Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 86:

Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret. (Revision af blankmedieordningen).

Af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 17.11.2021).

Mødet genoptages.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Kasper Sand Kjær.

Tak for ordet. Det lovforslag, vi skal behandle nu, har jo det formål at modernisere den såkaldte blankmedieordning, og det handler grundlæggende om, at danskerne under visse betingelser har lov til at kopiere film og musik til privat brug. Blankmedieordningen har jo så den meget vigtige funktion, at den sikrer, at rettighedshaverne modtager en rimelig kompensation for den privatkopiering, som danskerne foretager. I takt med den teknologiske udvikling med nye platforme og nye devices er der selvfølgelig også sket ændringer i danskernes privatkopieringsadfærd. Det betyder, at privatkopiering i dag jo også finder sted på smartphones, computere, tablets og en række andre medier, som i dag ikke er omfattet af den nuværende ordning. Det var derfor, regeringen sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Frie Grønne i februar i år lavede en aftale om en ny moderniseret blankmedieordning, og i september i år indgik vi så en tillægsaftale hertil. Lovforslaget, vi behandler nu, udmønter den politiske aftale, som vi har lavet.

Opsummeret er der vel fire konkrete ændringer, som lovforslaget vil medføre: For det første foreslås det, at en række nye medier bliver en del af ordningen, sådan at kompensationen til rettighedshaverne beregnes på baggrund af de lagringsmedier, der nu bliver omfattet af ordningen, og som bliver solgt til private forbrugere. Den kompensation foreslås fastsat sådan, at den samlet set giver et provenu på 93 mio. kr. baseret på et gennemsnit af salgstallene for lagringsmedierne i 2018, 2019 og 2020 – altså ud fra det bedste bud på, hvordan vi lander på et provenu på omkring 93 mio. kr. Provenuet vil jo opstå, ved at de takster, som fastsættes, løbende bliver opdateret med salgstallene for de foregående år.

For det andet foreslås det, at lagringsmedier, som er solgt af udenlandske virksomheder direkte til privatpersoner i Danmark, også er omfattet af ordningen, og for det tredje, at den statslige medfinansiering, som ordningen har i dag, i form af det, der kaldes dvd-kompensationen, ophæves. På den måde bliver ordningen altså fuldt brugerfinansieret, dvs. finansieret af forbrugerne, som det jo også er hensigten. For det fjerde og sidste foreslås det, at der indføres en løbende evaluering af ordningen, første gang efter det første år den har været trådt i kraft, altså i 2023, baseret på sagstallene i 2022, og derefter hvert tredje år, sådan at vi løbende kan sørge for, at ordningen er baseret på den nyeste viden om danskernes kopieringsadfærd og udviklingen i både markedet og teknologien, så vi ikke ender i den samme situation, nemlig at stå med en forældet ordning.

Det har jo også været en ordning, som har været en del til diskussion. Der er mange forskellige holdninger til, hvordan kompensationen for privatkopiering skal udmåles, og der er også nogle, der har stillet spørgsmål til, om man overhovedet skal have sådan en ordning i dag. Det er for os helt afgørende, at vi har det, både fordi vi er EU-retsligt forpligtet til det, men jo vigtigst af alt, fordi det er rimeligt, at rettighedshaverne kompenseres for den kopiering, der finder sted. Vi synes, det er lykkedes med den aftale, vi har lavet, og med lovforslaget nu at balancere de forskellige hensyn, der har været oppe til diskussion. Vi sikrer nu en nødvendig revision af blankmedieordningen, som afspejler den udvikling, som er foregået, og derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for det. Med det her lovforslag kommer der en afgift på en smartphone på 45 kr., men udfordringen er jo, at det er 7 pct. af alle ejere af en smartphone, der faktisk bruger den til at lave lovlige kopieringer. Altså er det 93 pct. af ejerne, som ikke bruger den til kopieringer, men som så får en afgift alligevel. Er den socialdemokratiske ordfører ikke enig i, at det er lidt gakket, at man nu pålægger 93 pct. af alle danskere, der har en smartphone, en afgift for noget, som de netop ikke gør?

Ordføreren.

I den ideelle verden havde man selvfølgelig lavet en ordning, hvor det kun var dem, der kopierede, der betalte afgiften. Men det kan jo simpelt hen ikke lade sig gøre at gøre det. Og derfor synes jeg egentlig, at det er en fin og rimelig måde at gøre det på, nemlig at det er ved købet af de produkter, altså de mediadevices, som kan anvendes til privatkopiering, at der finder en kompensation til rettighedshaverne sted.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er enig så langt, at det selvfølgelig skal lægges på de medier, som man bruger til det. Men som det også fremgår af mit spørgsmål, er det kun 7 pct. af dem, der har en smartphone, der faktisk bruger den til at lave lovlig kopiering. Så langt den største del, altså 93 pct., bruger den netop ikke til det. Altså, man har jo også pillet dvd'er ud af det her lovforslag, altså ud af den her ordning, fordi man ikke bruger dem mere. Men når man nu heller ikke bruger telefonerne til det, hvorfor skal der så lægges en afgift på? Det er da skørt.

Ordføreren.

Ja, og det er jo derfor, det er vigtigt, at vi i forbindelse med aftalen og det lovforslag, der ligger her, har en løbende evaluering, så vi netop kan følge, hvad det er for nogle medier, der bliver brugt til privatkopiering, og løbende kan tilpasse ordningen til det. Det skulle man nok have gjort for mange år siden, for så havde vi aldrig stået der, hvor vi står i dag. Men det kan vi jo så gøre fremadrettet, altså netop hele tiden at tilpasse det til markedets udvikling.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren sagde, at det er 93 mio. kr., der nu er en del af den her aftale, og det er sådan set også derfor, at Det Konservative Folkeparti ikke er med i aftalen. Under den tidligere regering nedsatte vi netop et blankmedieudvalg, der skulle se på, hvad brugeradfærden egentlig er her, og som ordføreren for Dansk Folkeparti lige har nævnt, er adfærden jo ganske begrænset. Så kunne ordføreren ikke lige bekræfte noget over for mig: Er det ikke korrekt, at det evidensbaserede beløb, der kom fra rapporten fra Seismonaut, er på 44 mio. kr., og hvordan kan man så nå op på de 93 mio. kr.? Jeg kan ikke lige forstå, hvor det merforbrug skulle ligge i forhold til den evidensbaserede rapport, der kom fra Seismonaut.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at der kom en rapport, som jeg først og fremmest synes kan anvendes til at give et indblik i, at privatkopiering stadig væk er noget, som en andel af danskerne foretager. Jeg skal da indrømme, at det personligt overraskede mig, hvor stor en andel af danskerne der egentlig gør det, og det er sikkert alene af den årsag, at jeg ikke selv gør det. Det var så min egen uvidenhed. Hvordan kompensationen skulle udmåles, er jo i virkeligheden et mere politisk spørgsmål. Rapporten var ét bidrag til den proces, og der var selvfølgelig også rettighedshavere, der havde helt andre beløb, også end det, ordningen er endt med, som de mente at kunne godtgøre var rimeligt. Men der er det så en politisk opgave at lande et sted, som balancerer de hensyn, der er. Det synes jeg vi er lykkedes med, og jeg synes, det er et rimeligt niveau for kompensation, som vi er landet på.

Fru Birgitte Bergman.

Det tovtrækkeri er der jo altid. Men 93 mio. kr. kontra det evidensbaserede beløb på 44 mio. kr. er immer væk noget af en skattestigning og en afgift, man lægger ned over et forbrug, som er et meget, meget lille forbrug, som Dansk Folkeparti også var inde på. Så det var sådan set bare min kommentar til det. Tak.

Ordføreren.

Der kunne man jo også have argumenteret for, at dvd-kompensationen så skulle regnes med, men den fjernes til gengæld nu, og så ender man et andet sted. Jeg synes jo, det er helt legitimt at være uenig i størrelsen af det provenu, der nu er til rettighedshaverne, og at de skal kompenseres for, at deres produkt bliver kopieret af danskere. Jeg og vi i Socialdemokratiet synes, det er helt rimeligt, at de får en retfærdig kompensation, og det får de med det lovforslag her.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard.

Når nu den ene undersøgelse bliver bragt frem, så vil jeg bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at de 93 mio. kr. ligger væsentligt under det beløb, som der udbetales i sammenlignelige lande. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald bekræfte, at det ligger under, hvad der udbetales i nogle sammenlignelige lande. Der vil også være andre lande, hvor niveauet ligger lavere. Som jeg også svarede fru Birgitte Bergman: Der var jo også helt andre tal i spil, også i Danmark, fra rettighedshavernes side, som mente, at beløbet burde være højere end det, vi endte på. Derfor er det jo en politisk opgave at lægge det niveau, hvor jeg egentlig synes, at vi har gjort det klogt. Vi har skelet til den evidens, der var. Vi har hørt på parterne, som selvfølgelig også har en stemme i debatten. Vi har kigget på sammenlignelige lande i Europa, altså hvordan de har administreret den her ordning, som jo også kommer på baggrund af EU-lovgivning.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg skal bare spørge, om der foreligger nogen beregninger på, hvor meget det her kan risikere at øge grænsehandlen med elektronikprodukter, smartphones, iPads osv.

Ordføreren.

Det lyder som noget, der egner sig bedre til et skriftligt spørgsmål til ministeren end til en ordfører. Men jeg vil nu generelt ikke være bekymret for, at det vil øge grænsehandlen, al den stund – og det er jo en personlig vurdering – at jeg sådan set ikke tror, at det her nødvendigvis kommer til at føre til højere priser på produkterne.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det plejer afgifter jo at gøre. Hvis man lægger en afgift på 45 kr. på, må man alt andet lige også forvente, at prisen stiger med 45 kr., og det er jo et område, der er meget prisfølsomt, hvor folk bruger PriceRunner og alt muligt andet til at finde ud af, hvor de kan få varen billigst. Så hvis det her bare betyder, at vi sender en masse handel væk fra Danmark og til Tyskland, som det for en stor dels vedkommende nok vil blive, er det jo måske ikke verdens smarteste forslag.

Ordføreren.

Derfor må vi jo selvfølgelig også følge den del af det, men man skal bare huske, at eksempelvis Tyskland også har indført en ordning og er underlagt den samme EU-lovgivning som os. Men jeg har ikke nogen tal på det, og det vil nok også være svært at anslå, fordi vi jo ikke ved, hvad det kommer til at betyde for prisen på produkterne. Om det kommer til at gøre en forskel, eller om provenuet for dem, der har produceret eller solgt telefonen, vil blive mindre, vil tiden jo vise.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Venstres ordfører. Værsgo, hr. Jan E. Jørgensen.

Tak for det. En ting, man i hvert fald kan være sikker på, er, at den teknologiske udvikling går hurtigere end den politiske udvikling. Vi lader, som om der er rigtig mange mennesker, der downloader film osv. og har det liggende på diverse medier, og jeg er med på, at regeringen og at vi alle har opdaget, at det ikke længere er kassettebånd og vhs-bånd, der sådan fylder mest, og at dvd'er og cd'er nok også er på vej ud, men det er kun 15 pct. af brugerne, der overhovedet lægger musik og film osv. ned på det, man kalder lagringsmedier i det nye lovforslag.

Venstre er ikke tilhængere af at gøre det dyrere at være dansker, i hvert fald hvis man som dansker har tænkt sig at investere i en smartphone, en computer, bærbar eller stationær, og det er der nok en ret stor del af os der har. Vi er modstandere af at gøre det dyrere at være dansker, og vi er også modstandere af at øge grænsehandelen. Selv om Socialdemokratiets kulturordfører ikke kunne sige noget om grænsehandelen og også havde en eller anden formodning om, at det nok slet ikke ville betyde, at priserne steg, må jeg sige, at fra Venstres side er vi bekymret, for vi føler os forholdsvis overbevist om, at når man lægger så forholdsvis stor en afgift på produkter, vil produkterne også stige i pris, og det vil betyde, at en stigende andel af de her telefoner m.v. vil blive købt uden for Danmarks grænser, og det vil være rigtig, rigtig ærgerligt. Det er en branche, som er meget prisfølsom, fordi forbrugerne går efter, hvor de kan finde det billigst. Og selv om det kun er 20, 30, 40, 50 kr., der er at spare, er det altså noget af det, som internethandel jo kan, nemlig gøre det muligt, at man meget hurtigt og nemt kan sammenligne priser og så bestille det over nettet. Også af den grund er vi bekymret.

Endelig er vi bekymrede over, at det samlede provenu, man har lagt sig på, er så højt i forhold til det provenutab for de udøvende kunstnere, som den rapport, der bliver refereret til, har vist der er. Det er jo mere end dobbelt så mange penge, man regner med at skulle skrabe sammen på det her, som der er evidens for der mistes.

Så af flere grunde er Venstre altså ikke tilhængere af det her lovforslag, og derfor kommer vi nok til at stemme imod.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Søren Søndergaard.

Jeg har to spørgsmål. For det første: Kan ordføreren bekræfte, at der ikke kan ses nogen sammenhæng mellem priserne på den slags produkter, vi snakker om her, og så det kompensationsniveau, som de forskellige omkringliggende lande har?

For det andet: Hvis nu man er så utilfreds med den høje kompensationsgrad, hvorfor gennemførte man det så ikke selv? Man havde jo flertallet i mange år forud for den nuværende regering. Man kunne jo bare have gennemført det. Det havde været meget simpelt.

Ordføreren.

Det første spørgsmål forstod jeg ikke, og det sidste spørgsmål kan jeg besvare med, at det ved jeg ikke.

Hr. Søren Søndergaard.

Ja, det var jo oplysende. Men jeg prøver igen: Kan ordføreren bekræfte, at det ikke kan ses på priserne på de aggregater, vi snakker om her, hvilken kompensationsgrad der er i de omkringliggende lande – at der simpelt hen er ikke nogen sammenhæng mellem, hvor høj kompensationen er, og hvad priserne er? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Hvorfor ved ordføreren ikke, hvorfor man ikke gennemførte det her under den tidligere regering? Er det, fordi man i virkeligheden ønsker, at der slet ikke skal gives kompensation, når man bruger ophavsrettigheder fra andre rettighedshavere; at når man bruger deres produkter, skal man slet ikke give kompensation? Eller hvad er grunden?

Ordføreren.

Okay, nu forstod jeg det første spørgsmål, men jeg kan ikke bekræfte det. Jeg kan heller ikke afkræfte det, for jeg ved det ikke. Så det blev ordføreren så ikke meget klogere af.

Med hensyn til det andet spørgsmål: Nej, selvfølgelig skal man som rettighedshaver have betaling for sine produkter. Alternativet ville jo være et forbud mod at kopiere, og det har næppe gang på jord. Det ville også være ualmindelig svært at kontrollere. Så det er bestemt ikke, fordi vi ikke ønsker, at der skal være en fair og rimelig kompensation til kunstnerne, bestemt ikke.

Tak. Så er det hr. Rasmus Nordqvist.

Det er så sådan set lidt i forlængelse af det, for jeg kan høre, at Venstre bare siger nej. Men det betyder jo så, at ophavsrettighedshaverne, altså dem, der skaber de værker, vi taler om, ikke får betaling for deres arbejde. Så er det, fordi man vil gøre op med den lovgivning, vi har, om, at man har lov til at lave privat kopiering, eller er det, fordi man ikke mener, at folk skal have betaling for deres arbejde?

Ordføreren.

Det bliver to gange nej – altså både til det første og det andet spørgsmål.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Men hvad så? Er det så alene niveauet, som man ikke mener er det rimelige? Hvis man nu havde gennemført det ud fra den rapport, der blev henvist til fra Konservatives ordfører før, i sidste regeringsperiode, hvor vi jo diskuterede det her, som vi havde gjort det gennem flere år, ville det så bare være niveauet, vi talte om? Hvis det er niveauet, hvordan hænger det så sammen med Venstres afvisning af det her, i forhold til at man slet ikke vil gøre det dyrere at være dansker?

Ordføreren.

Jamen selvfølgelig spiller niveauet ind. Niveauet er meget vigtigt. Det er det også i forhold til prisfølsomhed og grænsehandel osv. Selvfølgelig er niveauet vigtigt, og havde niveauet været det, som blev anbefalet i rapporten, kan det godt være, at vores modstand havde været en anden, eller at vi måske endda kunne være gået med i en aftale. Det vil jeg ikke afvise. Men nu er niveauet, som det er, og vi forholder os til det lovforslag, som ligger, og en afgiftsstigning på 45 kr. eksempelvis på en smartphone vil komme til at få betydning for salget af smartphones i Danmark.

Tak. Så er det fru Zenia Stampe.

Jeg har hørt flere Venstrefolk sige, at man ikke er tilhænger af at gøre livet dyrere for danskerne. Det er sådan et dejlig liberalt slogan. Jeg mener så også at have hørt mange liberale Venstrefolk udtale sig kritisk om ekspropriation af privat ejendomsret. Derfor vil jeg bare gerne lige have hr. Jan E. Jørgensen til at repetere, hvad det er, vi kompenserer for, i det her tilfælde. Er det den enkelte kopi, eller er det, at vi som stat har eksproprieret kunstnernes ejendomsret til kopier – altså forhindret dem i at udvikle forretningsmodeller, der kunne skabe større indtjening ved netop at sælge retten til at kopiere musikken? Det kunne jeg bare godt tænke mig at høre lidt refleksioner over fra Venstres ordfører.

Ordføreren.

Jeg forstår godt spørgsmålet, men jeg tvivler på, at det, som jeg lidt hører fru Zenia Stampe taler om som et alternativ, ville være en realistisk model. For det at gå ud tjekke og kontrollere, om man havde – som det ville hedde i gamle dage –brændt en cd, eller at man havde lagt noget ned på sin harddisk eller sin GIMP på sin smartphone, ville jo være en ret umulig opgave, og hvis det endelig skulle løses, så ville det jo være et overvågningssamfund, som jeg heller ikke tror nogen af os ville være interesseret i at leve i.

Fru Zenia Stampe.

Det kan jeg for så vidt være enig i, men jeg synes, det er en lidt underlig argumentation for at ekspropriere nogens ejendomsret og ikke give dem en ordentlig kompensation – altså at sige: Åh, vi kan altså ikke kontrollere, om der er andre, der stjæler jeres ting, så derfor eksproprierer vi det nu, og så giver vi jer sådan en lille trøstepræmie, som er det, jeg vil betegne de 44 mio. kr., som var det estimat, der lå i den undersøgelse, som bl.a. har ligget til grund for de her forhandlinger. Derfor vil jeg bare gerne spørge igen: Hvad er det ifølge Venstre, vi kompenserer for her? Er det de faktiske kopier, eller er det det, at vi har eksproprieret kunstnernes ejendomsret til privatkopier?

Ordføreren.

Det kan jeg simpelt hen ikke svare på. Det, vi kompenserer, er jo, at man har lavet noget kunst, man har lavet noget musik – og der adskiller musik sig fra så meget andet. Når man bygger et hus, får man jo ikke betaling for, hvor mange gange folk går ind og ud ad en dør, men det er jo lidt det, man gør som musiker; der får man betaling for, hvor mange gange folk lytter til noget musik, og det er jo et ret komplekst system. Koda, Gramex rammer jo heller ikke hundred procent retfærdigt i den kompensation, der gives, men kompensationen gives for, at nogle lytter til noget musik, som de jo har betalt for, fordi de kun må kopiere deres eget, som de lovligt har fået, men det er jo den rettighed, der kompenseres for.

Tak. Så er det hr. Uffe Elbæk.

Mit spørgsmål var egentlig sådan lidt enkelt, tror jeg. Måske. Jeg kan høre på Venstre, at man er bekymret over, at den afgift, der vil blive større på en smartphone, vil være et problem for danskerne, altså at den bliver 45 kr. dyrere. En smartphone – billigst, dyrest – ligger og koster et sted mellem 4.500 kr. og 10.000 kr. Mener ordføreren virkelig, at det vil være et konkurrenceparameter, om den koster 45 kr. mere eller mindre? Mener ordføreren det?

Ordføreren.

Jamen det er sådan set ligegyldigt, hvad jeg mener, for der kan man jo bare se på virkeligheden. Når PriceRunner viser, at det billigste sted, du kan få en iPhone, er hos – nu skal jeg nok lade være med at nævne nogen butiksnavne, for jeg har ikke lyst til at reklamere for nogle frem for andre – så er det jo bare der, den bliver købt. Det kan da godt undre mig personligt, men nu er både jeg og hr. Uffe Elbæk jo også forholdsvis privilegerede. Vi betaler jo ikke engang selv vores telefon. Vi får en af Folketinget, ikke? Det er virkelighedens verden, udbud og efterspørgsel. Især på elektronikprodukter er der altså utrolig mange forbrugere, der dels køber over nettet, dels køber det sted, hvor varen er billigst. Det kan godt være, at prisforskellen kun er 45 kr., og selvfølgelig kan man klare sig uden de 45 kr. Men når vi bare kan se, at det er den forbrugeradfærd, der er, så er vi jo nødt til at indrette virkeligheden efter det. Og det vil betyde, at en stor del af den handel, der i dag finder sted inden for Danmarks grænser, fremover vil finde sted uden for Danmarks grænser.

Hr. Uffe Elbæk.

Nu kommer ordføreren med en række postulater, som jeg håber ordføreren har belæg for, nemlig at det her lovforslag vil betyde, at en stor del af salget af smartphones i Danmark vil blive lagt andre steder, hvis man hæver prisen 45 kr. Er det det, ordføreren siger?

Ordføreren.

Ja, det er det, ordføreren siger, og vi kan godt hånd i hånd gå ud til Elgiganten eller Bilka, eller hvad ved jeg – FONA eksisterer desværre ikke mere; de var så flinke – og så kan vi spørge dem, om de sælger flere eller færre telefoner, hvis de hæver eller sænker prisen med 45 kr. Altså, det har en betydning, det har det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører, så den næste ordfører er ordføreren for Dansk Folkeparti, og det er hr. Dennis Flydtkjær.

Det her lovforslag handler om revision af blankmedieordningen, men burde vel egentlig omdøbes, da det er et lovforslag om indførelse af en smartphoneskat. Men tilbage til emnet: Hvad er en blankmedieordning? Ja, den blev jo indført for at kompensere rettighedshaverne for lovlige kopieringer, altså, hvis man f.eks. havde en cd hjemme i huset og gerne ville lave en kopi og tage den med i sommerhuset, måtte man gerne det, eller lave en kopi og tage den med i bilen, og det er klart, at det gør, at rettighedshaverne eller kunstnerne ikke får indtægten af salget af cd nummer to, og for at kompensere dem har man så lavet den ordning.

Det gav sådan set god mening i sin tid, hvor der var mange kopieringer, men vi er også kommet i en situation nu, hvor den teknologiske udvikling stort set har løst problemet, for det er altså i meget begrænset omfang, at folk kopierer i dag. Jeg kender ikke rigtig nogen, der kopierer musik eller film mere. Tværtimod kender jeg rigtig mange, som streamer, altså hører musik via Spotify, YouTube eller andre tjenester, og ser film på Netflix, Disney+ eller TV 2 PLAY. Der er lavet en rapport af Seismonaut, som siger, at 5 pct. har foretaget lovlig kopiering inden for det sidste halve år. Hvis det er musik, er man nede på, at det kun er 7 pct. af befolkningen, der kopierer musik, og hvis det er film, er det omkring 12 pct. af befolkningen, der kopierer film, og tallet har været faldende hen over årene. Det giver så den udfordring, at i og med at folk ikke køber blanke cd'er mere for at kunne kopiere, ja, så mangler der jo også penge i kassen til at kompensere kunsterne med. Og hvad gør man så? Så bliver man kreativ og tænker, at så skal der jo være andre ting, der skal puttes en afgift på – og vupti, kommer der pludselig en afgift på en smartphone.

Jeg må ærlig talt sige, at jeg synes, det virker en smule skørt, for når man kigger i selv samme rapport, jeg nævnte før – jeg har også nævnt det i et spørgsmål – ja, så vil man finde ud af, at det er 7 pct. af ejerne af en smartphone, der faktisk bruger den til at fremstille kopier med. Altså, hvis man vender den om, er det 93 pct. af dem, der ejer en smartphone, som ikke laver kopieringer. Jeg synes ærlig talt, at det er en smule gakket, at man pålægger 93 pct. af brugerne af en smartphone en afgift af ting, som de netop ikke gør. Man kunne forstå, hvis de så alle sammen kopierede, at man pålagde dem afgiften, men at lægge en afgift på noget, som man netop ikke gør, er da underligt. Afgifter er noget, der typisk skal adfærdsregulere folk til at gøre mindre af noget, men her gør folk det ikke i forvejen, så hvad er formålet med en afgift?

Jeg synes, det er det forkerte sted, man har lagt afgiften. Jeg vil ærlig talt sige, at jeg ikke engang selv ved, hvordan jeg laver en kopiering af et stykke musik på min iPhone. Jeg ved ikke, om man kan gøre det. Kan man kopiere musikstykker på iPhones? Jeg tror det faktisk ikke. Det kunne være sjovt at vide, om der var andre, der vidste, hvordan man gjorde. Men som sagt har den teknologiske udvikling jo i høj grad løst det her problem, folk får jo betaling, hvis der er nogen, der hører deres musik på Spotify eller andre steder. Altså, jeg kan ikke se, hvorfor man vil løse problemet ved at putte en ny afgift på en smartphone – ikke andet, end at man så får pengene i kassen.

Så med de ord kan jeg sige, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det her lovforslag.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Rasmus Nordqvist fra SF.

Tak. Det, jeg vil spørge om, er: Når man nu ikke kan støtte det her lovforslag, er det så egentlig også et udtryk for, at man vil gøre op med den lov om ophavsret, vi har, og retten til at kunne lave privatkopiering, eller er det, fordi man ikke synes, folk skal betales for den privatkopiering, som vi giver retten til at man kan foretage?

Ordføreren.

Vi ønsker ikke at gøre op med sådan et system. Selvfølgelig skal folk, der har produceret noget musik, en film eller billeder – det kan jo være mange forskellige ting – og har rettighederne til det, have betaling for det, og det får de jo også, f.eks. ved streaming. Det kan godt være, at man kan være kritisk, med hensyn til at det er for lidt, der går til kunstnerne, når folk bruger Spotify, men de får faktisk betaling for det.

Det, jeg er kritisk over for her, er, at der lægges afgift på en smartphone, som man netop ikke bruger til at kopiere. Så man har ikke stjålet nogen rettigheder, der er ingen manglende betalinger, så hvorfor skal folk, der har en smartphone, betale for noget, de ikke gør? Det er da skørt.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg synes egentlig ikke, at ordføreren svarer på det, jeg spørger om. Man har en ret til at privatkopiere som forbruger i Danmark, og den skal der jo ske en kompensation for til dem, der har skabt værket. Ønsker Dansk Folkeparti at gøre op med den ret, eller ønsker Dansk Folkeparti ikke, at der skal ydes en kompensation til de skabende kunstnere, som har lavet værker, som man politisk har givet ret til kan kopieres privat?

Ordføreren.

Hvorfor skal man kompensere folk for noget, som ikke er sket? Nu lægger man en afgift på 45 kr. på smartphones, som så skal kompensere kunstnere for de kopieringer, man ikke har foretaget. Den skal jo vendes rundt. Jeg er jo helt enig i, at hvis folk faktisk forbryder sig mod nogle rettigheder eller bruger et musikstykke, så skal man selvfølgelig kompensere kunstnerne, men det er jo det modsatte, der er tilfældet, når man netop ikke bruger sin telefon til at foretage kopieringer. Så giver det da ikke mening med en afgift på 45 kr.

Tak. Så er det hr. Søren Søndergaard.

Nej, det her lovforslag handler ikke om at adfærdsregulere. Det handler overhovedet ikke om at adfærdsregulere. Vi har ingen problemer med, at folk kopierer privat alt det, de har lyst til. Lovforslaget handler om at sikre kunstnerne en kompensation for det. Så det har intet med adfærdsregulering at gøre.

Men nu har Dansk Folkeparti så forelsket sig i én bestemt af mange undersøgelser, der sagde 44 mio. kr. Det var så åbenbart det rigtige tal, og det går jeg ud fra at Dansk Folkepartis ordfører så vil bekræfte er det, der bliver kopieret for. Men kan hr. Dennis Flydtkjær ikke løfte sløret for, hvorfor det så ikke blev gennemført under den tidligere regering? Altså, der var jo et flertal af de borgerlige partier og Dansk Folkeparti. Hvis man syntes, at det var så ideelt med de der 44 mio. kr., kunne man jo bare have gennemført det. Jeg har aldrig fundet ud af, hvorfor det ikke blev gennemført. Var det Dansk Folkeparti, der blokerede for det, eller hvem var det, der blokerede for det? Kan vi ikke få det at vide?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er lidt forundret over, hvordan man lige kan angribe mig for, at jeg har bidt mig fast i at være forelsket i 44 mio. kr. Jeg nævnte slet ikke beløbet. Jeg kom slet ikke ind på det i min tale. Det kan godt være, at jeg skulle gøre det – om det var et for højt beløb eller et for lavt beløb, eller om de 44 var passende. Så jeg er egentlig lidt uforstående over for, hvorfor man lige synes, at et angrebspunkt over for Dansk Folkeparti skulle være noget, vi slet ikke har nævnt.

Jeg har ikke noget fagligt grundlag for at kunne sige, hvad det præcis skulle være, men i de prøver, der faktisk er blevet lavet, er de bedste bud 44 mio. kr. Så det er da et godt udgangspunkt. Hvorfor man så pludselig vil op på det dobbelte, synes jeg da er sværere at argumentere for. Der er i hvert fald ikke noget fagligt grundlag, men som politiker kan jeg jo ikke sidde og sige, om det skulle have været 50 eller det skulle være 60. Jeg ved det ikke. Jeg holder mig bare op ad det grundlag, vi fik dengang, og det var 44 mio. kr.

Hr. Søren Søndergaard.

Så prøver jeg lige spørgsmålet en gang til: Hvad var grunden til, at de 44 mio. kr., som Dansk Folkeparti, okay, ikke forelskede sig i, men mente var det, der var det saglige grundlag, ikke var det, der blev gennemført? Var det Dansk Folkeparti, der blokerede det, eller hvem var det, der blokerede det i de 4 år, vi havde diskussionen, og hvor absolut intet skete, men hvor man bare hver dag stjal kunstnernes rettigheder?

Ordføreren.

Jeg kan ærlig talt ikke svare på, hvad der skete i den sidste valgperiode, for jeg var ikke ordfører på området, så jeg ved det faktisk ikke. Jeg fulgte ikke området på det tidspunkt, så jeg ved det faktisk ikke. Jeg tror næsten, hr. Søren Søndergaard, som jeg tror var ordfører på det selv dengang, bedre kan redegøre for det. Som jeg husker det, var det brede forhandlinger og ikke bare forhandlinger i den blå blok. Vi har jo tradition for faktisk at forhandle bredt på medieområdet, så hvorfor forhandlingerne ikke er blevet udmøntet noget før, kan jeg naturligvis ikke svare på. Jeg havde ikke ordførerskabet dengang.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Dennis Flydtkjær, og så går vi videre til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti, hr. Rasmus Nordqvist.

Tak. Jeg synes, det er en rigtig god ordning, vi debatterer her i dag. For det, det handler om, er sådan set, at nogle mennesker, der skaber nogle fantastiske værker, som vi kan nyde, får betaling for deres arbejde, og at vi samtidig har nogle regler, som er ubureaukratiske, fordi vi har lov til at lave det, der hedder privatkopiering, og dermed kan nyde den musik eller se den film osv., vi har købt, på de forskellige måder, som vi ønsker. Og det skal der jo betales for. Det er jo det, det her handler om. Det er egentlig, at vi giver en ret; vi har lavet en lovgivning, der giver en ret til brugerne, til borgerne, og den skal der betales for.

Jeg er så en af de ordførere, som ikke vil gemme mig bag, at det, der skete i sidste valgperiode, kan jeg ikke huske. Der skete ikke noget, for man ville ikke gøre noget. Man ville i den tidligere regering og de partier, der stod bag, jo ikke rykke ved, at der skulle ske en betaling til de kunstnere, vi taler om. Jeg kan ikke tælle det antal møder om det her, som jeg ikke har siddet til i Kulturministeriet i sidste valgperiode, hvor man intet gjorde for at sikre kunstnere betaling for deres arbejde. Så tak til de partier, der står bag, at vi nu sikrer, at der sker en betaling til de kunstnere, som det her handler om.

Jeg synes, det er en god ordning, vi har fundet på, også fordi der er en løbende evaluering, hvor vi netop ser på, hvordan det er, teknologi udvikler sig, og hvad niveauerne skal ligge på på de enkelte devices, alt efter hvordan salget udvikler sig, så vi når det beløb, som vi politisk har valgt at lægge det på, nemlig de 93 mio. kr. Det er ud fra en række forskellige vurderinger, for der er ikke noget faktuelt tal, som nogle ordførere sagde lige før. Der var én rapport, der pegede på noget. Ophavsrettighedshaverne pegede på noget andet. Vi kan se det gjort op på forskellige måder i forskellige EU-lande, og der har vi truffet et valg. Det kunne godt have været højere. Der er nogen, der synes, det skulle være meget lavere. Jeg synes faktisk, vi kan være glade for det beløb, som vi er endt på, og igennem de løbende evalueringer, der er, sikrer vi så, at vi hele tiden kommer til at komme op på det beløb i forhold til de niveauer, som de forskellige afgifter skal være på.

Til sidst vil jeg også lige komme ind på det her med, om det betyder, at det hele bliver meget dyrere. Når vi ser på priserne på smartphones eller computere eksempelvis, er de altså beregnet ud fra, hvad de kan sælges til. Det kan vi jo se, netop som Socialdemokratiets ordfører var inde på tidligere. Man kan ikke se forskellen på prisen på eksempelvis en telefon eller en smartphone fra x firma, uanset om det er Tyskland eller Frankrig eller Holland, den bliver solgt i, for de bestemmer et prisniveau, som den skal ligge på ud fra marked osv. Det er bare lige for at komme det spørgsmål i møde med det samme.

Men SF står selvfølgelig fuldstændig bag den her aftale. Vi er glade for den og stolte af, at det er lykkedes os nu at løse den her opgave, som har ligget alt for længe.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Rasmus Nordqvist, så den næste ordfører er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det her er jo også vanvittig kompliceret, ikke mindst fordi medieudviklingen går så stærkt. Alle os, der arbejder med det her område i Folketinget, ved jo, at udviklingen altid overhaler os lovgivere. Hvad vi ikke har brugt af tid på at diskutere, hvornår vi skulle udfase fm-båndet for så i stedet for at gå all in på dab osv. osv. På en eller anden måde minder problemstillingen her – bortset fra at det ikke handler om dab – alligevel en del om de diskussioner, fordi der er en udvikling, der går så hurtigt, at det er svært at følge med. Derfor er vi især glade for den del af vores aftale, der handler om, at vi løbende skal følge det her område og tilføje nye lagringsmedier osv. osv.

Jeg vil gerne knytte et par kommentarer til den debat, der har været her, for nu er det jo over et halvt år siden, vi forhandlede aftalen igennem. Så vidt jeg husker, var det nærmest det sidste, vi gjorde, inden vi gik på sommerferie i juni, og derfor ligger det jo sådan lidt langt tilbage i hukommelsen. Men det her tal på 44 mio. kr., som jeg nu har hørt flere henvise til, var, så vidt jeg husker, ikke Seismonauts vurdering af de tabte indtægter for kunstnerne, ved at vi har givet deres ejendomsret til privatkopiering væk. Altså, vi har eksproprieret den ret. Det var sådan set bare sådan et, jeg kan ikke engang sige slag på tasken. Så vidt jeg husker, kom det frem, at der var et tal, der i virkeligheden lå i nogle arbejdsdokumenter og bare angav det niveau, man lå på i 2005.

Seismonaut lavede derimod en vurdering, der anslog, at kunsterne gik glip af 1 mia. kr. i indtægter ved tabet af retten til privatkopiering. Så der er altså virkelig meget forskellige tal i spil, og jeg tror i hvert fald, at det er vigtigt af hensyn til debatten og dokumenterne i eftertiden, når man sidder og kigger tilbage på den her debat, at det ikke står tilbage som et faktum, at det, kunstnerne mister nu, kun har en værdi på 44 mio. kr., og at vi så giver dem godt det dobbelte. Sådan er det bestemt ikke. Så vidt jeg husker, er de 44 mio. kr. altså ikke et tal, som der ligger nogen som helst beregninger til grund for, ud over at det angiver det niveau, der var tilbage i 2005.

Så er der en anden ting i, vi ikke har været inde på, og det er jo offlinebrug. Man kan spørge brugere: Hvor tit privatkopierer du til din telefon? Altså, jeg tror ikke engang, jeg ville vide, hvad de mente, hvis jeg blev spurgt, for hvad er privatkopiering? Jo, nogle af os kan huske, dengang man havde vhs-båndene eller sådan et bånd med de der – hvad hedder de der, der kører rundt? – kasettebånd og man kopierede fra det ene til det andet. Hvad er privatkopiering i dag? Der kan vi måske forestille os, at det er, hvis man har købt et nummer på iTunes og man så måske overfører det fra sin telefon til sin computer – eller et eller andet i den stil.

Men det er jo ikke kun det, der er privatkopiering. Privatkopiering sker jo også på den måde, at hvis jeg gerne vil se noget på Netflix i toget, men der er en elendig netværksforbindelse, så sørger jeg for at downloade nogle film, inden jeg sætter mig ind i toget, og så ser jeg dem offline. Det er også omfattet af det her lovforslag. Det er også det, vi kompenserer for. Men det var ikke omfattet af de estimater, som Seismonaut lavede. Og jeg vil vove at påstå ud fra mit eget forbrug – og det er måske ikke altid den bedste målestok – at det udgør en mindst lige så stor del, som at man sidder og kopierer et nummer fra iTunes fra det ene device til det andet device. Det er altså den her offlinebrug, som jeg tror der er rigtig mange der gør brug af.

For vi er mange, der har bredbånd derhjemme eller bredbånd på arbejdspladsen, og der går det lynhurtigt, men hvis vi sidder i toget eller bussen eller på anden vis er undervejs, men jo har vænnet os til at have adgang til alt, så sørger vi for at have det downloadet inden til offlinebrug, så vi også kan se den gode film på farten. Det er jo også en del af det her kompleks, men det var ikke en del af vurderingen, og det viser, at det bare er rigtig svært at estimere, hvilken værdi det egentlig er, vi skal kompensere for.

Det var også derfor, jeg i mine spørgsmål til hr. Jan E. Jørgensen lagde vægt på, at det jo ikke er den faktiske streaming, vi kompenserer for en til en, men at det er det, at vi har eksproprieret kunstnernes ejendomsret til privatkopiering. Vi har sagt: I må sælge jeres musik én gang, og når I har solgt den én gang, har vi foræret dem, I har solgt jeres musik eller film til, retten til at kopiere den, lige så mange gange de vil og til alle de devices, de har lyst til at tilgå det her værk på. Det er det, vi kompenserer dem for, samt de eventuelle forretningsmodeller, de kunne have udviklet til netop den her form for brug.

Der vil jeg da sige, at hvis man ikke havde mulighed for at bruge Netflix osv. osv. offline, så tror jeg jo nok, at der var en del brugere, der gerne ville købe sig til den ret – altså, hvis det var ikke var en, de fik gratis. Nu har vi så foræret dem den. Hvis vi ikke havde gjort det, tror jeg, der ville være mange, der ville sætte et kryds og sige, at så kunne det godt være, at de ville betale 25 kr. mere om måneden for Netflix for så til gengæld at have den ret.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Dennis Flydtkjær.

Først: Mig bekendt fik vi faktisk udboret det under forhandlingerne, at netop hvis man downloader noget fra Netflix, så man kan se det offline, så er det ikke omfattet af det her. Men det kunne man jo få udboret igen i udvalgsbehandlingen. Så det, ordføreren siger, er faktisk, som jeg i hvert fald husker det, ikke korrekt.

Men det, jeg ville spørge til, var faktisk det med, at udviklingen overhaler lovgivningen, og det tror jeg at vi oplever tit. Derfor er jeg enig i, at det er godt, at der kommer en evaluering, så man enten kan sætte beløbet op eller sætte beløbet ned, alt efter om kopieringen stiger eller falder. Men nu ved man jo, at en smartphone kun bliver brugt af 7 pct. af danskerne til at lave lovlig kopiering – 93 pct. gør det altså ikke. Så vil jeg bare høre, hvor meget det tal skal flytte sig, før man begynder at sige, at så har den teknologiske udvikling nok flyttet sig så meget, at de ikke skal være med. Skal vi ned på 5 pct., der bruger det, før smartphonen skal ud, eller er det nede på 3 pct.? For at give et hint tilbage er det jo sådan, at allerede i dag bruger man ikke en smartphone til kopiering, så hvorfor er den overhovedet med i den her ordning? Så når man nu skal evaluere det, hvor langt skal tallet ned for en smartphone, før man kan sige, at den ikke skal have den her skat?

Ordføreren.

Jeg synes jo ikke, at prisen følger af brugen; prisen følger af, at du køber de medier, der har en meget, meget stor lagringskapacitet. Hvad skal du bruge den til? Den skal du jo bruge til at lagre, så må du selv om, om du udnytter det – undskyld, nu taler jeg altså ikke til hr. Dennis Flydtkjær; jeg har trods alt været her i 10 år, så jeg har lært det der med, at man ikke må sige »du«, men nu taler jeg til den fiktive »du« derude. Vi kan også sige »jeg«: Når jeg køber sådan en – nu har jeg altså fået den fra Folketinget; Folketinget har købt den til mig – så synes jeg egentlig ikke, at det også er så afgørende, hvad jeg fylder på lagringen, om det er billeder eller downloadet kopieret musik eller video, men jeg har fået eller købt et device, hvor jeg har muligheden for at privatkopiere, og det er det, jeg betaler for. Det er ikke det, jeg gør. Det er muligheden for og retten til at gøre det.

Så vil jeg bare sige til det der med, at offlinebrug ikke er meningen, at det mener jeg bestemt det er. Det har jeg i hvert fald hørt fra rettighedshaverne. De skulle vistnok være ret store eksperter på det område. Det er jo dem, der har ført den store retssag mod staten. Så kompensation for offlinebrug mener jeg bestemt også er en del af den her aftale, men at det var noget, man ikke kunne vurdere i Seismonauts undersøgelse.

Tak. Hr. Dennis Flydtkjær.

Tak for svaret, hvor der jo er en del, der ikke giver rigtig mening, fordi ordføreren siger, at det er, fordi man har rettigheden til at bruge telefonen til at kopiere, at man betaler for den. Selv om man ikke bruger det, skal man bare betale, men logikken i lovforslaget er jo en anden. Man har jo valgt at pille cd'er og dvd'er ud, fordi man har målt op på og kigget på, at der faktisk ikke var nogen, der brugte det til at kopiere med mere. Derfor har man sagt, at så skal der selvfølgelig ikke være en afgift på de her ting. Så det er en helt anden logik, man har bygget lovforslaget på. Hvorfor har man ellers pillet nogle af de ting ud? Du kan jo stadig væk godt købe en blank cd og bruge den til at lagre på, men uden afgift, fordi der ikke er nogen, der bruger det mere. Man bruger jo heller ikke telefonen til det. Hvorfor skal der så være en afgift på lige præcis den?

Ordføreren.

Så vidt jeg husker, udtog vi cd'en, fordi der stort set ikke er nogen, der bruger cd'er mere. Jeg har nogle gamle cd'er liggende derhjemme med billeder på osv. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal kunne se dem igen, for der er jo ikke en cd-dims i min computer længere. Det er jo, fordi det er teknologi, der ikke anvendes længere, og derfor ville det være alt for bureaukratisk at lægge en afgift på det. Så det argument forstår jeg ikke så meget af.

Men jeg vil gerne holde fast i, at det, vi kompenserer for, ikke er brugen. Vi kompenserer for, at vi har taget en ret; vi har eksproprieret en ret for kunstneren, som vi så har foræret til borgerne, og de får så lov til at betale lidt tilbage, ved at vi har pålagt en afgift på de medier, som de kan bruge til at udnytte den ret til privat kopiering, de har. Det er retten, vi kompenserer for. Det er retten, de betaler for.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg blev lidt forvirret. Jeg har simpelt hen svært ved at forstå, hvad man som rettighedshaver mister, ved at fru Zenia Stampe ser en film på Netflix offline, altså som er downloadet fra Netflix, for så har man jo allerede betalt sit månedlige abonnement. Altså, abonnementet bliver jo hverken større eller mindre af, om man ser filmen 100 gange. Og hvis man så ser filmen én gang, men ser den offline, altså downloadet, kan jeg simpelt hen ikke forstå, hvordan man som rettighedshaver mister penge ved det. Altså, det gør man jo ikke.

Det andet, som også forvirrede mig noget i fru Zenia Stampes tale, var det her med beløbet. Altså, fru Zenia Stampe siger, at det er 1 mia. kr., man mister. Det vil sige, at regeringen og støttepartierne så snyder rettighedshaverne for 907 mio. kr. – eller hvordan hænger det sammen?

Ordføreren.

Altså, jeg kan bare referere til den undersøgelse, der var, men jeg tror ikke, at der var nogen af os, der var indstillet på at finde 1 mia. kr.

Så spørger Venstres hr. Jan E. Jørgensen, hvad det er, man som kunstner mister på, at man bruger det til offlinebrug. Jamen det er jo en gammel diskussion. Når man streamer, køber man jo ikke; man får adgang til noget, der ligger et andet sted end på ens eget device. Det er jo en anden forretningsmodel, og det er jo derfor, at det trods alt også er billigere at købe et streamingabonnement end at købe alle de film, der ligger på streamingplatformen. Men i det øjeblik, man klikker på, at man gerne vil bruge det offline, så downloader man den film, som man ellers bare får adgang til at se, men som stadig væk ligger et andet sted, til sit device; man privatkopierer det fra en streamingtjeneste ned på sit device. Hvis man ikke havde mulighed for det, mon der så ikke var nogle, der i stedet for at have et Netflixabonnement eller et HBO-abonnement købte den film på iTunes eller lejede den på Blockbuster til offlinebrug osv. osv.? Det vil jo være en anden forretningsmodel, og den tror jeg der er mange der ville tilvælge, hvis man ikke havde mulighed for at tilgå ting offline.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Altså, det giver ikke nogen mening. Man betaler 79 kr. om måneden for at have ubegrænset adgang til Netflix, og om man så ser filmen med en god netforbindelse eller man ser den uden netforbindelse, fordi man først har brugt sin netforbindelse til at hive filmen ned, er altså det samme; det er det. Nå, men lad det nu ligge.

Men jeg fik ikke svar på det med de 907 mio. kr., som Radikale Venstre har snydt kunstnerne for.

Ordføreren.

Jo, det gjorde Venstres hr. Jan E. Jørgensen. Jeg sagde, at det er det tal, der står i Seismonauts rapport, men så sagde jeg, at det var vi ikke indstillet på at finde – det tror jeg ikke engang at kunstnerne ville synes var rimeligt at finde. Men det er det tal, der figurerer i rapporten.

Det er jo den samme diskussion, vi også har haft om Spotify, altså dengang man begyndte at overgå til at streame musik i stedet for at købe det. Der havde vi altså – det er godt nok mange år siden – rigtig mange diskussioner om det, også sådan mere definitoriske diskussioner af, om man så ejer musikken. Nej, det gør man ikke, men man får lov til at få et vindue ind til en fælles platform, som ligger et andet sted end på ens eget device, men det er en anden ydelse så at sige, end hvis man havde alle filmene liggende på sit eget device. Men det er så det, mange streamingtjenester i dag tilbyder, man også kan få, og det er en ny vare, som vi har givet dem lov til at forære forbrugerne.

Tak. Så er det fru Birgitte Bergman.

Det er lige til det sidste her, for mig bekendt er det jo sådan, at når man som kunstner laver en aftale med Netflix eller Spotify, eller hvem det nu er, så får man jo et beløb for det, og man bliver så i øvrigt også løbende betalt for brugen, altså i forhold til hvor ofte det nu bliver downloadet osv. Derfor har jeg også lidt besvær med at forstå ordførerens sammenligning her. Jeg bliver en smule forvirret, for kunstnerne bliver jo sådan set betalt af de tjenester, fordi du som forbruger har købt abonnement hos Netflix eller Spotify, altså streamingtjenesterne. Så jeg tror altså, at ordføreren blander tingene lidt sammen her i forhold til det, vi diskuterer i dag, som jo er decideret privat kopiering, som i øvrigt ikke foregår særlig meget.

Ordføreren.

Nu skal jeg bare lige finde det, for der står nemlig offline – nå, det kan jeg ikke nå her. Det finder jeg bagefter og sender til ordføreren. Men det, vi har hørt fra rettighedshaverne, som har ført den her retssag, er, at offlinebrug også er omfattet og også opfattes som privat kopiering, fordi streaming – Spotify, Netflix osv. – jo netop er defineret ved, at det ikke er noget, du har liggende på dit device, men at det er noget, du har adgang til via en netforbindelse. Det er din kanal til at se film og høre musik. Men i det øjeblik, at den netforbindelse ikke er der, og du – igen taler jeg ikke til fru Birgitte Bergman, jeg taler til den fiktive forbruger »du« – alligevel downloader det, så man kan tilgå det offline, så ligger det på ens device, og så har man adgang til det, som om det var et produkt, man havde købt. Det har man bare ikke – man har fået det foræret af Netflix, som har fået det foræret af staten, og det er det, vi kompenserer for.

Fru Birgitte Bergman.

Så kan jeg ikke forstå, hvordan Radikale Venstre er gået med til en aftale om kun 93 mio. kr., når ordføreren påstår, at det står i Seismonauts rapport, hvilket jeg ikke kan huske, at det skal være 1 mia. kr., for så er der da noget galt med den aftale, som Radikale Venstre har indgået på vegne af kunstnerne.

Ordføreren. Hvis der bliver brugt citater, skal man huske at oplyse, hvor det er fra.

Ja, det her er en mail, jeg har modtaget fra Copydans chef, som jeg tror vi alle sammen kender, der hedder Jacob Graff Hedebrink, som skriver, og det kan vi jo teste bagefter:

Både EU og domstole i Sverige og Holland har slået fast, at offlinebrug af musik, tv og film skal være omfattet af kompensationsordningen. Seismonauts opgørelse af kunstnernes tab ved privat kopiering var 1 mia. kr. om året, og det er uden offlinebrug.

Men det kan vi jo så lige tjekke efterfølgende; men jeg skulle da nok mene, at dem, der har ført en retssag mod staten, har styr på deres facts.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Søndergaard.

Lad mig starte med at sige tak til regeringen, SF, Radikale og hr. Uffe Elbæk for sammen med os at have indgået den politiske aftale, som ligger til grund for det her lovforslag. Desværre kan jeg ikke udstrække takken til den borgerlige blok.

Det problem, som vi løser med aftalen, er ikke af ny dato. Kogt ned til en bouillonterning handler det om, at vi til gengæld for danskernes mulighed for lovlig kopiering af bl.a. musik og film sikrer rettighedshaverne en kompensation. Altså, egentlig skulle man jo tro, at det var en hjertesag for de borgerlige, for hvem den private ejendomsret er en meget vigtig ting tidligt og silde. Husk blot på, hvor mange milliarder i ekstra kompensation, som de insisterede på skulle betales til den sundhedsskadelige minkindustri.

Men trods rettighedshavernes klare retskrav på kompensation for privat kopiering af deres værker gjorde de borgerlige ingenting, da de havde regeringsansvaret. De blæste højt og flot på rettighedshaverne, og da de helt fortjent endte på oppositionspladserne, fortsatte de med at gøre ingenting.

Til gengæld er jeg glad for, at vi med aftalen lever op til vores ansvar og slår fast, at vores udgangspunkt for en kompensationsordning er 93 mio. kr. i 2022-kroner, og at vi kan komme tilbage til aftalen, i takt med at teknologien udvikler sig, kopieringsniveauet ændrer sig og/eller de fastsatte afgifter ikke indbringer det forventede beløb. Det betyder måske, og jeg vil godt understrege måske, at visse elektronikprodukter bliver en smule dyrere, men det betyder samtidig, at vi alle med god samvittighed kan kopiere løs til eget forbrug. Og ikke nok med det sikrer det også rettighedshaverne en indtægt, som gør det muligt at frembringe nye værker, som vi kan se, høre og glædes ved.

Når det er sagt, er der enkelte elementer i selve lovforslaget, som jeg gerne havde set anderledes. F.eks. synes jeg, at listen over lagringsobjekter, som omfattes af ordningen, er unødigt begrænset. Lad mig tage et eksempel: Smartwatches er allerede et lagringsobjekt og vil fremover blive det i endnu højere grad. Er man i tvivl, kan man bare se på Apples og Garmins egen markedsføring af deres smartwatches. Jeg citerer: Musik til de ekstra kilometer, kilometer efter kilometer, sang efter sang. Det står der på Garmins hjemmeside. Og der er en beskrivelse af kopifunktionen med følgende ord, citat: Her er noget at synge om, lagring af musik direkte på håndleddet. Eller iPod touch, som Apple sælger på følgende måde, citat: Din musik, med dig overalt, vild med musik, du kan have flere sange end nogen sinde på iPod touch, der nu fås med en lagerplads på op til 256 GB, citat slut.

Helt ærligt, for mig er det svært at forstå, hvorfor disse og andre lagringsobjekter ikke er med på listen over dem, der skal bidrage til festen. Men okay, så længe vi er enige om, at kompensationsudgangspunktet er 93 mio. kr. i 2022-priser, så kan vi komme tilbage til de her spørgsmål, når vi laver den evaluering af ordningen i 2023, som vi har aftalt. For mig var det mere oplagt, at vi gjorde det nu, men hvis det ikke kan nås, sådan at loven kan nå at træde i kraft inden den 1. januar 2022, hvad der er vigtigt, så kan vi leve med, at det bliver præciseret i et betænkningsbidrag.

Afslutningsvis skal jeg nævne, at vi på regeringens anmodning har indvilliget i at fravige den politiske aftale på et enkelt punkt, nemlig hvad angår arbejdsgiverbetalt lagringsudstyr, som kan bruges privat. Ministeren har bedt om lidt ekstra tid til at finde en egnet model, og det vil derfor først træde i kraft i 2023. Det ændrer ikke ved, at Enhedslisten med de bemærkninger, jeg har givet her, kan støtte lovforslaget.

Tak. Der er et spørgsmål, og det er fra fru Zenia Stampe.

Det er ikke et spørgsmål, det er sådan set bare en tilkendegivelse, for jeg fik ikke sagt det i mit indlæg. Jeg vil sådan set bare gerne tilkendegive vores støtte og opbakning til det, som Enhedslisten og hr. Søren Søndergaard bringer frem i forhold til andre medier, altså at vi skal have dem med i ordningen og gerne hurtigst muligt. Det var nogle rigtig gode, illustrative eksempler på, hvorfor det er yderst relevant.

Ordføreren.

Tak for det. Det glæder mig selvfølgelig. Og de dementerer jo også de påstande, der har været her, om, at der ikke sker lagring. Når Apple og Garmin bruger annonceplads og bruger deres hjemmesider på at forklare, at de har nogle instrumenter, der kan lagres med, skal man da ikke bilde mig ind, at der ikke foregår lagring. Tror man, at Apple og Garmin er idioter? Ja, det kan godt være, at man tror det, men det kan jeg så fortælle de ikke er. De ved godt, hvordan man tjener penge, og når de går ud og reklamerer med, at det her er en mulighed, er det selvfølgelig, fordi det er en mulighed, som deres kunder er interesserede i. Derfor er hele den der propaganda om, at der ikke foregår kopiering, intet værd.

Fru Zenia Stampe.

Jeg vil da bare udnytte min taletid til at spille ind med noget mere. Nu fik jeg lige læst lidt i mine gamle dokumenter, og kan hr. Søren Søndergaard ikke også bekræfte – det er sådan et dejligt trick – at det jo ikke er det kopierede, vi kompenserer for, det er den skadevirkning, det har, at vi har eksproprieret retten til privatkopiering for kunstnerne? Det er det, vi kompenserer for.

Ordføreren.

Jo, det er det, og vi betaler som forbrugere for muligheden. Jeg kan godt sige helt ærligt, at havde det ikke været for EU, havde jeg bare lagt det på skattebilletten. Det havde jeg. Så havde vi betalt over den fælles skat, og så var det gået ud over kunststøtten, bum, færdigt arbejde. EU har vedtaget nogle ekstremt indviklede regler, der gør, at vi skal lave det her system, men jeg synes sådan set, at det er meget rimeligt, at vi som forbrugere betaler nogle ting for at have en mulighed. Jeg vil da bare helt kort nævne, at jeg også har et abonnementskort til FCK's kampe, som jeg betaler et beløb for, altså for at have muligheden for at gå ind og se FCK's kampe, men det er ikke hver gang, jeg benytter mig af det.

Det er heller ikke hver gang, de vinder.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen.

Nej, men næsten. Jeg vil bare komme med en ros til Enhedslisten, for vi er godt nok langt væk fra yde efter evne, nyde efter behov. Jeg hører et flammende forsvar for den private ejendomsret, for, at rettighedshaverne skal have betaling, og at de skal have meget betaling. Så til det vil jeg bare sige: Dejligt, dejligt, og jeg håber selvfølgelig, at det ikke kun er kunstneres rettigheder, som Enhedslistens hjerte banker for, men også alle andre, der har frembragt noget, som de selvfølgelig skal have betaling for.

Ordføreren.

Jamen jeg kan bekræfte, at vi også gik ind for, at minkproducenterne og minkslagterierne skulle have en kompensation for, at man af sundhedsmæssige årsager lukkede ned for den forretning – en rimelig kompensation. Derimod synes vi måske ikke, at der var grund til at give en gigantisk overkompensation, der kostede det danske samfund milliarder og atter milliarder. Vi synes, at minkavlerne skulle have en rimelig kompensation, og vi synes sådan set også, at kunstnerne skal have en rimelig kompensation. Jeg håbede egentlig, at Venstre havde den samme opfattelse.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det var bare slet ikke mink, jeg spurgte om. Men det er fint, for alle debatter kan handle om mink og slettede sms'er. Jeg ved så ikke, om de skal afgiftsbelægges, når man har slettet dem, men lad nu det ligge, og tak for en fin debat.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om slettede sms'er skal afgiftsbelægges, men det kan vi selvfølgelig diskutere. Det kan være, at de så vil bevare dem lidt længere.

Fru Birgitte Bergman.

Det synes jeg så de skal, for så kan der da komme rigtig mange penge i kassen, tænker jeg.

Jeg undrer mig lidt over den her flammende brandtale oppe fra talerstolen lige nu – ja, jeg undrer mig. Prøv at høre her, vi er jo sådan set fuldstændig enige i, at kunstnere skal kompenseres; selvfølgelig skal de det. Det er bare et spørgsmål om, hvad der er rimeligt, og hvad der er evidensbaseret. Det er vi fuldstændig med på.

I virkeligheden var der måske ikke så meget, der skilte os ad, men det var på baggrund af den analyse, der lå, og det var det, vi tog udgangspunkt i. Og der vil jeg bare sige til ordføreren, at jeg faktisk står her med et link til, at den tidligere regering netop satte en undersøgelse i gang, fordi det er et kompliceret område, for netop at finde ud af, hvad der reelt bliver privatkopieret til og hvor meget, hvordan adfærden er, og hvad den reelle kompensation er for det. Kan ordføreren ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Altså, jeg kan bekræfte, at den tidligere regering brugte 4 år på ikke at gøre noget som helst, og hvis det virkelig bare var et spørgsmål om beløbet, der adskilte parterne, så havde man jo et flertal, og så kunne man jo bare have gennemført det med de 44 mio. kr., hvis det var det, man landede på man syntes var rimeligt, eller 20 mio. kr. Så havde man nok fået en retssag, men lad det nu ligge.

Det kunne man bare have gennemført, men man gjorde ingenting i 4 år. Man skubbede det foran sig, og det er det, der i virkeligheden gør, at jeg er en lille smule flammende. Det er, at når det kommer til store, stærke multinationale selskaber osv., så uha, er man meget påpasselig med, at der ikke sker ekspropriation, jævnfør i øjeblikket medicinalindustrien i forhold til corona. Men når det gælder en relativt svag gruppe, for det er en svag gruppe, kunstnerne, så lader man bare tiden gå, og det er mit problem, og det kan godt gøre mig en lille smule irriteret.

Fru Birgitte Bergman.

Jamen det kan jeg sådan set godt følge ordføreren i. Jeg har ikke tidligere været med i det, men der har sikkert været nogle årsager til, hvorfor det ikke kunne blive landet.

Så kan jeg jo så bare den anden vej rundt spørge: Hvorfor går Enhedslisten nu med i en aftale, hvor det er tydeligt, at ordføreren ikke er tilfreds? Det er jo det samme, altså bare med modsat fortegn.

Ordføreren.

Nej, det er det nemlig ikke. Det er lige præcis det modsatte. For det er fuldstændig rigtigt, at vi gik til de forhandlinger med et langt større beløb, både hr. Uffe Elbæk og SF og Radikale – et beløb, der var over 100 mio. kr. – på grundlag af en vurdering af, hvad det var i sammenlignelige lande. Det var vores udgangspunkt, og så kom der en forhandling, og vi nåede et sted hen, hvor det altså var 93 mio. kr. Vi havde så det valg enten at lade den her aftale falde og fortsætte med, at der ikke skulle ske noget, eller at acceptere det. Og så var vi selvfølgelig i kontakt med rettighedshaverne, som nikkede til, at okay, det var ikke det, de ønskede, og det var ikke det, de håbede på, men det var det, de kunne acceptere, og så støttede vi det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og den næste ordfører er fru Birgitte Bergman, Konservative. Værsgo.

Tak. I dag behandler vi forslag til lov om ændring af lov om ophavsret, og lovforslaget handler om at modernisere den ophavsretlige vederlagsordning for eksemplarfremstilling til privat brug, i daglig tale kaldet blankmedieordningen. Det var faktisk en svær sætning, for jeg forstår det dårligt nok selv. Det handler om, at rettighedshaverne har ret til kompensation – for det har de – for den kopiering, der stadig finder sted, og at det sker med en revideret ordning. Vi nedsatte i den tidligere regering blankmedieudvalget, som var et ekspertudvalg med repræsentation af berørte parter i sagen. Formålet var at finde en holdbar løsning på problemet. Udvalget fremsatte en række anbefalinger baseret på en omfattende research af markedet for privatkopiering. Mængden af lovlig privatkopiering er efterhånden ret begrænset. Undersøgelsen viser, at 85 pct. af alle voksne danskere ikke har foretaget privatkopiering de sidste 6 måneder, og tendensen er faldende. Imens stiger forbruget af streamingtjenester, der mod betaling gør indhold tilgængeligt for forbrugerne på flere platforme, uden at der foretages kopiering.

Vi i Konservative støtter en ordning, som er baseret på anbefalingerne fra blankmedieudvalgets rapport, hvilket giver en evidensbaseret og rimelig kompensation til rettighedshaverne, der står mål med forbrugernes faktiske adfærd – en ordning, som vil være i overensstemmelse med EU-direktivets rammer, hvorved man ikke overimplementerer. Det konkrete beløb er 44 mio. kr. baseret på udvalgets rapport.

Men regeringen og dens støttepartier er enige om, at taksterne for de af ordningen omfattede lagringsmedier fastsættes, således at det vil give et provenu på 93 mio. kr., altså mere end en fordobling af beløbet i den evidensbaserede rapports anbefaling. Vi i Konservative ønsker ikke at være med i en aftale, som trækker i en retning af en overkompensation. Når der skal kompenseres, skal det være fair og stemme overens med det tab, der er forbundet med privatkopiering.

Nu, hvor løbet desværre er kørt i forhold til selve vederlaget, skal der rettes et fokus på, at det ikke skal give for mange administrative byrder for erhvervslivet. Og med det mener jeg, at det er vigtigt, at implementeringsdatoen reelt gør det muligt for erhvervslivet, særlig detailhandelen, at leve op til kravene i loven. I forhold til den planlagte implementering af blankmedievederlaget den 1. januar 2022 er det vurderingen fra bl.a. Dansk Erhverv, at dette i praksis er uladsiggørligt. Virksomhederne har halvanden måned før ikrafttrædelsen og kender ikke til omfanget af de administrative udfordringer. Derfor bør man tage det med i sine betragtninger, når nu der er et flertal for lovforslaget.

Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte lovforslaget.

Der er et spørgsmål fra hr. Søren Søndergaard.

Fru Birgitte Bergman gjorde selv opmærksom på, at hun ikke var medlem af Folketinget i den forløbne periode og derfor ikke kender alle mellemregningerne. Men jeg kan så oplyse om, at der var en voldsom diskussion om den rapport, og at der var en voldsom kritik af den. Og derfor var vi i hvert fald en del, der sagde, at der jo må ligge mere til grund.

Derfor vil jeg bare bede den konservative ordfører om at bekræfte, at hvis vi sammenligner med sammenlignelige lande – altså f.eks. Tyskland og Sverige – så er den kompensation, vi har fundet, ikke en kompensation, som ligger i den høje ende, tværtimod. Det er en kompensation, som ligger under. Kan den konservative ordfører ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Jeg har også kigget på tallene fra Sverige, og det viser sig jo, at den rapport og den måde, de gør det på i Sverige, faktisk er blevet trukket tilbage, fordi der var nogle fejl i deres måde at kompensere på. Det er i hvert fald det, jeg læser ud af den måde, Sverige har gjort det på.

Derfor forholder jeg mig til det eneste, jeg synes jeg reelt kan forholde mig til, og som jeg synes alle ordførere bør forholde sig til, nemlig den eneste evidensbaserede rapport, som ligger fra Seismonaut på de 44 mio. kr. Med hensyn til privatkopiering ser vi en tendens, der er for nedadgående.

Hr. Søren Søndergaard.

Hvorfor tror fru Birgitte Bergman, at Smartwatch laver den annoncering, de laver? Altså, tror den konservative ordfører, at de gør det, fordi de henvender sig til 6 pct. af markedet eller måske endnu mindre? Eller henvender de sig måske til et marked, der er der? Eller hvad er grunden til det? Og så kan jeg bekræfte, at der har været diskussion i Sverige, men stadig væk er det sådan, at de tal, der oprindelig blev vedtaget – både i Tyskland og i Sverige og i andre lande – har ligget over det, vi har aftalt i Danmark.

Ordføreren.

Det her er et område, som er rimelig kompliceret. Det vil jeg gerne medgive. Det er et område, hvor det er kompliceret at forstå, hvad det er for en adfærd, der foregår. Hvad er det for nogle nye teknologier, der kommer til? Derfor synes jeg da også, der er god grund til, at man går ind og evaluerer det – ingen tvivl om det. Som sagt havde vi gerne været med i en aftale, der bare var mere rimelig i forhold til den adfærd, som analysen viser.

Tak. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Uffe Elbæk fra Frie Grønne. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal gøre det ganske kort, for jeg tror, at vi har været omkring alle hjørnerne efterhånden, og det har vi også været i forhandlingerne. Det har taget mere end 4 år at lande det her, så et kæmpe tillykke til kunstnerne, hvis der er nogle, der sidder og lytter til det her, for det er på høje tid, og også tillykke til kulturministeren med, at man ikke skal ind i det cirkus en gang mere. Jeg er rigtig, rigtig glad for det. Og egentlig, når jeg står og lytter til den debat, vi har haft her i salen, så synes jeg jo, at den forrige regering ikke levede op til sit ansvar. På den ene side har man besluttet, at alle danskere har ret til privatkopiering, men på den anden side har man bare ikke villet kompensere kunstnerne, og det er jo det, vi diskuterer i dag. I fællesskab har vi besluttet, at det er en ret, alle har, at de kan kopiere privat, og derfor skal vi selvfølgelig også kompensere kunstnerne for de kopier af deres værker. Længere er den egentlig ikke for mig.

Dog vil jeg så sige, at jeg er fuldstændig enig i det, som hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten rejste, nemlig dette opmærksomhedspunkt, at der jo er nogle teknologier, som ikke er med i den her aftale. Ikke mindst er der blevet nævnt smartwatches som et eksempel på det, men der kan komme andre. Derfor er jeg også rigtig, rigtig glad for, at vi har bygget ind i den her aftale, at vi skal evaluere det, og jeg mener, at det faktisk er en gang om året, hvis jeg husker det korrekt. Så det vil vi i hvert fald komme tilbage til fra Frie Grønnes side, og det kan jeg så også høre at nogle af støttepartierne vil, ikke mindst Enhedslisten. Vi skal holde snuden i sporet på det område.

Så er der også spørgsmålet omkring niveauet. Der er vi blevet enige om, at det skal ligge på de her 93 mio. kr. om året. Der er jeg også bare spændt på – når vi har nogle flere erfaringer – om vi så også fastholder niveauet. For jeg er oprigtigt bekymret for, om vi er i stand til det. Og hvis vi ikke er det, hvad gør vi så?

Så jeg er bare glad på kunstnernes vegne. Jeg er glad på kulturministerens vegne og på regeringens og ikke mindst på alle vores vegne, der er en del af aftalen. Jeg er bare ked af, at oppositionen ikke er med på det. Og så vil jeg så sige til den gode ordfører for Venstre, hr. Jan E. Jørgensen, at jeg gerne stiller en fadøl på højkant, i forhold til om vi vil se et fald i salget af smartphones i de kommende år på grund af den her forøgede pris på 45 kr., i forhold til at en smartphone gennemsnitligt koster 6.000 kr., ikke? Sådan som jeg hørte det fra ordførerens side, så er han dybt bekymret for salget af smartphones i Danmark. Lad os se om et år, hvordan det ser ud, og så tage den derfra.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det kulturministeren. (Der er ønske om en kommentar). Der var ikke markeret, men jeg er sikker på, at ordføreren gerne vil komme tilbage for at besvare et spørgsmål fra hr. Jan E. Jørgensen. (Uffe Elbæk (FG): Ja, jeg håber, det er fadøllene, vi skal snakke om).

Ja, for så vigtigt var det trods alt heller ikke. Jeg vil bare sikre mig, at det er en stor fadøl og en dyr fadøl. Jeg er forholdsvis sikker på, at det er en til minimum 45 kr.

Så er der ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Værsgo til kulturministeren.

Tusind tak, og bare til den almene information: Jeg kender mange steder, hvor man kan få en stor fadøl til 45 kr., så ellers kan vi da begive os i den retning.

Tak for debatten, tak for indlæggene, og ikke mindst tak for støtten til dem, der indtil videre har tilkendegivet den, og selvfølgelig også tak til partierne bag aftalen. For at kompensere vores rettighedshavere for privatkopiering af ophavsretligt beskyttet materiale, der er tilladt efter ophavsretsloven, blev der med virkning fra den 1. januar 1993 indført en kompensationsordning, bedre kendt som blankmedieordningen. Blankmedieordningen består i dag dels af en vederlagsbetaling på løse lagringsmedier såsom cd'er, dvd'er og usb-stik – også kaldet blankmedievederlaget – dels af en bevilling på finansloven til rettighedshaverne benævnt som dvd-kompensationen. Blankmedievederlaget betales af producenter og importører af de omfattede lagringsmedier til forvaltningsorganisationen Copydan KulturPlus, der er godkendt af Kulturministeriet til at administrere vederlagsfordelingen til rettighedshaverne. Dvd-kompensationen er en supplerende statslig kompensation til rettighedshaverne via en finanslovsbevilling. Ordningen medfører en pligt for staten til at kompensere rettighedshaverne for forskellen mellem provenuet for salget af blanke dvd'er i et givent år og provenuet i 2005, i det omfang provenuet er mindre end i 2005.

Det er ikke kun i Danmark, at der er indført regler om en kompensation for privatkopiering. Flere har været inde på, at forskellige lande har forskellige modeller. Det er stort set alle EU-medlemskaber, der har indført den her slags kompensation, og det følger nemlig af det såkaldte Infosoc-direktiv, som blev gennemført i dansk ret i 2002, og hvis medlemsstaterne tillader privatkopiering af ophavsretligt beskyttet materiale, som debatten i dag også har handlet om, så skal de selvfølgelig også i de givne lande kompensere rettighedshaverne for lige præcis det. Direktivet og den efterfølgende retspraksis fra EU-Domstolen overlader dog til medlemsstaterne en skønsmargen i forhold til at fastsætte de forskellige elementer i deres kompensationsordninger, altså hvilken form og hvilket omfang de skal have. Derfor er de her ordninger også meget forskellige på tværs af EU-landene, både i forhold til hvilke medier man omfatter, hvilke niveauer man lægger sig på og ordningernes indretning i det hele taget.

Det kan være mange grunde til at vi gør på forskellig vis, f.eks. vores teknologiske udvikling, der ikke er ens, eller markeder for lagringsmedier, forskellige privatkopieringsregler og en forskellig privatkopieringsadfærd og definition på kompensationsberettiget privatkopiering. Nogle lande, f.eks. Frankrig og Tyskland, har indført meget komplekse og omfattende kompensationsordninger og en meget høj kompensation til rettighedshaverne, mens andre lande har mere begrænsede ordninger, der resulterer i mere moderate kompensationer til rettighedshaverne. I Danmark har en revision af vederlagsordningen for eksemplarfremstilling til privat brug været længe undervejs – det har også fyldt i debatten i dag. Det her er en opgave, der er arvet fra den tidligere regering, for hvem det ikke lykkedes at komme i mål med en revision af ordningen. Det har været en vigtig opgave for regeringen at modernisere den her ordning, så den bedre afspejler den teknologiske udvikling, vi har i dag. I februar i år lykkedes det så sammen med SF, Radikale, Enhedslisten og Frie Grønne at komme i mål med en politisk aftale om en revision af ordningen, som det fremsatte lovforslag har til formål at udmønte.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at tilpasse de af ordningen omfattede lagringsmedier og vederlagene på disse, at inddrage lagringsmedier erhvervet fra udenlandske virksomheder til privat brug i ordningen, at afskaffe den statslige medfinansiering i form af dvd-kompensationen og at indføre regler om en løbende evaluering af ordningen. Det er ingen hemmelighed, at det her deler vandene – det har vi også kunnet se på debatten i dag – og det handler både om de berørte rettighedshavere og industrien, og også her i Folketinget er der forskellige og til tider stærke holdninger til den her sag. På den ene side argumenteres der for, at de af ordningen omfattede lagringsmedier bør være mange, også gerne endnu flere, og at kompensationsniveauet bør være højere, og på den anden side argumenteres der for det modsatte, og nogle sætter endda mere principielt spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet bør have en ordning som den her.

Det giver sig selv, at en modernisering af ordningen potentielt er en svær opgave at løse. Jeg har arvet en politisk aftale, og jeg vil godt rose for det arbejde, der er lagt i den. Uanset hvilken model man har lagt sig på, vil den blive mødt af kritik, men det, der ligger nu, er et rigtig godt forslag og en rigtig god bro videre. Det er afgørende vigtigt at sætte to streger under, at vi selvfølgelig har en vederlagsordning for eksemplarfremstilling til privat brug. For det første følger det af vores EU-retlige forpligtelser, og for det andet og lige så vigtigt og heldigvis også meget fremtrædende i debatten i dag skal vores rettighedshavere selvfølgelig kompenseres for den her kopiering. Og ordningen skal selvfølgelig være tidssvarende, håndterbar for de berørte parter og samtidig indrettet på en sådan måde, at rettighedshaverne hverken over- eller underkompenseres.

I sidste ende er det altså en politisk beslutning, selvfølgelig inden for EU-retten, hvordan ordningen i Danmark skal skrues sammen, og den politiske beslutning er vi nu en række partier der har taget ansvar for at træffe. Jeg synes, at vi har fundet en balance mellem de mange forskellige hensyn, der er i spil. Vi er lykkedes med at inddrage interessenterne, der er blevet lyttet til argumenter og bekymringer, og i flere tilfælde er der også blevet justeret på baggrund af det.

Jeg håber på Folketingets partiers velvilje ved behandlingen af det her lovforslag, selvfølgelig både alle de partier, som er en del af aftalen, og som har været inde at tage ansvar for det her, men også de partier, der står udenfor, så vi kan få sat et i hvert fald foreløbigt punktum i sagen. Jeg ser frem til en god og konstruktiv behandling af lovforslaget. Tak for ordet, formand.

Der er et spørgsmål fra hr. Søren Søndergaard.

Tak for talen. Den synes jeg ikke overraskende var god. Jeg vil bare høre, om ministeren er indstillet på, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen og den betænkning, vi skal afgive over lovforslaget, også får præciseret, at vi i forbindelse med den evaluering, der skal finde sted om et år – derefter er det hvert 3. år, men den første evaluering er allerede efter 1 år – ikke bare kigger på, om vi ligesom har ramt det beløb, der hedder 93 mio. kr., men også kigger på de forskellige objekter, læringsobjekter, herunder, som jeg bl.a. nævnte i min tale, smartphones og andre ting, altså at vi tager det med i diskussionen på det tidspunkt. Det vil jeg bare høre om ministeren kan tilslutte sig.

Ministeren.

Tak for både ros og spørgsmål. Jeg står selv med et om armen. Altså, det her er jo i rivende udvikling, og derfor er det også klogt, at der i forhold til alle jer, der har siddet med om bordet, er lagt en bestemmelse ind om, at vi løbende ser på det her. Det vil jeg godt bekræfte at vi skal, hvis jeg forstår spørgsmålet sådan, at det er den første evaluering i 2023. For vi har jo givet os selv en opgave allerede næste år i forhold til det arbejdsgiverbetalte, men den første evaluering ligger i 2023, og selvfølgelig ligger det som en del af det, der skal ses på.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg kan bekræfte, at det er den evaluering, jeg taler om: den rigtige evaluering i 2023. Så det ser vi frem til at gøre der.

Ønsker ministeren en kommentar? Nej, der er ingen kommentar til det.

Så er det hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg vil gerne spørge ministeren om, hvad logikken er i, at rigtig mange danskere skal kompensere kunstnere for kopiering af indhold, som de netop ikke foretager sig. Som det er fremgået flere gange, er det for telefonernes vedkommende 93 pct. af danskerne, som ikke kopierer. Tager man en tablet, altså en iPad, er det kun 6 pct., der kopierer på den, altså 94 pct. laver ikke kopieringer. Tager man usb-stik, som også er omfattet af det her, er det også 94 pct., som ikke laver kopieringer. Altså, er det virkelig rimeligt at pålægge så mange danskere, som ikke laver kopieringer, en afgift for at kompensere kunstnerne for noget, som de netop ikke gør?

Ministeren.

For mig er der det meget principielle, at vi politisk har besluttet, at man må kopiere til privat brug, og det skal man selvfølgelig kompenseres for som kunstner. Det skal man, både fordi det er det rigtige at gøre, men faktisk også fordi vi er EU-retligt forpligtet til det, hvilket man også kan se af, at fordi det har trukket så meget ud med den her aftale, har det også fået konsekvenser i form af sagsanlæg.

Selvfølgelig skal det her være en ordning, vi har i Danmark, og selvfølgelig skal kompensationen ligge der, og så kan man så indrette den på forskellig vis. Jeg mener, at det er fornuftigt, at det ved dem, der køber medier, der kan foretage de her lagringer, også er der, hvor det nemt og relativt håndterbart kan lægges på som en betaling, og derfor synes jeg, at den her aftale er god.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg synes jo, at kæden springer af i svaret på den måde, at man siger, at det er, fordi man har givet en rettighed til at kopiere. Men kunne man så forestille sig, at der på et tidspunkt, hvor teknologien måske har udviklet sig, ikke bliver foretaget en eneste kopiering, men fordi man har rettigheden til det, skal man stadig væk give 93 mio. kr. til rettighedshaverne? Det giver jo ingen mening. Altså, man har jo også sat beløbet ud fra, at der er nogen, der kopierer. Det er så bare ikke iPads, telefoner eller usb-stik, der bliver brugt til ret meget.

Logikken må da være, at det er, fordi vi forventer, at der har været et vist omfang af kopiering, og derfor skal man selvfølgelig – selvfølgelig, for jeg er enig i det – kompensere rettighedshaverne for det, men når man nu har en masse enheder, som ikke bruges til det, skal de vel heller ikke være en del af ordningen.

Ministeren.

Men i sidste ende er det jo en politisk beslutning, som så også har været diskuteret i årevis for at finde den rette løsning på det. Det er afgørende, at hvis vi politisk giver tilladelse til privatkopiering – det gør vi, og det mener jeg vi bør – skal der også foretages en kompensation. Det har vi nu lavet en politisk aftale omkring.

Jeg synes, det giver mening at gribe til de medier, der faktisk kan lagre og kopiere. Spørgeren har ret til at mene noget andet, men det er jo dem, der sidder inde ved bordet og tager ansvar, der er med til at strikke ordningen sammen, og jeg mener, vi har en god aftale her.

Der er ikke flere, der vil stille spørgsmål, så tak til kulturministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.