sagsnr.: 21862/458

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Departementet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Høring over forslag til om ændring af lov om kommunal

ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og

skatteforvaltningsloven – j. nr. 2021-2076.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

16. september 2021

J.nr. 21-40276

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

cc:

[email protected]; [email protected];

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2021-029906

Den 30. september 2021

Høringsvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal

ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og

skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller,

stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger

vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.).

(J.nr.

2021-2076)

Skatteministeriet har den 6. september 2021 sendt udkast til lovforslaget i høring.

Forslaget har været behandlet i Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som

Danske Advokaters skattefagudvalg.

Danske Advokater har følgende bemærkninger til forslaget:

Bemærkninger til lovforslag om ændring af Ejendomsbeskatningsloven og

ejendomsvurderingsloven m.v.

Overordnet set er Danske Advokater voldsomt bekymret for den kompleksitet, som

ejendomsvurderingsloven efterhånden har fået. Loven er blevet så kompliceret og fyldt med

undtagelser, særregler mv., som betyder, at både Vurderingsstyrelsen og borgerne vil have

overordentlig svært ved at gennemskue regler og resultaterne af vurderingerne.

Som det også er påpeget tidligere, er det efter Danske Advokaters opfattelse stærkt

betænkeligt, at Skatteministeriet hele tiden forsøger at få vedtaget brudstykker til den nye

lovgivning uden at det fulde overblik foreligger. Det betyder, at vi reelt ikke ved, hvordan de

nye vurderinger af erhvervsejendomme vil blive beregnet, ligesom vi heller ikke kender

vurderingsniveauerne. Med det netop udsendte høringsforslag er der så lagt op til, at

erhvervsejendomme skal have fastsat en foreløbig dækningsafgift fra 2022 og frem, som så

bliver endelig i forbindelse med udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger for

erhvervsejendomme, som forventeligt udsendes omkring 2024.

Efter Danske Advokaters opfattelse burde man i stedet overveje at udskyde

vurderingsterminen således, at vurderingen først bliver udsendt og derefter danner grundlag

for beskatningen året efter. Der ses i øvrigt ikke at være særlige argumenter for at

gennemtvinge, at vurderingsterminen er 1. marts 2021, når vurderingerne ikke er klar før

2024.

Danske Advokater vil påpege, at det er uhensigtsmæssigt, at ejendomsejere ikke har sikkerhed

for, hvor stor den endelige dækningsafgift bliver. Som lovforslaget læses, er der ingen

sikkerhed i forhold til maksimal stigning i forhold til den foreløbige dækningsafgift, hvilket er

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

meget uheldigt, og det kan have voldsomme konsekvenser for ejendomsejerne, hvis forskellen

mellem den foreløbige og endelige dækningsafgift viser sig at blive stor.

Afledt heraf er problemerne for de ejendomsejere, som har udlejet deres erhvervsejendomme.

Disse vil ofte viderefakturerer ejendomsskatten, herunder dækningsafgiften, til lejerne. Hvis

ejendomsejeren herefter i 2024 skal efteropkræve en større stigning i dækningsafgiften for

både 2022 og 2023, efterlader det en voldsom risiko for ejendomsejerne i forhold til at kunne

efteropkræve denne stigning i dækningsafgiften for 2022 og 2023. Det kunne blandt andet

skyldes at lejer er fraflyttet eller gået konkurs eller andet.

Om de enkelte elementer i lovforslaget skal Danske Advokater bemærke følgende:

EJENDOMSVURDERINGSLOVEN

§ 7, stk. 3, 1. pkt.,

ændres ”dokumenteres eller konstateres” til: ”registreres som gældende hos

rette offentlige myndighed”

Ændringen vil medføre, at en væsentlig forurening eller oprensning af en væsentlig forurening

først vil indgå i grundlaget for vurderingerne fra og med den første vurdering efter, at hhv.

forureningen og oprensningen er registreret

–

selvom det jo reelt er således, at selve

registreringen sker på et senere tidspunkt end det tidspunkt, hvor forureningen

konstateres/oprensningen sker.

Eksempelvis vil det være således, at når der konstateres en forurening fx i 2021, så kan

yderligere undersøgelser til fastlæggelse af væsentligheden af denne medføre, at denne først

registreres i 2023

–

selvom alene konstateringen af forureningen utvivlsomt påvirker den

forventelige handelsværdi af ejendommen og grunden fra et tidligere tidspunkt.

De foreslåede regler vil altså medføre en yderligere forsinkelse af, hvornår disse forhold vil give

sig udslag i en ændring af beskatningsgrundlagene

–

fordi forslaget medfører, at efterfølgende

registrering af en tidligere konstateret forurening/oprensning ikke vil kunne foranledige

ændring af tidligere vurderinger, jf. SFL kapitel 12.

Danske Advokater mener principielt, at et værdiforringende element bør indgå i vurderingen

fra det tidspunkt, hvor forholdet har indflydelse på værdiansættelsen

–

dvs. fra

konstateringstidspunktet og ikke først fra registreringstidspunktet.

I § 16, stk. 3, ændres ”kontraktforholdet mellem parterne” til: ”forskellen mellem en fiktiv

ejendomsværdi og en fiktiv grundværdi. Kontraktforholdet mellem parterne indgår alene i

ansættelserne efter 1. pkt., hvis ejendomsejeren i deklarationsfasen efter

skatteforvaltningslovens § 20 a godtgør, at kontraktforholdet påvirker vurderingen.”.

Danske Advokater forstår bestemmelsen således, at hvis dette ikke er dokumenteret i

deklarationsfasen, så kan efterfølgende dokumentation for, at kontraktforholdet påvirker

vurderingen ikke foranledige en ændring af vurderingen, jf. SFL kapitel 12, eller i forbindelse

med klagebehandlingen, jf. SFL kapitel 13 a (dog begrænset af plus/minus 20 pct.)

Efter Danske Advokaters opfattelse forekommer det at være en ekstremt håndfast og

uhensigtsmæssig begrænsning af relevante oplysninger, som kan have stor betydning for

værdiansættelsen.

2/4

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

SKATTEFORVALTNINGSLOVEN

I § 33, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: ”Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget

vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ansættelsen af ejendomsværdien eller

grundværdien med mere end 20 pct."

Det er Danske Advokaters generelle opfattelse, at vurderinger, som hviler på et fejlagtigt

grundlag skal kunne ændres. Danske Advokater kan derfor ikke tilslutte sig denne del af

lovforslaget om, at ændringen skal resultere i en ændring af vurderingen med mere end 20 pct.

Hvis baggrunden er at ramme bagatelagtige ændringer, kunne det overvejes at supplere med

en absolut grænse således, at genoptagelsen vil skulle resultere i en ændring af ansættelsen af

ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. eller 5 mio. kr. i absolutte tal.

Det synes uhensigtsmæssigt, at selv ændringer på eksempelvis 50 mio. kr. i

grundværdiansættelsen ikke skulle kunne foretages, blot fordi grundværdien i øvrigt er

værdiansat til mere end 250 mio. kr. Bemærk i øvrigt, at I vores eksempel vil det have en

betydning på 1,7 mio. kr. pr. år, hvis en i øvrigt berettiget nedsættelse af grundværdien på 50

mio. kr. ikke kan foretages (50 mio. kr. x 34 promille).

I den forbindelse bør det også bemærkes, at der fremadrettet alene for erhvervsejendomme vil

være en værdi, som er relevant

–

grundværdien. Denne vil så både blive brugt til at ansætte

grundskylden og dækningsafgiften. Med denne større betydning af grundværdi som

beskatningsgrundlag for både grundskyld og dækningsafgift bliver behovet for at kunne få

ændret forkerte grundværdien blot større. Også i den henseende forekommer det betænkeligt

at begrænse ejendomsejernes mulighed for at kunne få ændret grundværdiansættelser, som er

foretaget på et fejlagtigt grundlag.

Grænsen på 5 mio. kr. er ikke nærmere begrundet ud over, at grundskylden af en grundværdi

på 5 mio. kr. i det gamle vurderingssystem svarer til en grundskyld på op til 170.000 kr. om

året, hvilket efter Danske Advokaters opfattelse i hvert fald ikke er bagatelagtigt.

Endelig bemærkes, at skønsusikkerheden ved værdiansættelser ikke har noget at gøre med

betingelserne for genoptagelse. Genoptagelse forudsætter således, at der kan påvises, at

grundlaget for grund- eller ejendomsværdiansættelsen har været forkert. Det korrekte vil

derfor være, at Vurderingsstyrelsen i sådanne situationer vurderer ejendommen ud fra de

rigtige forudsætninger, hvorefter ejendomsejerne kan påklage denne værdiansættelse.

Påklagen er så underlagt forudsætningen om, at værdiansættelsen alene kan ændres, hvis

vurderingen er minimum 20 pct. forkert.

--oo0oo--

Afslutningsvist vil vi gøre opmærksom på en mulig problemstilling.

Med udskydelsen af effektueringen af boligskatteforliget til 1. januar 2024 får de hidtidige

skattestop- og skatteloftsværdier også betydning for de skattestop- og skatteloftsværdier, der

ansættes ved de nye vurderinger, jf. Ejendomsvurderingslovens §§ 38-40 (måske 41).

Men kredsen af klageberettigede er ift. de nye vurderinger afgrænset til dem, der hæfter for

skatterne af den enkelte vurdering, jf. lov nr. 688 af 8. juni 2017. Så en ny ejer vil ikke kunne

klage over en fejl i en skattestop- eller loftsværdi, der er ansat ved en tidligere vurdering

–

fordi han/hun ikke hæfter for skatten af denne tidligere vurdering

–

og dermed vil han/hun

være fanget af den tidligere fejl. Medmindre principperne, der ligger til grund for

SKM2017.388.SKAT og praksis i forhold til videreførelse af fejl i omberegnede

ejendomsværdier, der kun har været beskrevet i Juridisk Vejledning udtrykkeligt fraviges med

de nye regler.

3/4

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Der er

–

hvis ikke denne mulighed allerede er eksisterende - behov for, at fejl i en tidligere

vurdering efter EVL kan påklages af nye ejere, hvis de overtager ejendomme med fejl, der reelt

i henhold til ovenstående blot er videreført til den vurdering, som de beskattes af

–

eller for at

de ovenfor beskrevne principper fraviges.

Med venlig hilsen

Christian Aasmul Jacobsen

Juridisk konsulent

Danske Advokater

[email protected]

Thomas Booker

Bestyrelsesmedlem

Danmarks Skatteadvokater

4/4

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

København, den 1. oktober 2021

J.nr. H.23-21-018

Vedr. j.nr. 2021-2076 Dansk Ejendomsmæglerforenings høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven.

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) takker for muligheden for i ovenstående høring at afgive svar.

Ad) Udvidelse af parcelhusreglen, hvor der er anmodet om udstykning

Dansk Ejendomsmæglerforening ser positivt på, at reglen udvides, så det således også gælder ved dødsfald,

og det afgørende ikke er, om personen er flyttet på eksempelvis plejehjem.

Det kan dog undre, hvorfor det kun skal gælde en særlig personkreds - i dette tilfælde dødsboer og personer,

som er flyttet til enten et plejehjem eller beskyttet bolig. Som de nuværende regler er, vil mange ejere af fast

ejendom skulle afvente en endelig udstykningssag med efterfølgende opfyldelse af beboelseskravet, førend

ejendommen bliver sat til salg. Dette bidrager ikke til mobiliteten i boligmarkedet. Det må have formodningen

med sig, at en ejer af en ejendom, der først efter udstykning vil være omfattet af parcelhusreglen fsv. en del af

sin ejendom, ikke lader sig afskære fra dette. Blot at denne er forsinket af den udstykningssag, der skal

tilendebringes, forinden et salg finder sted – selvsagt efter den udefinerbare periode, hvor den nye

beboelsesejendom skal anvendes.

Det bør derfor undersøges, hvorvidt reglerne skal ændres, således en ejer kan sælge den del af sin ejendom,

der efter en udstykningssag og periode med beboelse vil kunne omfattes af parcelhusreglen. Ejeren vil dermed

blive avancebeskatningsfritaget inden endelig udstykning. Ejeren skal således f.eks. alene have søgt om

udstykning, inden ejendommen bliver sat til salg, men skal ikke opfylde et beboelseskrav efter end udstykning.

Det kan undersøges, om det samlede skatteprovenu ville påvirkes af en sådan mulighed, idet vores indtryk er,

at mange en ejer blot vil udskyde et salg indtil skattefritagelsen opnås for så vidt angår den del af ejendommen,

som forsinket alligevel vil kunne opnå dette.

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Ad) Vurdering af bygninger på fremmed grund

Dansk Ejendomsmæglerforening stiller sig kritisk overfor ejendomsvurderingen af bygning på fremmed grund.

I lovforslaget fremgår det, at der er betydelige usikkerheder ved at vurdere denne ejendomstype, eftersom der

er mange ubekendte ved fastlæggelse af vurderingen. Skatteforvaltningen har blandt andet ikke adgang til de

enkelte kontrakter. Skatteforvaltningen har derfor ikke et tilstrækkeligt solidt datagrundlag til at kunne udvikle

en statistisk model. Vurderingen vil derfor skulle tage udgangspunkt i en ”passende fiktiv grund”. I lovforslaget

lægges der op til, at ejere i deklarationsfasen har mulighed for at se og rette de data, der er grundlaget for

vurderingen. Dette skaber en betydelig usikkerhed.

Reglerne burde i stedet være indrettet på en sådan måde, at skatteforvaltningen før vurderingen skulle høre

den relevante ejendomsejer, om der er særlige forhold ved vurderingen af ejendommen, der skal tages højde

for inden vurdering af ejendommen, eksempelvis fremlæggelse af lejekontrakt for grunden.

Med venlig hilsen

Christian Buje Tingleff

Cand.jur. og ejendomsmægler

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Att.: Sebastian Arnberg

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Den 29. september 2021

Dækningsafgiften m.m.

Dansk Erhverv har den 3. september 2021 modtaget et lovforslag om ændring af lov om kommu-

nal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven i hø-

ring.

Lovforslaget giver Dansk Erhverv anledning til følgende bemærkninger.

Generelle bemærkninger.

Dansk Erhverv vil helt overordnet bemærke, at de fulde konsekvenser af lovforslaget er svære at

læse i lovforslaget, og at man burde have brugt mere tid på at forklare omfanget af ændringerne

mere fyldestgørende i lovbemærkningerne.

Baggrunden for dette lovforslag er aftalen, der hedder Tryghed om boligbeskatningen, og det må

derfor siges at være beklageligt, at lovforslaget ikke giver tryghed, men snarere usikkerhed. Ho-

vedmiseren består naturligvis i, at man afskaffer ejendomsvurderingerne for erhvervsejendomme,

mens man samtidig fortsat benytter ejendomsvurderingerne en række steder i lovgivningen til

f.eks. at fastsætte dækningsafgiften.

Dette virker kort sagt som politisk lovsjusk, og har tvunget embedsmænd til at fastlægge nogle

løsninger, som er dømt til at give problemer af økonomisk og administrativ karakter for både

virksomheder og myndigheder.

Specielle bemærkninger

Loft over kommunernes dækningsafgiftspromiller i 2021-2028

Dansk Erhverv er naturligvis positiv overfor, at det er sat en begrænsning i stigningen på 30 pct.

for kommunernes dækningsafgiftsprovenu, men det må også noteres, at denne begrænsning er

fastsat på kommuneniveau og at der derfor umiddelbart godt kan forekomme store udsving in-

denfor den enkelte kommune.

jar/JAR

Side 1/3

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Når stigningsbegrænsningen udløber vil der desuden også potentielt kunne ske meget store stig-

ninger for erhvervsejendomme. Det fremgår af lovforslaget, at der er en stigningsbegrænsning for

den enkelte ejendom fra 2021 til 2022 på 30 pct., det er uklart, om denne stigningsbegrænsning

også gælder i årene frem til 2028?

Alt i alt må det konstateres, at der er stor usikkerhed for den enkelte virksomhed i, hvad de kom-

mer til at betale i dækningsafgift, det må anbefales at sikre lovgivningsmæssig sikkerhed for, at

der ikke kan ske store stigninger og sikre, at det bliver beskrevet klart i bemærkningerne til lov-

forslaget, hvad der er konsekvenserne ved lovændringen. Bemærkningerne bør suppleres med

konkrete eksempler.

Civilretlige problemer ved lovforslaget

Når man ikke længere har konkrete ejendomsvurderinger at forholde sig til, så kan man risikere,

at lovforslaget medfører civilretlige tvister mellem ejere og lejere af erhvervsejendomme.

En indehaver af en erhvervsejendom vil fremadrettet modtage en dækningsafgiftsopkrævning,

der er baseret på grundværdien. Ejeren, der har flere lejemål vil skulle lave en fordeling af skatten

mellem forskellige lejere, hvilket ikke bare kan baseres på antal kvadratmeter, da der kan være

stor forskel på brugen af kvadratmeterne og hvordan de er placeret i bygningen. Et strøglokale vil

således have en større værdi end kælderlokale i samme bygning. Med lovforslaget lægger man an-

svaret på fordelingen af dækningsafgiften over på udlejer og risikerer derfor pludselig, at der op-

står civilretlige tvister om skattemæssige spørgsmål.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Side 2/3

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Side 3/3

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

1. oktober 2021

BSA

DI-2021-46481

Deres sagsnummer 2021-2076

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Udkast til lovforslag om fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stignings-

begrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger

vedrørende de nye ejendomsvurderinger mv.

Skatteministeriet har 7. september 2021 (j.nr. 2021-2076) udbedt sig Dansk Industris be-

mærkninger til et lovudkast om fastsættelse af dækningsafgiftspromiller og andre tilpas-

ninger vedr. dækningsafgift og ejendomsvurderinger mv. Vores høringssvar fokuserer på

de dele af lovforslaget, som omhandler ændrede regler for opkrævning af dækningsafgift.

Nærværende høringssvar ligger i forlængelse af

DI’s

høringssvar vedr. lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven mv. fra 29. oktober 2020. Heri gjorde DI opmærksom på den

udfordring, at et ændret beskatningsgrundlag for dækningsafgiften påvirker virksom-

hedstyper forskelligt, hvorfor sandsynligheden for at enkeltvirksomheder oplever drama-

tiske stigninger i dækningsafgiften bliver større. Betinget af en overgangsordning, der sik-

rer den enkelte virksomhed mod dramatiske skattestigninger på samme måde som det er

tilfældet vedrørende grundskylden stillede DI sig dog positiv over for at ændre beskat-

ningsgrundlaget fra forskelsværdi til grundværdi.

Generelle bemærkninger

DI arbejder for, at dækningsafgiften afskaffes helt. DI har derfor blandt andet foreslået, at

en afskaffelse af dækningsafgiften indgår som element i en reform af kommunernes finan-

siering, hvor også kommunernes andel af selskabsskatteprovenuet afskaffes. I stedet skal

kommunerne fremover modtage et statsligt tilskud pr. privat arbejdsplads i kommunen,

da dette sikrer en bedre incitamentsstruktur via en mere direkte forbindelse mellem kom-

munens evne til at tiltrække og fastholde arbejdspladser og belønningen herfor.

I fravær af en afskaffelse af dækningsafgiften ved overgangen til ny ejendomsbeskatning,

bør der som minimum indføres en overgangsordning, der sikrer den enkelte virksomhed

mod dramatiske årlige skattestigninger på samme måde som det er tilfældet vedrørende

grundskylden.

Desuden foreslår DI, at dækningsafgiftspromillerne - i stedet for det i lovforslaget foreslå-

ede automatiske løft i provenuet på 30 pct. - for 2022 fastsættes så provenuet for hver

*SAG*

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

enkelt kommune holdes uændret i forhold til 2021. Kommunerne kan herefter gives mu-

lighed for

–

tidligst med virkning fra 2023

–

at hæve afgiften (maksimalt) svarende til den

forudsatte provenustigning på 30 pct. DI’s forslag uddybes nedenfor under bemærknin-

gerne til lovforslagets enkelte dele.

Endelig fremgår det ikke af lovforslaget, i hvor høj grad det forøgede dækningsafgiftspro-

venu på ca. 800 millioner kr. i 2022 i sidste ende vil gavne landets samlede kommunale

økonomi - eller om der blot vil ske en tilsvarende reduktion af bloktilskuddet fra staten til

kommunerne? Hvis sidstnævnte

–

helt eller blot delvis

–

er tilfældet, vil det ændre på

balancen mellem kommunerne: Set under ét vil en øvelse, hvor forhøjelse af dækningsaf-

giftsprovenuet helt eller delvis modsvares af et lavere bloktilskud, således føre til en om-

fordeling fra kommuner uden dækningsafgift (primært i provinsen) til kommuner med

dækningsafgift (primært København og de øvrige hovedstadskommuner). Dette skyldes,

at et reduceret bloktilskud vil ramme alle kommuner, mens det kun er dækningsafgifts-

kommunerne, der får flere indtægter. Hvis dette er konsekvensen af lovforslaget, fore-

kommer det besynderligt i en tid med fokus på et Danmark i balance. Og det er bekym-

rende, at beskrivelsen af denne effekt er udeladt af lovbemærkningerne.

Specifikke bemærkninger, nye dækningsafgiftspromiller for 2022

Som det med al tydelighed fremgår af lovforslaget, er der en stor ekstraregning på vej til

virksomheder i kommuner med dækningsafgift i 2022. Fra 2021 til 2022 står kommuner-

nes indtægt fra dækningsafgiften til at stige fra 2,3 mia. kr. til 3,1 mia. kr., svarende til en

stigning i den gennemsnitlige dækningsafgift på ca. 30 pct.

DI forventer, at dækningsafgiften i 2022 kommer til at gøre ekstra ondt på en masse virk-

somheder, som ikke alle er kommet lige godt ud af coronakrisen

–

det gælder bl.a., og helt

uforskyldt, turisme- og oplevelsesøkonomien i Hovedstadsområdet, som samtidig er den

del af landet, hvor der i særklasse også opkræves mest i dækningsafgift. Fra ét år til det

næste stiger virksomhedernes gennemsnitlige dækningsafgift med 30 procent. Og for den

enkelte virksomhed kan ekstraregningen blive mange gange højere.

Baggrunden for den meget pludselige stigning i dækningsafgiften fra 2021 til 2022 er bo-

ligskatteaftalen fra 2017. Den aftale forudsatte, at når de nye vurderinger fik effekt, så

skulle der for dækningsafgiftens vedkommende ’indhentes’ den prisudvikling, som kom-

munerne var gået glip af siden 2014 grundet de suspenderede vurderinger. Dækningsaf-

giften er i den henseende unik i forhold til de øvrige ejendomsskatter

–

på både private og

virksomheder

–

hvor udgangspunktet i boligaftalen var, at kommunernes og statens ind-

tægter skal holdes i ro, når de nye vurderinger får effekt.

Som det fremgår af lovforslaget, kommer stigningen i dækningsafgiftsprovenuet til at fo-

regå på den måde, at Folketinget i december 2021 melder ud til kommunerne, hvilken

dækningsafgiftspromille, de hver især skal opkræve til næste år, sådan at de får den i bo-

ligskatteaftalen forudsatte indtægt, der altså lægger næsten en tredjedel til regningen

sammenlignet med i år.

Fastsættelsen af de kommunale promiller vil ske på baggrund af prognoser om de nye

vurderinger, men altså før de fleste virksomheder har set deres nye vurderinger. Udmel-

dingen om de nye promiller vil i sagens natur også komme længe efter at kommunerne

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

har afsluttet deres budgetforhandlinger, og det bliver derfor ikke muligt for kommunerne

at agere på konsekvenserne heraf.

I DI’s optik kommer denne lovgivning alt for sent for at skulle indebære så voldsomme

økonomiske konsekvenser for virksomhederne (som end ikke har set de nye vurderinger,

de skal betale skat af) henholdsvis så indgribende konsekvenser for det kommunale selv-

styre i de 34 kommuner, der i 2022 står til at skulle opkræve dækningsafgift.

DI foreslår derfor lovforslaget justeret, så de nye 2022-promiller fastsættes, så de giver et

uændret provenu i den enkelte kommune, sammenlignet med 2021. I overensstemmelse

med boligaftalen kan kommunerne herefter gives ret til (tidligst med virkning fra 2023)

at hæve satsen for om nødvendigt helt eller delvis at få den ekstra 30 pct. stigning i pro-

venu ind.

Kommunerne vil

efter DI’s forslag

hver især således få udmeldt to promiller: Den prove-

nuneutrale promille, som er gældende for 2022. Samt den

’maksimumpromille’,

som vil

give et merprovenu på 30 pct., og som for den enkelte kommune udgør et loft over den

tilladte promille frem til 2028. Dvs. ved en sådan model kan der ekstraordinært ses bort

fra forbuddet mod at hæve dækningsafgiftspromillerne frem mod 2028.

En lovgivning på det i forvejen noget udfordrede ejendomsbeskatningsområde, der i så

høj grad baseres på estimater og ukendte nye erhvervsejendomsvurderinger, er næppe

heller befordrende for tilliden til de nye offentlige vurderingssystem.

Sidst, men ikke mindst ønsker DI et klart svar på, hvordan kommuner med dækningsaf-

gift her i efteråret 2021 skal forholde sig, hvis de ikke ønsker at provenuet fra dæknings-

afgiften skal stige fra 2021 til 2022. Nogle kommuner som f.eks. Egedal har aftalt en hal-

vering af promillen fra 2021 til 2022, og andre kommuner har eksplicit ønsket at fast-

holde dækningsafgiftsprovenuet uændret nominelt? Hvordan kan et sådant ønske imø-

dekommes rent teknisk?

Specifikke bemærkninger, nyt loft for dækningsafgift

I lovforslaget foreslås loftet over dækningsafgiftspromillen hævet fra 10 til 11. Set i lyset

af, at kommunerne ikke må hæve deres promille frem mod 2028, og set i lyset af, at vi

befinder os i en overgangsfase både mellem to ejendomsbeskatningssystemer og mellem

et nyt og gammelt vurderingssystem, så opfordrer DI til at udskyde beslutningen om et

nyt loft over dækningsafgiftspromillen til det nye ejendomsvurderingssystem er fuldt im-

plementeret. Indtil da vil hver enkelt kommune være underlagt et individuelt loft svarende

til de udmeldte promiller (inklusive en evt.

’maksimumpromille’,

jf. ovenstående).

Ved at udskyde stillingtagen til nyt loft over dækningsafgiften opnås også den fordel, at

man kan tage stilling til, om der med fordel snarere kan indføres et samlet loft over grund-

skylds- og dækningsafgiftspromillen (i de kommuner, der opkræver dækningsafgift), hvil-

ket forekommer hensigtsmæssigt al den stund, at disse to skatter fremover opkræves af

samme grundlag, nemlig grundværdierne.

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Specifikke bemærkninger, stigningsbegrænsning og bundgrænse for forelø-

big erhvervsdækningsafgift

DI anerkender, at hensigten bag lovforslagets formuleringer om stigningsbegrænsning

på 30 pct. for den foreløbige dækningsafgift, er et velment forsøg på at undgå en endnu

større ekstraregning på et enkelt år. Men dels er 30 pct. i sig selv en voldsom stigning og

dels er der brug for en langt bedre og mere retfærdig overgangsordning, der i højere grad

beskytter virksomhederne mod vilkårlighed og tager deres retssikkerhed seriøst.

DI har lige siden forhandlingerne om boligskatteaftalen i 2017 været særdeles kritiske

over for den stedmoderlige behandling af dækningsafgiften, der ikke er omfattet af de

samme overgangsordninger som ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Det gælder særligt i forhold til den skatterabat, som de øvrige ejendomsskatter vil være

omfattet af, når de nye ejendomsvurderinger træder i kraft. For virksomhedernes beta-

ling af grundskyld betyder skatterabatten således, at virksomheder, der oplever at

grundskylden stiger, får en skatterabat svarende til forskellen mellem den nye og den

gamle grundskyld. Denne rabat udfases gradvis over en længere årrække og betyder at

virksomheden får tid til at omstille sig til den nye, højere skatteregning.

Præcis samme skatterabat opfordrer DI til, at man også indfører for dækningsafgiften,

sådan at ingen virksomhed kan opleve at dækningsafgiften på ét enkelt år bliver 5- eller

10-doblet. Og ligesom man politisk har valgt at gøre for privatpersoner, så kan skattera-

batten for erhvervsejendomme være en samlet skatterabat, der dækker både ændringer i

dækningsafgift og grundskyld. Det giver også en mere ens behandling af virksomhe-

derne, uanset hvilken af de to ejendomsskatter, der stiger.

DI’s ønske om en skatterabat, der dækker alle virksomhedernes ejendomsskatter er som

nævnt ikke nyt, men behovet er blevet større efter at partierne bag boligaftalen i 2021

valgte at ændre udskrivningsgrundlaget for dækningsafgiften. Hvor afgiften hidtil er ble-

vet opkrævet på baggrund af den såkaldte ’forskelsværdi’, som var et estimat af selve

bygningsværdien, så skal afgiften fremover opkræves på baggrund af grundværdien

–

li-

gesom grundskylden.

Det var fornuftigt at skifte beskatningsgrundlag, da det i praksis har vist sig særdeles

vanskeligt at vurdere, hvad en erhvervsbygning er værd, ligesom der med det nye skatte-

grundlag ikke længere er negative skattemæssige incitamenter til bygningsforbedring og

energirenovering mv. Men når man både skifter udskrivningsgrundlag og samtidig får

nye vurderinger, vokser sandsynligheden for, at nogle virksomheder vil opleve en dra-

matisk skattestigning fra ét år til det næste. Kun en skatterabat som den DI foreslår, kan

beskytte virksomhederne mod den situation.

DI har ikke i denne omgang yderligere bemærkninger til lovforslaget, men ser frem til en

konstruktiv dialog herom.

Med venlig hilsen

Bo Sandberg

Skatteøkonom

Jacob Bræstrup

Skattepolitisk chef

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Fuldmægtig Sebastian Arnberg

Skatteministeriet

Ejendomme, Boer og Gevinster

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

29. september 2021

KAP/krnio

J.nr. 2021 - 3276

Kære Sebastian Arnberg

Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har modtaget udkast til forslag til lov

om Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig

opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurde-

ringer m.v. i høring.

Sekretariatet har til opgave at vurdere, om ministeriet på tilstrækkelig vis har be-

skrevet lovforslagets implementeringskonsekvenser, og om lovforslaget efterlever

principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Gennemgangen af lovforslaget gi-

ver på det foreliggende grundlag anledning til følgende bemærkninger:

Vurdering af offentlige implementeringskonsekvenser

Et lovforslags implementeringskonsekvenser skal være velbelyste med henblik på

at understøtte, at lovgivningen efter vedtagelse kan administreres hensigtsmæssigt

og understøttes digitalt.

Sekretariatet bemærker, at Skatteministeriet ikke har angivet en vurdering af lov-

forslagets implementeringskonsekvenser. Sekretariatet har således ikke på grund-

lag af det tilgængelige materiale kunnet foretage en nærmere vurdering af balancen

mellem hensynet til administrerbarhed og betydningen for borgerne ved de fore-

slåede ordninger.

Henset til dette forhold skal sekretariatet derfor tage forbehold for, at høringssva-

ret er udarbejdet uden mulighed for at vurdere et udkast til beskrivelse af forsla-

gets implementeringskonsekvenser, hvorfor det ikke nødvendigvis har været mu-

ligt at forholde sig til alle detaljer i de foreslåede ordninger.

Sekretariatet vurderer, at de foreslåede ordninger i flere tilfælde kan have negative

implementeringskonsekvenser eksempelvis i form af organisatoriske konsekven-

ser, behov for nye arbejdsgange til sagsbehandling, kontrol og lignende eller i

form af behov for tilvejebringelse af it-understøttelse.

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 2

Omvendt finder sekretariatet, at de foreslåede ordninger kan have positive imple-

menteringskonsekvenser ved deres betydning for borgerne i form af øget klarhed

om grundlaget for fremtidige vurderinger mv.

På denne baggrund finder sekretariatet, at Skatteministeriet bør anføre en nær-

mere vurdering og beskrivelse af implementeringskonsekvenserne ved de foreslå-

ede ordninger og herunder navnlig redegøre for den foretagne afvejning mellem

det foreslåedes administrerbarhed og betydningen for borgernes retssikkerhed.

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning

skal beskrives i bemærkningerne til et lovforslag, og en eventuel fravigelse af prin-

cipperne skal begrundes.

Sekretariatet bemærker, at Skatteministeriet ikke har angivet en vurdering af, om

forslaget er i overensstemmelse med de syv principper for digitaliseringsklar lov-

givning.

Sekretariatet finder, at lovforslaget på flere punkter bidrager til afklaring i overens-

stemmelse med princip #1 om enkle og klare regler.

Sekretariatet finder videre, at den foreslåede ordning om harmonisering af betin-

gelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse i overensstemmelse med prin-

cip #4 bidrager til øget sammenhæng på tværs.

Der henvises i øvrigt til

digst.dk/dkl

samt

Vejledning om digitaliseringsklar lovgiv-

ning,

ligesom I naturligvis er velkomne til at kontakte sekretariatet for råd og vej-

ledning.

Med venlig hilsen

Kristoffer Nilaus Olsen

Chefkonsulent

T +45 41 78 60 34

E [email protected]

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren



L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected]

[email protected], [email protected]

1 - ERST Høring ([email protected])

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. Forslag til om ændring af lov om kommunal ejendomsskat,

ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (J.nr. 2021-2076)(ERST Sagsnr: 2021 -

23558)

Sendt:

11-10-2021 14:40

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Kære SKM

NB: Vi beklager den forsinkede fremsendelse.

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. Forslag til om ændring af lov om kommunal ejendomsskat,

ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (J.nr. 2021-2076)

Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven,

dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til

Skatteministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Administrative konsekvenser

OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet virksomheder kan

anmode om at få justeret grundlaget for dækningsafgiftspligten, såfremt en ejendomsanvendelse er skiftet. Disse

konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

Skatteministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de konkrete

ændringer i lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil.

OBR minder om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske

konsekvensvurderinger og Vejledning om principper for agil erhvervsrettet regulering, bør sendes i høring hos OBR

så vidt muligt 6 uger før den offentlige høring. OBR skal således dels vurdere de administrative konsekvenser for

erhvervslivet og dels screene for ministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.

Erhvervsrettet regulering sendes i præhøring hos OBR via

[email protected].

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Aslak Alexander Schou Nalepa

Fuldmægtig

Tlf. direkte 35291420

E-post

[email protected]

Med venlig hilsen

Aslak Alexander Schou Nalepa

Fuldmægtig

ERHVERVSSTYRELSEN

Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger

Dahlerups Pakhus

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291420

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag

for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

Kopi til: [email protected] og [email protected]

J.nr. 2021-2076

Høring vedr. forslag til ændring af lov

om kommunal ejendomsskat, ejendoms-

vurderingsloven, dødsboskatteloven og

skatteforvaltningsloven

Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til udkastet til

lovforslag. Vores bemærkninger til forslaget vedrører fastsættelsen af dæknings-

afgiftspromiller og stigningsbegrænsningen for dækningsafgiften.

For banker og realkreditinstitutter, der skal yde lån til erhvervsejendomme, er det

vigtigt, at der er gennemskuelighed og forudsigelighed omkring beskatningsfor-

holdene. Usikkerhed og uklarhed om dette påvirker attraktiviteten og værdisæt-

ningen af ejendommene.

Vi ser nogle problemer i, at man begynder at fastsætte afgiftssatser, uden at be-

regningsgrundlaget - de nye vurderinger for erhvervsejendomme

–

er klar. For

den enkelte ejer af en erhvervsejendom vil der være stor usikkerhed knyttet til be-

skatningen af ejendommen. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger:

Som

følge af, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgift er ændret fra forskelsværdi

til grundværdi, vil dækningsafgiften kunne ændre sig væsentligt fra 2021 til 2022.

Derudover er metoden til fastsættelse af 2021-grundværdierne anderledes end

metoden til fastsættelse af 2012-grundværdierne, hvilket i nogle tilfælde vil med-

føre store forskelle i den foreløbige og den endelige opkrævning af dækningsaf-

gift. Den endelige dækningsafgift vil først være kendt på det tidspunkt, hvor den

nye ejendomsvurdering er udsendt.

Lovforslaget giver mulighed for, at den opkrævede dækningsafgift kan stige op

til 30 pct. fra 2021 til 2022. De øgede omkostninger kan have stor betydning for

den enkelte virksomhed, f.eks. mindre butikker, hvor stigninger i dækningsafgiften

kan slå igennem i lejen. En væsentlig stigning kan også påvirke værdien af en

ejendom negativt, hvilket kan få betydning for belåningsmulighederne for ejeren

af ejendommen. Der vil gå en årrække, før vurderingerne er klar, hvor opkræv-

ningen af dækningsafgiften er foreløbig, hvorfor der for nogle ejendomme kan

vente en stor ekstraregning, når den nye vurdering ligger klar.

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

Høringssvar

30. september 2021

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Det er derfor vigtigt, at man prioriterer en færdiggørelse af erhvervsvurderin-

gerne, så der kan skabes klarhed om beregningsgrundlaget for dækningsafgif-

ten.

Med venlig hilsen

Dorte Lomholt

Direkte: 61303643

Mail: [email protected]

Høringssvar

30. september 2021

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected], [email protected], [email protected]

[email protected] (Ministerbetjening (FT))

Finanstilsynet - Ministerbetjening ([email protected])

VS: Høring over forslag til om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven,

dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven

Sendt:

07-09-2021 10:14

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Kære Sebastian og Amalie

Finanstilsynet har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Victor Saxlund

Fuldmægtig, cand. jur

Juridisk kontor

__________________________________________________

Århusgade 110, 2100 København Ø

Direkte tlf.: +45 33 55 83 37

mailto:[email protected]

www.finanstilsynet.dk

_________________________________________________

Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine

personoplysninger på vores hjemmeside

https://www.finanstilsynet.dk/Kontakt/Privatlivspolitik

Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl,

bedes du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har

modtaget denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution af denne e-mail være ulovlig.

Fra:

SEKO5-Postkasse <[email protected]>

Sendt:

6. september 2021 08:49

Til:

Ministerbetjening (FT) <[email protected]>

Emne:

VS: Høring over forslag til om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven,

dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven

Fra:

Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <[email protected]>

Sendt:

3. september 2021 17:51

Til:

SEKO5-Postkasse <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven,

dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven

---------- Forwarded message ---------

From: Amalie Hedeager Bruun <[email protected]>

Date: Fri, 03 Sep 2021 18:21:28 +0200

Subject: Høring over forslag til om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og

skatteforvaltningsloven

To: "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, Retssikkerhed

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,

"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,

"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,Foreningen af Danske

Skatteankenævn (FDS)<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,

"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,

"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, Skatteankestyrelsen

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>,

"[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]"

<[email protected]>, Jesper Kiholm Andersen <[email protected]>,Vurderingsankenævnsforeningen (VAF)

<[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>, "[email protected]" <[email protected]>

Til høringsparterne

Hermed fremsendes forslag til om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven,

dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven i ekstern høring.

Der vedhæftes:

- Lovforslag

- Resumé

- Høringsbrev

- Høringsliste

Eventuelle bemærkninger skal være Skatteministeriet i hænde senest den

1. oktober 2021.

Med venlig hilsen

Amalie Hedeager Bruun

Fuldmægtig

Ejendomme, Boer og Gevinster

Tel.

Mail

+45 72 37 03 86

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

3. oktober 2021

Høringssvar til udkast til ændring af lov om kommunal ejendomsskat,

ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven

Skatteministeriet har den 3. september 2021 fremsendt ovenstående lovforslag.

Vi har gennemgået det, og det giver os anledning til følgende bemærkninger.

Vi vil til at starte med gerne kvittere for, at Skatteministeriet fremsætter forslag til

lovændring omkring udvidelse af parcelhusreglen. Det er et forslag, som vi bragte til

skatteminister Karsten Lauritzen i april 2018, og vi vil således gerne udtrykke

tilfredshed omkring, at det indgår i lovforslaget.

Lovforslaget indeholder desuden en ændring af gældende ret for så vidt angår

dækningsafgifter for 2022 og frem.

Lovforslaget indeholder således en ny dækningsafgiftspromille samt regler for

stigningsbegrænsning og bundgrænse for foreløbig erhvervsdækningsafgift.

Lovforslaget bliver fremsat som følge af boligskatteforliget i foråret 2019, hvorefter nye

boligskatteregler skulle træde i kraft i 2021. Denne aftale blev genforhandlet i 2020,

hvorefter forligspartierne blev enige om, at man i 2021 skulle fastsætte konkrete

erhvervsdækningsafgiftspromiller for 2022.

Det fremgår af den politiske aftale fra 2020, at de kommunale dækningsafgiftssatser

ikke kan sættes op i 2021-2028.

I forhold til den politiske aftale fra 2020, hvor det fremgår, at de kommunale

dækningsafgiftssatser ikke kan sættes op i 2021-2028, undrer det os, at det i bilag 2

fremgår, at man i nogen kommuner får mulighed for at sætte dækningspromillen op. Vi

kan fx nævne København, som går fra 9,8 til 10. Vi er opmærksomme på, at den

enkelte kommune ikke behøver at have en høj så dækningspromille, som det fremgår

af bilag 2. Det virker dog i modstrid med den politiske aftale, at kommunerne får

mulighed for at sætte dækningspromillen op.

Det er desuden kritisabelt, at Skatteministeriet sender et lovforslag i høring, hvor det

fremgår, at bilag 1 tilgår. Vi har på den måde ikke nogen reel chance for at afgive

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

bemærkninger til det punkt. Skatteministeriet burde i stedet afvente færdiggørelsen af

informationen, før lovforslag blev sendt i høring.

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Skattechef

Side 2

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

Høringssvar til forslag om ændring af lov om kommu-

nal ejendomsskat mv

Skatteministeriet har den 6. september 2021 fremsendt høring over udkast til

forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvur-

deringsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af

dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af

dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.).

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om kompensation til boligejerne og fort-

sat tryghed om boligbeskatningen af 15. maj 2020 mellem regeringen og Ven-

stre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Liberal

Alliance.

KL bemærkninger til lovforslaget fremgår neden for. I det omfang bemærknin-

gerne giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står vi til rådighed ift.

en fortsat dialog.

3.1.1. Nye dækningsafgiftspromiller for 2022

I lovforslaget foreslås det,

at det samlede provenu for erhvervsdækningsaf-

giften for 2022 skal svare til provenuet i 2014 (BNP-korrigeret til forventet

2022-niveau) justeret for ændringer i erhvervsdækningsafgiftspromillerne fra

og med skatteår 2017. I afsnit

4. Økonomiske konsekvenser og implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige

forventes det samlede provenu fra er-

hvervsdækningsafgift at blive 3,1 mia. kr. i 2022.

KL bemærker,

at det skønnede provenu er ca. 0,8 mia. kr. højere end kom-

munernes indtægter i budget 2021. Merprovenuet tilfalder de op til 37 kom-

muner, som opkræver erhvervsdækningsafgift i 2022,

jf. kommunetabel i ud-

kast til bilag 2 i lovforslaget.

Det forudsættes, at kommunernes samlede blok-

tilskud i aftale om kommunernes økonomi for 2023 sænkes tilsvarende. Det

sænkede bloktilskud fordeles mellem alle 98 kommuner efter befolkningsan-

del.

KL bemærker,

at forslaget dermed har fordelingsmæssige konsekvenser for

kommunernes økonomi.

KL bemærker

herudover, at de forudsatte erhvervsdækningsafgiftspromiller i

lovforslaget er baseret på skøn for kommende vurderinger for grundværdier

for erhvervsejendomme pr. marts 2021. Skatteministeriet har tidligere orien-

teret om, at udsendelsen af erhvervsvurderinger skal trykprøves i løbet af ef-

teråret 2021. KL har ikke noget grundlag for at vurdere, om de anvendte skøn

til at opgøre promillerne i lovforslaget er tilstrækkeligt robuste til at afspejle de

endelige vurderinger i de enkelte kommuner. Det kan medføre en uhensigts-

mæssig budgetusikkerhed for de kommuner, som opkræver dækningsafgift.

Dato: 4. oktober 2021

Sags ID: SAG-2021-00838

Dok. ID: 3133588

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 5

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

KL foreslår

på den baggrund, at det anvendte beskatningsgrundlag evalueres,

når de endelige erhvervsvurderinger foreligger mhp. at undgå væsentlige util-

sigtede forskydninger af kommunernes indtægtsgrundlag.

KL bemærker

herudover, at et antal kommuner forventes at afskaffe eller

sænke erhvervsdækningsafgiftspromillen ifm. budgettet for 2022. De forelø-

bigt angivne promiller i lovforslaget bør korrigeres for kommunalbestyrelser-

nes ændringer fra 2022.

I lovforslaget foreslås det videre,

at fastsatte kommunespecifikke dæknings-

afgiftspromiller for offentlige ejendomme fastsættes, så provenuet for 2022

svarer til provenuet for 2021.

KL bemærker,

at kommunerne til og med 2021 har opkrævet offentlig dæk-

ningsafgift for hhv. grundværdier og forskelsværdier med forskellige beskat-

ningsgrundlag og promiller. Hidtil er de anvendte promiller efter lov om kom-

munal ejendomsskat opgjort som en funktion af den af kommunalbestyrelsen

fastsatte promille til opkrævning af grundskyld for øvrige ejendomme for alle

kommuner. Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, hvorvidt det ligeledes vil

være tilfældet fremadrettet.

I lovforslaget foreslås det

at justere den gældende regel om, at kommunalbe-

styrelserne for skatteårene 2021-2028 hverken for erhvervsejendomme eller

offentlige ejendomme kan fastsætte promillerne for dækningsafgift højere end

promillerne for skatteåret 2020, således at kommunalbestyrelserne for 2023-

2028 ikke vil skulle kunne fastsætte højere dækningsafgiftspromiller end dæk-

ningsafgiftspromillerne for 2022 for erhvervsejendomme eller offentlige ejen-

domme.

KL bemærker,

at Næstved og Odense kommuner sænkede erhvervsdæk-

ningsafgiften i 2021. Herudover forventes et antal kommuner at sænke pro-

millen ifm. budgettet for 2022. Efter de gældende regler medfører det en mu-

lighed for at hæve erhvervsdækningsafgiften op til niveauet i 2020 for de på-

gældende kommuner.

Med lovforslaget ændres udgangspunktet fra 2020 til 2022. Forslaget medfø-

rer dermed, at de pågældende kommunalbestyrelser ikke længere har mulig-

heden for at hæve erhvervsdækningsafgiften til niveauet i 2020 frem til og med

2028.

I lovforslaget foreslås det,

at de nye dækningsafgiftspromiller skal gælde fra

skatteåret 2022. Skatteministeriet har oplyst, at forslaget forventes 3. be-

handlet i december 2021.

KL bemærker,

at det ikke er hensigtsmæssigt at Folketingets behandling af

lovforslaget er forudsat afsluttet kort forud for den foreslåede ikrafttrædelse

pr. 1. januar 2022.

Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at kommunerne ifølge lov om kommu-

nal ejendomsskat senest skal vedtage budgetterne for 2022 den 15. oktober

2021, herunder promillen for dækningsafgift for erhvervsejendomme. Tidspla-

nen for behandlingen i Folketinget set i sammenhæng med en ændring af be-

skatningsgrundlaget fra forskelsværdi til grundværdi med lov nr. 291 af

Dato: 4. oktober 2021

Sags ID: SAG-2021-00838

Dok. ID: 3133588

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 5

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

27/02/2021 betyder, at kommunerne som opkræver dækningsafgift reelt ikke

kender størrelsen af deres indtægter i 2022 forud for vedtagelsen af budget

2022. Det er ikke hensigtsmæssigt ift. kommunernes samlede prioriteringer

ifm. budget 2022.

Denne uklarhed medfører ligeledes, at den enkelte kommunalbestyrelse ikke

har haft et lovfastsat grundlag for at vurdere de foreslåede forhøjelser af er-

hvervsdækningsafgiften. Det har medført, at eventuelle overvejelser om helt

eller delvis ønskes at imødegå de foreslåede forhøjelser ved at sænke er-

hvervsdækningsafgiften forud for vedtagelse af budget 2022.

KL bemærker

for en god ordens skyld, at Skatteministeriets departement og

Skatteforvaltningen har understøttet KL og kommunerne i det omfang det har

været muligt under de givne vilkår. Det er dog klart, at uden Folketingets be-

handling af lovforslaget udestår de væsentligste usikkerheder. KL kvitterer for

det fortsatte samarbejde.

3.1.2. Stigningsbegrænsningsregel for foreløbig opkrævning af er-

hvervsdækningsafgift fra 2022

I lovforslaget fremgår det,

at der i februar 2021 er vedtaget en omlægning af

dækningsafgiften, så beskatningsgrundlaget for dækningsafgift fra 2022 er

grundværdien,

jf. ovenfor.

Efter de gældende regler fastsættes en foreløbig

rate på grundlag af den seneste forudgående offentliggjorte almindelige vur-

dering eller en eventuel senere omvurdering. Som følge af, at beskatnings-

grundlaget for dækningsafgift er ændret fra forskelsværdi til grundværdi, vil

dækningsafgiften kunne ændre sig væsentligt fra 2021 til 2022.

Det foreslås, at der indføres en stigningsbegrænsningsregel for den foreløbige

opkrævning af dækningsafgift, så opkrævningen maksimalt vil kunne stige

med 30 pct. for en ejendom i forhold til dækningsafgiften for 2021. Derudover

foreslås det, at der indføres en bundgrænse, så den foreløbige opkrævning af

dækningsafgift ikke vil kunne falde i forhold til 2021-dækningsafgiften.

KL tager til efterretning,

at det kan være et hensyn at sikre, at opkrævet dæk-

ningsafgift forud for udsendelse af nye erhvervsvurderinger ikke varierer mar-

kant. KL forudsætter, at Skatteministeriet har afklaret med kommunernes le-

verandør af it-system til at beregne og opkræve dækningsafgift (KMD), at ord-

ningen kan implementeres teknisk.

3.1.4 Ændret opkrævningstidspunkt for dækningsafgift i 2022

I lovforslaget fremgår det,

at omlægningen fra forskelsværdi til grundværdi

træder først i kraft den 1. januar 2022, og der foreslås med dette lovforslag

fastsat kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller for 2022, som først vil

være endeligt fastlagt ved dette lovforslags forventede vedtagelse i december

2021. Det vil derfor ikke være muligt at understøtte foreløbig opkrævning af

dækningsafgift for 2022 med forfaldstid i januar 2022, da PBS-opkrævningen

vil skulle være sket inden lovens ikrafttræden.

Det foreslås derfor, at den første foreløbige dækningsafgiftsrate for 2022 tid-

ligst vil skulle kunne opkræves med forfaldstid i marts 2022.

Dato: 4. oktober 2021

Sags ID: SAG-2021-00838

Dok. ID: 3133588

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 5

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

Forslaget vil medføre en tidsmæssig forskydning af betalingen i de kommu-

ner, der opkræver dækningsafgift, der ikke vurderes at have nævneværdige

provenumæssige konsekvenser.

Ejere af ejendomme beliggende i de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen

har bestemt, at dækningsafgift opkræves foreløbigt med forfaldstid i januar,

vil dermed i 2022 opleve at modtage en skattebillet i slutningen af 2021, hvor-

med der ikke opkræves dækningsafgift. I starten af 2022 vil ejerne af ejen-

domme i disse kommuner herefter modtage en opkrævning af den første fo-

reløbige dækningsafgiftsrate for 2022 med forfaldstid i marts 2022.

KL bemærker,

at lovbehandlingen medfører, at første rate opkrævet dæk-

ningsafgift i 2022 udskydes fra ca. januar til marts. Det er ikke hensigtsmæs-

sigt. Det tages til efterretning, at udskydelsen udgør en nødvendig nødløsning

givet tidsplanen for lovprocessen. For en god ordens skyld bemærkes det, at

den udskudte opkrævning udgør over 1 mia. kr..

KL bemærker

herudover, at det pba. drøftelser med kommunernes leverandør

af ejendomsskattesystemet ESR samt Skatteministeriet herudover forventes

en efteropkrævning af dækningsafgift for offentlige ejendomme, når der fore-

ligger et vedtaget lovforslag.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

I lovforslaget fremgår det,

at de implementeringsmæssige konsekvenser ude-

står.

KL bemærker,

at der pågår en løbende dialog med hhv. Skatteministeriet,

KMD og kommunerne m.fl. om et antal praktiske forhold vedrørende lovforsla-

get.

Lovforslaget har administrative konsekvenser for kommunerne. Forslaget

medfører bl.a. udgifter forbundet med, at KMD skal tilrette ejendomsskattesy-

stemet ESR. KL forudsætter, at Skatteministeriet understøtter dette arbejde.

Herudover medfører lovforslaget behov for at udsende en ekstra ejendoms-

skattebillet til hhv. erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner. Det er ikke

afklaret i hvilket omfang denne udsendelse medfører manuel sagsbehandling.

Endelig må det forventes, at den ændrede opkrævning af dækningsafgift fra

2022 bl.a. medfører behov for at orientere betalere af dækningsafgift samt

flere henvendelser til kommunerne.

KL imødeser

den økonomiske høring om lovforslaget.

Øvrige forhold

KL bemærker

endeligt, at den ændrede beskatning fra forskelsværdi til grund-

værdi for erhvervsdækningsafgift kan medføre behov for bl.a. at foretage kon-

sekvensrettelser til § 6 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner

ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.

Med venlig hilsen

Max Nielsen

Dato: 4. oktober 2021

Sags ID: SAG-2021-00838

Dok. ID: 3133588

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 5

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

Chefkonsulent

Dato: 4. oktober 2021

Sags ID: SAG-2021-00838

Dok. ID: 3133588

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 5

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

1. oktober 2021

1 af 5

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Sebastian Arnberg og Amalie Hedager Bruun

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected], [email protected]

[email protected]

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat,

ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af

dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af

dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.), j.nr. 2021-

2076.

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov

om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og

skatteforvaltningsloven, som er sendt i høring den 6. september 2021.

Vores bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden høringssvar fra SEGES.

1. Uændret kategorisering i forbindelse med jordfordelingsprojekter mv., jf.

ejendomsvurderingsloven § 6

Landbrug & Fødevarer ønsker indledningsvist at fremhæve en problematik vedr. omvurdering i

ejendomsvurderingsloven § 6. Ændringsforslaget er således ikke direkte relateret til de foreslåede

ændringer i nærværende lovforslag. Af hensyn til gennemførelse af projekter, der skal tilgodese

internationale forpligtelser og nationale interesser vedrørende natur, miljø og klima, foreslår Landbrug

& Fødevarer dog nedenstående ændring af omvurderingsbestemmelsen i § 6. Problemstillingen

vurderes både at være relevant, nødvendig og aktuel.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at § 6 ændres, så en ejendom, der hidtil har været vurderet som

landbrugs- og/eller skovejendom. ikke omvurderes, hvis ejer af ejendommen har deltaget i

jordfordelinger, vådområdeprojekter og visse mageskifter.

Problemet er, at den nuværende formulering, reelt kan være en hæmsko for incitamentet til

deltagelse i f.eks. jordfordelingsprojekter og lign. projekter med et klart klima, natur- og miljøhensyn

for øje.

Med den forslået ændring sikres det, at ejere af ejendommen, der ved vurderingen den 1. marts 201

blev – og senere bliver – vurderet som landbrugs- og skovejendomme, ikke risikerer, at deres

ejendom kategoriseres som andet en landbrugs- eller skovejendom, hvis vedkommende deltager i

jordfordeling, vådområdeprojekter og visse mageskifter mv.

Det bemærkes, at der – på baggrund af samme hensyn – blev ændret i formuleringen af

overgangsordningen i § 83 ved lov nr. 291 af 27. februar 2020, hvor nedenstående ordlyd blev indsat

som 6.-8. pkt.:

”Er ejendommens grundareal eller anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder ændret som følge af en

jordfordelingssag eller salg i henhold til jordfordelingsloven, medfører en sådan ændring ikke, at

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 5

ejendommen skal vurderes efter denne lov. Tilsvarende gælder, hvor ejendommens grundareal eller

anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder er ændret som følge af et mageskifte, hvis der er tale om

en enkelt handel med ubebyggede arealer indgået mellem to parter og et vederlag for arealet højst

udgør 10.000 kr. Er en ejendoms anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder ændret som følge af

deltagelse i et projekt, der skal tilgodese internationale forpligtelser og nationale interesser

vedrørende natur, miljø og klima, og tinglyses der en rådighedsindskrænkning, medfører ændringen

i anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder ikke, at ejendommen skal vurderes efter denne lov.”

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

”Den

foreslåede ændring vil sikre, at en ejendomsejer kan deltage i jordfordelinger, mageskifter og

projekter, der skal tilgodese internationale forpligtelser og nationale interesser vedrørende natur,

miljø og klima, uden at ejendommen vil skulle vurderes ud fra en anden kategori end den kategori,

ejeren har valgt efter overgangsordningen, så deltagelse i sådanne projekter samt jordfordelinger og

bytte af ubebyggede arealer ikke fravælges på grund af de skattemæssige konsekvenser, en sådan

ændret kategorisering kan medføre.”

Landbrug & Fødevarer håber, at Skatteministeriet kan se hensigtsmæssigheden i, at muligheden for

at bevare kategoriseringen ikke alene bør være i forbindelse med overgangsordningen. Det bør

tilsvarende indarbejdes som en generel sikring, af hensyn til at bevare incitamentet til opfyldelse af

forpligtelser relateret til natur, klima og miljø.

2. Høringsforslagets § 1, nr. 1 vedr. videreførelse af fritagelse for grundskyldsstigninger ved

afståelse til ægtefælle, jf. lov om kommunal ejendomsskat § 8 A

Det følger af nærværende høringsforslag, at en meddelt fritagelse for stigning i grundskylden ikke

bortfalder som følge af ejerens afståelse af ejendommen til dennes ægtefælle.

Landbrug & Fødevarer bakker op om en sådan ændring, der sikrer, at ægtefællen stilles som ejeren

i forbindelse med en overdragelse. Landbrug & Fødevarer foreslår, at kredsen udvides, således, at

en meddelt fritagelse for stigning i grundskylden heller ikke bortfalder som følge ejerens (eller ejerens

bos) afståelse af ejendommen til den successionsberettiget kreds efter aktieavancebeskatningsloven

§ 34 og kildeskatteloven § 33 C, dvs. børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes

børnebørn og i visse tilfælde en samlever. En sådan ændring vil være både formålstjenlig og

hensigtsmæssig, idet det ikke bør være afgørende for niveauet for grundskyldsbetalingen om f.eks.

ejer er død før eller efter, at ændringen af lokalplanen er trådt i kraft.

3. Høringsforslaget § 2, nr. 9 om blandede ejendomme

Med høringsforslaget foreslås det at indsætte en ny bestemmelse i ejendomsvurderingslovens § 35

a, hvorefter der

”For ejendomme, der anvendes til såvel boligformål som erhvervsmæssige formål,

anvendes den seneste ansatte ejendomsværdi efter § 88.”

Af bemærkningerne fremgår det, at baggrunden er, at en fordeling af den samlede ejendomsværdi

for blandede ejendomme på henholdsvis boligdel og erhvervsdel hidtil er blevet anvendt i en række

skatteregler på ejendoms- og erhvervsområdet. Det fremgår, at Skatteforvaltningen har et problem,

når der ikke længere ansættes ejendomsværdier på blandet benyttede ejendomme, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 2, idet ejendomsværdien anvendes i forbindelse med andre beskatningsregler, som derved

kommer til at mangle et beregningsgrundlag.

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 3 af 5

Landbrug & Fødevarer finder det interessant, at det af bemærkningerne fremgår, at der efter

lovforslagets vedtagelse vil blive igangsat en undersøgelse af mulighederne for at indføre en mere

permanent løsning.

Landbrug & Fødevarer har usædvanlig stor forståelse for denne problemstilling, og skal derfor på

denne baggrund foreslå, at § 35 a, herunder eventuelt mere permanente løsninger, udvides til også

at omfatte følgende ejendomme, der ligeledes er afhængig af den offentlige vurdering:

•

Ejendomme der ejes af andelsselskaber

Andelsforeningerne er formuebeskattet og anvender derfor ejendomsværdien (den offentlige

vurdering) i forbindelse med den årlige beskatning. Ejendommen udgør det primære

beskatningsgrundlag i et andelsbeskattet selskab. Har de ikke en årlig vurdering, har de – ligesom

blandede

ejendomme

–

heller

ikke

noget

beskatningsgrundlag.

Alternativt

skal

andelsselskaberne have assistance fra revisor eller anden rådgiver til angivelse af værdien. Det

er både omkostningsfuldt, administrativt bebyrdende og retssikkerhedsmæssigt uforsvarligt.

Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at den foreslået § 35a udvides, således at andelsforeninger

– ligesom de blandet benyttede ejendomme – kan anvende ejendomsvurderingsloven § 88,

hvorefter vurderingerne pr. 1. oktober 2018, 2019 og 2020 fastsættes på baggrund af reglerne i

den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Landbrug & Fødevarer har tidligere i andre høringer fremhævet samme problematik. Der henvises

bl.a. til Landbrug & Fødevarers høringssvar til L 71 2019/20 (forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat og

skatteforvaltningsloven). Skatteministeriet har tidligere svaret, at forslaget vil indgå i de videre

overvejelser om fastsættelse af ejendomsværdier i de nævnte tilfælde. Det kunne passende være

nu.

•

Landbrugs- og skovejendomme

Praksis for værdiansættelse af fast ejendom ved generationsskifte har i en meget lang årrække

været baseret på den offentlige ejendomsvurdering. Det har sikret forudberegnelighed,

retssikkerhed og i høj grad bidraget til den nødvendige administrative enkelthed.

I forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2016 var det forudsat, at der for alle ejendomme

skulle sikres periodiske vurderinger, så praksis for værdiansættelse ved generationsskifte kunne

videreføres på et fast og forudberegneligt grundlag. Af administrative grunde valgte man med den

nye ejendomsvurderingslov alligevel at ophøre med udarbejdelse af periodiske vurderinger af

landbrugs- og skovejendomme mv. I stedet blev der indført en særlig adgang til ad hoc-

vurderinger til brug for generationsskifte mv.; de såkaldte ”§ 11-vurderinger”.

Problemstillingen blev yderligere intensiveret, da periodiske vurderinger af erhvervsejendomme

også blev udtaget med lovforslaget om fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme, jf.

Skatteministeriets j. nr. 2020-5183.

Landbrug & Fødevarer har siden ejendomssvurderingslovens tilblivelse været kritiske overfor den

nye model, og er derfor i løbende dialog med Skatteministeriet med henblik på at etablere faste

vurderingskriterier og en transparent dataopsamling. Alt sammen til gavn for fremtidens

retssikkerhed og forudberegnelighed ved generationsskifte af landbrugs- og skovejendomme mv.

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 4 af 5

Det bør endvidere ikke overses, at det i 2016-forliget og efterfølgende i lovbemærkningerne til

den nugældende ejendomsvurderingslov er forudsat, at den hidtidige praksis for

værdiansættelse af fast ejendom ved generationsskifte skulle fortsættes.

Landbrug & Fødevarer har forståelse for, at Skatteministeriet ønsker at bevare fokus på

ejerboligvurderingerne og derfor ikke kan implementere et IT-system, der genindfører periodiske

vurderinger for landbrugs- og skovejendomme på kort tid. Det betyder samtidig, at arbejdet med

henblik på den omtalte retssikkerhed og forudberegnelighed trækker i langdrag.

I forhold til blandet benyttede ejendomme lægger Skatteministeriet nu med nærværende forslag

op til, at der skal findes en løsning, fordi der – også for disse ejendomme – mangler et

beskatningsgrundlag. Landbrug & Fødevarer bemærker, at mange landbrug reelt ville falde under

definitionen ”blandede ejendomme”, da forretningskonceptet på en bedrift f.eks. ofte udgør et

gårdmejeri, en adventurepark, bed & breakfast, restaurant, gårdbutik, campingplads eller

lignende parallelt med landbrugsdrift og privat beboelse. Havde der ikke været landbrug, havde

det således været en blandet benyttet ejendommen med erhverv og bolig ligesom f.eks. den

lokale tømrermester, der har værksted og bolig på samme matrikel.

Sammenfattende er situationen mellem blandet benyttede ejendomme og landbrugs- og

skovejendomme kort sagt sammenlignelig. På den baggrund foreslår Landbrug & Fødevarer, at

den foreslået § 35 a udvides, således at også landbrugs- og skovejendomme kan anvende

ejendomsvurderingsloven § 88, hvorefter vurderingerne pr. 1. oktober 2018, 2019 og 2020

fastsættes på baggrund af reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste

ejendomme.

Udvidelse af parcelhusreglen, hvor der er anmodet om udstykning

Landbrug & Fødevarer bakker op om at udvide parcelhusreglen, så en ejer, der dør efter at have

anmodet om udstykning, men før udstykningssagen er færdigbehandlet, ikke vil skulle beskattes af

fortjenesten.

Landbrug & Fødevarer støtter endvidere udvidelsen, jf. SEGES forslag som er fremsendt parallelt

med nærværende høringssvar. SEGES foreslår indført tilsvarende bestemmelser i hhv.

Ejendomsavancebeskatningsloven

Dødsboskatteloven

for

ejendomme

omfattet

Ejendomsavancebeskatningslovens § 9, da det ikke fremgår af lovforslaget, at der er taget højde for

den tilsvarende problemstilling i relation til disse ejendomme.

Landbrug & Fødevarer mener, der bør være tilsvarende skattefrihed i de tilfælde, hvor ejeren enten

er flyttet på plejehjem eller afgået ved døden, inden udstykningssagen er færdigbehandlet.

Ændringer til skatteforvaltningsloven

Af lovforslagets s. 32 følger, at reglerne foreslås harmoniseret, ”… så samme skønsmargin på

plus/minus 20 pct., som allerede i dag gælder for klagemyndighedernes behandling af en klage,

udvides til at gælde for Skatteforvaltningens ordinære genoptagelse. Forslaget indebærer, at det vil

være en betingelse for ordinær genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere

i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Forslaget har desuden

til formål at sikre, at der ikke er forskel på betingelserne for ændring af en vurdering hos

Skatteforvaltningen og hos Skatteankeforvaltningen.”

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 5 af 5

Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at denne del af lovforslaget er retssikkerhedsmæssigt

uforsvarligt. I alle andre skattemæssige sammenhænge er der ingen bundgrænse for regulering af

skattepligtige indkomster/udgifter, hvorfor der i praksis efterreguleres helt ned til få kroner.

Der er staten, der bærer ansvaret og dermed risikoen for, at ejendomsvurderingerne er korrekte.

Derfor bør den enkelte skatteborger også kunne få genoptaget sin vurdering, selv om fejlen ligger

inden for 20 pct. grænsen. En så stor begrænsning i genoptagelsesadgangen som foreslået er en

kæmpe berøvelse af retssikkerheden.

Det bør haves in mente, at der er tale om et helt nyt vurderingsregime, der under tilblivelsen er

underlagt en del kritik i forhold til fejl og mangler. Konsekvensen vil være, at skatteborgeren ikke kan

anmode om genoptagelse, selv om der f.eks. er begået en permanent fejl af teknisk karakter, uagtet

det medfører en stigning på f.eks. 19 pct. af vurderingen.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at der indarbejdes en beløbsmæssig bagatelgrænse på f.eks. 3.000

kr. som alternativ til 20 pct. grænsen. En sådan beløbsgrænse vil være retssikkerhedsmæssig

forsvarlig og bør i øvrigt både gælde ved ordinær genoptagelse, ekstraordinær genoptagelse og

klage.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Maria Eun Elkjær

Chefkonsulent

Erhverv

+45 2939 2503

[email protected]

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Sendt elektronisk til:

[email protected]

1. oktober 2021

SEGES` høringssvar om udkast til lovforslag om ændring af lov om kom-

munal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og

skatteforvaltningsloven, j.nr. 2021-2076.

SEGES takker for at have modtaget udkastet i høring.

Vi har følgende bemærkninger til udkastets enkelte elementer:

§ 2 Ændringer af Ejendomsvurderingsloven

I § 2 foreslås en række ændringer om Ejendomsvurderingsloven.

Selv om der ikke foreslås ændringer af reglerne om omvurdering, jf. Ejendomsvurderingslovens §

6, foreslår SEGES, at der foretages ændringer af omvurderingsreglerne.

Ved lov nr. 291 af 27. februar 2021 blev der ændret på overgangsordningen i § 83, idet der blev

indsat sålydende 6.-8. pkt.:

”Er ejendommens grundareal eller anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder ændret som følge af

en jordfordelingssag eller salg i henhold til jordfordelingsloven, medfører en sådan ændring ikke,

at ejendommen skal vurderes efter denne lov. Tilsvarende gælder, hvor ejendommens grund-

areal eller anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder er ændret som følge af et mageskifte, hvis

der er tale om en enkelt handel med ubebyggede arealer indgået mellem to parter og et vederlag

for arealet højst udgør 10.000 kr. Er en ejendoms anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder æn-

dret som følge af deltagelse i et projekt, der skal tilgodese internationale forpligtelser og nationale

interesser vedrørende natur, miljø og klima, og tinglyses der en rådighedsindskrænkning, medfø-

rer ændringen i anvendelses- eller udnyttelsesmuligheder ikke, at ejendommen skal vurderes ef-

ter denne lov.”

Baggrunden for disse lovændringer var ifølge lovforslaget følgende:

”Af hensyn til gennemførelse af projekter, der skal tilgodese internationale forpligtelser og natio-

nale interesser vedrørende natur, miljø og klima samt infrastrukturprojekter foreslås det, at grund-

arealændringer på mindst 25 m² og ændrede anvendelses- og udnyttelsesmuligheder som følge

af jordfordelinger efter jordfordelingsloven og visse mageskifter ikke vil skulle medføre, at ejen-

dommen falder ud af overgangsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 50 og 51. Samtidigt foreslås

det, at ændrede anvendelses- og udnyttelsesmuligheder som følge af deltagelse i projekter, der

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

skal tilgodese internationale forpligtelser og nationale interesser vedrørende natur, miljø og klima,

ikke vil skulle medføre, at ejendommen falder ud af overgangsordningen.

Den foreslåede ændring vil sikre, at en ejendomsejer kan deltage i jordfordelinger, mageskifter og

projekter, der skal tilgodese internationale forpligtelser og nationale interesser vedrørende natur,

miljø og klima, uden at ejendommen vil skulle vurderes ud fra en anden kategori end den kate-

gori, ejeren har valgt efter overgangsordningen, så deltagelse i sådanne projekter samt jordforde-

linger og bytte af ubebyggede arealer ikke fravælges på grund af de skattemæssige konsekven-

ser, en sådan ændret kategorisering kan medføre.”

De vedtagne lempelser af overgangsordningen sikrer således, at ejendomsejere kan deltage i de

nævnte projekter, uden at deres ejendom omfattet af overgangsordningen falder ud af over-

gangsordningen.

Imidlertid bør det tilsvarende sikres, at ejere af ejendomme, der ved vurderingen pr. 1. marts

2021 blev og ved fremtidige vurderinger bliver vurderet som landbrugs- eller skovejendomme,

ikke risikerer, at deres ejendomme bliver kategoriseret om til f.eks. ejerboliger, hvis ejeren af

ejendommen deltager i jordfordelinger, vådområdeprojekter m.v. og visse mageskifter.

Derfor foreslår SEGES, at Ejendomsvurderingslovens § 6 ændres, således at der ikke sker om-

vurdering af en ejendom, der hidtil har været vurderet som landbrugs- eller skovejendom, hvis

ejeren af ejendommen har deltaget i jordfordelinger, vådområdeprojekter m.v. og visse mageskif-

ter.

§ 3 Ændringer af Dødsboskatteloven

SEGES kan tilslutte sig forslaget om indførelsen af Dødsboskattelovens § 27, stk. 3 om udvidelse

af parcelhusreglen, i de tilfælde hvor der inden dødsfaldet er anmodet om udstykning, da ændrin-

gen betyder at dødsboet efter en person, der er afgået ved døden inden udstykningssagen er

færdigbehandlet, skattemæssigt behandles på samme måde, som de tilfælde hvor ejeren er flyt-

tet på plejehjem af helbredsårsager.

Der er dermed ikke længere forskel på beskatningsreglerne i levende live og i dødsbo, hvilket

SEGES kan støtte op om.

SEGES foreslår dog, at der samtidig indføres tilsvarende bestemmelser i hhv. Ejendomsavance-

beskatningsloven og Dødsboskatteloven, for ejendomme omfattet af Ejendomsavancebeskat-

ningslovens § 9, da det ikke ses af lovforslaget, at der er taget højde for den tilsvarende problem-

stilling i relation til disse ejendomme.

SEGES ønsker derfor reglerne udvidet, så der indføres tilsvarende regler i relation til ejendomme

omfattet af Ejendomsavancebeskatningslovens § 9, om skattefrihed i de tilfælde, hvor ejeren en-

ten er flyttet på plejehjem eller afgået ved døden, inden udstykningssagen er færdigbehandlet.

2/4

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Dette kan illustreres ved følgende eksempel:

A ejer en landbrugsejendom på 30 ha, som han har beboet i hele ejertiden.

I marts 2021 frasælges 28 ha jord med overtagelse 1. april 2021.

Efter jordsalget bliver ejeren boende på restejendommen, der består af bygningsparcellen og 2

ha jord. Restejendommen sættes samtidig til salg via den lokale ejendomsmægler.

I august 2021 flytter ejeren på plejehjem pga. dårligt helbred.

I oktober 2021 er udstykningssagen færdigbehandlet hos Geodatastyrelsen, så de matrikulære

ændringer er gennemført i form af, at de 28 ha jord er overført til køberens landbrugsejendom.

Pr. 1. januar 2022 foretages omvurdering af ejendommen pga. de matrikulære ændringer jf. Ejen-

domsvurderingslovens § 6. Ejendommen vurderes som en ejerbolig iht. Ejendomsvurderingslo-

vens § 3, stk. 1 nr. 1.

I marts 2022 sælges restejendommen.

Lovgrundlag og retspraksis:

Efter gældende retspraksis vil ejendommen i ovenstående eksempel skifte karakter fra en land-

brugsejendom til en ejerbolig med virkning fra oktober 2021, hvor approbationen er gennemført

hos Geodatastyrelsen. Der kan bl.a. henvises til SKM2009.38.VLR og SKM2012.441.LSR.

På salgstidspunktet er ejendommen derfor omfattet af reglerne i Ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 8.

Ejendommens areal er større end 1.400 m2. Da ejendommen er beliggende i landzone, vil der

almindeligvis ikke kunne ske udstykning til selvstændig bebyggelse. Ejendommen vil som ud-

gangspunkt derfor kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen i Ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 8, stk. 1.

Da ejeren ikke har beboet ejendommen i tidsrummet fra approbationen i oktober 2021 og frem til

salget i marts 2022, vil avancen ved salget i ovenstående eksempel dog ikke være omfattet af

skattefriheden efter Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det samme vil være gældende, i den situation hvor ejeren afgår ved døden inden udstykningssa-

gen er færdigbehandlet. Her vil afdødes dødsbo – efter gældende regler – være skattepligtig af

den ejendomsavance, der fremkommer ved det efterfølgende salg af restejendommen.

Begrundelse for SEGES` forslag:

Ovenstående eksempel viser efter SEGES opfattelse, at i de tilfælde hvor ejeren flytter på pleje-

hjem eller afgår ved døden inden en udstykningssag er færdigbehandlet, bliver ejere af ejen-

domme der på tidspunktet for udstykningen var omfattet af Ejendomsavancebeskatningslovens §

9 dårligere stillet i skattemæssig forstand, end ejere af ejendomme der på tidspunktet for udstyk-

ningen var omfattet af Ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

3/4

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

SEGES skal derfor kraftigt opfordre til, at der indføres en tilsvarende bestemmelse i Ejendoms-

avancebeskatningslovens § 9 og Dødbosskattelovens § 27, så retsstillingen er ens uanset ejen-

dommens benyttelseskode.

§ 4 Ændringer af Skatteforvaltningsloven

Det foreslås i § 4, at der sker harmonisering af betingelserne for ordinær og ekstraordinær genop-

tagelse af vurderinger.

Således foreslås, at reglerne harmoniseres, så samme skønsmargin på plus/minus 20 pct., som

gælder ved klagebehandling, udvides til også at gælde for Skatteforvaltningens ordinære genop-

tagelse.

SEGES er grundlæggende af den opfattelse, at det er Vurderingsstyrelsen, der bærer ansvaret

for, at vurderinger foretaget efter den nye ejendomsvurderingslov, er korrekte. Derfor er det ikke

rimeligt, at der for ejendomsejerne indføres en skønsmargin på helt op til 20 pct., når der anmo-

des om genoptagelse.

Hvis der er en klar fejl i grundlaget for vurderingen af en landbrugsejendom – f.eks. at der er fejl i

de planforhold, der er lagt til grund for vurderingen – bør det ud fra et retssikkerhedsmæssigt

synspunkt være sådan, at ejendomsejeren altid har et krav på at få ændret vurderingen af ejen-

dommen. Dog kunne der tænkes indført en beløbsmæssig minimumsgrænse.

Reglerne om ekstraordinær genoptagelse og om klage burde tilsvarende ændres af hensyn til

retssikkerheden for ejendomsejerne.

Venlig hilsen

Søren Hjorth

Chefkonsulent

Jura & Skat

+45 8740 5220

+45 3092 1758

[email protected]

Brian Juel Jørgensen

Senior Tax Manager

Jura & Skat

D +45 8740 5431

M +45 3012 8322

[email protected]

4/4

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Departementet

Høringssvar

Dato: 1. oktober 2021

Sagsnr: 21-0080344

Sagsbehandler:

Simon Klyver Mørk, Marie

Fremsendes pr. e-mail til:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Ministeriets j.nr.: 2021 - 2076

Borup Wais

Generel Jura

Høringssvar – udkast til forslag til lov om ændring af ejen-

domsvurderingsloven og forskellige andre love

Skatteankestyrelsen har den 3. september 2021 fra Skatteministeriets departement modta-

get et udkast til lovforslag om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvur-

deringsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsaf-

giftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpas-

ninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.).

Skatteankestyrelsen er grundlæggende positiv over for udkastet til lovforslag.

Det er styrelsens opfattelse, at udkastet til lovforslag vil styrke administrationsgrundlaget

for de nye ejendomsvurderinger, og det samtidig vil skabe en bedre sammenhæng på

tværs ved mere konsekvent og tydeligt at afspejle den grundlæggende usikkerhed ved

skønnet over ejendomsværdi og grundværdi i ejendomsvurderingerne i alle sammen-

hænge og uafhængigt af instans.

Med venlig hilsen

Henrik Klitz

Side 1 af 1

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Sekretariat:

c/o Skatteankestyrelsen

Ved Vesterport 6, 4. sal

1612 Kbh. V.

Til Skatteministeriet

[email protected], [email protected]

[email protected]

www.vurderingsanke.dk

[email protected]

29. september 2021

Høring over forslag til om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven,

dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven - J.nr. 2021 - 2076

Vurderingsankenævnsforeningen har med tak modtaget ovennævnte lovforslag i høring.

Vurderingsankenævnsforeningen har ingen bemærkninger til det foreliggende udkast til lovforslag.

Med venlig hilsen

Per Vandkrog

formand