Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 88:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven. (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift, tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 17.11.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokraternes ordfører, hr. Troels Ravn. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi står her med et ret teknisk og omfangsrigt lovforslag, som vedrører en række tiltag på ejendomsområdet. Det er et område, der har været præget af udfordringer – anderledes kan det ikke siges. Heldigvis har vi i fællesskab på tværs af Folketinget været enige om, at der skulle udvikles nyere og forbedrede vurderinger og et nyt beskatningssystem. Og der er lys forude, for vi har nu fået taget hul på at få sendt nye ejendomsvurderinger ud til danskerne. Forhåbentlig vil det så være begyndelsen til enden på en lang lidelseshistorie.

Så lovforslaget her har til formål at bidrage til genopretningen af ejendomsområdet og implementeringen af boligskatteforliget fra 2017. Lovforslaget består som nævnt af en række forslag. Det første forslag udmønter dele af boligskatteforliget fra 2017 og kompensationsaftalen fra 2020. Her blev vi enige om, at dækningsafgiftsprovenuet i den enkelte kommune skal stige med ca. 37 pct. i 2022 i forhold til 2021. Det skal naturligvis ses i forlængelse af, at beskatningsgrundlaget som bekendt har været fastfrosset siden 2012. Samtidig lægges der op til at videreføre loftet over de kommunale dækningspromiller, så de ikke kan sættes op fra 2021 til og med 2028.

Det næste forslag omhandler opkrævningsmodellen for dækningsafgiften. Frem mod at de nye erhvervsvurderinger bliver udsendt, vil dækningsafgiften blive opkrævet foreløbigt på baggrund af det gamle vurderingssystem. Med det følger der en vis usikkerhed. Derfor lægges der med lovforslaget op til at indføre en stigningsbegrænsning på den foreløbige opkrævning, så virksomhederne maksimalt kan komme til at betale 30 pct. mere end i 2021. Men samtidig er der indført en bundgrænse, så virksomhederne maksimalt kan komme til at betale 30 pct. mere, end de gjorde i 2021. Endelig gælder det, at der for de offentlige ejendomme for hvert af skatteårene 2022 og 2023 på ejendomsniveau opkræves et beløb svarende til det, der blev opkrævet for skatteåret 2021. På den måde sikrer vi virksomhederne mod for store opkrævninger.

Som det tredje foreslås der en udvidelse af den såkaldte parcelhusregel. Parcelhusreglen betyder, at man ikke beskattes af fortjeneste på salg af ejendomme, som man har boet i, imens man ejede ejendommen. Reglen foreslås nu udvidet, så en ejendomsejer, der har anmodet om en udstykning af en del af sin grund, men som dør inden udstykningssagen er færdigbehandlet, heller ikke skal beskattes af fortjenesten, hvilket man må sige er en rimelig regelændring.

Herudover foreslås det, at betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse af en vurderingssag harmoniseres, så samme skønsmargen på plus/minus 20 pct., som allerede i dag gælder for klagemyndighedernes behandling af en klage og for Skatteforvaltningens ekstraordinære genoptagelse, udvides til at gælde for Skatteforvaltningens ordinære genoptagelse og genoptagelse i forbindelse med klage. Det betyder, at lovforslaget giver samme mulighed for at ændre en vurdering, uanset om en ejendomsejer beder om genoptagelse ved første instans eller klager til klageinstansen.

Endelig foreslås der som det sidste en række tilpasninger og præciseringer omkring de nye ejendomsvurderinger. Det er med henblik på at sikre det bedst mulige administrationsgrundlag for Skatteforvaltningen, så tvivl om reglerne så vidt muligt undgås.

Opsummerende kan jeg meddele, at vi i Socialdemokratiet synes, at det her lovforslag udgør et vigtigt led i arbejdet med implementering af boligskatteforliget fra 2017, og vi støtter derfor forslaget. Tak.

Selv tak til hr. Troels Ravn. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg har fornøjelsen af at byde velkommen til fru Louise Schack Elholm fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Den tidligere ordfører gjorde rigtig godt rede for, hvad lovforslaget her omhandler. Det har jo primært at gøre med dækningsafgiftspromillen for 2022, og det er udmøntningen af et forlig, vi har indgået om tryghed om boligbeskatningen. Det er et forlig, som vi selvfølgelig fuldt ud står ved.

Tanken er, at vi skal have genopbygget hele boligskattedelen af Danmark, og det er ikke lige den letteste opgave – det må man sige. Det har vist sig at være meget, meget svært, både it-mæssigt i forhold til at lave et ordentligt system og også at sikre en ordentlig økonomisk styring af systemet. Det har vi jo hørt her på det sidste, og det er vi bestemt meget bekymrede over. Det rejser i hvert fald det spørgsmål, om man en anden gang bare skal skrotte et it-system. Det var godt nok Rigsrevisionen, der sagde, at man skulle droppe ejendomsvurderingerne, tilbage i 2012, men vi har jo ikke haft vurderinger siden da – vi havde ikke noget andet at sætte i stedet.

Nu står vi så og er i gang med at prøve at rette op på fortidens synder. Det er en rigtig, rigtig svær opgave, og der går rigtig, rigtig meget galt, og det er vi rigtig, rigtig bekymrede over. Men jeg vil sige, at vi også tager det på os – vi er nødt til at løse det her; vi er nødt til at få et skattesystem, der fungerer; vi er nødt til at få genopbygget skattevæsenet og sikre os, at man kan vurdere ejendommene; og vi er også nødt til at sikre, at man fortsat kan lave en dækningsafgiftsberegning. Og det er jo det, vi gør her. Og det her er jo ikke noget sjovt lovforslag – det her er noget, som vi er nødt til at gøre for at være ansvarlige og for at være sikre på, at vi stadig væk kan finansiere vores velfærdssamfund. Derfor bakker vi jo selvfølgelig op om den aftale, vi har lavet, og det her lovforslag.

Men jeg skal også sige, at det ikke er sådan, at jeg synes, at det her bare er a walk in the park. Jeg har mange bekymringer fremadrettet i forhold til boligskattesystemet, og jeg har også rigtig mange bekymringer bare med det her lovforslag.

Vi kan se, at der i høringssvarene er en række bekymringer. Dansk Industri har rejst bekymringer, i forhold til at de mener, at der er en ekstraregning, og at de forsinkede ejendomsvurderinger skaber usikkerhed for virksomhederne. Og det kan jeg sådan set godt følge. Vi er jo også nødt til at lave en foreløbig dækningsafgift for 2022 i stedet for en egentlig, fordi der er forsinkelser. Og det er vi også bekymrede for. Så den bekymring forstår jeg sagtens, for vi er nødt til at sikre, at der er en stabilitet om virksomhederne, og at man kan forudsige, hvad man har af udgifter.

Men selvfølgelig er vi også nødt til at finde en løsning. Og vi har også et provenu, vi er nødt til at få ind, for ellers kan vi ikke finansiere vores velfærdssamfund. Der er også en række andre elementer, som der er rejst bekymring over i høringssvarene, herunder muligheden for klageadgang.

Samlet set synes vi, at det her lovforslag er enormt teknisk kompliceret, og vi vil derfor gerne foreslå, at vi laver en teknisk høring i udvalget, så vi kan få det her gennemgået mere i dybden og komme et spadestik dybere. Men grundlæggende støtter vi selvfølgelig op om, at vi får klargjort, hvad dækningsafgiften er. Vi er kede af, at det kommer så sent og så tæt på nytår, for det giver en meget presset proces, også for os rent lovgivningsmæssigt. Men vi må bare gøre vores bedste og sikre, at vi får det bedst mulige resultat.

Så lad os komme et spadestik dybere i udvalgsbehandlingen, og ellers støtter vi sådan set grundlæggende lovforslaget.

Tak til fru Louise Schack Elholm. Der er ikke nogen kommentarer. (Louise Schack Elholm (V): Skal jeg tørre af?). Gerne, vi er jo begyndt på en ny periode, hvad angår corona.

Velkommen til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det her lovforslag er jo mildest talt ret så teknisk og består af mange forskellige elementer. Det gør egentlig, at det er ret svært at skrive en sammenhængende tale om det, men det illustrerer måske også meget godt, hvorfor der er kommet de her problemer med udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem. For der er vel efterhånden ret få mennesker i det her land, der kan forklare den her lov, som skal være grundlag for lave vurderingerne. Jeg må sige, at jeg har svært ved at gennemskue det, og det er trods alt os, der har lavet lovgivningen, så at forestille sig, at man skal lave sådan en masseadministration af et lovgrundlag, som er så kompliceret, at der stort set ikke er nogen, der kan gennemskue det, skal jo næsten ende med problemer, og det er så også det, det har gjort.

Baggrunden for lovforslaget er jo netop, at vi skal have et nyt ejendomsvurderingssystem, og derfor er det en delvis udmøntning af den aftale, vi lavede helt tilbage i 2017. Det omhandler mange forskellige ting, så jeg vil ikke gå ind i dem alle sammen, men en af dem, og det er jo også den, der fylder i høringssvarene, er reglen omkring dækningsafgiften, som nogle kommuner opkræver. Her bliver der fastsat en promille ud fra det, vi aftalte tilbage i 2017, så derfor støtter vi den del.

Der er mange andre forskellige elementer, og et af dem er f.eks. sådan en mindre ting, men som jo kan være vigtigt for den enkelte, nemlig at man viderefører fritagelsen for grundskyldsstigninger ved afståelse til en ægtefælle, og som jo giver god mening. Hvorfor skal man pludselig stige i grundskyld, fordi den anden af ægtefællerne pludselig står som ejer af ejendommen.

Det eneste punkt, jeg faktisk vil gå lidt ned i, og som jeg også er lidt kritisk over for, er det, der hedder punkt 3.6 i bemærkningerne til lovforslaget, »Harmonisering af betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse«, hvor jeg synes, at det kan være svært at gennemskue helt præcist, hvad der sker. Men som jeg læser det, er det egentlig en ret kraftig forringelse af borgernes retssikkerhed, altså man får en forringet mulighed for at klage, eller klage er måske mere, når man går videre til et ankenævn, men i hvert fald få rettet på selv ret åbenlyse fejl eller vurderinger, der kan være ret skæve, og det synes jeg egentlig ikke er specielt godt. Det skal jo ses i lyset af, at som det ser ud nu, bliver det her nye system, man er ved at udvikle, faktisk ret upræcist. I 29 pct. af tilfældene vil man ramme mere skævt end 20 pct. Så der er altså ret mange boliger, der vil få en skæv vurdering, og derfor: Når man har et system, der beskatter ud fra et ret skævt grundlag, ja, så er det jo helt afgørende, at man så giver borgerne mulighed for at få rettet de her vurderinger og få en god klageproces over det.

Som jeg læser det her, i hvert fald indtil videre, er det sådan, at det er en forringelse af borgernes mulighed for at kunne få ændret deres forkerte vurderinger, og det synes jeg egentlig ikke er specielt godt. Men som sagt kan det være mig, der har misforstået, så jeg vil i hvert fald lægge op til til at starte med, at vi får en teknisk gennemgang af det i Skatteudvalget, og så må vi jo tage stilling til det ud fra det, og måske kan vi få nogle gode forklaringer. Det kan også være, det ender med nogle præciseringer, så vi sikrer, at der er en bedre retssikkerhed; det ved jeg ikke. Nu er det jo en førstebehandling, så det er kun vores umiddelbare holdning, vi skal sige noget om, men hvis jeg har forstået det ret, kan jeg da i hvert fald sige, at den del ønsker vi ikke at støtte, men det kan selvfølgelig ændre sig i udvalgsbehandlingen.

Så opsummerende vil jeg sige, at vi er positive over for langt de fleste små justeringer, der ligger i lovforslaget, men den sidste del her er vi altså ret kritiske over for.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så jeg vil gerne byde velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. SF er ikke med i det forlig, der er, vedrørende boligbeskatningen, som det her lovforslag jo udspringer af. Derudover ser vi ikke behov for at forhindre kommunerne i at justere dækningsafgifterne opad; en begrænsning, der videreføres med det forslag, der ligger her. Vi tror på, at de gode kommunalpolitikere rundtomkring i landet bedst selv ved, hvor deres skattesats skal ligge, og hvis et flertal i kommunalbestyrelsen i Aalborg f.eks. vurderer, at Aalborgs borgere er bedst tjent med, at man opkræver lidt højere dækningsafgifter hos virksomhederne i kommunen og bruger de ekstra penge på ældrepleje, så er det ikke noget, vi vil sidde 400 km væk fra kommunen og blande os i.

De øvrige tiltag, der ligger i lovforslaget, er noget mere tekniske, og vi anser dem generelt som fine forslag, men vi er ikke med i forliget og mener som nævnt ikke, at der er behov for at indskrænke kommunernes frihed i forhold til fastsættelsen af dækningsafgiften, så vi kan ikke støtte forslaget. Tak.

Selv tak til hr. Carl Valentin. Der er heller ikke her korte bemærkninger, så vi går videre til fru Kathrine Olldag fra Radikale Venstre.

Tusind tak, formand. Den socialdemokratiske skatteordfører redegjorde så ganske udmærket for teknikken i nærværende forslag, så jeg vil ikke forsøge at gøre ham det efter. Men jeg kunne godt tænke mig at knytte nogle generelle kommentarer til det her forlig, som vi jo i Radikale Venstre også er med i. Nu har vi måske muligheden for egentlig at kommentere på nogle af de sidste par dages kritik, som der har været fra Rigsrevisionen af den her aftale, som blev indgået i 2017.

Jeg ved godt, at vurderingssystemet, og det kollapsede vurderingssystem, har aner længere tilbage – omkring små 10 år efterhånden – men det handler om aftalen fra 2017, som jeg, når jeg sådan kigger fuldstændig overordnet på det, et langt stykke hen ad vejen egentlig ikke mener at man kan rette nogen kritik imod. Jeg ved godt – og det ved alle – at det er en afsindig svær opgave, vi har stillet os selv, nemlig at udarbejde et vurderingssystem og indrette et bulletproof skattesystem på det her område. Og der kommer vi til at lave et system, som vi i øvrigt også vil kunne eksportere til andre lande, som heller ikke har knækket koden endnu. Vi får også lavet et system, som jeg tror resten af verden vil være misundelig over.

Det være sagt, synes jeg heller ikke, man kan klandre systemudviklere for at bruge lang tid på det. Det bliver udskudt igen og igen – det er jeg med på – men det er nok også, fordi man fra starten af, når man har lavet den her projektbeskrivelse, ikke har haft et overblik over, hvor lang tid det her overhovedet tager, og hvad det er for en opgave, vi har kastet os ud i. Så hvis der er noget, man skal kritisere, så er det dét, der går forud for processen og den optimisme, som måske lå i den oprindelige politiske aftale, hvor man jo også igen og igen kan se, at man på grund af politisk iver efter at handle – og efter at handle nu og gøre ting i morgen – så nogle gange glemmer, at ting er svære, hvilket gør, at folk glemmer at få gjort tingene ordentligt.

Så jeg har det sådan, at jeg synes, at Rigsrevisionens kritik preller temmelig meget af, i hvert fald på mig, og jeg kan heller ikke genkende, at Folketingets partier ikke har været involveret i processen. Alt det her siger jeg altså ikke efter aftale med skatteministeren – det har jeg også lige brug for at sige. Jeg siger det simpelt hen, fordi jeg rent faktisk oplever, at det er en kritik, der skyder temmelig meget ved siden af. Det her er hamrende svært, og Folketingets partier, eller i hvert fald os i forligsgruppen, har været meget tæt på processen i Skatteministeriet.

Så det var egentlig bare det, jeg havde lyst til at sige, og vi støtter naturligvis op om dette glimrende tekniske lovforslag, der er med til at implementere forliget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra Louise Schack Elholm. Værsgo.

Tak. Nu skal jeg bare helt forstå, hvad ordføreren siger. For ordføreren siger, at det var et problem med det forlig, man lavede tilbage i 2016, som ordførerens parti selv var en del af, og hvor man ville lave et nyt skattesystem. Men var det helt okay bare helt at droppe at have et ejendomsvurderingssystem, så det ikke er der, fejlen er begået? Ordføreren mener først, at fejlen er begået, da man aftaler at lave et nyt system – det var ikke, da man droppede det gamle?

Ordføreren.

Jeg har simpelt hen virkelig svært ved at høre. Det er måske, fordi jeg har glemt mit høreapparat i dag. Jeg ved ikke, om man kan få gentaget spørgsmålet.

Det kan man godt, hvis det er en flink formand, og det er det.

Det, jeg siger, er, at det lyder, som om ordføreren mener, at fejlen er begået, dengang vi, partierne her, sammen lavede en aftale om et nyt boligskattesystem. Og det undrer mig, for der var jo ikke andre muligheder end at lave et nyt boligskattesystem. Mener ordføreren, at problemet ligger i, at man aftaler et nyt boligskattesystem, eller at man afskaffede det gamle uden at have et nyt i stedet?

Ordføreren.

Nej, det, jeg forsøger at kritisere her, er egentlig den metode, som vi også ofte bliver grebet af i politik, nemlig at handle hurtigt og løbe efter, at tingene skal effektueres i morgen. Jeg kan godt se, at naturligvis står vi samlet set, også i forligsgruppen, uden et system og så står lidt i et vadested, hvor vi ikke kan gøre noget som helst og ikke har nogen handlemuligheder andet end at vurdere efter nogle meget gamle regler osv.

Så det er hverken en kritik af, at man ikke lod det gamle system køre, eller en kritik af, at man måtte handle dengang, for det måtte vi jo selvfølgelig også, men jeg synes bare godt, at man kan sætte spørgsmålstegn ved de metoder, vi bruger nogle gange,

Spørgeren.

Jeg kan sagtens forstå ordførerens bekymring. For det, jeg tror ordføreren prøver at sige, er det med, hvad det er for nogle beslutningsprocesser, vi har, og om vi er klar over, hvilke systemrisici der er, hvis vi sætter gang i noget. Og det har jo tydeligvis vist sig, at vi ikke har vidst, hvilke risici der var forbundet med det; vi har ikke anet, hvor stort et projekt det var. Men samtidig håber jeg da, at ordføreren er enig med mig i, at den eneste mulighed, der er, er at gennemføre det her. For der er ikke nogen vej tilbage, altså, der er ikke et alternativ, man kan gå over til. Personligt mener jeg, at problemet opstod, da man fjernede et system uden at have et alternativ. Og så står vi og kæmper med at få et nyt system nu og står med en masse problemer.

Ordføreren.

Jeg er simpelt hen så uendelig glad for, at Venstre og Radikale i den her sammenhæng er i samme båd. For vi skal jo have sejlet den her i havn, fuldstændig som ordføreren siger, og vi bider os fast, og de meldinger, vi får om forløbet i den her proces, er jo også, at vi er relativt tæt på at være i havn. De første vurderinger er jo også blevet kørt ud, og dem har der ikke været de helt store klagepunkter i forhold til. Nu kan det godt være, at der kommer nogle sværere runder i runde to, runde tre og runde fire osv., og så må vi tage det dér. Men det er rigtig, rigtig glædeligt, at vi er sammen om det her, og at vi holder fast i den proces, vi er i gang med.

Tak til fru Kathrine Olldag. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til fru Eva Flyvholm fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Det her lovforslag er jo en del af boligskatteaftalerne, som Enhedslisten ikke er med i. Grunden til, at vi ikke er med i de aftaler på boligskatteområdet, er altså, at der er blevet givet nogen gigantisk store skatterabatter til boligejerne, og det betyder, at boligmarkedet bliver en generator for at skabe ulighed, både mellem dem, som har fast ejendom, og dem, som ikke har, men sådan set også mellem land og by. Vi hører alt, alt for mange historier om, at folk fuldstændig skattefrit kan tjene millioner på at sælge deres bolig, og det betyder også, at boligpriserne og boligmarkedet er med til at stikke af og virkelig eksplodere, især i byerne.

På den måde mener vi sådan set, at man i forhold til hele reguleringen af det her område gør fremtidige generationer og vores samfund en ret stor bjørnetjeneste ved at lade tingen stikke af på den her måde. Det er jo både det høje rentefradrag, men altså også vores boligbeskatning, der er et problem.

Efter vores mening i Enhedslisten er boligskattesystemet ikke progressivt nok i forhold til boliggevinster, og desværre vil det her nye skattesystem, som desværre er blevet udskudt til 2024, heller ikke være tilstrækkelig progressivt til for alvor at mindske boligmarkedets ulighedsskabende mekanismer.

I Enhedslisten synes vi jo, at boligen skal være et sted, hvor vi kan bo og have det rart, men det skal ikke være et investeringsobjekt. Det er derfor, vi ikke er med i boligaftalerne, og det er derfor, vi heller ikke kan støtte den tilpasning her – vi synes simpelt hen ikke, det er tilstrækkeligt.

Så vil vi også gerne anføre, at lovforslaget er blevet kritiseret i høringssvarene for, at det er meget, meget komplekst, og at der er enormt mange undtagelser og særregler, som gør det meget kompliceret at manøvrere i det, og det er der jo også andre ordførere, der har anført. Og det er i vores øjne et ret stort problem, hvis man ender i en situation, hvor både Vurderingsstyrelsen og borgerne vil have meget, meget svært ved at finde ud af det her system og de vurderinger, der ligger i kølvandet på det. Det kan også godt være en fare for tiltroen til skattesystemet.

I forhold til det kan man sige, at vi lige i den her uge har set, at der er kommet en ret voldsom kritik fra statsrevisorerne i forhold til det nye ejendomsvurderingssystem. Vi har også noteret os, at skatteministeren har oplyst, at der gerne skulle gerne være sket nogle store fremskridt i systemet. Det vil vi da fra Enhedslistens side sandelig håbe er rigtigt. Vi håber ikke, vi kommer til at se en ny, meget stor it-skandale på statens område, men vi kan godt være ret bekymrede over, hvor det her er på vej hen. Tak for ordet, og det bliver et nej herfra.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger til Enhedslisten. Så går vi over til Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Rasmus Jarlov, der er ordfører.

Vi kommer til at stemme for lovforslaget. Det er kompliceret stof, vi har med at gøre, men Konservative er en del af en aftale, som vi implementerer med lovforslaget, og derfor må vi selvfølgelig stemme for.

Jeg vil sige, at jeg faktisk er meget enig i meget af den kritik af lovforslaget, der er blevet rejst i høringsrunden, både i forhold til dækningsafgift og i forhold til ejendomsvurderinger. Jeg kan selvfølgelig meget vel genkende kritikken i forhold til, at der er nogle, der siger, at det er usikkert, hvad dækningsafgiften kommer til at være. Og andre fremfører, at det er urimeligt, at der er så bred en margin, så man ikke kan klage, hvis man har forkerte vurderinger, så længe det ikke er mere end 20 procent forkert, hvilket trods alt kan være ret mange penge i forhold til en bolig og til ejendomsskatter. Den kritik kan jeg sagtens følge, og der er også meget anden kritik, jeg godt kan følge i de høringssvar, som er kommet frem.

Problemet er bare, at jeg ikke rigtig synes, vi er blevet præsenteret for nogen alternativer. Altså, hvad skal vi gøre? Skal vi smide det hele på gulvet og så ikke have nogen ejendomsvurderingssystemer og ikke få nogen svar på, hvad vi gør med dækningsafgiften her i de kommende år? Det er en svær situation at agere i som folketingsmedlem, synes jeg, og det er jo op til skatteministeren, ham, der sidder nu, og tidligere skatteministre, at sørge for, at der kommer styr på de projekter, og at de kommer tilbage på sporet. Det har ikke været styret særlig godt noget af det.

Der har været enormt mange udskydelser, og vi står nu med nogle problemer, fordi vi skal rette op på, at vi ikke følger de projektplaner, som blev lagt oprindelig, uden at jeg vil pege fingre ad hverken den ene eller den anden. Konservative vedgår også arv og gæld i forhold til vores tid i regering og alt det, der er foregået tidligere. Men det er meget svært at finde gode løsninger på det rod, som vi står i i forhold til skat og de store it-projekter.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg vil gerne byde velkommen til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Jeg bliver jo fuldstændig opløftet af alle de gode indlæg fra mine kollegaer om det her system, som man knokler med. Det er vist, hvad man på dansk kalder en rodebutik. Nye Borgerlige var ikke i Folketinget, da den her aftale blev indgået, og derfor kan man jo godt stå at sige: Jamen den ville være blevet meget bedre, hvis vi havde været med. Men jeg må også erkende, at der nok er nogle grundlæggende strukturelle problemer, som man kæmper med på tværs af partier – ligegyldigt hvilket det er – på det her område, så det synes jeg også skal anerkendes.

I forhold til det her specifikke lovforslag vil jeg så sige at der reelt set, hvis man kigger på det høringssvar, som ligger fra Dansk Industri, faktisk ligger et forslag til, hvad man ellers kunne have gjort i forhold til det, man lægger op til her. Umiddelbart, som jeg ser det, ligner det en bedre løsning at gøre det i stedet for – og det vil jeg anbefale at man gør. En af grundene til, at vi måske ikke kommer til at stemme for det her, er nok, at man vælger ikke at implementere det. Så hvis der ligger sådan en stigning og en usikkerhed i det og at man kunne undgå det ved at gå den vej i stedet for, ville jeg foretrække man gjorde det. Så det er nok derfor, vi kommer til at stemme nej til det her.

Tak for det. Heller ikke her er der korte bemærkninger. Så vil jeg gerne høre, om der er nogen, der ønsker at tale for Liberal Alliance, Frie Grønne eller Kristendemokraterne.

Det er ikke tilfældet, og så går vi over til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tusind tak for opbakningen til forslaget her. Jeg vil gerne derudover starte med at takke forligspartierne for den meget konstruktive dialog, der har været, både omkring lovforslaget og på ejendomsområdet generelt. Det er et område, som vi på tværs af regeringsskifter har et stort ansvar for, og det er også velkendt stof, at der længe har været massive udfordringer på ejendomsområdet. Derfor har både den nuværende regering og også den tidligere regering været bundet af en opgave om at udvikle og ikke mindst forbedre vurderinger og dermed også være med til at sikre grundlaget for et nyt beskatningssystem. Jeg er oprigtig talt meget glad for, at det er en opgave, der har et bredt flertal i Folketinget bag sig. Det tror jeg er utrolig vigtigt vi holder fast i, og derfor er det godt, at vi har haft den konstruktive dialog, som vi har haft, om det.

Vi er på mange måder og heldigvis for det et bedre sted i dag, end vi har været tidligere. Vi har netop udsendt den første del af de nye ejendomsvurderinger, og vi kan så småt skimte næste udsendelse på den anden side af årsskiftet. Med det her lovforslag tager vi endnu et skridt mod genopretningen af ejendomsområdet og ikke mindst et vigtigt skridt i implementeringen af det fælles boligskatteforlig, som vi lavede, og som jo altså ligger tilbage til 2017.

Forslaget i lovforslaget her er at fastsætte nye kommunespecifikke dækningsafgiftspromiller. Det er jo som bekendt kommunen, der opkræver dækningsafgift, og i 2021 opkræves 37 kommuner dækningsafgift. Det følger af boligskatteforliget fra 2017 og den kompensationsaftale fra 2020, som vi også lavede i fællesskab, at det samlede provenu fra dækningsafgiften i 2022 skal svare til provenuet i 2014 justeret for satsændringer fra og med 2017. Det betyder med andre ord, at det er aftalt, at dækningsafgiftsprovenuet i den enkelte kommune skal stige med ca. 37 pct. i 2022 i forhold til 2021. Stigningen skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at beskatningsgrundlaget har været fastfrosset siden 2012. Lovforslaget udmønter så denne del af aftalerne på boligområdet.

Det er vigtigt at understrege, at lovforslaget ikke ændrer på, at kommunalbestyrelserne kan vælge at sænke promillerne i de kommende år, og det er der også tre kommuner der har besluttet sig for at gøre; der er tre kommuner, der har besluttet sig for at afskaffe dækningsafgiften allerede fra 2022. Det følger så endvidere også af aftalerne på boligområdet, at der lægges et loft over de kommunale dækningsafgiftpromiller, så de ikke kan sættes op i årene fra 2021 til 2028, og det princip videreføres selvfølgelig også med det her lovforslag. De kommuner, som i dag ikke opkræver dækningsafgift, vil fortsat ikke kunne indføre dækningsafgift før 2029. I 2022 udgør de nye ejendomsvurderinger for første gang beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften. De nye erhvervsvurderinger er jo dog ikke udsendt endnu, og som sagt, som det har været fremme, og indtil det sker, vil dækningsafgiften blive opkrævet foreløbigt. Det vil sige, at der vil ske en genberegning af dækningsafgiften, når de nye erhvervsvurderinger er udsendt. Den foreløbige opkrævning sker så på baggrund af vurderinger i det gamle vurderingssystem, dvs. typisk en vurdering fra 2012.

Der er en vis usikkerhed forbundet med at opkræve dækningsafgiften foreløbigt, og for at sikre virksomheder mod pludselige ændringer foreslås det derfor, at der indføres en stigningsbegrænsning for den foreløbige opkrævning, så virksomhederne maksimalt kan komme til at betale 30 pct. mere end det, de gjorde i 2021. Det foreslås også samtidig at indføre en bundgrænse, så virksomhederne som minimum opkræves det samme, som de betalte i 2021. Hvis en kommune så har besluttet sig for at sætte dækningsafgiften ned, vil det også skulle afspejles i den foreløbige opkrævning, og derfor sættes så både stigningsbegrænsningen og bundgrænsen ned, hvis promillen også sættes ned. Tilsammen sikrer de foreslåede regler jo så derfor i så høj grad som muligt virksomheder mod store efteropkrævninger.

Det foreslås desuden at udvide parcelhusreglen, dvs. reglen om, at et ejendomssalg ikke skal beskattes, hvis den har tjent til bolig for ejeren. I dag er det jo sådan, at hvis man udstykker en del af sin grund, skal man beskattes af den fortjeneste, man får, når man efterfølgende sælger grunden, men hvis en ejendomsejer anmoder om udstykning, men flytter på plejehjem, inden sagen er færdigbehandlet hos kommunen, vil ejeren ikke skulle beskattes af en eventuel efterfølgende fortjeneste. Den regel foreslås nu udvidet, så en ejendomsejer, der har anmodet om udstykning, men dør, inden udstykningssagen er færdigbehandlet, heller ikke skal beskattes af fortjenesten.

Det foreslås så endvidere, at betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse harmoniseres. Den skønsmargen, som vi kender, på plus/minus 20 pct., som allerede i dag gælder for behandlingen af en klage ved ekstraordinær genoptagelse af en vurdering, udvides til også at gælde for ordinære genoptagelser og genoptagelse i forbindelse med en klage. Det betyder, at lovforslaget, og det var noget af det, som Dansk Folkeparti var inde på, giver samme mulighed for at ændre en vurdering, uanset om ejendomsejer beder om genoptagelse ved første instans eller klager til klageinstansen. Det er det, der er pointen her.

Med henblik på at sikre det bedst mulige administrationsgrundlag for skatteforvaltningen, som jo sidder med alt det her, så tvivl om reglerne selvfølgelig så vidt muligt kan undgås, foreslås der, som det også har været fremme, en række mindre tilpasninger og præciseringer vedrørende de nye vurderinger.

Afslutningsvis vil jeg bare endnu en gang takke for et godt samarbejde i vores forligskreds. Som jeg startede med at sige, er det her endnu et vigtigt skridt i retning af den fulde implementering af boligskatteforliget fra 2017, og jeg ser frem til behandling af lovforslaget, og jeg er helt sikker på, at vi meget gerne, hvis udvalget vil det, vil bidrage til yderligere tekniske gennemgange af lovforslaget, som fru Louise Schack Elholm efterspurgte. Der er ingen tvivl om, at det er komplicerede sager, vi har med at gøre her, men det her er udmøntning af den fælles aftale fra 2017. Det er teknisk, det er kompliceret, og vi vil meget gerne gøre, hvad vi kan, for at sikre, at det sker på et så veloplyst grundlag som overhovedet muligt. Så vi kommer gerne, hvis der bliver spurgt. Det var ordene, formand.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til dette forslag, i hvert fald ikke til skatteministeren.

Og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.