Tak, og tak for tilslutningen til lovforslaget fra de fleste partier. Det er jo fuldstændig rigtigt, at vi behandlede det her for 14 dage siden. Jeg vil sige lidt om, hvorfor det er så vigtigt med den her fjernundervisning. Jeg var faktisk ved at gå i total panik bare for at sige det ligeud ved tanken om, at vi ikke havde mulighed for det. Det er jo ikke, fordi det fylder særlig meget lige nu, for det, der er blevet sagt heroppefra, er unægtelig fuldstændig rigtigt, nemlig at det her hverken gør fra eller til, i forhold til hvor mange skoler der er åbne eller lukkede. Det bliver alt sammen behandlet ovre i epidemiloven. Så det eneste, det her gør, er, at det gør det muligt for lærerne faktisk at fjernundervise eleverne, hvis det er sådan, at de er sendt hjem. Lige nu er det sådan, at der er syv skoler – ikke hele skoler, men nogle bestemte klassetrin på de skoler; så var der ugen efter 7 og så 11 skoler – hvor der er hjemsendelser i større eller mindre omfang. Vi har jo flere tusind skoler i Danmark, og derfor er det et meget, meget lille antal, vi taler om. Men hvis den her lovgivning ikke er der, må lærerne ikke fjernundervise. Det er på en eller anden måde ikke så hensigtsmæssigt.
Jeg har bedt ministeriet om at kigge lidt på det. Det er i øvrigt ikke i forbindelse med lige præcis det her, men simpelt hen for at have et overblik over, hvordan det egentlig er gået med fjernundervisningen og også coronanedlukningerne, både den første og den anden nedlukning, også i forhold til sammenlignelige lande. Det, man i hvert fald kan konstatere, er – og der er slet ikke nogen tvivl om det, og det blev også sagt heroppe fra talerstolen – at der er nogle, der har mistrivedes med at være derhjemme. Jeg vil gerne sige, at jeg selv rigtig, rigtig mange gange undervejs har overvejet den situation, at man eksempelvis havde forældre, der var alkoholikere, og man så var spærret inde derhjemme sammen med sine forældre uden at kunne komme i skole, hvilket ellers kunne give det der daglige pusterum fra virkelig bombede hjemmevilkår. Det har ikke været sjovt. Og man skal slet ikke tage fejl af, at det for nogle har været rigtig, rigtig svært at være derhjemme. Det kan være på grund af bump på hjemmefronten, men det kan også være på grund af alle mulige andre ting.
Men ser vi alene på det, og snævrer vi ind og kigger på det faglige niveau, altså hvordan det egentlig er gået med det faglige niveau, så viste det sig ud fra den første undersøgelse, vi havde, at i omegnen af 20 pct. havde det noget svært ved undervisningen online. Den store midtergruppe klarede sig nogenlunde som vanligt. Og så var der 12 pct., som decideret klarede sig bedre end normalt. Nu har vi jo så efterhånden fået testresultater af den ene og den anden karakter – med forbehold for at de er taget på et lidt andet tidspunkt af året, og der er alle de der ting – og der er faktisk ikke et fagligt efterslæb. Det gør sig ikke gældende for alle de lande, der er kigget på. Det gør sig gældende for nogle af landene, herunder Danmark. Jeg tror, at der er årsager til, at vi heldigvis skriver os ind i den kategori, hvor der ikke er fagligt efterslæb. Det betyder ikke, at der ikke kan være enkelte elever, der har et fagligt efterslæb; det her er en gennemsnitsbetragtning. Når vi ikke overordnet betragtet har et fagligt efterslæb i Danmark, så handler det jo om – det vil være min vurdering, og det er vi i gang med at få kvalificeret – at vi har en lærerstand, som har været helt fantastisk til at omstille sig til en ny måde at undervise på. Og så handler det i øvrigt om, at vi er så digitaliserede, som vi er. Derfor havde vi også den infrastruktur, der skulle til, for at kunne gribe bolden.
Så det er bare for at sige, at når jeg har været ved at gå helt i panik ved tanken om, at vi ikke havde de her muligheder, er det jo, fordi vi kan se, at det faktisk gør en kæmpe forskel for eleverne, at de har mulighed for at få fjernundervisning. Så ved jeg godt, at det går fuldstændig op i hat og briller og løjer, også relativt ofte, når man forsøger at få en 1. klasse til at koncentrere sig om fjernundervisning. Det er lidt nemmere, når de bliver ældre. Det giver også sig selv. Men det at have en struktur omkring sin hverdag og blive holdt inde omkring det, at der er et fællesskab og en hverdag, betyder i sig selv rigtig meget for eleverne. Derfor er det vigtigt, at vi har muligheden, også selv om det er ganske få skoler, der er lukket ned.
Lad mig derfor også sige det fuldstændig utvetydigt heroppefra, for det er det, der er blevet spurgt til ad nogle omgange: Nej, det her skal ikke bruges som løftestang, hverken til at lukke flere eller færre skoler. Det har ikke noget med den del at gøre. Det er noget, Styrelsen for Patientsikkerhed og epidemiloven tager sig af. Det her handler alene om, at hvis der bliver lukket skoler, hvad kan man så?
Den anden ting, jeg vil sige noget til, er i forhold til Venstres spørgsmål. Og vi har jo helt rigtigt drøftet det på forhånd for at prøve at se, om vi kunne finde hinanden. Det synes jeg sagtens vi kan. Så herfra bare et tilsagn. Jeg skal sige, at juristerne – nu peger jeg over mod embedsmandsboksen – siger, at det egentlig er sådan på juradelen i den lovgivning, som den er fremlagt her, at vi som vanligt skal have bekendtgørelsen forbi den politiske følgegruppe. Sådan har det også været med en del af de andre bekendtgørelser, der er udstedt under corona. Men for at uddybe den her del - for det har der været tvivl om – så ville det være vores forslag, at vi laver et udkast til betænkningsbidrag, hvor vi gør lige præcis de to ting klart. For det første at det er sådan, at hvis der skal være en administrativ forlængelse efter april, så må der ikke være et flertal imod det i den politiske følgegruppe, altså der skal være opbakning i den politiske følgegruppe. Og for det andet at vi selvfølgelig ikke forestiller os at skulle bruge det her som en løftestang til noget som helst, der handler om åbne eller lukkede skoler.
Den tredje ting, jeg så lige vil sige til sidst, er, at jeg bestemt også mener, at vi har brug for at se lidt bredere på det. Derfor også et tilsagn om, at vi får set på det. For det kunne jo lige så vel være et udbrud af meningitis; nu har jeg selv studeret i London, og der er der faktisk relativt ofte udbrud af meningitis, men det kunne også være andre forhold, der gjorde sig gældende i forbindelse med et behov for at lukke ned for en klasse eller en skole. Nu har vi jo så udviklet det, at lærere faktisk kan undervise på den måde. Så kunne det måske nok være hensigtsmæssigt, at vi da gav den mulighed mere generelt. Så der er en åbenhed fra min side i forhold til at tage en drøftelse af det.
Så I skal have tusind tak for debatten, og tak for opbakningen til lovforslaget.