L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 85 Bilag 1, L 85 A Bilag 1, L 85 B Bilag 1
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: FOPS/SOA

Sagsbeh.: DEPSMNL/DEPNKTH

Koordineret med:

Sagsnr.: 2115403

Dok. nr.:

Dato: 10-11-2021

NOTAT

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

Vedrørende

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på

specialiserede sociale botilbud m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske cigaretter m.v.

og lov om tobaksvarer m.v.

(Tilpasning af gebyrmodellerne for produkter omfattet af

lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om tobaksvarer m.v.)

I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til de to lovforslag, som

Sundhedsministeriet har modtaget i forbindelse med den offentlige høring af de to

lovforslag. Ved fremsættelse fremsættes de to lovforslag som et samlet lovforslag. Første

del af høringsnotatet vedrører forslag til lov om ændring af sundhedsloven, mens anden

del vedrører forslag til lov om ændring af lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om

tobaksvarer m.v.

Lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på

specialiserede sociale botilbud m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for

kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud m.v.) har været

sendt i høring i perioden 1. september – 30. september 2021 hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Alzheimerforeningen, Angstforeningen, Ansatte

Tandlægers Organisation, Astma-Allergi Forbundet, ATP, Bedre Psykiatri, Børnerådet, Bør-

nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret,

Center for hjerneskade, Danish Care, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Lungefor-

ening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Center for Organdonation, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening, Dansk

Epidemiologisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri, Dansk Farmaceutisk

Selskab, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Neurologisk Selskab,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk

Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk

Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Pati-

entsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stan-

dard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Dansk Transplantations Selskab,

Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Diakon-

hjem, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer,

Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Universiteter, Danske Ældre-

råd, Datatilsynet, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Hovedstaden, De Videnskabs-

etiske Komitéer for Region Midtjylland, Demenskoordinatorer i Danmark, Den Danske

Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Den Videnskabs-

etiske Komité for Region Nordjylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Sjælland,

Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Depressionsforeningen, Det Cen-

trale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk, Diabetesforeningen, DiaLab, Dig-

nity – Dansk Institut mod Tortur, Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer, Farmakonomforeningen, FLOR (Forening af

ledere for offentlig rusmiddelbehandling), FOA, Forbrugerrådet, Forbundet Kommunika-

tion og Sprog, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Foreningen af Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen af Speciallæger, For-

eningen for Parallelimportører af Medicin, Forsikring & Pension, Færøernes landsstyre,

GCP-enheden ved Københavns Universitet, GCP-enheden ved Odense Universitetshospi-

tal, GCP-enheden ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler, Gigtforeningen, Hjernesa-

gen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Industriforeningen for

Generiske og Biosimilære Lægemidler, Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet i

København, Jordemoderforeningen, KL, Kost og ernæringsforbundet, Kost- og Ernærings-

forbundet, Kristelig Lægeforening, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Land-

brug & Fødevarer, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuvæ-

rende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Børn og Forældre, Landsfor-

eningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg, Landsforeningen

for Sociale Tilbud, Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selv-

skade (LMS), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen,

MEDCOM, Medicoindustrien, Muskelsvindfonden, Nationale Videnskabsetiske Komité,

Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), OCD-Foreningen, Organisationen af Lægeviden-

skabelige Selskaber, Osteoporoseforeningen, Patienterstatningen, Patientforeningen, Pati-

entforeningen i Danmark, Pharmadanmark, Pharmadanmark, Pharmakon, Polioforenin-

gen, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psyki-

atrifonden, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Retspolitisk Forening, Roskilde Universitet,

Rådet for Socialt Udsatte, Samvirkende Menighedsplejer, Scleroseforeningen, Selveje Dan-

mark, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Sundhed Danmark - For-

eningen af danske sundhedsvirksomheder, Syddansk Universitet, Tandlægeforeningen,

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Tjellesen Max Jenne A/S, Udviklingshæmme-

des Landsforbund, UlykkesPatientForeningen, ViNordic, VIVE - Det nationale forsknings-

center for velfærd, Yngre Læger, Ældresagen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet

Lovforslaget har desuden være offentliggjort på Høringsportalen.

Følgende organisationer og myndigheder har meddelt, at man ikke har bemærkninger til

det fremsendte udkast:

Dansk Neurokirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Institut for Menneske-

rettigheder, Patienterstatningen, Psykolognævnet, og Aalborg Universitet.

Side 2

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Danmarks Apotekerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, De-

menskoordinatorer i Danmark, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland og

TÆNK har alle oplyst, at lovforslaget ligger uden for foreningens område, og at man derfor

ikke har forholdt sig til forslaget.

Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra følgende organisa-

tioner og myndigheder:

Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Erhverv, Danske Fysioterapeuter,

Danske Handicaporganisationer, Dataproces, Datatilsynet, Det Etiske Råd, Forening af le-

dere for offentlig rusmiddelbehandling, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer, Færøernes landsstyre, KL, Psykiatrifonden, Rådet for Social Ud-

satte, Selveje Danmark, og Varde Kommune.

Sundhedsministeriet har modtaget i alt 27 høringssvar.

I det følgende resumeres hovedindholdet af de indkomne høringssvar. Sundhedsministe-

riet kommentarer er

kursiverede.

2. Generelle bemærkninger

A. Overordnede tilbagemeldinger

Generelt bemærkes det, at der er flere høringssvar, som overordnet støtter op om lov-

forslaget.

Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) tilslutter sig et princip om, at sundhedsudgifterne

indgår i den mellemkommunale udligning på linje med udligningen på det sociale område.

Det Etiske Råd støtter et lovforslag, såfremt finansieringsordningerne i højere grad kan bi-

drage til at understøtte og sikre velfungerende organisering af de specialiserede speciale

botilbud.

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark er til-

fredse med, at der sikres lovhjemmel til mellemkommunal refusion for udvalgte sund-

hedsydelser for beboere på sociale tilbud.

KL støtter op om lovforslaget. KL anfører bl.a., at de er enige i ministeriets lovbemærknin-

ger om, at lovforslaget vil understøtte en velfungerende organisering af de specialiserede

sociale botilbud for så vidt angår kommunale sundhedsydelser.

Psykiatrifonden støtter op om lovforslaget, fordi det kan fjerne en barriere for oprettelse

af nye specialiserede tilbud samt bidrage til bevarelsen af eksisterende specialiserede til-

bud, ligesom det også kan tænkes at forbedre tilbuddenes kvalitet.

Rådet for Social Udsatte (RSU) tilslutter sig lovforslaget. RSU anfører bl.a., at det er vigtigt,

at der er et tilstrækkeligt udbud af specialiserede sociale botilbud, og at fx kommunale

omkostninger til sundhedstilbud ikke må udgøre en barriere for oprettelse af specialise-

rede sociale tilbud.

Varde Kommune støtter lovforslaget. Varde Kommune anfører bl.a., at lovforslaget vil

medføre, at kommunerne får bedre mulighed for at fastholde og udvikle de højtspecialise-

rede tilbud.

Side 3

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Der er også flere høringssvar, der støtter op om lovforslaget eller lovforslagets intentioner,

men samtidig påpeger forhold, som giver anledning til opmærksomhed eller kritik.

Dansk Erhverv anfører, at de overordnet bakker op om alle tiltag, der sikrer den nødven-

dige kapacitet på socialområdet, men påpeger samtidig en række forhold om bl.a. mang-

lende refleksioner om, hvordan lovforslaget påvirker kommunernes økonomiske incita-

menter til at visitere borgerne til det rigtige tilbud.

Danske Fysioterapeuter anfører, at de finder det positivt at fjerne en hindring for opret-

telse af specialisede tilbud i kommunerne, men gør samtidig opmærksom på, at lovforla-

get risikerer at kunne føre til afspecialisering.

Forening af ledere for offentlig rusmiddelbehandling (FLOR) kan tilslutte sig de overord-

nede tanker om økonomisk at friholde beliggenhedskommunerne for udgifter til borgere

fra andre kommuner, men påpeger samtidig flere forhold om bl.a. manglende borgerper-

spektiv samt lovtekniske bemærkninger som fx at lovforslagets bestemmelser om refusion

i sundhedsloven i stedet burde være indføjet under retssikkerhedsloven.

Flere af høringssvarene forholder sig overordnet kritiske til lovforslaget.

Danske Handicaporganisationer finder at lovforslagets baggrund om at begrænse uhen-

sigtsmæssige incitamenter hos kommunerne i forhold til at drive specialiserede sociale til-

bud isoleret set er fornuftig. Organisationen finder det imidlertid overordnet problema-

tisk, at lovforslaget ikke forholder sig til udligningssystemet og den samlede økonomiske

incitamentsstruktur. Ifølge organisationen kan lovforslaget ikke ses uafhængigt af det sam-

lede økonomiske system og bidrager derfor til at forstærke uhensigtsmæssige incitamen-

ter hos kommunerne.

Dataproces anfører flere konkrete forhold, bl.a. at lovforslaget skaber uhensigtsmæssige

økonomiske incitamenter, ligesom at lovforslaget er vanskeligt administrerbart i kommu-

nerne.

Selveje Danmark anfører, at selvom de støtter lovforslagets intention om at fjerne uhen-

sigtsmæssige økonomiske incitamenter i forhold til specialiserede sociale tilbud, så bidra-

ger nærværende lovforlag ikke til dette. Bl.a. fordi friplejehjem ikke er medtaget i lov-

forslaget, ligesom lovforslaget ifølge Selveje Danmark ikke er kongruent med retssikker-

hedsloven.

B. Uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter

I flere af høringssvarene anføres forhold, som kan skabe uhensigtsmæssige økonomiske

incitamenter hos bl.a. kommunerne.

Dansk Erhverv (DE) efterspørger refleksioner om, hvordan lovforslaget påvirker kommu-

nernes økonomiske incitamenter til at visitere til det rigtige tilbud. DE er bekymret for, om

lovforslagets begrænsede anvendelsesområde kan have utilsigtede konsekvenser for kom-

munerens visitationspraksis.

Dataproces, FLOR og Selveje Danmark anfører, at det er uhensigtsmæssigt, at målgruppen

for den foreslåede refusion efter sundhedsloven er forskellig fra den tilsvarende gruppe

under retssikkerhedsloven. Det vil bl.a. skabe incitament for kommunerne til at fravælge

refusionsbærerende tilbud efter sundhedsloven i andre kommuner. Derudover anfører

Dataproces også, at den forskellige afgrænsning fra retssikkerhedsloven er vanskeligt ad-

ministrerbart for kommunerne, ligesom at lovforslaget i nogle tilfælde vil

skabe

Side 4

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

økonomiske incitamenter for en kommune til at forholde sig passiv i en sag, da der ikke vil

være ret til refusion for sundhedsudgifter efter passivitetsreglen.

Danske Fysioterapeuter anfører, at lovforslaget risikerer at føre til, at flere kommuner vil

undlade at bruge andre kommuners specialiserede tilbud, da det alt andet lige bliver dy-

rere for en kommune at visitere borgere til specialiserede tilbud i en anden kommune.

Danske Handicaporganisationer (DH) anfører, at det er et generelt problem, at kommu-

nerne har økonomiske incitamenter til at vælge tilbud inden for egne kommunegrænser

som følge af bl.a. det kommunale udligningssystem. Nærværende lovforslag vil ifølge DH

forstærke kommunernes incitamentet til

ikke

at visitere borgere til botilbud uden for kom-

munegrænsen. DH er derfor bekymret for, at man ændrer kommunernes økonomiske inci-

tamenter på ét område uden at have det samlede overblik over kommunernes økonomi-

ske incitamenter til at visitere borgerne i botilbud uden for kommunegrænsen og dermed

utilsigtet forstærker en bekymrende udvikling.

Kommentar:

Ministeriet anerkender, at lovforslaget isoleret set vil betyde, at det i forhold til den gæl-

dende situation vil blive dyrere for en kommune at have en borger i fx et botilbud i en an-

den kommune. Det skyldes, at kommunen fremover vil skulle afholde udgifter til borgerens

sundhedsydelser, hvor det ellers i den nuværende situation vil være kommunen, hvor botil-

buddet ligger, som afholder disse udgifter.

Det er dog fortsat vurderingen, at dette forslag vil understøtte en fortsat specialisering, jf.

høringssvaret fra Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark samt

Kommunernes Landsforening (KL), som bl.a. anfører, at de er enige i ministeriets lovbe-

mærkninger om, at lovforslaget vil understøtte en velfungerende organisering af de specia-

liserede social botilbud for så vidt angår kommunale sundhedsydelser og dermed netop at

understøtte en fortsat specialisering.

Det skal ses i lyset af, at en forudsætning for at opretholde og understøtte etablering af

specialiserede sociale tilbud er, at beliggenhedskommunen ikke påtager sig betalingsfor-

pligtelser på vegne af andre kommuner. Dernæst skal det ses i lyset af, at kommuner i de-

res visitation er bundet af en række regler fastsat i lovgivningen, herunder serviceloven og

retssikkerhedsloven. Visitation skal således være fagligt funderet, underbygge en helheds-

orienteret og forebyggende indsats for den enkelte borger og samtidig være økonomisk

ansvarlig. Kommunerne må ikke vælge, udsætte, indstille eller reducere en indsats alene

ud fra økonomiske overvejelser.

Det er derfor ministeriets vurdering, jf. høringssvaret fra Kommunale Social-, Sundheds- og

Arbejdsmarkedschefer i Danmark samt KL, af, hvordan balancen om på den ene side, at

der er incitamenter til at etablere specialiserede sociale botilbud og på den anden side, at

der er tilskyndelse til have en borger placeret i indsats uden for kommunen, bedst balance-

res ved, at der ikke er utilsigtede byrder ved at etablere eller fastholde en specialiserede

socialt tilbud og visitationskommunen ikke vælger, udsætter, indstiller eller reducerer en

indsats alene ud fra økonomiske overvejelser. Det er i dette lys mest hensigtsmæssigt, at

de økonomiske konsekvenser for både kommune, hvor tilbuddet er beliggende, og den visi-

terende kommune i videste mulig omfang afspejler de faktiske udgifter, der følger af en

borger får ny bopælskommune, som er visiteret til et specialiseret socialt tilbud. Samtidig

medfører lovforslaget, at der ift. sundhedsudgifterne skabes ligestilling mellem tilbud i og

uden for den visiterende kommune.

Side 5

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det er derfor ministeriets opfattelse, at de foreslåede ændringer af sundhedslovens regler

om finansiering af kommunale sundhedsydelser, vil bidrage til i højere grad at understøtte

en velfungerende organisering af de specialiserede sociale botilbud m.v. for så vidt angår

kommunale sundhedsydelser, der måtte blive leveret af den kommune, hvori tilbuddet er

beliggende til borgere på det pågældende botilbud.

Fsva. spørgsmålet om, at det forhold, at lovforslaget alene vedrører mellemkommunal re-

fusion for de kommunale sundhedsydelser leveret til borgere på specialiserede sociale til-

bud i form af servicelovens § 66, §§ 107-110 eller botilbudslignende tilbud omfattet af soci-

altilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, skaber uhensigtsmæssige incitamenter hos kommunerne til

at visitere til andre ikke-refusionsbærende tilbud, er det er alene formålet med forslaget at

imødekomme en erkendt udfordring på det specialiserede socialområde. Med lovforslaget

foreslås det således at etablere mulighed for mellemkommunal refusion for kommunale

sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud m.v. for at fjerne en barriere

for at oprette og opretholde disse tilbud. Derudover er kommunerne, som tidligere nævnt,

bundet af en række regler i deres visitation, som er fastsat i lovgivningen, herunder service-

loven og retssikkerhedsloven.

Lovforslaget indebærer, at bopæls- henholdsvis opholdskommunen vil kunne opkræve refu-

sion for de faktiske udgifter til kommunale sundhedsydelser, der er leveret til borgere på

sociale tilbud beliggende i kommunen, når borgeren opholder sig på botilbuddet efter

medvirken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed i medfør af lov om social

service. Refusionen vil, jf. ovenfor, skulle ydes af den kommune, der endeligt afholder ud-

gifterne til hjælp efter lov om social service.

Den foreslåede ordning vil alene finde anvendelse i tilfælde, hvor borgerens handlekom-

mune, en tidligere handlekommune eller anden offentlig myndighed har visiteret en borger

til ophold eller anbragt et barn eller en ung, i henhold til lov om social service, i et af de

nævnte tilbud i anden kommune. Derved påvirker lovforslaget netop ikke øvrige kommu-

nale beslutninger på øvrige områder, herunder økonomiske incitamenter.

Bemærkningerne har ikke ført til ændring af lovforslaget.

C. Opfordringer til også at indføre mellemkommunal refusion for friplejehjem m.v.

Dansk Erhverv opfordrer til at overveje at inkludere friplejehjem i ordningen, således at

manglende mellemkommunal refusion af sundhedsudgifter ikke bliver et argument mod

etablering af friplejehjem.

KL opfordrer til, at der fremadrettet indføres samme hjemmel til mellemkommunal refu-

sion for kommunale sundhedsydelser til personer, der opholder sig i en anden kommune

end bopæls- eller betalingskommunen, på fx friplejehjem, i en plejebolig eller sommerhus.

Selveje Danmark anfører, at personer med ophold på friplejehjem også bør være omfattet

af nærværende lovforslag, da der er samme behov for at understøtte en velfungerende

organisering af tilbuddene for så vidt angår friplejehjem og plejeboliger, som der er for til-

bud på det specialiserede socialområde.

Kommentar:

Det ligger uden for rammerne af dette lovforslag at ændre de grundlæggende strukturer

for kommunens ansvar for at levere kommunale sundhedsydelser til borgere, der har hen-

holdsvis bopæl eller ophold i kommunen og den enkelte kommunes ansvar for at afholde

udgifterne til de kommunale sundhedsydelser.

Side 6

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Lovforslaget omfatter alene kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede so-

ciale botilbud m.v. Forslaget er således ikke rettet imod andre borgere, der i øvrigt modta-

ger sundhedsydelser efter sundhedsloven i eget hjem eller på et botilbud, plejecenter eller

på anden vis. Se evt. også kommentar om afgrænset population under pkt. B.

Bemærkningerne har ikke ført til ændringer af lovforslaget.

D. Videregivelse af personoplysninger

Datatilsynet anmoder Sundhedsministeriet om at forholde sig til, om lovforslaget indebæ-

rer en videregivelse af personoplysninger. Dette vil i givet fald skulle afspejles i bemærk-

ningerne.

Kommentar:

Den foreslåede ordning vil indebære, at opholdskommunen i forbindelse med hjemmesyge-

plejeydelser og bopælskommunen i forbindelse med øvrige kommunale sundhedsydelser vil

skulle videregive personoplysninger til den kommune, der endeligt skal afholde udgifterne

til hjælp efter lov om social service, i det omfang det er nødvendigt for, at den kommune,

der endeligt skal afholde udgifterne, kan tage stilling til refusionsopkrævningen. Der vil så-

ledes skulle videregives oplysninger fra bopæls- eller opholdskommunens økonomisystem

til betalingskommunen, i forbindelse med at bopæls- eller opholdskommunen fremsender

en faktura til betalingskommunen vedr. de udgifter, som betalingskommunen endeligt skal

afholde.

Bemærkningerne har ført til, at der er tilføjet et afsnit om lovforslagets forhold til databe-

skyttelse m.v. ifm. opkrævning af mellemkommunal refusion under ’2.1.3. Den foreslåede

ordning’.

3. Tematisk gennemgang af bemærkninger til de enkelte elementer i lovforsla-

get

E. Adgang til at klage ved kommunal uenighed

Ankestyrelsen, ATO, Dataproces og FLOR anfører, at der ikke er adgang til at klage, hvis

kommuner er uenige om den foreslåede refusion for kommunale sundhedsydelser til bor-

gere på specialiserede sociale botilbud m.v. ATO, Dataproces og FLOR foreslår i den forbin-

delse, at Ankestyrelsen får hjemmel til at kunne træffe afgørelse om uenighed mellem

kommuner om, hvilken kommune der har pligt til at yde refusion for kommunale sund-

hedsydelser efter sundhedsloven.

Kommentar:

Ankestyrelsen har ikke kompetence til at træffe afgørelser om forståelsen af sundhedslo-

vens regler, herunder ved uenighed mellem kommuner om kommunernes forpligtelser ef-

ter de foreslåede bestemmelser i sundhedsloven. Der er med forslaget ikke tiltænkt etable-

ret nye klageveje på sundhedslovens område.

Det bemærkes, at det med lovforslaget foreslås, at den kommune, som efter serviceloven

har ansvar for at afholde udgifter til borgeren, også er forpligtet til yde refusion for af-

holdte udgifter til kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på specialiserede

sociale botilbud m.v.

Fastlæggelse af hvilken kommune, der endeligt afholder udgifterne til hjælp til borgere vil

skulle ske efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021.

Side 7

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

F. Mellemkommunal refusion for borgere, der har benyttet retten til frit valg af speciali-

seret socialt botilbud m.v.

Flere høringsparter fremhæver muligheden for mellemkommunal refusion i tilfælde, hvor

borgeren har benyttet sin ret til frit valg af botilbud m.v.

Dansk Erhverv efterspørger refleksioner om lovforslagets betydning for borgernes frie

valg.

Dataproces forholder sig kritisk til manglende ret til refusion for udvalgte sager om frit

valg.

Selveje Danmark anfører, at det er problematisk, at lovforslagets formuleringer kan give

indtryk af, at frivalgssager ikke er omfattet af refusionen ift. § 249, § 251, § 252, § 261 og §

263 i nærværende lovforslag.

Kommentar:

Den foreslåede ordning omfatter også borgere, der har benyttet retten til frit valg ved valg

af specialiseret socialt botilbud m.v. Hertil bemærkes, at der altid vil have været en kom-

mune involveret, før en borger kan gøre brug af sin flytteret, jf. servicelovens § 108, stk. 2.

Bemærkningerne har således ikke ført til ændring af lovforslaget.

G. Anvendelse af begreber bopæls- og opholdskommune

Ankestyrelsen har i sit høringssvar bl.a. anført, at når en kommune skal yde hjælp efter

sundhedsloven alene på baggrund af bopælsregistrering, uanset om personen har faktisk

ophold i kommunen, er dette en fravigelse af de almindelige regler om kommunernes for-

pligtelser i retssikkerhedsloven. Ankestyrelsen foreslår, at dette præciseres i bemærknin-

gerne til lovforslaget.

Kommentar:

Sundhedsministeriet skal hertil bemærke, at sundhedslovens bopæls- og opholdskommu-

nedefinitioner ikke skal ses i lyset af eller i sammenhæng med retssikkerhedslovens definiti-

oner af bopæls- henholdsvis opholdskommune.

Det fremgår således af sundhedslovens § 7, stk. 2, at der ved bopæl i sundhedslovens for-

stand forstås tilmelding til Folkeregisteret.

Når der i sundhedsloven og i lovforslaget desuden arbejdes med et opholdskommunebe-

greb, skyldes det, at eksempelvis hjemmesygepleje efter sundhedslovens § 138 ydes til alle

borgere med ophold i kommunen, mens stort set alle øvrige kommunale sundhedsydelser

leveres til borgere med bopæl i kommunen. Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregiste-

ret. I langt de fleste tilfælde vil opholds- og bopælskommune være sammenfaldende. Men

dette vil eksempelvis ikke være tilfældet, hvis en borger med behov for hjemmesygepleje

opholder sig i et sommerhus i en anden kommune, end der hvor borgeren er bopælsregi-

steret i Folkeregisteret. Her vil kommunen, hvor borgeren opholder sig i et sommerhus,

være forpligtet til at yde hjemmesygepleje efter lægehenvisning. I andre tilfælde, hvor bor-

geren opholder sig på sin bopæl, er det kommunen, hvor bopælen er beliggende, der er

forpligtet til at levere hjemmesygepleje efter lægehenvisning.

Ankestyrelsens høringssvar har således ikke ført til ændringer af lovforslaget.

Side 8

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

H. Særlige forhold vedrørende tandpleje

ATO bemærker, der findes en model for mellemkommunal refusion for børne- og ung-

domstandpleje for børn og unge anbragt efter servicelovens § 66, stk. 1 nr. 6 i tandpleje-

bekendtgørelsen, og at lovforslag derfor bør bringes i overensstemmelse med dette.

ATO bemærker også, at lovforslaget ikke indeholder socialtandpleje efter sundhedslovens

§ 134 a.

Kommentar:

For så vidt angår socialtandpleje er der med vedtagelsen af lov nr. 1178 af 8. juni 2021 om

ændring af sundhedsloven (vederlagsfri fortsat sygehusbehandling for personer fra Færø-

erne og Grønland, mellemkommunal refusion for socialtandpleje m.v.) etableret en selv-

stændig generel refusionsordning for socialtandplejen. Denne ordning trådte i kraft den 1.

juli 2021.

Da socialtandpleje, jf. sundhedslovens § 134 a, i forvejen kan ydes af andre kommuner, end

der hvor borgeren er bopælsregistreret, og der er etableret adgang til mellemkommunal

refusion for udgifterne hertil, jf. sundhedslovens § 249, stk. 2, er det Sundhedsministeriet

vurdering, at der ikke er behov for yderligere adgang til mellemkommunal refusion, for så

vidt angår socialtandplejens tilbud til målgruppen.

Bemærkningerne har således ikke ført til ændring af lovforslaget.

I. Præcisering af ”anden offentlig myndighed” m.v.

FLOR har i sit høringssvar bemærket, hvorfor ordlyden i de foreslåede regler er anderledes

end i sundhedslovens § 238, stk. 7.

KL efterspørger præcisering af begrebet ”anden offentlig myndighed”.

Færøernes landsstyre har indsendt en bemærkning vedrørende territorialbestemmelsen.

Kommentar:

Beskrivelsen af, hvad der forstås ved ”anden offentlig myndighed” er præciseret i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmel-

ser.

Det er således i bemærkningerne præciseret, at anden offentlig myndigheds medvirken kan

være, når politiet træffer afgørelse om placering af en udlænding under 15 år uden lovligt

ophold i Danmark på en sikret døgninstitution efter reglerne i udlændingelovens § 37, når

lederen på et forsorgshjem efter servicelovens § 110 eller et kvindekrisecenter efter § 109

træffer afgørelse om optagelse i tilbuddet, når Familieretshuset træffer afgørelse om opta-

gelse i botilbud uden samtykke, eller når domstolene træffer bestemmelse om at placere

domfældte med udviklingshæmning i botilbud efter serviceloven.

Bemærkningerne har endvidere ført til en præcisering af, hvad der i lovforslaget forstås

ved begrebet handlekommune efter retssikkerhedsloven. Det er i den forbindelse præcise-

ret, at begrebet også omhandler voksne borgere.

Om sundhedslovens § 238 bemærkes, at bestemmelsen regulerer den færdigbehandlings-

takst som en region kan opkræve en kommune, der ikke hjemtager en patient, i forbindelse

med at patienten er færdigbehandlet på sygehus. Der er efter Sundhedsministeriets opfat-

telse ikke en sammenhæng mellem sundhedslovens § 238 og den foreslåede ordning. Be-

mærkningen har således ikke ført til ændring af lovforslaget.

Side 9

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Bemærkningerne har ført til, at lovforslaget er opdateret ift. sundhedslovens

territorialbestemmelse for Færøerne.

J. Differentierede takster for sociale botilbud

Dataproces anfører, at botilbud fremadrettet vil være nødt til at differentiere deres tak-

ster, alt efter om den konkrete borger er omfattet af en sagstype, der udløser ret til refu-

sion for sundhedsydelser efter sundhedsloven.

Kommentar:

Lovforslaget omhandler ikke fastsættelsen af taksten for botilbud, men det skal bemærkes,

at den type udgifter, der med forslaget vil blive omfattet af mellemkommunal refusion,

ikke vil kunne indregnes i tilbuddenes takster beregnet efter reglerne i serviceloven.

Desuden bemærkes, at det følger af sundhedsloven, at det er den kommune, hvor et speci-

aliseret socialt botilbud m.v. er beliggende, der har ansvar for at levere relevante kommu-

nale sundhedsydelser til borgere i kommunen, som de pågældende har behov for, og at af-

holde udgifterne hertil.

Bemærkningerne har ikke ført til ændring af lovforslaget.

Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske cigaretter m.v.

og lov om tobaksvarer m.v.

(Tilpasning af gebyrmodellerne for produkter omfattet af

lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om tobaksvarer m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag om ændring af lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om

tobaksvarer m.v. har fra den 7. september 2021 til den 30. september 2021 været sendt i

offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Akademikerne, Arbejdsgiverforeningen KA, Arbejdstilsynet, Astma-Al-

lergi Forbundet, Benny Husted (Formand for SSP-samrådet), Benzinforhandlernes Fælles

Repræsentation, Bilka / Dansk Supermarked, BrancheDanmark, Brancheforeningen DRC,

British American Tobacco Denmark A/S, Børnerådet, C.B. Møller & co. A/S, Center for hjer-

neskade, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CloudOhms, Considaret ApS, Coop,

Coop Danmark A/S, Crystal Clouds ApS, Dagrofa ApS, Danish Trade ApS, Danmarks Apote-

kerforening, Danmarks Farmaceutiske Industri, Danmarks Lungeforening, Danmarks Re-

stauranter og Cafeer (DRC), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening,

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, Dansk Diagnostika og Laboratorieforening, Dansk

e-damper forening (DADAFO), Dansk e-Damper Forening (DADAFO), Dansk Erhverv, Dansk

Farmaceutisk Selskab, Dansk Industri, Dansk Lugemedicinsk Selskab, Dansk Psykiatrisk Sel-

skab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Distriktpsykiatri, Dansk Selskab

for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tand-

plejerforening, Dansk Transport og Logistik, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicapor-

ganisationer, Danske Patienter, Danske Professionsskoler, Danske Regioner, Danske Senio-

rer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Diabetesforeningen,

DKcig.dk ApS, DOIT Denmark ApS, Efuma ApS, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Farma-

konomforeningen, Fertin Pharma, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), FOA, For-

brugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet TÆNK, For-

eningen af Danske Lægestuderende, Foreningen af Speciallæger, Foreningen for Dansk In-

ternethandel, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Hjerteforeningen,

Side 10

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Horesta, House of Oliver Twist A/S, Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Læge-

midler, Insano Aps, International Business Academy, Japan International Tobacco, Jorde-

moderforeningen, JTI Denmark A/S, KL, Komitéen for Sundhedsoplysning, Kræftens Be-

kæmpelse, LandboUngdom, Landslægen på Færøerne, Landsorganisationen for sociale til-

bud, Landsorganisationen i Danmark, Lederne Søfart, Locotin ApS, Lungeforeningen, Læ-

geforeningen, Lægemiddelindustriforeningen, Mac Baren Tobacco Company A/S, Medico-

industrien, Mødrehjælpen, Nikotinbranchen, Nærbutikkernes Landsforening, Nærings- og

Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Oliver

Twist, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Pharmadanmark, Pharmakon, Phi-

lip Morris ApS, Philip Morris International, Praktiserende Lægers Organisation, Praktise-

rende Tandlægers Organisation, Rigsombudsmanden for Færøerne, Rigsombudsmanden

for Grønland, Rigsrevisionen, Røgfri Fremtid, Rådet for Socialt Udsatte, Salling Group A/S,

Smoke Solution, SMOKE-IT ApS, Socialpædagogernes Landsforbund, Sund by Netværket,

Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Sundhedskartellet,

Swedish Match Denmark A/S, Sügro A/S, Søfartsstyrelsen, Tandlægeforeningen, Tobaksin-

dustrien, Tobaksproducenterne, Yngre Læger, Ældresagen.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.

Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra: CFU, Folketingets

Rigsrevision, Forbrugerombudsmanden, Færøernes Landsstyre og Søfartsstyrelsen.

Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra: British American

Tobacco Danmark, Dansk Erhverv, Dansk Lungemedicinsk Selskab, Danske Patienter,

Danske Tandplejere, De Samvirkende Købmænd, Efuma, Hjerteforeningen, JTI Denmark,

Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen, Lægeforeningen, Philip Morris ApS, SSP

Samrådet, Sund By Netværket, Swedish Match, Tandlægeforeningen og Tobaksindustrien.

Ministeriet modtog i alt 24 høringssvar.

I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte

elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets bemærkninger hertil er

kursiverede.

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

2.1. Overordnede tilbagemeldinger

En række af høringsparterne støtter overordnet lovforslaget. Dette gælder Dansk Erhverv,

Dansk Lungemedicinsk Selskab, Danske Patienter, Danske Tandplejere, Kræftens

Bekæmpelse, Lungeforeningen, Lægeforeningen, Philip Morris ApS, SSP Samrådet, Sund

By Netværket, Swedish Match, Tandlægeforeningen, Hjerteforeningen og

Tobaksindustrien.

Nogle høringsparter ser positivt på regeringens ønske om at sætte ind mod ulovlig handel,

men påpeger samtidig potentielle negative konsekvenser ved lovforslaget. Dette gælder

De Samvirkende Købmænd, Philip Morris ApS og British American Tobacco. De

Samvirkende Købmænd og Philip Morris ApS påpeger hovedsageligt negative

konsekvenser af de ekstra gebyrer, mens British American Tobacco foreslår en anden

gebyrmodel til finansiering af kontrollen med tobakssurrogater.

2.2. Ikrafttrædelse

Efuma påpeger, at ikrafttrædelsesdatoen falder sammen med kravet om standardiserede

pakker på elektroniske cigaretter. De mener derfor, at nogle forhandlere vil opleve tab,

Side 11

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

hvis de skal betale gebyrer for produkter, som ikke kan sælges efter 1. oktober 2022.

Ministeriets kommentarer:

Ministeriet finder ikke, at standardiseringskravet giver anledning til ændring af

ikrafttrædelsesdatoen for lovforslaget.

3. Specifikke bemærkninger

3.1. Sikkerhedsstyrelsens kontrol og den risikobaserede kontrolmodel

Efuma mener, at Sikkerhedsstyrelsens liste over anmeldte produkter ikke afspejler

markedet. Efuna mener derfor, at Sikkerhedsstyrelsen i stedet burde foretage kontrol på

markedet, dvs. i de fysiske butikker, frem for kontrol af produkterne på den anmeldte

liste.

JTI Denmark mener, at kriterierne for kontrol i den risikobaserede model bør være

objektive og transparente, så enkelte virksomheder ikke tilfældigt pålægges øget kontrol.

Generelt mener JTI Denmark, at grundlaget og kriterierne for en risikobaseret kontrol

model bør specificeres.

I tråd hermed mener Swedish Match, at administrationen af Sikkerhedsstyrelsens

skønsbeføjelse til det risikobaserede tilsyn bør justeres, så det bliver mere forudsigeligt og

transparent.

Ministeriets kommentarer:

Sundhedsministeriet har indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet og Sikkerhedsstyrelsen.

Erhvervsministeriet oplyser, at lovforslaget vil blive udmøntet i relevante bekendtgørelser,

og at det i de kommende bekendtgørelser vil blive defineret og præciseret nærmere, hvilke

produkter der er omfattet.

Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at de vil målrette en væsentlig del af indsatsen mod det illegale

marked for e-cigaretter. Blandt andet gennem markedsovervågning og kontrol med fysiske

udsalgssteder og oplagssteder. Derudover vil styrelsen også styrke online-kontrollen.

3.2. Gebyrmodellen

De Samvirkende Købmænd mener, at omkostningsdækningen for Sikkerhedsstyrelsen er

nødvendig, men at den bør ske på en mindre administrativt tung måde. Derudover mener

De Samvirkende Købmænd, at det er uklart, hvorvidt man ved 1. år skal betale både

anmeldelses- og årsgebyr. De foreslår, at dette præciseres yderligere.

Philip Morris ApS mener, at det forslåede gebyr indirekte vil fungere som en ekstra afgift.

De forslår derfor, at gebyret fortsat udelukkende skal dække de direkte omkostninger ved

registrering af nye produkter. De mener, at omkostningerne til kontrol af ulovlige

produkter skal dækkes gennem bøder.

Efuma mener, at gebyrmodellen vil gøre det svært for forhandlerne at holde sig ajour

med, hvilke produkter de må sælge, da produkterne på markedet har meget kort levetid.

British American Tobacco foreslår, at man opgør gebyret ud fra, hvor mange forskellige

typer af produkter, de forskellige producenter sætter på markedet samt produkternes

levetid på markedet. De begrunder dette med, at omfanget og levetiden af produkterne

burde have en effekt på, hvor meget tid myndighederne bruger på markedsovervågning af

de forskellige produkter.

Ministeriets kommentarer:

Side 12

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet.

Erhvervsministeriet oplyser, at arbejdet med at udmønte bemyndigelserne fra lovforslaget i

konkrete bekendtgørelser endnu ikke er færdiggjort. Når Sikkerhedsstyrelsen udmønter

lovforslaget i bekendtgørelser, vil disse naturligvis blive sendt i offentlig høring med De

Samvirkende Købmænd som høringspart. Udkast til bekendtgørelser forventes at præcisere

en række detaljer, herunder også hvilke gebyrer, der skal betales det første år.

Det bemærkes, at det til enhver tid tilstræbes at forenkle opkrævning af de foreslåede

gebyrer, så de administrative byrder begrænses i det omfang, det er muligt.

3.3. Ressourcer til kontrolsystemet

Danske Patienter, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og

Lægeforeningen bemærker, at det ved overgangen til et risikobaseret kontrolsystem bør

sikres, at ændringen ikke medfører, at der samlet set kommer færre ressourcer til

området. Dansk Lungemedicinsk Selskab bemærker, at en indsats mod illegale produkter

ikke må være på bekostning af en vedvarende indsats mod lovlige tobaksprodukter af

enhver slags. Lægeforeningen mener, at de 1,1 mio. til kontrol virker lavt set i lyset af, at

der særligt sker en stigning i brugen af røgfri tobakssvar.

Ministeriets kommentarer:

Sundhedsministeriet har indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet. Erhvervsministeriet

vurderer, at ændringerne ikke medfører et forringet kontroltryk på området.

Sikkerhedsstyrelsen vil omlægge kontrollen til en mere effektiv risiko- og

virksomhedsbaseret markedsovervågning, herunder målrette indsatsen ift. virksomheder

med størst risiko for lovovertrædelser samt rette fokus på evt. illegale produkter.

Kombineret med de erfaringer, Sikkerhedsstyrelsen har gjort sig med markedet, flere valide

markedsdata og et øget fokus på onlinekontrol og illegale produkter, forventes indsatsen at

resultere i en mere effektiv kontrol med større effekt på regelefterlevelsen.

Det betyder også, at en stor del af ressourceforbruget til markedsovervågningsindsatsen

fortsat (som i dag) vil gå til anmeldelses-/gebyrprocessen for lovlige produkter.

Sikkerhedsstyrelsen vil således også fremadrettet fastholde styrelsens vedvarende indsats

mod lovlige produkter.

3.4. Licenssystem

Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen

efterspørger et licenssystem i forbindelse med den ændrede gebyrstruktur og

registreringen af forhandlere. Herved forstås en tilladelse til at sælge produkterne, som

forhandleren skal ansøge om og betale for, og som kan fratages forhandleren, hvis loven

brydes.

Ministeriets kommentarer:

Dette forslag ligger uden for rammen af dette lovforslag. Ministeriet har noteret forslaget

til videre overvejelser.

3.5. Regulering af online salg

Danske Patienter, Herteforeningen og Kræftens Bekæmpelse ønsker et totalt forbud mod

salg af tobak, e-cigaretter og nikotinposer online. Her lægges der særligt vægt på, at man

ønsker at gøre produkterne mindre tilgængelige for børn og unge.

Ministeriets kommentarer:

Ministeriet forventer, at et større fokus på onlinekontrol og illegale produkter i den nye

kontrolmodel vil medføre, at salget af elektroniske cigaretter online vil

Side 13

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

mindskes. Dette forventes særligt at have en positiv effekt på bøn og unge, da denne

gruppe ofte vil købe sådanne produkter online. Ministeriet bemærker i øvrigt, at de online

salgssteder fra den 1. april 2021 har været underlagt forbuddet mod synlig anbringelse og

fremvisning af tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter og e-cigaretter

m.v. Dette med henblik på at mindske eksponeringen og tilgængeligheden af disse

produkter blandt børn og unge. Ministeriet har noteret forslaget til videre overvejelser.

3.6. Antallet af lovlige produkter og tilgang af nye produkter

Efuma finder det uklart, hvordan antallet af lovlige elektroniske cigaretter er estimeret til i

dag ca. 1.750. Efuma vurderer selv, at der i dag findes omkring 8.000 lovlige produkter på

markedet. Efuma mener i øvrigt ikke, at der foreligger en klar begrundelse for, hvorfor nye

produkter anses som en risiko, og hvorfor et markant fald i lovlige typer af elektroniske

cigaretter vil påvirke børn og unges rygning. Efuma mener, at et fald i lovlige elektroniske

cigaretter vil trække markedet væk fra specialbutikkerne og medføre, at flere børn og

unge begynder at ryge.

Ministeriets kommentarer:

Sundhedsministeriet har indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet. Erhvervsministeriet

oplyser, at det er korrekt, at der i dag findes væsentligt flere lovlige produkter end de anførte

1.750 produktvarianter. Det er imidlertid ikke alle disse produkter, der reelt er omfattet af

gebyrpligt. Dette skyldes ikke mindst den nuværende gebyrmodels såkaldte ”peg på-

mulighed”, som indebærer en mulighed for at undtage et produkt fra gebyr, hvis de ligner

allerede markedsførte produkter. De anførte 1.750 produktvariationer dækker således over

gebyrpligtige produkter og er baseret på træk fra Sikkerhedsstyrelsens register.

Erhvervsministeriet vurderer, at der med de nye regler vil ske et væsentligt fald i antallet af

produkter, først og fremmest som konsekvens af, at smagsstoffer bliver ulovlige. Endvidere

forventes det at påvirke udbuddet, at der skal betales gebyr for alle ikke-undtagne produkter

(ingen ”pege på-mulighed”).

3.7. Bøder

Philip Morris ApS mener, at højere bøder vil have en forebyggende virkning og forhindre

ulovlige aktiviteter på markedet.

De Samvirkende Købmænd mener ligeledes, at det vil give mening med et præventivt

bødeniveau som modvægt til forventningen om øget illegal handel.

Ministeriets kommentarer:

Skærpede bødestraffe. indgik i den nationale handleplan mod børn og unges rygning i

forhold til salg til mindreårige. Fra den 1. april 2021 blev der indført skærpede bødestraffe

for salg til personer under 18 år jf. lov nr. 2071 21/12/2020. Derudover skærpedes

bestemmelserne, så forhandlerne ved særlig grov eller gentagen overtrædelse af forbuddet

frakendes retten til at markedsføre tobak i en periode.

3.8. EU’s Track & Trace system

Tobaksindustrien mener, at EU’s sporingssystem har drift- og systemmæssige

udfordringer. Tobaksindustrien opfordrer derfor til, at regeringen får løst disse

udfordringer i EU-regi inden lovændringerne træder i kraft.

Ministeriets kommentarer:

Sundhedsministeriet har indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet. Det er

Erhvervsministeriets opfattelse, at EU’s sporbarhedssystem (Track & Trace) for tobak

fungerer, og at det er muligt for producenter, importører og distributører at

Side 14

L 85b - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

overholde deres registreringsforpligtelser. Sikkerhedsstyrelsen overvåger løbende systemet

og får blandt andet alarmer ved eventuelle nedbrud. Herudover deltager

Sikkerhedsstyrelsen i EU’s koordinerende arbejde med systemet. Såfremt der måtte være

konkrete udfordringer for brugerne med funktionaliteten af systemet, står

Sikkerhedsstyrelsen til rådighed.

3.9. Tekniske bemærkninger

De Samvirkende Købmænd bemærker, at der i lovforslagets § 2, pkt. 4 henvises til ”SKAT”,

men at der formentlig menes ”Skattestyrelsen”.

Ministeriets kommentarer:

Ministeriet er blevet gjort opmærksom på, at den korrekte betegnelse er Told- og

Skatteforvaltningen ved affattelse af lovparagraffer og Skatteforvaltningen ved affattelse

af lovbemærkninger

3.10. Øvrige bemærkninger

Sund By Netværket undrer sig over, at tobakssurrogater fortsat er lovlige.

Dansk Lungemedicinsk Selskab mener, at det bedste middel til at begrænse brugen af

lovlige tobaksprodukter er en massiv prisstigning for alle produkter, hvis der ikke er

opbakning til et regelret forbud.

Ministeriets kommentarer:

Ministeriet bemærker, at regulering af nikotinprodukter er en del af den nationale

handleplan mod børn og unges rygning. Aftalepartierne bag handleplanen er enige om at

følge udviklingen og på baggrund heraf overveje yderligere regulering.

Hvad angår prisstigninger, vil ministeriet bemærke, at denne type regulering er uden for

omfanget af og baggrunden for dette lovforslag.

Side 15