L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 88 Bilag 1
Offentligt

17. november 2021

J.nr. 2021 - 2076

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurde-

ringsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsaf-

giftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpas-

ninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.).

Morten Bødskov

/ Rikke Kure Wendel

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Accura

Lovforslagets § 4, nr. 1

–

ændring af

skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 (or-

dinær genoptagelse)

Accura påpeger, at det med lov-

forslagets § 4, nr. 1, foreslås, at det

fremover skal være en betingelse

for ordinær genoptagelse af en fo-

retaget ejendomsvurdering i hen-

hold til skatteforvaltningslovens §

33, at genoptagelsen vil resultere i

en ændring af ejendomsværdien el-

ler grundværdien med mere end 20

pct.

Sammenholdt med den foreslåede

ændring i lovforslagets § 4, nr. 2,

de eksisterende regler om ekstraor-

dinær genoptagelse samt 20 pct.-

reglen i klagereglerne, der blev ind-

ført i 2017, anfører Accura, at lov-

forslaget medfører, at ejendoms-

ejere fremover reelt afskæres fra at

få en forkert vurdering berigtiget i

de forventeligt rigtig mange til-

fælde, hvor ejendomsvurderingen

”kun”

rammer op til 20 pct. for-

kert.

I tillæg til bemærkningerne oven-

for er det efter Accuras opfattelse

ikke rimeligt at stramme kravene

til ordinær genoptagelse yderligere,

således at egentlige vurderingsfejl

fra Skatteforvaltningens side frem-

over også skal ramme mere end 20

pct. forkert for at berettige til ordi-

nær genoptagelse.

Accura anfører, at adgangen til or-

dinær genoptagelse af ejendoms-

vurderinger således allerede i dag

forudsætter, at ejendomsejerne kan

dokumentere, at vurderingen er

Forslagets § 4, nr. 1 (nu § 4, nr. 2)

indebærer, at alle afgørelser vedrø-

rende allerede foretagne vurderin-

ger vil være underlagt samme

skønsmarginen på plus/minus 20

pct., uanset om det er Skatteanke-

forvaltningen eller Skatteforvalt-

ningen, som ændrer vurderingen.

Ændringen medfører, at den

grundlæggende usikkerhed ved

værdiskønnet også vil blive afspej-

let ved ordinær genoptagelse efter

§ 33, stk. 1, og genoptagelse i for-

bindelse med klage efter § 35 a,

stk. 5, 1. pkt., ligesom den i dag er

afspejlet ved ekstraordinær genop-

tagelse og i forbindelse med klage.

Af forlig om

Et nyt ejendomsvurde-

ringssystem

fra 2016 fremgår, at det

er et grundvilkår, at der altid vil

være usikkerhed forbundet med at

fastsætte værdien af en ejendom.

Der findes ikke en ”rigtig” pris, da

mange individuelle faktorer gør sig

gældende. En vurdering vil således

kunne befinde sig inden for et vist

spænd uden af den grund at være

forkert.

Den usikkerhed, der altid vil være

om en vurdering, skal ikke lægges

boligejeren til last. Derfor får bo-

ligejeren et forsigtighedsnedslag på

20 pct. på vurderingen, inden den

anvendes til beskatning

–

selvom

usikkerheden går begge veje (både

opad og nedad i forhold til vurde-

ringen).

Side 2 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

foretaget på et fejlagtigt grundlag

som følge af fejlagtig eller mang-

lende registrering af ejendommens

grundareal, bygningsareal, planfor-

hold eller lignende objektivt kon-

staterbare faktiske forhold. Adgan-

gen til ordinær genoptagelse er

derfor allerede i dag indsnævret til

tilfælde, hvor der er tale om deci-

derede fejl i vurderingen, idet

’fejl’,

der skyldes beløbsmæssige vurde-

ringsskøn, ikke kan genoptages ef-

ter reglerne om ordinær genopta-

gelse i skatteforvaltningslovens §

33.

Det er retssikkerhedsmæssigt me-

get betænkeligt og nyskabende, at

borgerne og virksomhederne på

denne måde fuldstændig afskæres

deres reaktionsmuligheder over for

selv åbenbare fejl i en myndigheds

behandling af borgerens og virk-

somhedens forhold, herunder sær-

ligt da disse fejl kan have ganske

stor økonomisk betydning for den

enkelte borger og virksomhed.

Accura anfører, at hvis der politisk

måtte være et ønske om at gå

denne vej, vil Accura kraftigt op-

fordre til, at man involverer Skat-

telovrådet i arbejdet med en mo-

del, som kan balancere det admini-

strative hensyn op imod et vist mi-

nimum af retssikkerhed for den

enkelte borger og virksomhed.

Det følger af forarbejderne til

ejendomsvurderingsloven, jf. Fol-

ketingstidende 2016-17, L 211, de

almindelige bemærkninger, afsnit

2.13.2.1, at de oplysninger, som

Skatteforvaltningen generelt ind-

henter i offentlige registre, og som

bliver lagt til grund for vurderings-

arbejdet, som udgangspunkt vil

blive anset for korrekte, ajourførte

og i det hele taget pålidelige. At en

oplysning er registreret i et offent-

ligt register, indebærer imidlertid

ikke i sig selv, at oplysningen er

korrekt. Hvis det konstateres, at en

oplysning

–

f.eks. en arealoplys-

ning i BBR

–

ikke er korrekt angi-

vet, må Skatteforvaltningen således

tage stilling til dette forhold.

Skatteforvaltningen kan ikke lægge

åbenbart urigtige oplysninger til

grund for vurderingerne, og den

korrigerede oplysning må derfor

som udgangspunkt lægges til

grund.

Det følger af de specielle bemærk-

ninger til § 55 i ejendomsvurde-

ringsloven, jf. Folketingstidende

2019-20, L 71, at Skatteforvaltnin-

gen vil være ansvarlig for selve an-

vendelsen af de registrerede oplys-

ninger i forbindelse med ejen-

domsvurderingen.

Hvis Skatteforvaltningen konstate-

rer, at en oplysning er åbenbart

urigtigt, vil der også skulle rettes

henvendelse til den relevante of-

fentlige myndighed, der er register-

ejer, med henblik på at oplysnin-

gen korrigeres i registeret. Finder

registerejer, at den oprindelige

Side 3 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

oplysning ikke er korrekt, vil den

blive opdateret i registeret.

Den foreslåede skønsmargin på

plus/minus 20 pct. i skatteforvalt-

ningsloven vil således ikke finde

anvendelse på åbenbart urigtige

oplysninger, som konstateres i for-

bindelse med vurderingsarbejdet.

Til illustration for bestemmelsens

anvendelse ses nedenfor eksempler

på oplysninger, som er henholds-

vis åbenbart urigtige og ikke åben-

bart urigtige.

Areal

–

registrering (ikke åbenbart urig-

tig)

Ejer oplyser, at boligarealet ikke

udgør 133 m

som anført i deklara-

tionsmeddelelsen, men derimod

udgør 130 m

. Den registrerede

oplysning kan ikke anses for åben-

bart urigtig.

Tag

–

registrering (åbenbart urigtig)

Af BBR fremgår det, at tagmateri-

ale er anført til tagpap, hvilket der-

for også fremgår af deklarations-

meddelelsen. Ejer har i indsigelsen

fremhævet, at tagmateriale ikke er

tagpap, men teglsten. På gade- og

skråfoto er det åbenlyst, at tagma-

teriale ikke er tagpap.

Tag

–

registrering (ikke åbenbart urigtig

oplysning)

Ejer oplyser, at ejendommen har

tag af teglstensformet stål. Det

fremgår ikke tydeligt af skråfotos,

hvilken tagtype der er tale om.

Den registrerede oplysning kan

ikke anses for åbenbart urigtig.

Side 4 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Kælderareal (ikke åbenbart urigtig op-

lysning)

Ejer oplyser, at der ikke er 18 m

kælder, men 8 m

kælder. Den op-

rindelige oplysning kan ikke anses

for åbenbart urigtig.

Bebyggelsesprocent (åbenbart urigtig)

Bebyggelsesprocenten for grunden

er ud fra bestemmelserne i byg-

ningsreglementet beregnet til 30

pct. (bedste økonomiske udnyt-

telse). Ejer gør opmærksom på en

ændring af lokalplanen fra novem-

ber 2019, som bevirker, at grunden

alene må bebygges med 20 pct.

Fejlen er åbenbar, da den umiddel-

bart kan aflæses i lokalplanen.

Accura er desuden generelt ufor-

stående over for, at lovforslagsud-

kastet ikke forholder sig til de

økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet og borgere af forslaget

om at begrænse adgangen til

ordinær genoptagelse af foretagne

ejendomsvurderinger og forslaget

vedrørende stramning af reglerne

for genoptagelse i forbindelse med

klage over ejendomsvurderinger.

Det må efter Accuras opfattelse alt

andet lige være forbundet med

økonomiske konsekvenser at fast-

holde et forkert beskatningsgrund-

lag i de mange situationer, hvor

vurderingen principielt er forkert

inden for et 20 pct. spænd.

Accura beder på den baggrund

Skatteministeriet genoverveje de i

§ 4 foreslåede begrænsninger i

ejendomsejernes mulighed for at

Lovforslaget er justeret, så det

fremgår, at forslaget om harmoni-

sering af betingelserne for ordinær

og ekstraordinær genoptagelse af

vurderinger m.v. vurderes at have

negative økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet, der ikke er

nævneværdige.

Side 5 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

få genoptaget foretagne ejendoms-

vurderinger.

Lovforslagets § 4, nr. 2

–

ændring af

skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5

(genoptagelse i forbindelse med klage)

Accura anfører, at det med lov-

forslagets § 4, nr. 2, foreslås, at

genoptagelse af en foretaget vurde-

ring i forbindelse med en klage

(skatteforvaltningslovens § 35 a,

stk. 5) fremover skal betinges af, at

genoptagelsen vil føre til en æn-

dring af ejendomsværdien eller

grundværdien på mere end 20 pct.

Det følger af den nugældende § 35

a, stk. 5, i skatteforvaltningsloven,

at hvis den myndighed, der har

truffet afgørelsen, på grundlag af

klagen finder anledning dertil, kan

myndigheden uanset de alminde-

lige frister for genoptagelse af

myndighedens afgørelse efter skat-

teforvaltningsloven genoptage og

ændre afgørelsen, hvis klageren er

enig heri. Dvs. at genoptagelse kan

ske uanset fristerne i skatteforvalt-

ningslovens § 33, ligesom adgan-

gen til genoptagelse i forbindelse

med en klagesag omfatter også

rene beløbsmæssige værdiskøn (i

modsætning til § 33).

Det fremgår af de specielle be-

mærkninger til lovforslagsudka-

stets § 4, nr. 2, at skatteforvalt-

ningslovens § 35 a, stk. 5, blev ind-

ført ved lov nr. 649 af 12. juni

2013. § 35 a, stk. 5, 1. pkt., blev

ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1500 af 19.

december 2014 ændret således, at

det blev muligt at afslutte

Der henvises til kommentaren

ovenfor om usikkerhed forbundet

med at fastsætte værdien af en

ejendom.

Side 6 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

klagesager hurtigere, hvor det viste

sig, at klageren og det daværende

SKAT var enige om, hvordan kla-

gesagen burde falde ud.

Videre fremgår det af de specielle

bemærkninger til lovforslagsudka-

stets § 4, nr. 2, at i praksis så med-

fører skatteforvaltningslovens § 35

a, stk. 5, at Skatteankeforvaltnin-

gen sender sagen til udtalelse hos

Skatteforvaltningen (Vurderings-

styrelsen), fremfor at Skatteanke-

forvaltningen går i gang med at be-

handle sagen. Det betyder bl.a., at

Skatteankeforvaltningen i praksis

stort set altid indhenter en udta-

lelse fra Skatteforvaltningen i med-

før af skatteforvaltningslovens §

35 a, stk. 4, selvom Skatteankefor-

valtningen ikke i alle tilfælde er

forpligtet hertil.

Det anføres i bemærkningerne til

forslaget, at baggrunden for forsla-

get er, at reglerne derved harmoni-

seres, så der gælder samme skøns-

margin på plus/minus 20 pct., som

allerede i dag gælder for Skattean-

keforvaltningens behandling af en

klage og for ekstraordinær genop-

tagelse af foretagne vurderinger.

Accura anfører, at det findes pro-

blematisk, at der lægges op til

yderligere at begrænse mulighe-

derne for at få en foretaget ejen-

domsvurdering efterprøvet, ud-

over de begrænsninger, som ejen-

domsejerne allerede er underlagt i

forhold til mulighederne for eks-

traordinær genoptagelse og klage

over ejendomsvurderinger. Accura

anfører, at det desuden er direkte i

Side 7 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

strid med det oprindelige formål

med at indføre § 35 a, stk. 5, som

var at undgå langstrakte klagesager

over ejendomsvurderinger, som

kunne sluttes ved enighed mellem

ejendomsejeren og Vurderingssty-

relsen. Helt grundlæggende så må

borgerne og virksomhederne

kunne forvente og stille krav om et

vist minimum af reaktionsmulig-

hed over for klare myndighedsfejl,

herunder også ejendomsvurderin-

ger, medmindre de er bagatelag-

tige, og her kan 20 pct. ikke anses

for bagatelagtige.

Accura anfører, at skatteministeren

i svar på spørgsmål nr. 612 af 7.

juli 2021 (alm. del) til Folketingets

Skatteudvalg har fremhævet, at det

er helt afgørende for boligejernes

retssikkerhed, at de kan klage over

vurderingerne.

Efter Accuras opfattelse vil den

foreslåede ændring af skattefor-

valtningslovens § 35 a, stk. 5, inde-

bære en væsentlig forringelse af

boligejernes retssikkerhed. Det

strider desuden mod almindelige

forvaltningsretlige principper, at

ejendomsejere reelt afskæres fra at

få forkerte vurderinger berigtiget.

Accura anfører, at det særligt skal

ses i sammenhæng med, at Skatte-

ministeriet har offentliggjort, at det

kun vil være mellem (foreløbigt

anslået) 71-89 pct. af vurderin-

gerne, der vil ramme inden for

plus/minus 20 pct. af handelspri-

sen (den såkaldte

”træfsikkerhed”).

Accura finder det

Der vil være en højere træfsikker-

hed i de nye ejendomsvurderinger,

da datagrundlaget og den statisti-

ske beregningsmodel er forbedret.

Derudover modtager alle bolig-

ejere en deklarationsmeddelelse,

inden de får deres egentlige vurde-

ring. Deklarationsmeddelelsen

Side 8 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uhensigtsmæssigt, at risikoen for

vurderingernes træfsikkerhed her-

ved væltes over på ejendomsejerne

ved at afskære adgangen til genop-

tagelse i forbindelse med en klage-

sag i de forventeligt mange til-

fælde, hvor vurderingen rammer

op til 20 pct. forkert.

Accura anfører, at for to naboer,

hvis huse i princippet vil kunne

sælges for den samme pris i fri

handel, kan der i princippet være

en forskel i vurderingerne for de

to naboers ejendomme på op til 40

pct. (også efter forsigtighedsned-

slag). Det forekommer urimeligt,

at naboen med den høje vurdering

i den situation ikke vil kunne få

vurderingen nedsat i henhold til de

foreslåede regler som efter den nu-

gældende § 35 a, stk. 5, i skattefor-

valtningsloven, når Vurderingssty-

relsen i øvrigt selv konstaterer og

er enige med ejendomsejeren i, at

der er tale om en fejl i vurderin-

gen. En

”manuel”

rettelse af så-

danne fejl må også antages gene-

relt at kunne forberede systemets

træfsikkerhed.

viser, hvilke data der ligger til

grund for vurderingen, og bolig-

ejerne har her mulighed for at kor-

rigere, hvis de kan se, at noget er

forkert. Deklarationsprocessen

hjælper til at øge kvaliteten af vur-

deringerne og bidrager til at øge

vurderingernes træfsikkerhed yder-

ligere.

Endeligt forventer Vurderingssty-

relsen at kontrollere omkring

600.000 af vurderingerne manuelt,

inden de bliver sendt ud. Det for-

ventes at øge træfsikkerheden af

de udsendte vurderinger.

Der vil altid være en naturlig

grænse for, hvor træfsikker en vur-

dering kan blive, idet der er tale

om en vurdering. Som følge af

usikkerheden får boligejeren et

forsigtighedsnedslag i vurderingen

før beskatning på 20 pct., selvom

usikkerheden går begge veje.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har tilkendegivet

ikke at have bemærkninger.

Danske Advokater

Bemærkninger til lovforslag om ændring

af ejendomsbeskatningsloven og ejen-

domsvurderingsloven m.v.

Danske Advokater anfører, at de

overordnet set er voldsomt be-

kymret for den kompleksitet, som

ejendomsvurderingsloven efter-

hånden har fået. Loven er blevet

De lovændringer, der er foretaget

siden vedtagelsen af ejendomsvur-

deringsloven i 2017, herunder de

ændringer der nu foreslås, har

overordnet set til formål at

Side 9 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

så kompliceret og fyldt med undta-

gelser, særregler m.v., som betyder,

at både Vurderingsstyrelsen og

borgerne vil have overordentlig

svært ved at gennemskue regler og

resultaterne af vurderingerne.

forenkle reglerne og sikre mere

ensartede vurderinger.

Det havde naturligvis været mere

hensigtsmæssigt, hvis reglerne i de-

res helhed havde været på plads

ved vedtagelsen af ejendomsvurde-

ringsloven i 2017. Den efterføl-

gende systemudvikling m.v. har

imidlertid afdækket et behov for

løbende at tilpasse og forenkle reg-

lerne, i forhold til hvordan vurde-

ringerne skal foretages.

Efter Danske Advokaters opfat-

telse er det stærkt betænkeligt, at

Skatteministeriet hele tiden forsø-

ger at få vedtaget brudstykker til

den nye lovgivning, uden at det

fulde overblik foreligger. Det bety-

der, at man reelt ikke ved, hvordan

de nye vurderinger af erhvervs-

ejendomme vil blive beregnet, lige-

som man heller ikke kender vurde-

ringsniveauerne. Med det netop

udsendte høringsforslag er der så

lagt op til, at erhvervsejendomme

skal have fastsat en foreløbig dæk-

ningsafgift fra 2022 og frem, som

så bliver endelig i forbindelse med

udsendelsen af de nye ejendoms-

vurderinger for erhvervsejen-

domme, som forventeligt udsen-

des omkring 2024.

Lovforslaget udmønter en del af

Forlig om Tryghed om boligbe-

skatningen (boligskatteforliget) fra

maj 2017 samt Aftale om kompen-

sation til boligejerne og fortsat

tryghed om boligbeskatningen

(kompensationsaftalen) fra maj

2020. Det foreslås med lovforsla-

get, at der fastsættes nye dæknings-

afgiftspromiller. Derudover fore-

slås enkelte justeringer som følge

af omlægningen af dækningsafgif-

ten fra forskelsværdi til grund-

værdi, som blev gennemført ved

lov nr. 291 af 27. februar 2021.

Da der foreløbigt opkræves dæk-

ningsafgift på baggrund af videre-

førte 2012-vurderinger, foreslås til-

lige en stigningsbegrænsning og

bundgrænse for den foreløbige op-

krævning.

Efter Danske Advokaters opfat-

telse burde man i stedet overveje

at udskyde vurderingsterminen så-

ledes, at vurderingen først bliver

udsendt og derefter danner

Ved lov nr. 2227 af 29. december

2020 er vurderingsterminen for de

første nye erhvervsvurderinger æn-

dret til den 1. marts 2021. Da vur-

deringsterminen er den 1. marts

Side 10 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundlag for beskatningen året ef-

ter. Ifølge Danske Advokater ses

der i øvrigt ikke at være særlige ar-

gumenter for at gennemtvinge, at

vurderingsterminen er 1. marts

2021, når vurderingerne ikke er

klar før 2024.

2021, og der således ville være tale

om lovgivning med tilbagevir-

kende kraft, vil det ikke være mu-

ligt at ændre vurderingsterminen.

Danske Advokater påpeger, at det

er uhensigtsmæssigt, at ejendoms-

ejere ikke har sikkerhed for, hvor

stor den endelige dækningsafgift

bliver. Som lovforslaget læses, er

der ingen sikkerhed i forhold til

maksimal stigning i forhold til den

foreløbige dækningsafgift, hvilket

er meget uheldigt, og det kan have

voldsomme konsekvenser for

ejendomsejerne, hvis forskellen

mellem den foreløbige og endelige

dækningsafgift viser sig at blive

stor.

Omlægningen af dækningsafgiften

fra forskelsværdi til grundværdi

med lov nr. 291 af 27. februar

2021 indebærer en vis omfordeling

af dækningsafgiften imellem ejen-

domme i en kommune. Nye

grundværdier og ejendomsværdier

ville dog også have medført væ-

sentligt anderledes forskelsværdier

end de eksisterende, og dermed

ville der også have været sket en

omfordeling, hvis beskatnings-

grundlaget for dækningsafgiften

var forblevet forskelsværdien

Afledt heraf anfører Danske Ad-

vokater, at der er problemer for de

ejendomsejere, som har udlejet de-

res erhvervsejendomme. Disse vil

ofte viderefakturerer ejendoms-

skatten, herunder dækningsafgif-

ten, til lejerne. Hvis ejendomseje-

ren herefter i 2024 skal efterop-

kræve en større stigning i dæk-

ningsafgiften for både 2022 og

2023, efterlader det en voldsom ri-

siko for ejendomsejerne i forhold

til at kunne efteropkræve denne

stigning i dækningsafgiften for

2022 og 2023. Det kunne blandt

andet skyldes, at lejer er fraflyttet

eller gået konkurs eller andet.

Som anført ovenfor indebærer

omlægningen af dækningsafgiften

en vis omfordeling, hvilket dog

også ville have været tilfældet, hvis

beskatningsgrundlaget ikke var æn-

dret fra forskelsværdi til grund-

værdi. Frem til udsendelse af de

nye vurderinger vil der være en vis

usikkerhed forbundet med dæk-

ningsafgiften. Den foreslåede stig-

ningsbegrænsning og bundgrænse

for foreløbig opkrævning af dæk-

ningsafgift vil dog i nogen grad be-

grænse størrelsen af efteropkræv-

ningerne. Der foreslås med lov-

forslaget ikke ændringer i de

grundlæggende principper for op-

krævning af dækningsafgift,

Side 11 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

herunder forholdet imellem udlejer

og lejer.

Om de enkelte elementer i lov-

forslaget anfører Danske Advoka-

ter følgende:

Ejendomsvurderingsloven

I § 7, stk. 3, 1. pkt., ændres

”doku-

menteres eller konstateres” til: ”re-

gistreres som gældende hos rette

offentlige myndighed”.

Ændringen vil medføre, at en væ-

sentlig forurening eller oprensning

af en væsentlig forurening først vil

indgå i grundlaget for vurderin-

gerne fra og med den første vurde-

ring efter, at hhv. forureningen og

oprensningen er registreret

–

selvom det jo reelt er således, at

selve registreringen sker på et se-

nere tidspunkt end det tidspunkt,

hvor forureningen konstateres/op-

rensningen sker.

Eksempelvis vil det være således,

at når der konstateres en forure-

ning f.eks. i 2021, så kan yderligere

undersøgelser til fastlæggelse af

væsentligheden af denne medføre,

at denne først registreres i 2023

–

selvom alene konstateringen af

forureningen utvivlsomt påvirker

den forventelige handelsværdi af

ejendommen og grunden fra et tid-

ligere tidspunkt.

De foreslåede regler vil ifølge

Danske Advokater medføre en

yderligere forsinkelse af, hvornår

disse forhold vil give sig udslag i

Det fremgår af bemærkningerne til

den gældende § 7, stk. 3, 1. pkt., i

ejendomsvurderingsloven (lov nr.

654 af 8. juni 2017), at det er tids-

punktet for registrering i miljøpor-

talen DKjord, der er afgørende

for, hvornår en hidtil ukendt foru-

rening eller afhjælpning af forure-

ning er dokumenteret.

Med lovforslaget foreslås en præci-

sering af § 7, stk. 3, 1. pkt., så be-

stemmelsen i højere grad afspejler

Skatteforvaltningens praksis og de

bagvedliggende forudsætninger til

bestemmelsen. Der er således ikke

tale om en ændring af retstilstan-

den.

Side 12 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

en ændring af beskatningsgrundla-

gene

–

fordi forslaget medfører, at

efterfølgende registrering af en tid-

ligere konstateret forurening/op-

rensning ikke vil kunne foranledige

ændring af tidligere vurderinger, jf.

skatteforvaltningslovens kapitel 12.

Danske Advokater mener princi-

pielt, at et værdiforringende ele-

ment bør indgå i vurderingen

fra det tidspunkt, hvor forholdet

har indflydelse på værdiansættelsen

–

dvs. fra konstateringstidspunktet

og ikke først fra registreringstids-

punktet.

I § 16, stk. 3, ændres ”kontraktfor-

holdet mellem parterne” til: ”for-

skellen mellem en fiktiv ejendoms-

værdi og en fiktiv grundværdi.

Kontraktforholdet mellem par-

terne indgår alene i ansættelserne

efter 1. pkt., hvis ejendomsejeren i

deklarationsfasen efter skattefor-

valtningslovens § 20 a godtgør, at

kontraktforholdet påvirker vurde-

ringen.”

Danske Advokater forstår bestem-

melsen således, at hvis dette ikke

er dokumenteret i deklarationsfa-

sen, så kan efterfølgende doku-

mentation for, at kontraktforhol-

det påvirker vurderingen ikke for-

anledige en ændring af vurderin-

gen, jf. skatteforvaltningslovens

kapitel 12, eller i forbindelse med

klagebehandlingen, jf. skattefor-

valtningslovens kapitel 13 a (dog

begrænset af plus/minus 20 pct.)

Lovforslaget er justeret, således at

formuleringen i § 16, stk. 3, ændres

fra

”kontraktforholdet

mellem par-

terne” til

”forskellen

mellem vær-

dien af ejendommen på en stan-

dardgrund og værdien af en stan-

dardgrund”.

Det foreslås således, at en bygning

på fremmed grund fremover vil

skulle vurderes med udgangspunkt

i forskellen mellem værdien af

ejendommen på en standardgrund

alt afhængigt af bygningstypen

(parcelhus, rækkehus, sommerhus

m.v.) og værdien af en standard-

grund. Bygningen vil herefter blive

vurderet ud fra en standardgrund

efter ejendomsværdimodellen, og

standardgrunden vil blive vurderet

efter grundværdimodellen. For-

skellen mellem disse to modelre-

sultater vil så udgøre ejendoms-

værdien for bygningen.

Side 13 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter Danske Advokaters opfat-

telse forekommer det at være en

ekstremt håndfast og uhensigts-

mæssig begrænsning af relevante

oplysninger, som kan have stor be-

tydning for værdiansættelsen.

De enkelte kontraktforhold mel-

lem grundejeren og ejeren af byg-

ningen er reguleret i bilaterale afta-

ler, som ikke fremgår af offentlige

registre. Det har vist sig ikke at

være muligt for Skatteforvaltnin-

gen at udsøge kontrakterne auto-

matisk til brug for den pågælden-

des ejendomsvurdering.

Det fremgår af gældende ret, at

ejendomsejeren i deklarationspro-

ceduren blandt andet vil skulle på-

beråbe sig særlige forhold ved en

ejendom, som Skatteforvaltningen

ikke vil have mulighed for at

kunne indhente til brug for ejen-

domsvurderingen.

Med den foreslåede ændring til

ejendomsvurderingslovens § 16,

stk. 3, vil ejendomsejeren skulle

påberåbe sig sin lejekontrakt, hvis

den er værdipåvirkende for vurde-

ringen i deklarationsproceduren.

Forskellen fra gældende ret er såle-

des, hvilken vurdering ejendoms-

ejeren vil blive præsenteret for i

deklarationsfasen.

Der henvises desuden til kommen-

taren til Dansk Ejendomsmægler-

forening.

Skatteforvaltningsloven

I § 33, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

”Det er en betingelse for genopta-

gelse af en foretaget vurdering, at

genoptagelsen vil resultere i en æn-

dring af ansættelsen af ejendoms-

værdien eller grundværdien med

mere end 20 pct.”

Der henvises til kommentaren

ovenfor til Accuras høringssvar til

lovforslagets § 4, nr. 1, om usik-

kerhed forbundet med at fastsætte

værdien af en ejendom.

Side 14 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er Danske Advokaters gene-

relle opfattelse, at vurderinger,

som hviler på et fejlagtigt grundlag

skal kunne ændres. Danske Advo-

kater kan derfor ikke tilslutte sig

denne del af lovforslaget om, at

ændringen skal resultere i en æn-

dring af vurderingen med mere

end 20 pct.

Hvis baggrunden er at ramme ba-

gatelagtige ændringer, kunne det

overvejes at supplere med en abso-

lut grænse således, at genoptagel-

sen vil skulle resultere i en ændring

af ansættelsen af ejendomsværdien

eller grundværdien med mere end

20 pct. eller 5 mio. kr. i absolutte

tal.

Danske Advokater anfører, at det

synes uhensigtsmæssigt, at selv æn-

dringer på eksempelvis 50 mio. kr.

i grundværdiansættelsen ikke skulle

kunne foretages, blot fordi grund-

værdien i øvrigt er værdiansat til

mere end 250 mio. kr. Danske Ad-

vokater bemærker i øvrigt, at det i

eksemplet vil have en betydning på

1,7 mio. kr. pr. år, hvis en i øvrigt

berettiget nedsættelse af grundvær-

dien på 50 mio. kr. ikke kan foreta-

ges (50 mio. kr. x 34 promille).

I den forbindelse bemærker Dan-

ske Advokater også, at der fremad-

rettet alene for erhvervsejen-

domme vil være en værdi, som er

relevant

–

grundværdien. Denne

vil så både blive brugt til at ansætte

grundskylden og dækningsafgiften.

Med denne større betydning af

grundværdi som

Side 15 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beskatningsgrundlag for både

grundskyld og dækningsafgift bli-

ver behovet for at kunne få ændret

forkerte grundværdier blot større.

Også i den henseende forekommer

det betænkeligt at begrænse ejen-

domsejernes mulighed for at

kunne få ændret grundværdiansæt-

telser, som er foretaget på et fejl-

agtigt grundlag.

Grænsen på 5 mio. kr. er ikke nær-

mere begrundet ud over, at grund-

skylden af en grundværdi på 5 mio.

kr. i det gamle vurderingssystem

svarer til en grundskyld på op til

170.000 kr. om året, hvilket efter

Danske Advokaters opfattelse i

hvert fald ikke er bagatelagtigt.

Endelig bemærker Danske Advo-

kater, at skønsusikkerheden ved

værdiansættelser ikke har noget at

gøre med betingelserne for genop-

tagelse. Genoptagelse forudsætter

således, at der kan påvises, at

grundlaget for grund- eller ejen-

domsværdiansættelsen har været

forkert. Det korrekte vil derfor ef-

ter Danske Advokaters opfattelse

være, at Vurderingsstyrelsen i så-

danne situationer vurderer ejen-

dommen ud fra de rigtige forud-

sætninger, hvorefter ejendoms-

ejerne kan påklage denne værdian-

sættelse. Påklagen er så underlagt

forudsætningen om, at værdiansæt-

telsen alene kan ændres, hvis vur-

deringen er minimum 20 pct. for-

kert.

Side 16 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Afslutningsvist vil Danske Advo-

kater gøre opmærksom på en mu-

lig problemstilling:

Med udskydelsen af effektueringen

af boligskatteforliget til 1. januar

2024 får de hidtidige skattestop-

og skatteloftsværdier også betyd-

ning for de skattestop- og skatte-

loftsværdier, der ansættes ved de

nye vurderinger, jf. ejendomsvur-

deringslovens §§ 38-40 (måske 41).

Men kredsen af klageberettigede er

ift. de nye vurderinger afgrænset til

dem, der hæfter for skatterne af

den enkelte vurdering, jf. lov nr.

688 af 8. juni 2017. Så en ny ejer

vil ikke kunne klage over en fejl i

en skattestops- eller loftsværdi, der

er ansat ved en tidligere vurdering

–

fordi han/hun ikke hæfter for

skatten af denne tidligere vurde-

ring

–

og dermed vil han/hun være

fanget af den tidligere fejl. Med-

mindre principperne, der ligger til

grund for SKM 2017.388 SKAT

og praksis i forhold til viderefø-

relse af fejl i omberegnede ejen-

domsværdier, der kun har været

beskrevet i Den Juridiske Vejled-

ning udtrykkeligt fraviges med de

nye regler.

Der er

–

hvis ikke denne mulighed

allerede er eksisterende

–

behov

for, at fejl i en tidligere vurdering

efter ejendomsvurderingsloven

kan påklages af nye ejere, hvis de

overtager ejendomme med fejl, der

reelt i henhold til ovenstående blot

er videreført til den vurdering,

som de beskattes af

–

eller for at

Problemstillingen vil blive vurderet

i forbindelse med udmøntningen

af boligskatteforliget.

Side 17 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

de ovenfor beskrevne principper

fraviges.

Dansk Ejendomsmægler-

forening

Udvidelse af parcelhusreglen, hvor der er

anmodet om udstykning

Dansk Ejendomsmæglerforening

ser positivt på, at reglen udvides,

så det således også gælder ved

dødsfald, og det afgørende ikke er,

om personen er flyttet på eksem-

pelvis plejehjem.

Dansk Ejendomsmæglerforening

anfører, at det dog kan undre,

hvorfor det kun skal gælde en sær-

lig personkreds

–

i dette tilfælde

dødsboer og personer, som er flyt-

tet til enten et plejehjem eller be-

skyttet bolig. Som de nuværende

regler er, vil mange ejere af fast

ejendom skulle afvente en endelig

udstykningssag med efterfølgende

opfyldelse af beboelseskravet, før-

end ejendommen bliver sat til salg.

Dette bidrager ikke til mobiliteten i

boligmarkedet. Det må have for-

modningen med sig, at en ejer af

en ejendom, der først efter udstyk-

ning vil være omfattet af parcel-

husreglen få så vidt angår en del af

sin ejendom, ikke lader sig afskære

fra dette. Blot at denne er forsin-

ket af den udstykningssag, der skal

tilendebringes, forinden et salg fin-

der sted

–

selvsagt efter den udefi-

nerbare periode, hvor den nye be-

boelsesejendom skal anvendes.

Dansk Ejendomsmæglerforening

finder derfor, at det bør undersø-

ges, hvorvidt reglerne skal ændres,

således at en ejer kan sælge den del

af sin ejendom, der efter en

Forslaget om en udvidelse af par-

celhusreglen har til formål at side-

stille tilfælde, hvor ejeren afgår ved

døden under en udstykningssag,

med tilfælde, hvor ejeren grundet

en forværring af helbredstilstanden

må fraflytte ejendommen under en

udstykningssag.

Den lovændring, som Dansk Ejen-

domsmæglerforening foreslår, vur-

deres at ligge uden for rammerne

af og formålet med dette lov-

forslag.

Side 18 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udstykningssag og periode med

beboelse vil kunne omfattes af

parcelhusreglen. Ejeren vil dermed

blive avancebeskatningsfritaget in-

den endelig udstykning. Ejeren

skal således f.eks. alene have søgt

om udstykning, inden ejendom-

men bliver sat til salg, men skal

ikke opfylde et beboelseskrav efter

endt udstykning. Det kan undersø-

ges, om det samlede skatteprovenu

ville påvirkes af en sådan mulig-

hed, idet indtrykket er, at mange

en ejer blot vil udskyde et salg,

indtil skattefritagelsen opnås for så

vidt angår den del af ejendommen,

som forsinket alligevel vil kunne

opnå dette.

Vurdering af bygninger på fremmed

grund

Dansk Ejendomsmæglerforening

stiller sig kritisk over for ejen-

domsvurderingen af bygninger på

fremmed grund. I lovforslaget

fremgår det, at der er betydelige

usikkerheder ved at vurdere denne

ejendomstype, eftersom der er

mange ubekendte ved fastlæggelse

af vurderingen. Skatteforvaltnin-

gen har blandt andet ikke adgang

til de enkelte kontrakter. Skattefor-

valtningen har derfor ikke et til-

strækkeligt solidt datagrundlag til

at kunne udvikle en statistisk mo-

del. Vurderingen vil derfor skulle

tage udgangspunkt i en ”passende

fiktiv grund”. I lovforslaget lægges

der op til, at ejere i deklarationsfa-

sen har mulighed for at se og rette

de data, der er grundlaget for vur-

deringen. Dette skaber en betyde-

lig usikkerhed. Reglerne burde i

Det fremgår ikke af lovforslaget, at

der er betydelige usikkerheder ved

at vurdere bygninger på fremmed

grund, som Dansk Ejendomsmæg-

lerforening anfører. Det er desu-

den ikke korrekt, at der er mange

ubekendte ved fastlæggelsen af

ejendomsvurderingen for bygnin-

gen.

Ved vurderingen af bygninger på

fremmed grund har Skatteforvalt-

ningen ikke adgang til de enkelte

kontrakter, der regulerer bygnin-

gens tilstedeværelse på grunden,

fordi de ikke fremgår af offentlige

registre. Ændringen vedrører alene

elementer, der eventuelt måtte

være i kontrakten, der vil have be-

tydning for vurderingen.

Side 19 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stedet være indrettet på en sådan

måde, at Skatteforvaltningen før

vurderingen skulle høre den rele-

vante ejendomsejer, om der er sær-

lige forhold ved vurderingen af

ejendommen, der skal tages højde

for inden vurdering af ejendom-

men, eksempelvis fremlæggelse af

lejekontrakt for grunden.

Med indførelsen af den nye ejen-

domsvurderingslov i 2017 blev der

samtidigt indført en særlig deklara-

tionsprocedure i skatteforvalt-

ningslovens § 20 a. Med deklarati-

onen underretter Skatteforvaltnin-

gen ejendomsejeren om de faktiske

oplysninger om den pågældendes

og andres faste ejendomme, der

forventes tillagt væsentlig betyd-

ning for vedkommendes ejen-

domsvurdering.

Ejeren vil således efter gældende

ret have mulighed for at orientere

sig om det forventede vurderings-

grundlag, rette eventuelle fejl i

dette og gøre Skatteforvaltningen

opmærksom på andre forhold, der

efter ejendomsejerens vurdering

har væsentlig betydning for vurde-

ringen af ejendommen.

Reglerne er således allerede indret-

tet sådan, at Skatteforvaltningen

hører ejeren af en bygning på en

fremmed grund, før vurderingen

foretages, om der er særlige for-

hold

–

såsom lejekontrakten

–

der

skal tages højde for.

Siden høringen er lovforslaget ju-

steret, således at formuleringen i §

16, stk. 3, ændres fra

”kontraktfor-

holdet mellem parterne” til:

”for-

skellen mellem værdien af ejen-

dommen på en standardgrund og

værdien af en standardgrund”.

Det foreslås således, at en bygning

på fremmed grund fremover vil

skulle vurderes med udgangspunkt

i forskellen mellem værdien af

ejendommen på en standardgrund

Side 20 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alt afhængigt af bygningstypen

(parcelhus, rækkehus, sommerhus

m.v.) og værdien af en standard-

grund.

Bygningen vil herefter blive vurde-

ret ud fra en standardgrund efter

ejendomsværdimodellen, og stan-

dardgrunden vil blive vurderet ef-

ter grundværdimodellen. Forskel-

len mellem disse to modelresulta-

ter vil så udgøre ejendomsværdien

for bygningen.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bemærker helt

overordnet, at de fulde konsekven-

ser af lovforslaget er svære at læse i

lovforslaget, og at man burde have

brugt mere tid på at forklare om-

fanget af ændringerne mere fyl-

destgørende i lovbemærkningerne.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter om de foreslåede ændringer

vedrørende dækningsafgift.

Dansk Erhverv, anfører, at bag-

grunden for lovforslaget er aftalen,

der hedder Tryghed om boligbe-

skatningen, og det må

derfor siges at være beklageligt, at

lovforslaget ikke giver tryghed,

men snarere usikkerhed. Hoved-

miseren består naturligvis i, at man

afskaffer ejendomsvurderingerne

for erhvervsejendomme, mens

man samtidig fortsat benytter ejen-

domsvurderingerne en række ste-

der i lovgivningen til f.eks. at fast-

sætte dækningsafgiften.

Dette virker kort sagt som politisk

lovsjusk og har tvunget embeds-

mænd til at fastlægge nogle løsnin-

ger, som er dømt til at give proble-

mer af økonomisk og administrativ

Med lov nr. 291 af 27. februar

2021 blev dækningsafgiften om-

lagt, så beskatningsgrundlaget fra

2022 er grundværdien og ikke som

tidligere forskelsværdien. Der blev

desuden indført en ny model til

ansættelse af grundværdier for er-

hvervsejendomme, hvilket betød

at der ikke længere var behov for

at fastsætte ejendomsværdier for

erhvervsejendomme til brug for

den løbende ejendomsbeskatning

(grundskyld og dækningsafgift).

Provenuet fra dækningsafgiften for

2022 er aftalt med boligskatteforli-

get fra 2017, og de dækningsaf-

giftspromiller, der foreslås fastsat

med det aktuelle lovforslag,

Side 21 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

karakter for både virksomheder og

myndigheder.

foreslås fastsat som forudsat i

dette forlig.

Specielle bemærkninger til loftet over

kommunernes dækningsafgiftspromiller i

2021-2028

Dansk Erhverv anfører, at de na-

turligvis er positive over for, at der

er sat en begrænsning i stigningen

på 30 pct. for kommunernes dæk-

ningsafgiftsprovenu, men det må

også noteres, at denne begræns-

ning er fastsat på kommuneniveau,

og at der derfor umiddelbart godt

kan forekomme store udsving in-

den for den enkelte kommune.

Når stigningsbegrænsningen udlø-

ber vil der desuden også potentielt

kunne ske meget store stigninger

for erhvervsejendomme. Det

fremgår af lovforslaget, at der er

en stigningsbegrænsning for den

enkelte ejendom fra 2021 til 2022

på 30 pct. Det er uklart, om denne

stigningsbegrænsning også gælder i

årene frem til 2028?

Dansk Erhverv anfører, at det alt i

alt må konstateres, at der er stor

usikkerhed for den enkelte virk-

somhed i, hvad de kommer til at

betale i dækningsafgift. Det må an-

befales at sikre lovgivningsmæssig

sikkerhed for, at der ikke kan ske

store stigninger og sikre, at det bli-

ver beskrevet klart i bemærknin-

gerne til lovforslaget, hvad der er

konsekvenserne ved lovændringen.

Bemærkningerne bør suppleres

med konkrete eksempler.

Omlægningen af beskatnings-

grundlaget indebærer en vis om-

fordeling af dækningsafgiften imel-

lem ejendomme i en kommune.

Nye grundværdier og ejendoms-

værdier ville dog også have med-

ført væsentligt anderledes forskels-

værdier end de eksisterende, og

dermed ville der også have være

sket en omfordeling, hvis beskat-

ningsgrundlaget for dækningsafgif-

ten var forblevet forskelsværdien.

Den foreslåede stigningsbegræns-

ning er gældende, så længe dæk-

ningsafgiften opkræves foreløbigt,

dvs. indtil de nye erhvervsvurde-

ringer udsendes.

Side 22 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Civilretlige problemer ved lovforslaget

Når man ikke længere har kon-

krete ejendomsvurderinger at for-

holde sig til, så kan man risikere, at

lovforslaget medfører civilretlige

tvister mellem ejere og lejere af er-

hvervsejendomme.

En indehaver af en erhvervsejen-

dom vil fremadrettet modtage en

dækningsafgiftsopkrævning, der er

baseret på grundværdien. Ejere,

der har flere lejemål vil skulle lave

en fordeling af skatten mellem for-

skellige lejere, hvilket ikke bare kan

baseres på antal kvadratmeter, da

der kan være stor forskel på bru-

gen af kvadratmeterne, og hvordan

de er placeret i bygningen. Et

strøglokale vil således have en

større værdi end et kælderlokale i

samme bygning. Med lovforslaget

lægger man ansvaret for fordelin-

gen af dækningsafgiften over på

udlejer og risikerer derfor pludse-

lig, at der opstår civilretlige tvister

om skattemæssige spørgsmål.

Der foreslås med lovforslaget ikke

ændringer i de grundlæggende

principper for opkrævning af dæk-

ningsafgift, herunder forholdet

imellem udlejer og lejer.

Dansk Industri

Dansk Industri anfører, at hørings-

svaret ligger i forlængelse af Dansk

Industris høringssvar vedr. lov-

forslag om ændring af ejendoms-

vurderingsloven m.v. fremsat den

29. oktober 2020. Heri gjorde

Dansk Industri opmærksom på

den udfordring, at et ændret be-

skatningsgrundlag for dækningsaf-

giften påvirker virksomhedstyper

forskelligt, hvorfor sandsynlighe-

den for, at enkeltvirksomheder op-

lever dramatiske stigninger i dæk-

ningsafgiften, bliver større.

Side 23 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Betinget af en overgangsordning,

der sikrer den enkelte virksomhed

mod dramatiske skattestigninger

på samme måde, som det er tilfæl-

det vedrørende grundskylden, an-

fører DI, at de stiller sig positiv

over for at ændre beskatnings-

grundlaget fra forskelsværdi til

grundværdi.

Dansk Industri påpeger, at Dansk

Industri arbejder for, at dæknings-

afgiften afskaffes helt, og at Dansk

Industri blandt andet derfor har

foreslået, at en afskaffelse af dæk-

ningsafgiften indgår som element i

en reform af kommunernes finan-

siering, hvor også kommunernes

andel af selskabsskatteprovenuet

afskaffes. I stedet skal kommu-

nerne fremover modtage et stats-

ligt tilskud pr. privat arbejdsplads i

kommunen, da dette sikrer en

bedre incitamentsstruktur via en

mere direkte forbindelse mellem

kommunens evne til at tiltrække

og fastholde arbejdspladser og be-

lønningen herfor.

Med boligskatteforligt fra 2017 er

dækningsafgiften videreført.

I fravær af en afskaffelse af dæk-

ningsafgiften ved overgangen til ny

ejendomsbeskatning, finder Dansk

Industri, at der som minimum bør

indføres en overgangsordning, der

sikrer den enkelte virksomhed

mod dramatiske årlige skattestig-

ninger på samme måde, som det er

tilfældet vedrørende grundskylden.

Det er med boligskatteforliget fra

2017 aftalt, at dækningsafgiften

ikke skal omfattes af en overgangs-

ordning, som det er tilfældet ved-

rørende grundskylden. Boligskatte-

forliget indebærer således, at stig-

ninger i dækningsafgiften slår fuldt

igennem fra 2022.

Side 24 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Desuden foreslår DI, at dæknings-

afgiftspromillerne

–

i stedet for det

i lovforslaget foreslåede automati-

ske løft i provenuet på 30 pct.

–

for 2022 fastsættes, så provenuet

for hver enkelt kommune holdes

uændret i forhold til 2021. Kom-

munerne kan herefter gives mulig-

hed for

–

tidligst med virkning fra

2023

–

at hæve afgiften (maksi-

malt) svarende til den forudsatte

provenustigning på 30 pct. DI’s

forslag uddybes under bemærknin-

gerne til lovforslagets enkelte dele.

Provenuet fra dækningsafgiften er

aftalt med boligskatteforliget fra

2017.

Dækningsafgiftspromillerne fore-

slås som forudsat i boligskatteforli-

get fastsat, så det samlede provenu

for 2022, hvor de nye erhvervsvur-

deringer første gang udgør beskat-

ningsgrundlaget, svarer til prove-

nuet i 2014 (2017-niveau) justeret

for ændringer i erhvervsdæknings-

afgiftssatserne fra og med skatteår

2017. Fordelingen pr. kommune

vil ske på baggrund af den enkelte

kommunes andel af det forventede

samlede provenu for 2022, hvis de

nye beskatningsgrundlag havde

fået lov til at slå fuldt igennem i

2022, jf. boligskatteforliget og

kompensationsaftalen.

Kommunalbestyrelserne vil dog

kunne fastsætte en lavere promille

for 2022 end den, der foreslås fast-

sat med lovforslaget.

Dansk Industri anfører, at det ikke

fremgår af lovforslaget, i hvor høj

grad det forøgede dækningsafgifts-

provenu på ca. 800 millioner kr. i

2022 i sidste ende vil gavne landets

samlede kommunale økonomi

–

eller om der blot vil ske en tilsva-

rende reduktion af bloktilskuddet

fra staten til kommunerne? Hvis

sidstnævnte

–

helt eller blot delvis

–

er tilfældet, vil det ændre på ba-

lancen mellem kommunerne: Set

under ét vil en øvelse, hvor forhø-

jelse af dækningsafgiftsprovenuet

helt eller delvis modsvares af et

Som følge af boligskatteforliget og

kompensationsaftalen stiger dæk-

ningsafgiftsprovenuet for 2022 på

baggrund af den enkelte kommu-

nes andel af det forventede sam-

lede dækningsafgiftsprovenu for

2021. Denne stigning afspejler, at

dækningsafgiften bringes tilbage til

det niveau, den havde i 2014. Ind-

tægten fra dækningsafgift indgår i

den samlede fastsættelse af kom-

munernes bloktilskud sammen

med en række andre kommunale

indtægter ud fra et princip om, at

Side 25 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lavere bloktilskud således føre til

en omfordeling fra kommuner

uden dækningsafgift (primært i

provinsen) til kommuner med

dækningsafgift (primært Køben-

havn og de øvrige hovedstadskom-

muner). Dette skyldes, at et redu-

ceret bloktilskud vil ramme alle

kommuner, mens det kun er dæk-

ningsafgiftskommunerne, der får

flere indtægter. Hvis dette er kon-

sekvensen af lovforslaget, fore-

kommer det besynderligt i en tid

med fokus på et Danmark i ba-

lance. Og det er bekymrende, at

beskrivelsen af denne effekt er

udeladt af lovbemærkningerne.

der skal være balance i kommuner-

nes budgetter.

Specifikke bemærkninger, nye dæknings-

afgiftspromiller for 2022

Dansk Industri anfører, at det med

al tydelighed fremgår af lovforsla-

get, at der er en stor ekstraregning

på vej til virksomheder i kommu-

ner med dækningsafgift i 2022. Fra

2021 til 2022 står kommunernes

indtægt fra dækningsafgiften til at

stige fra 2,3 mia. kr. til 3,1 mia. kr.,

svarende til en stigning i den gen-

nemsnitlige dækningsafgift på ca.

30 pct.

Dansk Industri forventer, at dæk-

ningsafgiften i 2022 kommer til at

gøre ekstra ondt på en masse virk-

somheder, som ikke alle er kom-

met lige godt ud af coronakrisen

–

det gælder bl.a., og helt uforskyldt,

turisme- og oplevelsesøkonomien i

Hovedstadsområdet, som samtidig

er den del af landet, hvor der i sær-

klasse også opkræves mest i dæk-

ningsafgift. Fra ét år til det næste

Der henvises til kommentaren

ovenfor om det aftalte i boligskat-

teforliget.

Side 26 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

stiger virksomhedernes gennem-

snitlige dækningsafgift med 30 pct.

Og for den enkelte virksomhed

kan ekstraregningen blive mange

gange højere.

Dansk Industri anfører, at bag-

grunden for den meget pludselige

stigning i dækningsafgiften fra

2021 til 2022 er boligskatteaftalen

fra 2017. Den aftale forudsatte, at

når de nye vurderinger fik effekt,

så skulle der for dækningsafgiftens

vedkommende ’indhentes’ den

prisudvikling, som kommunerne

var gået glip af siden 2014 grundet

de suspenderede vurderinger.

Dækningsafgiften er i den hen-

seende unik i forhold til de øvrige

ejendomsskatter

–

på både private

og virksomheder

–

hvor udgangs-

punktet i boligaftalen var, at kom-

munernes og statens indtægter skal

holdes i ro, når de nye vurderinger

får effekt.

Som det fremgår af lovforslaget,

kommer stigningen i dækningsaf-

giftsprovenuet til at foregå på den

måde, at Folketinget i december

2021 melder ud til kommunerne,

hvilken dækningsafgiftspromille,

de hver især skal opkræve til næste

år, sådan at de får den i boligskat-

teaftalen forudsatte indtægt, der

altså lægger næsten en tredjedel til

regningen sammenlignet med i år.

Der foreslås med lovforslaget fast-

sat kommunespecifikke dæknings-

afgiftspromiller for de kommuner,

der opkræver dækningsafgift for

2021. Kommunalbestyrelserne vil

dog kunne fastsætte en lavere pro-

mille for 2022 end den, der fore-

slås fastsat med lovforslaget.

Fastsættelsen af de kommunale

promiller vil ske på baggrund af

prognoser om de nye vurderinger,

men altså før de fleste

De nye promiller foreslås fastsat,

så provenuet bliver som forudsat i

boligskatteforliget fra 2017. Pro-

millerne er som også forudsat i

Side 27 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomheder har set deres nye

vurderinger. Udmeldingen om de

nye promiller vil i sagens natur

også komme længe efter, at kom-

munerne har afsluttet deres bud-

getforhandlinger, og det bliver der-

for ikke muligt for kommunerne at

agere på konsekvenserne heraf.

I Dansk Industris optik kommer

denne lovgivning alt for sent for at

skulle indebære så voldsomme

økonomiske konsekvenser for

virksomhederne (som end ikke har

set de nye vurderinger, de skal be-

tale skat af) henholdsvis så indgri-

bende konsekvenser for det kom-

munale selvstyre i de 34 kommu-

ner, der i 2022 står til at skulle op-

kræve dækningsafgift.

boligskatteforliget fastsat ud fra en

prognose for beskatningsgrundla-

get i de enkelte kommuner.

Da metoden til ansættelse af

grundværdier for erhvervsejen-

domme blev ændret ved lov nr.

291 af 27. februar 2021, fastsættes

promillerne ud fra en prognose for

2021-grundvurderingen for er-

hvervsejendomme.

Dansk Industri foreslår derfor lov-

forslaget justeret, så de nye 2022-

promiller fastsættes, så de giver et

uændret provenu i den enkelte

kommune, sammenlignet med

2021. I overensstemmelse med bo-

ligaftalen kan kommunerne heref-

ter gives ret til (tidligst med virk-

ning fra 2023) at hæve satsen for

om nødvendigt helt eller delvis at

få den ekstra 30 pct. stigning i pro-

venu ind.

Kommunerne vil efter Dansk In-

dustris forslag hver især således få

udmeldt to promiller: Den prove-

nuneutrale promille, som er gæl-

dende for 2022 samt

den ’maksi-

mumpromille’, som vil give et

merprovenu på 30 pct., og som for

den enkelte kommune udgør et

loft over den tilladte promille frem

Der henvises til kommentaren

ovenfor om det aftalte i boligskat-

teforliget.

Side 28 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

til 2028. Dvs. ved en sådan model

kan der ekstraordinært ses bort fra

forbuddet mod at hæve dæknings-

afgiftspromillerne frem mod 2028.

En lovgivning på det i forvejen

noget udfordrede ejendomsbeskat-

ningsområde, der i så høj grad ba-

seres på estimater og ukendte nye

erhvervsejendomsvurderinger, er

ifølge Dansk Industri næppe heller

befordrende for tilliden til det nye

offentlige vurderingssystem.

Sidst, men ikke mindst, ønsker

Dansk Industri et klart svar på,

hvordan kommuner med dæk-

ningsafgift her i efteråret 2021 skal

forholde sig, hvis de ikke ønsker,

at provenuet fra dækningsafgiften

skal stige fra 2021 til 2022. Nogle

kommuner som f.eks. Egedal har

aftalt en halvering af promillen fra

2021 til 2022, og andre kommuner

har eksplicit ønsket at fastholde

dækningsafgiftsprovenuet uændret

nominelt. Hvordan kan et sådant

ønske imødekommes rent teknisk?

Skatteministeriet i dialog med KL

vedrørende de kommuner, som

for 2022 har vedtaget en nedsæt-

telse af dækningsafgiftspromillen.

Specifikke bemærkninger, nyt loft for

dækningsafgift

I lovforslaget foreslås loftet over

dækningsafgiftspromillen hævet fra

10 til 11. Set i lyset af, at kommu-

nerne ikke må hæve deres promille

frem mod 2028, og set i lyset af, at

vi befinder os i en overgangsfase

både mellem to ejendomsbeskat-

ningssystemer og mellem et nyt og

gammelt vurderingssystem, så op-

fordrer Dansk Industri til at ud-

skyde beslutningen om et nyt loft

Lovforslaget er justeret, så loftet

nu bibeholdes på 10 promille. Der

vil i god tid inden 2029 blive taget

stilling til niveauet på loftet pr. 1.

januar 2029.

For skatteårene 2022-2028 videre-

føres den gældende bestemmelse

om, at kommunerne ikke kan sæt-

tes deres dækningsafgiftspromiller

op. Det indebærer, at der fortsat

Side 29 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

over dækningsafgiftspromillen til

det nye ejendomsvurderingssystem

er fuldt implementeret. Indtil da

vil hver enkelt kommune være un-

derlagt et individuelt loft svarende

til de udmeldte promiller (inklusive

en evt. ’maksimumpromille’, jf.

ovenstående).

Ved at udskyde stillingtagen til nyt

loft over dækningsafgiften opnås

også den fordel, at man kan tage

stilling til, om der med fordel sna-

rere kan indføres et samlet loft

over grundskylds- og dækningsaf-

giftspromillen (i de kommuner, der

opkræver dækningsafgift), hvilket

forekommer hensigtsmæssigt al

den stund, at disse to skatter frem-

over opkræves af samme grundlag,

nemlig grundværdierne.

vil gælde kommunespecifikke lof-

ter svarende til de promiller, der

fremgår af lovforslaget.

Specifikke bemærkninger, stigningsbe-

grænsning og bundgrænse for foreløbig er-

hvervsdækningsafgift

Dansk Industri anerkender, at hen-

sigten bag lovforslagets formule-

ringer om stigningsbegrænsning på

30 pct. for den foreløbige dæk-

ningsafgift er et velment forsøg på

at undgå en endnu større ekstra-

regning på et enkelt år. Men dels er

30 pct. i sig selv en voldsom stig-

ning, og dels er der brug for en

langt bedre og mere retfærdig

overgangsordning, der i højere

grad beskytter virksomhederne

mod vilkårlighed og tager deres

retssikkerhed seriøst.

Stigningsbegrænsningen for fore-

løbig opkrævning af dækningsaf-

gift foreslås fastsat til 30 pct. for at

undgå, at den foreløbige opkræv-

ning af dækningsafgift kan stige

med mere end den forventede

gennemsnitlige stigning i den en-

delige dækningsafgiftsbetaling fra

2021 til 2022.

Side 30 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Industri har lige siden for-

handlingerne om boligskatteaftalen

i 2017 været særdeles kritiske over

for den stedmoderlige behandling

af dækningsafgiften, der ikke er

omfattet af de samme overgangs-

ordninger som ejendomsværdis-

katten og grundskylden.

Det gælder særligt i forhold til den

skatterabat, som de øvrige ejen-

domsskatter vil være omfattet af,

når de nye ejendomsvurderinger

træder i kraft. For virksomheder-

nes betaling af grundskyld betyder

skatterabatten således, at virksom-

heder, der oplever, at grundskyl-

den stiger, får en skatterabat sva-

rende til forskellen mellem den nye

og den gamle grundskyld. Denne

rabat udfases gradvis over en læn-

gere årrække og betyder, at virk-

somheden får tid til at omstille sig

til den nye, højere skatteregning.

Præcis samme skatterabat opfor-

drer Dansk Industri til, at man

også indfører for dækningsafgiften,

sådan at ingen virksomhed kan op-

leve, at dækningsafgiften på ét en-

kelt år bliver 5- eller 10-doblet. Og

ligesom man politisk har valgt at

gøre for privatpersoner, så kan

skatterabatten for erhvervsejen-

domme være en samlet skatterabat,

der dækker både ændringer i dæk-

ningsafgift og grundskyld. Det gi-

ver også en mere ens behandling

af virksomhederne, uanset hvilken

af de to ejendomsskatter, der sti-

ger.

Der henvises til kommentaren

ovenfor om det aftalte i boligskat-

teforliget.

Side 31 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Industris ønske om en skat-

terabat, der dækker alle virksomhe-

dernes ejendomsskatter, er som

nævnt ikke nyt, men behovet er

blevet større efter, at partierne bag

boligaftalen i 2021 valgte at ændre

udskrivningsgrundlaget for dæk-

ningsafgiften. Hvor afgiften hidtil

er blevet opkrævet på baggrund af

den såkaldte ’forskelsværdi’, som

var et estimat af selve bygnings-

værdien, så skal afgiften fremover

opkræves på baggrund af grund-

værdien

–

ligesom grundskylden.

Dansk Industri anfører, at det var

fornuftigt at skifte beskatnings-

grundlag, da det i praksis har vist

sig særdeles vanskeligt at vurdere,

hvad en erhvervsbygning er værd,

ligesom der med det nye skatte-

grundlag ikke længere er negative

skattemæssige incitamenter til byg-

ningsforbedring og

energirenovering m.v. Men når

man både skifter udskrivnings-

grundlag og samtidig får nye vur-

deringer, vokser sandsynligheden

for, at nogle virksomheder vil op-

leve en dramatisk skattestigning fra

ét år til det næste.

Dansk Industri anfører, at kun en

skatterabat, som den Dansk Indu-

stri foreslår, kan beskytte virksom-

hederne mod den situation.

Digitaliseringsstyrelsen

Vurdering af offentlige implementerings-

konsekvenser

Et lovforslags implementerings-

konsekvenser skal være velbelyste

med henblik på at understøtte, at

lovgivningen efter vedtagelse kan

De implementeringsmæssige kon-

sekvenser er nu indarbejdet i lov-

forslaget.

Side 32 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

administreres hensigtsmæssigt og

understøttes digitalt.

Sekretariatet bemærker, at Skatte-

ministeriet ikke har angivet en vur-

dering af lovforslagets implemen-

teringskonsekvenser. Sekretariatet

har således ikke på grundlag af det

tilgængelige materiale kunnet fore-

tage en nærmere vurdering af ba-

lancen mellem hensynet til admini-

strerbarhed og betydningen for

borgerne ved de foreslåede ord-

ninger.

Henset til dette forhold skal sekre-

tariatet derfor tage forbehold for,

at høringssvaret er udarbejdet

uden mulighed for at vurdere et

udkast til beskrivelse af forslagets

implementeringskonsekvenser,

hvorfor det ikke nødvendigvis har

været muligt at forholde sig til alle

detaljer i de foreslåede ordninger.

Sekretariatet vurderer, at de fore-

slåede ordninger i flere tilfælde kan

have negative implementerings-

konsekvenser eksempelvis i form

af organisatoriske konsekvenser,

behov for nye arbejdsgange til

sagsbehandling, kontrol og lig-

nende eller i form af behov for til-

vejebringelse af it-understøttelse.

Omvendt finder sekretariatet, at de

foreslåede ordninger kan have po-

sitive implementeringskonsekven-

ser ved deres betydning for bor-

gerne i form af øget klarhed om

grundlaget for fremtidige vurderin-

ger m.v.

Side 33 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

På denne baggrund finder sekreta-

riatet, at Skatteministeriet bør an-

føre en nærmere vurdering og be-

skrivelse af implementeringskonse-

kvenserne ved de foreslåede ord-

ninger og herunder navnlig rede-

gøre for den foretagne afvejning

mellem det foreslåedes admini-

strerbarhed og betydningen for

borgernes retssikkerhed.

Principper for digitaliseringsklar lovgiv-

ning

Lovforslagets efterlevelse af de syv

principper for digitaliseringsklar

lovgivning skal beskrives i be-

mærkningerne til et lovforslag, og

en eventuel fravigelse af princip-

perne skal begrundes.

Sekretariatet bemærker, at Skatte-

ministeriet ikke har angivet en vur-

dering af, om forslaget er i over-

ensstemmelse med de syv princip-

per for digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

Sekretariatet finder, at lovforslaget

på flere punkter bidrager til afkla-

ring i overensstemmelse med prin-

cip #1 om enkle og klare regler.

Sekretariatet finder videre, at den

foreslåede ordning om harmonise-

ring af betingelserne for ordinær

og ekstraordinær genoptagelse i

overensstemmelse med princip #4

bidrager til øget sammenhæng på

tværs.

Lovforslaget er i sin helhed udfor-

met med det sigte, at de foreslåede

regler understøtter implementerin-

gen og anvendelsen af de digitale

løsninger, der skal udvikles, og

iagttager således hensynet til at

sikre brugervenlig digitalisering.

EjendomDanmark

Behov for en reel overgangsordning

Side 34 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark anfører, at lov-

forslaget om fastlæggelse af dæk-

ningsafgiftspromillerne bygger på

en bærende ide om at fastlægge fo-

reløbige vurderinger og opkræve

dækningsafgiften på baggrund

heraf. EjendomDanmark anser

denne fremgangsmåde som højst

uhensigtsmæssig, idet det stiller

ejendomsejere og erhvervslejere i

et juridisk og økonomisk limbo,

hvor man ikke på forhånd kan

vide, hvordan ændringerne ram-

mer. Dette må forventes at ramme

både bredt og vilkårligt i erhvervs-

livet.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Industri

om det i boligskatteforliget aftalte.

EjendomDanmark anfører, at man

samtidig vil indføre en bundgrænse

kombineret med en stigningsbe-

grænsning, der tillader ret så vold-

somme stigninger i dækningsafgif-

ten for den enkelte virksomhed.

Dermed accepterer man konse-

kvenser, der kommer provenuet til

gavn, men man accepterer ikke

konsekvenser, der kommer virk-

somhederne til gavn. Dette er lige-

ledes stærkt uhensigtsmæssigt

–

ikke mindst fordi ministeriet sam-

tidig forestiller sig at efterregulere

opkrævningen

–

og derfor er for-

slaget set fra et virksomhedsper-

spektiv ikke særlig befordrende for

tilliden til skattemyndighederne og

-lovgivningen.

De nye dækningsafgiftspromiller

foreslås fastsat som forudsat i bo-

ligskatteforliget, hvilket betyder, at

provenuet på kommuneniveau vil

stige med godt 30 pct. fra 2021 til

2022. Stigningsbegrænsningen for

foreløbig opkrævning af dæknings-

afgift er således foreslået fastsat, så

den foreløbige opkrævning af dæk-

ningsafgift i 2022 ikke kan stige

mere end den gennemsnitlige stig-

ning i den endelige dækningsaf-

giftsbetaling. Bundgrænsen for fo-

reløbig opkrævning af dækningsaf-

gift er foreslået fastsat til dæk-

ningsafgiften for 2021, da der fore-

løbigt opkræves dækningsafgift på

baggrund af videreførte 2012-vur-

deringer, og en lav foreløbig op-

krævning af dækningsafgift således

vil kunne medføre en større efter-

opkrævning. Lovforslaget er tilpas-

set, således at stigningsbegrænsnin-

gen og bundgrænsen reguleres,

hvis promillen sættes ned.

Side 35 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

En mere passende fremgangsmåde

ville ifølge EjendomDanmark have

været at stille forslag om en reel

overgangsordning, hvor man f.eks.

lod dækningsafgiften for den en-

kelte virksomhed forblive maksi-

malt på det nuværende niveau i

kroner og ører, indtil beskatnings-

grundlaget i form af de nye vurde-

ringer forelå. Dette ville skabe

økonomisk sikkerhed og i højere

grad forudsigelighed for erhvervs-

livet. Der er i EjendomDanmarks

optik intet til hinder for etablerin-

gen af en sådan reel overgangsord-

ning med en større grad af forudsi-

gelighed og gennemsigtighed.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Industri

om det i boligskatteforliget aftalte.

Mange uklarheder i lovforslaget

EjendomDanmark anfører, at flere

af lovforslagets centrale dele er

præget af uklarheder. Ejendom-

Danmark understreger, at der i

forvejen og i mere generel for-

stand er tale om et lovområde, der

er præget af usikkerheder og uklar-

heder, forsinkelser og mange lø-

bende forandringer

–

jf. også

EjendomDanmarks høringssvar

fra efteråret 2020 til forslaget om

fastlæggelse af metoden til defini-

tion af beskatningsgrundlaget for

dækningsafgiften

–

hvorfor det må

være af allerstørste vigtighed at

sikre gennemskuelighed og enty-

dighed i forslaget. EjendomDan-

mark har herudover specifikke

kommentarer om, at lovforslaget

har behov for uddybning og præci-

sering.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter om de foreslåede ændringer

vedrørende dækningsafgift.

Side 36 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Vurderingsnormen til grund for dæk-

ningsafgift er stadig problematisk

Selvom det som udgangspunkt lig-

ger uden for lovforslagets område,

understreger EjendomDanmark, at

den valgte model til vurdering af

erhvervsejendomme

–

alternativ-

omkostningsmodellen, hvor er-

hvervsejendomme vurderes, som

om de var boligejendomme

–

problematisk, idet man som ejer

eller lejer af en erhvervsejendom

ikke kan støtte sig til en objektiv

norm i form af en handelsværdi,

hvis man udfordrer den af skatte-

myndighederne fastlagte vurde-

ring. Sat lidt på spidsen står man i

den situation, at det er skattemyn-

digheder, der på et teoretisk

grundlag selv definerer beregnin-

gen af vurderingen, og at det er de

samme skattemyndigheder, der ef-

terfølgende skal vurdere, om dette

grundlag er korrekt. Dette er

–

set

udefra

–

meget betænkeligt og af-

skærer reelt ejere og lejere af er-

hvervsejendomme fra muligheden

for at udfordre vurderingen af den

pågældende erhvervsejendom.

De nye grundværdier for erhvervs-

ejendomme ansættes på baggrund

af en såkaldt alternativomkost-

ningsmodel. Heri ligger, at grund-

værdien ansættes med udgangs-

punkt i handler med ejerboliger og

ejerboliggrunde i samme område

som erhvervsejendommen. Da

vurderingsnormen ikke direkte er

handelsværdien, er det ikke muligt

i forbindelse med en klagesag at

påberåbe sig handelsprisen for en

erhvervsejendom i samme område.

Ejeren kan dog påberåbe sig han-

delspriser for relevante ejerboliger.

Der henvises i øvrigt til, at regerin-

gen (S), V, DF, RV, K og LA i for-

bindelse med vedtagelsen af lov nr.

291 af 27. februar 2021, hvor den

løbende ansættelse af ejendoms-

værdier blev afskaffet for er-

hvervsejendomme, blev enige om

at nedsætte en arbejdsgruppe med

eksterne eksperter, der skal analy-

sere modeller til vurdering af er-

hvervsgrunde.

Bemærkninger til forslagets enkelte dele

EjendomDanmark har en række

detaljerede kommentarer, som det

oplyses især skal læses i lyset af

EjendomDanmarks ønske om, at

der arbejdes mod at indføre en reel

overgangsordning, der på bedre vis

end det foreslåede håndterer sam-

spilsproblemet mellem

Side 37 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dækningsafgiften og de nye ejen-

domsvurderinger.

Fastlæggelse af nye promiller for dæk-

ningsafgift

EjendomDanmark vurderer, at det

er korrekt, at det i den politiske af-

tale fremgår, at dækningsafgifts-

promillerne skal lovfæstes; det

fremgår imidlertid ikke af den på-

gældende aftale, hvordan dette

nærmere skal ske.

EjendomDanmark anfører, at hen-

sigten med aftalen har været at

sikre mod pludselige og uover-

kommelige stigninger i dæknings-

afgiften. EjendomDanmark anbe-

faler på den baggrund, at promil-

lerne justeres, så de i højere grad

lever op til hensigten i den politi-

ske aftale om at begrænse pludse-

lige stigninger. Se også kommenta-

ren nedenfor til den foreslåede

stigningsbegrænsning og de mere

generelle kommentar om en reel

overgangsordning ovenfor.

Der henvises til kommentaren

ovenfor om det aftalte i boligskat-

teforliget.

Lovforslaget indebærer, at der i §

23, stk. 1, i lov om kommunal

ejendomsskat indføres nye regler

for fastlæggelse af dækningsafgift

for offentlige ejendomme og note-

rer i den forbindelse, at beskat-

ningspromillen

”tilgår”

(forslagets

§ 1, nr. 3).

EjendomDanmark vurderer, at det

er højst uheldigt, at Skatteministe-

riet sender forslaget i høring, før

man har fastlagt den endelige be-

skatningspromille, der er forslagets

Det har vist sig vanskeligt at kali-

brere nye promiller for dæknings-

afgift for offentlige ejendomme, da

der i nogle kommuner er ganske få

ejendomme, der skal svares denne

Side 38 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omdrejningspunkt. EjendomDan-

mark skal derfor anbefale, at Skat-

teministeriet hurtigst muligt oply-

ser, hvad den promille, som tilgår,

er.

type dækningsafgift af, og lov-

forslaget er derfor justeret, således

at det foreslås, at der for hvert af

skatteårene 2022 og 2023 på ejen-

domsniveau opkræves et beløb

svarende til det, der blev opkrævet

for 2021.

Nyt loft for dækningsafgiften

Lovforslaget indebærer, at loftet

for dækningsafgiften ændres fra 10

til 11 promille (forslagets § 1, nr. 7,

om ændring af § 23 A, stk. 1, i lov

om kommunal ejendomsskat).

EjendomDanmark vurderer, at

denne ændring er ubegrundet, ikke

mindst i lyset af at man på nuvæ-

rende tidspunkt befinder sig i en

overgangsfase mellem to ejen-

domsbeskatningssystemer, og an-

fører, at Skatteministeriet begrun-

der ændringen med, at den ikke er

sket tidligere; dette argument synes

uklart og manglende politisk man-

dat. Boligskatteforliget skulle sikre

tryghed om ejendomsbeskatningen

–

også for erhvervsejendomme

–

og det var begrundelsen for at fast-

lægge de maksimale beskatnings-

promiller ved lov. Denne ændring

trækker i modsat retning og skaber

blot endnu mere usikkerhed om

det reelle beskatningsniveau i en

situation, hvor beskatningsgrund-

laget er ukendt og mangelfuldt.

EjendomDanmark anfører, at det

er temmelig problematisk at til-

passe skattereglerne med umiddel-

bar virkning nu, når skattegrundla-

get ikke er på plads.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Industri,

hvoraf det fremgår, at loftet på 10

promille bibeholdes.

Side 39 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

EjendomDanmark anbefaler der-

for, at ændringen udgår eller som

minimum først træder i kraft, når

det nye vurderingssystem er helt

og fuldt implementeret.

Nyt referenceår for dækningsafgiften

Lovforslaget indebærer, at reglen

om, at dækningsafgiften frem til

2028 ikke kan sættes op, ikke læn-

gere skal ses i forhold til dæknings-

afgiften for 2020, men derimod ses

i forhold til dækningsafgiften for

2022 (forslagets § 1, nr. 9, om æn-

dring af § 23 A, stk. 2, i lov om

kommunal ejendomsskat).

EjendomDanmark vurderer, at

denne ændring mangler begrun-

delse i den politiske aftale, der ek-

splicit henviser til 2020-beskatnin-

gen. I den politiske aftale fremgår

det således entydigt, at dækningsaf-

giften ikke må kunne sættes op i

perioden 2021-2028

–

men når

man som foreslået vil ændre loftet

fra 10 til 11 promille og samtidig

ændrer referenceåret til 2022 (frem

for 2020), synes der mulighed for

reelle stigninger. EjendomDan-

mark anbefaler derfor, at ændrin-

gen udgår eller udskydes, til ejen-

domsskattesystemet er reelt funkti-

onelt, eller at der som minimum

skabes det nødvendige og ekspli-

citte politiske mandat for ændrin-

gen.

For skatteårene 2021-2028 kan

kommunalbestyrelserne efter gæl-

dende regler ikke fastsætte en hø-

jere promille end promillen for

skatteåret 2020. De foreslåede nye

promiller fastsættes som forudsat i

boligskatteforliget fra 2017, hvilket

betyder, at provenuet vil stige med

godt 30 pct. fra 2021 til 2022. Da

dækningsafgiften ydermere er om-

lagt fra forskelsværdi til grund-

værdi, er der behov for at fastsætte

et loft baseret på grundværdier for

skatteårene 2023-2028.

Bundgrænse på dækningsafgiften

Lovforslaget indebærer, at den fo-

reløbigt beregnede dækningsafgift

som minimum skal udgøre

”det

Side 40 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

samme beløb, som er opkrævet for

dækningsafgift for skatteåret 2021”

(forslagets § 1, nr. 12, om ændring

af § 27 i lov om kommunal ejen-

domsskat).

EjendomDanmark vurderer, at mi-

nimumsgrænser for beskatning er

uhensigtsmæssige og bør undgås,

da det giver indtrykket af, at skat-

tereglerne ikke defineres med rets-

sikkerhed og et velfungerende

skattesystem for øje. Samtidig sy-

nes det meget inkonsekvent først

at notere, at lovforslaget kan med-

føre, at der kan være ejendomme,

”hvor

den foreløbige opkrævning

bliver væsentligt for høj”, og at der

også kan være

”ejendomme,

for

hvilke den foreløbige opkrævning

vil være væsentligt for lav” (be-

mærkningernes side 15), hvorefter

man afgrænser sig fra konsekven-

serne af den ene af de to muligt

fremkomne situationer. Ejendom-

Danmark skal derfor anbefale, at

denne del forslaget udgår, jf. også

bemærkningen nedenfor om den

foreslåede stigningsbegrænsning.

Der henvises til kommentaren

ovenfor om den foreslåede bund-

grænse.

Stigningsbegrænsning på dækningsafgif-

ten

Lovforslaget indebærer, at dæk-

ningsafgiften højst kan stige med

30 pct. i forhold til det beløb, der

er opkrævet i dækningsafgift i 2022

(forslagets § 1, nr. 12, om ændring

af § 27 i lov om kommunal ejen-

domsskat).

EjendomDanmark vurderer, at

man med forslaget tillader en me-

get voldsom skattestigning på et

De nye promiller foreslås fastsat

som forudsat i boligskatteforliget,

hvilket betyder, at provenuet vil

Side 41 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

yderst usikkert grundlag, hvilket er

kritisabelt. For mange især mindre

virksomheder vil en stigning i dæk-

ningsafgiften på 30 pct. være fuld-

kommen umulig at håndtere

–

ikke

mindst i lyset af de voldsomme

udfordringer, som har ramt dele af

erhvervslivet i kølvandet på coro-

nakrisen. Mange virksomheder vil

således stå i den situation, at der

både skal svares en voldsomt sti-

gende dækningsafgift samtidig

med, at der skal betales udskudt

moms m.m.

stige med godt 30 pct. fra 2021 til

2022. Stigningsbegrænsningen for

den foreløbige opkrævning er fast-

sat ud fra, at den foreløbige op-

krævning i 2022 ikke skal kunne

stige mere end den endelige op-

krævning i 2022.

Samtidig finder EjendomDan-

mark, at det er yderst betænkeligt,

at der på den ene side gives mulig-

hed for meget voldsomme og for

nogle virksomheder måske endda

uoverkommelige stigninger i dæk-

ningsafgiften, mens man på den

anden side indfører en bund-

grænse for beskatningen. Man tilla-

der således konsekvenser, der

kommer virksomheder til skade,

men man tillader ikke konsekven-

ser, der kommer virksomhederne

til gavn. Dette synes uretfærdigt og

ensidigt, og det medvirker til at un-

dergrave tilliden til ejendomsskat-

tesystemet og skattelovgivningen i

almindelighed. EjendomDanmark

skal derfor anbefale, at man i ste-

det indfører en reel overgangsord-

ning, hvor det garanteres, at virk-

somhedernes regning til dæknings-

afgift i kroner og ører holdes på

maksimalt det nuværende niveau,

ind til et reelt funktionelt ejen-

domsvurderingssystem er på plads.

Alt andet vil skabe stor usikkerhed

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Erhverv

om det i boligskatteforliget forud-

satte og kommentaren ovenfor om

den foreslåede bundgrænse.

Side 42 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

både økonomisk og juridisk for

mange virksomheder.

Lovforslaget indebærer i denne

forbindelse ligeledes, at stignings-

begrænsningen og bundgrænse

samlet set vil

”medføre,

at der så

vidt muligt er sammenhæng mel-

lem de foreløbige opkrævninger,

den betalte dækningsafgift i 2021

og den endelige dækningsafgiftsbe-

taling” (bemærkningernes side 18).

EjendomDanmark vurderer, at

denne bemærkning ikke afspejler

forslaget og dets reelle effekter.

Med forslaget tillader man en stig-

ning på op mod 30 pct. for nogle

virksomheder, samtidig med at

man med bundgrænsen udelukker

fald. Dette må

–

alt andet lige

–

medføre en samlet stigning i dæk-

ningsafgiften (medmindre kommu-

nerne aktivt vælger at sætte den

ned eller afskaffe den). Ejendom-

Danmark anbefaler, at dette ekspli-

citeres i lovforslaget, så dets reelle

konsekvenser står klart.

Der foreslås indført en stignings-

begrænsning og bundgrænse for

den foreløbige opkrævning af dæk-

ningsafgift. Da den foreløbige op-

krævning som udgangspunkt er

baseret på videreførte 2012-grund-

værdier, og de nye grundværdier

skal ansættes efter en anden me-

tode end 2012-grundværdierne, vil

der i nogle tilfælde være stor for-

skel på grundlaget for den forelø-

bige og endelige opkrævning af

dækningsafgift. Når de nye vurde-

ringer foreligger, vil der skulle ske

efterregulering, og da dækningsaf-

giften fra 2022 er omlagt fra for-

skelsværdi til grundværdi, og pro-

venuet på kommuneniveau vil

stige med godt 30 pct., vil dæk-

ningsafgiften for nogle virksomhe-

der stige med mere end 30 pct. Be-

mærkningerne i lovforslaget er ju-

steret.

Efterregulering af dækningsafgift

Lovforslaget indebærer, at der sker

en efterregulering af den foreløbigt

betalte dækningsafgift, når ejen-

domsejeren modtager den nye

Side 43 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vurdering af en ejendom (bemærk-

ningernes side 16, 20 og 47).

EjendomDanmark vurderer, at

denne foreslåede regel har flere

udfordringer. For det første frem-

går den alene af lovbemærknin-

gerne og ikke af lovteksten. Reglen

er imidlertid af så afgørende betyd-

ning for forslaget, at Ejendom-

Danmark finder, den bør fremgå

tydeligere, og at forslaget alene

overfladisk beskrevet i bemærknin-

gerne, selvom der er tale om et

forslag med potentiel ret så vidt-

rækkende eller som minimum for

den enkelte virksomhed uforudsi-

gelige konsekvenser. Efter Ejend-

omDanmarks opfattelse mangler

der således overvejelser om, hvor-

dan man vil sikre, at denne efterre-

gulering

–

som virksomhederne

ikke kan planlægge eller forberede

sig på, da de ikke kender grundla-

get for den endnu

–

ikke får

uoverstigelige konsekvenser for

dele af erhvervslivet. Ejendom-

Danmark anbefaler på den bag-

grund, at efterreguleringen opgives

eller som minimum suppleres med

et forslag om en ordning, der skal

afbøde konsekvenserne for de

virksomheder, der rammes hårdest

af en på nuværende tidspunkt

ukendt efterregulering.

Den foreslåede stigningsbegræns-

ning og den foreslåede bund-

grænse vedrører den foreløbige

opkrævning af dækningsafgift. Der

foreslås med det aktuelle lov-

forslag ikke ændret ved, at grund-

laget for dækningsafgiften for 2022

er 2021-vurderingen. Da denne

ikke foreligger, opkræves dæk-

ningsafgift foreløbigt på baggrund

af videreførte 2012-vurderinger, og

der skal ske efterregulering, når

den nye vurdering foreligger. Der

henvises derudover til kommenta-

ren til høringssvaret fra Dansk In-

dustri om det i boligskatteforliget

aftalte.

Foreløbig opkrævning af dækningsafgift

for nyopståede erhvervsejendomme

Lovforslaget indebærer, at skatte-

forvaltningen for nyopståede er-

hvervsejendomme

”vil

skulle an-

sætte en foreløbig grundværdi for

skatteåret som foreløbigt

Side 44 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

beregningsgrundlag for opkræv-

ningen af dækningsafgift” (be-

mærkningernes side 49; lovforsla-

gets § 1, nr. 14, om ændring af §

27 i lov om kommunal ejendoms-

skat).

EjendomDanmark vurderer, at

den foreslåede ordning ikke i for-

slaget fremstår med tilstrækkelig

tydelighed. For det første fremgår

det, at ejendomsejeren selv kan

rette grundlaget. Denne formule-

ring giver indtrykket af, at man ved

nyopståede erhvervsejendomme

selv frit kan definere beskatnings-

grundlaget. EjendomDanmark vil

ikke opponere mod dette, hvis det

er det, der menes

–

men finder, at

det i så fald bør ekspliciteres nø-

jere. For det andet og i modsat

fald bør det tydeliggøres, hvordan

den af skatteforvaltningen fastsatte

vurdering kan udfordres, hvis den

opleves som skæv. EjendomDan-

mark beder derfor om, at ordnin-

gen i almindelighed beskrives nø-

jere.

Lovforslaget er justeret, således at

en allerede ansat foreløbig grund-

værdi ansat i forbindelse med fast-

sættelse af et foreløbigt bereg-

ningsgrundlag for grundskyld an-

vendes som foreløbigt beregnings-

grundlag for dækningsafgift for

den nyopståede ejendom. Dette

foreløbige beregningsgrundlag for

dækningsafgift vil frit kunne æn-

dres af ejeren.

Ændret opkrævningstidspunkt for dæk-

ningsafgift

Lovforslaget indebærer en tilpas-

ning af opkrævningstidspunkterne

for dækningsafgiften, således at

disse i højere grad flugter med de

nye regler (bemærkningernes side

21).

EjendomDanmark vurderer, at

dette forslag er en nødvendighed

og hilser det derfor velkommen.

EjendomDanmark vil dog under-

strege, at det er af stor vigtighed, at

Det er forventningen, at det vil

fremgå af ejendomskattebilletten,

at der for skatteåret 2022 tidligst

Side 45 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattemyndighederne informerer

virksomhederne om denne æn-

dring, således at de forstår, at

manglende opkrævning af dæk-

ningsafgift i slutningen af 2021

ikke betyder, at der slet ikke bliver

opkrævet dækningsafgift, men

alene at opkrævning heraf kommer

senere. EjendomDanmark anbefa-

ler derfor, at skattemyndighederne

sammen med skattebilletten, der

udsendes ultimo 2021, udsender

supplerende information om

netop dækningsafgiften og effek-

terne af dette lovforslag.

opkræves dækningsafgift med for-

faldstid den 1. marts 2022.

Økonomiske og administrative konse-

kvenser

Det er EjendomDanmarks opfat-

telse, at forslagets konsekvenser er

klart underbelyst. Det står således

ikke tydeligt, hvor mange er-

hvervsdrivende, der bliver berørt

og i hvilket omfang. Da forslaget

potentielt har meget voldsomme

konsekvenser, og da en tilfældig

model kan risikere at tage livet af

virksomheder, er dette en ret så af-

gørende mangel ved lovforslaget.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter om de foreslåede ændringer

vedrørende dækningsafgift.

Erhvervsstyrelsen

–

Om-

råde for Bedre Regulering

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering (OBR) har føl-

gende vurdering af forslagets ad-

ministrative konsekvenser for er-

hvervslivet samt bemærkninger til

Skatteministeriets vurdering af

principperne for agil erhvervsrettet

regulering.

Administrative konsekvenser

Side 46 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

OBR har følgende bemærkninger

om de administrative konsekven-

ser for erhvervslivet.

OBR vurderer, at lovforslaget

medfører administrative konse-

kvenser for erhvervslivet, idet virk-

somheder kan anmode om at få ju-

steret grundlaget for dækningsaf-

giftspligten, såfremt en ejendoms-

anvendelse er skiftet. Disse konse-

kvenser vurderes at være under 4

mio. kr., hvorfor de ikke kvantifi-

ceres nærmere.

Lovforslaget er justeret således, at

dette forslag er udgået.

Principper for agil erhvervsrettet regule-

ring

Skatteministeriet har vurderet, at

principperne for agil erhvervsrettet

regulering ikke er relevante for de

konkrete ændringer i lovforslaget.

OBR har ingen bemærkninger her-

til.

Finans Danmark

Finans Danmarks bemærkninger

til forslaget vedrører fastsættelsen

af dækningsafgiftspromiller og

stigningsbegrænsningen for dæk-

ningsafgiften.

For banker og realkreditinstitutter,

der skal yde lån til erhvervsejen-

domme, er det vigtigt, at der er

gennemskuelighed og forudsigelig-

hed omkring beskatningsforhol-

dene. Usikkerhed og uklarhed om

dette påvirker attraktiviteten og

værdisætningen af ejendommene.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Danske Advoka-

ter om de foreslåede ændringer

vedrørende dækningsafgift.

Side 47 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Finans Danmark ser nogle proble-

mer i, at man begynder at fastsætte

afgiftssatser, uden at beregnings-

grundlaget

–

de nye vurderinger

for erhvervsejendomme

–

er klar.

For den enkelte ejer af en er-

hvervsejendom vil der være stor

usikkerhed knyttet til beskatningen

af ejendommen. Det fremgår af

lovforslagets bemærkninger: Som

følge af, at beskatningsgrundlaget

for dækningsafgift er ændret fra

forskelsværdi til grundværdi, vil

dækningsafgiften kunne ændre sig

væsentligt fra 2021 til 2022. Der-

udover er metoden til fastsættelse

af 2021-grundværdierne anderledes

end metoden til fastsættelse af

2012-grundværdierne, hvilket i

nogle tilfælde vil medføre store

forskelle i den foreløbige og den

endelige opkrævning af dæknings-

afgift. Den endelige dækningsafgift

vil først være kendt på det tids-

punkt, hvor den nye ejendomsvur-

dering er udsendt.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Industri

om det i boligskatteforliget forud-

satte i forhold til fastsættelse af

promiller.

Finans Danmark anfører, at lov-

forslaget giver mulighed for, at den

opkrævede dækningsafgift kan

stige op til 30 pct. fra 2021 til

2022. De øgede omkostninger kan

have stor betydning for

den enkelte virksomhed, f.eks.

mindre butikker, hvor stigninger i

dækningsafgiften kan slå igennem i

lejen. En væsentlig stigning kan

også påvirke værdien af en ejen-

dom negativt, hvilket kan få betyd-

ning for belåningsmulighederne

for ejeren af ejendommen. Der vil

gå en årrække, før vurderingerne er

Der henvises til kommentaren til

høringssvarene fra Danske Advo-

kater om den foreslåede stignings-

begrænsning for foreløbig opkræv-

ning af dækningsafgift og Dansk

Industri om det i boligskatteforli-

get aftalte.

Side 48 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

klar, hvor opkrævningen af dæk-

ningsafgiften er foreløbig, hvorfor

der for nogle ejendomme kan

vente en stor ekstraregning, når

den nye vurdering ligger klar.

Finans Danmark finder det derfor

vigtigt, at man prioriterer en fær-

diggørelse af erhvervsvurderin-

gerne, så der kan skabes klarhed

om beregningsgrundlaget for dæk-

ningsafgiften.

Tidsplanen for udsendelse af de

første ejerboligvurderinger er tryk-

testet af det uafhængige It-tilsyn

for Skatteministeriet (It-tilsynet),

og de første 50.000 vurderinger

bliver sendt ud fra den 1. septem-

ber 2021. Den sidste del af udsen-

delsesplanen vedr. de særligt kom-

plicerede ejerboliger og erhvervs-

vurderingerne skal konsolideres og

tryktestes af It-tilsynet i efteråret

2021, hvorefter forligskredsen og

Folketinget vil modtage en orien-

tering herom.

Finanstilsynet

Finanstilsynet har tilkendegivet

ikke at have bemærkninger.

FSR

FSR kvitterer for, at Skatteministe-

riet fremsætter forslag til lovæn-

dring omkring udvidelse af parcel-

husreglen. Det er et forslag, som

FSR bragte til skatteminister Kar-

sten Lauritzen i april 2018, og FSR

vil således gerne udtrykke tilfreds-

hed med, at det indgår i lovforsla-

get.

Forslaget om en udvidelse af par-

celhusreglen har til formål at side-

stille tilfælde, hvor ejeren afgår ved

døden under en udstyknings-sag,

med tilfælde, hvor ejeren grundet

en forværring af helbredstilstanden

må fraflytte ejendommen under en

udstykningssag.

Der er tidligere tilkendegivet over

for FSR, at der ville blive stillet

forslag om en sådan udvidelse.

Lovforslaget indeholder desuden

en ændring af gældende ret for så

Side 49 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vidt angår dækningsafgifter for

2022 og frem.

Lovforslaget indeholder således en

ny dækningsafgiftspromille samt

regler for stigningsbegrænsning og

bundgrænse for foreløbig er-

hvervsdækningsafgift.

Lovforslaget bliver fremsat som

følge af boligskatteforliget i foråret

2017, hvorefter nye boligskattereg-

ler skulle træde i kraft i 2021.

Denne aftale blev genforhandlet i

2020, hvorefter forligspartierne

blev enige om, at man i 2021 skulle

fastsætte konkrete erhvervsdæk-

ningsafgiftspromiller for 2022.

Det fremgår af den politiske aftale

fra 2020, at de kommunale dæk-

ningsafgiftssatser ikke kan sættes

op i 2021-2028.

I forhold til den politiske aftale fra

2020, hvor det fremgår, at de kom-

munale dækningsafgiftssatser ikke

kan sættes op i 2021-2028, undrer

det FSR, at det i bilag 2 fremgår, at

man i nogle kommuner får mulig-

hed for at sætte dækningspromil-

len op. FSR kan f.eks. nævne Kø-

benhavn, som går fra 9,8 til 10.

FSR er opmærksomme på, at den

enkelte kommune ikke behøver at

have en så høj dækningspromille,

som det fremgår af bilag 2. Det

virker dog i modstrid med den po-

litiske aftale, at kommunerne får

mulighed for at sætte dæknings-

promillen op.

For skatteårene 2021-2028 kan

kommunalbestyrelserne efter gæl-

dende regler ikke fastsætte en hø-

jere promille end promillen for

skatteåret 2020. De nye promiller

foreslås fastsat, så provenuet bliver

som forudsat i boligskatteforliget

fra 2017, hvilket betyder, at nogle

af de kommunespecifikke promil-

ler, der foreslås fastsat, vil være

højere end kommunens promille

for skatteåret 2020. Det foreslås

samtidigt, at de nye promiller skal

udgøre kommunespecifikke lofter

for skatteårene 2023-2028.

Side 50 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det er desuden kritisabelt, at Skat-

teministeriet sender et lovforslag i

høring, hvor det fremgår, at bilag 1

tilgår. FSR har på den måde ikke

nogen reel chance for at afgivebe-

mærkninger til det punkt. Skatte-

ministeriet burde i stedet afvente

færdiggørelsen af informationen,

før lovforslag blev sendt i høring.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra EjendomDan-

mark om dækningsafgift for of-

fentlige ejendomme.

Nye dækningsafgiftspromiller for 2022

KL anfører, at det i lovforslaget

foreslås, at det samlede provenu

for erhvervsdækningsafgiften for

2022 skal svare til provenuet i

2014 (BNP-korrigeret til forventet

2022-niveau) justeret for ændrin-

ger i erhvervsdækningsafgiftspro-

millerne fra og med skatteår 2017.

I afsnit 4. Økonomiske konse-

kvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige forven-

tes det samlede provenu fra er-

hvervsdækningsafgift at blive 3,1

mia. kr. i 2022.

KL bemærker, at det skønnede

provenu er ca. 0,8 mia. kr. højere

end kommunernes indtægter i

budget 2021. Merprovenuet tilfal-

der de op til 37 kommuner, som

opkræver erhvervsdækningsafgift i

2022, jf. kommunetabel i udkast til

bilag 2 i lovforslaget. Det forud-

sættes, at kommunernes samlede

bloktilskud i aftale om kommuner-

nes økonomi for 2023 sænkes til-

svarende. Det sænkede bloktilskud

fordeles mellem alle 98 kommuner

efter befolkningsandel.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Dansk Industri

om konsekvenserne for kommu-

nerne af stigningerne.

Side 51 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KL bemærker, at forslaget dermed

har fordelingsmæssige konsekven-

ser for kommunernes økonomi.

KL bemærker herudover, at de

forudsatte erhvervsdækningsaf-

giftspromiller i lovforslaget er ba-

seret på skøn for kommende vur-

deringer for grundværdier for er-

hvervsejendomme pr. marts 2021.

Skatteministeriet har tidligere ori-

enteret om, at udsendelsen af er-

hvervsvurderinger skal trykprøves

i løbet af efteråret 2021. KL har

ikke noget grundlag for at vurdere,

om de anvendte skøn til at opgøre

promillerne i lovforslaget er til-

strækkeligt robuste til at afspejle de

endelige vurderinger i de enkelte

kommuner. Det kan medføre en

uhensigtsmæssig budgetusikkerhed

for de kommuner, som opkræver

dækningsafgift.

KL foreslår på den baggrund, at

det anvendte beskatningsgrundlag

evalueres, når de endelige er-

hvervsvurderinger foreligger mhp.

at undgå væsentlige utilsigtede for-

skydninger af kommunernes ind-

tægtsgrundlag.

KL bemærker herudover, at et an-

tal kommuner forventes at afskaffe

eller sænke erhvervsdækningsaf-

giftspromillen ifm. budgettet for

2022. De foreløbigt angivne pro-

miller i lovforslaget bør korrigeres

for kommunalbestyrelsernes æn-

dringer fra 2022.

Skatteministeriet er i dialog med

KL vedrørende de kommuner,

som for 2022 har vedtaget en ned-

sættelse af dækningsafgiftspromil-

len. Det kommunespecifikke loft

for promillen for 2023-2028 vil

dog skulle udgøres af en promille

fastsat som forudsat i boligskatte-

forliget.

Side 52 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I lovforslaget foreslås det videre at

fastsætte kommunespecifikke dæk-

ningsafgiftspromiller for offentlige

ejendomme, så provenuet for 2022

svarer til provenuet for 2021.

KL bemærker, at kommunerne til

og med 2021 har opkrævet offent-

lig dækningsafgift for hhv. grund-

værdier og forskelsværdier med

forskellige beskatningsgrundlag og

promiller. Hidtil er de anvendte

promiller efter lov om kommunal

ejendomsskat opgjort som en

funktion af den af kommunalbe-

styrelsen fastsatte promille til op-

krævning af grundskyld for øvrige

ejendomme for alle kommuner.

KL anfører, at det ikke fremgår ty-

deligt af lovforslaget, hvorvidt det

ligeledes vil være tilfældet fremad-

rettet.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra EjendomDan-

mark om dækningsafgift for of-

fentlige ejendomme.

I lovforslaget foreslås det at justere

den gældende regel om, at kom-

munalbestyrelserne for skatteårene

2021-2028 hverken for erhvervs-

ejendomme eller offentlige ejen-

domme kan fastsætte promillerne

for dækningsafgift højere end pro-

millerne for skatteåret 2020, såle-

des at kommunalbestyrelserne for

2023-2028 ikke vil skulle kunne

fastsætte højere dækningsafgifts-

promiller end dækningsafgiftspro-

millerne for 2022 for erhvervsejen-

domme eller offentlige ejen-

domme.

KL bemærker, at Næstved og

Odense kommuner sænkede

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra EjendomDan-

mark om fastsættelse af nye lofter

for dækningsafgiftspromillerne for

2022-2028.

Side 53 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

erhvervsdækningsafgiften i 2021.

Herudover forventes et antal kom-

muner at sænke promillen ifm.

budgettet for 2022. Efter de gæl-

dende regler medfører det en mu-

lighed for at hæve erhvervsdæk-

ningsafgiften op til niveauet i 2020

for de pågældende kommuner.

Med lovforslaget ændres udgangs-

punktet fra 2020 til 2022. Forslaget

medfører dermed, at de pågæl-

dende kommunalbestyrelser ikke

længere har muligheden for at

hæve erhvervsdækningsafgiften til

niveauet i 2020 frem til og med

2028.

I lovforslaget foreslås det, at de

nye dækningsafgiftspromiller skal

gælde fra skatteåret 2022. Skatte-

ministeriet har oplyst, at forslaget

forventes 3. behandlet i december

2021.

KL bemærker, at det ikke er hen-

sigtsmæssigt at Folketingets be-

handling af lovforslaget er forudsat

afsluttet kort forud for den fore-

slåede ikrafttrædelse pr. 1. januar

2022.

Det skal bl.a. ses i sammenhæng

med, at kommunerne ifølge lov

om kommunal ejendomsskat se-

nest skal vedtage budgetterne for

2022 den 15. oktober 2021, herun-

der promillen for dækningsafgift

for erhvervsejendomme. Tidspla-

nen for behandlingen i Folketinget

set i sammenhæng med en ændring

af beskatningsgrundlaget fra for-

skelsværdi til grundværdi med lov

Da beskatningsgrundlaget for dæk-

ningsafgift og metoden til ansæt-

telse af grundværdier for erhvervs-

ejendomme blev ændret ved lov

nr. 291 af 27. februar 2021, har det

ikke været muligt at fastsatte pro-

millerne før i efteråret 2021.

Promillerne er som også forudsat i

boligskatteforliget fastsat ud fra en

prognose for 2021-grundvurderin-

gerne for erhvervsejendomme.

Side 54 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nr. 291 af 27/02/2021 betyder, at

kommunerne, som opkræver dæk-

ningsafgift, reelt ikke kender stør-

relsen af deres indtægter i 2022

forud for vedtagelsen af budget

2022. Det er ikke hensigtsmæssigt

ift. kommunernes samlede priori-

teringer ifm. budget 2022.

Denne uklarhed medfører ligele-

des, at den enkelte kommunalbe-

styrelse ikke har haft et lovfastsat

grundlag for at vurdere de foreslå-

ede forhøjelser af erhvervsdæk-

ningsafgiften. Det har medført, at

eventuelle overvejelser om helt el-

ler delvis ønskes at imødegå de fo-

reslåede forhøjelser ved at sænke

erhvervsdækningsafgiften forud

for vedtagelse af budget 2022.

KL bemærker for en god ordens

skyld, at Skatteministeriets depar-

tement og Skatteforvaltningen har

understøttet KL og kommunerne i

det omfang det har været muligt

under de givne vilkår. Det er dog

klart, at uden Folketingets behand-

ling af lovforslaget udestår de væ-

sentligste usikkerheder. KL kvitte-

rer for det fortsatte samarbejde.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret til Dansk Industri

om fastsættelse af lavere promiller

for 2022.

Stigningsbegrænsningsregel for foreløbig

opkrævning af erhvervsdækningsafgift fra

2022

I lovforslaget fremgår det, at der i

februar 2021 er vedtaget en om-

lægning af dækningsafgiften, så be-

skatningsgrundlaget for dæknings-

afgift fra 2022 er grundværdien, jf.

ovenfor. Efter de gældende regler

fastsættes en foreløbig rate på

grundlag af den seneste

Side 55 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forudgående offentliggjorte almin-

delige vurdering eller en eventuel

senere omvurdering. Som følge af,

at beskatningsgrundlaget for dæk-

ningsafgift er ændret fra forskels-

værdi til grundværdi, vil dæknings-

afgiften kunne ændre sig væsentligt

fra 2021 til 2022.

Det foreslås, at der indføres en

stigningsbegrænsningsregel for den

foreløbige opkrævning af dæk-

ningsafgift, så opkrævningen mak-

simalt vil kunne stige med 30 pct.

for en ejendom i forhold til dæk-

ningsafgiften for 2021. Derudover

foreslås det, at der indføres en

bundgrænse, så den foreløbige op-

krævning af dækningsafgift ikke vil

kunne falde i forhold til 2021-dæk-

ningsafgiften.

KL tager til efterretning, at det kan

være et hensyn at sikre, at opkræ-

vet dækningsafgift forud for ud-

sendelse af nye erhvervsvurderin-

ger ikke varierer markant. KL for-

udsætter, at Skatteministeriet har

afklaret med kommunernes leve-

randør af it-system til at beregne

og opkræve dækningsafgift

(KMD), at ordningen kan imple-

menteres teknisk.

Der har i forbindelse med udarbej-

delsen af lovforslaget været lø-

bende dialog imellem Skattemini-

steriet, Skatteforvaltningen, KL og

kommunernes IT-leverandør,

KMD. Det er Skatteministeriets

forståelse, at det af KMD er be-

kræftet, at bundgrænse og stig-

ningsbegrænsning for den forelø-

bige opkrævning af dækningsafgift

kan implementeres.

Ændret opkrævningstidspunkt for dæk-

ningsafgift i 2022

I lovforslaget fremgår det, at om-

lægningen fra forskelsværdi til

grundværdi først træder i kraft den

1. januar 2022, og der foreslås med

dette lovforslag fastsat kommune-

specifikke dækningsafgiftspromil-

ler for 2022, som først vil være

Forslaget om udskydelsen af op-

krævningstidspunktet fra januar til

marts 2022 er medtaget i lovforsla-

get efter dialog med KL og kom-

munernes IT-leverandør KMD.

Side 56 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

endeligt fastlagt ved dette lov-

forslags forventede vedtagelse i de-

cember 2021. Det vil derfor ikke

være muligt at understøtte forelø-

big opkrævning af dækningsafgift

for 2022 med forfaldstid i januar

2022, da PBS-opkrævningen vil

skulle være sket inden lovens

ikrafttræden.

Det foreslås derfor, at den første

foreløbige dækningsafgiftsrate for

2022 tidligst vil skulle kunne op-

kræves med forfaldstid i marts

2022.

Forslaget vil medføre en tidsmæs-

sig forskydning af betalingen i de

kommuner, der opkræver dæk-

ningsafgift, der ikke vurderes at

have nævneværdige provenumæs-

sige konsekvenser.

Ejere af ejendomme beliggende i

de kommuner, hvor kommunalbe-

styrelsen har bestemt, at dæknings-

afgift opkræves foreløbigt med

forfaldstid i januar, vil dermed i

2022 opleve at modtage en skatte-

billet i slutningen af 2021, hvor-

med der ikke opkræves dæknings-

afgift. I starten af 2022 vil ejerne af

ejendomme i disse kommuner her-

efter modtage en opkrævning af

den første foreløbige dækningsaf-

giftsrate for 2022 med forfaldstid i

marts 2022.

KL bemærker, at lovbehandlingen

medfører, at første rate opkrævet

dækningsafgift i 2022 udskydes fra

ca. januar til marts. Det er ikke

hensigtsmæssigt. Det tages til ef-

terretning, at udskydelsen udgør en

Side 57 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nødvendig nødløsning givet tids-

planen for lovprocessen. For en

god ordens skyld bemærkes det, at

den udskudte opkrævning udgør

over 1 mia. kr.

KL bemærker herudover, at der

pba. drøftelser med kommunernes

leverandør af ejendomsskattesyste-

met ESR samt Skatteministeriet

herudover forventes en efterop-

krævning af dækningsafgift for of-

fentlige ejendomme, når der fore-

ligger et vedtaget lovforslag.

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra EjendomDan-

mark om dækningsafgift for of-

fentlige ejendomme.

Økonomiske konsekvenser og implemen-

teringskonsekvenser for det offentlige

I lovforslaget fremgår det, at de

implementeringsmæssige konse-

kvenser udestår.

KL bemærker, at der pågår en lø-

bende dialog med hhv. Skattemini-

steriet, KMD og kommunerne

m.fl. om et antal praktiske forhold

vedrørende lovforslaget.

Lovforslaget har administrative

konsekvenser for kommunerne.

Forslaget medfører bl.a. udgifter

forbundet med, at KMD skal til-

rette ejendomsskattesystemet ESR.

KL forudsætter, at Skatteministe-

riet understøtter dette arbejde.

Herudover medfører lovforslaget

behov for at udsende en ekstra

ejendomsskattebillet til hhv. er-

hvervsvirksomheder og offentlige

institutioner. Det er ikke afklaret, i

hvilket omfang denne udsendelse

medfører manuel sagsbehandling.

De implementeringsmæssige kon-

sekvenser er nu indarbejdet i lov-

forslaget.

Lovforslaget er sendt til KL med

henblik på afklaring af de admini-

strative konsekvenser for kommu-

nerne.

Side 58 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Endelig må det forventes, at den

ændrede opkrævning af dæknings-

afgift fra 2022 bl.a. medfører be-

hov for at orientere betalere af

dækningsafgift samt flere henven-

delser til kommunerne.

KL imødeser den økonomiske hø-

ring om lovforslaget.

Øvrige forhold

KL bemærker endeligt, at den æn-

drede beskatning fra forskelsværdi

til grundværdi for erhvervsdæk-

ningsafgift kan medføre behov for

bl.a. at foretage konsekvensrettel-

ser til § 6 i lov om nedsættelse af

statstilskuddet til kommuner ved

forhøjelser af den kommunale

skatteudskrivning.

Det nærmere behov for konse-

kvensændringer i lov om nedsæt-

telse af statstilskuddet til kommu-

ner ved forhøjelser af den kommu-

nale skatteudskrivning undersøges

p.t.

Landbrug & Fødevarer

1. Uændret kategorisering i forbindelse

med jordfordelingsprojekter m.v., jf. ejen-

domsvurderingslovens § 6.

Landbrug & Fødevarer ønsker

indledningsvist at fremhæve en

problematik vedr. omvurdering i

ejendomsvurderingslovens § 6.

Ændringsforslaget er således ikke

direkte relateret til de foreslåede

ændringer i nærværende lovforslag.

Af hensyn til gennemførelse af

projekter, der skal tilgodese

internationale forpligtelser og nati-

onale interesser vedrørende natur,

miljø og klima, foreslår Landbrug

& Fødevarer dog nedenstående

ændring af omvurderingsbestem-

melsen i § 6. Problemstillingen

vurderes både at være relevant,

nødvendig og aktuel.

Den af Landbrug og Fødevarer

omtalte lovændring ligger uden for

rammerne af lovforslaget.

Foretagelse af en omvurdering af

en ejendom som følge af deltagelse

i en jordfordeling efter jordforde-

lingsloven vil dog som udgangs-

punkt ikke betyde, at ejendommen

skifter kategori. En landbrugsejen-

dom vil således alene skifte kate-

gori, hvis ejendommens samlede

karakter er ændret på en sådan

måde, at ejendommen ikke længere

anses for en landbrugsejendom.

Side 59 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer foreslår, at

§ 6 ændres, så en ejendom, der

hidtil har været vurderet som

landbrugs- og/eller skovejendom.

ikke omvurderes, hvis ejer af ejen-

dommen har deltaget i jordforde-

linger, vådområdeprojekter og

visse mageskifter.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er

problemet, at den nuværende for-

mulering reelt kan være en hæm-

sko for incitamentet til deltagelse i

f.eks. jordfordelingsprojekter og

lign. projekter med et klart klima-,

natur- og miljøhensyn

for øje.

Landbrug & Fødevarer anfører, at-

det med den foreslåede ændring

sikres, at ejere af ejendomme, der

ved vurderingen den 1. marts 2021

blev

–

og senere bliver

–

vurderet

som landbrugs- og skovejen-

domme, ikke risikerer, at deres

ejendom kategoriseres som andet

end landbrugs- eller skovejendom,

hvis vedkommende deltager i

jordfordeling, vådområdeprojekter

og visse mageskifter m.v.

Landbrug & Fødevarer bemærker,

at der

–

på baggrund af samme

hensyn

–

blev ændret i formulerin-

gen af overgangsordningen i § 83

ved lov nr. 291 af 27. februar

2021, hvor nedenstående ordlyd

blev indsat som 6.-8. pkt.:

”Er ejendommens grundareal eller

anvendelses- eller udnyttelsesmu-

ligheder ændret som følge af en

jordfordelingssag eller salg i hen-

hold til jordfordelingsloven,

Side 60 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

medfører en sådan ændring ikke, at

ejendommen skal vurderes efter

denne lov. Tilsvarende gælder,

hvor ejendommens grundareal el-

ler anvendelses- eller udnyttelses-

muligheder er ændret som følge af

et mageskifte, hvis der er tale om

en enkelt handel med ubebyggede

arealer indgået mellem to parter og

et vederlag for arealet højst udgør

10.000 kr. Er en ejendoms anven-

delses- eller udnyttelsesmuligheder

ændret som følge af deltagelse i et

projekt, der skal tilgodese interna-

tionale forpligtelser og nationale

interesser vedrørende natur, miljø

og klima, og tinglyses der en rådig-

hedsindskrænkning, medfører æn-

dringen i anvendelses- eller udnyt-

telsesmuligheder ikke, at ejendom-

men skal vurderes efter denne

lov.”

Af bemærkningerne til bestemmel-

sen fremgår bl.a. følgende:

”Den foreslåede ændring vil sikre,

at en ejendomsejer kan deltage i

jordfordelinger, mageskifter og

projekter, der skal tilgodese inter-

nationale forpligtelser og nationale

interesser vedrørende natur, miljø

og klima, uden at ejendommen vil

skulle vurderes ud fra en anden ka-

tegori end den kategori, ejeren har

valgt efter overgangsordningen, så

deltagelse i sådanne projekter samt

jordfordelinger og bytte af ubebyg-

gede arealer ikke fravælges på

grund af de skattemæssige konse-

kvenser, en sådan ændret kategori-

sering kan medføre.”

Side 61 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer håber, at

Skatteministeriet kan se hensigts-

mæssigheden i, at muligheden for

at bevare kategoriseringen ikke

alene bør være i forbindelse med

overgangsordningen. Det bør

tilsvarende indarbejdes som en ge-

nerel sikring af hensyn til at bevare

incitamentet til opfyldelse af

forpligtelser relateret til natur,

klima og miljø.

2. Høringsforslagets § 1, nr. 1, vedr. vi-

dereførelse af fritagelse for grundskylds-

stigninger ved afståelse til ægtefælle, jf. §

8 A i lov om kommunal ejendomsskat

Landbrug & Fødevarer anfører, at

det følger af høringsforslaget, at en

meddelt fritagelse for stigning i

grundskylden ikke bortfalder som

følge af ejerens afståelse af ejen-

dommen til dennes ægtefælle.

Landbrug & Fødevarer bakker op

om en sådan ændring, der sikrer, at

ægtefællen stilles som ejeren i for-

bindelse med en overdragelse.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at

kredsen udvides, således at en

meddelt fritagelse for stigning i

grundskylden heller ikke bortfalder

som følge af ejerens (eller ejerens

bos) afståelse af ejendommen til

den successionsberettigede kreds

efter aktieavancebeskatningslovens

§ 34 og kildeskattelovens § 33 C,

dvs. børn, børnebørn, søskende,

søskendes børn, søskendes børne-

børn og i visse tilfælde en samle-

ver. En sådan ændring vil være

både formålstjenlig og hensigts-

mæssig, idet det ikke bør være af-

gørende for niveauet for

Den af Landbrug & Fødevarer fo-

reslåede lovændring ligger uden

for rammerne af lovforslaget.

Side 62 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

grundskyldsbetalingen om f.eks.

ejer er død før eller efter, at æn-

dringen af lokalplanen er trådt i

kraft.

3. Høringsforslaget § 2, nr. 9 om blan-

dede ejendomme

Landbrug & Fødevarer nævner, at

det med høringsforslaget foreslås

at indsætte en ny bestemmelse i

ejendomsvurderingslovens § 35 a,

hvorefter der ”For ejendomme,

der anvendes til såvel boligformål

som erhvervsmæssige formål, an-

vendes den seneste ansatte ejen-

domsværdi efter § 88.”

Landbrug & Fødevarer anfører, at

det af bemærkningerne fremgår, at

baggrunden er, at en fordeling af

den samlede ejendomsværdi

for blandede ejendomme på hen-

holdsvis boligdel og erhvervsdel

hidtil er blevet anvendt i en række

skatteregler på ejendoms- og er-

hvervsområdet. Det fremgår, at

Skatteforvaltningen har et pro-

blem, når der ikke længere ansæt-

tes ejendomsværdier på blandet

benyttede ejendomme, jf. lov-

forslagets § 2, nr. 2, idet ejendoms-

værdien anvendes i forbindelse

med andre beskatningsregler, som

derved kommer til at mangle et be-

regningsgrundlag.

Landbrug & Fødevarer finder det

interessant, at det af bemærknin-

gerne fremgår, at der efter lov-

forslagets vedtagelse vil blive

igangsat en undersøgelse af mulig-

hederne for at indføre en mere

permanent løsning.

Side 63 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer har usæd-

vanlig stor forståelse for denne

problemstilling og foreslår derfor

på denne baggrund, at § 35 a, her-

under eventuelt mere permanente

løsninger, udvides til også

at omfatte følgende ejendomme,

der ligeledes er afhængig af den of-

fentlige vurdering:

- Ejendomme, der ejes af andelsselskaber

Andelsforeningerne er formuebe-

skattet og anvender derfor ejen-

domsværdien (den offentlige

vurdering) i forbindelse med den

årlige beskatning. Ejendommen

udgør det primære beskatnings-

grundlag i et andelsbeskattet sel-

skab. Har de ikke en årlig vurde-

ring, har de

–

ligesom blandede

ejendomme

–

heller ikke noget be-

skatningsgrundlag. Alternativt skal

andelsselskaberne have assistance

fra revisor eller anden rådgiver til

angivelse af værdien. Landbrug &

Fødevarer anfører, at det er både

omkostningsfuldt, administrativt

bebyrdende og retssikkerhedsmæs-

sigt uforsvarligt.

Landbrug & Fødevarer foreslår

derfor, at den foreslåede § 35 a ud-

vides, således at andelsforeninger

–

ligesom de blandet benyttede

ejendomme

–

kan anvende ejen-

domsvurderingslovens § 88, hvor-

efter vurderingerne pr. 1. oktober

2018, 2019 og 2020 fastsættes på

baggrund af reglerne i den tidligere

gældende lov om vurdering af lan-

dets faste ejendomme.

I forbindelse med vedtagelsen af

lov nr. 291 af 27. februar 2021,

hvor den løbende ansættelse af

ejendomsværdier blev afskaffet for

erhvervsejendomme, blev regerin-

gen (S), V, DF, RV, K og LA

enige om at nedsætte en arbejds-

gruppe med eksterne eksperter,

der skal analysere modeller til vur-

dering af erhvervsgrunde.

Arbejdsgruppen skal blandt andet

se på mulighederne for en model

for andelsbeskattede selskaber, der

–

som anført af Landbrug & Føde-

varer

–

er formuebeskattede.

Arbejdsgruppen vil bestå af eks-

terne medlemmer med deltagelse

af Skatteministeriet. På baggrund

af arbejdsgruppens konklusioner

vil Skatteministeriet undersøge

nødvendigheden for eventuel ny

lovgivning.

Side 64 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Landbrug & Fødevarer henviser

til, at samme problematik er frem-

hævet i andre høringer, bl.a. i

Landbrug & Fødevarers hørings-

svar til L 71 2019/20 (forslag til

lov om ændring af ejendomsvurde-

ringsloven, ejendomsværdiskatte-

loven, lov om kommunal ejen-

domsskat og skatteforvaltningslo-

ven). Landbrug & Fødevarer til-

kendegiver, at Skatteministeriet

tidligere har svaret, at forslaget vil

indgå i de videre overvejelser om

fastsættelse af ejendomsværdier i

de nævnte tilfælde. Landbrug &

Fødevarer finder, at det passende

kunne være nu.

- Landbrugs- og skovejendomme

Praksis for værdiansættelse af fast

ejendom ved generationsskifte har

i en meget lang årrække været ba-

seret på den offentlige ejendoms-

vurdering. Landbrug & Fødevarer

finder, at det har sikret forudbe-

regnelighed, retssikkerhed og i høj

grad bidraget til den nødvendige

administrative enkelthed.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

det i forliget om et nyt ejendoms-

vurderingssystem fra 2016 var

forudsat, at der for alle ejen-

domme skulle sikres periodiske

vurderinger, så praksis for værdi-

ansættelse ved generationsskifte

kunne videreføres på et fast og

forudberegneligt grundlag, men at-

man af administrative grunde med

den nye ejendomsvurderingslov al-

ligevel at valgte at ophøre med ud-

arbejdelse af periodiske vurderin-

ger af landbrugs- og

Der henvises til kommentaren

ovenfor om den aftalte arbejds-

gruppe.

Side 65 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skovejendomme m.v. I stedet blev

der indført en særlig adgang til ad

hoc-vurderinger til brug for gene-

rationsskifte m.v.,

de såkaldte ”§

11-vurderinger”.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

problemstillingen blev yderligere

intensiveret, da periodiske vurde-

ringer af erhvervsejendomme

også blev udtaget med lovforslaget

om fastsættelse af grundværdier

for erhvervsejendomme, jf.

Skatteministeriets j. nr. 2020-5183.

Landbrug & Fødevarer har siden

ejendomsvurderingslovens tilbli-

velse været kritiske over for den

nye model og er derfor i løbende

dialog med Skatteministeriet med

henblik på at etablere faste vurde-

ringskriterier og en transparent da-

taopsamling. Alt sammen til gavn

for fremtidens retssikkerhed og

forudberegnelighed ved generati-

onsskifte af landbrugs- og skov-

ejendomme m.v.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

det endvidere ikke bør overses, at

det i 2016-forliget og efterfølgende

i lovbemærkningerne til den nu-

gældende ejendomsvurderingslov

er forudsat, at den hidtidige prak-

sis for værdiansættelse af fast ejen-

dom ved generationsskifte skulle

fortsættes.

Landbrug & Fødevarer har forstå-

else for, at Skatteministeriet ønsker

at bevare fokus på ejerboligvurde-

ringerne og derfor ikke kan imple-

mentere et IT-system, der genind-

fører periodiske vurderinger for

Side 66 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

landbrugs- og skovejendomme på

kort tid. Det betyder samtidig, at

arbejdet med henblik på den om-

talte retssikkerhed og forudbereg-

nelighed trækker i langdrag.

I forhold til blandet benyttede

ejendomme lægger Skatteministe-

riet nu med nærværende forslag

op til, at der skal findes en løsning,

fordi der

–

også for disse ejen-

domme

–

mangler et beskatnings-

grundlag. Landbrug & Fødevarer

bemærker, at mange landbrug reelt

ville falde under definitionen

”blandede ejendomme”, da forret-

ningskonceptet på en bedrift f.eks.

ofte udgør et gårdmejeri, en ad-

venturepark, bed & breakfast, re-

staurant, gårdbutik, campingplads

eller lignende parallelt med land-

brugsdrift og privat beboelse.

Havde der ikke været landbrug,

havde det således været en blandet

benyttet ejendommen med erhverv

og bolig ligesom f.eks. den lokale

tømrermester, der har værksted og

bolig på samme matrikel.

Sammenfattende er situationen

mellem blandet benyttede ejen-

domme og landbrugs- og skov-

ejendomme kort sagt sammenlig-

nelig. På den baggrund foreslår

Landbrug & Fødevarer, at den fo-

reslåede § 35 a udvides, således at

også landbrugs- og skovejen-

domme kan anvende ejendoms-

vurderingslovens § 88, hvorefter

vurderingerne pr. 1. oktober 2018,

2019 og 2020 fastsættes på bag-

grund af reglerne i den tidligere

Med den foreslåede § 35 a er det

afgørende, at ejendommen dels an-

vendes til bolig og dels anvendes

til erhvervsformål.

Efter gældende ret udtages stuehu-

set på landbrugs- og skovejen-

domme til en selvstændig vurde-

ring uden om resten af landbrugs-

eller skovejendommen, hvis de er

omfattet § 30, stk. 1.

Såfremt denne ejendom dels an-

vendes til bolig, dels anvendes til

erhvervsformål, og derfor har et

behov for en fordeling, vil de med

den foreslåede § 35 a kunne an-

vende den senest ansatte værdi ef-

ter § 88.

Siden høringen er bestemmelsen

desuden justeret, således at den se-

nest ansatte ejendomsværdi efter §

88 også kan anvendes som grund-

lag for ydelse af lån efter kapitel 1 i

lov om lån til betaling af grund-

skyld m.v.

Side 67 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

gældende lov om vurdering af lan-

dets faste ejendomme.

Udvidelse af parcelhusreglen, hvor der er

anmodet om udstykning

Landbrug & Fødevarer bakker op

om at udvide parcelhusreglen, så

en ejer, der dør efter at have an-

modet om udstykning, men før

udstykningssagen er færdigbehand-

let, ikke vil skulle beskattes af

fortjenesten.

Landbrug & Fødevarer støtter

endvidere udvidelsen, jf. SEGES’

forslag, som er fremsendt parallelt

med nærværende høringssvar. SE-

GES foreslår indført tilsvarende

bestemmelser i hhv. ejendoms-

avancebeskatningsloven og døds-

boskatteloven for ejendomme om-

fattet af ejendomsavancebeskat-

ningslovens § 9, da det ikke frem-

går af lovforslaget, at der er taget

højde for den tilsvarende problem-

stilling i relation til disse ejen-

domme.

Landbrug & Fødevarer mener, der

bør være tilsvarende skattefrihed i

de tilfælde, hvor ejeren enten er

flyttet på plejehjem eller afgået ved

døden, inden udstykningssagen er

færdigbehandlet.

Den af Landbrug & Fødevarer fo-

reslåede lovændring ligger uden

for rammerne af lovforslaget.

Ændringer til skatteforvaltningsloven

Af lovforslagets s. 32 følger, at

reglerne foreslås harmoniseret, ”…

så samme skønsmargin på

plus/minus 20 pct., som allerede i

dag gælder for klagemyndigheder-

nes behandling af en klage,

Der henvises til kommentaren

ovenfor til Accuras høringssvar til

lovforslagets § 4, nr. 1, om usik-

kerhed forbundet med at fastsætte

værdien af en ejendom.

Side 68 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

udvides til at gælde for Skattefor-

valtningens ordinære genoptagelse.

Forslaget indebærer, at det vil være

en betingelse for ordinær genopta-

gelse af en foretaget vurdering, at

genoptagelsen vil resultere

i en ændring af ejendomsværdien

eller grundværdien med mere end

20 pct. Forslaget har desuden til

formål at sikre, at der ikke er for-

skel på betingelserne for ændring

af en vurdering hos Skatteforvalt-

ningen og hos Skatteankeforvalt-

ningen.”

Det er Landbrug & Fødevarers

opfattelse, at denne del af lov-

forslaget er retssikkerhedsmæssigt

uforsvarligt. I alle andre skatte-

mæssige sammenhænge er der in-

gen bundgrænse for regulering af

skattepligtige indkomster/udgifter,

hvorfor der i praksis efterreguleres

helt ned til få kroner.

Der er staten, der bærer ansvaret

og dermed risikoen for, at ejen-

domsvurderingerne er korrekte.

Derfor bør den enkelte skattebor-

ger efter Landbrug & Fødevarers

opfattelse også kunne få genopta-

get sin vurdering, selv om fejlen

ligger inden for 20 pct. grænsen.

En så stor begrænsning i genopta-

gelsesadgangen som foreslået er en

kæmpe berøvelse af retssikkerhe-

den.

Det bør haves in mente, at der er

tale om et helt nyt vurderingsre-

gime, der under tilblivelsen er un-

derlagt en del kritik i forhold til fejl

og mangler. Konsekvensen vil

være, at skatteborgeren ikke kan

Ændringen medfører, at den

grundlæggende usikkerhed ved

værdiskønnet også vil blive afspej-

let ved ordinær genoptagelse efter

§ 33, stk. 1, og genoptagelse i for-

bindelse med klage efter § 35 a,

stk. 5, 1. pkt., ligesom den i dag er

afspejlet ved ekstraordinær genop-

tagelse og i forbindelse med klage.

Af forlig om

Et nyt ejendomsvurde-

ringssystem

fra 2016 fremgår, at det

er et grundvilkår, at der altid vil

være usikkerhed forbundet med at

fastsætte værdien af en ejendom.

Der findes ikke en ”rigtig” pris, da

mange individuelle faktorer gør sig

gældende. En vurdering vil således

kunne befinde sig inden for et vist

spænd uden af den grund at være

forkert.

Den usikkerhed, der altid vil være

om en vurdering, skal ikke lægges

boligejeren til last. Derfor får bo-

ligejeren et forsigtighedsnedslag på

20 pct. på vurderingen, inden den

anvendes til beskatning

–

selvom

usikkerheden går begge veje (både

Side 69 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

anmode om genoptagelse, selv om

der f.eks. er begået en permanent

fejl af teknisk karakter, uagtet det

medfører en stigning på f.eks. 19

pct. af vurderingen.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at

der indarbejdes en beløbsmæssig

bagatelgrænse på f.eks. 3.000

kr. som alternativ til 20 pct. græn-

sen. En sådan beløbsgrænse vil

være retssikkerhedsmæssig

forsvarlig og bør i øvrigt både

gælde ved ordinær genoptagelse,

ekstraordinær genoptagelse og

klage.

opad og nedad i forhold til vurde-

ringen).

Vurderingsankenævns-

foreningen

Vurderingsankenævnsforeningen

har tilkendegivet ikke at have be-

mærkninger.

SEGES

Til § 2 om ændringer af ejendomsvurde-

ringsloven

SEGES anfører, at selv om der

ikke foreslås ændringer af reglerne

om omvurdering, jf. ejendomsvur-

deringslovens § 6, foreslår SE-

GES, at der foretages ændringer af

omvurderingsreglerne.

Ved lov nr. 291 af 27. februar

2021 blev der ændret på over-

gangsordningen i § 83, idet der

blev indsat sålydende 6.-8. pkt.:

”Er ejendommens grundareal eller

anvendelses- eller udnyttelsesmu-

ligheder ændret som følge af en

jordfordelingssag eller salg i hen-

hold til jordfordelingsloven, med-

fører en sådan ændring ikke, at

ejendommen skal vurderes efter

Der henvises til kommentaren til

høringssvaret fra Landbrug & Fø-

devarer om omvurderingsgrun-

dene i ejendomsvurderingsloven.

Side 70 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

denne lov. Tilsvarende gælder,

hvor ejendommens grundareal el-

ler anvendelses- eller udnyttelses-

muligheder er ændret som følge af

et mageskifte, hvis der er tale om

en enkelt handel med ubebyggede

arealer indgået mellem to parter og

et vederlag for arealet højst udgør

10.000 kr. Er en ejendoms anven-

delses- eller udnyttelsesmuligheder

ændret som følge af deltagelse i et

projekt, der skal tilgodese interna-

tionale forpligtelser og nationale

interesser vedrørende natur, miljø

og klima, og tinglyses der en rådig-

hedsindskrænkning, medfører æn-

dringen i anvendelses- eller udnyt-

telsesmuligheder ikke, at ejendom-

men skal vurderes efter denne

lov.”

Baggrunden for disse lovændringer

var ifølge lovforslaget følgende:

”Af hensyn til gennemførelse af

projekter, der skal tilgodese inter-

nationale forpligtelser og nationale

interesser vedrørende natur, miljø

og klima samt infrastrukturprojek-

ter foreslås det, at grundarealæn-

dringer på mindst 25 m² og æn-

drede anvendelses- og udnyttelses-

muligheder som følge af jordfor-

delinger efter jordfordelingsloven

og visse mageskifter ikke vil skulle

medføre, at ejendommen falder ud

af overgangsordningen, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 50 og 51. Samti-

digt foreslås det, at ændrede an-

vendelses- og udnyttelsesmulighe-

der som følge af deltagelse i pro-

jekter, der skal tilgodese internatio-

nale forpligtelser og nationale inte-

resser vedrørende natur, miljø og

klima, ikke vil skulle medføre, at

Side 71 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendommen falder ud af over-

gangsordningen.

Den foreslåede ændring vil sikre,

at en ejendomsejer kan deltage i

jordfordelinger, mageskifter og

projekter, der skal tilgodese inter-

nationale forpligtelser og nationale

interesser vedrørende natur, miljø

og klima, uden at ejendommen vil

skulle vurderes ud fra en anden ka-

tegori end den kategori, ejeren har

valgt efter overgangsordningen, så

deltagelse i sådanne projekter samt

jordfordelinger og bytte af ubebyg-

gede arealer ikke fravælges på

grund af de skattemæssige konse-

kvenser, en sådan ændret kategori-

sering kan medføre.”

De vedtagne lempelser af over-

gangsordningen sikrer således, at

ejendomsejere kan deltage i de

nævnte projekter, uden at deres

ejendom omfattet af overgangs-

ordningen falder ud af overgangs-

ordningen.

SEGES anfører, at det imidlertid

tilsvarende bør sikres, at ejere af

ejendomme, der ved vurderingen

pr. 1. marts 2021 blev og ved

fremtidige vurderinger bliver vur-

deret som landbrugs- eller skov-

ejendomme, ikke risikerer, at deres

ejendomme bliver kategoriseret

om til f.eks. ejerboliger, hvis ejeren

af ejendommen deltager i jordfor-

delinger, vådområdeprojekter m.v.

og visse mageskifter.

SEGES foreslår derfor, at ejen-

domsvurderingslovens § 6 ændres,

således at der ikke sker

Side 72 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omvurdering af en ejendom, der

hidtil har været vurderet som land-

brugs- eller skovejendom, hvis eje-

ren af ejendommen har deltaget i

jordfordelinger, vådområdeprojek-

ter m.v. og visse mageskifter.

Til § 3 om ændringer af dødsboskattelo-

ven

SEGES angiver at kunne tilslutte

sig forslaget om indførelsen af

dødsboskattelovens § 27, stk. 3,

om udvidelse af parcelhusreglen, i

de tilfælde hvor der inden dødsfal-

det er anmodet om udstykning, da

ændringen betyder, at dødsboet ef-

ter en person, der er afgået ved dø-

den, inden udstykningssagen er

færdigbehandlet, skattemæssigt be-

handles på samme måde, som de

tilfælde hvor ejeren er flyttet på

plejehjem af helbredsårsager.

Der er dermed ikke længere for-

skel på beskatningsreglerne i le-

vende live og i dødsbo, hvilket SE-

GES kan støtte op om.

SEGES foreslår dog, at der samti-

dig indføres tilsvarende bestem-

melser i hhv. ejendomsavancebe-

skatningsloven og dødsboskattelo-

ven for ejendomme omfattet af

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 9, da det ikke ses af lovforslaget,

at der er taget højde for den tilsva-

rende problemstilling i relation til

disse ejendomme.

SEGES ønsker derfor reglerne ud-

videt, så der indføres tilsvarende

regler i relation til ejendomme om-

fattet af

Den af SEGES foreslåede lovæn-

dring ligger uden for rammerne af

lovforslaget.

Side 73 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 9 om skattefrihed i de tilfælde,

hvor ejeren enten er flyttet på ple-

jehjem eller afgået ved døden, in-

den udstykningssagen er færdigbe-

handlet.

SEGES anfører, at dette kan illu-

streres ved følgende eksempel:

A ejer en landbrugsejendom på 30

ha, som han har beboet i hele ejer-

tiden.

I marts 2021 frasælges 28 ha jord

med overtagelse 1. april 2021. Ef-

ter jordsalget bliver ejeren boende

på restejendommen, der består af

bygningsparcellen og 2 ha jord.

Restejendommen sættes samtidig

til salg via den lokale ejendoms-

mægler.

I august 2021 flytter ejeren på ple-

jehjem pga. dårligt helbred.

I oktober 2021 er udstykningssa-

gen færdigbehandlet hos Geodata-

styrelsen, så de matrikulære æn-

dringer er gennemført i form af, at

de 28 ha jord er overført til købe-

rens landbrugsejendom.

Pr. 1. januar 2022 foretages om-

vurdering af ejendommen pga. de

matrikulære ændringer, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 6. Ejen-

dommen vurderes som en ejerbo-

lig i henhold til ejendomsvurde-

ringslovens § 3, stk. 1, nr. 1.

I marts 2022 sælges restejendom-

men.

Lovgrundlag og retspraksis:

Side 74 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Efter gældende retspraksis vil ejen-

dommen i ovenstående eksempel

skifte karakter fra en landbrugs-

ejendom til en ejerbolig med virk-

ning fra oktober 2021, hvor appro-

bationen er gennemført hos

Geodatastyrelsen. Der kan bl.a.

henvises til SKM 2009.38 VLR og

SKM 2012.441 LSR.

På salgstidspunktet er ejendom-

men derfor omfattet af reglerne i

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 8.

Ejendommens areal er større end

1.400 m². Da ejendommen er be-

liggende i landzone, vil der almin-

deligvis ikke kunne ske udstykning

til selvstændig bebyggelse. Ejen-

dommen vil som udgangspunkt

derfor kunne sælges skattefrit efter

parcelhusreglen i ejendomsavance-

beskatningslovens § 8, stk. 1.

Da ejeren ikke har beboet ejen-

dommen i tidsrummet fra appro-

bationen i oktober 2021 og frem til

salget i marts 2022, vil avancen

ved salget i ovenstående eksempel

dog ikke være omfattet af skattefri-

heden efter ejendomsavancebe-

skatningslovens § 8, stk. 1.

Det samme vil være gældende, i

den situation hvor ejeren afgår ved

døden, inden udstykningssagen er

færdigbehandlet. Her vil afdødes

dødsbo

–

efter gældende regler

–

være skattepligtig af den ejen-

domsavance, der fremkommer ved

det efterfølgende salg af restejen-

dommen.

Side 75 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

SEGES angiver følgende som be-

grundelse for forslaget:

Ovenstående eksempel viser efter

SEGES’ opfattelse, at i de tilfælde,

hvor ejeren flytter på plejehjem el-

ler afgår ved døden, inden en ud-

stykningssag er færdigbehandlet,

bliver ejere af ejendomme, der på

tidspunktet for udstykningen var

omfattet af ejendomsavancebe-

skatningslovens § 9, dårligere stillet

i skattemæssig forstand, end ejere

af ejendomme, der på tidspunktet

for udstykningen var omfattet af

Ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 8.

SEGES opfordrer derfor kraftigt

til, at der indføres en tilsvarende

bestemmelse i ejendoms-avance-

beskatningslovens § 9 og dødbos-

skattelovens § 27, så retsstillingen

er ens uanset ejendommens benyt-

telseskode.

Til § 4 om ændringer af skatteforvalt-

ningsloven

Det foreslås i § 4, at der sker har-

monisering af betingelserne for or-

dinær og ekstraordinær genopta-

gelse af vurderinger.

Således foreslås, at reglerne har-

moniseres, så samme skønsmargin

på plus/minus 20 pct., som gælder

ved klagebehandling, udvides til

også at gælde for Skatteforvaltnin-

gens ordinære genoptagelse.

SEGES er grundlæggende af den

opfattelse, at det er Vurderingssty-

relsen, der bærer ansvaret for, at

vurderinger foretaget efter den nye

Der henvises til kommentaren

ovenfor til Accuras høringssvar til

lovforslagets § 4, nr. 1, om usik-

kerhed forbundet med at fastsætte

værdien af en ejendom.

Side 76 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ejendomsvurderingslov, er kor-

rekte. Derfor finder SEGES ikke,

at det er rimeligt, at der for ejen-

domsejerne indføres en skønsmar-

gin på helt op til 20 pct., når der

anmodes om genoptagelse.

Hvis der er en klar fejl i grundlaget

for vurderingen af en landbrugs-

ejendom

–

f.eks. at der er fejl i de

planforhold, der er lagt til grund

for vurderingen

–

bør det ud fra et

retssikkerhedsmæssigt synspunkt

være sådan, at ejendomsejeren al-

tid har et krav på at få ændret vur-

deringen af ejendommen. Dog

kunne der tænkes indført en be-

løbsmæssig minimumsgrænse.

SEGES finder, at reglerne om eks-

traordinær genoptagelse og om

klage tilsvarende burde ændres af

hensyn til retssikkerheden for ejen-

domsejerne.

Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen er grundlæg-

gende positiv over for udkastet til

lovforslag.

Det er styrelsens opfattelse, at ud-

kastet til lovforslag vil styrke admi-

nistrationsgrundlaget for de nye

ejendomsvurderinger, og det sam-

tidig vil skabe en bedre sammen-

hæng på tværs ved mere konse-

kvent og tydeligt at afspejle den

grundlæggende usikkerhed ved

skønnet over ejendomsværdi og

grundværdi i ejendomsvurderin-

gerne i alle sammenhænge og uaf-

hængigt af instans.

Side 77 af 78

L 88 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren

Side 78 af 78