L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2021-22
L 86 Bilag 1
Offentligt

Kulturudvalget 2021-22

Lovforslag nr.

L 86

Folketinget 2021-22

Fremsat den 17. november 2021 af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ophavsret

(Revision af blankmedieordningen)

§1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23.

oktober 2014, som ændret ved § 42 i lov nr. 321 af 5. april

2016, lov nr. 719 af 8. juni 2018 og lov nr. 1121 af 4. juni

2021, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »lyd- eller videobånd« til: »lag-

ringsmedier«.

§ 39, stk. 1,

udgår » eller andre indretninger«, og efter

»optages« indsættes: »eller på anden måde kopieres«.

§ 39, stk. 2,

ændres »bånd m.v.« til: »lagringsmedier«,

og »eller som er udgivet på fonogram, film, videogram eller

lignende« ændres til: »som er udgivet på fonogram, film,

videogram eller lignende, eller som er stillet til rådighed

på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem på et

individuelt valgt sted og tidspunkt«.

Efter § 39 indsættes:

»§ 39 a.

Virksomheder, der fra udlandet sælger lagrings-

medier til privatpersoner i Danmark, hvorpå lyd eller bille-

der kan optages eller på anden måde kopieres, skal betale

vederlag til ophavsmændene til de i § 39, stk. 2, nævnte

værker.

Stk. 2.

Erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og an-

dre juridiske personer, der ikke er omfattet af § 39, stk. 1,

og som fra udenlandske virksomheder køber lagringsmedier,

hvorpå lyd eller billeder kan optages eller på anden måde

kopieres, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i §

39, stk. 2, nævnte værker, såfremt lagringsmedierne udleve-

res til privatpersoner til privat brug.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 39, stk. 2-4, finder tilsvarende

anvendelse på § 39 a, stk. 1 og 2.«

§ 40

affattes således:

»§ 40.

De vederlagspligtige lagringsmedier, jf. § 39, stk.

2, og vederlaget for disse er fra den 1. januar 2022 følgende:

1) Harddisk ≤ 128 gb: 4,00 kr.

2) Harddisk > 128 gb: 16,00 kr.

3) Tablet: 45,00 kr.

4) Smartphone: 45,00 kr.

5) Bærbar computer: 45,00 kr.

6) Stationær computer: 45,00 kr.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte vederlag reguleres fra den 1.

januar 2023 årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om

en satsreguleringsprocent.«

§ 42, stk. 2,

ændres »lyd- og videobånd, der i perioden

er udleveret fra virksomheden, samt disses spilletid« til:

»lagringsmedier efter type, der i perioden er udleveret fra

virksomheden«.

§ 42, stk. 5,

ændres »lyd- og videobånd m.v., der an-

vendes til professionelle formål« til: »lagringsmedier, der

anvendes til professionelle formål, herunder undervisnings-

formål og erhvervsmæssige formål«.

§ 42, stk. 6,

ændres »lyd- og videobånd m.v.« til: »lag-

ringsmedier«, og »båndene m.v.« ændres til: »lagringsmedi-

erne«.

§ 43, stk. 1, nr. 1, § 43, stk. 1, nr. 2, § 43, stk. 1, nr. 3, §

43, stk. 1, nr. 4

§ 45, stk. 1,

ændres »lyd- og videobånd«

til: »lagringsmedier«.

10.

§ 43, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »undervisningsfor-

mål«: »og erhvervsmæssige formål«.

11.

§ 43, stk. 1, nr. 4,

ændres »optagelser til brug for syns-

og hørehandicappede« til: »eksemplarer til brug for personer

med syns- eller hørehandicap«.

AK001902

Kulturmin., j.nr. 2021-1562

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

12.

§ 44, stk. 1, nr. 2,

ændres »herunder undervisning«

til: »herunder undervisningsformål og erhvervsmæssige for-

mål«.

13.

§ 44, stk. 1, nr. 3,

ændres »optagelser, som anvendes af

syns- eller hørehandicappede« til: »eksemplarer, som anven-

des af personer med syns- eller hørehandicap«.

14.

§ 46

ændres »mængden af udleverede lyd- og video-

kassettebånd og disses spilletid, jf. §§ 42 og 43« til: »mæng-

den og typen af udleverede lagringsmedier, jf. §§ 42 og

43, medmindre fællesorganisationen efter anmodning har

besluttet at udskyde tidspunktet for angivelsen«.

15.

§ 46 a

affattes således:

»§ 46 a.

Kulturministeren skal i 2023 og efterfølgende

hvert 3. år foretage en evaluering af denne lovs §§ 39-46

med henblik på at vurdere behovet for en ændring af be-

stemmelserne. Udgiften til evalueringerne dækkes af veder-

laget, jf. §§ 39 og 39 a, og afholdes af fællesorganisatio-

nen.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold

tilsiger.

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund for lovforslaget

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Omfattede lagringsmedier

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Vederlagsfastsættelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Lagringsmedier erhvervet fra udenlandske virksomheder til privat brug

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Afskaffelse af dvd-kompensationen

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Evaluering af ordningen

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

1. Indledning og baggrund for lovforslaget

Efter ophavsretslovens § 2, stk. 1, har ophavsmanden eneret

til at råde over sit værk ved blandt andet at fremstille eksem-

plarer af det. I lovens kapitel 2 er der imidlertid gjort visse

indskrænkninger i denne eneret.

Efter ophavsretslovens § 12, stk. 1, er det således tilladt

for en person at fremstille eller lade fremstille enkelte ek-

semplarer af et offentliggjort værk til sin private brug. Det

betyder, at eksemplarerne må benyttes af fremstilleren selv

og af andre, som fremstilleren har personlige bånd til, f.eks.

familie og venner.

Adgangen til at fremstille eksemplarer i digital form er dog

mere begrænset, idet eksemplarfremstilling i digital form (af

andre værker end edb-programmer og databaser) alene må

ske til personlig brug for fremstilleren eller dennes husstand,

jf. ophavsretslovens § 12, stk. 2, nr. 5. Herved forstås, at

de fremstillede eksemplarer ikke må spredes uden for hus-

standssfæren til eksempelvis venner og bekendte.

Det fremgår desuden af ophavsretslovens § 12, stk. 3, at

eksemplarfremstilling i digital form ikke må ske på grundlag

af et eksemplar, der er lånt eller lejet. Endvidere følger det

af ophavsretslovens § 11, stk. 3, at det ikke er tilladt at frem-

stille eksemplarer på grundlag af en gengivelse af værket

i strid med ophavsretslovens § 2 (krav om lovligt forlæg)

eller på grundlag af en omgåelse af en teknisk foranstaltning

i strid med ophavsretslovens § 75 c, stk. 1.

For at kompensere rettighedshaverne for lovlig privatkopie-

ring af ophavsretligt beskyttet materiale på lyd- og video-

bånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan

optages, blev der ved lov nr. 338 af 14. maj 1992 om æn-

dring af ophavsretsloven og fotografiloven (Vederlagsord-

ning for uindspillede bånd), som trådte i kraft den 1. januar

1993, indført en ordning, hvorefter rettighedshaverne har

krav på et vederlag pr. solgte uindspillede lyd- eller video-

bånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan

optages.

Vederlagsordningen (vederlag for eksemplarfremstilling til

privat brug) – i daglig tale kaldet blankmedieordningen –

er blevet ændret flere gange siden, men grundprincipperne

er stadig de samme. Ordningen består i dag dels af en ve-

derlagsbetaling på løse lagringsmedier såsom cd’er, dvd’er

og usb-stik (blankmedievederlaget), jf. ophavsretslovens §§

39-46, dels af en bevilling på finansloven til rettighedsha-

verne baseret på forskellen mellem provenuet for salg af

dvd’er i et givet år og provenuet i 2005 (dvd-kompensatio-

nen), jf. ophavsretslovens § 46 a.

Reglerne suppleres af bekendtgørelse nr. 731 af 27. juni

2006 om vederlagsordningen for uindspillede bånd m.v. i

henhold til ophavsretsloven, der fastlægger de nærmere reg-

ler om indberetning, regnskab, fritagelse og fradrag.

Regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Ra-

dikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne indgik den 10.

februar 2021 Aftale om en ny, moderniseret blankmedieord-

ning og den 7. september 2021 en tillægsaftale dertil. Af-

talepartierne er enige om, at blankmedieordningen skal mo-

derniseres i lyset af den teknologiske udvikling og dansker-

nes privatkopieringsadfærd.

Med nærværende lovforslag, der udmønter den politiske af-

tale, revideres reglerne om vederlag for eksemplarfremstil-

ling til privat brug i ophavsretslovens §§ 39-46 a, således

at de af vederlagsordningen omfattede lagringsmedier tilpas-

ses.

Lovforslaget medfører, at ikke blot de af ordningen omfat-

tede lagringsmedier solgt af danske virksomheder til privat-

personer i Danmark men også de af ordningen omfattede

lagringsmedier, der sælges af udenlandske virksomheder til

privatpersoner i Danmark ved distancesalg, typisk via net-

handel, vederlagspålægges.

Vederlaget for de af ordningen omfattede lagringsmedier

fastsættes med udgangspunkt i et årligt kompensationsni-

veau på 93 mio. kr. og baseret på et gennemsnit af salgs-

tallene (salg til private forbrugere) for lagringsmedierne i

2018, 2019 og 2020 (dog gælder noget særligt i forhold til

harddiske, jf. nærmere afsnit 2.2.2).

Lovforslaget medfører samtidig, at den statslige medfinan-

siering af blankmedieordningen i form af dvd-kompensatio-

nen afskaffes, således at kompensationen til rettighedshaver-

ne fremover fuldt ud finansieres via vederlagene for de af

ordningen omfattede lagringsmedier.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Omfattede lagringsmedier

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af ophavsretslovens § 39, stk. 1, at den, der

erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller video-

bånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan

optages, skal betale vederlag til rettighedshaverne.

Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er egnet til frem-

stilling af eksemplarer til privat brug, og kun for værker,

som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet

på fonogram, film, videogram eller lignende, jf. ophavsrets-

lovens § 39, stk. 2.

Vederlaget skal således betales for blanke analoge optage-

medier og blanke digitale optagemedier, herunder kassette-

bånd, videobånd, cd’er, dvd’er, Blu-rays, usb-stik og lignen-

de, jf. ophavsretslovens § 40, stk. 1 og 2. Ordningen omfat-

ter ikke lagringsmedier som f.eks. mobiltelefoner, compute-

re og tablets.

2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det følger af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieord-

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ning af 10. februar 2021, at vederlaget skal pålægges de

enkelte lagringsmedier, som er egnede til privatkopiering,

og hvor kopieringen skønnes at medføre en skade for rettig-

hedshaverne, der overstiger en minimal skade. Aftalepartier-

ne er enige om, at følgende lagringsmedier på den baggrund

skal være en del af den fremtidige ordning: Cd, dvd/Blu-ray,

usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk, netværkshard-

disk, smartphone, tablet, bærbar computer og stationær com-

puter.

Det følger ligeledes af aftalen, at kassettebånd, vhs-bånd og

Mini Disc, som alle er omfattet af den nuværende ordning,

samt Smartwatches, Smart TV, mediagateways og spillekon-

soller skal undtages eller fritages ordningen på grund af

minimal skadevirkning for rettighedshaverne ved kopiering

på disse medier eller det forhold, at medierne er uegnede til

privatkopiering.

Det følger samtidig af aftalen, at Kulturministeriet inden

ordningen træder i kraft og efter drøftelse med aftalepartier-

ne vil foretage en vurdering af, om de foreslåede fritagne

lagringsmedier efter nærmere undersøgelse bør indgå i ord-

ningen, og om andre lagringsmedier måtte være relevante at

inddrage.

Aftalepartierne har på baggrund af efterfølgende drøftelser

besluttet, at cd’er, dvd’er og Blu-rays også skal fritages

ordningen. Årsagen hertil er det relativt lave antal solgte

enheder sammenholdt med, at en ikke-uforholdsmæssig høj

vederlagsfastsættelse for disse lagringsmedier i forhold til

mediernes skønnede gennemsnitspris vil resultere i et ufor-

holdsmæssigt lavt provenu i forhold til de administrative

omkostninger ved indberetning og indhentning af vederla-

get. Aftalepartierne har samtidig besluttet, at interne harddi-

ske skal omfattes af ordningen.

Kulturministeriet foreslår på den baggrund, at følgende lag-

ringsmedier omfattes af den fremtidige vederlagsordning for

eksemplarfremstilling til privat brug: Harddisk (usb-stik, hu-

kommelseskort, ekstern harddisk, intern harddisk, netværks-

harddisk o.l.), tablet, smartphone, bærbar computer og sta-

tionær computer.

For nærmere om de omfattede lagringsmedier henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.2. Vederlagsfastsættelse

2.2.1. Gældende ret

Vederlaget for de af blankmedieordningen omfattede lag-

ringsmedier er udtømmende fastsat i ophavsretslovens § 40.

Det fremgår således af ophavsretslovens § 40, stk. 1, at

vederlaget for 2006 udgør 0,0603 kr. pr. minut spilletid for

analoge lydbånd og 0,0839 kr. pr. minut spilletid for analoge

videobånd, mens det af ophavsretslovens § 40, stk. 2, frem-

går, at vederlaget for 2006 udgør 1,88 kr. pr. stk. for digitale

lydmedier, 3 kr. pr. stk. for digitale billedmedier og 4,28 kr.

pr. stk. for digitale hukommelseskort.

I forlængelse heraf er det i ophavsretslovens § 40, stk. 3,

bestemt, at vederlagene fra 2007 årligt reguleres med satsre-

guleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

I 2021 er vederlagene for analoge medier således følgende:

Lydbånd: 0,0835 kr. pr. minut, videobånd: 0,1165 kr. pr. mi-

nut. Vederlagene for digitale medier er følgende: Lydmedier:

2,62 kr. (cd/Mini Disc), billedmedier: 4,16 kr. (dvd/Blu-ray),

hukommelseskort: 5,93 kr. (usb-stik/hukommelseskort).

2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det følger af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieord-

ning af 10. februar 2021 og tillæg til Aftale om en ny, mo-

derniseret blankmedieordning af 7. september 2021, at afta-

lepartierne er enige om, at kompensationen til rettighedsha-

verne beregnes på baggrund af de af ordningen omfattede

lagringsmedier, der er solgt til private forbrugere.

Aftalepartierne er ligeledes enige om, at taksterne for de

af ordningen omfattede lagringsmedier fastsættes således,

at de ville give et provenu på 93 mio. kr. baseret på et gen-

nemsnit af salgstallene for lagringsmedierne i 2018, 2019

og 2020. Det løbende provenu til rettighedshaverne opstår

derefter ved, at de fastsatte takster pålægges det løbende

salg i det pågældende år (første gang i 2022).

Det følger endvidere af aftalen, at taksterne fastsættes af

kulturministeren efter drøftelse med aftalepartierne – første

gang i 2021 med virkning fra 2022, og at de fastsatte takster

og de omfattede medier forbliver gældende, indtil aftalepar-

tierne er enige om at ændre dem.

Kulturministeriet finder i den forbindelse anledning til at

præcisere, at taksterne er fastsat ved lov, jf. ophavsretslo-

vens § 40 (lovforslagets § 1, nr. 5), og at taksterne således

ikke kan ændres uden en lovændring.

Som det fremgår af afsnit 2.1.2 ovenfor foreslås følgende

lagringsmedier omfattet af vederlagsordningen: Harddisk

(usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk, intern hard-

disk, netværksharddisk o.l.), tablet, smartphone, bærbar

computer og stationær computer.

Kulturministeriet har indhentet følgende salgstal for 2018,

2019 og 2020 fra fællesorganisationen Copydan KulturPlus

og analyseinstituttet GfK. Tallene dækker over indberetnin-

ger til Copydan KulturPlus og indberettede salg fra danske

detailled til privatpersoner:

Medie

Salgstal

2018

437.348

Salgstal

2019

437.671

Salgstal

2020

327.344

Gns.

Usb-stik

400.788

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Hukom-

melseskort

Smartphone

Bærbar

computer

Stationær

computer

Tablet

Ekstern

harddisk

Netværks-

harddisk

Intern hard-

disk

318.120

287.730

254.702

286.851

1.325.295

302.424

1.258.952

298.070

1.311.730

347.222

1.298.659

315.905

taget på baggrund af differentierede salgstal for harddiske

henholdsvis under og over 128 gb. Det er dog Kulturmini-

steriets umiddelbare vurdering, at den differentierede veder-

lagsfastsættelse i praksis kun eventuelt vil få betydning for

et begrænset antal lagringsmedier, herunder primært usb-stik

og hukommelseskort med en kapacitet over 128 gb.

De foreslåede vederlag er fastsat sådan, at de tager højde for

enhver lovlig og kompensationsberettigende privatkopiering

af lyd og billeder (audiovisuelle medier), som lagringsmedi-

erne giver mulighed for. Dette inkluderer eksempelvis også

den eventuelle lagring, som via et af de foreslåede omfattede

lagringsmedier måtte finde sted på en cloud-tjeneste i et

omfang, hvor skaden for rettighedshaverne derved ikke er

minimal. Muligheden for eventuel kompensationsberettigen-

de cloud-lagring er således indregnet i vederlagsfastsættel-

sen på de herfor relevante lagringsmedier, og cloud-tjenester

foreslås ikke særskilt vederlagspålagt.

For nærmere om vederlagsfastsættelsen henvises til be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.3. Lagringsmedier erhvervet fra udenlandske virksom-

heder til privat brug

2.3.1. Gældende ret

Der er ikke i ophavsretsloven eller i bekendtgørelse om ve-

derlagsordningen for uindspillede bånd m.v. i henhold til op-

havsretsloven fastsat bestemmelser om privatpersoners eller

ikke-anmeldte erhvervsdrivendes, offentlige myndigheders

eller andre juridiske personers erhvervelse af lagringsmedier

fra udenlandske virksomheder.

Det følger af EU-Domstolens dom af 16. juni 2011 i sag

C-462/09 – Stichting de Thuiskopie, at hvis en medlemsstat

har indført undtagelsen for privatkopiering i national ret, og

hvis de slutbrugere, som til privat brug foretager reproduk-

tion af et beskyttet værk, er bosiddende på denne medlems-

stats område, er denne stat i medfør af sin stedlige kompe-

tence forpligtet til at sikre en effektiv opkrævning af den

rimelige kompensation for den skade, som ophavsmændene

har lidt på denne stats område uagtet, at der måtte være tale

om distancesalg, og at den erhvervsdrivende sælger således

er hjemmehørende i en anden medlemsstat.

2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det er Kulturministeriets vurdering, at den resultatforpligtel-

se, der følger af EU-Domstolens dom af 16. juni 2011 i sag

C-462/09 – Stichting de Thuiskopie, til at sikre en effektiv

opkrævning af den rimelige kompensation for den lovlige og

kompensationsberettigende privatkopiering, der finder sted i

Danmark, bedst opfyldes ved en udvidelse af de nuværende

regler således, at også lagringsmedier fra udenlandske virk-

somheder solgt direkte til privatpersoner i Danmark (privat

import) omfattes af vederlagsordningen.

49.095

43.768

52.433

48.432

275.005

130.385

266.660

116.323

276.975

118.466

272.880

121.725

5.922

5.294

6.259

5.825

38.430

46.793

74.858

53.360

På baggrund af disse tal foreslås det, at vederlaget for de

af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier fastsættes

således:

- Harddisk (usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk,

intern harddisk, netværksharddisk o.l.) ≤ 128 gb: 4,00 kr.

- Harddisk (usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk,

intern harddisk, netværksharddisk o.l.) > 128 gb: 16,00 kr.

- Tablet: 45,00 kr.

- Smartphone: 45,00 kr.

- Bærbar computer: 45,00 kr.

- Stationær computer: 45,00 kr.

For at imødegå eventulle udfordringer ved smartphones, tab-

lets og bærbare computeres konvergens, har Kulturministeri-

et valgt at ensarte de foreslåede vederlag på disse lagrings-

medier (sammen med stationære computere).

Samlebetegnelsen ”harddisk” for usb-stik, hukommelses-

kort, ekstern harddisk, intern harddisk, netværksharddisk

o.l. og den differentierede vederlagsfastsættelse foreslås an-

vendt for at imødegå de situationer, hvor lagringsmedierne

konvergerer og således kan substituere hinanden. Standard-

kapaciteten for de nævnte lagringsmedier varierer, men det

er muligt at erhverve f.eks. usb-stik og hukommelseskort

med stor lagringskapacitet, der fuldt ud kan måle sig med

den lagringskapacitet, som f.eks. en ekstern harddisk har.

Den foreslåede differentierede vederlagsfastsættelse for

harddiske henholdsvis under (til og med) og over 128 gb er

valgt for at tage højde for, at usb-stik og hukommelseskort

både findes med en relativ lav kapacitet og salgspris og

med en kapacitet og salgspris, der er sammenlignelig med

eksterne harddiskes.

Den foreslåede differentierede vederlagsfastsættelse for

harddiske er på grund af manglende datagrundlag ikke fore-

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse i ophavs-

retslovens § 39 a, hvorefter virksomheder, der fra udlandet

sælger de af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier

til privatpersoner i Danmark, skal betale vederlag til ophavs-

mændene til de i ophavsretslovens § 39, stk. 2, nævnte

værker på samme måde som den, der erhvervsmæssigt frem-

stiller eller indfører lagringsmedier, jf. ophavsretslovens §

39, stk. 1.

Det foreslås samtidig, at der i den nævnte bestemmelse ind-

føres en pligt for erhvervsdrivende, offentlige myndigheder

og andre juridiske personer, der ikke er omfattet af ophavs-

retslovens § 39, stk. 1, til at betale vederlag til ophavsmæn-

dene til de i ophavsretslovens § 39, stk. 2, nævnte værker

på samme måde som den, der erhvervsmæssigt fremstiller

eller indfører lagringsmedier, jf. ophavsretslovens § 39, stk.

1, såfremt lagringsmedier, der er erhvervet fra udenlandske

virksomheder, udleveres til privatpersoner til privat brug.

For nærmere om lagringsmedier erhvervet fra udenlandske

virksomheder til privat brug henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, nr. 4.

2.4. Afskaffelse af dvd-kompensationen

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af ophavsretslovens § 46 a, at kulturministeren

kan yde rettighedshaverne kompensation for forskellen mel-

lem provenuet for salg af blanke dvd’er i et bestemt år og

for provenuet for salg af blanke dvd’er i 2005, i det omfang

førstenævnte provenu er mindre end i 2005.

Ordningen medfører således en pligt for staten til at kom-

pensere rettighedshaverne for forskellen mellem provenuet

for salg af blanke dvd’er i et givent år og provenuet i 2005,

i det omfang provenuet er mindre end i 2005 (dog max 18,1

mio. kr. 2005-pl, svarende til provenuet fra dvd-vederlaget i

2005).

Rettighedshaverne har de seneste år fået udbetalt omkring

22 mio. kr. årligt via dvd-kompensationen.

2.4.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det fremgår af Aftale om en ny, moderniseret blankmedie-

ordning af 10. februar 2021, at den fremtidige vederlagsord-

ning skal være fuldt ud brugerfinansieret, og at aftaleparti-

erne derfor er enige om, at den statslige medfinansiering

af ordningen i form af dvd-kompensationen skal afskaffes,

således at dvd-kompensationen udbetales sidste gang i 2022

for afregningsåret 2021.

På den baggrund og henset til, at dvd’er med lovforslaget

foreslås fritaget ordningen, foreslås det, at statens medfi-

nansiering af vederlaget for eksemplarfremstilling til privat

brug i form af dvd-kompensationen afskaffes.

For nærmere om dvd-kompensationen henvises til bemærk-

ningerne til lovforslaget § 1, nr. 15.

2.5. Evaluering

2.5.1. Gældende ret

Der er ikke i ophavsretsloven eller bekendtgørelse om ve-

derlagsordningen for uindspillede bånd m.v. i henhold til

ophavsretsloven fastsat bestemmelser om en løbende evalu-

ering af vederlagsordningen.

2.5.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Det følger af Aftale om en ny, moderniseret blankmedieord-

ning af 10. februar 2021, at aftalepartierne er enige om, at

ordningen skal evalueres første gang i 2023 baseret på salgs-

tallene i 2022, og efterfølgende hvert 3. år. Evalueringen

skal belyse udviklingen i danskernes privatkopieringsadfærd

og markedet for lagringsmedier, og kulturministeren skal

indkalde til drøftelser med aftalepartierne med henblik på at

drøfte eventuelle forslag til ændringer i omfattede medier og

de gældende takster, når resultatet af evalueringen foreligger

og efterfølgende hvert 3. år. Eventuelle ændringer vil kræve

en lovændring.

Det følger videre af aftalen, at omkostningerne til evaluerin-

gerne skal afholdes af ordningens provenu.

Det foreslås derfor, at der indføres en ny bestemmelse, hvor-

efter kulturministeren forpligtes til første gang i 2023 og

efterfølgende hvert 3. år at foretage en evaluering af veder-

lagsordningen med henblik på at vurdere behovet for en

ændring heraf.

Det foreslås, at udgiften til evalueringerne skal dækkes af

vederlaget fra ordningen, og at Kulturministeriet, der skal

forestå evalueringerne, opkræver beløbet hos fællesorgani-

sationen på baggrund af de konkrete udgifter.

Bestemmelsen foreslås indført i form af en nyaffattelse

af ophavsretslovens § 46 a, der på nuværende tidspunkt

hjemler dvd-kompensationen, men som foreslås afskaffet, jf.

nærmere afsnit 2.4.

For nærmere om evaluering af ordningen henvises til be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører positive økonomiske konsekvenser

for staten, idet den statslige medfinansiering i form af be-

villingen på finansloven til dvd-kompensationen afskaffes

(forudsat til 22,7 mio. kr. i 2022 på forslag til finanslov for

finansåret 2022).

Skatteministeriet skønner, at følgevirkningerne af den fore-

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

slåede udvidelse af vederlagsordningen til at omfatte flere

lagringsmedier i form af tilbageløb og arbejdsudbud vil

reducere statens øvrige skatte- og afgiftsindtægter med ca.

5 mio. kr. Herudover skønner Skatteministeriet, at der kan

forekomme andre adfærdsvirkninger i form af mindsket for-

brug og øget grænsehandel, der kan reducere statens øvrige

skatte- og afgiftsindtægter med yderligere 5 mio. kr. Samlet

set vil lovforslaget dog medføre positive økonomiske konse-

kvenser for staten fra 2023 og frem.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementeringskon-

sekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke

relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Udvidelsen af vederlagsordningen til at omfatte flere lag-

ringsmedier betyder, at flere producenter og importører vil

blive omfattet af ordningen og dermed af indberetnings- og

betalingspligten.

Udgiften til vederlagsbetalingen forventes dog i overens-

stemmelse med formålet bag reglerne overvæltet på de

næste salgsled og i sidste ende forbrugerne, og der vil så-

ledes i praksis ikke være økonomiske konsekvenser for de

erhvervsdrivende.

Lovforslaget medfører positive konsekvenser for de veder-

lagsberettigede rettighedshavere, som i nogle tilfælde er er-

hvervsdrivende.

Lovforslaget vurderes at medføre mindre administrative

konsekvenser for erhvervslivet som følge af, at flere produ-

center og importører skal indberette og evt. betale vederlag

for udleverede lagringsmedier eller evt. søge om tilbagebe-

taling af erlagt vederlag, ligesom flere virksomheder m.v.

end i dag vil skulle godkendes af fællesorganisationen, hvis

lagringsmedier ønskes erhvervet fra producenter og impor-

tører uden vederlagserlæggelse.

Principperne for agil, erhvervsrettet lovgivning vurderes ik-

ke relevante for lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser

for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljø- og naturmæssige konse-

kvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22.

maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret

og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (Infosoc-

direktivet) blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 1051

af 17. december 2002 om ændring af ophavsretsloven (Gen-

nemførelse af infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.).

Det fremgår af Infosoc-direktivets artikel 2, at ophavsmænd,

udøvende kunstnere m.fl. skal have en eneret til at tilla-

de eller forbyde direkte eller indirekte, midlertidig eller

permanent og hel eller delvis eksemplarfremstilling af deres

frembringelser på en hvilken som helst måde og i en hvilken

som helst form. Bestemmelsen er gennemført i ophavsrets-

lovens § 2, stk. 1.

Det fremgår af Infosoc-direktivets art. 5, stk. 2, litra b),

at medlemsstaterne kan indføre undtagelser fra eller ind-

skrænkninger i den ophavsretlige eneret blandt andet for så

vidt angår reproduktioner på ethvert medium foretaget af en

fysisk person til privat brug, forudsat at rettighedshaverne

modtager en rimelig kompensation i forbindelse med hvil-

ken, der tages hensyn til anvendelse eller ikke-anvendelse af

de i direktivets artikel 6 nævnte tekniske foranstaltninger på

det pågældende værk eller den pågældende frembringelse.

Bestemmelsen skal bl.a. læses i lyset af Infosoc-direktivets

præambelbetragtning 35, hvoraf det bl.a. fremgår, at når det

fastsættes, hvilken form en sådan rimelig kompensation skal

have, hvilke nærmere bestemmelser der skal gælde for den

og hvilket omfang, den eventuelt skal have, bør der tages

hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde,

herunder om rettighedshaverne eventuelt har lidt en skade

som følge af den pågældende privatkopieringshandling, eller

om rettighedshaverne allerede har modtaget en anden form

for betaling, f.eks. som del af en licensafgift. Af præambel-

betragtningen fremgår det ligeledes, at der i visse situatio-

ner, hvor skaden for rettighedshaveren er minimal, ikke bør

være betalingspligt.

Det følger således af Infosoc-direktivet, at EU’s medlems-

stater kan tillade privatkopiering af ophavsretligt beskyttet

materiale under forudsætning af, at rettighedshaverne mod-

tager en rimelig kompensation for den skade, de herved

måtte lide, forudsat at denne skade ikke er minimal.

Med lovforslaget revideres de af vederlagsordningen for ek-

semplarfremstilling til privat brug omfattede lagringsmedier

på baggrund af Aftale om en ny, moderniseret blankmedie-

ordning af 10. februar 2021 og tillæg til Aftale om en

ny, moderniseret blankmedieordning af 7. september 2021

i overensstemmelse med Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 2,

litra b).

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. september

2021 til den 7. oktober 2021 været sendt i høring hos følgen-

de myndigheder og organisationer m.v.:

Advokat Anders Kildsgaard, Advokat Christine Ulrich An-

dersen, Advokat Emil Jurcenoks, Advokat Hanne Bender,

Advokat Hanne Kirk, Advokat Hans Bremholm Jahn, Ad-

vokat Joachim Nydam Bjerregaard, Advokat Karen Røn-

de, Advokat Martin Von Haller Grønbæk, Advokat Mette

Lindskoug, Advokat Niels M. Andersen, Advokat Nina

Henningsen, Advokat Nina Ringen, Advokat Peter Christi-

an Binau-Hansen, Advokat Peter Nørgaard, Advokat Peter

Schønning, Advokat Sture Rygård, Advokatrådet, Akade-

miet for de Skønne Kunster, Akademiet for de Tekniske

Videnskaber, Akademisk Arkitektforening, Amtrup, ANGI

Nordic, Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek

og Arkiv og Tænketank for Museumsattraktioner, arbejds-

liv.dk, Basepoint Media, Bibliotekarforbundet, Biblioteks-

chefforeningen, Billedkunstnernes Forbund, Bird & Bird,

Bladpuljens Fordelingsudvalg, Boxer TV ApS, Branchefor-

eningen for Undervisningsmidler, Business Software Allian-

ce, CAB, Canal Digital, Consumer Electronics Danmark

(APPLiA Danmark), Copydan AVU-medier, Copydan Bil-

leder, Copydan KulturPlus, Copydan Tekst & Node, Co-

pydan Verdens TV, Create Denmark, Creative Commons

Danmark, Danmarks Akkrediteringsinstitution, inklusiv Ak-

krediteringsrådet, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks

Biblioteksskole, Danmarks Forsknings- og Innovationspo-

litiske Råd, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Dan-

marks Idrætsforbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Artist Forbund, Dansk BiblioteksCenter, Dansk Blinde-

samfund, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Filmfo-

tograf Forbund, Dansk Folkemindesamling, Dansk Folke-

oplysnings Samråd, Dansk Forening til Bekæmpelse af

Produktpirateri, Dansk Forfatterforening, Dansk Forfatter-

forening, Illustratorgruppen, Dansk Fotografisk Forening,

Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk ICOM, Dansk In-

dustri, Dansk Industri Digital, Dansk IT, Dansk Iværksæt-

ter Forening, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmester-

forening, Dansk Komponistforening, Dansk Korforbund,

Dansk Kunstnerråd, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk

Musiker Forbund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solist-

forbund, Dansk Standard, Dansk Teater, Danske Advoka-

ter, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitek-

tvirksomheder, Danske Bedemænd, Danske Billedautorer,

Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dramatikeres

Forbund, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibliote-

ker, Danske Filminstruktører, Danske Forlag, Danske Gym-

nasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske

Handicaporganisationer, Danske Jazz-, Beat- og Folkemu-

sikautorer, Danske Kunsthåndværkere & Designere, Dan-

ske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Medier,

Danske Mediers Forum, Danske Populærautorer, Danske

Reklamebureauers Brancheforening, Danske Skønlitterære

Forfattere, Danske Specialmedier, Danske Tegneserieskabe-

re, Danske Uafhængige Pladeselskaber (DUP), Danske Uni-

versiteter, Datatilsynet, DBU, Den Danske Boghandlerfor-

ening, Den Kristne Producent Komite, Design denmark,

Det Danske Akademi, Det Danske Filminstitut, Det Kgl.

Bibliotek, Det Kgl. Teater, DFI, DIGI-TV, DILEM, Disco-

very Networks Denmark, DK 4, DK Hostmaster, DOKS,

Domstolsstyrelsen, DR, DR Jura, Døvefilm Video, Egmont

Int., Erhvervs postdoc Sebastian Felix Schwemer, Erhvervs-

styrelsen, Erhvervsstyrelsen Bedre Regulering, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, Film- og TV-arbejderforeningen,

Filmex, Filmkopi, Filmret ApS, Fonden for Aktive Blin-

de – Blindefonden, FORA, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet, Forbundet Arkitekter og Designere, Forenede

Danske Antenneanlæg, Foreningen af Arbejderbevægelsens

Medievirksomheder, Foreningen af Auktionsledere i Dan-

mark, Foreningen af Danske Interaktive Medier, Foreningen

af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Scene-

instruktører, Foreningen af Danske Videodistributører, For-

eningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen Danske

Døvblinde, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forenin-

gen for Platformsøkonomi i Danmark, Forfatternes Forvalt-

ningsselskab, Forretningsudvalg for Samrådet for Ophavs-

ret, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, FTVS - Fæl-

lesrådet for tv-sendesamvirker i DK, Fællesrådet for Udø-

vende Kunstnere, Gold FM, Google Denmark A/S, Gorris-

sen Federspiel, GRAKOM, Gramex, HBO, HBO Europe,

HK, HORESTA, HTS Handel, Transport og Service, Hånd-

værksrådet, IFPI Danmark, IT-Brancheforeningen, IT-Poli-

tisk forening, Juridisk konsulent Morten Madsen, Jurist i

Folketingets Administration, Bibliotek og Oplysning Anette

Vedel, KL, KODA, Kommunernes Skolebiblioteksforening,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kreativitet og Kom-

munikation, Kristeligt Lydbibliotek, Kræftens Bekæmpelse,

Kulturministeriets Rektorer – KUR, Kunsthandlerforenin-

gen, Københavns Kommune, Landsforeningen til bevaring

af fotografier og film, Lars Kragh (jurist), Lektor Niels

Reeh, Lægemiddelindustriforeningen, Medienævnet, Mino

Danmark, MPLC Danmark A/S, Musikforlæggerne, Mu-

sikproducenternes Forvaltningsorganisation (MPO), Naalak-

kersuisut (Landsstyret), Nationalmuseet, Netflix, Nordic En-

tertainment Group A/S, Nordisk Copyright Bureau, Nordisk

OpenDenmark, Ophavsretligt Forum, Ophavsretslicensnæv-

net, Ordblinde/Dysleksiforeningen i DK, Organisationen

Danske Museer, Patent- og Varemærkestyrelsen, Performex,

Producent Rettigheder Danmark, Producentforeningen, Pro-

fessor Henrik Udsen, Professor Jens Schovsbo, Professor

Mads Bryde Andersen, Professor Morten Rosenmeier, Pro-

fessor Palle Bo Madsen, Professor Søren Sandfeld Jakobsen,

Professor Thomas Riis, dr.jur., PROSA, Radio- og tv-næv-

net, Radio4, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kultur-

elle Uddannelser (RKU), RettighedsAlliancen, Rigsarkivet,

Rigsrevisionen, Roskilde Festival, RUC, Rud Pedersen Pu-

blic Affairs, Rådet for Større IT-sikkerhed, Sammenslutnin-

gen af Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalar-

kiver, Sammenslutningen af Lokale radio- og tv-stationer,

Sammenslutningen af Medieforskere i Danmark, Sammen-

slutningen af Medier i Lokalsamfundet (SAML), Sammen-

slutningen af Museumsforeninger, Samrådet for ophavsret,

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Slots- og Kulturstyrelsen, Solistforeningen af 1921, Spea-

ker- og Indlæserforeningen, Spotify, Statens Museum for

Kunst, STOFA A/S, TDC, Teaterteknikerforbundet, Tegner-

forbundet af 1919, Telekommunikationsindustrien (TI), Te-

lenor, TV 2/Bornholm, TV 2/DANMARK A/S, TV 2/Fyn,

TV 2/Lorry, TV 2/Midtvest, TV 2/Nord, TV 2/Syd, TV

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konse- Lovforslaget medfører positive økonomiske

kvenser for stat,

konsekvenser for staten, idet den statslige

kommuner og regio- medfinansiering via bevillingen på finans-

ner

loven til dvd-kompensationen afskaffes fra

2023 og frem (forudsat til 22,7 mio. kr. i

2022 på FFL22).

Implementerings- Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

2/Øst, TV 2/Østjylland, TvDanmark, Twitter, UBOD, UB-

VA/Akademikerne, UBVA-sekretariatet, Viktoria Egsgaard,

VISDA, WAOO og Aalborg Universitetsbibliotek.

10. Sammenfattende skema

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget medfører negative økonomiske

konsekvenser for staten i form af følgevirk-

ningerne af den foreslåede udvidelse af ve-

derlagsordningen på 10 mio. kr.

Ingen

Administrative kon- Ingen

sekvenser for bor-

gerne

Klimamæssige kon- Ingen

Ingen

sekvenser

Miljø- og naturmæs- Ingen

Ingen

sige konsekvenser

Forholdet til EU-ret- Med lovforslaget revideres de af vederlagsordningen for eksemplarfremstilling til privat

ten

brug omfattede lagringsmedier i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse

aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (Infosoc-direkti-

vet), som blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 1051 af 17. december 2002 om

ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.).

Er i strid med de

Nej

principper for im-

plementering af er-

hvervsrettet EU-re-

gulering/ Går videre

end minimumskrav

i EU-regulering (sæt

Lovforslaget medfører positive konsekven-

ser for de vederlagsberettigede rettighedsha-

vere, som i nogle tilfælde er erhvervsdriven-

de.

Lovforslaget vil medføre mindre admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet. Pro-

ducenter og importører skal indberette og

evt. betale vederlag for udleverede lagrings-

medier eller evt. søge om tilbagebetaling

af erlagt vederlag og virksomheder m.v. vil

skulle godkendes af fællesorganisationen,

hvis lagringsmedier ønskes erhvervet fra

producenter og importører uden vederlags-

erlæggelse.

Ingen

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I ophavsretsloven anvendes terminologien ”lyd- eller video-

bånd”.

Det foreslås, at »lyd- eller videobånd« overalt i ophavsrets-

loven ændres til: »lagringsmedier«.

Den foreslåede ændring er en nødvendig terminologisk til-

pasning som følge af den foreslåede ændring af vederlags-

ordningen til at omfatte lagringsmedier, der ikke kan kate-

goriseres som ”lyd- eller videobånd”, eksempelvis smartp-

hones og computere, jf. nærmere bemærkningerne til lovfor-

slagets § 1, nr. 5.

Til nr. 2

Det fremgår af ophavsretslovens § 39, stk. 1, at den, der

erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lyd- eller video-

bånd eller andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan

optages, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i §

39, stk. 2, nævnte værker.

Det foreslås at ændre ophavsretslovens § 39,

stk. 1,

således,

at »eller andre indretninger« udgår, og at der efter »optages«

indsættes: »eller på anden måde kopieres«.

Sletningen af ”eller andre indretninger” før ”hvorpå lyd eller

billeder kan optages” er en sproglig tilpasning som følge af

den foreslåede ændring af § 39, stk. 1, sammenholdt med

den foreslåede ændring af § 40, stk. 1.

Tilføjelsen af ”eller på anden måde kopieres” efter ”hvorpå

lyd eller billeder kan optages” skyldes, at privatkopiering

på de af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier

ikke nødvendigvis sker ved optagelse, men også kan ske

ved kopiering. Tilføjelsen skal ses i sammenhæng med den

foreslåede ændring af § 39, stk. 1, sammenholdt med den

foreslåede ændring af § 40, stk. 1.

De foreslåede ændringer betyder, at den, der erhvervsmæs-

sigt fremstiller eller indfører de i § 40, stk. 1, oplistede

lagringsmedier, skal betale vederlag til ophavsmændene til

de i § 39, stk. 2, nævnte værker.

Til nr. 3

Det fremgår af ophavsretslovens § 39, stk. 2, at vederlaget

skal betales for bånd m.v., der er egnet til fremstilling af ek-

semplarer til privat brug, og kun for værker, som er udsendt

i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet på fonogram,

film, videogram eller lignende.

Det foreslås at ændre ophavsretslovens § 39,

stk. 2,

således,

at »bånd m.v.« ændres til: »lagringsmedier«, og »eller som

er udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende«

ændres til: »som er udgivet på fonogram, film, videogram

eller lignende, eller som er stillet til rådighed på en sådan

måde, at almenheden har adgang til dem på et individuelt

valgt sted og tidspunkt«.

Den foreslåede ændring af ”bånd m.v.” til ”lagringsmedier”

skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af §

39, stk. 1, sammenholdt med den foreslåede ændring af §

40, stk. 1. Ændringen betyder, at vederlaget skal betales for

de i § 40, stk. 1, oplistede lagringsmedier, der er udtryk for

de lagringsmedier, der på nuværende tidspunkt skønnes at

blive anvendt til kompensationsberettigende privatkopiering

i et omfang, hvor skaden for rettighedshaverne derved ikke

skønnes at være minimal. Vederlaget skal betales for de af

ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier, der er solgt

til private forbrugere. Vederlaget skal således ikke betales

for lagringsmedier, der erhverves af erhvervsdrivende, of-

fentlige myndigheder eller andre juridiske personer, og som

led i ansættelsesforhold udleveres til medarbejdere.

Den foreslåede tilføjelse af, at vederlaget også skal betales

for værker, der er stillet til rådighed på en sådan måde,

at almenheden har adgang til dem på et individuelt valgt

sted og tidspunkt betyder, at tilgængeliggjorte musik- og

filmværker m.v., der ikke er udgivet fysisk, kan danne bag-

grund for vederlag på samme måde som udgivne musik- og

filmværker m.v., forudsat at tilrådighedsstillelsen er sket af

ophavsmanden eller med dennes samtykke.

Begrundelsen herfor er, at afgrænsningen i forhold til vær-

ker udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende i

lyset af den teknologiske udvikling ikke længere er dækken-

de, idet musik og film i dag ofte gøres tilgængeligt på andre

måder end de nævnte, herunder bl.a. udelukkende digital

tilgængeliggørelse uden udgivelse af fysiske eksemplarer.

De foreslåede ændringer ændrer ikke på hvilke typer af

værker og dermed hvilke rettighedshavere, der omfattes af

bestemmelsen.

Til nr. 4

Der er ikke i ophavsretsloven eller i bekendtgørelse om ve-

derlagsordningen for uindspillede bånd m.v. i henhold til op-

havsretsloven fastsat bestemmelser om privatpersoners eller

ikke-anmeldte erhvervsdrivendes, offentlige myndigheders

eller andre juridiske personers erhvervelse af lagringsmedier

fra udenlandske virksomheder.

Det foreslås, at der i ophavsretslovens § 39 a indføres en ny

bestemmelse vedrørende udenlandske virksomheders salg af

lagringsmedier til privatpersoner i Danmark (privat import)

og om ikke-anmeldte erhvervsdrivendes, offentlige myndig-

heders og andre juridiske personers køb af lagringsmedier

fra udenlandske virksomheder.

Det foreslås at affatte ophavsretslovens § 39 a,

stk. 1,

såle-

des: »Virksomheder, der fra udlandet sælger lagringsmedier

til privatpersoner i Danmark, hvorpå lyd eller billeder kan

optages eller på anden måde kopieres, skal betale vederlag

til ophavsmændene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker.«

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Den foreslåede bestemmelse betyder, at virksomheder, der

fra udlandet sælger de af ordningen foreslåede omfattede

lagringsmedier direkte til privatpersoner i Danmark via dis-

tancesalg, hvilket typisk sker i form af nethandel, skal betale

vederlag til ophavsmændene til de i § 39, stk. 2, nævnte

værker på samme måde som den, der erhvervsmæssigt frem-

stiller eller indfører lagringsmedier, jf. § 39, stk. 1.

Bestemmelsen foreslås indført på baggrund af EU-Domsto-

lens dom i sag C-462/09 – Stichting de Thuiskopie, hvoraf

det kan udledes, at en medlemsstat, der har tilladt privatko-

piering, og som følge deraf også har indført en kompensa-

tionsordning til rettighedshaverne, har en resultatforpligtel-

se til at sikre en effektiv opkrævning af kompensationen

for privatkopiering på medlemsstatens område, også selv-

om medlemsstaten har indført en ordning som i Danmark,

hvor kompensationen i første led pålægges producenter eller

importører af de af kompensationsordningen omfattede lag-

ringsmedier, og lagringsmedierne erhverves af privatperso-

ner direkte fra udenlandske virksomheder, eksempelvis via

nethandel.

Det foreslås at affatte ophavsretslovens § 39 a,

stk. 2,

såle-

des: »Erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og andre

juridiske personer, der ikke er omfattet af § 39, stk. 1, og

som fra udenlandske virksomheder køber lagringsmedier,

hvorpå lyd eller billeder kan optages eller på anden måde

kopieres, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i §

39, stk. 2, nævnte værker, såfremt lagringsmedierne udleve-

res til privatpersoner til privat brug.«

Den foreslåede bestemmelse betyder, at der indføres en pligt

for erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og andre ju-

ridiske personer, der ikke er omfattet af § 39, stk. 1, til

at betale vederlag til ophavsmændene til de i § 39, stk.

2, nævnte værker på samme måde som den, der erhvervs-

mæssigt fremstiller eller indfører lagringsmedier, jf. § 39,

stk. 1, såfremt lagringsmedier, der er erhvervet direkte fra

udenlandske virksomheder, udleveres til privatpersoner ude-

lukkende til privat brug, og ikke eksempelvis anvendes til

erhvervsmæssig brug i virksomheden m.v.

Bestemmelsen finder anvendelse for virksomheder m.v., der

ikke erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører lagringsme-

dier, jf. § 39, stk. 1, og som derfor ikke er anmeldt til fæl-

lesorganisationen i overensstemmelse med § 41, stk. 1, og

det primære sigte med bestemmelsen er virksomheder m.v.,

der erhverver de af ordningen omfattede lagringsmedier fra

udenlandske virksomheder og anvender disse til eksempel-

vis reklamegaver til privatpersoner.

Det foreslås at affatte ophavsretslovens § 39 a,

stk. 3,

såle-

des: »Bestemmelserne i § 39, stk. 2-4, finder tilsvarende

anvendelse på § 39 a, stk. 1 og 2.«

Den foreslåede bestemmelse betyder, at bestemmelserne i §

39, stk. 2-4, der vedrører vederlagsbetaling, administration

og kontrol hermed samt retningslinjer for udbetaling af ve-

derlaget finder tilsvarende anvendelse i forhold til lagrings-

medier solgt eller erhvervet fra udenlandske virksomheder

efter § 39 a, stk. 1 og 2.

Til nr. 5

Det fremgår af ophavsretslovens § 40, stk. 1, at vederlaget

for 2006 for analoge lydbånd udgør 0,0603 kr. pr. minut

spilletid og for analoge videobånd udgør 0,0839 kr. pr. mi-

nut spilletid. Af lovens § 40, stk. 2, fremgår det, at vederla-

get for 2006 for digitale lydmedier udgør 1,88 kr. pr. stk.,

for digitale billedmedier udgør 3 kr. pr. stk. og for digitale

hukommelseskort udgør 4,28 kr. pr. stk. Af lovens § 40, stk.

3, fremgår det, at de i § 40, stk. 1 og 2, nævnte vederlag fra

2007 årligt reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov

om en satsreguleringsprocent.

Aftalepartierne bag Aftale om en ny, moderniseret blank-

medieordning af 10. februar 2021 er enige om, at de

af vederlagsordningen for eksemplarfremstilling til privat

brug omfattede lagringsmedier skal revideres med den virk-

ning, at nogle af de af den eksisterende ordning omfattede

lagringsmedier fremover skal undtages ordningen (kassette-

bånd, vhs-bånd, cd, dvd/Blu-ray og Mini Disc), mens andre

lagringsmedier (ekstern harddisk, intern harddisk, netværks-

harddisk, tablet, smartphone, bærbar computer og stationær

computer) skal inkluderes i ordningen.

Det foreslås at affatte ophavsretslovens § 40,

stk. 1,

således:

»De vederlagspligtige lagringsmedier, jf. § 39, stk. 2, og

vederlaget for disse er fra den 1. januar 2022 følgende:

1) Harddisk ≤ 128 gb: 4,00 kr.

2) Harddisk > 128 gb: 16,00 kr.

3) Tablet: 45,00 kr.

4) Smartphone: 45,00 kr.

5) Bærbar computer: 45,00 kr.

6) Stationær computer: 45,00 kr.«

Ved en harddisk, jf. § 40, stk. 1, nr. 1 og 2, skal forstås

et ikke-multifunktionelt og ikke-indbygget lagringsmedie,

hvis primære funktion er lagring af filer, herunder usb-stik,

hukommelseskort, ekstern harddisk, intern harddisk (hard-

disk til indbygning i eksempelvis en stationær computer),

netværksharddisk (ekstern harddisk med mulighed for net-

værkstilslutning) o.l. At en ekstern harddisk f.eks. giver mu-

lighed for at oplade et andet medie, eksempelvis en smartp-

hone, betyder ikke, at harddisken dermed karakteriseres som

multifunktionel.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at de oplistede lag-

ringsmedier vederlagspålægges med de angivne beløb. De

oplistede lagringsmedier er udtryk for de lagringsmedier, der

på nuværende tidspunkt skønnes at blive anvendt til kom-

pensationsberettigende privatkopiering i et omfang, hvor

skaden for rettighedshaverne derved ikke skønnes at være

minimal.

De foreslåede vederlagspligtige lagringsmedier, jf. § 40, stk.

1, omfatter kun nye lagringsmedier, der første gang introdu-

ceres på det danske marked. Ibrugtagne (brugte) lagringsme-

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

dier vederlagspålægges således ikke ved import til eller salg

på det danske marked.

Det foreslås at affatte ophavsretslovens § 40,

stk. 2,

således:

»De i stk. 1 nævnte vederlag reguleres fra den 1. januar

2023 årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en sats-

reguleringsprocent.«.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at de i stk. 1 nævnte

vederlag fra og med den 1. januar 2023 årligt skal reguleres

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregulerings-

procent.

Til nr. 6

Det fremgår af ophavsretslovens § 42, stk. 2, at anmeldte

virksomheder skal opgøre det vederlagspligtige antal lyd-

og videobånd, der i perioden er udleveret fra virksomheden

samt disses spilletid.

Det foreslås at ændre ophavsretslovens § 42,

stk. 2,

således,

at »lyd- og videobånd, der i perioden er udleveret fra virk-

somheden, samt disses spilletid« ændres til: »lagringsmedier

efter type, der i perioden er udleveret fra virksomheden«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den

foreslåede ændring af § 39, stk. 1, sammenholdt med den

foreslåede ændring af § 40, stk. 1. Ændringen betyder, at

anmeldte virksomheder skal opgøre det vederlagspligtige

antal lagringsmedier efter type, jf. nærmere oplistningen i §

40, stk. 1, der i perioden er udleveret fra virksomheden.

Til nr. 7

Det fremgår af ophavsretslovens § 42, stk. 5, at kulturmini-

steren kan fastsætte regler, der har til formål at forenkle ord-

ningen med fradrag eller tilbagebetaling af vederlag for lyd-

og videobånd m.v., der anvendes til professionelle formål,

jf. § 43, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 1, nr. 2. Hjemlen er ikke

udnyttet.

Det foreslås at ændre ophavsretslovens § 42,

stk. 5,

således,

at »lyd- og videobånd m.v., der anvendes til professionelle

formål« ændres til: »lagringsmedier, der anvendes til profes-

sionelle formål, herunder undervisningsformål og erhvervs-

mæssige formål«.

Den foreslåede ændring af ”lyd- og videobånd” til ”lag-

ringsmedier” skal ses i sammenhæng med den foreslåede

ændring af § 39, stk. 1, sammenholdt med den foreslåede

ændring af § 40, stk. 1.

Den foreslåede indsættelse af ”herunder undervisningsfor-

mål og erhvervsmæssige formål” skal ses i sammenhæng

med den foreslåede tilføjelse til § 43, stk. 1, nr. 3, og § 44,

stk. 1, nr. 2, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets §

1, nr. 10, og § 1, nr. 12, og har til formål at tilpasse bestem-

melsens ordlyd til ordlyden i den foreslåede bestemmelse i §

43, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 1, nr. 2, og samtidig præcisere,

at erhvervsmæssige formål henhører under professionelle

formål, og at ministeren således kan fastsætte regler, der har

til formål at forenkle ordningen med fradrag eller tilbagebe-

taling af vederlag for lagringsmedier, der anvendes til pro-

fessionelle formål, herunder bl.a. erhvervsmæssige formål.

De foreslåede ændringer betyder, at kulturministeren kan

fastsætte regler, der har til formål at forenkle ordningen med

fradrag eller tilbagebetaling af vederlag for lagringsmedier,

der anvendes til professionelle formål, herunder undervis-

ningsformål og erhvervsmæssige formål, jf. § 43, stk. 1, nr.

3, og § 44, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 8

Det fremgår af ophavsretslovens § 42, stk. 6, at enhver,

som videresælger lyd- og videobånd m.v., har pligt til efter

anmodning fra organisationen inden 4 uger at oplyse, hvem

båndene m.v. er købt af.

Det foreslås at ændre ophavsretslovens § 42,

stk. 6,

således,

at »lyd- og videobånd m.v.« ændres til: »lagringsmedier«,

og »båndene m.v.« ændres til: »lagringsmedierne«.

Den foreslåede ændring af ”lyd- og videobånd m.v.” til ”lag-

ringsmedier” og ”båndene m.v.” til ”lagringsmedierne” skal

ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af § 39,

stk. 1, sammenholdt med den foreslåede ændring af § 40,

stk. 1. Ændringerne betyder, at enhver, som videresælger

de i § 40, stk. 1, oplistede lagringsmedier har pligt til efter

anmodning fra fællesorganisationen inden 4 uger at oplyse,

hvem lagringsmedierne er købt af.

Til nr. 9

I ophavsretsloven anvendes terminologien ”lyd- og video-

bånd”.

Det foreslås at ændre ophavsretslovens § 43, stk. 1, nr. 1,

§ 43, stk. 1, nr. 2, § 43, stk. 1, nr. 3, § 43, stk. 1, nr. 4,

og § 45, stk. 1, således, at »lyd- og videobånd« ændres til:

»lagringsmedier«.

Den foreslåede ændring er en nødvendig terminologisk til-

pasning som følge af den foreslåede ændring af § 39, stk. 1,

sammenholdt med den foreslåede ændring af § 40, stk. 1.

Til nr. 10

Det fremgår af ophavsretslovens § 43, stk. 1, nr. 3, at i det

vederlagspligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages

antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til pro-

fessionelle formål, herunder undervisningsformål.

Det foreslås at ændre ophavsretslovens § 43,

stk. 1, nr.

således, at efter »undervisningsformål« indsættes: »og

erhvervsmæssige formål«.

Den foreslåede indsættelse af ”og erhvervsmæssige formål”

har til formål at præcisere, at erhvervsmæssige formål hen-

hører under professionelle formål, og at det således ikke

er afgørende for en anmeldt virksomheds fradragsmulighed,

om formålet med anvendelsen betegnes som professionelt

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

eller som erhvervsmæssigt. I praksis betyder denne fradrags-

mulighed, at den anmeldte virksomhed kan videresælge

lagringsmedier til erhvervsdrivende, offentlige myndigheder

m.v. uden vederlag, hvis lagringsmedierne skal anvendes

til eksempelsvis erhvervsmæssige formål, herunder hvis lag-

ringsmedierne udleveres til ansatte som led i et ansættelses-

forhold.

Den foreslåede ændring betyder, at en anmeldt virksomhed

kan fradrage og dermed undlade at betale vederlag for lag-

ringsmedier, der vil blive anvendt til professionelle formål,

herunder undervisningsformål og erhvervsmæssige formål.

Til nr. 11

Det fremgår af ophavsretslovens § 43, stk. 1, nr. 4, at i det

vederlagspligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages

antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til frem-

stilling af optagelser til brug for syns- og hørehandicappede.

Det foreslås at ændre ophavsretslovens § 43,

stk. 1, nr. 4,

således, at »optagelser til brug for syns- og hørehandicappe-

de« ændres til: »eksemplarer til brug for personer med syns-

eller hørehandicap«.

Den foreslåede ændring af ” syns- og hørehandicappede” til

”personer med syns- eller hørehandicap” har til formål at

tilpasse betegnelsen til overskriften før ophavsretslovens §

17.

Den foreslåede ændring af ”optagelser” til ”eksemplarer”

skyldes, at privatkopiering på de af ordningen foreslåede

omfattede lagringsmedier, jf. § 40, stk. 1, ikke nødvendigvis

sker ved optagelse. Ændringen skal ses i sammenhæng med

den foreslåede ændring af § 39, stk. 1, sammenholdt med

den foreslåede ændring af § 40, stk. 1.

De foreslåede ændringer betyder, at en anmeldt virksomhed

kan fradrage og dermed undlade at betale vederlag for lag-

ringsmedier, der vil blive anvendt til fremstilling af eksem-

plarer for personer med syns- eller hørehandicap.

Til nr. 12

Det fremgår af ophavsretslovens § 44, stk. 1, nr. 2, at ve-

derlaget tilbagebetales ved anvendelse af vederlagsberigti-

gede lyd- eller videobånd til professionelle formål, herunder

undervisning. Bestemmelsen finder anvendelse for både an-

meldte og ikke-anmeldte virksomheder m.v.

Det foreslås at ændre ophavsretslovens § 44,

stk. 1, nr. 2,

således, at »herunder undervisning« ændres til: »herunder

undervisningsformål og erhvervsmæssige formål«.

Den foreslåede ændring af ”undervisning” til ”undervis-

ningsformål” er udtryk for en sproglig tilpasning, mens den

foreslåede indsættelse af ”og erhvervsmæssige formål” har

til formål at præcisere, at det ikke er afgørende for tilbage-

betaling af et erlagt vederlag, om formålet med anvendelsen

betegnes som professionelt eller erhvervsmæssigt.

De foreslåede ændringer betyder, at en anmeldt virksomhed

kan få tilbagebetalt vederlag, der er betalt til fællesorgani-

sationen, men hvor lagringsmedierne kunne være fradraget

efter § 43, stk. 1, nr. 3, og således videresolgt vederlags-

frit. Også erhvervsdrivende m.v., der har erhvervet lagrings-

medier, og som i den forbindelse har erlagt det til lagrings-

medierne svarende vederlag, kan få vederlaget tilbagebetalt,

hvis lagringsmedierne skal anvendes eksempelvis erhvervs-

mæssigt, herunder hvis lagringsmedierne udleveres til ansat-

te som led i et ansættelsesforhold.

En anmodning om tilbagebetaling af vederlag inklusiv er-

klæring om, at lagringsmedierne udelukkende anvendes til

de i § 44, stk. 1, nævnte formål samt dokumentation for,

at vederlaget er betalt ved købet af de omhandlede lagrings-

medier indgives til fællesorganisationen, jf. § 6 i bekendtgø-

relse om vederlagsordningen for uindspillede bånd m.v. i

henhold til ophavsretsloven.

Til nr. 13

Det fremgår af ophavsretslovens § 44, stk. 1, nr. 3, at ve-

derlaget tilbagebetales ved anvendelse af vederlagsberigti-

gede lyd- eller videobånd til fremstilling af optagelser, som

anvendes af syns- eller hørehandicappede. Bestemmelsen

finder anvendelse for både anmeldte og ikke-anmeldte virk-

somheder m.v.

Det foreslås at ændre ophavsretslovens 44,

stk. 1, nr. 3,

således, at »optagelser, som anvendes af syns- eller høre-

handicappede« ændres til: »eksemplarer, som anvendes af

personer med syns- eller hørehandicap«.

Den foreslåede ændring af ”syns- eller hørehandicappede”

til ”personer med syns- eller hørehandicap” har til formål at

tilpasse betegnelsen til overskriften før ophavsretslovens §

17.

Den foreslåede ændring af ”optagelser” til ”eksemplarer”

skyldes, at privatkopiering på de af ordningen foreslåede

omfattede lagringsmedier, jf. § 40, stk. 1, ikke nødvendigvis

sker ved optagelse. Ændringen skal ses i sammenhæng med

den foreslåede ændring af § 39, stk. 1, sammenholdt med

den foreslåede ændring af § 40, stk. 1.

De foreslåede ændringer betyder, at vederlaget tilbagebeta-

les ved anvendelse af vederlagsberigtigede lagringsmedier

til fremstilling af eksemplarer til brug for personer med

syns- eller hørehandicap.

Til nr. 14

Det fremgår af ophavsretslovens § 46, at anmeldte virksom-

heder efter udløbet af hver vederlagsperiode og senest ved

udgangen af den følgende måned til fællesorganisationen

skal angive mængden af udleverede lyd- og videokassette-

bånd og disses spilletid, jf. §§ 42 og 43.

Det foreslås at ændre ophavsretslovens §

således, at

»mængden af udleverede lyd- og videokassettebånd og dis-

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

ses spilletid, jf. §§ 42 og 43« ændres til: »mængden og

typen af udleverede lagringsmedier, jf. §§ 42 og 43, med-

mindre fællesorganisationen efter anmodning har besluttet at

udskyde tidspunktet for angivelsen«.

Den foreslåede ændring betyder, at anmeldte virksomheder

skal opgøre mængden og typen af lagringsmedier, jf. § 40,

stk. 1, der er udleveret fra virksomheden efter § 42 og fra-

draget efter § 43, og at fællesorganisationen på baggrund af

en anmodning fra en anmeldt virksomhed kan beslutte at ud-

skyde tidspunktet for indberetningen, der som udgangspunkt

indtræder efter udløbet af den månedlige vederlagsperiode.

Aftalefriheden med hensyn til indberetningshyppigheden

foreslås indført for at gøre ordningen mere fleksibel og for

at lette de administrative byrder for virksomhederne. Kultur-

ministeriet er i forbindelse med arbejdet med nærværende

lovforslag blevet gjort opmærksom på, at fællesorganisatio-

nen allerede i dag administrerer efter en lempeligere indbe-

retningshyppighed end den i bestemmelsen anførte af hen-

syn til en så fleksibel og mindst mulig administrativ byrde-

fuld håndtering af ordningen for de involverede parter. Det

er Kulturministeriets vurdering, at denne allerede eksisteren-

de praksis imødekommer virksomhedernes praktiske behov,

og at den derfor bør kodificeres.

Det er Kulturministeriets forventning, at fællesorganisatio-

nen fortsat vil administrere ordningen på den mindst byrde-

fulde måde for de berørte virksomheder.

Til nr. 15

Det fremgår af ophavsretslovens § 46 a, at kulturministeren

kan yde rettighedshaverne kompensation for forskellen mel-

lem provenuet for salg af blanke dvd’er i et bestemt år og

provenuet for salg af blanke dvd’er i 2005, i det omfang

førstnævnte provenu er mindre end i 2005. Bestemmelsen

hjemler den statslige medfinansiering af vederlagsordningen

for eksemplarfremstilling til privat brug i form af dvd-kom-

pensationen.

Det fremgår af Aftale om en ny, moderniseret blankmedie-

ordning af 10. februar 2021, at den fremtidige vederlagsord-

ning skal være fuldt ud brugerfinansieret, og at aftaleparti-

erne derfor er enige om, at den statslige medfinansiering

af ordningen i form af dvd-kompensationen skal afskaffes,

således at dvd-kompensationen udbetales sidste gang i 2022

for afregningsåret 2021.

På den baggrund og henset til, at dvd’er med lovforslaget

fremover foreslås undtaget ordningen, foreslås det, at statens

medfinansiering af vederlaget for eksemplarfremstilling til

privat brug i form af dvd-kompensationen afskaffes.

Den foreslåede nyaffattelse af § 46 a betyder, at hjemlen til

at udbetale dvd-kompensationen til rettighedshaverne ophæ-

ves. Da dvd-kompensationen udbetales bagudrettet, sikres

hjemlen til udbetaling af dvd-kompensation til rettighedsha-

verne for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 ved

optagelse af bevilling til § 21.21.12. Dvd-kompensation til

rettighedshavere på finansloven for finansåret 2022.

Det fremgår af Aftale om en ny, moderniseret blankmedie-

ordning af 10. februar 2021, at aftalepartierne er enige om,

at ordningen skal evalueres første gang i 2023 baseret på

salgstallene i 2022, og herefter hvert 3. år. Evalueringen

skal belyse udviklingen i danskernes privatkopieringsadfærd

og markedet for lagringsmedier, og kulturministeren skal

indkalde til drøftelser med aftalepartierne med henblik på at

drøfte eventuelle forslag til ændringer i omfattede lagrings-

medier og de gældende takster, når resultatet af evalueringen

foreligger, og efterfølgende hvert 3. år. Det fremgår endvi-

dere, at omkostningerne til evalueringerne skal afholdes af

ordningens provenu.

Det foreslås at affatte ophavsretslovens §

46 a

således:

»Kulturministeren skal i 2023 og efterfølgende hvert 3. år

foretage en evaluering af denne lovs §§ 39-46 med hen-

blik på at vurdere behovet for en ændring af bestemmelser-

ne. Udgiften til evalueringerne dækkes af vederlaget, jf. §§

39 og 39 a, og afholdes af fællesorganisationen.«.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at kulturministeren

første gang i 2023 og efterfølgende hvert 3. år forpligtes til

et foretage en evaluering af vederlagsordningen med henblik

på at vurdere behovet for en ændring heraf, eksempelvis i

forhold til de af ordningen foreslåede omfattede lagringsme-

dier og vederlagsfastsættelsen herpå eller den administrative

indretning af ordningen. Kulturministeren skal indkalde til

drøftelser med aftaleparterne om eventuelle ændringer, når

resultatet af evalueringerne foreligger.

Udgiften til evalueringerne dækkes af det samlede veder-

lag, jf. §§ 39 og 39 a, og afholdes af den i § 39, stk. 3,

nævnte fællesorganisation. Kulturministeriet forestår evalue-

ringerne, og fællesorganisationen betaler på baggrund af de

afholdte udgifter. Kulturministeriet skønner, at udgiften til

en evaluering ligger i omegnen af 400.000 – 700.000 kr.

(inkl. moms).

Det følger af bl.a. EU-Domstolens afgørelse i sag C-521/11

– Amazon.com International Sales m.fl., at medlemsstaterne

har en bred skønsmargin ved afgørelsen af hvem, der skal

betale den rimelige kompensation, hvilken form kompensa-

tionen skal have, hvilke nærmere bestemmelser der skal

gælde for den og hvilket omfang, den eventuelt skal have.

Det er Kulturministeriets vurdering, at det er inden for de

rammer, som EU-retten sætter for medlemsstaternes indret-

ning af deres kompensationsordninger, herunder medlems-

staternes brede skønsmargin, at omkostningerne til den lø-

bende evaluering som foreslået dækkes af det samlede ve-

derlag. Ved den foreslåede vederlagsfastsættelse for de af

ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier er der taget

højde for både udgifter til den løbende evaluering af ordnin-

gen og den rimelige kompensation til rettighedshaverne.

Det følger desuden af ophavsretslovens § 39, stk. 4, 2. pkt.,

at en tredjedel af det årlige vederlag til rettighedshaverne

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

skal anvendes til støtte af formål, der er fælles for ophavs-

mændene m.fl. inden for de grupper, som repræsenteres af

fællesorganisationen. Denne del af vederlaget, der udbeta-

les efter andre kriterier end den brug af værket, der har

fundet sted, går således ikke direkte til rettighedshaverne

men anvendes til kollektive formål, eksempelvis støtte til

udviklingsprojekter inden for musik og film, som kunstnere

og producenter kan søge støtte til. Dermed er der allerede

efter den nuværende vederlagsordning fastsat regler om an-

vendelsen af vederlaget.

Den løbende evaluering af ordningen har til formål at sikre,

at ordningen afspejler danskernes privatkopieringsadfærd,

den teknologiske udvikling og det aktuelle marked for lag-

ringsmedier, og at rettighedshaverne således hverken under-

eller overkompenseres.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2022.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-

land, men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis

skal kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer,

som de grønlandske forhold tilsiger.

Loven skal ikke gælde ikke for Færøerne, da Færøerne har

overtaget det ophavsretlige område.

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23.

oktober 2014, som ændret ved § 42 i lov nr. 321 af 5. april

2016, lov nr. 719 af 8. juni 2018 og lov nr. 1121 af 4. juni

2021, foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »lyd- eller videobånd« til: »lag-

ringsmedier«.

§ 39.

Den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører

lyd- eller videobånd eller andre indretninger, hvorpå lyd el-

ler billeder kan optages, skal betale vederlag til ophavsmæn-

dene til de i stk. 2 nævnte værker.

Stk. 2. Vederlaget skal betales for bånd m.v., der er egnet

til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun for

værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er

udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende.

Stk. 3-5. - - -

Efter § 39 indsættes:

»§ 39 a.

Virksomheder, der fra udlandet sælger lagringsme-

dier til privatpersoner i Danmark, hvorpå lyd eller billeder

kan optages eller på anden måde kopieres, skal betale veder-

lag til ophavsmændene til de i § 39, stk. 2, nævnte værker.

Stk. 2.

Erhvervsdrivende, offentlige myndigheder og andre

juridiske personer, der ikke er omfattet af § 39, stk. 1, og

som fra udenlandske virksomheder køber lagringsmedier,

hvorpå lyd eller billeder kan optages eller på anden måde

kopieres, skal betale vederlag til ophavsmændene til de i §

39, stk. 2, nævnte værker, såfremt lagringsmedierne udleve-

res til privatpersoner til privat brug.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 39, stk. 2-4, finder tilsvarende

anvendelse på § 39 a, stk. 1 og 2.«

§ 40.

Vederlaget udgør for 2006 pr. minut spilletid for analo-

ge lydbånd 0,0603 kr. og for analoge videobånd 0,0839 kr.

Stk. 2. Vederlaget udgør for 2006 for digitale lydmedier 1,88

kr. pr. stk., for digitale billedmedier 3 kr. pr. stk. og for

digitale hukommelseskort 4,28 kr. pr. stk.

§ 40

affattes således:

»§

40.

De vederlagspligtige lagringsmedier, jf. § 39, stk. 2,

og vederlaget for disse er fra den 1. januar 2022 følgende:

Harddisk ≤ 128 gb: 4,00 kr.

Harddisk > 128 gb: 16,00 kr.

Tablet: 45,00 kr.

Smartphone: 45,00 kr.

§ 39, stk. 1,

udgår » eller andre indretninger«, og efter

»optages« indsættes: »eller på anden måde kopieres«.

§ 39, stk. 2,

ændres »bånd m.v.« til: »lagringsmedier«,

og »eller som er udgivet på fonogram, film, videogram eller

lignende« ændres til: »som er udgivet på fonogram, film,

videogram eller lignende, eller som er stillet til rådighed

på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem på et

individuelt valgt sted og tidspunkt«.

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2007

årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-

leringsprocent.

Bærbar computer: 45,00 kr.

Stationær computer: 45,00 kr.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte vederlag reguleres fra den 1.

januar 2023 årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om

en satsreguleringsprocent.«

§ 42.

- - -

Stk. 2. Anmeldte virksomheder skal opgøre det vederlags-

pligtige antal lyd- og videobånd, der i perioden er udleveret

fra virksomheden, samt disses spilletid.

Stk. 3. Anmeldte virksomheder, der udtager lyd- eller video-

bånd til brug i virksomheden, skal medregne forbruget til

udleveringen efter stk. 2.

Stk. 4. - - -

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler, der har til for-

mål at forenkle ordningen med fradrag eller tilbagebetaling

af vederlag for lyd- og videobånd m.v., der anvendes til

professionelle formål, jf. § 43, stk. 1, nr. 3, og § 44, stk. 1,

nr. 2.

Stk. 6. Enhver, som videresælger lyd- og videobånd m.v.,

har pligt til efter anmodning fra organisationen inden 4 uger

at oplyse, hvem båndene m.v. er købt af.

§ 43.

I det vederlagspligtige antal opgjort efter § 42, stk. 2,

fradrages:

1) Antallet af lyd- og videobånd, der er udleveret til en

anden anmeldt virksomhed efter § 41, stk. 3.

2) Antallet af lyd- og videobånd, der er udført.

3) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til

professionelle formål, herunder undervisningsformål.

4) Antallet af lyd- og videobånd, der vil blive anvendt til

fremstilling af optagelser til brug for syns- og hørehandicap-

pede.

5) Antallet af lyd- eller videobånd, der vil blive anvendt

til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra

vederlaget.

Stk. 2. - - -

§ 44.

Vederlaget tilbagebetales ved

1) erhvervsmæssig udførsel af vederlagsberigtigede lyd- el-

ler videobånd,

2) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd

til professionelle formål, herunder undervisning,

12.

§ 44, stk. 1, nr. 2,

ændres »herunder undervisning«

til: »herunder undervisningsformål og erhvervsmæssige for-

mål«.

10.

§ 43, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »undervisningsfor-

mål«: »og erhvervsmæssige formål«.

11.

§ 43, stk. 1, nr. 4,

ændres »optagelser til brug for syns-

og hørehandicappede« til: »eksemplarer til brug for personer

med syns- eller hørehandicap«.

§ 43, stk. 1, nr. 1, § 43, stk. 1, nr. 2, § 43, stk. 1, nr. 3, §

43, stk. 1, nr. 4

§ 45, stk. 1,

ændres »lyd- og videobånd«

til: »lagringsmedier«.

§ 42, stk. 6,

ændres »lyd- og videobånd m.v.« til: »lag-

ringsmedier«, og »båndene m.v.« ændres til: »lagringsmedi-

erne«.

§ 42, stk. 2,

ændres »lyd- og videobånd, der i perioden

er udleveret fra virksomheden, samt disses spilletid« til:

»lagringsmedier efter type, der i perioden er udleveret fra

virksomheden«.

§ 42, stk. 5,

ændres »lyd- og videobånd m.v., der an-

vendes til professionelle formål« til: »lagringsmedier, der

anvendes til professionelle formål, herunder undervisnings-

formål og erhvervsmæssige formål«.

L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

3) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd

til fremstilling af optagelser, som anvendes af syns- eller

hørehandicappede, eller

4) anvendelse af vederlagsberigtigede lyd- eller videobånd

til særlige formål, som af kulturministeren er undtaget fra

vederlaget.

Stk. 2. - - -

§ 46.

Anmeldte virksomheder skal efter udløbet af hver

vederlagsperiode og senest ved udgangen af den følgende

måned til fællesorganisationen angive mængden af udlevere-

de lyd- og videokassettebånd og disses spilletid, jf. §§ 42

og 43. Virksomheden skal senest samtidig med angivelsen

indbetale vederlaget til organisationen. Angivelsen skal un-

derskrives af virksomhedens ledelse.

§ 46 a.

Kulturministeren kan yde rettighedshaverne kompen-

sation for forskellen mellem provenuet for salg af blanke

dvd�½er i et bestemt år og provenuet for salg af blanke dvd�½er

i 2005, i det omfang førstnævnte provenu er mindre end i

2005.

13.

§ 44, stk. 1, nr. 3,

ændres »optagelser, som anvendes af

syns- eller hørehandicappede« til: »eksemplarer, som anven-

des af personer med syns- eller hørehandicap«.

14.

§ 46

ændres »mængden af udleverede lyd- og video-

kassettebånd og disses spilletid, jf. §§ 42 og 43 til: »mæng-

den og typen af udleverede lagringsmedier, jf. §§ 42 og 43,

medmindre fællesorganisationen efter anmodning har beslut-

tet at udskyde tidspunktet for angivelsen«.

15.

§ 46 a

affattes således:

»§

46 a.

Kulturministeren skal i 2023 og efterfølgende hvert

3. år foretage en evaluering af denne lovs §§ 39-46 med

henblik på at vurdere behovet for en ændring af bestemmel-

serne. Udgiften til evalueringerne dækkes af vederlaget, jf.

§§ 39 og 39 a, og afholdes af fællesorganisationen.«