Til lovforslag nr.
L 87
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 9. december 2021
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og
undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende
virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19
(Forlængelse af lovens gyldighed og ophævelse af bemyndigelser om omlagt undervisning og standpunktskarakter på prøvefri
skoler)
[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
1. Udtalelse fra børne- og undervisningsministeren
Selve forlængelsen af nødlovens gyldighed til den 18.
april 2022 og en eventuel yderligere administrativ forlæn-
gelse af nødlovens gyldighed til den 24. juni 2022 indebærer
ikke en udvidelse af mulighederne for indførelse af restrikti-
oner for skoler m.v., herunder lukninger af skoler. Børne-
og undervisningsministeren har i brev af d.d. over for Epide-
miudvalget bekræftet dette.
Med lovforslaget forlænges nødloven til den 18. april
2022. Lovforslaget indebærer endvidere, at børne- og under-
visningsministeren bemyndiges til at udstede en bekendtgø-
relse, der indebærer en forlængelse af nødlovens gyldighed
helt eller delvis frem til den 24. juni 2022.
Bemyndigelsen vil skulle anvendes inden den 18. april
2022, hvor nødloven efter forslaget ellers ophæves. Bemyn-
digelse indebærer, at børne- og undervisningsministeren
under særlige omstændigheder kan fastsætte, at lovens op-
hævelse helt eller delvis udsættes til et senere tidspunkt,
dog ikke senere end til den 24. juni 2022. Ved særlige om-
stændigheder forstås situationer, hvor det inden nødlovens
ophævelse den 18. april 2022 må konstateres, at der efter
den 18. april 2022 stadig er eller må forventes at være gæl-
dende restriktioner efter epidemiloven, eller der er risiko for,
at der kan opstå situationer, hvor det kan blive nødvendigt
at indføre restriktioner igen, f.eks. som følge af at der er
risiko for lokale smitteudbrud, der nødvendiggør mulighed
for overgang til nødundervisning. Det forudsættes, at en
eventuel forlængelse sker for en så kort periode som muligt.
Det bemærkes, at når nødloven er ophævet, vil det ikke
længere være muligt at overgå til nødundervisning eller fast-
sætte regler om f.eks. ændringer i prøver og eksamener,
heller ikke selv om der igen indføres eller det skulle blive
nødvendigt at indføre restriktioner i medfør af epidemilo-
ven.
Børne- og undervisningsministeren vil i forbindelse med
en forlængelse af nødloven i overensstemmelse med den
politiske praksis, som hidtil har været fulgt ved udmøntning
af nødlovens bemyndigelser, skulle have en tæt dialog og
kontakt med Folketingets partier i den politiske følgegruppe
vedrørende covid-19 på børne- og undervisningsområdet.
Udstedelse af en bekendtgørelse om hel eller delvis for-
længelse af loven vil derfor som ved forlængelsen i somme-
ren 2021 til 16. november 2021 skulle følge den procedure,
at et sådan bekendtgørelsesudkast skal have været forelagt
den politiske følgegruppe vedrørende covid-19 på børne- og
undervisningsområdet. Børne- og undervisningsministeren
vil alene udstede regler om en forlængelse, hvis der ikke er
et flertal i følgegruppen svarende til et flertal i Folketinget,
der har udtalt sig imod reglernes udstedelse. Ministeren vil
kunne fastsætte en frist for følgegruppens tilbagemelding.
2. Indstillinger
<>
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
DokumentId
Journalnummer