Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 85 , L 85 A , L 85 B
Offentligt
2497173_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-12-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPNKTH
Sagsnr.: 2118326
Dok. nr.: 2018837
Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 til L 85 om ændring af sundhedsloven, lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov
om tobaksvarer m.v. t til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 24. november 2021 fra Ansatte Tand-
lægers Organisation, jf. L 85 - bilag 4.”
Svar:
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) har henvendt sig til Folketingets Sundhedsud-
valg i brev af 24. november 2021 med opfordring om at tilføje socialtandpleje efter
sundhedslovens § 134a til den foreslåede ordning om mellemkommunal refusion for
kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud m.v.
Efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen vederlagsfri akut
smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, til borgere med særlige sociale
problemer i form af gadehjemløse og borgere, der kan benytte herberger, varme-
stuer, væresteder på grund af hjemløshed, herunder borgere, som ikke kan opholde
sig i egen bolig, jf. lov om social service §§ 104 og 110, og som ikke kan udnytte de al-
mindelige tandplejetilbud.
Med lov nr. 1184 af 8. juni 2021 om ændring af sundhedsloven (vederlagsfri fortsat
sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland, mellemkommunal refu-
sion for socialtandpleje m.v.) er der etableret en selvstændig generel refusionsord-
ning for socialtandplejen. Denne ordning trådte i kraft den 1. juli 2021.
Den eksisterende refusionsordning for socialtandpleje indebærer, at hvis en anden
kommune end bopælskommune tilbyder tandpleje til borgere med særlige sociale
problemer, jf. § 134 a, stk. 1, har denne kommune ret til mellemkommunal refusion
for udgifter til tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra bopælskommunen. Refusionen skal
svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
Den eksisterende refusionsordning for socialtandpleje sikrer således, at det ikke er en
hindring for borgere at være omfattet af tilbuddet om socialtandpleje efter sund-
hedslovens § 134 a, stk. 1, at borgeren opholder sig i en anden kommune end den
kommune, hvor borgeren er bopælsregistreret.
ATO anfører i henvendelse til SUU af 24. november 2021, at den eksisterende refusi-
onsordning for socialtandplejen og det fremsatte lovforslag nr. L 85 ikke i tilstrækkelig
grad tager højde for det tilfælde, hvor en borger, der efter medvirken af en anden
kommune, har bopæl i en kommunen efter servicelovens § 110, og efterfølgende bli-
ver bopælsregisteret i CPR med adresse i kommunen, hvor botilbuddet er beliggende.
L 85b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/11-21 fra Ansatte Tandlægers Organisation, til sundhedsministeren
Det kan efter Sundhedsministeriets vurdering ikke udelukkes, at der er borgere, der
er omfattet af målgruppen for tilbud om socialtandpleje, jf. sundhedslovens § 134 a,
stk. 1, og som efter medvirken af anden kommune eller anden offentlig myndighed
får opholdt på et botilbud i en anden kommune end hidtidige bopælskommune efter
servicelovens § 110, kan blive bopælsregisteret i CPR med adresse i kommunen, hvor
botilbuddet er beliggende, og derved opnå ny bopælskommune, samtidigt med at de
pågældende borgere modtager et konkret tilbud i socialtandplejen. I et sådanne til-
fælde vil det efter de gældende regler være den nye bopælskommunes ansvar at af-
holde udgifter forbundet med socialtandpleje efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1.
Jeg vil på den baggrund fremsætte et ændringsforslag, hvorefter der i opregningen i
den foreslåede affattelse af sundhedslovens § 249, stk. 2, tilføjes en henvisning til
sundhedslovens § 134 a, stk. 1, om socialtandpleje. Ændringsforslaget indebærer,
at
bopælskommunen vil have ret til mellemkommunal refusion for udgifter forbundet
med tandpleje efter §§ 134 a, stk. 1, til borgere, der efter medvirken af en anden
kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringel-
sessted efter servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107-110 eller
på et botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, og som
modtager tilbud om socialtandpleje omfattet af sundhedslovens § 134 a, stk. 1. Refu-
sionen skal svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen.
Med ændringsforslaget vil bopælskommunen være omfattet af den samme mulighed
for mellemkommunal refusion for udgifter forbundet med socialtandpleje efter sund-
hedslovens § 134 a, stk. 1, som efter det fremsatte lovforslag nr. L 85 vil gælde for
tandpleje efter sundhedslovens § 131, 133 og 135 for personer, der efter medvirken
af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et
anbringelsessted efter servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107-
110 eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1,
nr. 3.
Endeligt bemærkes, at nærværende ændringsforslag ikke vil have betydning for den
eksisterende refusionsordning for socialtandplejen, som trådte i kraft den 1. juli 2021,
jf. lov nr. 1184 af 8. juni 2021 om ændring af sundhedsloven (vederlagsfri fortsat sy-
gehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland, mellemkommunal refusion
for socialtandpleje m.v.), da ændringsforslaget alene tager højde for tilfælde, der ikke
er omfattet af den gældende refusionsordning som beskrevet ovenfor.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Niels Thorning
Side 2