Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 85 Bilag 5, L 85 A Bilag 5, L 85 B Bilag 5
Offentligt
2499227_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPNKTH
Koordineret med:
Sagsnr.: 2118326
Dok. nr.: 2034010
Dato: 07-12-2021
Ændringsforslag til lovforslag nr. L 85
Ændringsforslag
Af
sundhedsministeren,
tiltrådt af […]
Til § 1
1)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 249, stk. 2,
indsættes
i 1. pkt.
efter »133«: », § 134 a, stk.
1,«.
[]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 6, at bopælskommunen har ret til mellemkommunal
refusion for udgifter forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133, og 135, til personer, der
efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i
kommunen på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, på et botilbud efter
servicelovens §§ 107-110 eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af
socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Refusionen skal svare til bopælskommunens faktiske
udgifter ved levering af ydelsen. Refusionen ydes af den kommune, der endeligt afholder
udgifterne efter lov om social service.
Det kan efter Sundhedsministeriets vurdering ikke udelukkes, at borgere, der er omfattet
af målgruppen for tilbud om socialtandpleje, jf. sundhedslovens § 134 a, stk. 1, og som
efter medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed får ophold på et
botilbud i en anden kommune end den hidtidige bopælskommune efter servicelovens §
110, kan blive bopælsregisteret i CPR med adresse i kommunen, hvor botilbuddet er
beliggende, og derved opnå ny bopælskommune, samtidigt med at de pågældende
borgere modtager et konkret tilbud i socialtandplejen.
Det foreslås på den baggrund med ændringsforslaget, at der i opregningen i
sundhedslovens § 249, stk. 2, tilføjes en henvisning til sundhedslovens § 134 a, stk. 1, om
socialtandpleje, hvorved bopælskommunen vil have ret til mellemkommunal refusion for
udgifter forbundet med tandpleje efter §§ 134 a, stk. 1, til personer, der efter medvirken
af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et
anbringelsessted efter servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107-110
eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, og som
modtager tilbud om socialtandpleje omfattet af sundhedslovens § 134 a, stk. 1.
Refusionen skal svare til bopælskommunens faktiske udgifter ved levering af ydelsen.
L 85b - 2021-22 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra sundhedsministeren
Refusionen ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne efter lov om social
service.
Efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen vederlagsfri akut
smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, til borgere med særlige sociale
problemer i form af gadehjemløse og borgere, der kan benytte herberger, varmestuer,
væresteder på grund af hjemløshed, herunder borgere, som ikke kan opholde sig i egen
bolig, jf. lov om social service §§ 104 og 110, og som ikke kan udnytte de almindelige
tandplejetilbud.
Det fremgår af sundhedslovens nuværende § 249, stk. 2 (som med lovforslaget bliver §
249, stk. 3), at hvis en anden kommune end bopælskommunen tilbyder tandpleje til
borgere med særlige sociale problemer, jf. 134 a, stk. 1, har denne kommune ret til
mellemkommunal refusion for udgifter til tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra
bopælskommunen. Refusionen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere
ydelsen.
Med ændringsforslaget sikres, at bopælskommunen vil være omfattet af den samme
mulighed for mellemkommunal refusion for udgifter forbundet med socialtandpleje efter
sundhedslovens § 134 a, stk. 1, som efter det fremsatte lovforslag vil gælde for tandpleje
efter sundhedslovens § 131, 133 og 135 for personer, der efter medvirken af en anden
kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringelsessted
efter servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107-110 eller på et
botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3.
Side 2