Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-12-2021
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPNKTH
Sagsnr.: 2118326
Dok. nr.: 2018837
Folketingets Sundhedsudvalg har den 28. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 til L 85 om ændring af sundhedsloven, lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov
om tobaksvarer m.v. t til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 24. november 2021 fra Ansatte Tand-
lægers Organisation, jf. L 85 - bilag 4.”
Svar:
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) har henvendt sig til Folketingets Sundhedsud-
valg i brev af 24. november 2021 med opfordring om at tilføje socialtandpleje efter
sundhedslovens § 134a til den foreslåede ordning om mellemkommunal refusion for
kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud m.v.
Efter sundhedslovens § 134 a, stk. 1, tilbyder kommunalbestyrelsen vederlagsfri akut
smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, til borgere med særlige sociale
problemer i form af gadehjemløse og borgere, der kan benytte herberger, varme-
stuer, væresteder på grund af hjemløshed, herunder borgere, som ikke kan opholde
sig i egen bolig, jf. lov om social service §§ 104 og 110, og som ikke kan udnytte de al-
mindelige tandplejetilbud.
Med lov nr. 1184 af 8. juni 2021 om ændring af sundhedsloven (vederlagsfri fortsat
sygehusbehandling for personer fra Færøerne og Grønland, mellemkommunal refu-
sion for socialtandpleje m.v.) er der etableret en selvstændig generel refusionsord-
ning for socialtandplejen. Denne ordning trådte i kraft den 1. juli 2021.
Den eksisterende refusionsordning for socialtandpleje indebærer, at hvis en anden
kommune end bopælskommune tilbyder tandpleje til borgere med særlige sociale
problemer, jf. § 134 a, stk. 1, har denne kommune ret til mellemkommunal refusion
for udgifter til tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra bopælskommunen. Refusionen skal
svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
Den eksisterende refusionsordning for socialtandpleje sikrer således, at det ikke er en
hindring for borgere at være omfattet af tilbuddet om socialtandpleje efter sund-
hedslovens § 134 a, stk. 1, at borgeren opholder sig i en anden kommune end den
kommune, hvor borgeren er bopælsregistreret.
ATO anfører i henvendelse til SUU af 24. november 2021, at den eksisterende refusi-
onsordning for socialtandplejen og det fremsatte lovforslag nr. L 85 ikke i tilstrækkelig
grad tager højde for det tilfælde, hvor en borger, der efter medvirken af en anden
kommune, har bopæl i en kommunen efter servicelovens § 110, og efterfølgende bli-
ver bopælsregisteret i CPR med adresse i kommunen, hvor botilbuddet er beliggende.