Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
3. december 2021
Sagsnr.: 21/24337
Vedr. L 87
–
Anmodning om optagelse af betænkningsbidrag
I fortsættelse af førstebehandlingen af lovforslag nr. L 87 Forslag til Lov
om ændring af lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og under-
visningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende
virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19
(Forlængelse af lovens gyldighed og ophævelse af bemyndigelser om om-
lagt undervisning og standpunktskarakter på prøvefri skoler) fremsender
jeg herved følgende tilkendegivelse fra ministeren, som jeg skal anmode
Børne- og Undervisningsudvalget om at optage i udvalgets betænkning
over lovforslaget:
”Selve forlængelsen af nødlovens gyldighed til den 18. april 2022 og en
eventuel yderligere administrativ forlængelse af nødlovens gyldighed til
den 24. juni 2022 indebærer ikke en udvidelse af mulighederne for indfø-
relse af restriktioner for skoler m.v., herunder lukninger af skoler. Børne-
og undervisningsministeren har i brev af d.d. over for Epidemiudvalget
bekræftet dette.
Med lovforslaget forlænges nødloven til den 18. april 2022. Lovforslaget
indebærer endvidere, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges
til at udstede en bekendtgørelse, der indebærer en forlængelse af nødlo-
vens gyldighed helt eller delvis frem til den 24. juni 2022.
Bemyndigelsen vil skulle anvendes inden den 18. april 2022, hvor nødlo-
ven efter forslaget ellers ophæves. Bemyndigelse indebærer, at børne- og
undervisningsministeren under særlige omstændigheder kan fastsætte, at
lovens ophævelse helt eller delvis udsættes til et senere tidspunkt, dog
ikke senere end til den 24. juni 2022. Ved særlige omstændigheder forstås
situationer, hvor det inden nødlovens ophævelse den 18. april 2022 må
konstateres, at der efter den 18. april 2022 stadig er eller må forventes at
være gældende restriktioner efter epidemiloven, eller der er risiko for, at
der kan opstå situationer, hvor det kan blive nødvendigt at indføre re-