Kulturudvalget 2021-22
L 86 Bilag 1
Offentligt
2481496_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Bilag 1
Oversigt over høringssvar
Høringssvar uden bemærkninger, tilbagemeldinger om ikke at afgive høringssvar
og henvisninger til andre høringsparters høringssvar er markeret med kursiv.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
Dansk Arbejdsgiverforening
RettighedsAlliancen
Forbrugerombudsmanden
Forbundet Kultur & Information
Nationalmuseet
Folketingets Rigsrevision
Dansk Forfatterforening
STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)
Dansk Filmfotograf Forbund
Danske skønlitterære Forfattere
Danske Scenografer
Dansk Skuespillerforbund
Danske Dramatikere
FAF
DR
Dansk Artist Forbund
Danske Fag-, Forsknings og Uddannelsesbiblioteker
Rigsarkivet
Dansk Kapelmesterforening
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Radio- og tv-nævnet
IFPI
Danske Filminstruktører
Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og Danske
Populærautorer (DPA)
Copydan KulturPlus
Producentforeningen/Producent Rettigheder Danmark
Dansk Journalistforbund
Dansk Musiker Forbund
Musikforlæggerne i Danmark
Samrådet for Ophavsret
Dansk Organist og Kantor Samfund
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer
Electronics
DJBFA/Komponister & Sangskrivere
Dansk Komponistforening
Erhvervsstyrelsen
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0002.png
Til:Jacob
Lau Pedersen ([email protected])
Fra:[email protected]
([email protected]
Titel:SV:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Sendt:09-09-2021
18:24
Kære Jacob Lau Pedersen
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Susanne Borvang
Chefsekretær
Fra:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>
Sendt:
9. september 2021 14:37
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Se vedlagte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Der er frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2021 kl. 12.
Med venlig hilsen
Jacob Pedersen
Fuldmægtig | Jura & Ophavsret
Kulturministeriet | Nybrogade 2, 1203 København K | www.kum.dk
Tlf.: 33 92 33 70 | Tlf. dir.: 41 39 38 12 | E-mail: [email protected]
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0003.png
Til:Jacob
Lau Pedersen ([email protected])
Cc:Service
([email protected]), Maria Fredenslund ([email protected])
Fra:Allan
Bartroff ([email protected]
Titel:Høring
over lovudkast – ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Sendt:10-09-2021
09:20
Kulturministeriet
Att.: Jacob Lau Pedersen
RettighedsAlliancen har ikke bemærkninger til det fremsende udkast.
Med venlig hilsen
Allan Bartroff
Senior Rådgiver
T: +45 40 17 70 91
M:
[email protected]
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0004.png
Til:Jacob
Lau Pedersen ([email protected]), Service ([email protected])
Fra:Danielle
Brisson Berggreen ([email protected]
Titel:SV:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Sendt:10-09-2021
09:59
Vedr. Forbrugerombudsmandens sag med nr. 21/09987
Forbrugerombudsmanden har modtaget jeres høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret
(Revision af blankmedieordningen)
Forbrugerombudsmanden har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Danielle Brisson Berggreen
Specialkonsulent, cand.jur.
Direkte tlf.: 41 71 50 76
E-mail:
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
Se vores privatlivspolitik på
forbrugerombudsmanden.dk
Fra:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>
Sendt:
9. september 2021 14:45
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Se vedlagte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen).
Der er frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2021 kl. 12.
Med venlig hilsen
Jacob Pedersen
Fuldmægtig | Jura & Ophavsret
Kulturministeriet | Nybrogade 2, 1203 København K | www.kum.dk
Tlf.: 33 92 33 70 | Tlf. dir.: 41 39 38 12 | E-mail: [email protected]
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0005.png
Til:Jacob
Lau Pedersen ([email protected])
Fra:Gitte
Holm ([email protected]
Titel:SV:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Sendt:20-09-2021
15:15
Kære Jacob Lau Pedersen
Forbundet Kultur og Information har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Gitte Holm
___________________________
Gitte Holm
Chefsekretær
Forbundet Kultur og Information
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
E
[email protected]
T 38 38 06 20
M 41 33 69 91
W
www.kulturoginformation.dk
Fra:
Jacob Lau Pedersen [mailto:[email protected]]
Sendt:
9. september 2021 14:37
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Se vedlagte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Der er frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2021 kl. 12.
Med venlig hilsen
Jacob Pedersen
Fuldmægtig | Jura & Ophavsret
Kulturministeriet | Nybrogade 2, 1203 København K | www.kum.dk
Tlf.: 33 92 33 70 | Tlf. dir.: 41 39 38 12 | E-mail: [email protected]
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0007.png
Til:Jacob
Lau Pedersen ([email protected])
Cc:Pedersen,
Lene ([email protected]), Felding, Jane ([email protected])
Fra:Thing,
Lise-Lotte ([email protected]
Titel:SV:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Sendt:20-09-2021
15:38
Kære Jacob Pedersen,
Med tak for ministeriets høringsskrivelse af 9. september 2021 med tilhørende udkast til lovforslag vedr. ændring af
ophavsretsloven f.s.v.a. blankmedieordningen, skal vi herved meddele, at Nationalmuseet ikke har bemærkninger til
udkastet.
Mvh
Lotte Thing
Med venlig hilsen / Best regards
Lise-Lotte Thing
Juridisk konsulent / Legal Consultant
Besøg Nationalmuseets hjemmeside
Personale / Human Resources
Telefon / Phone +45 41206604
Læs om Nationalmuseets behandling af
personoplysninger.
Fra:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>
Sendt:
9. september 2021 14:37
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Se vedlagte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Der er frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2021 kl. 12.
Med venlig hilsen
Jacob Pedersen
Fuldmægtig | Jura & Ophavsret
Kulturministeriet | Nybrogade 2, 1203 København K | www.kum.dk
Tlf.: 33 92 33 70 | Tlf. dir.: 41 39 38 12 | E-mail: [email protected]
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0008.png
Til:Jacob
Lau Pedersen ([email protected]), Service ([email protected])
Fra:[email protected]
([email protected]
Titel:SV:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Sendt:24-09-2021
07:49
Kulturministeriet har den 9. september 2021 sendt udkast til forslag om ændring af lov om ophavsret i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller
andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 85 73
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Fra:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>
Sendt:
9. september 2021 14:45
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Se vedlagte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen).
Der er frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2021 kl. 12.
Med venlig hilsen
Jacob Pedersen
Fuldmægtig | Jura & Ophavsret
Kulturministeriet | Nybrogade 2, 1203 København K | www.kum.dk
Tlf.: 33 92 33 70 | Tlf. dir.: 41 39 38 12 | E-mail: [email protected]
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0010.png
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, st. 1401 København K
Tlf.: +45 32 95 51 00
Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15
Fredag lukket
Kulturministeriet
[email protected]
[email protected]
Att. Jacob Pedersen
Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Dansk Forfatterforening takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til ændring af
lov om ophavsret vedr. blankmedieordningen.
Forfatterforeningen har ingen bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Formand Morten Visby
www.danskforfatterforening.dk
CVR-nr.: 60761418
[email protected]
Bankkontonr.: 3001 3015122471
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0011.png
Til:Jacob
Lau Pedersen ([email protected])
Fra:STUK
STUKF ([email protected]
Titel:VS:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Sendt:29-09-2021
14:10
Kære Jacob
STUK (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) har ingen bemærkninger til denne høring.
Med venlig hilsen
Nina Marcussen
Direktionssekretær
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
Direkte tlf.: +45 29 62 13 83
E-mail: [email protected]
Fra:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>
Sendt:
9. september 2021 14:45
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Se vedlagte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen).
Der er frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2021 kl. 12.
Med venlig hilsen
Jacob Pedersen
Fuldmægtig | Jura & Ophavsret
Kulturministeriet | Nybrogade 2, 1203 København K | www.kum.dk
Tlf.: 33 92 33 70 | Tlf. dir.: 41 39 38 12 | E-mail: [email protected]
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0012.png
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0013.png
Til:Jacob
Lau Pedersen ([email protected]), Service ([email protected])
Cc:Kontor
([email protected])
Fra:Formand,
Danske skønlitterære Forfattere ([email protected]
Titel:Høring
over lovudkast - ændring af lov om ophavsret (revision af blankmedieordningen)
Sendt:04-10-2021
09:58
Til rette vedkommende,
I forbindelse med mail af 9.9.21 i forbindelse med revision af blankmedieordningen har vi i Danske
Skønlitterære Forfattere følgende kommentarer:
Blankmedieordningen er en vigtig kilde til betaling til rettighedshaverne, og det er positivt, at
Kulturministeriet tilpasser ordningen, således den fortsat kan fungere.
Selvom det er positivt, at ordningen nu også udvides med andre typer medier, findes flere af
bemærkningerne i udkastet til lovforslag generelt ikke at være tilstrækkeligt uddybende, hvilket fører til
uklarheder, hvilket giver anledning til følgende bemærkninger:
af hensyn til den teknologiske udvikling og teknologineutraliteten er der medier, som ikke er, men
som bør være omfattet af den danske ordning, særligt da det kan konstateres, at der er medier,
som er omfattet af andre medlemslandes ordninger, men som ikke er indeholdt i den foreslåede
danske ordning,
det foreslåede niveau i ordningen er noget lavere end niveauet er i f.eks. Sverige, som vi normalt
sammenligner os med,
den foreslåede ændring af § 39, stk. 2, kan forstås således, at der ændres på hvilke værker og
rettighedshavere, der skal være omfattet af ordningen. Det er imidlertid Danske Skønlitterære
Forfatteres opfattelse, at dette ikke kan have været hensigten og Kulturministeriet bør derfor
sørge for, at det fremgår klart, at dette ikke er tilfældet.
Afslutningsvist anmodes Kulturministeriet om at redegøre for, hvordan de enkelte beløb på de
omfattede medier er fremkommet, og hvordan der er taget højde for udviklingen, således vederlaget
må kunne forventes at ramme de 93 mio. kr. i 2022.
Med venlig hilsen
--
Peter Adolphsen
Formand
Danske Skønlitterære Forfattere
Danish Writers of Poetry and Fiction
Stavangergade 6 (indgang fra Kristianiagade)
2100 København Ø
[email protected]
Tlf +45 6128 4316
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0014.png
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0015.png
Jacob Lau Pedersen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Anna-Katrine Olsen <[email protected]>
5. oktober 2021 09:49
Jacob Lau Pedersen; Kulturministeriet
Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Høringssvar fra Dansk Skuespillerforbund vedr. ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Dansk Skuespillerforbund takker for muligheden for at kommentere på høringsmaterialet vedrørende
ændringen af ophavsretsloven i anledning af revisionen af blankmedieordningen. Forbundet har følgende
bemærkninger:
Kompensationen for privatkopiering er i mange europæiske lande en meget vigtig del af skuespilleres
indtægt. Det har ikke været tilfældet i Danmark i mange år, da den danske kompensationsordning ikke har
sikret vederlag for de mest væsentlige kopieringsmedier pga. af ordningens forældede indretning. Det er
derfor glædeligt, at der er udsigt til en revision af ordningen, så danske kunstnere kan få mere
sammenlignelige forhold med kunstnere i andre europæiske lande i relation til kompensation for
privatkopiering. Samtidig er der dog en række elementer i lovforslaget, der ikke i tilstrækkeligt omfang vil
sikre, at ordningen efter denne revision ikke igen vil kunne komme til at blive udfordret af udviklingen.
Når der ses på Danmarks to nærmeste nabolande, Sverige og Tyskland, er det påfaldende, at den
foreslåede danske ordning ikke favner en række af de kopieringsmedier, der omfattes i disse lande, og at
der i modsætning til i vore nabolande ikke som udgangspunkt er en vederlagspligt for alt udstyr med
kopieringsfunktioner. I stedet lægges der i den foreslåede ordning kun vederlag på nogle få typer af de
kopieringsmedier, der findes i dag. Dette gør ordningen særligt sårbar over for den teknologiske udvikling,
fx når salget flytter sig mellem forskellige typer af kopieringsudstyr, og når der kommer nyt udstyr til, der
kan kopiere på samme måde, men som ikke passer ind i de snævert definerede udstyrstyper, der nævnes i
den foreslåede ordning. Forbundet foreslår derfor, at der i stedet indføres en bredere kategorisering eller
en opsamlingskategori.
Det fremgår endvidere af udkastet til lovforslag, at de foreslåede tariffer er lavet på baggrund af en
beregning ud fra salgstal i 2018, 2019 og 2020. Det fremgår dog ikke, hvordan de forskellige takster på de
forskellige typer udstyr er beregnet, eller hvorvidt der i forhold til fastsættelsen af de forskellige tariffer er
taget højde for udviklingen i salget af den enkelte type udstyr, eller hvordan der er taget højde for salget af
udstyr i 2020, hvor et eventuelt kunstigt højt niveau for salg af udstyr som følge af corona-krisen, selvsagt
ikke bør indgå i fastsættelsen af en fremtidig tarif. Kulturlivet har allerede været særligt hårdt ramt
økonomisk af corona-krisen, og derfor vil en negativ indflydelse på kompensationen i fremtiden være et
yderligere slag. Forbundet opfordrer derfor ministeriet til at fremlægge sine beregninger og redegøre for
sine overvejelser om ovenstående emner og om eventuelt andre forhold, der er taget hensyn til.
Det er glædeligt, at det kan udledes af udkastet til lovbemærkningerne, at ordningen fortsat skal omfatte
de samme værker og rettighedshavere som hidtil, uagtet at der sker en tilpasning af § 39, stk. 2. Selvom
dette kan læses ud af bemærkningerne, opfordres Kulturministeriet til at skrive dette mere klart, da den
foreslåede ændring af § 39, stk. 2, isoleret set vil kunne give en anden opfattelse.
Endeligt opfordres ministeriet til at overveje et andet navn til ordningen. Et navn, der vil kunne
understøtte den modernisering, som revisionen er udtryk for. Derudover vil det anerkende ordningens
1
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0016.png
formål og legitimitet at omtale den som en ordning, der skal kompensere kunstnere og producenter, der
er berettiget og nødvendig, når staten har valgt at tillade privatkopiering.
Udover ovenstående kommentarer henviser forbundet til høringssvarene indsendt af Copydan KulturPlus
og Samrådet for Ophavsret.
På forbundets vegne
Anna-Katrine Olsen
Anna-Katrine Olsen
Sekretariatschef
Tagensvej 85
DK-2200 København N
www.skuespillerforbundet.dk
+45 33 24 22 00 / +45 22 92 14 61
Tænk på miljøet før du printer denne mail
2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0017.png
Danske Dramatikere
Linnésgade 25, 2.
1361 København K
Tlf. 33454035
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1015 København K
5. oktober 2021
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Danske Dramatikere hilser det velkomment, at der 15 år efter seneste revision af ordningen til
kompensationen for privatkopiering sker en opdatering. Dette er særligt tilfældet, da der i forhold til
privatkopiering er tale om en udnyttelse, der i meget høj grad følger den hastige teknologiske udvikling af
elektronisk udstyr, således at den tidligere ordning er fra et tidspunkt, hvor meget af det mest normale
udstyr til privatkopiering i dag slet ikke fandtes, da ordningen senest blev opdateret.
Kompensationen for privatkopiering har en central betydning for rettighedshaverne, da vederlaget bidrager
til den økonomi, der får en tilværelse som manuskriptforfatter eller dramatiker til at hænge sammen.
Danske Dramatikere har imidlertid en række bekymringer i forhold til den foreslåede ordning. Helt
overordnet kan det konstateres, at den foreslåede ordning, på trods af den udvidelse der sker, forsat vil
medføre, at danske rettighedshavere er blandt dem i Europa, der får den mindste kompensation for
privatkopiering, selv uden hensyntagen til forskelle i prisniveauer og lønninger. Et årligt provenu på 93 mio.
kr. er ikke en krone for meget. Der bør imidlertid af lovforslaget fremgå en mere udførlig redegørelse for
beregningen af tarifferne, samt et estimat på, hvad ordningen forventes at give i 2022, bl.a. under
hensyntagen til at det er alment kendt, at 2020 for så vidt angår salg af bl.a. elektronik var meget påvirket
af udbetalingen af indefrosne feriepenge. Estimatet for 2022 bør således være realistisk i lyset af de særlige
forhold i 2020.
Derudover kan det konstateres, at den foreslåede ordning ikke omfatter en række kopieringsmedier, der
omfattes af ordningerne i vores EU-nabolande og det meste af resten af EU. Endelig kan det konstateres, at
ordningen på samme måde som den hidtidige ordning ikke er indrettet med nogen margin i forhold til
udviklingen af det omfattede udstyr eller fremkomsten af tilsvarende udstyr, der ikke findes i dag. Dette ses
blandt andet i, at der foreslås forskellige satser for udstyr, der umiddelbart er helt sammenligneligt uden
nogen specifik redegørelse for, hvad denne forskelsbehandling skyldes.
Satserne på meget specifikke typer udstyr (smartphones m.v.) rummer således det principielt samme
problem, der kendetegner den eksisterende lovgivning, nemlig at der ikke er sket en teknologineutral
fremtidssikring.
Henset til hvor lang tid, der er gået siden den seneste revision af ordningen, og hvor tungt det har været at
nå til et punkt, hvor en lovrevision kan fremsættes, giver den manglende mulighed for, at ordningen kan
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0018.png
udvikle sig uden lovindgreb, således stor bekymring for, at historien vil gentage sig selv. Dette forstærkes
af, at den foreslåede revisionsbestemmelse blot åbner for, men ikke sikrer, at ordningen rent faktisk vil
blive tilpasset, når udviklingen utvivlsomt vil gøre, at den teknologi, der bruges til privatkopiering, ændrer
sig over tid. Det manglende blik for den teknologiske udvikling illustreres meget godt af, at
Kulturministeriet fortsat benævner kompensationsordningen ”blankmedieordningen” frem for at bruge et
mere tidssvarende navn; den opdaterede ordning er jo primært et vederlag på kopieringsudstyr, ikke på
blanke medier.
Det kan konstateres, at der med forslaget også laves ændringer i forhold til, hvordan vederlaget vil blive
opkrævet, blandt andet i forhold til fradrag fra medier, der skal bruges til andet end privatkopiering og i
forhold til udenlandske virksomheder, der sælger udstyr i Danmark. Kulturministeriet opfordres i forhold til
dette til at uddybe, hvordan det sikres, at der for så vidt angår dette ikke i praksis vil ske omgåelse, og at
opkrævningen ikke vil blive mindre effektiv end i den nuværende ordning. Vi er meget bekymrede på dette
punkt.
Det bemærkes, at aftalen om en revision af ordningen i februar 2021 lagde op til en ordning, der ligesom
den hidtidige sikrede kompensation for privat kopiering på det omfattede udstyr, uanset om dette var
privat indkøbt eller fx udleveret som et personalegode. Det kan dog konstateres, at udkastet ikke har
samme neutralitet, jf. udeladelse af arbejdsgiverbetalt udstyr, hvilket det er svært at se hensynet i.
Den hidtidige ordning har omfattet lyd og levende billeder. Når der ses på materialet som en helhed,
fremstår det som om, at det ikke har været hensigten at ændre på dette. Det er meget væsentligt, at det
kommer til at fremgå meget klart, at revisionen ikke skal føre til en ændring af de omfattede
rettighedshavere, særligt da dette ikke fremgår klart ud fra den foreslåede ændring af lovens § 39, stk. 2.
Vi foreslår, at dette præciseres i lovbemærkningerne og evt. i lovteksten, hvis det er muligt.
Med venlig hilsen
Christina Bergholdt Knudsen, direktør
Danske Dramatikere
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0019.png
Jacob Lau Pedersen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jacob Lau Pedersen
5. oktober 2021 13:08
Jacob Lau Pedersen
FAF høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret
(Revision af blankmedieordningen)
Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til forslag til lov om ændring af lov om
ophavsret (Revision af blankmedieordningen).pdf
Fra:
Rene Høyer Jørgensen <[email protected]>
Sendt:
5. oktober 2021 12:54
Til:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>
Emne:
FAF høringssvar om udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Kære Jacob,
FAF bakker op om, at der foretages en opdatering af blankmedieordningen, der i mange år ikke har fuldt udviklingen i
kopieringsmedier og derfor længe ikke har været tidssvarende, på trods af at forpligtelsen til at sikre kompensation for
privatkopiering følger af et mere end 20 år gammelt EU-direktiv. Det er også meget positivt, at der ikke med
revisionen lægges op til en ændring i de omfattede værker eller rettighedshavere, selvom at dette ikke fremgår helt
klart af lovteksten, men i stedet kan læse i lovbemærkningerne.
Det kan dog konstateres, at den foreslåede ordning omfatter meget få udstyrstyper i forhold til det, der omfattes i
andre lande. Der fremgår dog ikke nogen grundig begrundelse for, at man i den danske ordning har valgt at undlade
at omfatte fx fladskærme med optagefunktion til film og tv, der ellers så vidt vides nyder stor udbredelse, og som giver
anledning til kompensation i store dele af EU, blandt andet i Sverige og Tyskland. I de specielle bemærkninger til § 1,
nr. 5 i lovudkastet om vederlagsfastsættelse fremgår blot, at de omfattede medier er valgt ud fra et skøn, men der
fremgår intet om, hvordan dette skøn er udført for det enkelte udstyr, herunder hvilke kriterier, der er lagt vægt på,
hvilket Kulturministeriet opfordres til at uddybe, særligt i lyset af at man ikke har medtaget en del typer af udstyr, som
omfattes i andre lande.
For så vidt angår hvordan tarifferne er fastsat på det omfattede udstyr, fremgår det heller ikke, hvad der ligger til
grund for disse. Således er det ikke klart, hvorfor lagring på hukommelseskort takseres forskelligt fra eksterne
harddiske, uanset kapacitet, således at der fx skal betales 4 gange så højt et vederlag på en ekstern harddisk på 128
GB som på et hukommelseskort på 1 TB. Det er heller ikke klart, hvorfor lagringsmedier i form af harddiske pålægges
en lavere takst end udstyr, der kan afspille filer. Endelig er det ikke klart, hvad baggrunden er for tablets har sin helt
egen tarif, der ikke deles med noget andet udstyr. Specielt i lyset af at Kulturministeriet med den hidtidige ordning ikke
formåede at omfatte udstyr eller fastsætte tariffer, der kunne sikre, at ordningen fulgte med udviklingen, burde disse
overvejelser fremgå af lovudkastet, således at det ville være muligt at vurdere disse skøn og beregninger.
Mvh
René Høyer Jørgensen
FAF
1
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0020.png
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0021.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1015 København K
København, den 6. oktober 2021
[email protected]
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Under henvisning til Kulturministeriets høringsbrev af 9. september 2021 fremsendes hermed
Dansk Artist Forbunds bemærkninger til det af Kulturministeriet udarbejdede lovudkast.
Dansk Artist Forbund er generelt positiv overfor lovudkastet og tillægger det stor betydning,
at Kulturministeriet ved den forestående revision sikrer, at en opdatering af
vederlagsordningen for privatkopiering sikrer, at ordningen rent faktisk kommer til at fungere
i praksis, som den er tiltænkt. Formålet med en modernisering må være at gennemføre en
ordning, der sikrer en forudsigelighed i, at der rent faktisk vil blive opkrævet det vederlag, der
sigtes mod, og at ordningen ikke som tidligere udgaver kommer til at lide den skæbne at blive
udhulet af den teknologiske udvikling.
På den baggrund henviser Dansk Artist Forbund i det væsentligste til Copydan Kulturplus’
høringssvar samt fremsætter følgende supplerende bemærkninger:
Teknologi neutralitet
En kompensationsordning for lovlig privatkopiering skal indrettes således, at den omfatter de
til enhver tid udbredte medier, hvor denne privatkopiering foregår.
Der er i den nye kompensationsmodel ikke fastsat tariffer på udstyr ud fra udstyrets
funktioner, men i stedet blot for få specifikke lagringsmedier, der ikke er defineret ud fra deres
egnethed til privatkopiering, men i stedet blot ud fra de betegnelser, hvormed udstyret
beskrives i daglig tale. Det står i skærende kontrast til det aktuelle forbrugsmønster samt de
kompensationsmodeller, der er indført i sammenlignelige lande, såsom vores nabolande
Sverige og Tyskland.
Da udviklingen for lagringsmedier er svær at forudse, vil den foreslåede models manglende
teknologineutralitet generelt skabe en stor usikkerhed for ordningen i fremtiden, og potentielt
medføre at ordningen udhules i takt med den teknologiske udvikling.
Dansk Artist Forbund opfordrer derfor ministeriet til at genoverveje, hvorvidt den foreslåede
model og de valgte definitioner er egnet til at omfatte alt relevant udstyr, som anvendes til
DANSK ARTIST FORBUND
Dronningensgade 68,4 I DK-1420 København K I tel 3332 6677 I [email protected] I www.artisten.dk
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0022.png
privatkopiering, herunder om ordningen i tilstrækkeligt omfang er fremtidssikret.
Smartwatches
Da man gennemførte den nuværende blankmedieordning, valgte man at undtage mp3-
afspillere fra ordningen, på trods af at der dengang var et væsentligt salg af disse. Derfor har
der gennem årene ikke været sikret nogen kompensation for privatkopiering af musik på det
udstyr, hvor langt størstedelen af kopieringen er foregået. Den foreliggende revision risikerer
at gentage historien.
Det er derfor stærkt bekymrende og kritisabelt, at den foreslåede ordning fortsat ikke vil
omfatte bærbare lydafspillere med kopieringsfunktioner, såsom mp3-afspillere eller fx
Smartwatches, der i mange tilfælde markedsføres specifikt ud fra deres evne til at lagre og
afspille musik.
Det kritisable understreges af, at der ikke i høringsmaterialet er henvist til undersøgelser af
udbredelsen og brugen af Smartwatches, og at der ikke er givet en nærmere begrundelse for
undtagelsen.
Hvis man havde undersøgt udbredelsen og brugen, ville man have set, at salget er voldsomt
stigende og at flere store producenter, fx Garmin og Apple, har lanceret en mulighed for at
kopiere musikfiler til urene. Salget af Smartwatches er eksploderet de seneste år, hvilket bl.a.
fremgår af den opdaterede Seismonaut-rapport fra november 2020. Fra ca. 55.000 solgte
enheder til ca. 120.000 solgte enheder i 2019. Ligeledes er andelen af Smartwatches, som der
er anvendt til kopiering, steget fra 8 % til 14 % fra 2017 til 2020. Disse tal er vel og mærke
allerede et par år gamle. Ifølge Danmarks Statistik er 29 % af danske familier i dag i besiddelse
af mindst ét Smartwatch, hvilket er en stigning på 10 % fra 2018.
Dansk Artist Forbund finder det foruroligende, at Kulturministeriet ikke har medtaget
Smartwatches i vederlagsordningen og med den eksisterende udbredelse af Smartwatches,
samt den eksponentielle stigning af salget in mente, kan begrundelsen næppe være at skaden
for rettighedshaveren er minimal.
I forlængelse heraf er det Dansk Artist Forbunds holdning, at såfremt der knyttes tariffer på
specifikt udstyr, vil det være helt naturligt også at pålægge en tarif på Smartwatches, så loven
ikke allerede er forældet på det tidspunkt, hvor den træder i kraft.
Cloudtjenester
Det principielt rigtige ville være, at vederlagsordningen tog højde for, at kompensationen skal
rumme enhver kopiering, udstyret kan give mulighed for,
selv hvis dette udvikler sig.
Imidlertid
vælger ministeriet her at indregne cloud-lagring
i vederlaget på de ”herfor
relevante
lagringsmedier”,
hvilket –
isoleret set
–
betyder at sætte det til nul
–
uanset at mange
forbrugere i dag betaler et månedligt abonnement for tilkøb af en cloud-kapacitet, der i vidt
DANSK ARTIST FORBUND
Dronningensgade 68,4 I DK-1420 København K I tel 3332 6677 I [email protected] I www.artisten.dk
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0023.png
omfang erstatter tidligere udbredte fysiske lagringsmedier som fx USB-sticks,
hukommelseskort og eksterne harddiske. Kulturministeriet opfordres til at forklare, hvordan
der er taget højde for en sandsynlig udvikling, hvor kopiering på fysiske harddiske hos
forbrugeren erstattes af plads på serverharddiske (cloud), da dette vil indebære, at de
vederlag, der har været betalt for fysiske harddiske, forsvinder, uden at den øgede kopiering
på harddiske i ”clouden” medfører noget øget vederlag.
Delvis brugte enheder (refurbished units)
Medieafspillere og især smartphones bliver dyrere og dyrere, og der er derfor et stigende
marked for erhvervsmæssigt salg til forbrugeren af delvis brugte (”refurbished”) enheder.
Disse enheder sælges til flere tusinde kroner, ofte med betegnelsen ”som ny” og med garanti,
uanset at der indgår komponenter fra brugt udstyr. Dette er positivt ud fra et ressource- og
bæredygtighedshensyn, men eftersom forbrugernes anskaffelse af sådanne enheder ikke
ændrer på deres brug af udstyret eller mængden af kopiering, herunder den til
privatkopieringen forbundne skade, bør det fremgå af lovbemærkningerne, at der også vil
skulle betales vederlag af sådanne enheder, når de sælges erhvervsmæssigt til private.
Arbejdsgiver betalt udstyr
Ifølge den politiske aftale af 10. februar 2021 skulle den reviderede blankmedieordning
omfatte lagringsmedier, der som led i ansættelsesforhold stilles til rådighed til privat brug for
medarbejdere. Det fremgår dog af tillægget til den politiske aftale af 7. september 2021, at
ordningen giver fradragsmulighed for lagringsmedier, der anskaffes af en erhvervsdrivende,
også selvom den erhvervsdrivende fx udleverer lagringsmedier til en medarbejder til privat
brug. Dansk Artist Forbund finder dette betænkeligt, da denne fradragsmulighed medfører en
forskelsbehandling samt bevirker, at der ikke sker kompensation til rettighedshaverne for den
indtrådte skade.
--- o0o ---
Forbundet står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Sara Indrio
Forperson
DANSK ARTIST FORBUND
Dronningensgade 68,4 I DK-1420 København K I tel 3332 6677 I [email protected] I www.artisten.dk
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0024.png
Til:Jacob
Lau Pedersen ([email protected])
Cc:Service
([email protected])
Fra:Danske
Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker ([email protected]
Titel:Høring
over lovudkast - ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Sendt:06-10-2021
14:53
Til Kulturministeriet,
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Foreningen har flg. kommentarer til forslaget, idet vi dog generelt her vil henvise til
uddannelsesbibliotekernes moderinstitutioner:
Blankbåndsvederlaget er jo den afgift, som man i sin tid puttede på tomme kassettebånd. Det er som
bekendt siden blevet udvidet til andre former for lagring. Dette lovudkast er et forsøg på at gøre mere af
det samme. Blankbåndsvederlaget bygger på en antagelse om, at lagringsmediet, uanset form, hvis de
kommer i hænderne på private, altid vil blive brugt ulovligt til at lagre/krænke andres ophavsrettigheder og
at de krænkede rettighedshavere derfor skal have kompensation.
Hele regelsættet vedr. blankbåndsvederlag synes forældet: hvis rettighedshavere bliver krænket ved ulovlig
lagring, bør det altid være en sag mellem rettighedshaveren og den, der begår den ulovlige handling. Der er
ingen grund til, at alle/arbejdsgivere/privatpersoner via lovgivning skal dække rettighedshavernes
(udokumenterede) tab og påføres bureaukratiske processer for eventuelt at kunne undgå betaling af
vederlaget.
Med venlig hilsen
Claus Vesterager Pedersen
Sekretariatsleder
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker
Claus Vesterager Pedersen - Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker - c/o Syddansk Universitetsbibliotek,
Studiestræde 6, 1455 København K
Tel: +45 4220 2177 -
www.dfdf.dk
-
www.facebook.com/dfbib
Planlagte arrangementer i 2021 - se hjemmesiden for mere info - opdateres løbende
- Forum for E-Ressourcer: Gør døren høj, gør porten vid, Odense, 14.10.2021
- NEFUS Datasprint, Brejning, 27.-28.10.2021
Fra:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>
Sendt:
9. september 2021 14:37
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Se vedlagte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Der er frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2021 kl. 12.
Med venlig hilsen
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0025.png
Jacob Pedersen
Fuldmægtig | Jura & Ophavsret
Kulturministeriet | Nybrogade 2, 1203 København K | www.kum.dk
Tlf.: 33 92 33 70 | Tlf. dir.: 41 39 38 12 | E-mail: [email protected]
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0026.png
Jacob Lau Pedersen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Klaus Tranbjerg Toftgaard
6. oktober 2021 15:07
Jacob Lau Pedersen
Ditte Sofie Louw Wiberg
VS: Høringsfrist 7. oktober 2021 - VS: Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Til Kulturministeriet
Rigsarkivet har ikke bemærkninger til nedenstående udkast til lovforslag.
Mvh Klaus Toftgaard
Fra:
MailboxRASEK <[email protected]>
Sendt:
10. september 2021 12:42
Til:
Martin Bork <[email protected]>; Ditte Sofie Louw Wiberg <[email protected]>
Emne:
VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Fra:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>
Sendt:
9. september 2021 14:37
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Se vedlagte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Der er frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2021 kl. 12.
Med venlig hilsen
Jacob Pedersen
Fuldmægtig | Jura & Ophavsret
Kulturministeriet | Nybrogade 2, 1203 København K | www.kum.dk
Tlf.: 33 92 33 70 | Tlf. dir.: 41 39 38 12 | E-mail: [email protected]
1
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0027.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
6. oktober 2021
Høringssvar over lovudkast – ændring af lov om ophavsret (Revision af blankbåndsordningen)
Dansk Kapelmesterforening støtter fuldt ud høringssvar fra CopydanPlus og har følgende bemærkninger til
Kulturministeriets høringsforslag om modernisering af blankmedieordningen:
Blankmedieordningen sikrer vederlag til de rettighedshavere, der bidrager til de musikværker og filmvær-
ker, hvor der indgår radio- og tv, hvilket har en stor betydning. På den baggrund er det afgørende, at ord-
ningen revideres i takt med udviklingen. Det er således glædeligt, at der nu er sendt et lovudkast i høring
om end en mere teknologineutral tilgang i udkastet savnes. Der er fx medtaget udstyr i andre medlemssta-
ters ordninger, som ikke er medtaget i den danske.
Dansk Kapelmesterforening mener ligeledes, at lovudkastet ikke er ganske klart og flere spørgsmål rejser
sig. Det gælder fx spørgsmålet om, hvordan Kulturministeriet er kommet frem til de forskellige satser for det
omfattede udstyr, herunder hvilke kriterier, der er lagt til grund. Om og hvordan der er taget hensyn til det
lidt særlige forløb i 2020 i forbindelse med Covid-19-pandemien og den generelle udvikling i salgstal fra
2018 til 2020, og om Kulturministeriet i den forbindelse har undersøgt, hvad de forventer, at vederlaget for
det omfattede udstyr vil ende på næste år.
Herudover bør det gøres klart, hvorvidt det har været hensigten at ændre omfanget af rettighedshavere og
værker omfattet af ordningen.
Endelig er det beklageligt, at kompensationsniveauet i lovudkastet ligger under niveauet i forhold til EU.
Med venlig hilsen
Jesper Grove Jørgensen
Formand
Dansk kapelmesterforening
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0028.png
Jacob Lau Pedersen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Nanna Vejen Snitkjær
6. oktober 2021 15:45
Kulturministeriet; Jacob Lau Pedersen
1-DEP Høringer
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Til Kulturministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen takker for muligheden for at kommentere på udkast til forslag til lov om
ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen).
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet udgør en samlet uafhængig konkurrencemyndighed. De
følgende bemærkninger afgives udelukkende som uafhængig konkurrencemyndighed:
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen noterer, at spillekonsoller er undtaget fra vederlagsbetaling og bemærker i den
forbindelse, at konsoller, styrelsen bekendt, er udstyret med en intern harddisk, hvorpå kan lagres musik mm. I det
omfang spillekonsoller kan anses for at konkurrere med et eller flere af de medier, som bliver pålagt vederlag, kan
det ikke udelukkes, at undtagelsen vil kunne skævvride konkurrencen.
Styrelsen noterer desuden, at opgørelsen af de konkrete vederlag er baseret på salgstal. Det er dog uklart, hvordan
de konkrete vederlag er fastsat. I det omfang de forskellige typer lagringsmedier kan anses for at være i konkurrence
med hinanden, kan det ikke udelukkes, at vederlagenes forskellige faktiske og relative størrelse (fx set i forhold til en
gennemsnitlig salgspris), vil kunne skævvride konkurrencen mellem lagringsmedierne.
Med venlig hilsen
Nanna Vejen Snitkjær
Chefkonsulent/Chief Special Advisor
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/
Danish Competition and Consumer Authority
Direkte +45 4171 5230
E-mail
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende markeder.
Se vores privatlivspolitik på
kfst.dk.
Fra:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>
Dato:
9. september 2021 kl. 14.45.10 CEST
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Se vedlagte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen).
1
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Der er frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2021 kl. 12.
Med venlig hilsen
Jacob Pedersen
Fuldmægtig | Jura & Ophavsret
Kulturministeriet | Nybrogade 2, 1203 København K | www.kum.dk
Tlf.: 33 92 33 70 | Tlf. dir.: 41 39 38 12 | E-mail: [email protected]
2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0030.png
Til:Jacob
Lau Pedersen ([email protected])
Cc:Service
([email protected]), Søren F. Jensen ([email protected])
Fra:Sabrina
Nadia Amtrup Jørgensen ([email protected]
Titel:Høring
over lovudkast - ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Sendt:06-10-2021
17:08
Kære Jacob
På vegne af Radio-og tv-nævnet takker vi for fremsendelsen af udkast til forslag til lov om ændring af lov om
ophavsret (Revision af blankmedieordningen), som er læst med interesse.
Radio- og tv-nævnet har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Sabrina Amtrup
Fuldmægtig, cand.jur.
Sekretariat for Radio- og tv-nævnet
Medier
Slots- og Kulturstyrelsen
Hammerichsgade 14
1611 København V
T +45 33 95 42 00
M +45 51 66 58 20
[email protected]
|
slks.dk
Slots- og Kulturstyrelsen behandler dine oplysninger efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Sådan håndterer vi dine personoplysninger.
Fra:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>
Sendt:
9. september 2021 14:45
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Se vedlagte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen).
Der er frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2021 kl. 12.
Med venlig hilsen
Jacob Pedersen
Fuldmægtig | Jura & Ophavsret
Kulturministeriet | Nybrogade 2, 1203 København K | www.kum.dk
Tlf.: 33 92 33 70 | Tlf. dir.: 41 39 38 12 | E-mail: [email protected]
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0032.png
København den 7. oktober 2021
Høring over forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
IFPI, der er musikselskabernes brancheorganisation, takker for muligheden for at komme med bemærkninger
til lovforslaget om ændring af ophavsretsloven, der har til formål at revidere blankmedieordningen.
Danskerne har i dag mulighed for at kopiere musik og playlister på en bred vifte af forskellige medier, bl.a.
smartphones, computere og tablets. Dette giver danskerne endnu større fleksibilitet til at høre deres
yndlingsmusik, lige præcis hvor og hvornår det passer den enkelte.
IFPI støtter derfor forslaget, der er med til at sikre rettighedshaverne en rimelig kompensation, når deres
værker og frembringelser kopieres af privatpersoner. IFPI finder dog, at forslaget på en række punkter bør
justeres eller præciseres:
•
•
•
•
•
•
Ordningens generelle udformning
SmartWatches
Kompensationsniveauet
Præcisering af de omfattede værker mv.
Arbejdsgiverbetalt udstyr
”Refurbished” udstyr
Disse synspunkter er uddybet nedenfor.
Ordningens generelle udformning
IFPI støtter forslaget om at indføre en kompensation for integrerede lagringsmedier. Ændringen er med til at
modernisere ophavsretsloven, så kompensationen for brugernes privatkopiering tager højde for den
teknologiske udvikling, brugernes kopieringsadfærd mv.
IFPI finder det dog betænkeligt, at den foreslåede ordning og tarifferne er knyttet til specifikt udstyr baseret
på, hvad udstyret kaldes i handelen fremfor baseret på udstyrets funktioner og dets egnethed til
privatkopiering. Denne uklarhed understreges af, at store elektronikfabrikanter som Samsung og Microsoft
per i dag har produktlinjer i handelen, som har til formål både at fungere som smartphone og tablet eller
tablet og bærbar computer.
Da udviklingen for lagringsmedier er svær at forudse, vil den foreslåede models manglende
teknologineutralitet generelt skabe en stor usikkerhed for ordningen i fremtiden, og potentielt medføre at
ordningen udhules i takt med den teknologiske udvikling. IFPI opfordrer derfor ministeriet til at genoverveje,
hvorvidt den foreslåede model er egnet til at omfatte alt relevant udstyr, som anvendes til privatkopiering,
herunder om ordningen i tilstrækkeligt omfang er fremtidssikret.
SmartWatches bør omfattes
Hvis man alligevel beslutter at knytte tarifferne til specifikt udstyr, finder IFPI, at der bør indføres en tarif på
SmartWatches, da de i dag giver mulighed for at downloade musik, og da salget af urene er voldsomt
stigende.
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0033.png
Flere af de helt store producenter, herunder Garmin og Apple, har i løbet af de seneste år lanceret en
mulighed for at kopiere musikfiler til sit ur.
1
Tanken er, at man på den måde kan tage en løbe- eller gåtur
uden at være nødt til at tage sin telefon med. En sådan funktion vil have stor værdi for danskerne, der
generelt er meget aktive.
Dette skal sammenholdes med, at salget af SmartWatches er eksploderet de seneste år, hvilket bl.a. fremgår
af den opdaterede Seismonaut-rapport fra november 2020. Fra ca. 55.000 solgte enheder til ca. 120.000
solgte enheder i 2019. Ligeledes er andelen af SmartWatches, som der er anvendt til kopiering, steget fra 8
% til 14 % fra 2017 til 2020. Disse tal er vel og mærke allerede et par år gamle. Ifølge Danmarks Statistik er
29 % af danske familier i dag i besiddelse af mindst ét SmartWatch, hvilket er en stigning på 10 % fra 2018.
Såfremt der knyttes tariffer på specifikt udstyr, vil det være helt naturligt også at pålægge en tarif på
SmartWatches, så loven ikke allerede er forældet på det tidspunkt, hvor den træder i kraft. Andre lande som
fx Holland, Tyskland, Italien og Østrig har allerede indført en sådan tarif. Tariffens størrelse bør sættes til 15
kr., hvilket er i overensstemmelse med tarifferne i disse lande, når man tager danske forhold i betragtning.
Kompensationsniveau
For så vidt angår ordningens kompensationsniveau fremgår det, at tarifferne for de omfattede
lagringsmedier er fastsat ud fra et gennemsnit af salgstallene for lagringsmedierne i perioden 2018-2020. Det
fremgår imidlertid ikke, hvordan ministeriet er kommet frem til disse differentierede tariffer. Derudover
fremgår det ikke, hvordan der er taget højde for faktorer, som kan påvirke salgstallene i 2022 set i forhold til
de tidligere år. Ministeriet opfordres derfor til at fremkomme med oplysninger om den foretagne beregning.
I relation til vederlagsfastsættelsen følger det af lovudkastets pkt. 2.2, at vederlaget rummer enhver
privatkopiering, som lagringsmedierne giver mulighed for. Ministeriet bedes i den relation præcisere,
hvordan der er taget højde for, at kompensationen skal rumme enhver privatkopiering, som
lagringsmedierne kan give mulighed for, selv i de tilfælde, at adgangen til at privatkopiere udvikler sig.
Ministeriet bedes derudover bekræfte, at der ikke er tiltænkt en påvirkning af, hvad der juridisk er
privatkopiering, hvilket fortsat følger af § 12, eller af hvad der omfattes af ordningen i forhold til
kompensation, hvilket følger af § 39, stk. 2.
Præcisering af de omfattede værker mv.
Kulturministeriet foreslår i § 39, stk. 2, at tilføje værker mv., som er stillet til rådighed on demand til de værker
mv., som er omfattet af ordningen. Baggrunden er, at værker mv. i dag ikke kun udsendes eller udgives, men
tillige distribueres digitalt.
IFPI finder, at det kan være fornuftigt at modernisere også denne del af blankmedieordningen. For at opnå
målene med ordningen
–
at kompensere rettighedshaverne for den økonomiske skade, som der lides ved
privatkopieringsundtagelsen
–
bør der dog foretages en række præciseringer. Udvidelsen til at omfatte
værker mv., som distribueres on demand er ikke ledsaget af yderligere kriterier, hvilket potentielt kan betyde
11
https://support.apple.com/guide/watch/add-music-apd483798d11/watchos, https://support.garmin.com/da-
DK/?faq=1ZDlVH09XB1169yYD5FIWA
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0034.png
at fx billeder og hjemmevideoer fra privatpersoner, som lægges på internettet (og som kan privatkopieres)
vil kunne være omfattet af ordningen.
Begrænsningen i den nuværende § 39, stk. 2 til ”udsendte” og ”udgivne” værker indebærer en vis
kvalificering af de værker mv., som er omfattet af ordningen. IFPI finder, at en modernisering på samme
måde bør kvalificeres. IFPI foreslår, at det tilføjes i § 39, stk. 2, at on demand tilrådighedsstillelse angår
”musik- og filmværker”,
ligesom det bør præciseres i lovbemærkningerne, at der ikke er tiltænkt nogen
ændring i de rettighedshaverkategorier, som har ret til at modtage vederlag efter ordningen.
Arbejdsgiverbetalt udstyr
Ifølge den politiske aftale af 10. februar 2021 skulle den reviderede blankmedieordning omfatte
lagringsmedier, der som led i ansættelsesforhold stilles til rådighed til privat brug for medarbejdere. Det
fremgår dog af tillægget til den politiske aftale af 7. september 2021, at ordningen giver fradragsmulighed
for lagringsmedier, der anskaffes af en erhvervsdrivende, også selvom den erhvervsdrivende fx udleverer
lagringsmedier til en medarbejder til privat brug. IFPI finder det vanskeligt at forstå begrundelsen for denne
fradragsmulighed.
”Refurbished” udstyr
I takt med at udstyr bliver dyrere og dyrere og forventes at have en længere livscyklus, er der et stigende
marked for salg af ”refurbished” udstyr,
hvori der på en eller anden måde indgår komponenter fra brugt
udstyr. Forbrugernes anskaffelse af sådanne enheder ændrer ikke på deres brug af udstyret eller mængden
af kopiering, herunder den til privatkopieringen forbundne skade. Ministeriet bedes bekræfte, at ordningen
også vil omfatte udstyr, der sælges som nyt, uanset om dette er såkaldt ”refurbished” udstyr, hvor der indgår
visse brugte reservedele.
***
IFPI bakker herudover op om de bemærkninger, som er afgivet af Copydan Kulturplus, og står naturligvis til
rådighed, hvis ministeriet måtte ønske uddybning af ovennævnte bemærkninger.
På vegne af IFPI Danmark
Lasse Lindholm
Lasse Lindholm
| Direktør for kommunikation og public affairs
IFPI Danmark | Bredgade 75, 1. sal | 1260 København K | CVR: 82 51 87 11
M: +45 26 23 38 33 | E: [email protected] | W: www.ifpi.dk | T:
twitter/ifpiDK
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0035.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] og [email protected] med henvisning til
”Høring over lovudkast – ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)”
Danske Filminstruktører benytter hermed lejligheden til at komme med bemærkninger til høring over
lovudkast om ændring af ophavsretsloven (Revision af blankmedieordningen) jf. Kulturministeriets
høringsmail af 9. september 2021.
Vi vil indledningsvist benytte lejligheden til varmt at takke Kulturministeriet for det fremsendte lovudkast.
Lovudkastet har stor betydning for vores medlemmer, da både de og øvrige kunstnere opererer i en verden
af atypiske ansættelser, hvor den samlede årlige indtægt omfattes af begrebet
”mange bække små”.
Arbejdet med etableringen af hjælpepakker under COVID-19 pandemien afslørede dette med stor
tydelighed.
En opdateret ordning, som det fremsendte forslag til blankmedieordning, er således af afgørende
betydning - både for den enkelte kunstners mulighed til at kunne forsøge sig selv, men også for
filmbranchen generelt. 1/3 af midlerne benyttes i dag til kollektive formål og støtter projekter, som ellers
ikke ville kunne opnå den helt nødvendige startfinansiering, som der ofte ikke findes støtte til.
Men selvom lovudkastet helt overordnet hilses velkomment, er der fortsat visse forhold, som en opdateret
ordning bør indeholde:
Fortsat manglende teknologi-neutralitet
En revision af ophavsretsloven med henblik på at modernisere denne ordning skal i sagens natur ske i
overensstemmelse med infosoc-direktivet. Danske kunstnere må og skal stilles på lige vilkår med kunstnere
i de øvrige europæiske lande og modtage en rimelig kompensation for privatkopiering, uanset hvilket
teknisk udstyr der anvendes til at foretage kopieringen - både nu og i fremtiden.
Derfor finder vi det bekymrende, at Kulturministeriet i lovudkastet har valgt at opremse konkrete typer af
udstyr i stedet for at definere det omfattede udstyr mere bredt, f.eks. ud fra udstyrets funktion. Som
eksempel kan nævnes, at Smart-TV og bokse, der kan optage film- og tv, ikke er nævnt, selvom disse typer
af udstyr i andre lande er blevet pålagt kompensation.
Ovenstående begrænsninger skaber en bekymring for, at den af Kulturministeriet foreslåede model hurtigt
vil blive forældet, og at vi således risikerer at ende i samme uheldige situation som efter seneste revision af
denne ordning. Vi vil derfor opfordre Kulturministeriet til at genoverveje definitionerne i lovforslaget og
formulere disse bredere med henblik på at skabe en mere fremtidssikret teknologi-neutral ordning.
Side 1 af 2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0036.png
Kompensationsniveau
Det er angivet, at taksterne i § 40 er fastsat på baggrund af salgstal for udstyr solgt i perioden 2018-2020,
og at der forventes et provenu på 93 mio. i 2022. Det forekommer dog uklart, hvordan Kulturministeriet
mere præcist er nået frem til disse takster og forventningen til det samlede provenu i 2022. I den
forbindelse bemærkes også, at tarifferne ligger lavt sammenlignet med niveauet i andre europæiske lande,
på trods af at vi generelt har et højt prisniveau i Danmark.
Vi opfordrer Kulturministeriet til at uddybe deres udregninger, da det fremstår uklart, om niveauet for
taksterne tager højde for den fremtidige udvikling og sikrer, at ordningen bliver fyldestgørende for
rettighedshaverne, samt om det er realistisk at nå niveauet på 93 mio. i 2022.
Vores bekymring er, at ordningen dels ikke er formuleret bredt nok til at omfatte nye typer af udstyr, og
dels ikke tager højde for udviklingen i f.eks. lagringspladsen på enhederne. Dermed risikerer vi, at
ordningen hurtigt vil blive forældet og føre til et samlet set for lavt provenu til rettighedshaverne.
Vi henviser i øvrigt til høringssvarene fra Copydan KulturPlus og Samrådet for Ophavsret for uddybning.
Med venlig hilsen
DANSKE FILMINSTRUKTØRER
Side 2 af 2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0037.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] og [email protected] med henvisning til
”Høring over
lovudkast
–
ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)”
7. oktober 2021
Høringssvar vedr.
”Høring over lovudkast –
ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)”
Nærværende høringssvar afgives på vegne af Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB)
og Danske Populærautorer (DPA).
Kort om Koda
Koda er en non-profit forvaltningsorganisation stiftet i 1926, som forvalter rettigheder for komponi-
ster, sangskrivere og musikforlæggere fra ind- og udland. Koda har godt 49.000 direkte medlemmer
og repræsenterer
–
via ca. 90 repræsentationsaftaler med tilsvarende udenlandske organisationer
–
ca. 2,7 millioner rettighedshavere i udlandet. Derved dækker Koda ca. 190 lande og territorier. Kodas
opgave er at sørge for, at musikbrugere nemt kan få adgang til de musikrettigheder, de har brug for,
og dernæst at de, der har skabt musikken, får betaling når deres musik spilles offentligt, fx i radio,
fjernsyn eller på internettet. For yderligere information om Koda henvises der til
www.koda.dk/om-
koda.
Koda Dramatik
repræsenterer kort fortalt de samme rettighedshavere som Koda, men i relation til
musikdramatik, dvs. opera, musical, ballet mv.
Nordisk Copyright Bureau
(NCB) er et nordisk forvaltningsselskab, som varetager de mekaniske ret-
tigheder i musikværker, dvs. kopiering og sammenstilling af lyd og billede. NCB har 5 medlemmer,
som er de 5 nordiske forvaltningsorganisationer for fremførelsesrettigheder for musik
–
Koda i Dan-
mark, STEF i Island, STIM i Sverige, Teosto i Finland og TONO i Norge. NCB repræsenterer således
rettighedshavere for hele Norden, og NCB har derfor ligeledes kunder i hele Norden. NCB distribue-
rer rettighedshavernes royalties til de respektive NCB-medlemmer, som herefter udbetaler til deres
respektive medlemmer/rettighedshavere.
Danske Populærautorer
(DPA) er en forening for sangskrivere, komponister, producere og tekstfor-
fattere i den populære musikgenre i bred forstand. DPA’s medlemmer
er også medlemmer af Koda,
som DPA var med til at stifte i 1926. DPA modtager en andel af midlerne fra Copydan KulturPlus (for
revyer, sketches og monologer).
---
Indledningsvis henvises til høringssvar afgivet af Copydan KulturPlus, idet der støttes
op herom.
Derudover fremsættes følgende supplerende bemærkninger:
Vi vil gerne takke Kulturmisteriet for lovforslaget og det store bagvedliggende arbejde. Lovforslaget
indeholder mange positive elementer. Der er dog en række forhold om bl.a. teknologineutralitet, som
uddybes nærmere nedenfor:
Det nye forslag viderefører manglen på teknologineutralitet
En kompensation for lovlig privatkopiering bør indrettes således, at den omfatter de til enhver tid
udbredte medier, hvor denne kopiering foregår.
Koda
Lautrupsgade 9
DK-2100 København Ø
D +45 31 14 61 99
E
[email protected]
T +45 33 30 63 00
www.koda.dk
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Det er ikke i tråd med det aktuelle forbrugsmønster, at der i den nye model ikke
–
modsat fx i Sverige
eller Tyskland
–
er fastsat tariffer på udstyr ud fra udstyrets funktioner, men i stedet blot for få spe-
cifikke lagringsmedier, der ikke er defineret ud fra deres egnethed til privatkopiering, men i stedet
blot ud fra de betegnelser, hvormed udstyret beskrives i daglig tale. Ministeriet opfordres på denne
baggrund til generelt at genoverveje, hvorvidt den valgte model og de valgte definitioner af udstyr er
egnede til at sikre en ordning, der omfatter alt relevant udstyr, herunder om ordningen i tilstrækkeligt
omfang er fremtidssikret.
Dette generelle problem bliver konkret på to områder: Smartwatches og Cloudtjenester. Begge er i
markant vækst i disse år. Der er derfor overhængende risiko for, at en ordning, der ikke tager højde
herfor, bliver forældet nærmest før den er indført. Særligt set i det lys er det betænkeligt, at der med
forslaget (s. 13) er lagt op til, at en evaluering af ordningen skal finansieres af ordningens provenu.
Derved sættes rettighedshaverne i det dilemma, at der skal anvendes en del af vederlaget på at doku-
mentere den udvikling, man allerede kendte ved den nye ordnings indførelse.
Smartwatches bør omfattes af ordningen
Da man gennemførte den nuværende blankmedieordning, valgte man at undtage mp3-afspillere fra
ordningen, på trods af at der dengang var et væsentligt salg af disse. Derfor har der gennem årene
ikke været sikret nogen kompensation for privatkopiering af musik på det udstyr, hvor langt største-
delen af kopieringen er foregået. Den foreliggende revision risikerer at gentage historien.
Det er derfor stærkt uhensigtsmæssigt, at den foreslåede ordning fortsat ikke omfatter bærbare lyd-
afspillere med kopieringsfunktioner såsom mp3-afspillere og nu særligt relevant
–
Smartwatches
–
der i mange tilfælde markedsføres specifikt ud fra deres evne til at lagre og afspille musik.
Dette understreges af, at der ikke i høringsmaterialet er henvist til undersøgelser af udbredelsen og
brugen af Smartwatches, og at der ikke er givet en nærmere begrundelse for undtagelsen.
En sådan undersøgelse af udbredelsen og brugen, ville vise at salget er voldsomt stigende og at flere
store producenter, fx Garmin og Apple, har lanceret en mulighed for at kopiere musikfiler til urene.
Salget af Smartwatches er eksploderet de seneste år, hvilket bl.a. fremgår af den opdaterede Seismo-
naut-rapport fra november 2020. Fra ca. 55.000 solgte enheder til ca. 120.000 solgte enheder i 2019.
Ligeledes er andelen af Smartwatches, som er anvendt til kopiering, steget fra 8 % til 14 % fra 2017 til
2020. Disse tal er vel at mærke allerede et par år gamle. Ifølge Danmarks Statistik er 29 % af danske
familier i dag i besiddelse af mindst ét Smartwatch, hvilket er en stigning på 10 % fra 2018.
Såfremt der knyttes tariffer på specifikt udstyr, vil det være helt afgørende også at pålægge en tarif på
Smartwatches, så loven ikke allerede er forældet på det tidspunkt, hvor den træder i kraft.
Andre lande som fx Holland, Tyskland, Italien og Østrig har allerede indført dette. Tariffens størrelse
bør sættes til 15 kr., hvilket er i overensstemmelse med tarifferne i disse lande, når man tager danske
forhold i betragtning.
Cloudtjenester
Det principielt rigtige ville være, at ordningen tog højde for, at kompensationen skal rumme enhver
kopiering, udstyret kan give mulighed for,
selv hvis dette udvikler sig.
Imidlertid vælger ministeriet
her at indregne cloud-lagring i vederlaget
på de ”herfor
relevante lagringsmedier”,
hvilket –
isoleret
set
–
betyder at sætte det til nul
–
uanset at mange forbrugere i dag betaler et månedligt abonnement
for tilkøb af en cloud-kapacitet, der i vidt omfang erstatter tidligere udbredte fysiske lagringsmedier
som fx USB-sticks, hukommelseskort og eksterne harddiske. Kulturministeriet opfordres til at for-
klare, hvordan der er taget højde for en sandsynlig udvikling, hvor kopiering på fysiske harddiske hos
forbrugeren erstattes af plads på serverharddiske (cloud), da dette vil indebære, at de vederlag, der
har været betalt for fysiske harddiske, forsvinder, uden at den øgede kopiering på harddiske i
”clouden” medfører noget øget vederlag.
Salg af delvist brugte (”refurbished”) enheder
Medieafspillere og især smartphones er dyre, og der er derfor et stigende marked for erhvervsmæssigt
Side 2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
salg til forbrugere af delvist
brugte (”refurbished”) enheder. Disse enheder sælges til flere tusinde
kroner, ofte med betegnelsen ”som ny” og med garanti,
uanset at der indgår komponenter fra brugt
udstyr. Dette er positivt ud fra et ressource- og bæredygtighedshensyn, men eftersom forbrugerens
privatkopieringsmønster må formodes at være det samme, uanset om udstyret er fabriksnyt eller
”re-
furbished”, bør det
fremgå af lovbemærkningerne, at der også vil skulle betales vederlag af sådanne
enheder, når de sælges erhvervsmæssigt til private.
De foreslåede takster for det omfattede udstyr
Det fremgår af forslaget, at tarifferne på det omfattede udstyr er fastsat ud fra gennemsnitlige salgstal
i perioden 2018-2020. Der er dog ikke redegjort for, hvilke overvejelser, der har ligget til grund for
de differentierede takster på det omfattede udstyr, ligesom det ikke fremgår, hvordan der er taget
højde for faktorer, der måtte påvirke salgstallene til næste år (2022) i forhold til tidligere år. Fx kan
det ikke udledes, hvorfor tablet-satsen ikke er på niveau med smartphone/bærbar/stationær pc. Mi-
nisteriet opfordres generelt til at give yderligere oplysninger om den foretagne beregning og for, hvor-
dan man vil foregribe, at eventuelle dramatiske udsving i salgstallene vil udfordre ordningens ro-
busthed.
Lovtekniske og praktiske bemærkninger
For så vidt angår
udtrykket ”enhver privatkopiering” bemærkes, at det kan give anledning til tvivl om,
hvilke værksarter, der er omfattet af ordningen. Derfor opfordres ministeriet til at præcisere, at der
ikke er tiltænkt en ændring af omfanget af undtagelsen for privatkopiering, jf. § 12, eller de kompen-
sationsberettigede værker, jf. § 39, stk. 2.
I forhold til hvordan der i praksis kan ske køb af det omfattede udstyr uden vederlag, ændres ordnin-
gen således, at fritagelse fra vederlagsbetaling overfor den opkrævende forvaltningsorganisation vil
kunne ske på baggrund af en indeståelse via erklæring, der udveksles mellem to erhvervsdrivende.
Det fremgår ikke klart, hvordan lovgivningen i denne situation vil sikre, at krav om vederlag kan gen-
nemføres i tilfælde, hvor en sådan erklæring viser sig ikke at være retvisende. Derfor foreslås, at dette
sker ved, at det gøres klart, at vederlagskrav vil kunne rettes mod den virksomhed, der søger fradrag,
såfremt den dokumentation, der leveres i forbindelse med dette fradrag, måtte vise sig ikke at være
korrekt.
Det fremgår af lovudkastet, at ordningen fremadrettet vil give mulighed for fradrag for alt udstyr, der
anskaffes af en erhvervsbruger, uanset om dette fx stilles til rådighed for en medarbejder til privat
brug. Det er svært at forstå begrundelsen for dette, og efter vores opfattelse vil dette næppe være i
overensstemmelse med den EU-retlige ramme for indretningen af en kompensationsordning.
---
Vi er naturligvis til rådighed for drøftelse af ovennævnte eller af øvrige spørgsmål vedrørende hørin-
gen.
Med venlig hilsen
Dicle Duran Nielsen
Juridisk chef
Side 3
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0040.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
7. oktober 2021
Høring om revision af ”Blankmedieordningen”
Copydan KulturPlus finder det positivt, at der med lovudkastet om en ”revision af blankmedieordningen” mere end
20 år efter vedtagelsen af infosoc-direktivet langt om længe er udsigt til en kompensationsordning, der ikke alene
omfatter visse løse ”blanke medier”. Henset til at formålet med revisionen er en modernisering af ordningen,
opfordres Kulturministeriet dog til at opdatere betegnelsen, således at ordningen beskrives som det den er, fx
”ordningen til kompensation for privatkopiering”, fremfor at den fortsat betegnes ”blankmedie”, der har en forældet
karakter.
Uagtet at det er positivt, at der stilles forslag om at udvide ordningen til andre typer af medier end de hidtil omfattede,
er der dog en række elementer i lovudkastet, som giver anledning til en væsentligt tvivl i forhold til, hvorvidt den
foreslåede ordning er indrettet således, at den rent faktisk vil sikre en effektiv opkrævning af kompensation særligt
i forhold til afgrænsningen af det omfattede udstyr og den teknologiske udvikling. Flere aspekter ved den valgte
ordning vil på denne baggrund være svært forenelige med hensyn til teknologineutralitet i lovgivningen. Endelige
er en helt central udfordring ved høringsmaterialet, at der ikke fremgår en egentlig beregning af de foreslåede
satser, således at det ikke fremgår, hvordan Kulturministeriet har taget højde for en række forhold, som fx det over
normale salg af elektronisk udstyr under coronapandemien som følge af udbetalingen af indefrosne feriepenge i
forhold til at vurdere, om ordningen vil kunne forventes at ramme det provenumål, der er udtrykt i den politiske
”aftale om en moderniseret blankmedieordning” af 10. februar 2021 med tillæg af 7. september 2021 mellem
regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne.
For så vidt angår ordningens sammenlignelighed med ordninger i andre EU-lande, bemærkes det, at ordningen
efter revisionen vil være blandt de laveste i EU, samt at ordningen ikke omfatter en række udstyrstyper, der generelt
omfattes i andre EU-lande. Dette er til trods for at salget af forbrugerelektronik, herunder med kopieringsfunktioner,
pr. borger i Danmark er meget højt.
Det bemærkes yderligere, at der for så vidt angår lovmotiverne er tale om, at disse har et meget begrænset omfang,
hvilket bl.a. indebærer, at en række elementer og uklarheder bør uddybes.
På baggrund af disse generelle betragtninger har Copydan KulturPlus følgende bemærkninger til lovudkastet:
Omfattede værker
Det konstateres på baggrund af materialet, at det ikke er hensigten med lovudkastet og den foreslåede ændring af
§ 39, stk. 2, at ændre på, hvilke værker og kategorier af rettighedshavere, der omfattes af ordningen. Da
afgrænsningen i § 39, stk. 2, dog sker på baggrund af formatet for udsendelse/udgivelse/offentliggørelse og ikke
på værkstypen, fremgår dette ikke klart af den foreslåede lovtekst. På den baggrund bør der laves følgende tilføjelse
i § 39, stk. 2, og i bemærkningerne hertil:
I forslaget til § 39, stk. 2, bør der ske følgende tilføjelse
(med grøn)
til ministeriets forslag
(med rød):
§ 39, stk. 2. Vederlaget skal betales for
bånd m.v. lagringsmedier,
der er egnet til fremstilling af
eksemplarer til privat brug, og kun for værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn,
eller
som er
udgivet på fonogram, film, videogram eller lignende,
eller
musik- og filmværker m.v.
som er stillet
til rådighed på en sådan måde, at almenheden har adgang til dem på et individuelt valgt sted og
tidspunkt.
Copydan KulturPlus
Bryggervangen 8, 1. sal
2100 København Ø
+45 3544 1492
[email protected]
www.copydan-kulturplus.dk
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0041.png
I bemærkningerne til § 1, nr. 3, bør der tilføjes:
”For så vidt angår brugen af afgrænsningen ”musik- og filmværker m.v.” i § 39, stk. 2, i forhold til
tilrådighedsstillelse søges klargjort, at bestemmelsen omfatter værker ud over musik- og
filmværker, der er brugt i radio- eller fjernsyn.
Der er ikke med ændringen af § 39, stk. 2, tiltænkt nogen ændring i kredsen af rettighedshavere,
der har ret til vederlag på baggrund af ordningen.”
Disse ændringer vil sikre at der ikke opstår usikkerhed i forhold til rammerne for udbetalingen af vederlaget i henhold
til lovens § 39, stk. 4, samt bl.a. lov om kollektiv forvaltning.
Generelle uklarheder og ønsker om præcisering
I både den foreslåede lovtekst samt i lovmotiverne benyttes i vidt omfang populære og i flere tilfælde engelske
termer for bl.a. det forskellige udstyr. Uagtet at det er disse termer, der ofte bruges i daglig tale og på markedet for
elektronikprodukter, bør disse defineres mere præcist i lovgivningen for at sikre klarhed og effektiv opkrævning i
praksis. Ministeriet opfordres derfor generelt til at beskrive bl.a. det omfattede udstyr på en mere klar og objektiv
måde fremfor blot at bruge populære termer eller kaldenavne.
Definition af udstyr, der konvergerer
Det konstateres, at Kulturministeriet har valgt at gennemføre en vederlagsmodel, hvoraf der fremgår en individuel
takst for det omfattede udstyr på baggrund af udstyrets populære kaldenavn. Dette er til forskel fra ordningerne i
en række andre lande som fx Sverige, hvor vederlag pålægges forskellige udstyrsgrupper med tilsvarende
karakteristika, og hvor definitionerne er båret af udstyrets funktioner fremfor dets kaldenavn.
Den valgte model vil give anledning til betydelige udfordringer i praksis, særligt idet at en række af de udstyrstyper,
der omfattes, i meget høj grad konvergerer med hinanden samt med andet udstyr, der slet ikke er foreslået omfattet
af ordningen. Derudover vil modellen give udfordringer i forhold til de EU-krav om ligebehandling, der bl.a. i den
danske EU-sag C-463/12 ”Copydan Båndkopi” specifikt er knyttet til afgrænsningerne mellem sammenligneligt
udstyr i forhold til indretningen af vederlagsordningerne.
Et eksempel på disse udfordringer beskrives i det følgende. I lovudkastet har udstyrskategorien ”Tablet” fået en
selvstændig vederlagstarif på 31 kr., der er forskellig fra tariffen på ”Smartphones” og ”Bærbar computer”, der begge
har en tarif på 47,5 kr. Denne forskel vil medføre en række udfordringer i praksis. Dette skyldes at ”tablets” i udtalt
omfang konvergerer med hhv. ”smartphones” og ”bærbare computere”, således at små ”tablets” i praksis kan være
umulige at differentiere fra ”smartphones”, og større ”tablets” kan være umulige at differentiere fra ”bærbare
computere”.
I forhold til smartphones er det ofte sådan, at bærbare enheders berøringsskærm (touchskærm) typisk
kategoriseres således, at der findes:
•
•
•
Enheder med skærm på under 7” uden mulighed for SIM-kort, som fx ”iPod Touch”
Enheder med skærm op til 7” med mulighed for SIM-kort, der typisk kaldes ”Smartphones”
Enheder med skærm fra 7” med eller uden mulighed for SIM-kort, der typisk kaldes ”Tablets”
Selvom dette er det generelle billede, er det helt op til producenten, hvad disse kaldes i handelen. Således findes
der fra Samsung en ”smartphone” Galaxy Z med en skærmstørrelse på op til 7,6 tommer, og en Galaxy Tab ”tablet”
med en skærmstørrelse på ned til 7 tommer og med mulighed for at isætte SIM-kort. Begge enheder benytter et
Android-styresystem fra Google, og samtlige funktioner, der relaterer sig til privatkopiering, er identiske. Ligeledes
markedsfører Microsoft en produktlinje af ”smartphones” kaldet ”Surface Duo”, der har en skærm på op til 8,1”, der
ligeledes benytter Android-styresystemet, som både findes i tablet og i smartphones.
I forhold til bærbare computere er det sådan, at disse i visse tilfælde ikke har berøringsskærm. En efterhånden
meget stor del af markedet for bærbare computere udgøres dog nu af såkaldte 2-i-1 bærbare eller ”hybrid laptops”.
2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0042.png
Disse er kendetegnede ved at have berøringsskærm, og at de markedsføres som både en bærbar computer og en
tablet. På samme måde findes der en lang række udstyr, der kaldes 2-i-1 tablets, og som sælges med mere eller
mindre faste tilhørende keyboards, og som på samme måde markedsføres som både en bærbar computer og en
tablet. For disse er det ligeledes således, at hvordan udstyret markedsføres, er op til producenten, og der er ingen
”regulering” af, hvad der er hvad. Et eksempel på denne produktkategori er Microsofts ”Surface”-linje, der sælges
som en ”ren” skærm, men hvor operativsystemet understøtter en ”fuld” version af Windows.
I praksis vil ovenstående kategoriseringer indebære en betydelige retsusikkerhed om, hvilken tarif, der vil gælde
for hvilket udstyr. En sådan usikkerhed vil være forbundet med omkostninger for erhvervslivet, ligesom at dette vil
medføre øgede omkostninger forbundet med administrationen af ordningen. På den baggrund opfordres ministeriet
til at fastsætte en samlet tarif på 47,5 kr., der fx ville kunne benævnes ”bærbare medieafspillere, med
lagringsfunktion”, og som vil kunne sikre en forudsigelighed i forhold til det ovennævnte udstyr, hvis ligheder og
konvergens gør, at sondring baseret på løse populære betegnelser ligeledes at fastsætte tariffen på tablet til 47,5
kr.
For så vidt angår enheder med en skærm på under 7”, der er identiske med en typisk ”smartphone”, men blot ikke
har mulighed for indsættelse af et SIM-kort, bedes Kulturministeriet præcisere hvorledes disse kategoriseres.
Generelt er der tale om udstyr, der bortset fra manglen på et SIM-kort, har identiske styresystemer og funktioner,
som enheder med SIM-kort, og som ligeledes kan foretage stemmeopkald (”telefonopkald”) gennem apps som
FaceTime, Messenger og WhatsApp. Som udkastet til lovgivningen fremstår, vil der i disse tilfælde være tale om,
at udstyr, der åbenlyst er lige, behandles forskelligt. Fx markedsføres Apples iPod Touch (der bortset fra SIM-kort
er identisk med en iPhone) aktivt af Apple i Danmark og forhandles af alle større elektronikkæder, og ifølge en
række internationale teknologimedier forventes Apple i 2021 eller 2022 at lancere en ny model af denne enhed.
Det bemærkes yderligere, at det faktum, at Kulturministeriet ikke har kunnet indhente præcise salgstal, ikke kan
være en gyldig grund til en så åbenlys forskelsbehandling.
Som lovudkastet er formuleret nu, og såfremt det afgørende for afgrænsningen mellem identiske enheder blot er,
om disse har SIM-kort, vil lovgivningen i øvrigt have meget stor risiko for at blive forældet eller udfordret teknologisk,
såfremt stemmeopkald via apps i højere grad sker gennem apps, der ikke kræver SIM-kort på samme måde, som
det ses, at tekstbeskeder gennem apps som iMessage, Messenger og WhatsApp, der ikke er afhængige af
mobilnettet, og som i vidt omfang har erstattet traditionelle SMS’er.
Definition af harddiske omfattet af ordningen
Det fremgår af lovudkastet, at produktet ”interne harddiske” omfattes af ordningen i tillæg til ”eksterne harddiske”
og netværksharddiske. Det er Copydan KulturPlus’ forståelse, at der hermed menes harddiske, der sælges løse
med henblik på installation i andet udstyr, fx i en stationær computer eller bærbar computer, i modsætning til
”eksterne harddiske”, der tilkobles andet udstyr ved hjælp af fx USB-kabler. På samme måde som beskrevet ovenfor
findes det ikke hensigtsmæssigt at gennemføre en lovgivning med nogle meget specifikke populærbetegnelser for
de omfattede harddiske. På denne baggrund opfordres ministeriet på samme måde til at fastsætte en samlet tarif
på 16 kr. for kategorien ”harddiske”.
Samtidig finder Copydan KulturPlus, at det ikke er hensigtsmæssigt med en generel differentiering mellem hhv.
harddiske, USB-sticks og hukommelseskort. For så vidt angår fx en ekstern harddisk og et USB-stick, er der således
i begge tilfælde tale om lagringsenheder, der tilsluttes andet udstyr ved hjælp af en USB-port. Selvom der findes
hukommelseskort og USB-sticks med begrænset lagring, findes der som følge af den teknologiske udvikling både
hukommelseskort og USB-sticks, fx fra producenten SanDisk med 1 terabyte (ca. 1000 GB), der overstiger mange
eksterne harddiske på markedet, og hvor salgsprisen også er højere end på eksterne harddiske. I takt med den
teknologiske udvikling vil rene lagringsmedier som hukommelseskort, USB-sticks og harddiske i højere og højere
grad konvergere og blive fysisk mindre, uagtet at lagringskapaciteten stadig stiger. Såfremt der ønskes at tages
hensyn til, at der findes USB-sticks og hukommelseskort, hvis lagringskapacitet er mindre end for traditionelle
harddiske, vil der kunne tages hensyn til dette ved at have en kategori for rene lagringsmedier med ”lav” kapacitet,
der kunne have en nedre grænse på fx 128 GB og rene lagringsmedier med ”høj” kapacitet, der ville kunne omfatte
harddiske samt hukommelseskort og USB-sticks med lagringskapacitet, der er sammenlignelig med ”harddiske”.
3
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0043.png
På denne baggrund opfordres Kulturministeriet til at lade rene lagringsmedier med sammenlignelig
lagringskapacitet som USB-stick og hukommelseskort være omfattet at den samlede kategori for ”harddiske”, der
anbefales ovenfor.
Brugen af udtrykket ”cloud”
På side 10 i lovudkastet fremgår, at kompensationen vil skulle dække
”enhver lovlig og kompensationsberettigende
privatkopiering af lyd og billeder (audiovisuelle medier), som lagringsmedierne giver mulighed for.”
Som eksempel
på dette bruges begreberne ”cloud-tjeneste” og ”cloud-lagring”. Kulturministeriet bedes bekræfte, at det ikke med
lovudkastet er hensigten direkte eller indirekte at påvirke omfanget af privatkopieringsudtagelsen i § 12, hvis omfang
fortsat bestemmes af bestemmelsens ordlyd, forarbejder samt dansk og europæisk retspraksis. Derudover bedes
Kulturministeriet bekræfte, at det ikke med angivelsen er hensigten at påvirke, hvilke rettighedshavere og værker,
der omfattes af ordningen, men at dette alene bestemmes af definitionen i § 39, stk. 2.
For så vidt angår brugen af udtrykket ”cloud” kan dette have en meget bred betydning, der blot indebærer at der
sker en lagring på en server, fremfor på en lokal enhed. Kulturministeriet opfordres til at præcisere brugen af
udtrykket, fx såfremt det her sigter på en privatpersons personlige adgang til lagringsplads på en server, hvor der
ikke er tilknyttet andre tjenester end muligheden for lagring, der foretages af en privatperson på eget initiativ af
slutbrugerens egne eksemplarer.
Det bemærkes i øvrigt, at det af lovudkastet fremgår, at indretningen af ordningen i forhold til cloud-lagring, der
indregnes når den sker på omfattet udstyr, indebærer, at der ikke betales privatkopieringsvederlag for kopiering til
cloud-tjenester gennem udstyr, der ikke omfattes af vederlagspligten i lovudkastet. Derudover bemærkes det, at
det med bemærkningen om, at kopieringen ”rummes” i andet udstyr, må tænkes på det omfattede udstyr, der har
en brugerflade og kan lagre indhold i ”cloud”. Kulturministeriet bedes redegøre for, hvordan der er taget højde for
den forudsigelige udvikling, hvor kopiering flytter sig fra harddiske hos brugeren, der udløser vederlag efter
forslaget, til harddiske i skyen (”cloud”), der ikke udløser selvstændigt vederlag eller påvirker vederlaget, da dette
vil indebære, at vederlagsprovenuet fra harddiske forsvinder, uden at den øgede cloud-kopiering medfører en
ændring i vederlaget, der kan opveje dette fald.
Salg af ”renoveret” / ”refurbished” udstyr
I takt med at udstyr som fx smartphones bliver dyrere og dyrene, er der opstået en række virksomheder, der sælger
såkaldt ”refurbished” udstyr, som fx Swappie, refurb.eu, BlueCity og Phonetrade. Samtidig tager producenter som
fx Apple selv imod brugt udstyr i bytte i forbindelse med salg af nyt udstyr, som herefter bruges til reservedele eller
renoveres og sælges ”like new” til andre forbrugere (https://www.apple.com/shop/refurbished). Der er i disse
tilfælde tale om, at der sælges lagringsmedier, som et nyt produkt til forbrugere, og som træder i stedet for andet
salg af lagringsmedier. At visse forbrugere anskaffer sig lagringsmedier på denne måde, ændrer ikke på deres brug
af udstyret eller på mængden af kopiering eller den derved forbundne skade, men kan medføre en forskydning i
kompensationen. Det bør af denne grund præciseres i lovbemærkningerne at pligten til at betale vederlag omfatter
alle produkter, der erhvervsmæssigt sælges som nye til forbrugere, uanset om der i disse indgår ”brugte
reservedele”.
Ovenstående vil ikke omfatte fx private forbrugeres videresalg af brugt udstyr, men udelukkende tilfælde, hvor
salget sker på sammenlignelig måde med øvrigt salg fra erhvervsdrivende af tilsvarende udstyr til forbrugere.
Opkrævning i praksis
Udenlandske virksomheder, lavere salg og grænsehandel
Copydan KulturPlus finder det positivt, at der med udkastet er lagt op til, at også udenlandske virksomheder, der
sælger udstyr til privatkopiering til danske forbrugere, vil blive omfattet af ordningen. Efter Copydan KulturPlus’
opfattelse er omfanget af salg af det omfattede udstyr fra udenlandske netbutikker begrænset, således at der ikke
kan forventes noget væsentligt vederlag, men at det dog er principielt rigtigt og følger af EU-Domstolens praksis,
som ministeriet angiver. Copydan KulturPlus savner dog angivelser i lovudkastet i forhold til, hvordan forpligtelserne
4
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0044.png
for udenlandske virksomheder i praksis vil kunne håndhæves, såfremt disse ikke indbetaler vederlag i henhold til
de foreståede regler. Der mindes i denne forbindelse om, at det efter EU-retten er op til medlemsstaten at sikre, at
der kan ske en effektiv opkrævning af vederlaget.
På lovudkastets side 13-14 fremgår det, at der skal tages højde for bl.a. et lavere salg af udstyr samt en øget
forventet grænsehandel på baggrund af lovændringen, hvilket er medtaget i det sammenfattende skema på side
17. Det fremgår ikke i lovudkastet, hvorledes Kulturministeriet ved fastsættelsen af taksterne for 2022 har taget
højde for disse forhold.
Ansvar for betaling af vederlag i tilfælde, hvor udstyr leveres til virksomheder, der ikke er registrerede, men
på baggrund af en tro- og love-erklæring udleveres uden vederlag.
Det fremgår på side 26, at en anmeldt virksomhed vil kunne fradrage salg til ikke anmeldte erhvervsvirksomheder,
såfremt den anmeldte virksomhed kan dokumentere, at lagringsmedierne skal anvendes til erhvervsmæssige
formål. Der fremgår ikke nogen deciderede krav til denne dokumentation, men nævnes som et eksempel, at dette
kunne være en udfyldt erklæring, hvor der indestås for formålet.
Det anerkendes, at der er behov for tilpasning om muligheden for forlods at fritages for vederlag i den nuværende
ordning på baggrund af EU-Domstolens praksis. Efter Copydan KulturPlus’ opfattelse burde dette dog ske ved at
fjerne muligheden for forlods at fritage udstyr mod i stedet blot at have en generel adgang til tilbagebetaling i sidste
led.
I modsætning til dette, vil den valgte model være en udfordring i forhold til Kulturministeriet resultatforpligtelse til at
sikre en effektiv opkrævning af vederlaget. Idet en indeståelse som beskrevet i lovudkast kun vil være et forhold
mellem den sælgende og købende virksomhed, bør det fremgå, at den sælgende virksomhed, der opnår fradrag
for betaling af vederlag, vil være ansvarlig for rigtigheden af en sådan dokumentation, og at krav om betaling af
vederlag vil kunne rettes mod denne, såfremt den leverede dokumentation i forbindelse med fradraget skulle vise
sig ikke at være korrekt. I tillæg til dette bør det overvejes at tilføje ”levering af urigtige oplysninger om anvendelsen
af lagringsmedier” til lovens § 76, stk. 1, nr. 5, således at dette i tilfælde af forsætlighed eller grov uagtsomhed vil
kunne strafbelægges.
Arbejdsgiverbetalt udstyr
Ekskludering af kopieringsegnet udstyr, der udleveres til medarbejderes private brug
Den hidtidige blankmedieordning har for det omfattede udstyr været gældende, såfremt udstyr udleveres til privat
brug, uanset om dette betales af privatpersonen selv eller udleveres, fx som et personalegode af dennes
arbejdsgiver. Ifølge den politiske aftale af 10. februar 2021 skulle den reviderede blankmedieordning omfatte
lagringsmedier, der udleveres til privat brug, uanset hvem der betaler for disse, herunder når disse betales af en
arbejdsgiver. Det kan dog konstateres i tillægget til den politiske aftale af 7. september 2021, at det af hensyn til de
erhvervsdrivende foreslås ikke fremadrettet, som det ellers er tilfældet i den nuværende ordning, at ligebehandle
omfattet udstyr, der udleveres til privat brug i ansættelsesforhold. Copydan KulturPlus skal i den forbindelse
bemærke, at dette vil indebære forskelsbehandling af identiske lagringsmedier, der kan anvendes privat alene på
baggrund af, hvordan der er betalt for disse, som er meget svært foreneligt med EU-retten.
Forudsigelighed for ordningen i praksis
Det fremgår af lovudkastet på side 9, at de foreslåede vederlagssatser er udtryk for en beregning på baggrund af
et gennemsnit af salgstallene for lagringsmedierne i 2018, 2019 og 2020. Der er dog ikke inkluderet en sådan
beregning i lovudkastet eller i høringsmaterialet i øvrigt. Dette efterlader en del at ønske ud fra et generelt hensyn
til forudsigelighed og transparens, bl.a. da der på denne baggrund ingen muligheder for at vurdere, hvorvidt den
valgte model er egnet til at nå det erklærede mål for ordningen.
Således er det ikke muligt ud fra høringsmaterialet meningsfyldt at vurdere, hvordan og i hvilket omfang
Kulturministeriet har taget højde for bl.a. påvirkningen af salget af elektronik i 2020 som følge af udbetalingen af
5
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0045.png
indefrosne feriepenge, tendenser til at det omfattede udstyr bliver dyrere og udskiftes sjældnere, den løbende
tendens til at udstyr i højere grad er arbejdsgiverbetalt, forskydningen af salget gennem ”refurbished” udstyr,
påvirkningen af salgstallet som følge af grænsehandel og det forventede lavere salg i øvrigt som følge af
ordningen, der beskrives i materialet, eksklusionen af arbejdsgiverbetalte lagringsmedier for så vidt angår udstyr,
der hidtil har været omfattet, som fx USB-sticks. Kulturministeriet opfordres på den baggrund til at redegøre
yderligere for beregningen af taksterne for 2022, herunder hvordan og i hvilket omfang der er taget højde for
samfundsmæssige og teknologiske udviklinger, der påvirker det udstyr, der omfattes af ordningen.
Med venlig hilsen
Copydan KulturPlus
6
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0046.png
Kulturministeriet
Fremsendes pr. email
Frederiksberg den, 7. oktober 2021
Fælles høringssvar fra Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark vedrør-
ende høring om revision af blankmedieordningen
Overordnet finder Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark det positivt, at der læg-
ges op til en tiltrængt og længe ventet opdatering af blankmedieordningen. Samtidig er der dog
grund til at påpege, at Kulturministeriets forslag til ny ordning langtfra løser alle problemer ved den
eksisterende og fortsat vil utilstrækkelig og uegnet til at følge med danskernes privatkopiering.
Ved den seneste revision i 2006 blev der ikke medtaget lagringsudstyr som fx mp3-afspillere og hard-
diskoptagere, der allerede på det tidspunkt nød stor udbredelse. Ordningen har således været bag
den teknologiske udvikling lige siden, og der er gennem årene foretaget store mængder privatkopie-
ring af bl.a. film- og tv på lagringsudstyr, uden at der har været sikret et vederlag, der kunne kompen-
sere for det indgreb i film- og tv-producenters mulighed for at dække deres investering i indhold, som
adgangen til privatkopiering udgør.
Selvom det er positivt, at der med denne revision inkluderes noget udstyr, der burde have været in-
kluderet for mange år siden, er det dog skuffende, at Kulturministeriet har valgt at friholde flere an-
dre typer af udstyr, der benyttes til privatkopiering af film og tv og som omfattes af ordningerne i an-
dre lande, som fx smart-tv og tv- og streamingbokse med optage-/kopieringsfunktioner.
Provenumålet på 93 mio. kr. anviser således fortsat en ordning, som vil ligge i den helt lave ende
sammenlignet med andre europæiske lande, og som ikke vil kompensere rettighedshaverne i til-
strækkelig grad for konsekvenserne af den lovlige privatkopiering.
Et væsentligt mål med revisionen bør være, at opdatere og fremtidssikre ordningen. I det lys er det
skuffende, at ordningen ikke er teknologineutral og
–
trods den foreslåede evalueringsmekanisme
–
heller ikke synes at være egnet til at følge med udviklingen. Henset til de dårlige erfaringer med at
følge med når forbrugerudstyr, som bruges til privatkopiering, over tid erstattes af nye typer udstyr
med mulighed for privatkopiering, forekommer det uhensigtsmæssigt at afgrænse ordningens anven-
delsesområde ud fra produktnavne snarere end ud fra udstyrets kopieringsmuligheder.
Side
1
af
2
Producentforeningen / Producent Rettigheder Danmark
www.pro-f.dk
www.producentrettigheder.dk
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0047.png
Fx er mange typer af ”tablets” næsten umulige at differentiere fra store ”smartphones”, mens andre
typer af ”tablets” lige så vel kunne betegnes som ”bærbare computere” og omvendt. På den bag-
grund virker det ikke oplagt, at smartphones har samme takst som bærbare computere, mens at tab-
lets har sin helt egen lavere takst. I alle tilfælde er der tale om mobilt udstyr med skærme, som kan
kopiere og afspille bl.a. film og tv. En mere teknologineutral løsning ville have været at samle disse i
én kategori, der ligeledes ville omfatte en helt fjerde type mobilt udstyr med skærm, som kan kopi-
ere og afspille film og tv, men under et andet produktnavn.
Et andet punkt, hvor forslaget vil være udfordret i forhold til den teknologiske udvikling, er med hen-
syn
til den stigning, der sker i form af lagring i en personlig ”cloud” i form af dropbox eller lignende
frem for lagring på forbrugernes egen harddisk. Dette må forventes at medføre, at vederlaget over
tid vil falde, når der som følge heraf i lavere omfang sælges f.eks. eksterne harddiske. Samtidig anvi-
ser bemærkningerne omkring ”cloud” på side 10, at ”cloud”-kopiering ”rummes” i vederlaget på an-
det udstyr, hvilket betyder, at den samme mængde privatkopiering løbende vil give et lavere veder-
lag. Samtidig tager
lovudkastet ikke højde for ”cloud”-kopiering
via udstyr, der ikke omfattes, hvorfor
der ingen kompensation betales herfor.
Det findes tvingende at påpege, at eksklusionen af arbejdsgiverbetalt udstyr, der kan anvendes pri-
vat, og som er en ændring i forhold til indhold i den politiske aftale fra februar 2021 forekommer
ubegrundet, og at dette element ikke vil overholde EU-rettens krav til at sikre kompensation.
Det fremgår af høringsmaterialet, at de enkelte takster relaterer sig til salgstal for perioden 2018-20
men ikke, hvorledes disse nærmere er beregnet. Kulturministeriet opfordres derfor til at dele sine
overvejelser om, hvordan ordningen forventes at blive påvirket af udviklingen, samt om og i hvilket
omfang den forventede udvikling er afspejlet i de fastsatte takster.
Efter Producentforeningens og Producent Rettigheder Danmarks opfattelse er det politisk aftalte
provenumål utilstrækkeligt i forhold til omfanget af den tilladte privatkopiering, og de påpegede for-
hold rejser desuden en betydelig tvivl om, hvorvidt det overhovedet er realistisk at indfri dette mål.
Ydermere peger den manglende teknologineutralitet entydigt i retning af, at ordningen inden for kort
tid igen må forventes at blive forældet og vil halte efter andre europæiske ordninger, som er bedre
tilpasset den teknologiske udvikling.
I øvrigt henvises til det af Copydan KulturPlus indsendte høringssvar.
Med venlig hilsen
Jørgen Ramskov
Direktør
Producentforeningen
Louise Lykkegaard Hoppe
Direktør
Producent Rettigheder Danmark
Side
2
af
2
Producentforeningen / Producent Rettigheder Danmark
www.pro-f.dk
www.producentrettigheder.dk
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0048.png
7. oktober 21
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] og
[email protected]
”Høring over lovudkast –
ændring af lov om op-
havsret (Revision af blankmedieordningen)”
Høring om revision af ’Blankmedieordningen’
Til trods for at det er virkelig positivt, at Kulturministeriet med sit lovudkast lægger op til
en modernisering af reglerne for privatkopiering, mener Dansk Journalistforbund ikke, at
der i forbindelse med oplistningen af omfattede lagringsmedier i § 40 i lovudkastet på fyl-
destgørende vis er taget højde for den teknologiske udvikling. Man har valgt at tage ud-
gangspunkt i nuværende populærbetegnelser af udstyr i stedet for at opsætte objektive
kriterier for de forskellige satser. Den valgte metode vil alt andet lige medføre at man hele
tiden halter efter udviklingen. Hvem definerer forskellen mellem tablets, smartphones og
en bærbar computer i praksis og hvorfor skal der overhovedet være en forskel? Disse en-
heder har i dag alle en betydelig hukommelse og kommunikationsmuligheder gennem en-
ten wifi eller telenet. Derved kan de bruges til privatkopiering.
På samme vis kan der også opstå tvivl ved brugen af betegnelserne USB, hukommelses-
kort, ekstern, intern og netværksharddisk. USB og hukommelseskort har i dag meget
større kapacitet end for bare få år siden. De kan endda have lige så stor kapacitet som
små højtydende harddiske. Samtidigt bruges betegnelsen netværksharddiske i praksis
om både enkeltstående harddiske, der kan kobles til nettet, men også om deciderede
computere uden skærm, der kan kobles på netværket og som indeholder mange interne
harddiske. Disse bruges i stor stil til lagring af ophavsretsligt beskyttet materiale. Det sav-
ner efter Dansk Journalistforbunds opfattelse derfor mening at disse ikke fastsættes
mindst som stationære computere.
For så vidt angår smartwatches er Dansk Journalistforbund uenig i at disse er uegnede til
privatkopiering og derfor ikke skal være omfattet af ordningen. Den nyeste generation af
smartwatches får samme mængde hukommelse, som tablets havde for bare et par år si-
den og hukommelsesstørrelsen er fordoblet på bare et år. Hvis ikke smartwatches alle-
rede i dag har en hukommelsesstørrelse og funktionalitet, der fint gør dem egnet til privat-
kopiering af især musik, så har de det om ganske kort tid.
Lovmotiverne giver i øvrigt ikke et klart billede af, hvordan Kulturministeriet er kommet
frem til de pågældende satser for de omfattede lagringsmedier, og Kulturministeriet opfor-
dres derfor til at beskrive, hvordan der i forbindelse med fastsættelsen af satserne er ta-
get hensyn til udviklingen i salgstallene for 2018, 2019 og 2020, samt hvorvidt det er ble-
vet undersøgt, hvad provenuet vil ende på næste år. Det skal i øvrigt nævnes, at prove-
nuet i lovudkastet er lavere end i et sammenligneligt land som Sverige, og at der er lag-
ringsmedier, som ikke er omfattet af lovudkastet, der er inkluderet i andre EU-landes ord-
ninger.
1/2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0049.png
Lovmotiverne og lovudkastet giver heller ikke et helt klart billede af intentionen bag æn-
dringen af § 39, stk. 2 for så vidt angår, hvilke værker og rettighedshaverkategorier, der
omfattes af ordningen. På den baggrund opfordres Kulturministeriet til at sikre, at det
fremgår klart, hvorvidt der er tale om en udvidelse eller om en ændring af omfattede vær-
ker og rettighedshaverkategorier ikke har været hensigten.
Dansk Journalistforbund støtter i øvrigt fuld op omkring høringssvarene fra Copydan Kul-
turplus samt Samrådet for ophavsret.
Venlig hilsen
Christian Dølpher
Forhandlingskonsulent
[email protected]
2/2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0050.png
Jacob Lau Pedersen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Morten Madsen <[email protected]>
7. oktober 2021 10:05
Jacob Lau Pedersen; Kulturministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Dansk Musiker Forbund glæder sig over, at den danske blankmedieordning nu endelig revideres. Når det er sagt
finder forbundet det samtidig ærgerligt, at der slet ikke rettes op på den uhensigtsmæssige mediespecifikke tilgang
til vederlagsfastsættelsen i den tidligere ordning, som betød at denne ikke kunne følge med den tekniske udvikling.
Kulturministeriet har tidligere generelt og klogt prioriteret teknologineutralitet og hensyn til bl.a. den teknologiske
udvikling i forbindelse med ændringer af ophavsretsloven. Disse hensyn er væsentlige for at udviklingen ikke skal
klemme ophavsmænd og udøvende kunstneres indtjeningsgrundlag. Derfor er det beklageligt at der ikke har været
blik for disse vigtige hensyn ved udarbejdelsen af det foreliggende forslag til ordning til kompensation for
privatkopiering (”blankmedieordningen”). Alene navnet på ordningen antyder at denne er forældet. Danmark har - i
modsætning til resten af EU - ikke har opdateret ordningen på baggrund af udvikling i teknologi og samfund. Ovenpå
infosoc-direktivet fra 2001 gennemførte både Sverige og Danmark revisioner af kompensationsordningerne. Da man
i Danmark dog valgte kun at lægge vederlag på en begrænset mængde af de tilgængelige lagringsmedier og ikke gav
mulighed for at nye medier kunne omfattes, blev den danske ordning meget hurtigt utidssvarende, mens den
svenske ordning var indrettet således, at den udviklede sig med tiden.
Når der ses på den foreslåede ordning, kan man se for sig, at historien vil gentage sig. Således er der ikke i ordningen
fastsat vederlag på udstyr som medieafspillere som ”iPod Touch” eller ”Smart Watch”. Sådanne afspillere har som
en central funktion og som noget, der aktivt markedsføres af producenterne, at de giver mulighed for at lagre og
afspille særligt musik. Fx har en af de førende producenter af Smart Watch, Garmin, en hel serie af smarte ure, der
hedder ”Music”. Sådanne afspillere og ure burde selvsagt være omfattet af en ny vederlagsordning. Og den
foreslåede ordning kommer derved til at fremstå som mangelfuld og forældet allerede ved fremsættelsen. I stedet
burde forslaget indeholde en generel sats, der kan omfatte bærbart udstyr til lagring og brug af musik, således at
vederlagspligten ikke afhænger af hvilke betegnelser de forskellige typer udstyr sælges under.
Det er endvidere utilfredsstillende, at privat cloud-kopiering ikke dækkes af ordningen på en udtrykkelig og adækvat
måde. Det angives, at vederlaget for cloud-kopieringen er indregnet i vederlaget på de ”herfor relevante lagrings-
medier”. Forbundet finder denne måde at fastsætte vederlagsstørrelsen for en af fremtidens største private
lagringsformer fx ICloud uambitiøs og uhensigtsmæssig. Den synes ej heller at falde i tråd med at regeringens ønsker
at en strammere regulering af tech-giganterne og ønske om at få disse til at bidrage til dansk kultur.
Når der ses samlet på ordningen, vil den selv med udvidelse ligge i den lave ende i forhold til at sikre vederlag til
ophavsmænd og udøvende kunstnere i forhold til andre lande i Europa. Det er derfor meget væsentligt, at det gøres
endnu mere klart end det pt. fremgår af lovforslaget, at ordningen ikke som følge af tilpasningen er tiltænkt til at
ændre på, hvem der skal kompenseres for privatkopieringen, da dette urimeligt vil fortynde det vederlag, der ellers
skal udgøre en forbedring af det historisk alt for lave vederlag i ordningen.
Der savnes også en yderligere redegørelse for, hvordan man på baggrund af brugen af tidligere salgstal har sikret, at
ordningen i 2022 når sit mål. Da coronaen har haft en kæmpestor negativ betydning for danske musikeres økonomi,
ønsker vi særligt en forklaring på, hvordan Kulturministeriet har sikret, at de kunstigt høje salgstal af elektronik pga.
corona, ikke har påvirket beregningen på en måde, der fører til et lavere vederlag fremadrettet end ellers.
Dansk Musiker Forbund støtter endvidere de synspunkter, der fremsættes i høringssvarene fra Copydan KulturPlus
og Samrådet for Ophavsret.
Vi står som altid til rådighed for en uddybning af ovenstående, hvis der skulle være behov for dette.
Med venlig hilsen
1
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0051.png
Morten Madsen
Chefjurist
..........................................................
Dansk Musiker Forbund
Sankt Hans Torv 26
2200 København N
tlf.: +45 35 240 240
dir. tlf.: +45 35 240 229
e-mail:
[email protected]
web:
www.dmf.dk
2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0052.png
Jacob Lau Pedersen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Ole Dreyer <[email protected]>
7. oktober 2021 10:44
Jacob Lau Pedersen; Kulturministeriet
Hanne Christensen
Fwd: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision
af blankmedieordningen)
image003.png; Koda m.fl. høringssvar - Revision af blankmedieordningen.pdf
Kære Jacob,
Musikforlæggerne i Danmark indgiver identisk høringsvar med Koda. Vi bakker op om ordlyden og holdningerne.
KODAs høringssvar er vedhæftet for en god ordens skyld,
Med venlig hilsen
Ole Dreyer
Bestyrelsesleder
Musikforlæggerne i Danmark
Fra:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>
Sendt:
9. september 2021 14:37
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Se vedlagte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Der er frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2021 kl. 12.
Med venlig hilsen
Jacob Pedersen
Fuldmægtig | Jura & Ophavsret
1
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Kulturministeriet | Nybrogade 2, 1203 København K | www.kum.dk
Tlf.: 33 92 33 70 | Tlf. dir.: 41 39 38 12 | E-mail: [email protected]
2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0054.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] og [email protected] med henvisning til
”Høring over
lovudkast
–
ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)”
7. oktober 2021
Høringssvar vedr.
”Høring over lovudkast –
ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)”
Nærværende høringssvar afgives på vegne af Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB)
og Danske Populærautorer (DPA).
Kort om Koda
Koda er en non-profit forvaltningsorganisation stiftet i 1926, som forvalter rettigheder for komponi-
ster, sangskrivere og musikforlæggere fra ind- og udland. Koda har godt 49.000 direkte medlemmer
og repræsenterer
–
via ca. 90 repræsentationsaftaler med tilsvarende udenlandske organisationer
–
ca. 2,7 millioner rettighedshavere i udlandet. Derved dækker Koda ca. 190 lande og territorier. Kodas
opgave er at sørge for, at musikbrugere nemt kan få adgang til de musikrettigheder, de har brug for,
og dernæst at de, der har skabt musikken, får betaling når deres musik spilles offentligt, fx i radio,
fjernsyn eller på internettet. For yderligere information om Koda henvises der til
www.koda.dk/om-
koda.
Koda Dramatik
repræsenterer kort fortalt de samme rettighedshavere som Koda, men i relation til
musikdramatik, dvs. opera, musical, ballet mv.
Nordisk Copyright Bureau
(NCB) er et nordisk forvaltningsselskab, som varetager de mekaniske ret-
tigheder i musikværker, dvs. kopiering og sammenstilling af lyd og billede. NCB har 5 medlemmer,
som er de 5 nordiske forvaltningsorganisationer for fremførelsesrettigheder for musik
–
Koda i Dan-
mark, STEF i Island, STIM i Sverige, Teosto i Finland og TONO i Norge. NCB repræsenterer således
rettighedshavere for hele Norden, og NCB har derfor ligeledes kunder i hele Norden. NCB distribue-
rer rettighedshavernes royalties til de respektive NCB-medlemmer, som herefter udbetaler til deres
respektive medlemmer/rettighedshavere.
Danske Populærautorer
(DPA) er en forening for sangskrivere, komponister, producere og tekstfor-
fattere i den populære musikgenre i bred forstand. DPA’s medlemmer
er også medlemmer af Koda,
som DPA var med til at stifte i 1926. DPA modtager en andel af midlerne fra Copydan KulturPlus (for
revyer, sketches og monologer).
---
Indledningsvis henvises til høringssvar afgivet af Copydan KulturPlus, idet der støttes
op herom.
Derudover fremsættes følgende supplerende bemærkninger:
Vi vil gerne takke Kulturmisteriet for lovforslaget og det store bagvedliggende arbejde. Lovforslaget
indeholder mange positive elementer. Der er dog en række forhold om bl.a. teknologineutralitet, som
uddybes nærmere nedenfor:
Det nye forslag viderefører manglen på teknologineutralitet
En kompensation for lovlig privatkopiering bør indrettes således, at den omfatter de til enhver tid
udbredte medier, hvor denne kopiering foregår.
Koda
Lautrupsgade 9
DK-2100 København Ø
D +45 31 14 61 99
E
[email protected]
T +45 33 30 63 00
www.koda.dk
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Det er ikke i tråd med det aktuelle forbrugsmønster, at der i den nye model ikke
–
modsat fx i Sverige
eller Tyskland
–
er fastsat tariffer på udstyr ud fra udstyrets funktioner, men i stedet blot for få spe-
cifikke lagringsmedier, der ikke er defineret ud fra deres egnethed til privatkopiering, men i stedet
blot ud fra de betegnelser, hvormed udstyret beskrives i daglig tale. Ministeriet opfordres på denne
baggrund til generelt at genoverveje, hvorvidt den valgte model og de valgte definitioner af udstyr er
egnede til at sikre en ordning, der omfatter alt relevant udstyr, herunder om ordningen i tilstrækkeligt
omfang er fremtidssikret.
Dette generelle problem bliver konkret på to områder: Smartwatches og Cloudtjenester. Begge er i
markant vækst i disse år. Der er derfor overhængende risiko for, at en ordning, der ikke tager højde
herfor, bliver forældet nærmest før den er indført. Særligt set i det lys er det betænkeligt, at der med
forslaget (s. 13) er lagt op til, at en evaluering af ordningen skal finansieres af ordningens provenu.
Derved sættes rettighedshaverne i det dilemma, at der skal anvendes en del af vederlaget på at doku-
mentere den udvikling, man allerede kendte ved den nye ordnings indførelse.
Smartwatches bør omfattes af ordningen
Da man gennemførte den nuværende blankmedieordning, valgte man at undtage mp3-afspillere fra
ordningen, på trods af at der dengang var et væsentligt salg af disse. Derfor har der gennem årene
ikke været sikret nogen kompensation for privatkopiering af musik på det udstyr, hvor langt største-
delen af kopieringen er foregået. Den foreliggende revision risikerer at gentage historien.
Det er derfor stærkt uhensigtsmæssigt, at den foreslåede ordning fortsat ikke omfatter bærbare lyd-
afspillere med kopieringsfunktioner såsom mp3-afspillere og nu særligt relevant
–
Smartwatches
–
der i mange tilfælde markedsføres specifikt ud fra deres evne til at lagre og afspille musik.
Dette understreges af, at der ikke i høringsmaterialet er henvist til undersøgelser af udbredelsen og
brugen af Smartwatches, og at der ikke er givet en nærmere begrundelse for undtagelsen.
En sådan undersøgelse af udbredelsen og brugen, ville vise at salget er voldsomt stigende og at flere
store producenter, fx Garmin og Apple, har lanceret en mulighed for at kopiere musikfiler til urene.
Salget af Smartwatches er eksploderet de seneste år, hvilket bl.a. fremgår af den opdaterede Seismo-
naut-rapport fra november 2020. Fra ca. 55.000 solgte enheder til ca. 120.000 solgte enheder i 2019.
Ligeledes er andelen af Smartwatches, som er anvendt til kopiering, steget fra 8 % til 14 % fra 2017 til
2020. Disse tal er vel at mærke allerede et par år gamle. Ifølge Danmarks Statistik er 29 % af danske
familier i dag i besiddelse af mindst ét Smartwatch, hvilket er en stigning på 10 % fra 2018.
Såfremt der knyttes tariffer på specifikt udstyr, vil det være helt afgørende også at pålægge en tarif på
Smartwatches, så loven ikke allerede er forældet på det tidspunkt, hvor den træder i kraft.
Andre lande som fx Holland, Tyskland, Italien og Østrig har allerede indført dette. Tariffens størrelse
bør sættes til 15 kr., hvilket er i overensstemmelse med tarifferne i disse lande, når man tager danske
forhold i betragtning.
Cloudtjenester
Det principielt rigtige ville være, at ordningen tog højde for, at kompensationen skal rumme enhver
kopiering, udstyret kan give mulighed for,
selv hvis dette udvikler sig.
Imidlertid vælger ministeriet
her at indregne cloud-lagring i vederlaget
på de ”herfor
relevante lagringsmedier”,
hvilket –
isoleret
set
–
betyder at sætte det til nul
–
uanset at mange forbrugere i dag betaler et månedligt abonnement
for tilkøb af en cloud-kapacitet, der i vidt omfang erstatter tidligere udbredte fysiske lagringsmedier
som fx USB-sticks, hukommelseskort og eksterne harddiske. Kulturministeriet opfordres til at for-
klare, hvordan der er taget højde for en sandsynlig udvikling, hvor kopiering på fysiske harddiske hos
forbrugeren erstattes af plads på serverharddiske (cloud), da dette vil indebære, at de vederlag, der
har været betalt for fysiske harddiske, forsvinder, uden at den øgede kopiering på harddiske i
”clouden” medfører noget øget vederlag.
Salg af delvist brugte (”refurbished”) enheder
Medieafspillere og især smartphones er dyre, og der er derfor et stigende marked for erhvervsmæssigt
Side 2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
salg til forbrugere af delvist
brugte (”refurbished”) enheder. Disse enheder sælges til flere tusinde
kroner, ofte med betegnelsen ”som ny” og med garanti,
uanset at der indgår komponenter fra brugt
udstyr. Dette er positivt ud fra et ressource- og bæredygtighedshensyn, men eftersom forbrugerens
privatkopieringsmønster må formodes at være det samme, uanset om udstyret er fabriksnyt eller
”re-
furbished”, bør det
fremgå af lovbemærkningerne, at der også vil skulle betales vederlag af sådanne
enheder, når de sælges erhvervsmæssigt til private.
De foreslåede takster for det omfattede udstyr
Det fremgår af forslaget, at tarifferne på det omfattede udstyr er fastsat ud fra gennemsnitlige salgstal
i perioden 2018-2020. Der er dog ikke redegjort for, hvilke overvejelser, der har ligget til grund for
de differentierede takster på det omfattede udstyr, ligesom det ikke fremgår, hvordan der er taget
højde for faktorer, der måtte påvirke salgstallene til næste år (2022) i forhold til tidligere år. Fx kan
det ikke udledes, hvorfor tablet-satsen ikke er på niveau med smartphone/bærbar/stationær pc. Mi-
nisteriet opfordres generelt til at give yderligere oplysninger om den foretagne beregning og for, hvor-
dan man vil foregribe, at eventuelle dramatiske udsving i salgstallene vil udfordre ordningens ro-
busthed.
Lovtekniske og praktiske bemærkninger
For så vidt angår
udtrykket ”enhver privatkopiering” bemærkes, at det kan give anledning til tvivl om,
hvilke værksarter, der er omfattet af ordningen. Derfor opfordres ministeriet til at præcisere, at der
ikke er tiltænkt en ændring af omfanget af undtagelsen for privatkopiering, jf. § 12, eller de kompen-
sationsberettigede værker, jf. § 39, stk. 2.
I forhold til hvordan der i praksis kan ske køb af det omfattede udstyr uden vederlag, ændres ordnin-
gen således, at fritagelse fra vederlagsbetaling overfor den opkrævende forvaltningsorganisation vil
kunne ske på baggrund af en indeståelse via erklæring, der udveksles mellem to erhvervsdrivende.
Det fremgår ikke klart, hvordan lovgivningen i denne situation vil sikre, at krav om vederlag kan gen-
nemføres i tilfælde, hvor en sådan erklæring viser sig ikke at være retvisende. Derfor foreslås, at dette
sker ved, at det gøres klart, at vederlagskrav vil kunne rettes mod den virksomhed, der søger fradrag,
såfremt den dokumentation, der leveres i forbindelse med dette fradrag, måtte vise sig ikke at være
korrekt.
Det fremgår af lovudkastet, at ordningen fremadrettet vil give mulighed for fradrag for alt udstyr, der
anskaffes af en erhvervsbruger, uanset om dette fx stilles til rådighed for en medarbejder til privat
brug. Det er svært at forstå begrundelsen for dette, og efter vores opfattelse vil dette næppe være i
overensstemmelse med den EU-retlige ramme for indretningen af en kompensationsordning.
---
Vi er naturligvis til rådighed for drøftelse af ovennævnte eller af øvrige spørgsmål vedrørende hørin-
gen.
Med venlig hilsen
Dicle Duran Nielsen
Juridisk chef
Side 3
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
SAMRÅDET FOR OPHAVSRET
Lautrupsgade 9
–
2100 København Ø
E-mail: [email protected]
–
www.samraadetforophavsret.dk
7. oktober 2021
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] og [email protected] med henvisning til
”Høring over lovudkast –
ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)”
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)”
Samrådet for Ophavsret benytter sig herved af lejligheden til at komme med bemærkninger til
Kulturministeriets høringsmail af 9. september 2021. Indledningsvis bemærkes, at Samrådet fuldt
ud støtter bemærkningerne i høringssvaret fra Copydan KulturPlus. Supplerende vil Samrådet
anføre følgende:
Det nye forslag viderefører manglen på teknologineutralitet
Det er indlysende, at en kompensation for lovlig privatkopiering skal indrettes, så den omfatter de
til enhver tid mest udbredte medier, hvor denne kopiering foregår. Derfor ville det i dag være
utidssvarende at videreføre ordningen for medier som analoge spolebånd, DAT- og VHS-bånd. Og
da privatkopiering flyttede fra løse kopieringsmedier til indbyggede harddiske, var det lige så
oplagt, at ordningen skulle følge med.
Det står derfor i skærende kontrast til det forbrugsmønster vi ser i dag, at der i den nye model
ikke, modsat fx i Sverige eller Tyskland, er fastsat tariffer på udstyr ud fra udstyrets funktioner,
men i stedet blot for nogle få specifikke lagringsmedier, der ikke er defineret ud fra deres egnet-
hed til privatkopiering, men i stedet blot ud fra de betegnelser, hvormed udstyret beskrives i
daglig tale. Ministeriet opfordres på denne baggrund til at genoverveje, hvorvidt den valgte model
og de valgte definitioner af udstyr er egnede til at sikre en ordning, der omfatter alt relevant
udstyr og i hvert fald i et eller andet omfang er fremtidssikret.
Dette generelle problem viser sig særlig markant på to områder: Smartwatches og Cloudtjenester.
Disse to lagringsmedietyper er i stor vækst i disse år. Derfor er der overhængende risiko for, at en
ordning, der ikke tager højde for disse, vil være forældet nærmest før den er indført. Særligt set i
det lys er det betænkeligt, at der med forslaget (s. 13) er lagt op til, at en evaluering af ordningen
skal finansieres af ordningens provenu. Derved sættes rettighedshaverne i det dilemma, at når
vederlagene falder, fordi ordningen ikke har taget højde for udviklingen i forbrugsmønstre og
Samrådets Forretningsudvalg
Sekretariatschef
Anna-Katrine Olsen
tlf. 22 92 14 61
–
[email protected]
Sekretariatschef
Sandra Anne Piras
tlf. 3333 0888
–
[email protected]
Chefjurist
Morten Madsen
tlf. 3524 0240
–
[email protected]
Juridisk Seniorkonsulent
Kaspar Lindhardt
tlf. 3330 6300
–
kli@Samrådet.dk
Direktør
Christina Bergholdt Knudsen
tlf. 33 45 40 30
–
[email protected]
Advokat
Anders Sevel Johnsen
tlf. 3342 8000 - [email protected]
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
teknologi, skal man anvende en del af de (mindre) vederlag til at dokumentere den udvikling, man
allerede kendte ved den nye ordnings indførelse.
Smartwatches bør omfattes af ordningen
Da man gennemførte den nuværende blankmedieordning, valgte man at undtage mp3-afspillere
fra ordningen, på trods af at der dengang var et væsentligt salg af disse. Derfor har der gennem
årene ikke været sikret nogen kompensation for privatkopiering af musik på det udstyr, hvor langt
størstedelen af kopieringen er foregået. Den foreliggende revision risikerer at gentager historien.
Samrådet finder det derfor stærkt bekymrende og kritisabelt, at den foreslåede ordning fortsat
ikke vil omfatte bærbare lydafspillere med kopieringsfunktioner som mp3-afspillere eller fx Smart-
watches, der i mange tilfælde markedsføres specifikt ud fra deres evne til at lagre og afspille
musik. Det kritisable understreges af, at det ikke af høringsmaterialet fremgår, om der bag und-
tagelsen ligger en reel undersøgelse af udbredelse og brug af denne type udstyr, samt at der ikke
er givet nogen specifikke begrundelser for undtagelsen.
Cloudtjenester bør omfattes af ordningen
Ud fra de samme begrundelser og samme hensyn som Smartwatches skal det anføres, at også
privatkopiering ved hjælp af plads på serverharddiske (via cloudtjenester) burde være omfattes af
ordningen. Det fremgår implicit af lovudkastet, at Kulturministeriet deler dette principielle
udgangspunkt, når det af lovudkastets pkt. 2.2. omkring vederlagsfastsættelse fremgår, at de
”foreslåede vederlag … rummer … enhver privatkopiering …, som lagringsmedierne giver mulighed
for.” Det principielt rigtige
ville være, at ordningen tog højde for, at kompensation skal ske for
enhver kopiering, udstyret giver mulighed for, selv hvis disse muligheder udvikler sig.
Imidlertid vælger ministeriet her at indregne cloud-lagring
i vederlaget på de ”herfor relevante
lagringsmedier”,
hvilket
betyder, at vederlaget for cloud-lagring
–
isoleret set
–
sættes til nul,
uanset at mange forbrugere i dag betaler en månedlig leje for en cloud-kapacitet, som i vidt
omfang erstatter tidligere udbredte fysiske lagringsmedier som fx USB-sticks, hukommelseskort og
eksterne harddiske. Kulturministeriet opfordres til at forklare, hvordan der er taget højde for en
sandsynlig udvikling, hvor kopiering på fysiske harddiske hos forbrugeren erstattes af kopiering på
serverharddiske (cloud), da dette vil indebære, at de vederlag, der har været betalt for fysiske
harddiske, forsvinder, uden at den øgede kopiering på harddiske i ”clouden” medfører noget øget
vederlag efter ordningen.
Salg af delvist brugte, ”refurbished”, enheder
Medieafspillere og især smartphones er dyre, og der er derfor et stigende marked for erhvervs-
mæssigt salg til forbrugeren af delvis brugte (”refurbished”) enheder. Disse enheder sælges til
flere tusinde kroner, ofte med betegnelsen ”som ny” og med garanti, uanset at hvor der indgår
komponenter fra brugt udstyr. Dette er positivt ud fra et ressource- og bæredygtighedshensyn,
men eftersom forbrugerens privatkopieringsmønster må formodes at være det samme, uanset om
udstyret er fabriksnyt eller ”refurbished”, bør det fremgå af lovbemærkningerne, at der også vil
skulle betales vederlag af sådanne enheder, når de sælges professionelt til private.
side 2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
De foreslåede takster for det omfattede udstyr
Det fremgår af forslaget, at tarifferne på det omfattede udstyr er fastsat ud fra gennemsnitlige
salgstal i perioden 2018-2020. Der er dog ikke redegjort for, hvilke overvejelser, der har ligget til
grund for de differentierede takster på det omfattede udstyr, ligesom det ikke fremgår, hvordan
den er tanken at tage højde for andre faktorer, der måtte påvirke salgstallene til næste år, 2022, i
forhold til tidligere års tal. Fx kan det ikke udledes, hvorfor tablet-satsen ikke er på niveau med
smartphone/bærbar/stationær pc. Ministeriet opfordres generelt til at give yderligere oplysninger
om den foretagne beregning og for, hvordan man vil foregribe, at eventuelle dramatiske udsving i
salgstallene vil udfordre ordningens robusthed.
Lovtekniske og praktiske bemærkninger
Det kan ikke udelukkes, at udtrykket ”enhver
privatkopiering”
i det ovennævnte citat er egnet til
at skabe tvivl om, hvilke værksarter, der er omfattet af ordningen. Derfor opfordres ministeriet til
at præcisere, at der med brugen af dette udtryk ikke er tiltænkt en ændring af omfanget af
undtagelsen for privatkopiering, jf. § 12, eller de kompensationsberettigede værker, jf. § 39, stk. 2.
Det bemærkes til lovteksten omkring ændring af § 39, stk. 2, at det ikke fremgår klart, at tilføjelsen
af kompensation for tilrådighedsstillede værker kun angår samme type værker, som hidtil har
været omfattet af ordningen. Af denne grund opfordres ministeriet til at overveje, om ændringen
lovteknisk kan ske på en anden måde.
I forhold til hvordan der i praksis kan ske køb af det omfattede udstyr uden vederlag, ændres
ordningen således, at fritagelse fra vederlagsbetaling overfor den opkrævende forvaltnings-
organisation vil kunne ske på baggrund af en indeståelse via erklæring, der udveksles mellem to
erhvervsdrivende. Det fremgår ikke klart, hvordan lovgivningen i denne situation vil sikre, at krav
om vederlag kan gennemføres i tilfælde, hvor en sådan erklæring viser sig ikke at være retvisende.
Samrådet skal foreslå, at dette sker ved, at det gøres klart, at vederlagskrav vil kunne rettes mod
den virksomhed, der søger fradrag, såfremt den dokumentation, der leveres i forbindelse med
dette fradrag, måtte vise sig ikke at være korrekt.
Det fremgår af lovudkastet, at ordningen fremadrettet vil give mulighed for fradrag for alt udstyr,
der anskaffes af en erhvervsbruger, uanset om dette fx af en arbejdsgiver stilles til rådighed for en
medarbejder til privat brug. Det er svært at forstå begrundelsen for dette, og efter Samrådets
opfattelse vil dette næppe være i overensstemmelse med den EU-retlige ramme for indretningen
af en kompensationsordning.
Samrådet står naturligvis til rådighed for uddybninger og kommentarer.
Med venlig hilsen
Samrådet for Ophavsret
side 3
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0060.png
Kulturministeriet
[email protected]
København den 07. oktober 2021
Høringssvar vedrørende Høring over lovudkast
–
ændring af lov om ophavsret
(revision af blankmedieordningen)
Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) har pr. mail den 9. september 2021 modtaget
lovudkast om ændring af blankmedieordningen i høring.
DOKS skal i den anledning bemærke følgende:
Foreningen finder grundlæggende, at det er yderst positivt og helt nødvendigt, at
blankmedieordningen ændres og opdateres i forhold til de ændringer i forbruget af lagringsmidler,
som følger af den teknologiske udvikling.
Vi finder dog anledning til at bemærke, at ordningen efter foreningens opfattelse, heller ikke med
de foreslåede ændringer, vil kunne måle sig med tilsvarende ordninger i vores nabolande, og at
ordningen dermed i mindre grad sikrer rettighedshaverne et provenu ved privatkopiering.
Det er endvidere foreningens opfattelse, at der i lovudkastet mangler tydelighed, i forhold til
hvorledes man skal sondre mellem de forskellige typer udstyr, samt hvilke tariffer der skal gælde.
Som eksempel herpå kan nævnes sondringen mellem tablet og PC, hvor der allerede i dag findes
produkter, der må betegnes som en hybrid mellem de to produkttyper.
Med den ændringshastighed der kendetegner udviklingen af digitale lagringsmedier, er der en
risiko for at loven hurtigt forældes, og at blankmedieordningen dermed igen bliver utidssvarende.
DOKS finder anledning til at påpege, at lovudkastet ikke tager højde for den fremtidige
teknologiske udvikling. På den baggrund efterlyser vi en ordning, der i højere grad kan fremstå
teknologineutral.
Endelig finder DOKS det vigtigt at få bekræftet, at blankmedieordningen fortsat vil tilgodese de
rettighedshavere og værker, som hidtil.
Vi finder desuden anledning til at udtrykke vores støtte til det af Copydan Kulturplus indsendte
høringssvar.
Med venlig hilsen
Bjørn Arberg
Sekretariatsleder
DOKS
–
Store Kannikestræde 8, st. - 1169 København K
Tlf. 33 79 16 85 - [email protected] - Bank 0400-4011611988 - CVR-nr. 34 82 35 10
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0061.png
Høringssvar
Lov om ændring af lov om ophavsret
(Revision af blankmedieordningen)
Til:
Kulturministeriet
Nicky Valbjørn Trebbien, Kontorchef
Jacob Lau Pedersen, Fuldmægtig
Fra:
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics (herefter Industrien) vil gerne
takke for muligheden for at afgive høringssvar ifm. udarbejdelsen af den reviderede blankmedieordning.
Industrien vil derudover gerne takke for Kulturministeriets imødekommenhed i processen forud for denne
høringsproces. I høringssvaret vil Industrien fremlægge argumentation for følgende forslag til ændringer i
Lovforslaget:
-
-
-
-
-
-
Kategorisering af forskellige produktkategorier bør følge Blankemedieudvalgets anbefalinger
Der bør indføres en generisk afgiftssats på alle digitale lagringsmedier, så der kun er to niveauer for
afgiften (for hhv. løse- og integrerede lagringsmedier) ligesom Blankmedieudvalget anbefalede.
Kulturministeriet bør fremlægge beregningsgrundlaget for kompensationsniveauet og taksterne
Taksterne per enhed bør reduceres for at mindske grænsehandel og forbrugernes omkostninger
Arbejdsgiverbetalte enheder der bruges privat bør ikke inkluderes i ordningen om et år
Evalueringen bør baseres på forbrugeradfærden og der bør indarbejdes en tydelige grænse for
hvornår privatkopieringsadfærden på enkelte enheder og privatkopieringsadfærden generelt er på
et niveau, hvor afgiften bør udfases ift. hensynet om minimal skade for rettighedshaverne.
En ny digital virkelighed
At rettighedshavere modtager en korrekt og fair kompensation, er grundlaget for en stærk danske kreative
sektor. For at dette kan ske, er det nødvendigt, at både rettighedshavernes forretningsmodel og dansk
regulering tilpasses den hastige teknologiske udvikling, som vi i disse tider er vidne til på markedet for
underholdning, musik og kulturforbrug. Kunst og teknologi er gensidigt afhængige
–
uden indhold mister
teknologien værdi, og uden teknologien kan indholdet ikke distribueres. Blankmedieordningen blev udviklet
til dette
i 1960’erne
for at sikre en retmæssig kompensation til rettighedshavere. Dengang blev kassette- og
videobånd primært købt til at optage indhold fra radio og tv-kanaler. Siden da er streaming dog blevet den
dominerende teknologi for forbrugernes lovlige anvendelse af indhold, hvilket har bevirket, at
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0062.png
rettighedshavernes indtægter i dag i overvejende grad kommer fra streaming.
1
Salget af fysiske
CD’er, DVD’er
og enkeltstående downloads, der kan kopieres på digitale lagringsmedier, er kraftigt reduceret.
Rettighedshaverne har dog været effektive i omstillingen af deres forretningsmodel og ser en fortsat stigning
i indtægter.
2
Et tydeligt billede på denne effektive omstilling er musikbranchen, der har oplevet en 28% vækst
i omsætning siden 2016. Denne udvikling skyldes ifølge IFPI Danmark, at det digitale forbrug fortsætter med
at fylde mere og mere i det samlede musikalske landskab. I 2020 udgør den digitale omsætnings andel af det
samlede marked for indspillet musik 92,7 % mod 91,7 % i 2019. Langt størstedelen af disse indtægter
stammer fra streaming, der står for 575 mio. kr. af de samlede digitale indtægter i 2020.
3
Fra politisk side har man også været med til at fremtidssikre de danske rettighedsstrukturer til en digital
virkelighed, da et bredt flertal i folketinget i 2021 vedtog
L 205 Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret.
Forslaget var centralt, da det er med til at sikre, at vi hele tiden garanterer, at vores regulering understøtter
den digitale udvikling.
Lovforslaget, der tager udgangspunkt i en regulering rettet mod kassettebånd, skaber dog ikke en
fremtidssikret lovgivning, da man her vælger at pålægge alle danskere en afgift for en adfærd, som kun 15%
foretager
4
- og som fortsat vil falde. Alene i de to år, der gik mellem den første og anden
forbrugeradfærdsundersøgelse foretaget af Kulturministeriet, faldt forbruget med 2 procentpoint. Der er
derfor tale om en klar tendens:
−
−
−
−
Forbrugerne bruger i langt overvejende grad licensbetalende streamingtjenester
Rettighedshaverne har tilpasset deres forretningsmodel og øget deres indtjening pba. teknologisk
udvikling
Den danske ophavsretslov er løbende blevet opdateret, så den svarer til den digitale virkelighed
Og en lille og stadig faldende andel af danskerne foretager lovlig privatkopiering
Disse tendenser bør danne grundlaget for arbejdet med den nye reviderede blankmedieordning, og man bør
derfor sikre en effektiv minimumsimplementering, der tager højde for den unødvendige byrde, som nu
pålægges både virksomheder og forbrugere. Industrien har fuld forståelse for Danmarks EU-retslige
forpligtelse og har derfor også længe støttet en revision af blankmedieordningen. Der er dog dele af
Lovforslaget, som i sin nuværende form vil betyde en unødig komplicering af ordningen og en potentiel
overkompensation. Følgende høringssvar vil fokusere på disse elementer.
1
IFPI Danmark 2021: Musikselskaber 2020
2
IFPI Danmark 2021: Musikselskaber 2020
3
IFPI Danmark 2021: Musikselskaber 2020
4
Seismonaut for Kulturministeriet 2020: Markedet for lagringsmedier og privatkopiering i Danmark, ”Inden
for det
seneste halve år har 15% af den voksne befolkning foretaget lovlig privatkopiering”
Side 2/7
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0063.png
Kategorisering
Kulturministeriet har i Lovforslaget lagt op til en fast afgift per enhed, hvorfor man er gået væk fra den
tidligere ordnings afgiftspålæggelse baseret på kapacitet. Industrien støtter en fast takst per enhed, da det
skaber en mere simpel ordning, der både er nem at administrere og håndhæve.
Industrien mener dog, at man samlet set bør sikre, at de kommende takster følger samme kategorisering og
indbyrdes forhold mellem vederlagsniveauet for forskellige produktkategorier, som den af
blankmedieudvalget anbefalede model (Se figur 1). Dette kan sikre en nem og overskuelig afgiftsstruktur.
Kilde: Blankmedieudvalgets rapport, september 2017, side 6
Kompensationsniveauet
Det er vigtigt at have for øje, at blankmedievederlaget udelukkende har til formål at sikre en rimelig
kompensation for den lovlige privatkopiering af rettighedsbeskyttede værker, der er obligatorisk eftersom
den private kopi ellers er i strid med de eksklusive rettigheder, som rettighedshaveren har til sit værk.
Dette indbefatter, at det udelukker illegal kopiering (som piratkopier) samt streaming, offline streaming,
downloads og udsendelser af musik og film erhvervet fra rettighedshaveren (dvs. streamingtjenester, SVoD-
tjenester, tv-stationer, multimedieselskaber osv.) via download, abonnement, licens eller andet, der må
udelukkes, fordi det falder udenfor anvendelsesområdet af privatkopieringsfritagelsen. EU-lovgivningen
stiller derudover krav om, at der tages højde for indhold som er underlagt TPM (Technological Protection
Measure). Disse basale forudsætninger for kompensation under blankmedieordningen bliver ofte glemt eller
blandet sammen.
Ministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af Lovforslaget ikke fremlagt de bagvedliggende beregninger
for, hvorfor man vurderer, at et kompensationsniveau på 93 mio. DKK svarer til rettighedshavernes tab. EU-
lovgivningen kræver, at kompensationen baseres på et dokumenterbar tab, og ikke et politisk ønske.
Derudover har man heller ikke fremlagt beregningerne, der ligger til grund for, at afgiftsniveauer foreslået
på de enkelte enheder akkumuleret vil indbringe et provenu på 93 mio. DKK. Til sammenligning anbefalede
Blankmedieudvalget i 2017, at provenuet fra Blankmedieordningen skulle være 44 mio. DKK.
Industrien anbefaler, at det politisk fastsatte kompensationsniveau justeres, så det er præcist ift. det
dokumenterede tab, som rettighedshaverne lider, da en evt. overkompensation betyder, at forbrugerne skal
betale overpris for produkter, der er helt essentielle for, at deres hverdag fungerer og samtidig skaber en
Side 3/7
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0064.png
ordning i strid med EU-lovgivningen. Man bør derfor fastsætte kompensationsniveaet præcist efter
rettighedshavernes tab - både af hensyn til rettighedshaverne, men også af hensyn til den sociale skævhed
og belastningen på forhandlerne/forbrugere grundet øget grænsehandel, som afgiften medfører.
Det samlede provenu på 93 mio. kr. er dybt bekymrende for konkurrencen på markedet for elektronik, der i
er et af de mest konkurrenceudsatte produktkategorier. Ifølge
Dansk Erhvervs e-handelsanalyse
5
, udgør
køb af elektronik en fjerdedel af danskernes samlede e-handel (med varer). Ved nethandel er
prissammenligning på tværs af flere hjemmesider for mange en del af købsprocessen, så priser betyder
meget for, hvor forbrugeren vælger at handle.
Samtidig viser
Dansk Erhvervs e-handelsanalyse
6
, at 15 procent af den samlede e-handel (med varer) med
elektronik foregår i udenlandske netbutikker. Med en enhedstakst på 31 kr. for tablets og 47,50 kr. for
smartphones og computere vil grænsehandlen af elektronik til udenlandske forhandlere øges yderligere, da
danske forhandlere ikke har mulighed for at tilbyde forbrugere en konkurrencedygtig pris.
For at imødegå den forventede øgede grænsehandel ønskes et svar på, hvorledes ministeriet forventer, at
udenlandske forhandlere og webshops skal foretage indmelding af afgifter og hvorledes vil dette kunne
kontrolleres af ministeriet?
Ministeriet skriver i bemærkningerne til Lovforslaget, at man har indhentet salgstal for disse lagringsmedier
for 2018, 2019 og 2020 fra analyseinstituttet GfK, og at tallene dækker over indberettede salg fra danske
detailled til privatpersoner (B2C). Det vurderes,
at GfK’s data undervurderer markedets størrelse,
hvorfor de
fastsatte takster i effekt vil medføre en kompensation på over 93 mio. Industrien anbefaler derfor, at man
søger at kontrollere tallene via andre datakilder
–
fx IDC. Dette skal ske med henblik på at man undgår, at det
samlede kompensationsniveau overstiger 93 mio. kr.
I forhold til de specifikke satser, anbefaler industrien at Kulturministeriet ikke justerer satserne automatisk
(satregulering), men i stedet beregner satserne årligt for at sikre, at der ikke sker en over/under dækning.
Industrien anbefaler, at man i forbindelse med lovbehandlingen fremlægger alle bagvedliggende beregninger
med henblik på at besvare følgende spørgsmål:
−
Hvorfor et kompensationsniveau på 93 mio. DKK vil betyde, at rettighedshaverne modtager den rette
kompensation for deres tab som følge af forbrugernes adfærd, når det kommer til lovlig
privatkopiering?
Hvorfor lider rettighedshaverne et større tab nu sammenlignet med blankmedieudvalgets vurdering
af rettighedshavernes tab i 2017?
−
5
https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2020/e-
handelsanalysen-2019.pdf
s. 30
6
https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/01-analyser/analysenotater-2020/e-
handelsanalysen-2019.pdf
s. 19
Side 4/7
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0065.png
−
Hvorfor de i Lovforslaget foreslåede takster akkumuleret forventes at indbringe et provenu på 93
mio. DKK årligt?
Industrien anbefaler, at man i henhold til EU-retten tydeligt skriver i Lovforslaget, at det samlede
kompensationsniveauet skal baseres på den skade, som forvoldes rettighedshaverne, og at dette
kompensationsniveau løbende skal justeres på baggrund af forbrugeradfærden.
Inddragelsen af arbejdsgiverbetalt udstyr
Industrien er helt enige i Kulturministeriets eksklusion af kommercielt indkøbt udstyr fra ordningen, da dette
betyder at Lovforslaget på dette punkt er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og EU-domstolens
afgørelser. Både lovforslaget (og den efterfølgende bekendtgørelse) bør implementere et praktisk system,
der sikrer at alle enheder indkøbt til kommercielt brug ekskluderes fra ordningen.
Aftalepartierne bag
Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning
af 10. februar 2021 har valgt at
udskyde inddragelsen af arbejdsgiverebetalt udstyr i ordningen et år. I den forbindelse bør det bemærkes, at
EU-domstolen har præciseret, at kommercielle enheder ikke kan drage fordel af privatkopieringsundtagelsen
og derfor ikke skal betale privatkopieringsvederlag.
Selvom dette forslag var en del af den politiske aftale, er det meget kompliceret at sikre, at vederlag kun
pålægges enheder, der er erhvervet til erhvervsmæssigt brug, men hvor virksomhederne senere har tilladt,
at de blev brugt privat af medarbejderen.
Den nødvendige skelnen mellem enheder brugt til privatkopiering og enheder brugt til andet formål
–
der
ikke er vederlagspligtig
–
er tydeligt fastslået af EU-domstolen i flere tilfælde. Dette blev allerede fastslået i
Padawan-dommens præmis 53.
Følgelig er anvendelsen uden forskel af afgiften for privatkopier med hensyn til alle typer af udstyr, apparater
og medier til digital reproduktion, herunder i det tilfælde, som udtrykkeligt er nævnt af den forelæggende ret,
hvor disse instrumenter er erhvervet af andre personer end fysiske personer til det formål, der klart er
forskellige fra privatkopiering, ikke i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 2001/29.
Dette blev bekræftet i andre af EU-domstolens afgørelser (Amazon og Copydan), der erklærer, at for enheder,
som ikke bruges til privatkopiering, skal der være etableret et system for forudgående attestering og
efterfølgende godtgørelse. Dette vil være et yderst kompliceret system og vil pålægge erhvervslivet store
administrative byrder, da man i alle danske virksomheder vil være tvunget til at skelne mellem kommercielle
enheder brugt udelukkende i virksomheden og de enheder, hvor medarbejderen også bruger dem privat.
Det drejer sig om et begrænset antal sammenlignet med det samlede marked, og det vil samtidig være svært
at vurdere hvor stor en ’andel’ af
disse enheder, der bruges privat. Hvis en medarbejder fx har fået udleveret
en arbejdsgiverbetalt telefon til privat brug, vil en andel af denne telefon stadig være til arbejdsbrug, hvorfor
man ikke kan opkræve afgift på hele enhedens værdi. Det skal bemærkes, at dele af erhvervslivet i forvejen
vil bære omkostningerne for afgiften, der pålægges salg til private, da der ikke forventes fuld overvæltning,
idet især slag til private har forskellige prispunkter, som ikke kan overskrides uden tilsvarende mindre salg.
Eksempelvis slag af en pc til 2999,- vs. 3046,50 kr. Tilsvarende gælder for andre blankmedier.
Side 5/7
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0066.png
Industrien anbefaler derfor, at man ikke alene udskyder, men helt fjerner kravet om, at arbejdsgiverbetalt
udstyr skal indgå i ordningen, da det vil mindske de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved ordningen
betydeligt for de 300.000 danske virksomheder, som vil skulle indføre komplicerede systemer. Samtidig
vurderes det, at arbejdsgiverbetalt udstyr udgør en begrænset andel, hvorfor dette vil være en unødig
komplicering af en i forvejen kompleks afgiftsmodel. I stedet bør man alene afgiftspålægge enheder, der er
solgt direkte til privat brug.
Evaluering
I Lovforslaget fastslås det, at evalueringen skal belyse udviklingen i danskernes privatkopieringsadfærd og
markedet for lagringsmedier. Derudover fastsættes det, at evaluering skal føre til ændringer i omfattede
lagringsmedier og de gældende takster.
Industrien anbefaler, at niveauet af kompensation automatisk følger det aktuelle niveau for privatkopiering.
Det kan gøres ved at justere niveauet af kompensation på baggrund af en undersøgelse, hvis metodik er
baseret på den metodik anvendt i rapporterne udarbejdet af Seismonaut, hvor der fokuseres på udviklingen
kopieringsadfærden det seneste halve år i forhold til tidligere undersøgelser. Denne analyse bør udarbejdes
af et fuldstændigt uafhængigt organ og baseres på en overskuelig række kriterier. Formålet med dette er at
tilpasse den danske model til direktivets hensigt, der fastslår, at baggrunden for
privatkopieringskompensationen er, at størrelsen af vederlaget er afhængig af det aktuelle brug og ikke det
historiske, samt om rettighedshaverne lider skade.
Baseret på undersøgelsen vil man kunne se, om niveauet af privatkopiering stiger med en stigning af
vederlaget til følge, mens resultatet er et fald i vederlaget, hvis niveauet af privatkopiering falder.
Endvidere bør evalueringen tage hensyn til Ophavsretsdirektivets afsnit 35 (35). Det omhandler særlige
tilfælde, hvor der er tale om undtagelser eller begrænsninger, hvor rettighedshaverne bør modtage en
rimelig kompensation for at kompensere dem tilstrækkeligt for brug af deres beskyttede værker eller andre
frembringelser. Som præciseret af EU-domstolen, bør evalueringen tage i betragtning, at i visse situationer,
hvor forringelsen af rettighedshaverens retsstilling vil være minimal, bør der ikke opstå en betalingspligt.
Dette blev bekræftet af EU-domstolen ved flere afgørelser (Padawan, Amazon og Copydan). Andre
medlemsstater har allerede indarbejdet dette til deres struktur for blankmedievederlag
–
dette inkluderer:
•
•
Østrig: Det er udtrykkeligt nævnt, at intet vederlag skal betales, hvis skaden er minimal
Tyskland: Det er udtrykkeligt nævnt, at størrelsen af vederlaget afhænger af den faktiske brug
Industrien anbefaler derfor, at Lovforslaget tydeligt beskriver niveauet for hvornår den lovlige
privatkopiering i en given produktkategori er så lav, at der ikke længere bør opkræves afgift. Derudover
anbefaler Industrien, at man i henhold til EU-retten tydeligt fastsætter en grænse for, hvornår
kopieringsadfærden generelt er så lav, at ordningen bør stoppes. Alternativt vil man opsætte en ordning, der
vil fortsætte lang tid efter danskerne er stoppet med at foretage lovlige privatkopieringer.
Side 6/7
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0067.png
Implementering
Implementeringen af lovforslaget forventes at blive en strukturel udfordring for både importører og
forhandlere, det vurderes derfor urealistisk, at lovforslaget kan få effekt i markedet den 1. januar 2022.
Dette skyldes delvist, at både importører og forhandlere skal bruge tid på at tilpasse IT-systemer og
omstrukturere salgskanalerne, så de bringes i overensstemmelse med loven. Den korte
implementeringsperiode har vi problematiseret tidligt i forløbet og 1-2 måneder eller mindre er for kort tid,
da der fortsat er en del uafklarede spørgsmål ifm. den praktiske implementering.
Derudover bør man forud for ikrafttrædelsen have en registeringsperiode, hvor den modtagende
virksomhed
–
den til hvem den vederlagspligtige fremstiller/indfører af lagringsmedier sælger medierne til
–
kan blive oprettet og godkendt af fællesorganisationen (Copydan KulturPlus). Kulturministeriet bør derfor
afsætte et halvt år inden afgiften indføres, til oplysning af virksomhederne. Industriens organisationer vil
naturligvis bidrage til denne indsats.
Industrien anbefaler derfor, at lovens ikrafttrædelse udskydes med et halvt år, hvilket bevirker at den nye
blankmedieordning træder i kraft 1. juli 2022.
Side 7/7
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0068.png
Jacob Lau Pedersen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Anna Lidell | DJBFA <[email protected]>
7. oktober 2021 13:04
Jacob Lau Pedersen; Kulturministeriet
Fwd: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision
af blankmedieordningen)
Koda m.fl. høringssvar - Revision af blankmedieordningen.pdf
Kære KUM.
Vi, DJBFA - komponister og sangskrivere, bakker op omkring kodas høringssvar til blankmedieordningen som er
vedhæftet her.
Bedste hilsner
Anna Lidell
1
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0069.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Fremsendt pr. e-mail til [email protected] og [email protected] med henvisning til
”Høring over
lovudkast
–
ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)”
7. oktober 2021
Høringssvar vedr.
”Høring over lovudkast –
ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)”
Nærværende høringssvar afgives på vegne af Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB)
og Danske Populærautorer (DPA).
Kort om Koda
Koda er en non-profit forvaltningsorganisation stiftet i 1926, som forvalter rettigheder for komponi-
ster, sangskrivere og musikforlæggere fra ind- og udland. Koda har godt 49.000 direkte medlemmer
og repræsenterer
–
via ca. 90 repræsentationsaftaler med tilsvarende udenlandske organisationer
–
ca. 2,7 millioner rettighedshavere i udlandet. Derved dækker Koda ca. 190 lande og territorier. Kodas
opgave er at sørge for, at musikbrugere nemt kan få adgang til de musikrettigheder, de har brug for,
og dernæst at de, der har skabt musikken, får betaling når deres musik spilles offentligt, fx i radio,
fjernsyn eller på internettet. For yderligere information om Koda henvises der til
www.koda.dk/om-
koda.
Koda Dramatik
repræsenterer kort fortalt de samme rettighedshavere som Koda, men i relation til
musikdramatik, dvs. opera, musical, ballet mv.
Nordisk Copyright Bureau
(NCB) er et nordisk forvaltningsselskab, som varetager de mekaniske ret-
tigheder i musikværker, dvs. kopiering og sammenstilling af lyd og billede. NCB har 5 medlemmer,
som er de 5 nordiske forvaltningsorganisationer for fremførelsesrettigheder for musik
–
Koda i Dan-
mark, STEF i Island, STIM i Sverige, Teosto i Finland og TONO i Norge. NCB repræsenterer således
rettighedshavere for hele Norden, og NCB har derfor ligeledes kunder i hele Norden. NCB distribue-
rer rettighedshavernes royalties til de respektive NCB-medlemmer, som herefter udbetaler til deres
respektive medlemmer/rettighedshavere.
Danske Populærautorer
(DPA) er en forening for sangskrivere, komponister, producere og tekstfor-
fattere i den populære musikgenre i bred forstand. DPA’s medlemmer
er også medlemmer af Koda,
som DPA var med til at stifte i 1926. DPA modtager en andel af midlerne fra Copydan KulturPlus (for
revyer, sketches og monologer).
---
Indledningsvis henvises til høringssvar afgivet af Copydan KulturPlus, idet der støttes
op herom.
Derudover fremsættes følgende supplerende bemærkninger:
Vi vil gerne takke Kulturmisteriet for lovforslaget og det store bagvedliggende arbejde. Lovforslaget
indeholder mange positive elementer. Der er dog en række forhold om bl.a. teknologineutralitet, som
uddybes nærmere nedenfor:
Det nye forslag viderefører manglen på teknologineutralitet
En kompensation for lovlig privatkopiering bør indrettes således, at den omfatter de til enhver tid
udbredte medier, hvor denne kopiering foregår.
Koda
Lautrupsgade 9
DK-2100 København Ø
D +45 31 14 61 99
E
[email protected]
T +45 33 30 63 00
www.koda.dk
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Det er ikke i tråd med det aktuelle forbrugsmønster, at der i den nye model ikke
–
modsat fx i Sverige
eller Tyskland
–
er fastsat tariffer på udstyr ud fra udstyrets funktioner, men i stedet blot for få spe-
cifikke lagringsmedier, der ikke er defineret ud fra deres egnethed til privatkopiering, men i stedet
blot ud fra de betegnelser, hvormed udstyret beskrives i daglig tale. Ministeriet opfordres på denne
baggrund til generelt at genoverveje, hvorvidt den valgte model og de valgte definitioner af udstyr er
egnede til at sikre en ordning, der omfatter alt relevant udstyr, herunder om ordningen i tilstrækkeligt
omfang er fremtidssikret.
Dette generelle problem bliver konkret på to områder: Smartwatches og Cloudtjenester. Begge er i
markant vækst i disse år. Der er derfor overhængende risiko for, at en ordning, der ikke tager højde
herfor, bliver forældet nærmest før den er indført. Særligt set i det lys er det betænkeligt, at der med
forslaget (s. 13) er lagt op til, at en evaluering af ordningen skal finansieres af ordningens provenu.
Derved sættes rettighedshaverne i det dilemma, at der skal anvendes en del af vederlaget på at doku-
mentere den udvikling, man allerede kendte ved den nye ordnings indførelse.
Smartwatches bør omfattes af ordningen
Da man gennemførte den nuværende blankmedieordning, valgte man at undtage mp3-afspillere fra
ordningen, på trods af at der dengang var et væsentligt salg af disse. Derfor har der gennem årene
ikke været sikret nogen kompensation for privatkopiering af musik på det udstyr, hvor langt største-
delen af kopieringen er foregået. Den foreliggende revision risikerer at gentage historien.
Det er derfor stærkt uhensigtsmæssigt, at den foreslåede ordning fortsat ikke omfatter bærbare lyd-
afspillere med kopieringsfunktioner såsom mp3-afspillere og nu særligt relevant
–
Smartwatches
–
der i mange tilfælde markedsføres specifikt ud fra deres evne til at lagre og afspille musik.
Dette understreges af, at der ikke i høringsmaterialet er henvist til undersøgelser af udbredelsen og
brugen af Smartwatches, og at der ikke er givet en nærmere begrundelse for undtagelsen.
En sådan undersøgelse af udbredelsen og brugen, ville vise at salget er voldsomt stigende og at flere
store producenter, fx Garmin og Apple, har lanceret en mulighed for at kopiere musikfiler til urene.
Salget af Smartwatches er eksploderet de seneste år, hvilket bl.a. fremgår af den opdaterede Seismo-
naut-rapport fra november 2020. Fra ca. 55.000 solgte enheder til ca. 120.000 solgte enheder i 2019.
Ligeledes er andelen af Smartwatches, som er anvendt til kopiering, steget fra 8 % til 14 % fra 2017 til
2020. Disse tal er vel at mærke allerede et par år gamle. Ifølge Danmarks Statistik er 29 % af danske
familier i dag i besiddelse af mindst ét Smartwatch, hvilket er en stigning på 10 % fra 2018.
Såfremt der knyttes tariffer på specifikt udstyr, vil det være helt afgørende også at pålægge en tarif på
Smartwatches, så loven ikke allerede er forældet på det tidspunkt, hvor den træder i kraft.
Andre lande som fx Holland, Tyskland, Italien og Østrig har allerede indført dette. Tariffens størrelse
bør sættes til 15 kr., hvilket er i overensstemmelse med tarifferne i disse lande, når man tager danske
forhold i betragtning.
Cloudtjenester
Det principielt rigtige ville være, at ordningen tog højde for, at kompensationen skal rumme enhver
kopiering, udstyret kan give mulighed for,
selv hvis dette udvikler sig.
Imidlertid vælger ministeriet
her at indregne cloud-lagring i vederlaget
på de ”herfor
relevante lagringsmedier”,
hvilket –
isoleret
set
–
betyder at sætte det til nul
–
uanset at mange forbrugere i dag betaler et månedligt abonnement
for tilkøb af en cloud-kapacitet, der i vidt omfang erstatter tidligere udbredte fysiske lagringsmedier
som fx USB-sticks, hukommelseskort og eksterne harddiske. Kulturministeriet opfordres til at for-
klare, hvordan der er taget højde for en sandsynlig udvikling, hvor kopiering på fysiske harddiske hos
forbrugeren erstattes af plads på serverharddiske (cloud), da dette vil indebære, at de vederlag, der
har været betalt for fysiske harddiske, forsvinder, uden at den øgede kopiering på harddiske i
”clouden” medfører noget øget vederlag.
Salg af delvist brugte (”refurbished”) enheder
Medieafspillere og især smartphones er dyre, og der er derfor et stigende marked for erhvervsmæssigt
Side 2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
salg til forbrugere af delvist
brugte (”refurbished”) enheder. Disse enheder sælges til flere tusinde
kroner, ofte med betegnelsen ”som ny” og med garanti,
uanset at der indgår komponenter fra brugt
udstyr. Dette er positivt ud fra et ressource- og bæredygtighedshensyn, men eftersom forbrugerens
privatkopieringsmønster må formodes at være det samme, uanset om udstyret er fabriksnyt eller
”re-
furbished”, bør det
fremgå af lovbemærkningerne, at der også vil skulle betales vederlag af sådanne
enheder, når de sælges erhvervsmæssigt til private.
De foreslåede takster for det omfattede udstyr
Det fremgår af forslaget, at tarifferne på det omfattede udstyr er fastsat ud fra gennemsnitlige salgstal
i perioden 2018-2020. Der er dog ikke redegjort for, hvilke overvejelser, der har ligget til grund for
de differentierede takster på det omfattede udstyr, ligesom det ikke fremgår, hvordan der er taget
højde for faktorer, der måtte påvirke salgstallene til næste år (2022) i forhold til tidligere år. Fx kan
det ikke udledes, hvorfor tablet-satsen ikke er på niveau med smartphone/bærbar/stationær pc. Mi-
nisteriet opfordres generelt til at give yderligere oplysninger om den foretagne beregning og for, hvor-
dan man vil foregribe, at eventuelle dramatiske udsving i salgstallene vil udfordre ordningens ro-
busthed.
Lovtekniske og praktiske bemærkninger
For så vidt angår
udtrykket ”enhver privatkopiering” bemærkes, at det kan give anledning til tvivl om,
hvilke værksarter, der er omfattet af ordningen. Derfor opfordres ministeriet til at præcisere, at der
ikke er tiltænkt en ændring af omfanget af undtagelsen for privatkopiering, jf. § 12, eller de kompen-
sationsberettigede værker, jf. § 39, stk. 2.
I forhold til hvordan der i praksis kan ske køb af det omfattede udstyr uden vederlag, ændres ordnin-
gen således, at fritagelse fra vederlagsbetaling overfor den opkrævende forvaltningsorganisation vil
kunne ske på baggrund af en indeståelse via erklæring, der udveksles mellem to erhvervsdrivende.
Det fremgår ikke klart, hvordan lovgivningen i denne situation vil sikre, at krav om vederlag kan gen-
nemføres i tilfælde, hvor en sådan erklæring viser sig ikke at være retvisende. Derfor foreslås, at dette
sker ved, at det gøres klart, at vederlagskrav vil kunne rettes mod den virksomhed, der søger fradrag,
såfremt den dokumentation, der leveres i forbindelse med dette fradrag, måtte vise sig ikke at være
korrekt.
Det fremgår af lovudkastet, at ordningen fremadrettet vil give mulighed for fradrag for alt udstyr, der
anskaffes af en erhvervsbruger, uanset om dette fx stilles til rådighed for en medarbejder til privat
brug. Det er svært at forstå begrundelsen for dette, og efter vores opfattelse vil dette næppe være i
overensstemmelse med den EU-retlige ramme for indretningen af en kompensationsordning.
---
Vi er naturligvis til rådighed for drøftelse af ovennævnte eller af øvrige spørgsmål vedrørende hørin-
gen.
Med venlig hilsen
Dicle Duran Nielsen
Juridisk chef
Side 3
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0072.png
Jacob Lau Pedersen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Juliana Hodkinson <[email protected]>
7. oktober 2021 22:06
Jacob Lau Pedersen
Re: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision
af blankmedieordningen)
Kære Jacob Lau Pedersen,
Dansk Komponistforening bakker op om Kodas høringssvar om forslag til revision af blankmedieordningen.
Med venlig hilsen,
Juliana Hodkinson
forkvinde i Dansk Komponistforening
www.komponistforeningen.dk
_____
Juliana Hodkinson
www.komponistforeningen.dk
<image001.png>
Begin forwarded message:
From:
Dicle Duran Nielsen <[email protected]>
Subject: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen)
Date:
7. October 2021 at 09:22:07 CEST
To:
Juliana Hodkinson <[email protected]>
T.o.
Fra:
Dicle Duran Nielsen
Sendt:
7. oktober 2021 08:57
Til:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>;
[email protected]
Emne:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret
(Revision af blankmedieordningen)
Kære Jacob Lau Pedersen
1
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0073.png
Vedhæftet fremsender jeg høringssvar om forslag til revision af blankmedieordningen
på vegne af Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og Danske
Populærautorer (DPA).
Venlig hilsen / Best regards
Dicle Duran Nielsen
Juridisk chef
Director of Legal
<image002.gif>
M: +45 31 14 61 99
[email protected]
Lautrupsgade 9
2100 København Ø
T: +45 33 30 63 00
www.koda.dk
Fra:
Jacob Lau Pedersen <[email protected]>
Sendt:
9. september 2021 14:37
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret
(Revision af blankmedieordningen)
Se vedlagte høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret
(Revision af blankmedieordningen)
Der er frist for at afgive høringssvar den 7. oktober 2021 kl. 12.
Med venlig hilsen
Jacob Pedersen
Fuldmægtig | Jura & Ophavsret
Kulturministeriet | Nybrogade 2, 1203 København K | www.kum.dk
Tlf.: 33 92 33 70 | Tlf. dir.: 41 39 38 12 | E-mail: [email protected]
<image003.png>
<Koda m.fl. høringssvar - Revision af blankmedieordningen.pdf>
2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0074.png
Til:Jacob
Lau Pedersen ([email protected]), Service ([email protected])
Fra:1
- ERST Høring ([email protected]
Titel:Erhvervsstyrelsens
høringssvar vedr. Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)(ERST Sagsnr: 2021 - 19758)
Sendt:11-10-2021
12:44
NB: Vi beklager den forsinkede fremsendelse som skyldes en fejl fra vores side.
Kære KUM
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret
(Revision af blankmedieordningen)
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret (Revision af
blankmedieordningen)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til
Kulturministeriets vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Administrative konsekvenser
OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes
at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
Kulturministeriet har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet
regulering ikke er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget. OBR har yderligere ingen bemærkninger hertil.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Nicolai Hoffmann
Fuldmægtig
Tlf. direkte 35291771
E-post
[email protected]
Med venlig hilsen
Aslak Alexander Schou Nalepa
Fuldmægtig
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291420
E-mail: [email protected]
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481496_0075.png
for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.