Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 85 Bilag 4, L 85 A Bilag 4, L 85 B Bilag 4
Offentligt
2489051_0001.png
Frederiksberg 24. november 2021
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Vedr.: L 85 for så vidt angår Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede
sociale botilbud m.v.)
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) skal hermed opfordre Folketingets Sundhedsudvalg til at
ændre lovforslagets pkt. 6 ved at inkludere social tandpleje efter sundhedslovens § 134 a i
opremsningen af det, der omfattes af mellemkommunal refusion.
Ordlyden ville herefter være:
6.
I
§ 249
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Bopælskommunen har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til tandpleje efter §§
131, 133,
134 a
og 135 til personer, der efter medvirken af en anden kommune eller anden
offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, på et
botilbud efter servicelovens §§ 107-110 eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af
socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Refusionen skal svare til bopælskommunens faktiske udgifter
ved levering af ydelsen. Refusionen ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne efter
lov om social service.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Når Sundhedsministeriet i sit høringsnotat til udvalget anfører, at der allerede er gennemført
mellemkommunale refusionsregler på social tandplejens område er dette korrekt, men disse
refusionsregler dækker kun den ene halvdel af problematikken. De allerede gennemførte regler
præciserede, at en opholdskommune, der ikke samtidig var folkeregisterkommune, havde ret og
pligt til at yde social tandpleje til udgift for folkeregistreringskommunen. Dette har stor betydning for
de hjemløse, der ikke sjældent tager ophold i en anden kommune end der, hvor de har deres
folkeregisteradresse. Det løser imidlertid ikke den anden halvdel af problematikken, der handler
om de tilfælde, hvor en kommune vælger at ”anbringe” en borger, der har ret til social tandpleje
efter sundhedslovens § 134 a, på en anden kommunes botilbud efter servicelovens § 110.
Borgeren vil i den forbindelse skifte folkeregisteradresse til den kommune, hvor bostedet er
beliggende. Dette vil med de af Sundhedsministeren foreslåede regler betyde, at
handlekommunen (den tidligere folkeregisterkommune) skal refundere den nye
folkeregisterkommune, hvor bostedet er beliggende, udgifter, der relaterer sig til den sociale
lovgivning og følgende kommunale sundhedsudgifter:
Hjemmesygepleje (forslagets pkt. 8)
Genoptræning (forslagets pkt. 10)
Fysioterapi (forslagets pkt. 12)
Alkoholbehandling m.v. (forslagets pkt. 15)
Befordringsgodtgørelse efter sundhedslovens bestemmelser (forslagets pkt. 17)
men ikke social tandpleje efter sundhedslovens § 134 a. Disse udgifter skal med de nugældende
regler på den sociale tandplejes område afholdes af den nye folkeregisterkommune, hvor bostedet
er beliggende, og ikke af handlekommunen, der traf beslutning om ”anbringelsen”.
L 85a - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 24/11-21 fra Ansatte Tandlægers Organisation
2489051_0002.png
ATO deler således ikke Sundhedsministeriets vurdering af, at der ikke er behov for yderligere
mellemkommunal refusion i forhold til social tandpleje. Hvis den af ATO foreslåede ændring ikke
gennemføres, vil det efter vores opfattelse være tvivlsomt, om den for lovforslaget grundlæggende
præmis om at parallelisere den mellemkommunale refusion på det sociale område og det
kommunale sundhedsområde er opfyldt. Det vil under alle omstændigheder være vanskeligt at
forstå, hvorfor den sociale tandpleje som det eneste kommunale sundhedsområde udelukkes fra
den mellemkommunale refusion i de situationer, hvor en handlekommune
”anbringer” en borger ved at købe sig en plads i en anden kommunes sociale tilbud efter
servicelovens § 110..
Med venlig hilsen
Lars Holsaae, direktør
ATO