Kulturudvalget 2021-22
L 86 Bilag 1
Offentligt
2481495_0001.png
Kulturudvalget 2021-22
Kommenteret høringsnotat
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om ophavsret
(Revision af blankmedieordningen)
Kulturministeriet sendte den 9. september 2021 udkast til forslag til lov om
ændring af lov om ophavsret (Revision af blankmedieordningen) i høring.
Lovforslaget har til formål at udmønte Aftale om en ny, moderniseret
blankmedieordning af 10. februar 2021 og tillægsaftale dertil af 7. september 2021
mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie
Grønne.
Høringsfristen var den 7. oktober 2021. Der er indkommet 35 høringssvar. Der
henvises til vedlagte bilag 1.
I det følgende redegøres der for hovedbemærkningerne i de indkomne høringssvar
og Kulturministeriets kommentarer hertil. Høringssvar med henvisninger til andre
høringsparters høringssvar er kun omtalt i afsnittet ”generelle bemærkninger”
nedenfor.
Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:
Indhold
Generelle bemærkninger .............................................................................................. 2
Fremtidssikret/teknologineutral ordning og kategorisering af lagringsmedier ....... 3
Omfattede værker og rettighedshavere ....................................................................... 5
Omfattede lagringsmedier ............................................................................................ 6
Omfattet kopiering ...................................................................................................... 10
Beregningsgrundlaget for de foreslåede vederlag ..................................................... 10
Kompensationsniveauet ............................................................................................. 15
Ordningens navn ......................................................................................................... 17
Arbejdsgiverbetalt udstyr/opkrævning af vederlaget ............................................... 18
Cloud-tjenester ............................................................................................................ 19
Refabrikeret/”refurbished” udstyr.............................................................................. 22
Evaluering af ordningen ............................................................................................. 23
Dokumentationskrav for producenters/importørers fradragsmulighed .................. 24
Opkrævning fra udenlandske virksomheder ............................................................. 26
Anvendt data ............................................................................................................... 27
Satsregulering ............................................................................................................. 27
Implementering ........................................................................................................... 27
17. november 2021
JLPE
Jour. nr. 6627
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0002.png
Generelle bemærkninger
Dansk Filmfotograf Forbund, Danske skønlitterære Forfattere, Danske
Scenografer, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere, FAF (Film- og tv-
arbejderforeningen), Dansk Kapelmesterforening, Danske Filminstruktører,
Copydan KulturPlus, Dansk Journalistforbund, Dansk Musiker Forbund og Dansk
Organist og Kantor Samfund (DOKS) stiller sig positive over for, at der sker en
modernisering af blankmedieordningen.
DR finder lovforslaget fornuftigt.
Dansk Artist Forbund er generelt positiv over for lovudkastet og tillægger det stor
betydning, at Kulturministeriet ved den forestående revision sikrer, at en
opdatering af vederlagsordningen for privatkopiering sikrer, at ordningen rent
faktisk kommer til at fungere i praksis, som den er tiltænkt.
Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker anfører, at hele regelsættet
vedrørende blankbåndsvederlag synes forældet, at det altid bør være en sag
mellem rettighedshaveren og den, der begår den ulovlige handling, hvis
rettighedshavere bliver krænket ved ulovlig lagring, og at der ikke er grund til, at
alle/arbejdsgivere/privatpersoner via lovgivning skal dække rettighedshavernes
(udokumenterede) tab og påføres bureaukratiske processer for eventuelt at kunne
undgå betaling af vederlaget.
IFPI støtter forslaget, der er med til at sikre rettighedshaverne en rimelig
kompensationen, når deres værker og frembringelser kopieres af privatpersoner
men finder dog, at forslaget på en række punkter bør justeres eller præciseres.
Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og Danske
Populærautorer (DPA) takker Kulturministeriet for lovforslaget og det store
bagvedliggende arbejde og bemærker, at lovforslaget indeholder mange positive
elementer.
Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark finder det overordnet
positivt, at der lægges op til en tiltrængt og længe ventet opdatering af
blankmedieordningen men påpeger samtidig, at Kulturministeriets forslag til ny
ordning langtfra løser alle problemer ved den eksisterende ordning og fortsat vil
være utilstrækkelig og uegnet til at følge med danskernes privatkopiering.
Musikforlæggerne i Danmark indgiver identisk høringssvar med Koda, Koda
Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og Danske Populærautorer (DPA).
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics
takker for Kulturministeriets imødekommenhed i processen forud for
høringsprocessen.
Side 2
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0003.png
DJBFA/Komponister & Sangskrivere og Dansk Komponistforening bakker op om
høringssvaret fra Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og
Danske Populærautorer (DPA).
Fremtidssikret/teknologineutral ordning og kategorisering af
lagringsmedier
Dansk Filmfotograf Forbund anfører, at det i høringsmaterialet bør fremgå,
hvordan Kulturministeriet ved udformningen af udkastet til en revideret ordning
har sørget for, at denne revision vil betyde, at der kommer en ordning, der kan
følge med tiden, og at ordningen rent faktisk vil opnå sit erklærede mål.
Danske Dramatikere konstaterer, at ordningen på samme måde som den hidtidige
ordning ikke er indrettet med nogen margin i forhold til udviklingen af det
omfattede udstyr eller fremkomsten af tilsvarende udstyr, der ikke findes i dag, og
bemærker i forlængelse heraf, at der ikke er sket en teknologineutral
fremtidssikring.
Dansk Artist Forbund og IFPI anfører, at udviklingen for lagringsmedier er svær
at forudse, og at den foreslåede models manglende teknologineutralitet vil skabe en
stor usikkerhed for ordningen i fremtiden og potentielt medføre, at ordningen
udhules i takt med den teknologiske udvikling og opfordrer Kulturministeriet til at
genoverveje, hvorvidt den foreslåede model og de valgte definitioner er egnet til at
omfatte alt relevant udstyr, som anvendes til privatkopiering, herunder om
ordningen i tilstrækkeligt omfang er fremtidssikret.
Danske Filminstruktører finder det bekymrende, at Kulturministeriet i
lovudkastet har valgt at opremse konkrete typer af udstyr i stedet for at definere
det omfattede udstyr mere bredt, hvilket skaber bekymring for, at den foreslåede
model hurtigt vil blive forældet. Danske Filminstruktører opfordrer derfor
Kulturministeriet til at genoverveje definitionerne i lovforslaget og formulere disse
bredere med henblik på at skabe en mere fremtidssikret teknologi-neutral ordning.
Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og Danske
Populærautorer (DPA) samt Samrådet for Ophavsret opfordrer Kulturministeriet
til at genoverveje, hvorvidt den valgte model og de valgte definitioner af udstyr er
egnede til at sikre en ordning, der omfatter alt relevant udstyr, herunder om
ordningen i tilstrækkeligt omfang er fremtidssikret.
Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark finder det skuffende, at
ordningen ikke er teknologineutral, og at ordningen trods den foreslåede
evalueringsmekanisme ikke synes at være egnet til at følge med udviklingen.
Dansk Journalistforbund mener ikke, at der i forbindelse med oplistningen af
omfattede lagringsmedier i § 40 i lovudkastet på fyldestgørende vis er taget højde
for den teknologiske udvikling.
Side 3
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0004.png
Dansk Musiker Forbund finder det beklageligt, at der ikke har været blik for
hensynet til bl.a. den teknologiske udvikling ved udarbejdelsen af forslaget.
Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) påpeger, at lovudkastet ikke tager
højde for den fremtidige teknologiske udvikling, og at der er en risiko for, at loven
hurtigt forældres.
Kulturministeriets kommentarer
Det fremgår af
Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning
af 10. februar
2021 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten
og Frie Grønne
1
, som lovforslaget har til formål at udmønte, at aftaleparterne er
enige om, at ordningen skal evalueres første gang i 2023 baseret på salgstallene i
2022 og derefter hvert 3. år. Evalueringen skal belyse udviklingen i danskernes
privatkopieringsadfærd og markedet for lagringsmedier.
Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse i ophavsretslovens § 46 a, at
kulturministeren i 2023 og efterfølgende hvert 3. år skal foretage en evaluering af
lovens §§ 39-46 a med henblik på at vurdere behovet for en ændring af
bestemmelserne. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at den løbende
evaluering har til formål at sikre, at vederlagsordningen afspejler danskernes
privatkopieringsadfærd, den teknologiske udvikling og det aktuelle marked for
lagringsmedier, og at rettighedshaverne således hverken under- eller
overkompenseres.
Kulturministeriet finder, at det med den foreslåede bestemmelse sikres, at
vederlagsordningen løbende vil blive revideret med henblik på en eventuel
tilpasning som følge af ændringer i bl.a. danskernes privatkopieringsadfærd og
markedet for lagringsmedier.
For så vidt angår anbefalingen om en bredere kategorisering af de af
vederlagsordningen foreslåede omfattede lagringsmedier har Kulturministeriet
lagt til grund, at vederlaget for eksemplarfremstilling til privat brug kan betegnes
som en parafiskal afgift, der er en tvungen betaling uden nogen umiddelbar
modydelse, hvor provenuet går uden om statskassen og direkte til formål, der er
bestemt af det offentlige.
Kulturministeriet bemærker hertil, at skatter og afgifter af skattemæssig karakter
efter grundlovens § 43 kun kan fastsættes ved lov, og at beløbet eller
beregningsmåden og hvem, afgiftspligten påhviler, således skal fremgå klart af
selve loven.
Kulturministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, også af hensyn til både de
berørte producenter/importører og forbrugerne, at de af vederlagsordningen
omfattede lagringsmedier og vederlagene derpå angives i lovteksten.
Aftalen og den af aftaleparterne indgåede tillægsaftale kan tilgås via følgende link:
https://kum.dk/aktuelt/nyheder/lovforslag-om-modernisering-af-kompensationsordning-for-privatkopiering-sendes-i-
hoering
1
Side 4
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0005.png
For så vidt angår kategoriseringen af harddiske henvises der dog til
Kulturministeriets kommentarer til afsnittet ”Beregningsgrundlaget for de
foreslåede vederlag” nedenfor.
Omfattede værker og rettighedshavere
Dansk Filmfotograf Forbund, Danske skønlitterære Forfattere, Danske
Scenografer, Dansk Skuespillerforbund, Danske Dramatikere, Dansk
Kapelmesterforening, Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og
Danske Populærautorer (DPA), Dansk Musiker Forbund samt Dansk Organist og
Kantor Samfund (DOKS) opfordrer Kulturministeriet til at præcisere, at den
foreslåede ændring af § 39, stk. 2, ikke har nogen betydning for hvilke typer af
værker og rettighedshavere, der omfattes af ordningen.
IFPI beder Kulturministeriet om at bekræfte, at der ikke er tiltænkt en påvirkning
af, hvad der omfattes af ordningen i forhold til kompensation, hvilket følger af § 39,
stk. 2. IFPI foreslår, at det i § 39, stk. 2, tilføjes, at on demand tilrådighedsstillelse
angår ”musik- og filmværker”, og IFPI anfører, at det bør præciseres i
lovbemærkningerne, at der ikke er tiltænkt nogen ændring i de
rettighedshaverkategorier, som har ret til at modtage vederlag efter ordningen.
Copydan KulturPlus konstaterer, at det ikke er hensigten med lovudkastet og den
foreslåede ændring af § 39, stk. 2, at ændre på, hvilke værker og kategorier af
rettighedshavere, der omfattes af ordningen, dog foreslås en konkret tilføjelse til
bestemmelsen og i bemærkningerne dertil. Der henvises til Copydan KulturPlus’
høringssvar for en gengivelse af det konkrete forslag.
Copydan KulturPlus beder Kulturministeriet om at bekræfte, at det ikke er
hensigten at påvirke, hvilke rettighedshavere og værker, der omfattes af
ordningen, men at dette alene bestemmes af definitionen i § 39, stk. 2.
Dansk Journalistforbund anfører, at lovmotiverne og lovudkastet ikke giver et
klart billede af intentionen bag ændringen af § 39, stk. 2, og opfordrer derfor
Kulturministeriet til at sikre, at det fremgår klart, hvorvidt der er tale om en
udvidelse, eller om en ændring af omfattede værker og rettighedshaverkategorier
ikke har været hensigten.
Samrådet for Ophavsret opfordrer ministeriet til at præcisere, at der med brugen
af ”enhver privatkopiering” ikke er tiltænkt en ændring af de
kompensationsberettigede værker, jf. § 39, stk. 2. Samtidig opfordres ministeriet til
at overveje, om den foreslåede ændring af § 39, stk. 2, lovteknisk kan ske på en
anden måde.
Kulturministeriets kommentarer
Der lægges med lovforslaget ikke op til en ændring af hvilke værker og
rettighedshavere, der omfattes af vederlagsordningen for eksemplarfremstilling til
privat brug. Det fremgår således også af lovforslagets afsnit 2.2.2, at de foreslåede
vederlag er fastsat sådan, at de rummer enhver lovlig og
Side 5
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0006.png
kompensationsberettigende privatkopiering af lyd og billeder (audiovisuelle
medier), som lagringsmedierne giver mulighed for.
Kulturministeriet har dog på grund af de indkomne høringssvar valgt at præcisere
bemærkningerne til ophavsretslovens § 39, stk. 2, så det tydeligere fremgår, at den
foreslåede ændring af bestemmelsen ikke ændrer ved hvilke værker og dermed
hvilke rettighedshavere, der omfattes af ordningen.
Omfattede lagringsmedier
Danske skønlitterære Forfattere anfører, at der af hensyn til den teknologiske
udvikling og teknologineutraliteten er medier, som ikke er omfattet af ordningen,
men som bør være omfattet, særligt da det kan konstateres, at der er medier, som
er omfattet af andre medlemslandes ordninger, men som ikke er indeholdt i den
foreslåede danske ordning.
Danske scenografer og Dansk Kapelmesterforening anfører, at der er en række
udstyrstyper, som indgår i ordningerne i andre lande i EU, men som ikke indgår i
det fremsendte lovforslag.
Dansk Skuespillerforbund anfører, at den foreslåede danske ordning ikke favner en
række kopieringsmedier, der omfattes i Danmarks to nærmeste nabolande Sverige
og Tyskland, hvilket gør ordningen særligt sårbarbar over for den teknologiske
udvikling og forbundet foreslår derfor, at der i stedet indføres en bredere
kategorisering eller en opsamlingskategori.
Danske Dramatikere konstaterer, at den foreslåede ordning ikke omfatter en
række kopieringsmedier, der omfattes af ordningerne i vores EU-nabolande og det
meste af resten af EU.
FAF (Film- og tv-arbejderforeningen) konstaterer, at den foreslåede ordning
omfatter meget få udstyrstyper i forhold til det, der omfattes i andre lande, og at
der ikke fremgår nogen grundig begrundelse for, at man i den danske ordning har
valgt at undlade at omfatte f.eks. fladskærme med optagefunktion til film og tv,
som nyder stor udbredelse og giver anledning til kompensation i store dele af EU,
blandt andet Sverige og Tyskland, og opfordrer Kulturministeriet til at uddybe
valget af de omfattede medier.
Dansk Artist Forbund finder det stærkt bekymrende og kritisabelt, at den
foreslåede ordning ikke vil omfatte bærbare lydafspillere med
kopieringsfunktioner, såsom mp3-afspillere eller f.eks. Smartwatches.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen noterer, at spillekonsoller er undtaget fra
vederlagspligten og bemærker i den forbindelse, at konsoller, styrelsen bekendt, er
udstyret med en intern harddisk, hvorpå der kan lagres musik mm. I det omfang
spillekonsoller kan anses for at konkurrere med et eller flere af de medier, som
bliver pålagt vederlag, kan det ikke udelukkes, at undtagelsen vil kunne skævvride
konkurrencen.
Side 6
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0007.png
IFPI finder, at der bør indføres en tarif på Smartwatches, da de i dag giver
mulighed for at downloade musik, og da salget af urene er stigende. IFPI anfører,
at andre lande som f.eks. Holland, Tyskland, Italien og Østrig har indført en sådan
tarif, og at tariffens størrelse bør sættes til 15 kr., hvilket er i overensstemmelse
med tarifferne i disse lande, når man tager danske forhold i betragtning.
Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og Danske
Populærautorer (DPA) finder det uhensigtsmæssigt, at den foreslåede ordning
fortsat ikke omfatter bærbare lydafspillere med kopieringsfunktioner såsom mp3-
afspillere og Smartwatches og anfører, at såfremt der knyttes tariffer på specifikt
udstyr vil det være afgørende også at pålægge en tarif på Smartwatches, der bør
sættes til 15 kr., hvilket er i overensstemmelse med tarifferne i f.eks. Holland,
Tyskland, Italien og Østrig, når man tager danske forhold i betragtning.
Copydan KulturPlus bemærker, at ordningen ikke omfatter en række
udstyrstyper, der generelt omfattes i andre EU-lande. Copydan KulturPlus
opfordrer ministeriet til at beskrive bl.a. det omfattede udstyr på en mere klar og
objektiv måde. Samtidig opfordres ministeriet til at fastsætte en samlet tarif på
47,5 kr., der f.eks. vil kunne benævnes ”bærbare medieafspillere med
lagringsfunktion”, og som vil kunne sikre en forudsigelighed i forhold til udstyr,
der konvergerer, ligesom Copydan KulturPlus beder ministeriet om at præcisere,
hvorledes enheder med en skærm på under 7” kategoriseres.
Copydan KulturPlus opfordrer endvidere ministeriet til at fastsætte en samlet tarif
på 16 kr. for kategorien ”harddiske” og til at lade rene lagringsmedier med
sammenlignelig lagringskapacitet som usb-stik og hukommelseskort være omfattet
af den samlede foreslåede kategori for ”harddiske”.
Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark finder det skuffende, at
Kulturministeriet har valgt at friholde flere typer af udstyr, der benyttes til
privatkopiering af film og tv, og som omfattes af ordningerne i andre lande, som
f.eks. smart-tv og tv- og streamingbokse med optage-/kopieringsfunktioner.
Dansk Journalistforbund anfører, at der er lagringsmedier, som ikke er omfattet af
lovudkastet, der er inkluderet i andre EU-landes ordninger og er i øvrigt uenig i, at
Smartwatches er uegnede til privatkopiering og derfor ikke skal være omfattet af
ordningen.
Dansk Musiker Forbund anfører, at medieafspillere som ”iPod Touch” eller ”Smart
Watch” burde være omfattet af en ny vederlagsordning.
Samrådet for Ophavsret finder det stærkt bekymrende og kritisabelt, at den
foreslåede ordning fortsat ikke vil omfatte bærbare lydafspillere med
kopieringsfunktioner som mp3-afspillere eller f.eks. Smartwatches.
Side 7
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0008.png
Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) anfører, at der i lovudkastet mangler
tydelighed i forhold til, hvorledes man skal sondre mellem de forskellige typer
udstyr samt hvilke tariffer, der skal gælde.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics
støtter en fast takst per enhed, da det skaber en mere simpel ordning, der både er
nem at administrere og håndhæve men mener samtidig, at de kommende takster
bør følge samme kategorisering og indbyrdes forhold mellem vederlagsniveauet for
forskellige produktkategorier, som den af blankmedieudvalget anbefalede model.
Der henvises til høringssvaret, hvor modellen er afbildet.
Kulturministeriets kommentarer
Det fremgår af
Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning
af 10. februar
2021, som lovforslaget har til formål at udmønte, at aftaleparterne er enige om, at
følgende lagringsmedier skal være en del af den fremtidige vederlagsordning: Cd,
dvd/Blu-ray, usb-stik, hukommelseskort, ekstern harddisk, netværksharddisk,
smartphone, tablet, bærbar computer og stationær computer.
Det følger ligeledes af aftalen, at kassettebånd, vhs-bånd og Mini Disc, som alle er
omfattet af den nuværende vederlagsordning, samt Smartwatch, Smart TV,
mediagateway og spillekonsol skal undtages/fritages ordningen på grund af
minimal skadevirkning for rettighedshaverne for kopiering på disse
lagringsmedietyper eller det forhold, at medierne er uegnede til privatkopiering.
Aftaleparterne har på baggrund af efterfølgende drøftelser besluttet, at cd, dvd og
Blu-ray også skal undtages ordningen, mens interne harddiske skal omfattes.
Det fremgår således af lovforslaget, at lagringsmedierne usb-stik,
hukommelseskort, ekstern harddisk, intern harddisk, netværksharddisk (under
samlebetegnelsen ”harddisk”, jf. nærmere under ”Beregningsgrundlaget for de
foreslåede vederlag” nedenfor), tablet, smartphone, bærbar computer og stationær
computer foreslås omfattet af vederlagsordningen.
Kulturministeriet bemærker, at EU’s medlemsstater har en bred skønsmargin i
forhold til at fastsætte de forskellige elementer i deres kompensationsordninger for
privatkopiering. Det påhviler således medlemsstaterne at afgøre hvilke personer,
der skal betale den rimelige kompensation, hvilken form den skal have, hvilke
nærmere bestemmelser der skal gælde for den og hvilket omfang, den skal have.
Det kan konstateres, at medlemsstaternes kompensationsordninger er meget
forskellige, herunder i forhold til omfattede lagringsmedier, vederlagene derpå og
selve ordningernes indretning.
Der kan være flere grunde til disse forskelle, bl.a. forskelle i medlemsstaternes
teknologiske udvikling og markeder for lagringsmedier, forskellige
privatkopieringsregler og forskellig privatkopieringsadfærd.
Side 8
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0009.png
Det kan ikke udelukkes, at de foreslåede undtagne/fritagne lagringsmedier på et
tidspunkt vil blive udbredt og benyttet til kompensationsberettigende
privatkopiering i et omfang, der kan berettige mediernes inddragelse i ordningen.
Kulturministeriet bemærker hertil, at vederlagsordningen med den forslåede
bestemmelse i ophavsretslovens § 46 a løbende vil blive evalueret. Den løbende
evaluering vil sikre, at ordningen afspejler danskernes privatkopieringsadfærd,
den teknologiske udvikling og det aktuelle marked for lagringsmedier, og den
løbende evaluering vil bl.a. kunne belyse, om der er lagringsmedier på markedet,
som bør inkluderes i ordningen, eller om omfattede lagringsmedier bør udgå af
ordningen.
Kulturministeriet noterer sig, at flere høringsparter anbefaler forskellige
lagringsmediers inddragelse i ordningen. Det bemærkes hertil, at der kan være
forskellige grunde til, at et lagringsmedie ikke i forbindelse med nærværende
lovforslag foreslås omfattet af vederlagsordningen, herunder f.eks. at
lagringsmediet har en begrænset udbredelse, at lagringsmediet kun i begrænset
omfang benyttes til kompensationsberettigende privatkopiering, at lagringsmediet
er uegnet til privatkopiering, eksempelvis fordi det ikke (længere) sælges med
indbygget lagringskapacitet, eller at en ikke-uforholdsmæssig høj
vederlagsfastsættelse i forhold til lagringsmediets skønnede gennemsnitspris vil
medføre et så begrænset samlet vederlag, at de administrative omkostninger ved
indhentning af vederlaget for lagringsmediet vil overstige dette.
Særligt i forhold til Smartwatches, som flere høringsparter foreslår inddraget i
ordningen, er det Kulturministeriets opfattelse, at disse primært benyttes til
formål, der er forskellige fra kompensationsberettigende privatkopiering, og den
kompensationsberettigende privatkopiering, der eventuelt måtte blive foretaget på
eller via et Smartwatch, skønnes således på nuværende tidspunkt at have minimal
skadevirkning for rettighedshaverne.
Det bemærkes hertil, at det af Seismonauts rapport om markedet for
lagringsmedier og privatkopiering i Danmark
2
fra november 2020 fremgår, at 12 %
af de adspurgte havde et Smartwatch til rådighed, og heraf havde kun 9 % af disse
anvendt det til privatkopiering inden for de seneste 6 måneder.
Det bemærkes også, at et flertal i Blankmedieudvalget anbefalede Smartwatches
fritaget fra vederlagsordningen på grund af minimal skade for rettighedshaverne.
Kulturministeriet noterer sig bemærkningerne om inddragelse af bærbare
mediespillere/mp3-afspillere i vederlagsordningen. Sådanne lagringsmedier sælges
efter Kulturministeriets oplysninger i et relativt begrænset omfang.
Den foreslåede løbende evaluering af ordningen vil dog bl.a. kunne belyse
udbredelsen af sådanne lagringsmedier, og om de måtte blive anvendt til
kompensationsberettigende privatkopiering i et omfang, der begrunder deres
inkludering i ordningen. Tilsvarende gælder for eksempelvis Smartwatches.
2
https://kum.dk/fileadmin/user_upload/Rapport_om_markedet_for_lagringsmedier_og_privatkopiering_i_Danmark_nove
mber_2020.pdf
Side 9
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0010.png
Omfattet kopiering
Dansk Filmfotograf Forbund opfordrer Kulturministeriet til at skrive mere klart,
hvad der menes med ”enhver” kopiering på side 10 i lovudkastet, herunder om det
er tanken med revisionen at ændre på, hvad der vil være lovlig privatkopiering
efter ophavsretslovens nuværende regler. Derudover opfordres der til at gøre det
klart, at omtalen af ”enhver kopiering” ikke ændrer ved, at kompensationen i
ordningen tilkommer de værker og rettighedshavere, der er med i den nuværende
ordning.
IFPI beder ministeriet om at præcisere, hvordan der er taget højde for, at
kompensationen skal rumme enhver privatkopiering, som lagringsmedierne kan
give mulighed for, selv i de tilfælde, at adgangen til at privatkopiere udvikler sig og
beder samtidig ministeriet om at bekræfte, at der ikke er tiltænkt en påvirkning
af, hvad der juridisk er privatkopiering.
Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og Danske
Populærautorer (DPA), Copydan KulturPlus samt Samrådet for Ophavsret
opfordrer ministeriet til at præcisere, at der ikke er tiltænkt en ændring af
omfanget af undtagelsen for privatkopiering, jf. ophavsretslovens § 12.
Kulturministeriets kommentarer
Det fremgår af lovforslaget, at de foreslåede vederlag for de af ordningen foreslåede
omfattede lagringsmedier er fastsat sådan, at de rummer enhver lovlig og
kompensationsberettigende privatkopiering af lyd og billeder (audiovisuelle
medier), som lagringsmedierne giver mulighed for.
Der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring i omfanget af bestemmelsen om
eksemplarfremstilling til privat brug i ophavsretslovens § 12.
Beregningsgrundlaget for de foreslåede vederlag
Dansk Filmfotograf Forbund opfordrer Kulturministeriet til at uddybe baggrunden
for brugen af salgstal fra 2020 i forbindelse med beregningen af vederlagene på de
af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier.
Danske skønlitterære Forfattere anmoder Kulturministeriet om at redegøre for,
hvordan de enkelte beløb på de omfattede medier er fremkommet, og hvordan der
er taget højde for udviklingen, således at vederlaget må kunne forventes at ramme
de 93 mio. kr. i 2022.
Danske Scenografer anmoder Kulturministeriet om at redegøre for, hvordan de
pågældende tariffer for de omfattede udstyrstyper er fremkommet (baggrunden for
differentieringen), herunder hvordan der i forbindelse med fastsættelsen af
tarifferne og deres differentiering er taget højde for udviklingen i salgstallene for
årene 2018 til 2020, og om der er foretaget en vurdering af, hvad vederlaget ventes
at blive i 2022 for at sikre sig, at målet på de 93 mio. kr. nås.
Side 10
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0011.png
Dansk Skuespillerforbund bemærker, at det ikke fremgår, hvordan de forskellige
takster på de forskellige typer udstyr er beregnet, eller hvorvidt der i forhold til
fastsættelsen af de forskellige tariffer er taget højde for udviklingen i salget af den
enkelte type udstyr, eller hvordan der er taget højde for salget af udstyr i 2020,
hvor et eventuelt kunstigt højt niveau for salg af udstyr som følge af coronakrisen
ikke bør indgå i fastsættelsen af en fremtidig tarif, og forbundet opfordrer derfor
ministeriet til at fremlægge sine beregninger og redegøre for sine overvejelser.
Danske Dramatikere anfører, at der af lovforslaget bør fremgå en mere udførlig
redegørelse for beregningen af tarifferne samt et estimat på, hvad ordningen
forventes at give i 2022, bl.a. under hensyntagen til, at det er alment kendt, at
2020 for så vidt angår salg af bl.a. elektronik var meget påvirket af udbetalingen af
indefrosne feriepenge.
FAF (Film- og tv-arbejderforeningen) anfører, at det ikke fremgår, hvad der ligger
til grund for tarifferne på det omfattede udstyr og at disse overvejelser burde
fremgå af lovudkastet.
Dansk Kapelmesterforening mener, at lovudkastet rejser spørgsmål om, hvordan
Kulturministeriet er kommet frem til de forskellige satser for det omfattede udstyr,
herunder hvilke kriterier, der er lagt til grund, og om hvordan der er taget hensyn
til det lidt særlige forløb i 2020 i forbindelse med Covid-19-pandemien og den
generelle udvikling i salgstal for 2018-2020 samt om Kulturministeriet har
undersøgt, hvad vederlaget for det omfattede udstyr vil ende på i 2022.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen noterer, at det er uklart, hvordan de konkrete
vederlag er fastsat, og at i det omfang, de forskellige typer lagringsmedier kan
anses for at være i konkurrence med hinanden, kan det ikke udelukkes, at
vederlagenes forskellige faktiske og relative størrelse (set i forhold til en
gennemsnitlig salgspris), vil kunne skævvride konkurrencen mellem
lagringsmedierne.
IFPI anfører, at det ikke fremgår, hvordan Kulturministeriet er kommet frem til de
differentierede tariffer eller hvordan, der er taget højde for faktorer, som kan
påvirke salgstallene i 2022 set i forhold til de tidligere år og opfordrer derfor
ministeriet til at fremkomme med oplysninger om den foretagne beregning.
Danske Filminstruktører anfører, at det forekommer uklart, hvordan
Kulturministeriet er nået frem til taksterne i § 40 og bemærker i den forbindelse,
at tarifferne ligger lavt sammenlignet med niveauet i andre europæiske lande.
Danske Filminstruktører opfordrer Kulturministeriet til at uddybe beregningerne,
da det fremstår uklart, om niveauet for taksterne tager højde for den fremtidige
udvikling og sikrer, at ordningen bliver fyldestgørende for rettighedshaverne, samt
om det er realistisk at nå niveauet på 93 mio. kr. i 2022.
Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og Danske
Populærautorer (DPA) anfører, at der ikke er redegjort for hvilke overvejelser, der
Side 11
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0012.png
har ligget til grund for de differentierede takster på det omfattede udstyr, ligesom
det ikke fremgår, hvordan der er taget højde for faktorer, der måtte påvirke
salgstallene i 2022 i forhold til tidligere år og ministeriet opfordres til at give
oplysninger om den foretagne beregning og om, hvordan man vil foregribe, at
eventuelle dramatiske udsving i salgstallene vil udfordre ordningens robusthed.
Copydan KulturPlus opfordrer Kulturministeriet til at redegøre yderligere for
beregningen af taksterne for 2022, herunder hvordan og i hvilket omfang, der er
taget højde for samfundsmæssige og teknologiske udviklinger, der påvirker det
udstyr, der omfattes af ordningen.
Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark opfordrer
Kulturministeriet til at dele sine overvejelser om, hvordan ordningen forventes at
blive påvirket af udviklingen, samt om og i hvilket omfang den forventede
udvikling er afspejlet i de fastsatte takster.
Dansk Journalistforbund opfordrer Kulturministeriet til at beskrive, hvordan der i
forbindelse med fastsættelsen af satserne er taget hensyn til udviklingen i
salgstallene for 2018, 2019 og 2020, samt hvorvidt det er blevet undersøgt, hvad
provenuet vil ende på næste år.
Dansk Musiker Forbund ønsker en forklaring på, hvordan Kulturministeriet har
sikret, at de kunstigt høje salgstal af elektronik pga. corona, ikke har påvirket
beregningen på en måde, der fører til et lavere vederlag fremadrettet end ellers.
Samrådet for Ophavsret anfører, at der ikke er redegjort for hvilke overvejelser,
der har ligget til grund for de differentierede takster på det omfattede udstyr,
ligesom det heller ikke fremgår, hvordan det er tanken at tage højde for andre
faktorer, der måtte påvirke salgstallene i år 2022 i forhold til tidligere år.
Samrådet for Ophavsret opfordrer Kulturministeriet til at give yderligere
oplysninger om den foretagne beregning, og om hvordan Kulturministeriet vil
foregribe, at eventuelle dramatiske udsving i salgstallene vil udfordre ordningens
robusthed.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics
anbefaler, at man i forbindelse med lovbehandlingen fremlægger alle
bagvedliggende beregninger med henblik på at besvare en række spørgsmål. Der
henvises til høringssvaret for en gengivelse af spørgsmålene.
Kulturministeriets kommentarer
Det fremgår af
Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning
af 10. februar
2021 og tillægsaftale dertil af 7. september 2021, som lovforslaget har til formål at
udmønte, at aftaleparterne er enige om, at taksterne for de af ordningen omfattede
lagringsmedier fastsættes således, at de ville give et provenu på 93 mio. kr. baseret
på et gennemsnit af salgstallene (B2C) for lagringsmedierne i 2018, 2019 og 2020.
Det løbende provenu til rettighedshaverne opstår herefter ved, at de fastsatte
takster pålægges det løbende salg i det pågældende år (første gang i 2022).
Side 12
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0013.png
Det fremgår således af lovforslaget, at de foreslåede vederlag for de af ordningen
foreslåede omfattede lagringsmedier er fastsat på baggrund af et gennemsnit af
salgstallene (B2C) for disse lagringsmedier for 2018, 2019 og 2020. Dog gælder
noget særligt i forhold til den foreslåede vederlagsfastsættelse for harddiske, jf.
nærmere nedenfor.
Der er anvendt et gennemsnit af salgstallene for de seneste tre år fremfor blot at
anvende salgstallene for det seneste år (2020) for bl.a. at tage hensyn til, at Covid-
19 situationen i 2020 kunne have haft en kunstig påvirkning af salgstallene i
opadgående retning med en lavere vederlagsfastsættelse på de enkelte
lagringsmedier som konsekvens.
Kulturministeriet finder det hertil vigtigt at bemærke, at kompensationsniveauet
på 93 mio. kr., som de foreslåede vederlag på de af ordningen foreslåede omfattede
lagringsmedier er fastsat med udgangspunkt i, ikke er et garanteret årligt
kompensationsniveau til rettighedshaverne. Kompensationen afhænger
udelukkende af salgstallene for de af ordningen foreslåede omfattede
lagringsmedier, og den årlige kompensation til rettighedshaverne vil således kunne
variere fra år til år og være både over eller under 93 mio. kr.
Den samlede kompensation til rettighedshaverne for 2022 afhænger således
udelukkende af salget af de af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier i
2022.
I den foreslåede vederlagsfastsættelse er der så vidt muligt taget hensyn til
lagringsmediernes skønnede gennemsnitspris, således at vederlagene ikke er
uforholdsmæssigt høje i forhold til mediernes skønnede gennemsnitspris. Følgende
salgstal er anvendt:
Medie
Usb-stik
Hukommelseskort
Smartphone
Bærbar computer
Stationær computer
Tablet
Ekstern harddisk
Netværksharddisk
Intern harddisk
Salgstal
2018
437.348
318.120
1.325.295
302.424
49.095
275.005
130.385
5.922
38.430
Salgstal
2019
437.671
287.730
1.258.952
298.070
43.768
266.660
116.323
5.294
46.793
Salgstal
2020
327.344
254.702
1.311.730
347.222
52.433
276.975
118.466
6.259
74.858
Gennemsnit
400.788
286.851
1.298.659
315.905
48.432
272.880
121.725
5.825
53.360
Kulturministeriet noterer sig Copydan KulturPlus’ bemærkninger om, at den
foreslåede vederlagsfastsættelse på 31 kr. for tablets, der er forskellig fra den
foreslåede vederlagsfastsættelse på smartphones og bærbare computere (og
stationære computere) på 47,50 kr., efter Copydan KulturPlus’ opfattelse vil kunne
medføre en række udfordringer i praksis, da tablets ”i
udtalt omfang konvergerer
Side 13
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
med hhv. ”smartphones” og ”bærbare computere”, således at små ”tablets” i praksis
kan være umulige at differentiere fra ”smartphones”, og større ”tablets” kan være
umulige at differentiere fra ”bærbare computere”.”
For at imødegå eventulle udfordringer ved disse potentielt konvergerende
lagringsmedier (smartphones, tablets og bærbare computere) har
Kulturministeriet valgt at ensarte de foreslåede vederlag på disse lagringsmedier,
der således – sammen med stationære computere – foreslås vederlagspålagt med
45,00 kr.
For så vidt angår den foreslåede vederlagspålæggelse af usb-stik,
hukommelseskort, eksterne harddiske, interne harddiske og netværksharddiske
samt kategoriseringen heraf, noterer Kulturministeriet sig Copydan KulturPlus’
bemærkninger om, at det efter Copydan KulturPlus’ opfattelse vil være
uhensigtsmæssigt med en generel differentiering mellem henholdsvis harddiske,
usb-stik og hukommelseskort, bl.a. pga. lagringsmediernes begyndende
konvergens.
Det er Kulturministeriets umiddelbare opfattelse, at de fleste usb-stik og
hukommelseskort, der sælges til privatpersoner, typisk har en forholdsvis lav
lagringskapacitet og pris, mens de fleste harddiske, der sælges til privatpersoner,
typisk har en forholdsvis høj lagringskapacitet og en højere pris.
De usb-stik, der sælges med en høj lagringskapacitet (svarende til de umiddelbart
mest solgte harddiskes lagringskapacitet), synes umiddelbart at være væsentligt
dyrere end de kapacitetsmæssigt tilsvarende eksterne harddiske og dermed ikke
umiddelbart i konkurrence eller substituerbare med disse.
Der kan være forskellige grunde til, at det ene lagringsmedie vælges frem for det
andet, herunder bl.a. anvendelsesformål, pris, mediets læse- og skrivehastighed
m.v., og teknologien synes ikke at være nået et stadie, hvor eksempelvis usb-stik
kan konkurrere med eksempelvis eksterne harddiske på kapacitet, pris, læse- og
skrivehastighed m.v.
Standardsatsen for de nævnte lagringsmedier synes således at variere, men det er
muligt at erhverve f.eks. usb-stik og hukommelseskort med stor lagringskapacitet,
der fuldt ud kan måle sig med den lagringskapacitet, som f.eks. en ekstern
harddisk har. Kulturministeriet har derfor valgt at samle henholdsvis usb-stik,
hukommelseskort, eksterne harddiske, interne harddiske, netværksharddiske o.l.
under samlebetegnelsen ”harddisk” i den foreslåede bestemmelse i
ophavsretslovens § 40, stk. 1, der opdeles i to kategorier på henholdsvis under (til
og med)128 gb og over 128 gb, med en foreslået vederlagspålæggelse på
henholdsvis 4,00 kr. og 16,00 kr.
Den differentierede vederlagsfastsættelse for harddiske henholdsvis under (til og
med) og over 128 gb er valgt for at tage højde for, at usb-stik og hukommelseskort
findes og formentlig i mange tilfælde sælges med en lav kapacitet og til en lav
salgspris, hvor et vederlag på 16 kr. vil være uforholdsmæssigt højt, men at disse
Side 14
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0015.png
lagringsmedier også findes med en kapacitet og salgspris, der er sammenlignelig
med f.eks. eksterne harddiskes.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 1,
nr. 1 og 2, skal der ved en harddisk forstås et ikke-multifunktionelt og ikke-
indbygget lagringsmedie, hvis primære funktion er lagring af filer, herunder usb-
stik, hukommelseskort, ekstern harddisk, intern harddisk (harddisk til indbygning
i eksempelvis en stationær computer), netværksharddisk (ekstern harddisk med
mulighed for netværkstilslutning) o.l.
Det er Kulturministeriets opfattelse, at en sådan betegnelse er foreneligt med
ønsket om at opliste de af ordningen omfattede lagringsmedier i lovteksten.
Kulturministeriet bemærker for en god ordens skyld, at den foreslåede
differentierede vederlagsfastsættelse for harddiske betyder, at
vederlagsfastsættelsen ikke er foretaget på baggrund af de eksakte salgstal, bl.a.
fordi Kulturministeriet ikke er i besiddelse af tilstrækkeligt differentierede salgstal
for disse lagringsmedier.
Det er dog Kulturministeriets umiddelbare vurdering, at den differentierede
vederlagsfastsættelse i praksis kun vil få betydning for et begrænset antal
lagringsmedier.
Kulturministeriet bemærker endvidere, at den valgte kapacitetsdifferentiering
udelukkende er udtryk for et umiddelbart skøn over lagringsmediernes mulige
konvergensgrænse, og den er således ikke udtryk for, at et lagringsmedies øgede
lagringskapacitet medfører en øget kompensationsberettigende privatkopiering.
Kompensationsniveauet
Danske skønlitterære Forfattere og Dansk Journalistforbund anfører, at det
foreslåede niveau i ordningen er lavere end niveauet i Sverige, som der normalt
sammenlignes med.
Danske scenografer og Dansk Musiker Forbund anfører, at ordningen i lovforslaget
ligger lavere end i andre lande i EU.
Danske Dramatikere anfører, at den foreslåede ordning, på trods af udvidelsen,
fortsat vil medføre, at danske rettighedshavere er blandt dem i Europa, der får den
mindste kompensation for privatkopiering, selv uden hensyntagen til forskelle i
prisniveauer og lønninger.
Dansk Kapelmesterforening finder det beklageligt, at kompensationsniveauet i
lovudkastet ligger under niveauet i forhold til EU.
Copydan KulturPlus bemærker, at ordningen efter revisionen vil være blandt de
laveste i EU.
Side 15
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0016.png
Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark anfører, at provenumålet
på 93 mio. kr. anviser en ordning, som vil ligge i den helt lave ende sammenlignet
med andre europæiske lande, og som ikke vil kompensere rettighedshaverne i
tilstrækkelig grad for konsekvenserne af den lovlige privatkopiering.
Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) bemærker, at ordningen efter
foreningens opfattelse ikke med de foreslåede ændringer vil kunne måle sig med
tilsvarende ordninger i vores nabolande, og at ordningen dermed i mindre grad
sikrer rettighedshaverne et provenu ved privatkopiering.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics
anbefaler, at det politisk fastsatte kompensationsniveau justeres, så det er mere
præcist i forhold til det dokumenterede tab, som rettighedshaverne lider, da en
eventuel overkompensation betyder, at forbrugerne skal betale overpris for
produkter, der er helt essentielle for, at deres hverdag fungerer og samtidig skaber
en ordning i strid med EU-lovgivningen.
Det anbefales videre, at det i henhold til EU-retten tydeligt skrives i lovforslaget,
at det samlede kompensationsniveau skal baseres på den skade, som forvoldes
rettighedshaverne, og at dette kompensationsniveau løbende skal justeres på
baggrund af forbrugeradfærden.
Det anbefales derudover, at lovforslaget tydeligt beskriver niveauet for, hvornår
den lovlige privatkopiering i en given produktkategori er så lav, at der ikke
længere bør opkræves afgift. Derudover anbefales det, at man i henhold til EU-
retten tydeligt fastsætter en grænse for, hvornår kopieringsadfærden generelt er så
lav, at ordningen bør stoppes.
Kulturministeriets kommentarer
Det fremgår af
Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning
af 10. februar
2021, som lovforslaget har til formål at udmønte, at aftaleparterne er enige om, at
taksterne for de af ordningen omfattede lagringsmedier fastsættes således, at de
ville give et provenu på 93 mio. kr. baseret på et gennemsnit af salgstallene for
lagringsmedierne i 2018, 2019 og 2020. Det løbende provenu opstår ved, at de
fastsatte takster pålægges det løbende salg i det pågældende år (første gang i
2022).
Kulturministeriet bemærker, som også anført ovenfor, at kompensationsniveauet
på 93 mio. kr., som de foreslåede vederlag på de af ordningen foreslåede omfattede
lagringsmedier fastsættes med udgangspunkt i, ikke er et garanteret årligt
kompensationsniveau til rettighedshaverne.
Kompensationen til rettighedshaverne afhænger, ligesom tilfældet er med
blankmedievederlaget efter den nuværende ordning, udelukkende af salget af de af
ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier, og kompensationen til
rettighedshaverne vil således kunne variere fra år til år og være både over eller
under 93 mio. kr.
Side 16
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0017.png
Det følger af EU-retten, at EU’s medlemsstater har en bred skønsmargin i forhold
til at fastsætte de forskellige elementer i medlemsstaternes
kompensationsordninger for privatkopiering, og det påhviler således
medlemsstaterne at afgøre hvilke personer, der skal betale den rimelige
kompensation, hvilken form den skal have, hvilke nærmere bestemmelser, der skal
gælde for den og hvilket omfang, den skal have.
Det kan konstateres, at medlemsstaternes kompensationsordninger er meget
forskellige, herunder i forhold til omfattede lagringsmedier, vederlagene herpå og
selve ordningernes indretning.
Der kan være flere grunde til disse forskelle, bl.a. forskelle i medlemsstaternes
teknologiske udvikling og markedet for lagringsmedier, forskellige
privatkopieringsregler og forskellig privatkopieringsadfærd. Der findes således
ikke én rigtig vederlagsordning eller ét rigtigt vederlagsniveau.
I forhold til anbefalingen om at definere minimal skade i loven er det efter
Kulturministeriets opfattelse ikke muligt at opsætte faste kriterier for, hvornår
kompensationsberettigende privatkopiering på de af ordningen foreslåede
omfattede lagringsmedier er så begrænset, at lagringsmedierne bør undtages
ordningen, eller hvornår kompensationsberettigende privatkopiering generelt er så
begrænset, at vederlagsordningen bør afskaffes.
Ordningens navn
Dansk Skuespillerforbund opfordrer Kulturministeriet til at overveje et andet navn
til ordningen.
Danske Dramatikere anfører, at det manglende blik for den teknologiske udvikling
illustreres af, at Kulturministeriet fortsat benævner kompensationsordningen
”blankmedieordningen” frem for at bruge et mere tidssvarende navn og bemærker i
forlængelse heraf, at den opdaterede ordning primært er et vederlag på
kopieringsudstyr, ikke på blanke medier.
Copydan KulturPlus opfordrer Kulturministeriet til at opdatere betegnelsen,
således at ordningen beskrives som det, den er, f.eks. ”ordningen til kompensation
for privatkopiering”, fremfor at den fortsat betegnes ”blankmedie” der har en
forældet karakter.
Kulturministeriets kommentarer
Lovforslaget har til formål at revidere reglerne om vederlag for
eksemplarfremstilling til privat brug i ophavsretslovens §§ 39 – 46 a.
Tilføjelsen af ”Revision af blankmedieordningen” som lovforslagets undertitel er for
at synliggøre, at lovforslaget har til formål at revidere vederlagsordningen for
eksemplarfremstilling til privat brug, der - i hvert fald indtil nu – i daglig tale har
været benævnt blankmedieordningen.
Kulturministeriet finder ikke anledning til at ændre lovforslagets titel.
Side 17
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0018.png
Arbejdsgiverbetalt udstyr/opkrævning af vederlaget
Danske Dramatikere bemærker, at aftalen om en revision af ordningen i februar
2021 lagde op til en ordning, der ligesom den hidtidige sikrede kompensation for
privat kopiering på det omfattede udstyr, uanset om dette var privat indkøbt eller
f.eks. udleveret som et personalegode og konstaterer, at lovudkastet ikke har
samme neutralitet, jf. udeladelse af arbejdsgiverbetalt udstyr. Danske
Dramatikere konstaterer, at der med forslaget laves ændringer i forhold til,
hvordan vederlaget vil blive opkrævet, blandt andet i forhold til fradrag fra medier,
der skal bruges til andet end privatkopiering og i forhold til udenlandske
virksomheder, der sælger udstyr i Danmark og opfordrer Kulturministeriet til at
uddybe, hvordan det sikres, at der for så vidt angår dette ikke i praksis vil ske en
omgåelse, og at opkrævningen ikke vil blive mindre effektiv end i den nuværende
ordning.
Dansk Artist Forbund anfører, at det af tillægget til den politiske aftale af 7.
september 2021 fremgår, at ordningen giver fradragsmulighed for lagringsmedier,
der anskaffes af en erhvervsdrivende, også selvom den erhvervsdrivende f.eks.
udleverer lagringsmedier til en medarbejder til privat brug og Dansk Artist
Forbund finder dette betænkeligt, da fradragsmuligheden medfører en
forskelsbehandling samt bevirker, at der ikke sker kompensation til
rettighedshaverne for den indtrådte skade.
IFPI anfører, at det af tillægget til den politiske aftale af 7. september 2021
fremgår, at ordningen giver fradragsmulighed for lagringsmedier, der anskaffes af
en erhvervsdrivende, også selvom den erhvervsdrivende f.eks. udleverer
lagringsmedier til en medarbejder til privat brug, og IFPI finder det vanskeligt at
forstå begrundelsen for denne fradragsmulighed.
Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og Danske
Populærautorer (DPA) anfører, at det fremgår af lovudkastet, at ordningen
fremadrettet vil give mulighed for fradrag af alt udstyr, der anskaffes af en
erhvervsbruger, uanset om dette f.eks. stilles til rådighed for en medarbejder til
privat brug, og at dette næppe vil være i overensstemmelse med den EU-retlige
ramme for indretningen af en kompensationsordning.
Copydan KulturPlus anfører, at den hidtidige blankmedieordning har for det
omfattede udstyr været gældende, såfremt udstyr udleveres til privat brug, uanset
om dette betales af privatpersonen selv eller udleveres, f.eks. som et personalegode
af dennes arbejdsgiver. Copydan KulturPlus konstaterer i tillægget til den
politiske aftale af 7. september 2021, at det af hensyn til de erhvervsdrivende ikke
fremadrettet foreslås at ligebehandle udstyr, der udleveres til privat brug i
ansættelsesforhold, hvilket Copydan KulturPlus finder svært foreneligt med EU-
retten.
Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark påpeger, at eksklusionen
af arbejdsgiverbetalt udstyr, der kan anvendes privat, forekommer ubegrundet, og
at dette element ikke vil overholde EU-rettens krav til at sikre kompensation.
Side 18
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0019.png
Samrådet for Ophavsret anfører, at det fremgår af lovudkastet, at ordningen
fremadrettet vil give mulighed for fradrag af alt udstyr, der anskaffes af en
erhvervsbruger, uanset om dette f.eks. stilles til rådighed for en medarbejder til
privat brug, og at dette næppe vil være i overensstemmelse med den EU-retlige
ramme for indretningen af en kompensationsordning.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics
anbefaler, at man ikke alene udskyder, men helt fjerner kravet om, at
arbejdsgiverbetalt udstyr skal indgå i ordningen, da det vil mindske de
erhvervsøkonomiske konsekvenser ved ordningen betydeligt for de 300.000 danske
virksomheder, som vil skulle indføre komplicerede systemer. Samtidig vurderes
det, at arbejdsgiverbetalt udstyr udgør en begrænset andel, hvorfor dette vil være
en unødig komplicering af en i forvejen kompleks afgiftsmodel, og at man i stedet
alene bør afgiftspålægge enheder, der er solgt direkte til privat brug.
Kulturministeriets kommentarer
Det fremgår af tillæg af 7. september 2021 til
Aftale om en ny, moderniseret
blankmedieordning
af 10. februar 2021, som lovforslaget har til formål at udmønte,
at aftaleparterne er enige om, at inddragelsen af arbejdsgiverbetalt udstyr i
ordningen udskydes, og at der foretages en undersøgelse af mulighederne herfor i
2022, således at resultatet af undersøgelsen kan danne baggrund for et lovforslag
om inddragelse af arbejdsgiverbetalt udstyr i ordningen, der kan fremsættes i
efteråret 2022 mhp. ikrafttrædelse den 1. januar 2023.
Udbredelsen af arbejdsgiverbetalt udstyr (de af ordningen foreslåede omfattede
lagringsmedier, der som led i ansættelsesforhold stilles helt eller delvist til
rådighed til privat brug for medarbejdere), privatkopieringsadfærden på sådanne
lagringsmedier samt muligheden for at inddrage lagringsmedierne i
vederlagsordningen på en administrativ håndtérbar måde vil således blive
undersøgt i 2022.
Cloud-tjenester
Dansk Artist Forbund, Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og
Danske Populærautorer (DPA) opfordrer Kulturministeriet til at forklare, hvordan
der er taget højde for en sandsynlig udvikling, hvor kopiering på fysiske harddiske
hos forbrugeren erstattes af plads på serverharddiske (cloud), da dette vil
indebære, at de vederlag, der har været betalt for fysiske harddiske, forsvinder,
uden at den øgede kopiering på harddiske i ”clouden” medfører noget øget vederlag.
Copydan KulturPlus opfordrer Kulturministeriet til at præcisere brugen af ”cloud”,
f.eks. såfremt det sigter på en privatpersons personlige adgang til lagringsplads på
en server, hvor der ikke er tilknyttet andre tjenester end muligheden for lagring,
der foretages af en privatperson på eget initiativ af slutbrugerens egne
eksemplarer. Copydan KulturPlus beder samtidig Kulturministeriet om at
redegøre for, hvordan der er taget højde for den forudsigelige udvikling, hvor
kopiering flytter sig fra harddiske hos brugeren til harddiske i skyen (”cloud”), da
Side 19
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0020.png
dette vil indebære, at vederlagsprovenuet fra harddiske forsvinder, uden at den
øgede cloud-kopiering medfører en ændring i vederlaget, der kan opveje dette fald.
Producentforeningen og Producent Rettigheder Danmark anfører, at vederlaget
over tid vil falde, når der som følge af den stigning, der sker i form af lagring i en
personlig ”cloud”, vil blive solgt f.eks. eksterne harddiske i mindre omfang.
Samtidig bemærkes det, at lovudkastet ikke tager højde for ”cloud”-kopiering via
udstyr, der ikke omfattes af ordningen.
Dansk Musiker Forbund finder det utilfredsstillende, at privat cloud-kopiering
ikke dækkes af ordningen på en udtrykkelig og adækvat måde og anfører, at det
ikke synes at falde i tråd med regeringens ønske om en strammere regulering af
tech-giganterne og om at få disse til at bidrage til dansk kultur.
Samrådet for Ophavsret anfører, at privatkopiering via cloud-tjenester burde være
omfattet af ordningen og opfordrer Kulturministeriet til at forklare, hvordan der er
taget højde for en sandsynlig udvikling, hvor kopiering på fysiske harddiske hos
forbrugeren erstattes af kopiering på serverharddiske (cloud), da dette vil
indebære, at de vederlag, der har været betalt for fysiske harddiske, forsvinder,
uden at den øgede kopiering på harddiske i ”clouden” medfører et øget vederlag
efter ordningen.
Kulturministeriets kommentarer
Det følger af lovforslaget, at de foreslåede vederlag for de af ordningen foreslåede
omfattede lagringsmedier er fastsat sådan, at de rummer enhver lovlig og
kompensationsberettigende privatkopiering af lyd og billeder (audiovisuelle
medier), som lagringsmedierne giver mulighed for, og at dette eksempelvis også
inkluderer den eventuelle lagring, som via et af de foreslåede omfattede
lagringsmedier måtte finde sted på en cloud-tjeneste i et omfang, hvor skaden for
rettighedshaverne derved ikke er minimal.
Muligheden for eventuel kompensationsberettigende cloud-lagring er således
indregnet i vederlagsfastsættelsen på de herfor relevante lagringsmedier, og cloud-
tjenester foreslås ikke særskilt vederlagspålagt.
Der findes Kulturministeriet bekendt ikke en universelt accepteret juridisk
definition af en cloud-tjeneste eller ”cloud computing”. Begrebet ”cloud-computing”
er bl.a. forsøgt defineret i generaladvokat M. Szpunars forslag til afgørelse i EU-
Domstolens sag C-265/16 – VCAST og i generaladvokat G. Hogans forslag til
afgørelse i EU-Domstolens sag C-433/20 – Austro-Mechana, hvor der bl.a. henvises
til det amerikanske National Institute of Standards and Technology (NIST) under
U.S. Department of Commerce, som har udgivet en publikation med deres
definition på ”cloud computing”.
En cloud-tjeneste kan eksempelvis fungere som et digitalt opbevaringsrum til
digitalt indhold i stil med de opbevaringsrum, der kendes fra den fysiske verden.
Der er således tale om en virtuel lagringsplads i ”skyen”, hvor brugerne kan
Side 20
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
gemme indhold, herunder private dokumenter, billeder, videoer og
musikoptagelser m.v. og kompensationsberettigende privatkopier af eksempelvis
musik og film. I praksis er denne ”sky” en server, altså et fysisk lagringsmedium.
Serveren kan være placeret i det land, hvor cloud-tjenesten har forretningsmæssigt
hjemsted, i brugerens hjemland eller i et tredjeland.
Det er Kulturministeriets opfattelse, at den kopiering en fysisk person foretager,
når denne lovligt kopierer ophavsretligt beskyttet indhold til en sådan cloud-
tjeneste (i praksis dennes server), kan betegnes som kompensationsberettigende
privatkopiering uagtet, at det kopierede indhold lagres på et medium, som den
fysiske person ikke har ejendomsret over.
Det er dog samtidig Kulturministeriets opfattelse, at udbyderen af en sådan cloud-
tjeneste ikke bør pålægges at betale privatkopieringskompensation (vederlag for
eksemplarfremstilling til privat brug) for den skade, rettighedshaverne måtte lide
som følge af den lovlige privatkopiering, der måtte blive foretages på cloud-
tjenesten.
Det er Kulturministeriets opfattelse, at EU-medlemsstaternes resultatforpligtelse
til at sikre en effektiv opkrævning af privatkopieringskompensationen ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes ved at pålægge cloud-tjenester, der udlejer
lagringsplads på deres servere, et krav om betaling af kompensationen. Det
bemærkes hertil, at der vil være væsentlige praktiske og opkrævningsmæssige
vanskeligheder ved en ordning, der afgiftspålægger cloud-tjenester, der hverken
sælger eller udlejer fysiske lagringsmedier, men i stedet udlejer digital
lagringsplads på tjenestens servere, hvis placering i øvrigt er den fysiske person
(og lovgiver) ukendt.
Resultatforpligtelsen kan efter Kulturministeriets opfattelse kun - eller i hvert fald
mest oplagt - opfyldes ved at indregne den rimelige kompensation i vederlaget på
de lagringsmedier, der er egnet og anvendes til kompensationsberettigende cloud-
lagring, hvilket efter ministeriets opfattelse typisk vil være lagringsmedier med en
vis integreret hukommelse og internetadgang, primært mobiltelefoner, computere
og tablets.
En sådan indregning bør dog bl.a. tage i betragtning i hvor stort omfang, der
foretages kompensationsberettigende privatkopiering på cloud-tjenester fra de
forskellige lagringsmedier, herunder om denne eventuelle kopiering udgør en ikke-
minimal skade for rettighedshaverne. Risikoen for dobbeltkompensation af
rettighedshaverne skal ligeledes tages i betragtning.
Det er Kulturministeriets opfattelse, at ovennævnte fremgangsmåde er i
overensstemmelse med EU-medlemsstaternes vide skønsmargin i forhold til
afgørelsen af hvilken form og omfang, kompensationen for privatkopiering skal
have.
Det bemærkes, at det af Seismonauts rapport om markedet for lagringsmedier og
Side 21
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0022.png
privatkopiering i Danmark fra november 2020 fremgår, at anvendelsen af cloud-
tjenester til lagring af ophavsretligt beskyttet materiale er relativt begrænset - 34
% af de adspurgte havde en cloud-tjeneste til rådighed, men kun 4 % af disse havde
anvendt tjenesten til at lagre ophavsretligt beskyttet materiale på inden for de
seneste 6 måneder.
Udviklingen i brugen af cloud-baserede tjenester til kompensationsberettigende
privatkopiering, herunder f.eks. udviklingen i brugen af lagringsmedier, der ikke
er omfattet af vederlagsordningen for eksemplarfremstilling til privat brug, men
som kan anvendes til kompensationsberettigende privatkopiering på cloud-
tjenester, vil være et fokuspunkt i forbindelse med de foreslåede løbende
evalueringer af vederlagsordningen.
Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at den danske regering har afgivet
skriftligt indlæg for EU-Domstolen i den verserende sag C-433/20 – Austro-
Mechana med tilsvarende synspunkter som de ovenfor angivne.
Refabrikeret/”refurbished” udstyr
Dansk Artist Forbund og IFPI anfører, at der er et stigende marked for salg af
”refurbished” udstyr, hvori der både indgår komponenter fra brugt udstyr, og
forbrugernes anskaffelse af sådanne enheder ikke ændrer på deres brug af
udstyret eller mængden af kopiering, herunder til privatkopieringens forbundne
skade, hvorfor det bør fremgå af lovbemærkningerne, at ordningen også vil omfatte
erhvervsmæssigt salg af ”refurbished” udstyr.
Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og Danske
Populærautorer (DPA) anfører, at der er et stigende marked for erhvervsmæssigt
salg til forbrugere af delvist brugte (”refurbished”) enheder, og eftersom
forbrugerens privatkopieringsmønster må formodes at være det samme, uanset om
udstyret er fabriksnyt eller ”refurbished”, bør det fremgå af lovbemærkningerne, at
der også vil skulle betales vederlag af sådanne enheder, når de sælges
erhvervsmæssigt til private.
Copydan KulturPlus anfører, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at pligten
til at betale vederlag omfatter alle produkter, der erhvervsmæssigt sælges som nye
til forbrugere, uanset om der i disse tilfælde indgår ”brugte reservedele”.
Samrådet for Ophavsret anfører, at det bør fremgå af lovbemærkningerne, at der
også vil skulle betales vederlag for delvist brugte (”refurbished”) enheder, når de
sælges professionelt til private.
Kulturministeriets kommentarer
Lovforslaget viderefører grundlæggende den nuværende indretning af
vederlagsordningen, hvorefter den, der erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører
de af ordningen omfattede lagringsmedier, jf. ophavsretslovens § 39, stk. 1, skal
betale vederlag til ophavsmændene til de i ophavsretslovens § 39, stk. 2, nævnte
værker (den såkaldte importør-model).
Side 22
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0023.png
Vederlagspligten efter ophavsretslovens § 39, stk. 1, kan ikke udstrækkes til at
omfatte virksomheder m.v., der ikke erhvervsmæssigt fremstiller eller indfører
lagringsmedier, og som sælger de af ordningen foreslåede omfattede
lagringsmedier, der er blevet refabrikeret, til privatpersoner.
Eksempelvis vil en virksomhed, der erhverver de af ordningen forslåede omfattede
lagringsmedier fra privatpersoner i Danmark, og som istandsætter
lagringsmedierne og herefter videresælger dem til andre privatpersoner i
Danmark, ikke skulle betale vederlag efter ophavsretslovens § 39, stk. 1.
En sådan pligt for virksomheder, der sælger refabrikerede lagringsmedier, til at
skulle indberette og betale vederlag til ophavsmændene til de i ophavsretslovens §
39, stk. 2, nævnte værker, vil for det første medføre, at der indføres en
forhandlermodel, hvor betalingspligten forskubbes fra producenten/importøren til
forhandleren, hvilket vil være et brud med den nuværende importør-model, hvilket
ikke er tilsigtet med lovforslaget.
En vederlagspålæggelse af sådanne refabrikerede lagringsmedier ved deres anden
introduktion på markedet vil efter Kulturministeriets opfattelse for det andet
kunne føre til en dobbeltkompensationen af rettighedshaverne.
Det bemærkes hertil, at dét, at et lagringsmedie, eksempelvis en smartphone,
hvortil der én gang er betalt afgift ved lagringsmediets introduktion på markedet,
f.eks. udstyres med en ny skærm og derefter sælges på det samme marked igen,
ikke kan føre til, at telefonen skal vederlagspålægges på ny. Telefonen duplikeres
ikke ved istandsættelsen med en øget kompensationsberettigende
privatkopieringsmulighed til følge, og den integrerede lagringskapacitet i
telefonen, som der er betalt vederlag for ved telefonens første introduktion på
markedet, er den samme og ændrer således ikke karakter, blot fordi telefonen
udstyres med eksempelvis en ny skærm.
Kulturministeriet bemærker i tillæg til det ovenfor anførte desuden, at indførelsen
af en sådan forhandlermodel for refabrikeret udstyr umiddelbart vil kunne medføre
administrative omkostninger for forhandlerne, der ikke umiddelbart synes at stå
mål med det eventuelle vederlag, dette eventuelt ville indbringe.
Kulturministeriet finder ikke anledning til at præcisere lovbemærkningerne, men
ministeriet bemærker, at udbredelsen m.v. af refabrikerede/”refurbished”
lagringsmedier vil kunne belyses i forbindelse med den foreslåede løbende
evaluering af vederlagsordningen.
Evaluering af ordningen
Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og Danske
Populærautorer (DPA) samt Samrådet for Ophavsret anfører, at det er
betænkeligt, at der med forslaget er lagt op til, at en evaluering af ordningen skal
finansieres af ordningens provenu, særligt i lyset af at der er overhængende risiko
Side 23
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0024.png
for, at en ordning, der ikke tager højde for væksten i udbredelsen af Smartwatches
og cloud-tjenester, bliver forældet, før den er indført, og at rettighedshaverne
derved sættes i det dilemma, at der skal anvendes en del af vederlaget på at
dokumentere den udvikling, man allerede kendte ved den nye ordnings indførelse.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics
anbefaler, at niveauet i kompensationen automatisk følger det aktuelle niveau for
privatkopiering, hvilket kan gøres ved at justere niveauet af kompensationen på
baggrund af en undersøgelse, hvis metodik er baseret på den metodik anvendt i
rapporterne udarbejdet af Seismonaut, hvor der fokuseres på udviklingen i
kopieringsadfærden det seneste halve år i forhold til tidligere undersøgelser.
Kulturministeriets kommentarer
Det fremgår af
Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning
af 10. februar
2021, som lovforslaget har til formål at udmønte, at aftaleparterne er enige om, at
ordningen evalueres første gang i 2023 baseret på salgstallene i 2022 og herefter
hvert 3. år. Evalueringen skal belyse udviklingen i danskernes
privatkopieringsadfærd og markedet for lagringsmedier. Omkostningerne til den
løbende evaluering af ordningen skal afholdes af ordningens provenu.
Af den foreslåede bestemmelse i ophavsretslovens § 46 a fremgår det således, at
kulturministeren i 2023 og efterfølgende hvert 3. år skal foretage en evaluering af
ophavsretslovens §§ 39-46 med henblik på at vurdere behovet for en ændring af
bestemmelserne, og at udgiften til evalueringerne dækkes af ordningens vederlag
og afholdes af fællesorganisationen.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at den løbende evaluering har
til formål at sikre, at ordningen afspejler danskernes privatkopieringsadfærd, den
teknologiske udvikling og det aktuelle marked for lagringsmedier, og at
rettighedshaverne således hverken under- eller overkompenseres. Den løbende
evaluering vil også kunne belyse et eventuelt behov for ændring af den
administrative indretning af ordningen.
Den løbende evaluering vil således bidrage til at sikre ordningens bedst mulige
indretning, og en løbende evaluering må efter Kulturministeriets opfattelse være i
alle af de af ordningen berørte parters interesse, herunder også de
vederlagsberettigede rettighedshavere.
Dokumentationskrav for producenters/importørers fradragsmulighed
Koda, Koda Dramatik, Nordisk Copyright Bureau (NCB) og Danske
Populærautorer (DPA) samt Samrådet for Ophavsret bemærker, at ordningen
ændres således, at fritagelse fra vederlagsbetaling over for den opkrævende
forvaltningsorganisation vil kunne ske via erklæring, der udveksles mellem to
erhvervsdrivende, og det anføres i forlængelse heraf, at det ikke fremgår klart,
hvordan lovgivningen vil sikre, at krav om vederlag kan gennemføres i tilfælde,
hvor en erklæring viser sig ikke at være retvisende. Det foreslås derfor, at det
Side 24
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0025.png
gøres klart, at vederlagskrav vil kunne rettes mod den virksomhed, der søger
fradrag, i tilfælde af en ikke-korrekt dokumentation.
Copydan KulturPlus anerkender, at der er behov for tilpasning af muligheden for
forlods at fritages for vederlag på baggrund af EU-Domstolens praksis, men efter
Copydan KulturPlus’ opfattelse burde dette ske ved at fjerne muligheden for
forlods at fritage udstyr. Det anføres, at det bør fremgå, at den sælgende
virksomhed, der opnår fradrag for betaling af vederlag, vil være ansvarlig for
rigtigheden af dokumentationen for den modtagende virksomhed, og at det bør
overvejes at tilføje ”levering af urigtige oplysninger om anvendelsen af
lagringsmedier” til lovens § 76, stk. 1, nr. 5, således at dette i tilfælde af
forsætlighed eller grov uagtsomhed vil kunne strafbelægges.
Kulturministeriets kommentarer
Kulturministeriet bemærker indledningsvist, at ministeriet har valgt at undlade
omtalen af den påtænkte ændring af dokumentationskravene i relation til en
anmeldt virksomheds fradragsmulighed i lovforslagets specielle bemærkninger, da
reglerne herom fastsættes i bekendtgørelse om vederlagsordningen for uindspillede
bånd m.v. i henhold til ophavsretsloven, der revideres i forbindelse med
lovforslaget. Kulturministeriet finder dog alligevel anledning til at bemærke
følgende i relation til de indkomne høringssvar herom.
Det vil efter Kulturministeriets opfattelse være disproportionalt at indføre regler
om, at en anmeldt virksomhed skal være ansvarlig for rigtigheden af en
modtagende virksomheds erklæring om lagringsmediernes erhvervelsesformål,
herunder at krav om betaling af vederlag vil kunne rettes mod en anmeldt
virksomhed i tilfælde af, at en modtagende virksomhed anvender lagringsmedierne
til andre formål end de til den anmeldte virksomhed angivne.
Kulturministeriet finder således heller ikke anledning til at indføre en
strafbestemmelse i ophavsretsloven for levering af urigtige oplysninger om
anvendelsen af lagringsmedier.
Kulturministeriet bemærker hertil, at der ikke synes at være større risiko for, at
en virksomhed m.v., der erhverver lagringsmedier fra en anmeldt virksomhed uden
vederlag, efterfølgende anvender lagringsmedierne til andre formål end de angivne
(eksempelvis ikke-erhvervsmæssige formål), blot fordi lagringsmedierne er
erhvervet uden vederlag ved underskrivelse af en tro- og loveerklæring frem for
angivelse af et af fællesorganisationen udstedt godkendelsesnummer.
Det er Kulturministeriets opfattelse, at den eksisterende mulighed for en
virksomhed m.v. – den til hvem den vederlagspligtige fremstiller/indfører af
lagringsmedier sælger medierne til – for at blive godkendt af fællesorganisationen
til at kunne erhverve lagringsmedier uden vederlag fortsat vil være den foretrukne
løsning for de erhvervsdrivende m.v., selvom godkendelseskravet i bekendtgørelse
om vederlagsordningen for uindspillede bånd m.v. i henhold til ophavsretsloven
måtte blive ændret, da denne godkendelsesmulighed skønnes mindst administrativ
byrdefuld for de berørte parter.
Side 25
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0026.png
Kulturministeriet finder i øvrigt ikke på nuværende tidspunkt anledning til at
ændre muligheden for forlods at fradrage lagringsmedier i det vederlagspligtige
antal opgjort efter ophavsretslovens § 42, stk. 2, jf. ophavsretslovens § 43, stk. 1.
Opkrævning fra udenlandske virksomheder
Copydan KulturPlus anfører, at salg af de af ordningen foreslåede omfattede
lagringsmedier fra udenlandske netbutikker til privatpersoner i Danmark efter
Copydan KulturPlus’ opfattelse er begrænset, men at der mangler angivelser i
lovudkastet i forhold til, hvordan forpligtelserne for udenlandske virksomheder i
praksis vil kunne håndhæves, såfremt disse ikke indbetaler vederlag.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics
ønsker svar på, hvorledes Kulturministeriet forventer, at udenlandske forhandlere
og webshops skal foretage indmelding af afgifter, og hvorledes dette vil kunne
kontrolleres af ministeriet.
Kulturministeriets kommentarer
Der indføres med den foreslåede bestemmelse i ophavsretslovens § 39 a bl.a. en
hjemmel til for fællesorganisationen (Copydan KulturPlus) at opkræve vederlag for
de af ordningen foreslåede omfattede lagringsmedier, der sælges af udenlandske
virksomheder til privatpersoner i Danmark via distancesalg (typisk i form af
nethandel). Der er med den foreslåede bestemmelse ikke lagt op til en regulering
af, hvordan fællesorganisationen skal udøve opkrævningen.
Opkrævningen af vederlaget fra en udenlandsk virksomhed vil eksempelvis kunne
bero sig på en aftale mellem Copydan KulturPlus og den udenlandske virksomhed.
Kulturministeriet bemærker i den forbindelse, at den hollandske pendant til
Copydan KulturPlus – Thuiskopie – efter Kulturministeriets oplysninger har
indgået aftale med bl.a. Amazon om indberetning og betaling af vederlag, når
Amazon selv – men ikke Amazons uafhængige netbutikker – sælger
lagringsmedier til privatpersoner i Holland.
Kulturministeriet bemærker, at det efter ministeriets oplysninger ikke er alle EU-
medlemsstater, som har indført regler om privatkopiering og
privatkopieringskompensation, der også har indført regler om udenlandske
virksomheders salg af lagringsmedier til privatpersoner i indlandet - eksempelvis
er der efter det oplyste ikke indført sådanne regler i Sverige.
Kulturministeriet bemærker i øvrigt, at ministeriet ikke fører tilsyn med
producenters/importørers indberetning og indbetaling af vederlag til Copydan
KulturPlus efter de nuværende regler, og der er med lovforslaget ikke lagt op til en
ændring heraf, heller ikke i forhold til udenlandske virksomheder efter den
forslåede bestemmelse i ophavsretslovens § 39 a, stk. 1.
Side 26
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2481495_0027.png
Anvendt data
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics
vurderer, at GfK’s data undervurderer markedets størrelse, hvorfor de fastsatte
takster i effekt vil medføre en kompensation på over 93 mio. kr., og det anbefales
derfor, at man søger at kontrollere tallene via andre datakilder, f.eks. IDC.
Kulturministeriets kommentarer
Den til den foreslåede vederlagsfastsættelse anvendte data er indhentet fra
henholdsvis Copydan KulturPlus (for så vidt angår usb-stik og hukommelseskort)
og analyseinstituttet GfK (for så vidt angår de øvrige lagringsmedier). Samme
datakilder blev anvendt af analysevirksomheden Seismonaut i forbindelse med
deres rapport til Blankmedieudvalget i 2017.
Kulturministeriet finder ikke anledning til at betvivle den anvendte datas
anvendelighed i forhold til den foreslåede vederlagsfastsættelse.
Satsregulering
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics
anbefaler, at Kulturministeriet ikke justerer satserne automatisk (satsregulering),
men i stedet beregner satserne årligt for at sikre, at der ikke sker en over/under
dækning.
Kulturministeriets kommentarer
Kulturministeriet bemærker, at vederlagene efter den nuværende
vederlagsordning årligt reguleres med satsreguleringsprocenten, jf.
ophavsretslovens § 40, stk. 3.
Kulturministeriet finder ikke anledning til at ændre den foreslåede bestemmelse i
ophavsretslovens § 40, stk. 2, hvorefter de i ophavsretslovens § 40, stk. 1, nævnte
vederlag fra og med den 1. januar 2023 årligt skal reguleres med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Implementering
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics
forventer, at implementeringen af lovforslaget vil blive en strukturel udfordring for
både importører og forhandlere, og det vurderes urealistisk, at lovforslaget kan få
effekt i markedet den 1. januar 2022, hvilket skyldes delvist, at både importører og
forhandlere skal bruge tid på at tilpasse IT-systemer og omstrukturere
salgskanalerne. Det anføres, at der forud for ikrafttrædelsen bør være en
registreringsperiode, hvor virksomheder kan blive oprettet og godkendt af Copydan
KulturPlus, og at Kulturministeriet bør afsætte et halvt år til oplysning af
virksomhederne.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, IT-Branchen, Grakom og Consumer Electronics
anbefaler derfor, at lovens ikrafttrædelse udskydes med et halvt år, således at
ordningen træder i kraft den 1. juli 2022.
Side 27
 L 86 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Kulturministeriets kommentarer
Det følger af
Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning
af 10. februar 2021,
som lovforslaget har til formål at udmønte, at den reviderede vederlagsordning for
eksemplarfremstilling til privat brug skal have virkning fra den 1. januar 2022.
Af lovforslagets § 2 fremgår det således, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2022.
Kulturministeriet bemærker, at lovforslaget i forhold til den administrative
indretning grundlæggende viderefører den eksisterende vederlagsordning,
herunder den eksisterende producent/importør-model.
Kulturministeriet bemærker videre, at en forestående revision af
vederlagsordningen, herunder en udvidelse af ordningen til at omfatte de
foreslåede lagringsmedier, har været industrien bekendt i hvert fald siden
indgåelsen af
Aftale om en ny, moderniseret blankmedieordning
af 10. februar
2021, og industrien synes således at have haft god tid til at forberede sig på en
lovændring med virkning fra den 1. januar 2022.
Kulturministeriet bemærker desuden, at for så vidt angår anmeldelse som
producent/importør hos Copydan KulturPlus, foregår dette ved udfyldelse af en
formular på Copydan KulturPlus’ hjemmeside.
Kulturministeriet finder ikke anledning til at ændre det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt fra den 1. januar 2022 til den 1. juli 2022.
Side 28