Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 85 , L 85 A , L 85 B
Offentligt
2497182_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-12-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPNKTH
Sagsnr.: 2118326
Dok. nr.: 2013379
Folketingets Sundhedsudvalg har den 23. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 til L 85 om ændring af sundhedsloven, lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov
om tobaksvarer m.v. til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 2:
”Vil
ministeren uddybende kommentere høringssvaret fra Danske Fysioterapeuter,
hvoraf det bl.a. fremgår, at lovforslaget kan komme til at bidrage til afspecialisering,
og at, når det bliver dyrere for en kommune at visitere borgere til en anden kommu-
nes specialiserede tilbud, så falder incitamentet til at gøre netop dette, og at man
altså risikerer, at flere kommuner vil undlade at bruge andre kommuners specialise-
rede tilbud? Hvordan vil ministeren konkret sikre sig, at visitationer er fagligt begrun-
det, og at kommuner ikke vælger, udsætter, indstiller eller reducere en indsats ud fra
økonomiske overvejelser?”
Svar:
Lovforslaget er blevet til på baggrund af et analysesamarbejde, der har vurderet, at
manglende mulighed for at opkræve mellemkommunal refusion for kommunale
sundhedsydelser kan udgøre en barriere for etablering og fastholdelse af specialise-
rede sociale botilbud m.v. i kommunerne. Lovforslaget indeholder derfor ændringer,
som skal fjerne en konkret barriere for, at der fx oprettes højt specialiserede sociale
botilbud, som modtager borgere fra flere forskellige kommuner, mens tildeling af
kommunale sundhedsydelser fortsat vil skulle foretages på baggrund af en sundheds-
faglig vurdering af borgerens behov af den kommune, som er ansvarlig for at levere
ydelsen.
./.
Den lovmæssige regulering på det specialiserede socialområde hører under social- og
ældreministerens ressort. Der henvises til svar på SUU L 85 spørgsmål 1, herunder bi-
drag fra Social- og Ældreministeriet om vurdering af balancen mellem incitamenter til
henholdsvis at etablere specialiserede sociale botilbud og tilskyndelse til have en bor-
ger placeret i indsats uden for kommunen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Niels Thorning