Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 84 , L 84 A , L 84 B
Offentligt
2493718_0001.png
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
25. marts 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2019-0110-0186
Dok.:
1911217
Dato:
Kontor:
Handlingsplan til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter
Jeg ser med stor alvor på de senere års fangeflugter fra både institutioner på
kriminalforsorgens område og retspsykiatriske institutioner.
Den 19. november 2019 undveg en indsat fra Psykiatrisygehus Slagelse,
hvor den pågældende var varetægtsfængslet i surrogat. Jeg anmodede på den
baggrund Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsor-
gen om at redegøre for forløbet i sagen, og jeg oversendte myndighedernes
samlede redegørelse til Retsudvalget, hvori der indgik en række konkrete
læringspunkter. Samtidig oplyste jeg Retsudvalget om, at regionerne havde
indgået en aftale med politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen
om tre konkrete tiltag, der kunne tages på den korte bane.
Den 20. oktober 2020 flygtede en livstidsdømt fange fra Herstedvester
Fængsel. Jeg anmodede på den baggrund Direktoratet for Kriminalforsor-
gen om en samlet redegørelse, og jeg oversendte denne redegørelse til Rets-
udvalget, jf. REU bilag 67 (Alm. del). Jeg oversendte samtidig en initiativ-
plan, der havde fokus på undvigelser fra lukkede fængsler og arrester.
En fælles handlingsplan til at imødegå udfordringerne med fangeflugter
Jeg anmodede umiddelbart efter undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse
i 2019 Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen
om i fællesskab at udarbejde en handlingsplan til at imødegå udfordringerne
med fangeflugter. Rigspolitiet har koordineret udarbejdelsen af handlings-
planen og har i den forbindelse sørget for inddragelse af såvel PET som
øvrige relevante myndigheder, herunder Danske Regioner og Psykiatrien
Region Sjælland.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 84a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren
Ved min besvarelse af 4. marts 2020 af spørgsmål nr. 618 (Alm. del) fra
Sundheds- og Ældreudvalget og ved mine breve til Retsudvalget af 28. april
2020, 15. oktober 2020 og 18. december 2020 orienterede jeg om, at hand-
lingsplanen var blevet forsinket, herunder på grund af COVID-19.
Jeg har nu modtaget den fælles handlingsplan, som jeg hermed oversender
til Retsudvalget og Sundhedsudvalget.
Handlingsplanen indeholder 10 fælles initiativer fra myndighederne. Hand-
lingsplanen indeholder bl.a. initiativer, der er målrettet forholdene i psyki-
atrien. Der foreslås ensartede sikkerhedskontroller med brug af eksempelvis
metaldetektorer, øget brev- og besøgskontrol og ensartede regler for besøg
til bandemedlemmer. Derudover indeholder handlingsplanen også et initia-
tiv om øget udveksling af oplysninger mellem myndigheder samt øget brug
af håndjern og andre sikringsmidler, når indsatte skal transporteres. Desu-
den indeholder handlingsplanen et initiativ om oprettelse af særlige pladser
for undvigelsestruede personer i kriminalforsorgen til brug for psykiatriske
udredninger.
Det videre arbejde
Enhver flugt fra et dansk fængsel, arresthus eller en retspsykiatrisk afdeling
er en meget alvorlig sag. Fangeflugter skaber utryghed i samfundet og bela-
ster de medarbejdere, der går på arbejde for at sikre andres tryghed. Det
siger sig selv, at vi har en forpligtelse til at sikre, at personer, der er vare-
tægtsfængslet eller afsoner en dom, ikke flygter. Det er for mig helt afgø-
rende for et velfungerende retssamfund, at de, der skal være indespærret,
forbliver indespærret.
Jeg er derfor tilfreds med, at jeg nu har modtaget en gennemarbejdet hand-
lingsplan fra de relevante myndigheder, hvori der foreslås brugbare løsnin-
ger på udfordringerne med fangeflugter. Jeg har også konstateret, at der lø-
bende er iværksat øvrige tiltag som skitseret i vedlagte faktaark. Handlings-
planen løser ikke udfordringerne alene, da de fleste af initiativerne kræver
lovændringer.
Jeg vil nu nærstudere handlingsplanen og hurtigst muligt få iværksat de til-
tag, der ikke kræver lovgivning. For så vidt angår de øvrige tiltag, der kræ-
ver lovændringer, vil jeg fremsætte lovforslag til opfølgning på handlings-
planen i efteråret 2021.
Side 2/3
L 84a - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren
Jeg ved, at sundhedsministeren er indstillet på at gøre det samme for så vidt
angår de initiativer, der ligger på Sundhedsministeriets område (initiativ nr.
5 og 6).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Side 3/3