L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 85 Bilag 1, L 85 A Bilag 1, L 85 B Bilag 1
Offentligt

From:

Jette Thorsen Gade <[email protected]>

Sent:

08-09-2021 09:26:06 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Niels Thorning <[email protected]>

Subject:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Kære Niels Thorning

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet har ingen kommentarer til ’Høring over udkast til

forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser

til borgere på specialiserede sociale botilbud)’.

Dbh

Jette Gade

Jette Thorsen Gade

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Telefon: (+45) 9940 7907

| mobil (+45) 9356 2009 |

E-mail:

[email protected]

Web:

www.sundhedsvidenskab.aau.dk

Aalborg Universitet |

Niels Jernes Vej 10| DK-9220 Aalborg Øst |

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for kommunale

sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Ankestyrelsen har via Psykolognævnet modtaget Sundhedsministeriets

høring af 1. september 2021 om udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven og har i den anledning følgende bemærkninger til

lovudkastet:

Indledningsvis skal vi bemærke, at Ankestyrelsen ikke kan afgøre en

uenighed mellem kommuner om de foreslåede refusionsregler i

sundhedsloven. Ankestyrelsen får af og til henvendelser fra kommuner,

når de er i tvivl om reglerne om pligten til at yde hjælp og betaling i

andre love end retssikkerhedsloven. Vi forventer derfor også at få

henvendelser om sundhedslovens regler. Det er på den baggrund - og

for at forsøge at imødegå tvivl i kommunerne – at vi kommenterer på de

foreslåede refusionsregler i sundhedsloven og bemærkningerne til

lovforslaget.

Pligten til at yde hjælp

Sundhedsloven opererer med begreberne opholdskommune og

bopælskommune. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal

opholdskommune og bopælskommune forstås således:

Opholdskommune (side 9), efter sundhedsloven er den kommune, hvor

borgeren opholder sig (opholdskommunen er ansvarlig for at tilbyde

hjemmesygepleje efter lægehenvisning).

Bopælskommune (side 9), efter sundhedsloven er den kommune, hvor

borgeren er bopælsregistreret (bopælskommunen er ansvarlig for øvrige

28. september 2021

J.nr. 21-38122

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

kommunale sundhedsopgaver). Vi forstår dette således, at alene

registreringen i kommunen og ikke det faktiske ophold er afgørende for,

hvilken kommune, der skal yde de øvrige kommunale sundhedsopgaver.

Vi formoder, at opholdskommunen og bopælskommunen som

udgangspunkt vil være den samme, da bopælsregistrering bør svare til

personens faktiske ophold.

Retssikkerhedsloven anvender begrebet ”opholdskommune”, jf.

retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, som der, hvor en person over 18 år har

bopæl eller sædvanligt ophold. Hvor personen er bopælsregistreret, er

ikke afgørende. Efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, skal

opholdskommunen yde den hjælp, personen har behov for. I visse

situationer skal en tidligere opholdskommune yde hjælp efter

serviceloven (jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 7 og 9).

Når en kommune skal yde hjælp efter sundhedsloven alene på baggrund

af bopælsregistrering uanset, om personen har faktisk ophold i

kommunen, er dette som vi ser det en fravigelse af de almindelige regler

om kommunernes forpligtelser i retssikkerhedsloven. Vi foreslår, at dette

præciseres i bemærkningerne til lovforslaget.

Børn og unge anbragt på et anbringelsessted efter servicelovens § 66

Den kommune, der har anbragt et barn eller ung under 18 år på et

anbringelsessted, bliver selvstændig opholdskommune for barnet eller

den unge. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4. Hvis barnet

eller den unge er anbragt på et anbringelsessted i en anden kommune

end i den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse, får barnet

eller den unge ikke opholdskommune i den kommune, hvor

anbringelsesstedet ligger.

Vi forstår bemærkningerne til lovforslaget således, at opholdskommunen

og bopælskommunen efter sundhedsloven ikke nødvendigvis er den

samme, og at et anbragt barn eller ung derfor efter sundhedsloven kan

have en bopælskommune (der hvor barnet eller den unge er

bopælsregistreret), selvom barnet eller den unge har selvstændig

opholdskommune.

Vi foreslår, at det overvejes at præcisere i bemærkningerne til

lovforslaget, at anbragte børn og unge har selvstændig opholdskommune

efter kapitel 3 i retssikkerhedsloven, men efter sundhedsloven kan have

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

en bopælskommune, og at bopælskommunebegrebet i sundhedsloven

ikke skal forveksles med retssikkerhedslovens opholdskommunebegreb.

Den selvstændige opholdskommune for anbragte børn og unge yder

efter retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, hjælpen til barnet eller den unge

og betaler for denne hjælp. Sundhedslovens regler fraviger

retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 1, når det ikke er den selvstændige

opholdskommune, men den kommune, der efter sundhedsloven er

bopælskommune, der skal yde hjælp efter sundhedsloven. Vi foreslår, at

dette præciseres i bemærkningerne til lovforslaget.

Da anbragte børn og unge har selvstændig opholdskommune, giver det

ikke mening at give opholdskommunen, jf. den foreslåede §§ 250, stk. 2

og § 261, stk. 2, ret til refusion fra den kommune, der endeligt afholder

udgifter efter serviceloven. Den selvstændige opholdskommune er netop

den kommune, der endeligt afholder udgifterne efter serviceloven.

Hvis ”opholdskommune” efter sundhedsloven ikke skal forstås i

overensstemmelse med ”opholdskommune” i retssikkerhedsloven

(herunder selvstændig opholdskommune for anbragte børn og unge),

foreslår vi, at det overvejes, at dette præciseres i lovforslaget, da det

kan give anledning til tvivl om, hvilken kommune der reelt skal yde

hjælpen efter sundhedsloven. Det bør i så fald præciseres, hvilken

kommune der efter sundhedsloven må anses for at være

opholdskommune for et barn eller ung, der er anbragt uden for hjemmet

på et anbringelsessted.

Venlig hilsen

Anne Birgitte Hassing

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Lars Holsaae <[email protected]>

Sent:

01-10-2021 19:34:58 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Niels Thorning <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Til Sundhedsministeriet

Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) har modtaget ministeriets udkast til en ændring af Sundhedsloven i

relation til mellemkommunal udligning.

ATO skal indledningsvis tilkendegive tilslutning til princippet om, at sundhedsudgifterne indgår i den

mellemkommunale udligning på linje med udligningen på det sociale område.

ATO har alene viden om tandpleje, hvorfor organisationen kun forholder sig til mellemkommunal udligning

på dette område.

Ad lovforslagets pkt. 4. forslag til ny § 248 stk.2

ATO skal indledningsvis bemærke, at der findes en model for mellemkommunal udligning for så vidt angår

børn og unge anbragt efter servicelovens § 66 stk. 1 nr. 6 jf. tandplejebekendtgørelsens § 1 stk.5 og stk. 6.

Beskrivelsen i tandplejebekendtgørelsen skal enten slettes eller bringes i overensstemmelse med det nu

foreslåede, så der ikke er forskel på lovens og bekendtgørelsens bestemmelser.

Ad lovforslagets pkt. 6. forslag til ny § 249 stk. 2

ATO skal bemærke, at lovforslaget ikke medinddrager social tandpleje efter sundhedslovens § 134 a, hvilket

anses for en forglemmelse, da dette tandplejeområde er kommet til siden de første udkast til denne

ændring af sundhedsloven blev fremsendt 1. gang.

Det er ATO’s klare opfattelse, at der sker ”anbringelser” af denne type borgere i andre kommuners tilbud

efter servicelovens §§ 104 og 110 jf. den i sundhedslovens § 134 a angivne definition af målgruppen.

”Anbringelser” af denne type omfattes af den mellemkommunale refusion på det sociale område.

ATO skal afslutningsvis bemærke, at ATO gerne så, at der var en instans f.eks. Ankestyrelsen, der fik

hjemmel til at kunne træffe afgørelser i det tilfælde, hvor to kommuner ikke kan blive enige om størrelsen

af den mellemkommunale udligning af sundhedsudgifterne.

Den sene besvarelse undskyldes.

Med venlig hilsen

Lars Holsaae

Direktør

Mobil:

Hovednr:

+45 40 26 61 81

+45 33 14 00 65

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Web:

Peter Bangs Vej 30, 4 sal

DK-2000 Frederiksberg

Sekretariatets åbningstider:

Mandag-fredag: Kl. 9 -15

www.ato.dk

Fra:

Ansatte Tandlægers Organisation

Sendt:

2. september 2021 09:00

Til:

Lars Holsaae

Emne:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal refusion

for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Med venlig hilsen

Betina Kinnberg

Forhandlingskonsulent

Mobil:

Hovednr:

Web:

Peter Bangs Vej 30, 4 sal

DK-2000 Frederiksberg

+45 52 17 42 10

+45 33 14 00 65

www.ato.dk

Fra:

Niels Thorning <[email protected]>

Sendt:

1. september 2021 16:41

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Ansatte Tandlægers

Organisation <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected];

Pharmadanmark <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Merete Kaas <[email protected]>

Sent:

21-09-2021 13:55:35 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Niels Thorning <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Til Sundhedsministeriet

Sundhedsministeriet har den 1. september 2021 sendt ud

kast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede

sociale botilbud) i høring.

Forslaget ses ikke at berøre apotekerne i Danmark.

Danmarks Apotekerforening har på den baggrund ikke kommentarer til forslaget.

Med venlig hilsen

Merete Kaas

Juridisk chefkonsulent

Danmarks Apotekerforening

Lægemidler og sektorpolitik

Bredgade 54

∙

1260 København K

Direkte 33 76 76 02

∙

Hovedtelefonnr. 33 76 76 00

∙

Fax 33 76 76 99

[email protected]

∙

www.apotekerforeningen.dk

Fra:

Niels Thorning

Sendt:

1. september 2021 16:41

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Pharmadanmark ;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@danske-

aeldreraad.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

DK-1057 København

Sendt elektronisk til:

[email protected]

med kopi til speci-

alkonsulent Niels Thorning ([email protected]).

Den 28. september 2021

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellem-

kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på speciali-

serede sociale botilbud)

Dansk Erhverv har modtaget ovennævnte høring og har følgende kommentarer.

Dansk Erhverv bakker overordnet op om alle tiltag, der sikrer den nødvendige kapacitet på det

specialiserede socialområde.

Der savnes imidlertid reflektioner omkring lovforslagets betydning for borgernes frie valg og

hvordan lovforslaget påvirker kommunernes økonomiske incitamenter til at visitere til det rigtige

tilbud. Dansk Erhverv er bekymret for, at lovforslagets begrænsede anvendelsesområde kan have

utilsigtede konsekvenser for kommunernes visitationspraksis.

Derudover opfordrer Dansk Erhverv til, at ministeriet overvejer at inkludere friplejehjem i ord-

ningen således, at manglende mellemkommunal refusion af sundhedsudgifter ikke bliver et argu-

ment mod etablering af netop friplejehjem.

Med venlig hilsen

Troels Yde Toftdahl

Velfærdspolitisk chef

[email protected]

tyto

Side 1/1

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Ole Kirk <[email protected]>

Sent:

06-09-2021 10:27:41 (UTC +02)

To:

LVS <[email protected]>; DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Niels Thorning

<[email protected]>

Cc:

[email protected] <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Kære Niels Thorning,

Mange tak for det tilsendte – Dansk Selskab for Infektionsmedicin har ingen kommentarer til lovforslaget.

Mange hilsner

Ole

Ole Kirk

Formand, Dansk Selskab for Infektionsmedicin

Uddannelsesansvarlig overlæge, dr. med.

Adjungeret professor, Syddansk Universitet

Post-graduat klinisk lektor, Københavns Universitet

Infektionsmedicinsk Klinik 8632

Hjertecenteret

Rigshospitalet

Blegdamsvej 9

2100 København Ø

Tel: +45 35 45 14 94 eller +45 23 22 88 41

Fra:

LVS

Sendt:

3. september 2021 13:15

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for

kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Til de lægevidenskabelige selskaber inkl. sekretariater

Til venlig orientering. LVS har modtaget denne høring fra Sundhedsministeriet.

Venlig hilsen

Eva Baadsgaard

Sekretær

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Telefon 35 44 81 32

Mobil 28 45 65 95

[email protected]

www.selskaberne.dk

Fra:

Niels Thorning <[email protected]>

Sendt:

1. september 2021 16:41

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for

kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Til parterne på vedlagte høringsliste

Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for kommunale

sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud) sendes hermed i høring.

Se nærmere i vedlagte høringsbrev og udkast til lovforslag.

Frist for eventuelle bemærkninger til lovudkastet er

torsdag d. 30. september 2021 kl. 10.

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til ministeriets hovedpostkasse på

[email protected]

med kopi til

specialkonsulent Niels Thorning ([email protected]).

Med venlig hilsen

Niels Thorning

Specialkonsulent, Sundhedsøkonomi og Analyse

Mobil 2499 5031

Mail:

[email protected]

Sundhedsministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

Region Hovedstaden anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Du kan læse mere om formålet med

anvendelsen samt dine rettigheder på vores hjemmeside: www.regionh.dk/persondatapolitik

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

28-09-2021

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mel-

lemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på

specialiserede sociale botilbud)

Danske Fysioterapeuter har med interesse læst udkast til forslag til lov om ændring af sundhedslo-

ven (Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede socia-

le botilbud).

Nedenfor følger Danske Fysioterapeuters bemærkninger til forslaget.

Generelle bemærkninger

Danske Fysioterapeuter finder det positivt, at man med loven vil fjerne en hindring for, at der opret-

tes specialiserede tilbud i kommunerne. Samtidig findes det positivt, at udgifter til fysioterapi kan

medregnes i tilbuddene, da det er en understregning af den vigtige rolle, fysioterapeuter og fysiote-

rapi har for mange borgere på specialiserede tilbud.

Der bør dog være en opmærksomhed på, om man med lovforslaget kommer til at bidrage til afspeci-

alisering. Når det alt andet lige bliver dyrere for en kommune at visitere borgere til en anden kommu-

nes specialiserede tilbud, så falder incitamentet til at gøre netop dette. Man risikerer altså at flere

kommuner vil undlade at bruge andre kommuners specialiserede tilbud. Det finder Danske Fysiote-

rapeuter ikke hensigtsmæssigt.

For Danske Fysioterapeuter er det helt centralt, at det sikres, at lovforslaget ikke kommer til at med-

føre at borgere med behov for en specialiseret indsats ikke visiteres hertil, samt at sikre at borgere

på de specialiserede tilbud får den fysioterapi, de har behov for.

Danske Fysioterapeuter står til rådighed for yderligere.

Med venlig hilsen

Tina Lambrecht

Formand

1/1

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Til Sundhedsministeriet

Att. Niels Thorning

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal refusion

for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Overordnet mener Danske Handicaporganisationer at man bør se på mellemkommunal refusion, det kom-

munale udligningssystem og den økonomiske incitamentstruktur samlet. Helt overordnet finder vi det pro-

blematisk at tage et enkelt område ud og ændre de økonomiske incitamenter uden at se på det samlede

billede.

Generelt er det et problem, hvad angår ydelser på det specialiserede socialområde, at kommunerne øko-

nomisk tilskyndes til at vælge tilbud inden for egne kommunegrænser, hvilket langt fra altid er den fagligt

bedste løsning. For Danske Handicaporganisationer er det derfor helt centralt at regler for mellemkommu-

nal refusion samlet set tilskynder, at borgerne får det rette faglige sociale botilbud.

Lovændringen om mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser sker på baggrund af en

bekymring for, at den eksisterende lovgivning kan være uhensigtsmæssigt ift. at understøtte velfungerende

sociale tilbud, fordi det kan mindske det kommunale incitament til at drive specialiserede sociale tilbud til

gavn for såvel egne som andre kommuners borgere. Isoleret set er baggrunden for lovforslaget således

fornuftig.

Det undrer dog DH, at KL og regeringen har denne bekymring ift. den mellemkommunale refusion på sund-

hedsområdet, men tilsyneladende ikke er bekymret for de indbyggede økonomiske incitamenter, der ligger

i det kommunale udligningssystem, som betyder at en kommune typisk vil miste 150.000-200.000 kr. årligt i

udligning, hvis de visiterer en borger til et botilbud udenfor kommunegrænsen jf. figur 6.4 side 61 i rappor-

ten ”Afrapportering om betalingsforpligtelse og kommunale incitamenter” fra Indenrigs- og boligministeriet.

Dette incitament vil reducere betalingskommunernes tilskyndelse til at visitere borgere til botilbud uden for

kommunen. Ovenstående lovændring vil forstærke dette incitament.

Samlet set er DH derfor bekymret for, at man på denne måde ændrer kommunernes økonomiske incita-

menter på ét område uden at have det samlede overblik over kommunernes økonomiske incitamenter til at

visitere borgerne i botilbud uden for kommunegrænsen og dermed utilsigtet forstærker en bekymrende

udvikling.

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Nibe, september

2021

Høringssvar til lovforslag om ”Lov om

ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale

sundhedsydelser til borgere på specialiserede

sociale botilbud)”

Hermed følger Dataproces’ høringssvar til udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø-

ringsportalen under linket

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65466

Dataproces har nedenstående kommentarer til lovforslaget, som kan opsummeres i

følgende punkter:

1. Gruppen af sager og botilbud, der udløser ret til refusion efter sundhedslo-

ven, er forskellig fra den tilsvarende gruppe i retssikkerhedsloven. Dette er

vanskeligt administrerbart for kommunerne og er tidligere blevet frarådet i

et høringssvar fra KL

2. Ankestyrelsen har ikke kompetence i sagerne, hvilket udgør en yderligere til-

skyndelse til at gøre sags- og botilbudsgruppen kongruent med retssikker-

hedslovens gruppe. Dette er tidligere blevet påpeget i et høringssvar fra KL

3. Botilbud omfattet af de påtænkte refusionsregler bliver nødt til at differenti-

ere deres takster alt efter, om den konkrete borger er omfattet af en sags-

type, der udløser ret til refusion efter sundhedsloven, hvilket er i modstrid

med lovforslagets intention

4. Lovforslaget skaber økonomiske incitamenter for en kommune til at forholde

sig passiv i en sag, eftersom der ikke vil være ret til refusion for sundheds-

lovsudgifter, selvom der er ret til refusion efter passivitetsreglen i retssikker-

hedsloven

5. Lovforslaget skaber økonomiske incitamenter for en kommune til at vælge

tilbud efter almenboligloven fremfor serviceloven med henblik på at undgå

at skulle betale refusion efter sundhedsloven

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 1 af 7

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Nibe, september

2021

Lovforslaget indeholder tilsyneladende inkonsekvente

modsætninger imellem målgruppen omfattet af

lovforslaget og omfanget af refusion

Gruppen af botilbud omfattet af nærværende udkast til lovforslag

Meningen med nærværende lovforslag er at hjemle ret til mellemkommunal refusion

for de omfattede udgifter efter sundhedsloven i forhold til borgere på botilbud in-

denfor det specialiserede socialområde.

Disse er i udkastet defineret som:

1. Tilbud efter servicelovens §§107-110

2. Servicelovens §66

3. Botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens §4, stk. 1, nr. 3.

Selve denne sondring er ikke 100% kongruent med nogen anden indenfor lovgivnin-

gen angående mellemkommunal refusion eller socialområdet i øvrigt.

I forhold til mellemkommunal refusion efter retssikkerhedsloven er følgende refusi-

onsbærende ”anbringelsessteder”

ikke

omfattet af nærværende lovforslag:

1. Anbringelsessteder efter almenboligloven (retssikkerhedslovens §9c, stk. 2,

nr. 2)

2. Institutioner under sygehusvæsenet (retssikkerhedslovens §9c, stk. 2, nr. 3)

3. Institutioner under Kriminalforsorgen (retssikkerhedslovens §9c, stk. 2, nr. 4)

4. Boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer

m.v. under nr. 1-4, (retssikkerhedslovens §9c, stk. 2, nr. 5)

5. Veteranhjem (retssikkerhedslovens §9c, stk. 3)

Fælles for de i nærværende lovudkast nævnte anbringelsessteder contra de øvrige an-

bringelsessteder nævnt i retssikkerhedsloven er, at de er omfattet af reglen i service-

lovens §174 om omkostningsbaserede takster.

Det gælder dog alligevel som minimum

ikke

den delmængde af anbringelsessteder ef-

ter servicelovens §66, som udgøres af plejefamilier. Denne gruppe anbringelsessteder

plejer heller ikke at indgå under betegnelsen ”det specialiserede socialområde”.

I relation til retssikkerhedsloven er ”botilbudslignende

tilbud omfattet af socialtilsyns-

lovens §4, stk. 1, nr. 3”

omvendt en delmængde af

”boliger, boformer m.v., der træder

i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4, (retssikkerhedslovens

§9c, stk. 2, nr. 5)”.

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 2 af 7

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Nibe, september

2021

Kredsen af de i nærværende lovudkast omhandlede anbringelsessteder er derfor ikke

100% kongruent med kredsen af tilbud anvendt i anden sammenhæng.

Det fremgår flere steder i udkastet til nærværende lovforslag, at lovforslaget bl.a. har

til hensigt, at de pågældende ydelser efter sundhedsloven skal kunne leveres på de

pågældende tilbud, og at de kommunalt finansierede sundhedsudgifter omfattet af

lovforslaget skal kunne indregnes i tilbudstaksten hos det botilbud, hvor borgeren

modtager sin primære hjælp efter serviceloven. Dette understøttes f.eks. af forarbej-

dernes punkt ”1.

Indledning”

og punkt ”3.

Øvrige konsekvenser af lovforslaget”

Omvendt fremgår det dog klart af lovteksten i nærværende udkast til lovforslag, at

retten til mellemkommunal refusion består,

uanset

i hvilket regi ydelserne efter

sundhedsloven rent faktisk leveres – altså

uanset

om de leveres på botilbuddet eller

ej. Dette understøttes også af lovforarbejderne, f.eks. i punkt ”4.

Økonomiske konse-

kvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige”

Det forhold, at retten til mellemkommunal refusion består, uanset hvor ydelsen leve-

res, understøttes også af, at

alle

kommunalt finansierede ydelser efter sundhedslo-

ven med udkastet står til at blive undergivet regler om mellemkommunal refusion

med udtagelse

af sundhedslovens §§240, 240a og 257. Typisk vil tandplejeydelser

skulle ydes på de klinikker, hvor det relevante udstyr findes. De vil sjældent blive ydet

”De foreslåede ændringer af sundhedslovens regler om finansiering af kommunale sundhedsydelser vil

bidrage til i højere grad at understøtte en velfungerende organisering af de specialiserede sociale botil-

bud for så vidt angår kommunale sundhedsydelser, der måtte blive leveret af den kommune, hvori til-

buddet er beliggende til borgere på det pågældende botilbud.

Der henvises i øvrigt til lovforslag nr. L XX fremsat af social- og ældreministeren den xx, hvor reglerne om

beregning af takster for sociale tilbud og ydelser foreslås ændret, så det bliver muligt at indregne udgif-

terne til visse former for sundhedsfaglig indsats i taksterne for sociale tilbud.”

(Mine fremhævninger. Det omhandlede socialministerielle lovforslag er offentliggjort på Høringsporta-

len under følgende link:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65276).

”Lovforslaget forventes i højere grad at bidrage til at understøtte en velfungerende organisering af de

specialiserede sociale tilbud. En mere velfungerende organisering af disse tilbud vil have størst betydning

for de kommuner, som har specialiserede sociale tilbud beliggende i kommunen, og hvor det samtidig er

andre kommuner eller en anden offentlig myndighed, der har medvirket til, at en person får eller har fået

ophold i tilbuddet.”

(Mine fremhævninger).

”Det vurderes, at lovforslaget vil kunne indebære ændring af administrative sagsgange i kommunerne,

da en eventuel eksisterende mellemkommunal refusion, samt afregning for borgere på specialiserede so-

ciale tilbud beliggende i en anden kommune end den, der har betalingsforpligtelsen, med lovforslaget

også vil kunne omfatte refusion for kommunale udgifter til sundhedsydelser, der leveres til borgere på

specialiserede sociale tilbud.”

(Mine fremhævninger).

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 3 af 7

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Nibe, september

2021

på botilbud. Befordringsydelserne i sundhedslovens §§261, 261a og 263 bliver ydet af

kommunale kasser og kan næppe tænkes ydet af et botilbud og indregnet i en takst.

Umiddelbart forekommer sondringen mellem de botilbud, der fremover vil udløse ret

til refusion efter sundhedsloven således en smule arbitrær, og den vil nok også være

vanskeligt forståelig og administrerbar for kommunerne. Således kan det f.eks. påpe-

ges, at i forhold til specialiserede længerevarende botilbud har Ankestyrelsen i 2017

offentliggjort en undersøgelse (”Fire

kommuners visitation til længerevarende botil-

bud”

offentliggjort på

https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-undersogelse-af-

fire-kommuners-visitation-til-laengerevarende-botilbud),

hvori Ankestyrelsen konklu-

derer, at kommunerne oftest ikke skelner mellem længerevarende botilbud efter

henholdsvis servicelovens §108 og tilbud efter almenboligloven. Den første type til-

bud vil efter nærværende udkast til lovforslag udløse ret til refusion for sundheds-

lovsudgifter, mens den anden type tilbud ikke vil.

Med nærværende udkast til lovforslag vil det skabe en incitamentsstruktur, hvorefter

anbringende kommuner vil kunne spekulere i at anvende tilbud efter almenboliglo-

ven fremfor serviceloven med henblik på at undgå at skulle betale refusion efter

sundhedsloven.

Ifølge forarbejderne til nærværende udkast til lovforslag synes det da i visse tilfælde

som om, ministeriet ikke selv er opmærksom på, at sondringen mellem de forskellige

tilbud skaber skel tværs igennem retssikkerhedslovens regler. Således fremgår føl-

gende af lovforslagets punkt ”2.1.3.

Den foreslåede ordning”:

”Fastlæggelse af hvilken kommune, der endeligt afholder udgifterne til hjælp til borgere sker efter reg-

lerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.”

Og:

”Refusionen vil, jf. ovenfor, skulle ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne til hjælp efter

lov om social service.”

Men dette er som nævnt altså ikke rigtigt. Nærværende udkast til lovforslag skaber

en retstilstand, der går

på tværs

af retssikkerhedslovens regler og omfatter af den

grund

ikke

alle de anbringelsestilfælde, hvor en anden kommune end bopælskommu-

nen endeligt afholder udgifterne til hjælp efter lov om social service.

Den sidstnævnte passus ”Refusionen ydes af den kommune, der endeligt afholder

udgifterne til hjælp efter lov om social service” er så meget mere kritisk, som den

netop bliver indskrevet i selve lovteksten i hver af de relevante paragraffer i sund-

hedsloven og således direkte modsiger, hvad der står længere oppe i paragraffen:

nemlig at kun visse typer af botilbud, som ikke er kongruente med dem, der udløser

ret til refusion efter serviceloven, udløser ret til refusion efter sundhedsloven.

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 4 af 7

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Nibe, september

2021

Gruppen af sagstyper omfattet af nærværende udkast til lovforslag

Efter nærværende udkast til lovforslag gælder retten til refusion for sundhedslovs-

ydelser kun i sager med personer, ”der

efter medvirken af en anden kommune eller

anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringelsessted”

Dette svarer i høj grad til formuleringen vedrørende anbringelsessager i retssikker-

hedslovens §9c, stk. 2.

Med nærværende udkast til lovforslag vil der således

ikke

være ret til refusion for

sundhedslovsudgifter i følgende sager:



Sager om frit valg efter retssikkerhedslovens §9c, stk. 5



Sager om passivitet samt uberettiget hjemgivelse efter retssikkerhedslovens

§9c, stk. 6

Samtidig vil der kun

i visse sager

vil være ret til refusion i følgende sager:



Sager med efterværn efter retssikkerhedslovens §9c, stk. 4

For så vidt angår fritvalgssager gælder det således for eksempel: En borger visiteres

til et botilbud efter §108. Borgeren bruger herefter sit frie valg til at vælge et §108-

tilbud i en anden kommune. I dette tilfælde vil tilflytningskommunen have ret til mel-

lemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven i medfør af retssikkerhedslo-

vens §9c, stk. 5. Efter nærværende udkast til lovforslag vil kommunen derimod

ikke

have ret til refusion for udgifter efter sundhedsloven, fordi borgeren således er flyt-

tet i kraft af sit frie valg og

ikke

”efter medvirken af en anden kommune eller anden

offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringelsessted”.

I dette tilfælde bor borgeren endda på en tilbudstype, som ellers udløser ret til refu-

sion efter sundhedsloven (et §108-tilbud), men borgeren er alligevel ikke refusions-

bærende, fordi vedkommende ikke er anbragt. Dette vil være endnu et tilfælde, hvor

refusionskriterierne ikke følger retssikkerhedsloven, som det ellers er forudsat i for-

arbejderne til nærværende udkast til lovforslag.

For så vidt angår passivitetssager gælder for eksempel: Det har i en periode været

åbenbart, at borgerens opholdskommune burde være skredet ind og have placeret

borgeren på et tilbud efter eksempelvis servicelovens §66 eller servicelovens §107.

Imidlertid når borgeren at flytte til en ny kommune, som i stedet skrider ind og an-

bringer borgeren. I dette tilfælde har den anbringende kommune ret til refusion for

udgifter efter serviceloven fra den passive kommune i medfør af retssikkerhedslo-

vens §9c, stk. 6. Efter nærværende udkast til lovforslag vil kommunen derimod

ikke

have ret til refusion for udgifter efter sundhedsloven, fordi borgeren

ikke

”efter med-

virken af en anden kommune eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommu-

nen på et anbringelsessted”.

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 5 af 7

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Nibe, september

2021

Også i dette tilfælde opholder borgeren sig på en tilbudstype, som ellers udløser ret

til refusion efter sundhedsloven (et §66- eller et §107-tilbud), men borgeren er allige-

vel ikke refusionsbærende, fordi vedkommende ikke er anbragt af en anden kom-

mune eller offentlig myndighed. Dette vil også være et tilfælde, hvor refusionskriteri-

erne ikke følger retssikkerhedsloven, som det ellers er forudsat i forarbejderne til

nærværende udkast til lovforslag.

Dette incitamentsforhold forhold vil også være med til at underminere passivitetsreg-

len i retssikkerhedsloven, idet den passive kommune herved slipper for at betale re-

fusion efter sundhedsloven, hvilket den ellers skulle, hvis den havde anbragt borge-

ren i tide.

Efter retssikkerhedslovens §9c, stk. 4 er der ret til refusion efter serviceloven i sager,

hvor en ung er i efterværn efter reglerne i servicelovens §76, stk. 3. I forhold til nær-

værende udkast til lovforslag vil der også være ret til refusion efter sundhedsloven i

sager om efterværn efter servicelovens §76, stk. 3, nr. 1, idet den unge fortsat vil

være anbragt på et opholdssted efter servicelovens §66. Derimod vil der ikke være

ret til refusion i sager omfattet af servicelovens §76, stk. 3, nr. 2 og 4, da borgeren i

disse tilfælde ikke længere er anbragt.

Der er betydelig tvivl om, hvorvidt der efter nærværende udkast til lovforslag vil være

ret til refusion efter sundhedsloven i sager om efterværn efter servicelovens §76, stk.

3, nr. 3, da det ikke er helt klart, om dette fortsat kan betragtes som en anbringelse,

og om det i givet fald er afhængigt af, hvor den unge har CPR-adresse under udslus-

ningen. Dette trænger til afklaring i form af omformulering af lovteksten eller klare

holdepunkter i lovforarbejderne.

Som anført bliver resultatet af ovenstående, at der vil være visse typer af sager, hvor

der ikke er ret til refusion for sundhedslovsudgifter,

selvom

borgeren opholder sig på

et tilbud efter servicelovens §§107-110, servicelovens §66 eller et botilbudslignende

tilbud omfattet af socialtilsynslovens §4, stk. 1, nr. 3

har en anden betalingskom-

mune efter serviceloven.

Konsekvensen af ovenstående er, at botilbud, hvor der bliver leveret sundhedslovs-

ydelser, bliver tvunget til at operere med to takster – én hvor sundhedslovsudgifter

kan indregnes, og én hvor de ikke kan. Tilbuddene vil så skulle administrere de to tak-

ster i forhold til de konkrete borgere – alt efter om de udløser ret til refusion efter

sundhedsloven eller ej. Dette går også imod intentionerne med nærværende udkast

til lovforslag.

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 6 af 7

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Høringssvar

Esben Schmidt

Jurist

Telefon: 41 21 05 00

[email protected]

Nibe, september

2021

Konsekvenser i form af administrativ uoverskuelighed

Ministeriet er selvfølgelig nærmest til at vurdere eventuelle politiske begrundelser

for sondringen imellem ”specialiserede socialtilbud” og andre. Af hensyn til admini-

strerbarheden af de nye regler set fra kommunernes side kan jeg dog kun anbefale at

indføre retssikkerhedslovens regler i retssikkerhedslovens §9c, stk. 2-6 (og §9, stk. 13,

3. pkt.) som basis for den påtænkte refusionsordning i sundhedsloven.

De påtænkte regler er vanskeligt administrerbare – især når det tages i betragtning,

at Ankestyrelsen ikke vil have kompetence i forhold til refusionsordningen, og kom-

munerne således alene kan få afgjort deres tvister i denne henseende hos domsto-

lene.

I forhold til spørgsmålet om Ankestyrelsens kompetence og fordelen ved generelt at

anvende retssikkerhedslovens terminologi i forhold til refusionsordningen skal jeg

henvise til mine kommentarer til ministeriets forrige lovudkast i samme retning of-

fentliggjort under linket

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/641363.

Mine

kommentarer findes i høringssvaret (https://prodstoragehoeringspo.blob.core.win-

dows.net/8f9ea636-6013-4063-885a-6c6b9d8345f3/H%C3%B8ringssvar.pdf)

side 23-

28.

Angående spørgsmålet om anvendelsen af retssikkerhedslovens terminologi og Anke-

styrelsens kompetence gav Kommunernes Landsforening i øvrigt udtryk for de præcis

samme bekymringer i høringssvaret side 51-56.

Udover dette skal jeg på ny fremhæve de 3 ovenfor berørte punkter om yderligere

problemer med administrerbarheden, at 1) tilbuddene bliver nødt til at differentiere

deres takster alt efter, om den konkrete borger er omfattet af en sagstype, der udlø-

ser ret til refusion efter sundhedsloven, 2) at forslaget skaber økonomiske incitamen-

ter for en kommune til at forholde sig passiv i en sag, eftersom der ikke vil være ret til

refusion for sundhedslovsudgifter efter passivitetsreglen og 3) at forslaget skaber

økonomiske incitamenter for en kommune til at vælge tilbud efter almenboligloven

fremfor serviceloven med henblik på at undgå at skulle betale refusion efter sund-

hedsloven.

Med venlig hilsen

Esben Schmidt

Dataproces

Skalhuse 13, 9240 Nibe

41 21 05 00

www.dataproces.dk

Side 7 af 7

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt til

[email protected]

Kopi til

[email protected]

29. september 2021

J.nr. 2021-11-0699

Dok.nr. 396609

Sagsbehandler

Line Sørensen

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til

borgere på specialiserede sociale botilbud)

Sundhedsministeriet har den 1. september 2021 anmodet om Datatilsynets eventuelle be-

mærkninger til ovenstående lovforslag.

Det står ikke umiddelbart Datatilsynet klart, i hvilket omfang en mellemkommunal refusion in-

debærer en videregivelse af personoplysninger.

Indebærer en sådan mellemkommunal refusion en videregivelse af personoplysninger, skal

Datatilsynet henstille at Sundhedsministeriet i lovbemærkningerne forholder sig hertil, herun-

der forholder sig til behandlingsgrundlaget efter databeskyttelsesforordningen og/eller databe-

skyttelsesloven og de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5,

hvorefter Datatilsynet særligt skal henlede opmærksomheden på bestemmelsens stk. 1, litra

c, hvorefter personoplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der

er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (princippet om dataminimering).

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeries lovafdeling til orientering.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Med venlig hilsen

Line Sørensen

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Marianne Lundsgaard <[email protected]>

Sent:

13-09-2021 10:04:43 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>; Niels Thorning <[email protected]>

Subject:

VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

- sendes mandag d. 13. september

Demenskoordinatorer i DanmarK (DKDK) takker for det tilsendte forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (mellemkommunal refusion)

DKDK har ingen bemærkninger til det fremsendte, da det omhandler økonomi og ikke faglige

spørgsmål.

Med venlig hilsen

Marianne Lundsgaard

Faglig sekretær

Telefon: 38 77 01 65

Mobil: 20 49 93 19

Fra:

Niels Thorning [mailto:[email protected]]

Sendt:

1. september 2021 16:41

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@danske-

aeldreraad.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Journalnr.

Jurist

Telefon

Merethe Laursen

22 68 23 05

[email protected]

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail

Dato: 30. september 2021

Sagsnr.: 2110419

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal

refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Tak for høringsmateriale.

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:

Den fremsendte høring er ikke inden for DUKHs rådgivningsområde og vi har derfor ikke

bemærkninger af retssikkerhedsmæssig karakter.

Med venlig hilsen

Merethe Laursen

Specialkonsulent/Jurist

Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58

e-mail: [email protected] | sikker e-mail: [email protected] | web: www.dukh.dk

DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Videnskabsetisk Komité <[email protected]>

Sent:

02-09-2021 14:51:17 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Niels Thorning <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Til Sundhedsministeriet

Den Videnskabsetiske Komité for Region Nordjylland vurderer, at de ikke er rette høringspart i

nedenstående høring, og har derfor ingen bemærkninger til lovforslaget.

På komitéens vegne

Med venlig hilsen

Luz Brøndum

Cand. Jur.

SEKRETARIATET for DEN VIDENSKABSETISKE KOMITÉ for REGION NORDJYLLAND

Niels Bohrs Vej 30

9220 Aalborg Ø

Tlf. 97 64 84 40

[email protected]

www.vek.rn.dk

Officiel post og post med digital signatur sendes til

[email protected]

Fra:

Niels Thorning

Sendt:

1. september 2021 16:41

Til:

Danske Regioner ; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Socialrådgiveren Redaktion ; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@danske-

aeldreraad.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

[email protected]

Dato:

13-09-2021

Sagsnr.:

2113943

Dok.nr.:

1904474

Sagsbeh.:

ABP.DKETIK

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på

specialiserede sociale botilbud

Det Etiske Råd takker for ovennævnte i høring.

Rådet noterer sig at lovændringsforslaget er født på baggrund af de seneste års

analyser af strukturen på området vedr. kommunernes forsynings- og

finansieringsansvar for borgere i tilbud efter lov om social service. Der har vist sig

at en række udfordringer er blevet identificeret, og ved Aftalen om Kommunernes

Økonomi for 2019 var der enighed mellem regeringen og KL om at igangsætte

analysearbejde, som skal bidrage med løsningsmodeller, der kunne fremme en

omkostningseffektivt organisering, der samtidig sikrede den bedst mulige indsats

og progression for borgeren.

Det fremgår af høringsbrevet, at det i dag er opholds-bopæls-kommunen, der er

ansvarlig for at tilbyde borgeren de kommunale sundhedsydelser, borgeren måtte

have behov for samt at afholde udgifterne dertil. Det betyder således, at når en

borger får ophold på et offentligt eller privat specialiseret socialt tilbud, der er

beliggende i en anden kommune end handlekommunen, og samtidig flytter

bopælsadresse til tilbuddet, er det den kommune, hvor tilbuddet er beliggende,

der efter sundhedsloven er forpligtet til at levere de kommunale

sundhedsindsatser til borgeren, som denne har behov for, - og afholde eventuelle

udgifter hertil. Det betyder også, at den nuværende ordning, kan mindske det

kommunale incitament til at drive specialiserede sociale tilbud til gavn for såvel

egne som andre kommuners borgere.

Det fremgår af høringsbrevet, at de foreslåede ændringer af sundhedslovens

regler om finansiering af kommunale sundhedsydelser i højere grad kan medvirke

til at understøtte en velfungerende organisering af specialiserede sociale botilbud

- for så vidt angår kommunale sundhedsydelser fra den kommune, hvori tilbuddet

er beliggende til borgere på det pågældende botilbud.

Det Etiske Råd

[email protected]

www.etiskraad.dk

Side

1 / 2

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Det Etiske råd er optaget af finansieringsordningerne ikke er medvirkende til at

skabe et kontraproduktiv incitament på et område hvor konsekvensen vil være

forringelser i tilbud af både sociale og sundhedsfaglige indsatser som en gruppe

af borgere har et særligt behov for under deres ophold. Det Etiske Råd støtter

således et lovforslag såfremt finansieringsordningerne i højere grad kan bidrage

til at understøtte og sikre velfungerende organisering af de specialiserede sociale

botilbud.

Med venlig hilsen

på Det Etiske Råds vegne

Anne-Marie Gerdes

Formand

Side

2 / 2

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Lene Kristensen <[email protected]>

Sent:

10-09-2021 13:21:25 (UTC +02)

To:

Niels Thorning <[email protected]>

Subject:

DNS - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Kære Niels.

Forslaget har nu været til gennemlæsning ved formand Henning Andersen, DNS, og han konkluderer, at det

er et fornuftigt forslag, og at DNS ingen kommentarer har.

Venlig hilsen

Dansk Neurologisk Selskab

Lene Kjærsgaard Kristensen

Sekretær

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Tlf.: 3544 8403 (Direkte)

Tlf.: 2779 6926 (Mobil)

E-mail:[email protected]

Web:

www.neuro.dk

Fra:

Niels Thorning <[email protected]>

Sendt:

1. september 2021 16:41

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

fas officiel post <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dadl officiel post

<[email protected]>; LVS <[email protected]>;

[email protected];

Praktiserende Lægers Organisation

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Yngre

Lægers Officielle postkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; info@astma-

allergi.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; kontakt@ocd-

foreningen.dk; [email protected]; [email protected]; info@patientforeningen-

danmark.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Karin Raahauge <[email protected]>

Sent:

30-09-2021 13:46:15 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Niels Thorning <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Til rette vedkommende

Tak for muligheden for at afgive høringssvar.

FLOR, Foreningen for ledere af offentlig Rusbehandling har valgt at fremsende høringssvar

udarbejdet af juridisk konsulent i Københavns Kommune Thor Olesen.

Høringssvaret er ikke Københavns Kommunes høringssvar, men Thor Olesens som FLOR er enig

i, og bakker op om.

Jeg beklager at have overset tidsfristen kl. 10:00, og håber på lidt elastik desangående.

På forhånd tak.

Karin Raahauge

FLOR

Centerleder, Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter (FKRC)

Peter Bangs Vej 32,1.

DK-2000 Frederiksberg

Mobil: 2898 3900

www.frederiksberg.dk/fkrc

Fra:

Niels Thorning <[email protected]>

Sendt:

1. september 2021 16:41

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for

kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Til parterne på vedlagte høringsliste

Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for kommunale

sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud) sendes hermed i høring.

Se nærmere i vedlagte høringsbrev og udkast til lovforslag.

Frist for eventuelle bemærkninger til lovudkastet er

torsdag d. 30. september 2021 kl. 10.

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

København 30.9.21

Kære Sundhedsministerium

Man kan naturligvis kun tilslutte sig de overordnede tanker om økonomisk at friholde

beliggenhedskommunerne for udgifter til borgere fra andre kommuner, og øge incitamenterne til at

etablere (specialiserede) botilbud i kommunerne. Der mangler dog - stadig - et borgerperspektiv i

regelsættet, ligesom der er nogle nuancer, som umiddelbart ikke helt er på plads.

Refusionsreglerne

Men hvis vi nu starter med de økonomiske regler, så skal der først og fremmest spørges ind til, hvorfor

ordlyden i disse foreslåede bestemmelser er anderledes end i sundhedslovens § 238, stk. 7? Er der en

tilsigtet forskel? Udover at sundhedsministeriet løbende skal holde sig ajour med ændringer i

retssikkerhedsloven, så begge lovgivninger ændres samtidig, virker teksten i den nugældende § 238, stk. 7,

som mere klar, og giver anledning til færre fortolkningstvivl, om end begge bestemmelser kommer til at

medføre en del grå hår i kommunerne.

Dernæst skal bemærkes, at det virker helt uforståeligt, at de bestemmelser i sundhedsloven, hvorefter der

skal ydes refusion, ikke blot indføjes i retssikkerhedslovens § 9 c. Denne løsning er teknisk enkel, og

medfører åbenlyse og væsentlige fordele.

Refusionsområdet efter retssikkerhedsloven/serviceloven giver et stort antal tvister kommunerne imellem,

og Ankestyrelsen må kunne kvantificere størrelsen af området, hvis I nu sidder og tænker, at så galt er det

vel heller ikke. Disse tolkningstvivl og -uenigheder vil helt sikkert overgå til sundhedslovens område på

samme vis, men uden et tvistløsningsorgan.

Det er givet, at en lang række af sagerne vil kunne løses (indirekte) hos Ankestyrelsen, idet kommunerne vil

kunne indbringe sager, som handler om ansvaret for serviceloven m.v., men der vil også være borgere, som

ikke ønsker/har brug for en samtidig indsats efter serviceloven. Her vil kommunerne ikke kunne få afklaret

en eventuel uenighed hos Ankestyrelsen, og er derfor henvist til behandling i det almindelige

domstolssystem.

Indføjelse af sundhedslovens bestemmelser i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, ville først og fremmest give

kommunerne mulighed for tvistløsning ved Ankestyrelsen. Derigennem ville det samtidig hjælpe til at få

afklaret de tvivlstilfælde, som naturligt opstår på området.

Dernæst ville man også undgå at glippe de nuancer, som findes i retssikkerhedsloven, og den afledte

(omfattende) praksis, og derved undgå at ende i et differentieret system, som vel (?) ikke er tilsigtet. Et

eksempel:

Det fremgår på side 10, at

”[d]en foreslåede ordning vil alene finde anvendelse i tilfælde, hvor borgerens

handlekommune, en tidligere handlekommune eller anden offentlig

myndighed har visiteret en borger til ophold eller anbragt et barn eller en ung,

i henhold til lov om social service, i et tilbud i anden kommune.”

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Herved er ikke inkluderet de tilfælde, hvor der ydes refusion efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 6, der

handler om passivitetstilfælde.

Endnu et eksempel, som i praksis vil have væsentligt større betydning, vil være refusion efter § 9 c, stk. 5.

Her ydes refusion selvom der ikke har været medvirken fra offentlige myndigheder, nemlig i de tilfælde,

hvor borgere efter visitation til bl.a. SEL § 108-tilbud eller ABL § 105-boliger benytter deres ret til frit at

vælge botilbud i anden kommune.

Den foreslåedes ordning rummer ikke disse tilfælde.

Videre fremgår det af lovforslagets side 26:

”Den foreslåede ordning vil kun gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekommune, en tidligere

handlekommune eller anden offentlig myndighed har visiteret borgeren i henhold til lov om

social service til et tilbud i anden kommune, hvor borgeren får bopæl.”

Undtages så de tilfælde, hvor borgeren får ophold i anden kommune, men hvor borger ikke får skiftet

adresse? Et eksempel:

Borger opvokser i Esbjerg. Tager på ophold på et herberg i Odense Kommune, hvor borger

skifter folkeregisteradresse. Tager videre på gadeophold i Københavns Kommune, hvor

borger ikke kan få skiftet adresse, da opholdet er rundt omkring.

Vil Odense Kommune som bopælskommune her ikke kunne få refusion for en i Københavns

Kommune igangsat alkoholbehandling/lægelig stofmisbrugsbehandling fra Esbjerg

Kommune, da der ikke er visiteret til et tilbud i anden kommune samt borgeren ikke har

bopæl som defineret i sundhedsloven i Københavns Kommune?

Og burde der ikke i det citerede præciseres, at der ikke kun er tale om tilbud efter serviceloven, men også

om øvrige tilbud, som det fremgår af den foreslåede lovtekst?

Dernæst kan man læse på side 26, at

”[v]ed anden offentlig myndighed forstås f.eks. domstolene, som har kompetence til at træffe

afgørelse om borgerens bopæl.”

Det er umiddelbart en noget snævrere definition end anvendt i retssikkerhedsloven. Et særdeles

praksisrelevant eksempel er krisecentre og herberger, hvor den enkelte boform selvstændigt har

visitationskompetence, dvs. uden om kommunen. Endvidere bør de øvrige af retssikkerhedslovens nævnte

situationer vel nævnes; institutioner under Kriminalforsorgen samt hospitalsvæsnet.

Alle disse småting kommer vi som kommuner til at dyrke i høj grad, da fortolkningen kommer til at have

direkte økonomisk betydning for den enkelte kommune.

Det kunne også ønskes, at der i lovforslaget blevet knyttet en bemærkning til de forældelsesretlige

konsekvenser. Ankestyrelsen kan have noget lange sagsbehandlingstider, og kommunerne har vel ingen

anden mulighed end at foretage stævning, såfremt en forældelsesfrist skal afbrydes?

Det kunne måske også være hensigtsmæssigt at overveje, hvem der har finansieringsansvaret i tilfælde af,

at en sag vedr. serviceloven er til afklaring i Ankestyrelsen; ligger der i det foreslåede, at

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

finansieringsansvaret for sundhedsloven følger retssikkerhedslovens § 9, stk. 13 og 14? Eller er hensigten

med lovtekstens "[r]efusionen

ydes af den kommune, der endeligt afholder udgifterne til hjælp efter lov om

social service.",

at tvisten i Ankestyrelsen først skal være afklaret? Hvis to kommuner er uenige, og

borgeren modtager sundhedsfaglig behandling hos en privat aktør, er det ikke utænkeligt, som det ser ud

lige nu, at ingen af kommunerne vi betale førend Ankestyrelsen har taget stilling. Og det så kun i de

tilfælde, hvor Ankestyrelsen har noget at tage stilling til. Det efterlader de private aktører, og måske

borgerne, i en noget uheldig situation.

Kompetencereglerne

Det bør kraftigt overvejes, om ikke reglerne om handleansvaret for en given borger i samme ombæring

skulle have en overhaling. Alt andet lige kræver det ressourcer for beliggenhedskommune at overtage

ansvaret for de borgere, som placeres i kommune, uagtet at der fremadrettet kan kræves refusion for

udgifterne. Beliggenhedskommunen overtager et menneskeligt og politisk ansvar.

Det kunne være hensigtsmæssigt, f.eks. for stofmisbrugsborgere, at det er opholds- eller

handlekommunen, der visiterer til sundhedslovsydelser, og ikke bopælskommunen. Det sker ofte, at de

mest udsatte borgere ikke lige er helt hurtige til at få skiftet adresse. For stofmisbrugsområdet kunne man

endda måske helt overveje at udtage bopælskommunens visitationspligt, da det ved lov alligevel er lagt til

grund, at der ikke er forskel på behandlingsstederne. Her kunne behandlingsstederne altså ligeså godt som

kommunerne stille indikationen på behovet for substitutionsbehandling. Hvad er egentligt den gode grund

til, at det er bopælskommunes læge fremfor behandlingsstedets læge, der skal stille indikationen?

Behandlingsstedets læge overtager alligevel ansvaret for behandlingen, så det må lægges til grund, at

denne læge er ligeså kompetent som bopælskommunens læge. Der er heller ingen styringsmæssige fordele

for kommunen, da borgeren har ubegrænset frit valg af behandlingssted.

Der er vistnok tidligere gjort gældende, at handlekompetencen skal ligge der, hvor borgeren er ud fra et

nærhedsprincip, men det kan overvejes, om det er et helt godt argument, nu visitationskompetencen efter

serviceloven beholdes i tidligere kommune, og foranstaltninger efter serviceloven kan være lige så

omfattende, akutte og nødvendige, som indsatser efter sundhedsloven. Endvidere taler borgernes

mobilitet samt muligheden for udveksling af data på tværs af landet også i en retning af, at et

nærhedsprincip måske ikke længere er så aktuelt, som tidligere. Og hvis nærhedsprincippet endelig er det

bærende princip, så burde visitationskompetencen ligge hos ’opholdskommunen’ fremfor

’bopælskommunen’, og dermed til hvor borgeren reelt er, fremfor hvor borgeren formelt er registreret.

Det er bare noget bøvl i set fra et borgerperspektiv. Eksempel:

Borger opvokser i Esbjerg. Tager på ophold på et herberg i Odense Kommune, hvor borger

skifter folkeregisteradresse. Tager videre på herberg i Københavns Kommune, og får ikke lige

skiftet adresse.

Bopælskommunen er Odense Kommune. Opholdskommunen er Københavns Kommune.

Handlekommunen er Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune er ansvarlig for ydelser efter serviceloven. Esbjerg Kommune er endelig

finansieringsansvarlig.

Odense Kommune er ansvarlig for ydelser efter sundhedsloven. Odense kan søge refusion

hos Esbjerg.

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Københavns Kommune er ansvarlig for al øvrig lovgivning. København kan søge refusion hos

Esbjerg.

En stofmisbrugsborger oplever altså tre kommuner, der hver især skal igangsætte og koordinere indsatsen.

Vel at mærke for den borgergruppe, som inkluderer de mest udsatte mennesker overhovedet. Heldigvis,

kunne man jo sige, har kommunerne hele 14 dage til at få udredt, koordineret og truffet afgørelse i

fællesskab.

Med venlig hilsen

Thor Olesen

Juridisk specialkonsulent

HR, Jura og Digitaliseringsstab

_________________________________________

KØBENHAVNS KOMMUNE

Socialforvaltningen

Borgercenter Voksne

Islands Brygge 37

2300 København S

Direkte 20 36 39 95

E-mail [email protected]

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Til

Til Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

30. sept. 2021

Sendt til:

[email protected]

og kopi specialkonsulent Niels Thorning

([email protected])

Høringssvar fra Foreningen af kommunale social-, sundheds- og

arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD) til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for kommunale

sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

FSD takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget om ændring af

lov om Sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for kommunale

sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Med lovforslaget vil kommunale sundhedsydelser, der leveres til borgere på

specialiserede sociale tilbud, fremtidigt enten indgå i

takstberegningsgrundlaget eller særskilt mellemkommunale refusion.

Beliggenhedskommunen for tilbuddet vil derfor blive refunderet for

omkostningerne til ydelserne af betalingskommunen.

Foreningen udtrykker tilfredshed med, at der nu sikres lovhjemmel til

mellemkommunal refusion for sundhedslovsydelser

–

som er nærmere

afgrænset i lovforslaget

–

for beboere på sociale tilbud og at

beliggenhedskommunerne for tilbuddene opnår refusion for omkostningerne til

ydelserne. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil det betyde

at de barrierer - der i dag eksisterer for at oprette og drive specialiserede

sociale tilbud - mindskes.

Med venlig hilsen

Jakob Bigum Lundberg,

formand FSD

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Birita Ludvíksdóttir <[email protected]>

Sent:

13-09-2021 13:25:56 (UTC +02)

To:

Niels Thorning <[email protected]>

Cc:

Aud í Soylu <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Kære Niels,

Heilsumálaráðið har modtaget ovenforsående lovforslag i høring.

Iht. lovforslaget kan § 1, nr. 1 sættes i kraft for Færøerne. § 1, nr. 1 er sålydende: “1. I § 247, stk. 1,

indsættes i 1.pkt. efter ”§§ 120-123”: ”, jf. dog stk. 2”.

Da hverken § 247, eller §§ 120-123 er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, mener

Heilsumálaráðið ikke, at § 1, nr. 1 i ovenforstående lovforslag kan sættes i kraft for Færøerne.

Vinaliga/Sincerely

Birita Ludvíksdóttir

Løgfrøðiligur ráðgevi/Legal adviser

Heilsumálaráðið/

Ministry of Health

Eirargarður 2 • 100 Tórshavn • Faroe Islands

Tel. +298 304050 • Mobile +298 734066

[email protected]

•

www.hmr.fo

Fra:

Niels Thorning

Sendt:

mikudagur, 1. september 2021 15:42

Til:

[email protected]; Heilsumálaráðið

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for

kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Til Færøernes Landsstyre og Grønlands Selvstyre

Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for kommunale

sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud) sendes hermed i høring.

Vi gør opmærksom på følgende territorialbestemmelse i lovforslaget:

”Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de

afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.”

Se nærmere i vedlagte høringsbrev og udkast til lovforslag.

Frist for eventuelle bemærkninger til lovudkastet er

torsdag d. 30. september 2021 kl. 10.

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til ministeriets hovedpostkasse på

[email protected]

med kopi til

specialkonsulent Niels Thorning ([email protected]).

Med venlig hilsen

Niels Thorning

Specialkonsulent, Sundhedsøkonomi og Analyse

Mobil 2499 5031

Mail:

[email protected]

Sundhedsministeriet

●

Holbergsgade 6

●

1057 København K

●

Tlf. 7226 9000

●

Fax 7226 9001

●

www.sum.dk

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

E-mail:

[email protected]

med kopi til

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 9132 5651

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 21/02545-2

27. SEPTEMBER 2021

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN

Sundhedsministeriet har ved e-mail af 1. september 2021 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast

til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal

refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede

sociale botilbud).

Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet.

Der henvises til ministeriets sagsnummer: 2110419.

Med venlig hilsen

Mette Gaardsted Frandsen

JURIDISK RÅDGIVER

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

1(1

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Sendt pr. mail til [email protected] med kopi til [email protected]

Høringssvar fra KL vedr. mellemkommunal refusion for sund-

hedslovsydelser

KL har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven i

høring den 1. september 2021. Forslaget handler om at indføre mellem-

kommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på speci-

aliserede sociale botilbud.

Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet inden

svarfristen. KL fremsender derfor et foreløbigt høringssvar, og vil frem-

sende eventuelle yderligere bemærkninger, når sagen har været politisk

behandlet.

Generelle kommentarer

KL bakker op om lovforslaget. KL er enig med ministeriet i, at de foreslå-

ede ændringer af sundhedslovens regler om finansiering af kommunale

sundhedsydelser vil bidrage til i højere grad at understøtte en velfunge-

rende organisering af de specialiserede sociale botilbud for så vidt angår

kommunale sundhedsydelser, der måtte blive leveret af den kommune,

hvori tilbuddet er beliggende til borgere på det pågældende botilbud.

Lovforslaget omhandler mellemkommunal refusion for kommunale sund-

hedslovsydelser til personer, der efter medvirken af en anden kommune

eller anden offentlig myndighed har bopæl i kommunen på et anbringel-

sessted, jf. servicelovens § 66, på et botilbud efter servicelovens §§ 107-

110 eller på et botilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens §

4, stk. 1, nr. 3.

KL vil opfordre Sundhedsministeriet til, at der fremadrettet også indføres

hjemmel til mellemkommunal refusion for kommunale sundhedslovsydel-

ser til personer, der opholder sig i en anden kommune end deres bopæls-

kommune eller den kommune, der er betalingskommune jf. retssikker-

hedsloven.

Det kan fx være borgere, der har bopæl på et friplejehjem, i en plejebolig

i en anden kommune, eller personer, der opholder sig i deres sommer-

hus, men har bopæl i en anden kommune. Der er samme behov for at

understøtte en velfungerende organisering af tilbuddene for så vidt angår

friplejehjem, plejeboliger og hjemmesygepleje som for sociale botilbud på

det specialiserede socialområde.

Dato: 22. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04175

Dok, ID: 3126597

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

1(1

KL mener dermed ikke, at der skal ændres på, at det fortsat er opholds-

kommunen, der har ansvar for at yde hjemmesygepleje og bopælskom-

munen, der har ansvar for at tilbyde de øvrige kommunale sundhedsydel-

ser (forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, kommunal tand-

pleje, genoptræning, fysioterapi, befordring og befordringsgodtgørelse,

behandling for alkoholmisbrug samt lægelig stofmisbrugsbehandling).

KL's forslag går alene på at ændre, hvilken kommune, der har ansvar for

at finansiere ydelserne.

Specifikke kommentarer

KL har en række specifikke kommentarer til lovbemærkningerne, som

sigter på at tydeliggøre regelsættet, så der ikke efterfølgende kan opstå

tvivl om fortolkningen af reglerne.

Præcisering af, hvilke personer, der er omfattet

Der veksles i udkastet til lovforslag mellem brug af begreberne 'perso-

ner', 'børn og unge' eller 'borgere'. Da de fleste af de omfattede bestem-

melser i sundhedsloven, som forslaget handler om, er rettet mod børn,

unge og voksne, foreslår KL, at forslaget skrives igennem med henblik på

en ensartet sprogbrug, fx ved en gennemgående brug af begrebet 'perso-

ner', når der i forslaget henvises til børn, unge og voksne.

Præcisering af ordningernes gyldighedsområde

Det fremgår af forslag til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestem-

melser, punkterne 6, 8, 10, 12, 15, 17, 19, at de foreslåede ordninger kun

vil gælde i tilfælde, hvor borgerens handlekommune, en tidligere handle-

kommune eller anden offentlig myndighed har visiteret borgeren i hen-

hold til lov om social service til et tilbud i anden kommune, hvor borgeren

får bopæl.

KL foreslår, at formuleringerne under punkterne 6, 8, 10, 12, 15, 17, 19,

ændres, så det fremgår, at den foreslåede ordning vil gælde i tilfælde,

hvor personens handlekommune, en tidligere handlekommune eller an-

den offentlig myndighed har visiteret en person til

et anbringelsessted, jf.

servicelovens § 66, et botilbud efter servicelovens §§ 107-110 eller et bo-

tilbudslignende tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3.

Det fremgår desuden af forslag til bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser, punkterne 6, 8, 10, 12, 15, 17, 19, at begrebet "anden of-

fentlig myndighed" skal forstås som "f.eks. domstolene, som har kompe-

tence til at træffe afgørelse om borgerens bopæl".

KL foreslår, at det tilføjes, hvad der gælder når en borger få ophold i et

tilbud efter servicelovens §§ 109-110. Det kan fx ske ved at tilføje bisæt-

ningen "... eller som lederen af en boform efter servicelovens §§ 109-

110". Jf. punkt 368 i Social- og Ældreministeriets vejledning om retssik-

kerhed og administration på det sociale område, nr. 9330 af 21/03/2019.

Præciseringer af, at både børn, unge og voksne er omfattet

Det fremgår af forslag til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestem-

melser, punkterne 6, 8, 10, 12, 15, 17, 19, at fastlæggelsen af, hvem der

er barnet eller den unges handlekommune, og af, hvilken kommune der

Dato: 22. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04175

Dok. ID: 3126597

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

endeligt afholder udgifterne til hjælp til borgere, sker efter reglerne i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

KL foreslår, at formuleringerne under punkterne 6, 8, 10, 12, 15, 17, 19,

ændres, så det fremgår, at fastlæggelsen af, hvem der er barnet, den

unge

eller voksnes

handlekommune, og af, hvilken kommune der endeligt

afholder udgifterne til hjælp til

den enkelte,

sker efter reglerne i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Dato: 22. september 2021

Sags ID: SAG-2021-04175

Dok. ID: 3126597

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3238

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Janet muel

,--

Hann

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

6. september 2021

Dokumentnummer: IO-34306

Patienterstatningen har 1. september 2021 modtaget høringsbrev vedrørende udkast til

forslag til lov om ændring af sundhedsloven (mellemkommunal refusion for kommunale

sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud).

Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.

Med venlig hilsen

Karen-Inger Bast

direktør

KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 3312 4343 • FAX +45 3312 4341

[email protected] www.patienterstatningen.dk

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

29. september

2021

Høring vedr.

udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til

borgere på specialiserede sociale botilbud)

Sundhedsministeriet har den 1. september 2021 sendt udkast til forslag til lov

om ændring af sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for kommunale

sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud) i høring.

Psykiatrifonden takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Psykiatrifonden støtter op om, at der med forslaget etableres mulighed for

mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, der leveres til

borgere på offentlige eller private specialiserede sociale botilbud.

Udover, at det kan fjerne barrieren for, at der oprettes nye specialiserede

tilbud, og at eksisterende specialiserede tilbud bevares uanset beliggenhed,

kan det også tænkes at forbedre tilbuddenes kvalitet.

Med venlig hilsen,

Psykiatrifonden

Hejrevej 43

2400 København NV

3929 3909

[email protected]

CVR. 1917 4883

Bank. 3001

7950741613

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven

Psykolognævnet finder ikke anledning med at komme med bemærkninger

til lovforslaget.

28. september 2021

J.nr. 21-38122

Psykolognævnet

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Venlig hilsen

Tel +45 3341 1200

Sidsel Bomholdt Jacobsen

[email protected]

www.ast.dk

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

[email protected]

30. september 2021

Høringssvar vedr. mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til

borgere på specialiserede sociale botilbud

Rådet for Socialt Udsatte takker for høringen.

Rådet for Socialt Udsatte tilslutter sig lovforslaget. Det er fornuftigt, at der gives mulighed for

mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere med ophold på

specialiserede sociale botilbud. For mennesker i social udsathed er det afgørende, at der er et

tilstrækkeligt udbud af specialiserede sociale botilbud. En ny undersøgelse fra VIVE om Socialt

udsatte ældre i hjemløshed viser, at manglende kapacitet i specialiserede sociale botilbud kan

betyde langvarige ophold på herberger og forsorgshjem. Derfor er det vigtigt, at fx ekstra

omkostninger til sundhedstilbud ikke bliver en forhindring for, at kommunerne opretter de

nødvendige specialiserede sociale tilbud.

Blandt mennesker i social udsathed er der mange, der har store helbredsproblemer, og mange

formår ikke at bruge det etablerede sundhedsvæsen tilstrækkeligt, med mange

akutindlæggelser til følge. Det gælder i høj grad også dem, der bor på specialiserede sociale

botilbud fx efter §107-110. Derfor er det afgørende, at de får de nødvendige

sundhedsindsatser.

Rådet lægger vægt på, at ansvaret for, at borgerne får de nødvendige sundhedsydelser, fortsat

ligger hos opholdskommunen for hjemmesygeplejen og hos bopælskommunen for øvrige

kommunale sundhedsydelser.

Med venlig hilsen

Vibe Klarup

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Holbergsgade 6

1057 København K

Att:

[email protected]

kopi til Niels Thorning

[email protected]

30. september 2021

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede

sociale botilbud)

Overordnede bemærkninger

Selveje Danmark har den 1. september modtaget et udkast til forslag til lov om ændring af

sundhedsloven (Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på

specialiserede sociale botilbud) i høring. Selveje Danmark har med interesse læst udkastet og stiller sig

overordnet positivt over for lovforslagets intention om at fjerne økonomiske incitamenter, der

forhindrer oprettelse og anvendelse af specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænser.

Selveje Danmark må dog konstatere, at lovforslaget i dets nuværende udformning er med til at

undergrave selvsamme intention ved for eksempel at undtage sundhedsudgifter til personer, der har

bopæl i en friplejebolig, fra refusion. En undtagelse der kan have store negative konsekvenser for

udbredelsen af friplejehjem, da friplejehjemmets beliggenhedskommune med det nuværende

lovforslag fortsat ikke vil kunne få refusion for sundhedsudgifter til de beboere, der kommer fra andre

kommuner. Der er samme behov for at understøtte en velfungerende organisering af tilbuddene for så

vidt angår friplejehjem og plejeboliger, som der er for tilbud på det specialiserede socialområde.

Selveje Danmark mener derfor, at personer med ophold på friplejehjem også bør være omfattet

nærværende lovforslag om mellemkommunal refusion for sundhedsudgifter.

Forslaget er ikke kongruent med retssikkerhedsloven

Den foreslåede refusion efter sundhedsloven er forskellig fra den tilsvarende gruppe i

retssikkerhedsloven. Det skaber uheldige modsætninger imellem de forskellige lovgivninger.

Problemet opstår, fordi gruppen af sager og bosteder, der udløser ret til refusion efter den foreslåede

revision af sundhedsloven, er forskellig fra den tilsvarende gruppe i retssikkerhedsloven. Dermed

skabes der incitamenter for kommunerne til at fravælge refusionsbærende tilbud efter sundhedsloven i

andre kommuner. Det skyldes, at med lovforslaget slipper handlekommunen for at betale for

sundhedsudgifter på et tilbud beliggende uden for egen kommune, der ikke er refusionsbærende

Specifikke bemærkninger til udkastet

Vedr. § 248, § 249, § 251, § 252, § 261 og § 263 om henvisningen til lov om social service

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Som nævnt i de indledende bemærkninger er Selveje Danmark stærkt kritisk over for, at nærværende

lovforslag ikke er kongruent med retssikkerhedslovens bestemmelser om mellemkommunal refusion.

Derfor er de gentagende formuleringer

”Refusionen ydes af den kommune, der endeligt afholder

udgifterne til hjælp efter lov om social service” problematiske, da de direkte modsiger, hvad der står i

bemærkningerne til lovforslaget, hvor det fremgår:

”Fastlæggelse

af hvilken kommune, der endeligt

afholder udgifterne til hjælp til borgere sker efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område”. Tilmed er henvisningerne til serviceloven skrevet direkte ind i hver af de relevante

paragraffer i sundhedsloven med den konsekvens, at lovforslaget skaber en retstilstand, der går på

tværs af retssikkerhedslovens regler.

Vedr. § 249, § 251, § 252, § 261 og § 263 om kommunernes medvirken til ophold i anden kommune

Selveje Danmark mener, det er problematisk, at lovforslagets formuleringer kan give indtryk af, at

fritvalgssager ikke er omfattet refusion. Det skyldes formuleringen om, at der kun gives refusion i de

tilfælde, hvor

en person har ophold ”efter

medvirken af en anden kommune eller anden offentlig

myndighed har ophold i kommunen på et anbringelsessted”. Selveje Danmark vil derfor opfordre til,

at det skrives i klar tekst i det endelige lovforslag, at der også er ret til refusion for sundhedsudgifter i

de tilfælde, hvor en borgere har benyttet sig af frit valg.

Afsluttende bemærkninger

Selveje Danmark har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Kåre Skarsholm

Chefkonsulent, Selveje Danmark

Mail: [email protected]

Mobil: 41 87 08 04

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

From:

Pia Saxild <[email protected]>

Sent:

06-09-2021 16:04:04 (UTC +02)

To:

DEP Sundhedsministeriet <[email protected]>

Cc:

Niels Thorning <[email protected]>

Subject:

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale botilbud)

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven

(mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale

botilbud) ligger uden for vores interesseområde, og vil derfor undlade at forholde os til hertil.

Forbrugerrådet Tænk kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det

modsatte.

Med venlig hilsen

Sine Jensen

Seniorrådgiver

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7741 /

[email protected]

taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

Fra:

Niels Thorning [mailto:[email protected]]

Sendt:

1. september 2021 16:41

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; info@danske-

aeldreraad.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 85 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Niels Thorning

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Camilla Hoelgaard <[email protected]>

10. september 2021 08:09

DEP Sundhedsministeriet

Niels Thorning

Høringssvar fra Varde Kommune

Hej

Hermed høringssvar fra Varde Kommune

Høringssvar fra Varde Kommune til Forslag til Lov om ændring af Sundhedsloven

Varde Kommune er meget positive overfor udsigten til, at en vedtagelse af lovforslaget vil medføre, at der fra 1.

januar 2022 er mellekommunal refusion på en række sundhedslovsydelser både på voksen- og børneområdet.

Særligt i forhold til det specialiserede socialområde mener vi, at det er positivt, at lovforslaget vil medføre, at det

fremover vil være muligt at opkræve hjemkommunen ikke alene for ophold efter Serviceloven men også for de

medfølgende Sundhedslovsydelser.

De højtspecialiserede tilbud sælger som regel en stor del af pladserne til andre kommuner, og de borgere, der

placeres i højtspecialiserede tilbud, har ofte behov for en lang række sundhedslovsydelser i tilknytning til det

Servicelovstilbud de visiteres til. Når tilbudskommunen får mulighed for at kræve refusion for både servicelovs- og

sundhedslovsydelser vil det betyde, at kommunerne får langt bedre mulighed for at fastholde og udvikle de

højtspecialiserede tilbud, således at den specialiserede kompetence bevares.

Venlig Hilsen

Camilla Hoelgaard

Sekretariatsmedarbejder

Juridisk og Politisk Sekretariat

Direkte 79 94 69 77

Mobil

26 36 82 95

Mail

[email protected]

Bytoften 2, 6800 Varde