L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 84 , L 84 A , L 84 B
Offentligt

Lovforslag nr.

L 84

Folketinget 2021-22

Fremsat den 11. november 2021 af sundhedsministeren (Magnus Heunicke)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og

sundhedsloven

(Husordener på psykiatriske afdelinger, notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, sikkerhedskontroller i

retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger m.v.)

§1

I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 936 af 2. september 2019, som ændret

ved § 6 i lov af nr. 1185 af 8. juni 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 2 a, stk. 1,

affattes således:

»For at tilgodese et trygt miljø på alle psykiatriske af-

delinger skal sygehusmyndigheden sikre, at der findes en

skriftlig husorden på de enkelte afdelinger, som er tilgænge-

lig for patienterne. Husordenen skal indeholde en beskrivel-

se af, hvilke afskæringer og begrænsninger fastsat i medfør

af § 2 b, og foranstaltninger fastsat i medfør af § 2 c, der kan

forekomme på afdelingen, samt generelle regler vedrørende

orden, adfærd, og lignende.«

Efter § 2 a indsættes:

»§ 2 b.

Sundhedsministeren fastsætter regler om sygehus-

myndighedens mulighed for at iværksætte følgende afskæ-

ringer og begrænsninger:

1) Afskæring fra eller begrænsning af adgang til mobilte-

lefon, computer eller lignende kommunikationsudstyr

af hensyn til patienten, medpatienter, personale, pårø-

rende, offentlige myndigheder, m.v. ved opførsel som

åbenbart vil være imod patientens egne interesser eller

ved åbenlys chikanende opførsel.

2) Afskæring fra eller begrænsning af handel, bytte og

spil, herunder mellem patienter, af hensyn til patienten,

medpatienter eller personale, hvis handel, bytte eller

spil åbenbart må formodes at være imod patientens in-

teresser, hvor patienten i forbindelse med handel, bytte

eller spil bliver udsat for pres af medpatienter, eller

handel, bytte eller spil medfører konflikter på afdelin-

gen.

3) Afskæring fra eller begrænsning af seksuelt samkvem

mellem patienter på afdelingen af hensyn til patienten,

medpatienter eller personale, hvis det betragtes skade-

ligt for en patient at indgå i en seksuel relation med

en medpatient, eller hvis medpatienter eller personalets

blufærdighed krænkes.

4) Afskæring fra eller begrænsning af patientens adgang

til nærmere angivne bøger, tidsskrifter og lignende af

behandlingsmæssige hensyn, dog således at afskærin-

gen eller begrænsningen skal være begrundet i, at pa-

tientens adgang efter en lægelig vurdering væsentligt

vil forringe dennes tilstand eller videre behandlingsud-

sigter.

5) Afskæring fra eller begrænsning af patientens adgang

til at anvende nærmere angivne sociale medier og lig-

nende samt nærmere angivne hjemmesider af behand-

lingsmæssige hensyn, dog således at afskæringen eller

begrænsningen skal være begrundet i, at patientens ad-

gang efter en lægelig vurdering væsentligt vil forringe

dennes tilstand eller videre behandlingsudsigter.

6) Afskæringer eller begrænsninger begrundet i hygiejne-

mæssige forhold af hensyn til patienten, medpatienter

og personale.

7) Afskæringer eller begrænsninger begrundet i ordens-

og sikkerhedsmæssige forhold af hensyn til patienten,

medpatienter og personale.

8) Afskæringer eller begrænsninger begrundet i behand-

lingsmæssige forhold af hensyn til patienten.

Stk. 2.

Afskæringer og begrænsninger fastsat i medfør af

stk. 1, må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt

for at opnå patientens frivillige medvirken, og skal stå i ri-

meligt forhold til det, der søges opnået herved. Afskæringer

DI000360

Sundhedsmin., j.nr. 2104597

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

og begrænsninger fastsat i medfør af stk. 1, må endvidere

ikke benyttes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt

for at opnå det tilsigtede formål.«

§ 2 c.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler

om sygehusmyndighedens mulighed for at træffe foranstalt-

ninger med henblik på at undgå gentagelse af adfærd i strid

med iværksatte afskæringer eller begrænsninger, der er fast-

sat i medfør af § 2 b, stk. 1. Foranstaltningerne skal stå

i rimeligt forhold til den adfærd, hvorom der er iværksat

afskæringer eller begrænsninger, og må ikke benyttes i vi-

dere omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det

tilsigtede formål.«

§ 4 a

indsættes efter »og 7,«: »§§ 19 c og d,«.

§ 16

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Den faste vagt skal udarbejde en objektiv be-

skrivelse af patientens aktuelle tilstand, mens patienten er

tvangsfikseret med bælte.«

§ 18 a, stk. 1,

udgår », jf. kapitel 11«.

§ 18 b, stk. 1,

udgår », jf. kapitel 11«.

overskriften

til kapitel 5 a indsættes efter »post,«: »af-

givelse af udåndingsprøve eller urinprøve,«, og efter »krops-

scannere« indsættes: », bagagescannere«.

§ 19 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) at en patient skal afgive udåndingsprøve eller urinprø-

ve,«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

§ 19 a, stk. 2, 3

indsættes efter »kropsscannere«:

»og bagagescannere«.

10.

§ 19 a, stk. 3,

indsættes efter »Sikringsafdelingen under

Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland,«: »og retspsykia-

triske afdelinger«.

11.

§ 19 a, stk. 7, 1. pkt.,

ændres »og farlige genstande«

til: », farlige genstande og mobiltelefoner eller lignende

kommunikationsudstyr«, og »og 6« ændres til: », 6 og §§

19 c og d«.

12.

§ 19 a, stk. 8,

indsættes efter »post,«: »patienters afgi-

velse af udåndingsprøve eller urinprøve,«.

13.

Efter kapitel 5 a indsættes:

»Kapitel 5 b

Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat

§ 19 b.

For at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau på

de psykiatriske afdelinger kan regionsrådene oprette afdelin-

ger for personer anbragt i varetægtssurrogat.

§ 19 c.

Overlægen kan på afdelinger for personer anbragt

i varetægtssurrogat for at sikre hensynet til orden og sikker-

hed uden retskendelse beslutte at,

den anbragtes post skal åbnes eller kontrolleres,

den anbragtes stue eller ejendele skal undersøges, eller

der kan anvendes kropsscannere, bagagescannere og

magnetiske detektorer for mobiltelefoner ved undersø-

gelse af en anbragt eller personer, som søger adgang

til afdelingen, med henblik på at sikre, at medikamen-

ter, rusmidler, farlige genstande eller mobiltelefoner og

lignende kommunikationsudstyr ikke er blevet indført

eller vil blive forsøgt indført i afdelingen.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 2 a-c finder tilsvarende anven-

delse på afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat.

§ 19 d.

Overlægen kan beslutte at afskære eller begrænse

den anbragtes mulighed for at medtage, besidde eller råde

over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr på af-

delingen, hvis den anbragtes medtagelse, besiddelse eller

råden er uforenligt med hensynet til orden og sikkerhed.«

§ 19 e.

Den psykiatriske afdeling skal i relevant om-

fang videregive oplysninger om personer, der er anbragt

i varetægtssurrogat, til politiet, anklagemyndigheden eller

kriminalforsorgen, hvis videregivelsen af oplysningerne er

nødvendige for, at politiet, anklagemyndigheden eller kri-

minalforsorgen kan vurdere undvigelsesrisiko, farlighed og

trusselsniveau for de pågældende personer.«

14.

§ 21, stk. 4,

indsættes som

2.-4. pkt.:

»Den første vurdering skal foretages senest 4 timer efter,

at beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truf-

fet. Efterfølgende vurderinger skal foretages med højst 10

timers mellemrum. 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse, så-

fremt patienten sover, og det ud fra en lægefaglig vurdering

vurderes skadeligt at vække patienten.«

15.

§ 40, stk. 1,

indsættes efter »justitsministeren«: »eller

den, ministeren bemyndiger dertil,«.

16.

§ 40, stk. 2,

indsættes efter »Justitsministeren«: »eller

den, ministeren bemyndiger efter stk. 1,«.

17.

§ 40

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Justitsministeren kan fastsætte regler om adgan-

gen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.«

18.

§ 41, stk. 1,

indsættes efter »justitsministeren«: »eller

den, ministeren bemyndiger dertil«.

19.

§ 41, stk. 2, 1. pkt.

udgår »af justitsministeren«, og i

pkt.

ændres »justitsministerens afgørelse« til: »afgørelsen«,

og »justitsministerens afslag« ændres til: »afslaget«.

20.

§ 41

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om adgan-

gen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.«.

21.

§ 41 a

indsættes som

2. pkt.:

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

»Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler

om, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke

kan indbringes for anden administrativ myndighed, og at

overlægen ved Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk af-

deling, Region Sjælland, kan træffe afgørelse om tilbagekal-

delse af tilladelse til udgang m.v.«

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26.

august 2019, som ændret bl.a. ved lov nr. 1854 af 9.

december 2020, § 1 i lov nr. 1855 af 9. december 2020 og

senest ved lov nr. 1184 af 8. juni 2021, foretages følgende

ændring:

§ 212 b,

som indsat ved lov nr. 1854 af 9. december 2020,

ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 212 c.

Styrelsen for Patientklager foretager efter an-

modning fra et udvalg, der er nedsat af Folketinget, en vur-

dering af lægeerklæringer, som er udfærdiget til brug for

behandlingen af sager om naturalisation. Anmodningen om

vurdering fremsendes gennem Udlændinge- og Integrations-

ministeriet.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientklager kan af sundhedsperso-

ner, af private og af myndigheder afkræve enhver oplysning,

som er nødvendig for styrelsens vurdering efter stk. 1.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientklager kan videregive sin vur-

dering efter stk. 1 til Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan

anvende den modtagne vurdering til brug for sit tilsyn med

sundhedspersoner og behandlingssteder.«

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan

ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-

ger.

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Husordener på psykiatriske afdelinger

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1.Psykiatriloven

2.1.1.2.Anstaltsforholdet

2.1.1.3.Folketingets Ombudsmand om begrænsninger på psykiatriske afdelinger

2.1.2. Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1.Formålet med husordenen (§ 2 a, stk. 1, 1. pkt.)

2.1.3.2.Sundhedsministerens bemyndigelse til at fastsætte begrænsninger (§ 2 b, stk. 1)

2.1.3.2.1. Afskæring fra eller begrænsning af adgang til mobiltelefoner, computer og lignende (§ 2 b,

stk. 1, nr. 1)

2.1.3.2.2. Afskæring fra eller begrænsning af adgang til handel, bytte og spil (§ 2 b, stk. 1, nr. 2)

2.1.3.2.3. Afskæring fra eller begrænsning af seksuel samkvem mellem patienter (§ 2 b, stk. 1, nr. 3)

2.1.3.2.4. Afskæring fra eller begrænsning af litteratur m.v. (§ 2 a, stk. 2, nr. 9b, stk. 1, nr. 4)

2.1.3.2.5. Afskæring fra eller begrænsning af adgang til sociale medier og hjemmesider (§ 2 a, stk. 2, nr.

2.1.3.2.6. Afskæringer eller begrænsninger begrundet i hygiejnemæssige hensyn, ordens- og sikkerheds-

mæssige hensyn og behandlingsmæssige hensyn (§ 2 b, stk. 1, nr. 6-8)

2.1.3.3.Mindstemiddel- og proportionalitetsprincippet i forbindelse med afgrænsninger og begrænsninger (§ 2

b, stk. 2)

2.1.3.4.Sundhedsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om sygehusmyndighedens mulighed

for at træffe foranstaltninger (§ 2 c)

Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Sundhedsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

Anvendelse af udåndingsprøver og urinprøver i forbindelse med mistanke om medikamenter på den psykiatri-

ske afdeling

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Sundhedsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

Brug af bagagescannere i forbindelse med mistanke om medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på

den psykiatriske afdeling

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Sundhedsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

Sikkerhedskontroller i retspsykiatrien

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Sundhedsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1.Straffeloven og retsplejelovens bestemmelser

2.6.1.2.Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.

2.6.1.3.Videregivelse af oplysninger

2.6.1.3.1. Psykiatrilovens regler om videregivelse af oplysninger

2.6.1.3.2. Sundhedslovens regler om videregivelse af oplysninger

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

2.6.

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

2.6.1.4.Handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med fangeflugter

2.6.2. Sundhedsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med spørgsmålet om anvendelse af tvangsfiksering

2.7.1. Gældende ret

2.7.1.1.Dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

2.7.2. Sundhedsministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Delegation af afgørelseskompetence i farlighedsdekretssager og mulighed for tilbagekaldelse af afgørelse om

tilladelse til udgang m.v.

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8.2.1.Overførsel af afgørelseskompetence

2.8.2.2.Afskæring af klageadgang

2.8.2.3.Tilbagekaldelse af afgørelser om tilladelse til udgang m.v.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgere

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det psykiatriske område har i en længere årrække været

underprioriteret. Det er derfor en vigtig prioritet for regerin-

gen (Socialdemokratiet), at det psykiatriske område løftes.

Regeringens første skridt var at prioritere 600 mio. kr.

årligt fra 2020 og frem til psykiatrien med »Aftale om fi-

nansloven for 2020« sammen med de øvrige aftalepartier

(Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og

Alternativet). Regeringen besluttede endvidere at igangsætte

arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien, som skal adres-

sere de grundlæggende udfordringer på tværs af sundheds-

og socialområdet, og som skal sætte den langsigtede retning

for udviklingen af psykiatrien. Med »Aftale om finansloven

for 2020« blev aftaleparterne endvidere enige om at afsætte

90 mio. kr. årligt af psykiatrimidlerne fra 2020 for at styrke

retspsykiatrien.

Antallet af retspsykiatriske patienter er gennem de seneste

20 år ca. tredoblet, og i 2019 blev der afsagt over 800 dom-

me til behandling i psykiatrien. Det retspsykiatriske område

er komplekst med en patientgruppe, som udfordrer både

kapacitet og ressourcer i forhold til problemer med vold

og konflikter på afdelingerne. Der er inden for de seneste

år set eksempler på, at sikkerhedsniveauet på de psykiatri-

ske afdelinger ikke har været tilstrækkeligt. I 2019 undveg

en person med relation til bandemiljøet i varetægtssurrogat

fra en retspsykiatrisk afdeling på Sjælland ved hjælp af

indsmugling af våben og trusler mod personalet. På denne

baggrund udarbejdede Rigspolitiet m.fl. med inddragelse af

Danske Regioner »Handlingsplan til imødegåelse af udfor-

dringerne med fangeflugter« fra marts 2021. Handlingspla-

nen peger på en række initiativer til at undgå undvigelser

og flugter, herunder initiativer målrettet de psykiatriske af-

delinger. Blandt disse stilles der forslag om mulighed for

rutinemæssig kropsscanning på retspsykiatriske afdelinger

samt oprettelse af særlige afdelinger for personer anbragt i

varetægtssurrogat.

Sikkerheden på de psykiatriske og retspsykiatriske afde-

linger for både patienter, besøgende og sundhedspersonale

er af afgørende betydning for regeringen. Det sundhedsfagli-

ge personale skal kunne udføre deres arbejde uden at blive

udsat for vold eller trusler, ligesom sårbare patienter skal

beskyttes mod patienter med voldelig eller kriminel adfærd.

Regeringen stiller bl.a. derfor forslag om, at der rutine-

mæssigt kan anvendes krops- og bagagescannere på de rets-

psykiatriske afdelinger. Regeringen stiller derudover forslag

om, at der kan oprettes særlige afdelinger for personer an-

bragt i varetægtssurrogat, og at der på disse afdelinger kan

iværksættes begrænsninger uden foregående mistanke om

indførsel af rusmidler eller farlige gentande, ligesom adgan-

gen til mobiltelefoner, computere og lignende kan afskæres.

Som en del af prioriteringen af det psykiatriske område

er det endvidere regeringens ønske, at den generelle retssik-

kerhed for psykiatriske patienter højnes. Som en del heraf

er det afgørende, at der sker en nedbringelse af tvang på

de psykiatriske afdelinger, og at tvang alene anvendes, når

mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige.

Regeringen så derfor også med stor alvor på, at Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 15. september

2020 fandt, at der samlet set var sket en overtrædelse af

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3

om forbud mod bl.a. umenneskelig eller nedværdigende be-

handling i forbindelse med bæltefikseringen af en patient i

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

2013. Som opfølgning på ét af kritikpunkterne i dommen

stiller regeringen derfor forslag om, at de tre lægelige vurde-

ringer i døgnet af bæltefikserede patienter bliver fastsat med

maksimale intervaller, så den første lægelige vurdering skal

foregå senest 4 timer efter, at beslutningen om anvendelse

af tvangsfiksering er truffet, og at der højst må gå 10 timer

mellem de efterfølgende vurderinger.

Der stilles endvidere forslag om, at det klart skal frem-

gå af psykiatrilovens bestemmelser, hvilke afskæringer og

begrænsninger der kan fastsættes på de psykiatriske afdelin-

ger, og hvilke oplysninger som skal fremgå af husordener-

ne. Husordeners formål er at skabe trygge og gennemsigti-

ge rammer på afdelingen, som understøtter patienternes be-

handling og udfoldelsesmuligheder. Samtidig skal der tages

hensyn til sikkerheden for personale og medpatienter. Klare

rammer for indholdet af husordener vil sikre patienternes

kendskab til reglerne på afdelingerne og dermed øge gen-

nemsigtigheden og forudsigeligheden i den daglige drift,

ligesom det vil sikre, at begrænsningerne ikke går videre,

end hvad psykiatrilovens bestemmelser giver mulighed for.

Der stilles herudover forslag om, at der indføres en notat-

pligt for den faste vagt for patienter, der er tvangsfikseret

med bælte, så vagten skal udarbejde et notat med en beskri-

velse af patientens tilstand, mens vagten fører opsyn med

patienten. Formålet er bl.a. en styrkelse af retssikkerheden

for patienter i bælte, ligesom notatpligten kan være et værk-

tøj for den ansvarlige læge.

Med lovforslaget foreslås endeligt nogle lovtekniske til-

pasninger af sundhedsloven.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Husordener på psykiatriske afdelinger

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Psykiatriloven

Det fremgår af psykiatrilovens § 2 a, stk. 1, at sygehus-

myndigheder skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afde-

ling findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for

patienterne. Afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige

husorden udleveres til patienten i forbindelse med indlæg-

gelse, og at patienterne ved udformning eller ændring af

den skriftlige husorden skal inddrages, inden der træffes

beslutning herom, jf. § 2 a, stk. 2 og 3.

Med psykiatrilovens § 2 a følger således en pligt for

sygehusmyndigheden til at sikre, at der på enhver psykia-

trisk afdeling findes en skriftlig husorden, som skal være

tilgængelig for patienten. Det følger af forarbejderne til

bestemmelsen, at dette f.eks. kan ske ved, at husordenen

hænges op på stuen eller fællesarealer eller ligger fremme

i andre opholdsrum, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg

A, side 4240. Derudover har afdelingsledelsen pligt til at

udlevere den skriftlige husorden til patienten i forbindelse

med indlæggelse, således at patienten får lejlighed til at gøre

sig bekendt med den.

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget,

som dannede baggrund for indførelsen af husordenspligten,

bemærket, at en husorden skal indeholde generelle regler

om patienternes udfoldelsesmuligheder under indlæggelse,

f.eks. regler om adgangen til at telefonere, regler om ryg-

ning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg, m.v.,

samt konsekvenserne af at husordenen ikke overholdes, jf.

Folketingstidende 2005-2006, tillæg A, side 4240.

Forud for vedtagelsen af lovforslaget udarbejdede Ram-

bøll Management A/S i 2005 en undersøgelse (»Psykiatri-

lovsundersøgelsen«), hvor det bl.a. blev undersøgt, om reg-

lerne i psykiatriloven blev overholdt, og om reglerne opfyld-

te deres formål. I den forbindelse blev det konkluderet, at

der var behov for en nærmere definition af begrebet hus-

ordener, og at der blev taget stilling til, om der skulle udfær-

diges vejledende retningslinjer herfor. Det blev tilkendegivet

i ovennævnte lovforslag, at der ikke var ønske om at følge

anbefalingen i rapporten, for så vidt angik udarbejdelsen

af vejledende retningslinjer, da husordener fleksibelt burde

kunne tilpasses den enkelte afdelings behov, jf. Folketingsti-

dende 2005-2006, tillæg A, side 4222.

Det fremgår herudover af Sundhedsstyrelsens vejledning

nr. 9552 af 10. august 2020 om tvang i psykiatrien afsnit 10,

at der ved vurderingen af, hvilke elementer husordenen skal

indeholde, skal tages udgangspunkt i de konkrete forhold på

den enkelte afdeling. Ved udformningen bør der rettes særlig

opmærksomhed mod de forhold, der på den enkelte afdeling

har givet anledning til tvivl og eventuelle konflikter, og

hvor der således er særlig grund til at have synlige og klare

retningslinjer.

Det fremgår endvidere af vejledningen, at hvis en patient

overtræder husordenen, skal personalet i den konkrete og

aktuelle situation vurdere, om sanktionen ifølge husordenen

skal iværksættes. I vurderingen skal der tages hensyn til

patienten og de konkrete omstændigheder, hvorunder over-

trædelsen skete, herunder af hensyn til patientens sygdoms-

tilstand.

2.1.1.2. Anstaltsforholdet

Psykiatrilovens § 2 a om husordener suppleres af anstalts-

forholdet.

Anstaltsforholdet, også kaldet anstaltsanordning, antages

at have hjemmel i enten retssædvane eller stiltiende lov-

hjemmel og fastsætter overordnede generelle regler om in-

stitutioners generelle forhold og drift. Det er den grundlæg-

gende betragtning, at når anstaltens eksistens er forudsat i

lovgivning, må der i denne forudsætning ligge den tilstræk-

kelige hjemmel for fastsættelse af regler, der er nødvendige

for at få institutionen til at fungere, jf. Jens Garde, m.fl. -

Forvaltningsret – Almindelige Emner, 5. udgave, side 206.

Således kan ledelsen på eksempelvis hospitaler, pleje-

hjem, skoler og døgninstitutioner fastsætte konkrete eller

generelle bestemmelser for institutionens brugere, som har

til formål at sikre institutionens overordnede funktion.

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

2.1.1.3. Folketingets Ombudsmand om begrænsninger på

psykiatriske afdelinger

Folketingets Ombudsmand har i udtalelser og i henven-

delser til Sundhedsministeriet i hhv. 2019 og 2020 gjort op-

mærksom på, at ombudsmanden i forbindelse med tilsyns-

besøg på psykiatriske afdelinger er blevet bekendt med en

række husordener, som indeholdt regler om bl.a. begræns-

ning eller afskæring af adgang til litteratur, anvendelse af

udåndingsprøve i form af alkoholprøve samt urinprøve, reg-

ler om afskæring eller begrænsning af adgang til mobiltele-

fon, computer og lignende, regler om handel og bytte, regler

om besøg, regler om seksuelt samkvem og regler om rutine-

mæssig kropsvisitation.

Der henvises til følgende udtalelser fra Folketingets Om-

budsmand: FOB 2020-43 og FOB 2020-16.

Ombudsmanden har særligt i forhold til begrænsning i pa-

tienters adgang til litteratur bemærket, at en sådan begræns-

ning udgør et indgreb i patienternes selvbestemmelsesret,

som kræver klar og sikker hjemmel, jf. det almindelige

legalitetsprincip. Derudover bemærkede ombudsmanden, at

begrænsningen udgør et indgreb i patienternes ret til at mod-

tage information, der er beskyttet i Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention artikel 10 om retten til ytringsfri-

hed, herunder retten til at modtage oplysninger eller tanker.

Ombudsmanden har dertil bemærket, at det må anses for

tvivlsomt, om begrænsninger i adgangen til litteratur kan

indføres med hjemmel i en husorden, jf. psykiatrilovens §

2 a, da bestemmelsen alene fastsætter en pligt for myndighe-

derne til at sikre, at der findes en husorden på de psykiatri-

ske afdelinger. Det kan således ifølge ombudsmanden ikke

derved antages, at bestemmelsen indeholder en selvstændig

hjemmel til at foretage konkrete tvangsindgreb over for den

enkelte patient.

Endelig har ombudsmanden tilkendegivet, at mest taler

for, at der ikke kan gennemføres begrænsninger i ytrings-

friheden med henvisning til den ulovbestemte retsgrundsæt-

ning om anstaltsbetragtninger.

2.1.2. Sundhedsministeriets overvejelser

Husordeners formål er at skabe trygge og gennemsigti-

ge rammer på den enkelte psykiatriske afdeling, som både

understøtter patienternes behandling og udfoldelsesmulighe-

der, ligesom husordenerne skal medvirke til at højne sikker-

heden på afdelingen for både personale og patienter. I den

forbindelse skal der tages hensyn til patienternes personlige

frihed, samtidig med at det både af hensyn til patienten selv,

men også af hensyn til medpatienter og personale, kan være

nødvendigt at fastsætte indgreb, som begrænser friheden for

den enkelte patient.

Samtidig er det et grundlæggende udgangspunkt i dansk

ret, at foranstaltninger, der medfører indgreb i den person-

lige frihed, kræver udtrykkelig hjemmel. Anstaltsforholdet

kan som beskrevet i afsnit 2.1.1.2 på ulovbestemt grundlag

alene fastsætte bestemmelser for en institutions overordnede

funktion.

Sundhedsministeriet blev i forbindelse med henvendelser

fra Folketingets Ombudsmand i 2019 og 2020 opmærksom

på, at husordenerne på en række psykiatriske afdelinger

indeholdt begrænsninger med henvisning til enten psykiatri-

lovens § 2 a eller anstaltsforholdet. Folketingets Ombuds-

mand anmodede i denne forbindelse Sundhedsministeriet

om at udtale sig om hjemmelsgrundlaget, for så vidt angik

indgreb vedrørende anvendelse af alkometer og urinprøve,

afskæring eller begrænsning af adgang til mobiltelefon, pc

og lignende, adgang til besøg, adgang til handel og bytte og

seksuelt samkvem. Sundhedsministeriet anerkendte i denne

forbindelse, at der var usikkerhed om rækkevidden af psyki-

atrilovens § 2 a og anstaltsforholdet.

Sundhedsministeriet finder på denne baggrund, at der bør

skabes et klart hjemmelsgrundlag for de nævnte begræns-

ninger fastsat i husordener på de psykiatriske afdelinger.

Danske Regioner har i forbindelse med udtalelserne fra

Folketingets Ombudsmand understreget regionernes behov

for at kunne fastsætte begrænsninger i husordenerne på de

psykiatriske afdelinger for at sikre et trygt miljø for patien-

ter, personale og pårørende. Der foreslås således, at der etab-

leres et klart hjemmelsgrundlag til den praksis, der er på de

psykiatriske afdelinger.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Formålet med husordenen (§ 2 a, stk. 1, 1. pkt.)

Med den foreslåede ændring vil det følge af § 2 a, stk. 1,

at for at tilgodese et trygt miljø på alle psykiatriske afdelin-

ger skal sygehusmyndigheden sikre, at der findes en skriftlig

husorden på de enkelte afdelinger, som er tilgængelig for

patienterne. Husordenen vil skulle indeholde en beskrivelse

af, hvilke afskæringer og begrænsninger fastsat i medfør af

§ 2 b, og foranstaltninger fastsat i medfør af § 2 c, der kan

forekomme på afdelingen, samt generelle regler vedrørende

orden, adfærd og lignende.

Formålet med ændringen er for det første at understrege

husordenernes overordnede formål. Derudover understreges

det, at der vil skulle findes en skriftlig husorden på alle

psykiatriske afdelinger, herunder retspsykiatriske afdelinger

samt afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat,

jf. den foreslåede § 19 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. For-

målet er derudover at understrege indholdet af husordener-

ne, herunder at husordenerne skal indeholde en beskrivelse

af, hvilke afskæringer og begrænsninger der potentielt kan

iværksættes på afdelingen, samt en beskrivelse af mulige

foranstaltninger, som kan iværksættes med henblik på at

undgå gentagelse af adfærd i strid med iværksatte afskærin-

ger eller begrænsninger, der er fastsat i medfør af § 2 b,

stk. 1. Husordenerne skal samtidig indeholde regler af mere

basal karakter eksempelvis spisetider og rygeregler.

Sundhedsministeriet bemærker i denne forbindelse, at den

foreslåede ordning ikke indebærer, at alle husordener skal

indeholde de samme begrænsninger. Ved udarbejdelsen af

husordenerne vil der således skulle tages udgangspunkt i

forholdene på den enkelte afdeling. Der vil bl.a. være afskæ-

ringer og begrænsninger, som alene vil være tilladt i forbin-

delse med behandlingen af retspsykiatriske patienter, jf. den

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

foreslåede ændring i § 19 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr.

10, samt personer anbragt i varetægtssurrogat, jf. det fore-

slåede nye kapitel 5 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 13. Afskæ-

ringer og begrænsninger i husordenen vil endvidere kunne

variere, alt efter hvilken afdeling der er tale om. Indholdet

og udformningen af den konkrete husorden vil således som

tidligere bero på sygehusmyndighedens vurdering af afde-

lingens behov samt hvilke begrænsninger, der i medfør af

loven kan være nødvendige på den enkelte afdeling. Eksem-

pelvis vil indholdet af husordenen variere, alt efter om der er

tale om en afdeling for personer anbragt i varetægtssurrogat

eller en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling.

Muligheden for, at en afskæring eller begrænsning kan

blive iværksat, bør i alle tilfælde fremgå af husordener på

de afdelinger, hvor disse kan opstå. Det understreges, at

sygehusmyndigheden ikke kan fastsætte mere vidtgående af-

skæringer eller begrænsninger, end psykiatrilovens bestem-

melser tillader. Afskæringer og begrænsninger skal således

ske inden for rammerne af psykiatrilovens øvrige bestem-

melser. Dette indebærer bl.a., at det ikke fremgå af husorde-

nen, at der eksempelvis kan indføres rutinemæssige kropsvi-

sitationer.

Formålet med forslaget er derudover at understrege det

grundlæggende indhold i husordenerne, herunder at hus-

ordenerne skal indeholde en beskrivelse af, hvilke afskæ-

ringer og begrænsninger der potentielt kan iværksættes på

afdelingen, samt en beskrivelse af mulige foranstaltninger,

som kan iværksættes med henblik på at undgå gentagelse af

adfærd i strid med iværksatte afskæringer eller begrænsnin-

ger, der er fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1. Husordenerne

skal samtidig indeholde helt grundlæggende regler som ek-

sempelvis spisetider og rygeregler.

Sundhedsministeriet bemærker for så vidt angår oriente-

ring mulighed for iværksættelse af eventuelle tvangsforan-

staltninger på den psykiatriske afdeling, at det fremgår af §

3, stk. 4, at patienten i forbindelse med indlæggelsessamta-

len skal høres om eventuelle tilkendegivelser af præferencer

i forhold til behandlingen, herunder hvis tvang kommer på

tale. Derudover skal indlæggelse, ophold og behandling på

psykiatrisk afdeling så vidt muligt finde sted med patientens

samtykke, jf. § 3, ligesom patienterne skal inddrages, inden

der træffes beslutning om udformning eller ændring af hus-

ordenen, jf. § 2 a, stk. 3.

Endelig bemærker Sundhedsministeriet, at det forudsæt-

tes, at det bortset fra afskæringer eller begrænsninger af

bagatelagtig karakter vil skulle noteres i patientens journal,

hvis der fastsættes konkrete og individuelle afskæringer el-

ler begrænsninger for patienten. Som eksempler på afskæ-

ringer eller begrænsninger, som forudsættes noteret, kan

nævnes afskæring eller begrænsning af litteratur eller mobil-

telefoner. Som eksempel på foranstaltninger af bagatelagtig

karakter kan bl.a. nævnes afskæring eller begrænsning af

adgang til tobak.

2.1.3.2. Sundhedsministerens bemyndigelse til at fastsætte

begrænsninger (§ 2 b, stk. 1)

Det foreslås i § 2 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at sund-

hedsministeren fastsætter nærmere regler om sygehusmyn-

dighedens mulighed for at iværksætte følgende afskæringer

og begrænsninger:

Afskæring fra eller begrænsning af adgang til mobiltele-

fon, computer eller lignende kommunikationsudstyr af hen-

syn til patienten, medpatienter, personale, pårørende, offent-

lige myndigheder, m.v. ved opførsel som åbenbart vil være

imod patientens egne interesser eller ved åbenlys chikanen-

de opførsel.

Afskæring fra eller begrænsning af handel, bytte og spil,

herunder mellem patienter, af hensyn til patienten, medpa-

tienter eller personale, hvis handel, bytte eller spil åbenbart

må formodes at være imod patientens interesser, hvor pa-

tienten i forbindelse med handel, bytte eller spil bliver udsat

for pres af medpatienter, eller handel, bytte eller spil medfø-

rer konflikter på afdelingen.

Afskæring fra eller begrænsning af seksuelt samkvem

mellem patienter på afdelingen af hensyn til patienten, med-

patienter eller personale, hvis det betragtes skadeligt for en

patient at indgå i en seksuel relation med en medpatient,

eller hvis medpatienter eller personalets blufærdighed kræn-

kes.

Afskæring fra eller begrænsning af patientens adgang til

nærmere angivne bøger, tidsskrifter og lignende af behand-

lingsmæssige hensyn, dog således at afskæringen eller be-

grænsningen skal være begrundet i, at patientens adgang

efter en lægelig vurdering væsentligt vil forringe dennes

tilstand eller videre behandlingsudsigter.

Afskæring fra eller begrænsning af patientens adgang til

at anvende nærmere angivne sociale medier og lignende

samt nærmere angivne hjemmesider af behandlingsmæssige

hensyn, dog således at afskæringen eller begrænsningen skal

være begrundet i, at patientens adgang efter en lægelig vur-

dering væsentligt vil forringe dennes tilstand eller videre

behandlingsudsigter.

Afskæringer eller begrænsninger begrundet i hygiejne-

mæssige forhold af hensyn til patienten, medpatienter og

personale.

Afskæringer eller begrænsninger begrundet i ordens- og

sikkerhedsmæssige forhold af hensyn til patienten, medpa-

tienter og personale.

Afskæringer eller begrænsninger begrundet i behandlings-

mæssige forhold af hensyn til patienten.

2.1.3.2.1. Afskæringer fra eller begrænsning af adgang til

mobiltelefoner, computer og lignende (§ 2 b, stk. 1, nr. 1)

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 1, nr. 1,

vil sundhedsministeren kunne fastsætte regler om sygehus-

myndighedens mulighed for at afskære eller begrænse pa-

tienters adgang til mobiltelefoner, computer eller lignende

kommunikationsudstyr. Reglerne forventes udmøntet såle-

des, at begrænsningen skal være konkret begrundet i enten

behandlingsmæssige hensyn eller hensynet til medpatienter

eller personale. Således vil sygehusmyndigheden skulle fo-

retage en konkret og individuel vurdering af behovet for at

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

begrænse eller afskære patientens adgang til mobiltelefoner,

computere eller lignende.

Som eksempler på situationer, hvor afskæring eller be-

grænsning kan overvejes, kan bl.a. nævnes situationer, hvor

patienten grundet dennes mentale tilstand gentagne gange

tager uønsket telefonisk kontakt til pårørende eller offentli-

ge myndigheder i en sådan grad, at det må betragtes som

åbenlyst uønsket for modtageren eller egentlig chikane, eller

såfremt patienten anvender mobiltelefon til at tage uønskede

billeder eller videoer af medpatienter og personale, som po-

tentielt kan blive delt på sociale medier. Vil det åbenbart væ-

re i patientens egen interesses, forventes afskæring eller be-

grænsning endvidere at kunne ske, såfremt patienten optager

så mange kviklån eller lignende onlinelån eller af en sådan

økonomisk størrelse, at det vurderes skadeligt for patientens

fremtidige muligheder for privatøkonomisk bæredygtighed

og stabilitet.

Så snart det vurderes håndterbart for patienten, vil syge-

husmyndigheden skulle aflevere mobiltelefon, computere og

lignende udstyr tilbage til patienten.

Det bemærkes, at såfremt der er tale om husordener på

afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 13, hvor et nyt kapitel 5 b herom foreslås

indsat i loven, vil det b.la. skulle fremgå af husordenen,

at overlægen kan beslutte at afskære eller begrænse patien-

tens mulighed for at medtage, besidde eller råde over mobil-

telefon og lignende kommunikationsudstyr på afdelingen,

medmindre det er foreneligt med hensynet til orden og sik-

kerhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-

mærkninger afsnit 2.6.3.

2.1.3.2.2. Afskæringer fra eller begrænsning af adgang til

handel, bytte og spil (§ 2 b, stk. 1, nr. 2)

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 1, nr. 2, vil

sundhedsministeren kunne fastsætte regler om sygehusmyn-

dighedens mulighed for at afskære eller begrænse handel,

bytte og spil mellem patienter. Reglerne forventes udmøn-

tet således, at begrænsninger eller afskæringer skal være

konkret begrundet i enten patientens behandlingsmæssige

hensyn eller hensynet til medpatienter eller personale.

Som eksempler på situationer, hvor begrænsning eller af-

skæring af handel, bytte og spil vil kunne finde sted, kan

bl.a. nævnes situationer, hvor handel, bytte eller spil mellem

patienter medfører konflikter på afdelingen. Derudover vil

begrænsning eller afskæring kunne ske i tilfælde af, at sår-

bare patienter bliver udsat for pres til at handle eller bytte

ejendele eller genstande med andre patienter, og hvor dette

må formodes at være imod patientens interesser. Det samme

vil kunne gøre sig gældende, hvis personalet bliver bekendt

med egentlig hasardspil mellem patienter med betragtelige

eller usædvanlige indsatser såsom tjenesteydelser eller sek-

suelle ydelser.

2.1.3.2.3. Afskæringer fra eller begrænsning af seksuelt

samkvem mellem patienter (§ 2 b, stk. 1, nr. 3)

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 1, nr. 3, vil

sundhedsministeren kunne fastsætte regler om sygehusmyn-

dighedens mulighed for at afskære eller begrænse seksuelt

samkvem mellem patienter på afdelingen. Afskæringen eller

begrænsningen skal ske ud fra en konkret og individuel

vurdering.

Som eksempler på situationer, hvor der kan fastsættes

afskæring eller begrænsning af seksuelt samkvem mellem

patienter, kan nævnes situationer, hvor den seksuelle relation

mellem patienterne indebærer, at medpatienters og persona-

les blufærdighed krænkes. Derudover kan der være situati-

oner, hvor det må betragtes som skadeligt for en sårbar

patient at indgå i en seksuel relation med en medpatient

grundet patientens mentale tilstand, alder, sygdomshistorik,

m.v. Det kan eksempelvis være en patient, som har været

udsat for overgreb, eller en sårbar patient, som grundet pa-

tientens mentale tilstand betragtes som særligt påvirkelig.

Sundhedsministeriet bemærker, at der ikke gives særskilt

hjemmel til at anvende fysisk magt i forbindelse med

en begrænsning eller afskæring af seksuelt samkvem mel-

lem patienter. Personalet kan således som foranstaltning

eksempelvis vælge at adskille patienterne ved at placere

patienterne på eksempelvis separate afdelinger, eller afskæ-

re eller afgrænse besøg mellem patienterne på patienternes

stuer. Sundhedsministerens mulighed for at fastsætte nær-

mere regler om sygehusmyndighedens mulighed for at træf-

fe foranstaltninger for at undgå gentagelse af adfærd i strid

med iværksatte afskæringer eller begrænsninger, beskrives

nærmere i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit

2.1.3.4.

Det bemærkes endvidere, at det forudsættes, at personalet

i tilfælde af eventuelle strafbare forhold retter henvendelse

til politiet.

2.1.3.2.4 Afskæringer fra eller begrænsning af litteratur m.v.

(§ 2 b, stk. 1, nr. 4)

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 1, nr. 4, vil

sundhedsministeren kunne fastsætte regler om sygehusmyn-

dighedens mulighed for at afskære eller begrænse de enkelte

patienters adgang til nærmere angivne bøger, tidsskrifter og

lignende på psykiatrisk afdeling. Det foreslås endvidere, at

begrænsningen skal være begrundet i, at patienternes adgang

til bøger, tidsskrifter og lignende, efter en lægelig vurdering

væsentlig vil forringe patienternes aktuelle tilstand eller vi-

dere behandling eller videre behandlingsudsigter.

Reglerne forventes udmøntet således, at såfremt sygehus-

myndigheden vælger at fastsætte regler i husordenen om

afskæring eller begrænsning heraf, vil sygehusmyndigheden

konkret vurdere, hvilke bøger, tidsskrifter og lignende, der

er omfattet af begrænsningen for den enkelte patient. Den

foreslåede ordning vil således ikke give mulighed for gene-

relt at afskære en patient fra adgang til alle tidsskrifter,

bøger og lignende.

Det vil derudover blive et krav, at patientens adgang

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

til den nærmere afgrænsede litteratur efter en konkret og

individuel lægefaglig vurdering væsentligt vil forringe pa-

tientens tilstand. Der kan eksempelvis være tale om bøger,

tidsskrifter eller lignende med voldsomme grafiske illustrati-

oner, religiøse skrifter eller historisk litteratur, som i væsent-

lig grad kan påvirke patientens mentale tilstand og forvræn-

ge patientens virkelighedsopfattelse.

Kravet om, at adgangen til litteratur alene kan afskæres

eller begrænses, såfremt patientens tilstand væsentligt for-

ringes, skal ses i lyset af, at afskæring eller begrænsning i

adgang til litteratur og lignende er af indgribende karakter i

forhold til patientens grundlæggende rettighed til at modtage

information.

Så snart afskæringen eller begrænsningen ikke længere

vurderes relevant, vil sygehusmyndigheden skulle give pa-

tienten adgang til de tilbageholdte tidsskrifter, bøger og lig-

nende.

2.1.3.2.5. Afskæringer fra eller begrænsninger af adgang til

sociale medier og hjemmesider (§ 2 b, stk. 1, nr. 5)

Med den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 1, nr. 5, vil

sundhedsministeren kunne fastsætte regler om sygehusmyn-

dighedens mulighed for at afskære eller begrænse de enkelte

patienters adgang til nærmere angivne sociale medier og

lignende samt nærmere angivne hjemmesider. Det foreslås

endvidere, at afskæringen eller begrænsningen skal være be-

grundet i, at patientens adgang til nærmere angivne sociale

medier eller hjemmesider efter en lægelig vurdering væsent-

ligt vil forringe patientens tilstand eller videre behandlings-

udsigter.

Reglerne forventes udmøntet således, at såfremt sygehus-

myndigheden vælger at fastsætte regler i husordenen om

begrænsning eller afskæring af adgang til sociale medier

eller hjemmesider, vil sygehusmyndigheden i første omgang

konkret skulle vurdere, om det er muligt alene at begrænse

adgangen til et nærmere angivet socialt medie eller hjem-

meside. Det kan eksempelvis være ved, at patienten kan

anvende mobiltelefon, computer eller lignende under opsyn

af personalet, og således ikke anvender det nærmere angivne

sociale medie eller hjemmeside. Såfremt dette ikke viser sig

tilstrækkeligt, vil sygehusmyndigheden helt kunne afskære

patientens adgang til mobiltelefoner, computer eller lignen-

de, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 1, nr. 1.

Det vil blive et krav, at patientens adgang til de nærmere

afgrænsede sociale medier eller hjemmesider efter en kon-

kret og individuel lægefaglig vurdering væsentligt vil forrin-

ge patientens tilstand eller videre behandlingsudsigter. Der

kan eksempelvis være tale om patienter, som tilgår sociale

medier eller hjemmesider med grupper eller fora, hvor andre

personer opfordrer til eller beskriver metoder for selvskade

eller selvmord, som i væsentlig grad kan påvirke sårbare

patienter eller patienter i psykotisk tilstand.

Som beskrevet i afsnit 2.1.3.2.4 om begrænsning af litte-

ratur m.v., skal kravet om, at adgangen til sociale medier

og hjemmesider alene kan afskæres eller begrænses, såfremt

patientens tilstand væsentligt forringes, ses i lyset af, at

begrænsningen i adgang til sociale medier og hjemmesider

er af indgribende karakter i forhold til patientens grundlæg-

gende rettighed til at modtage information.

Der skal i den forbindelse tages særligt hensyn til, at soci-

ale medier ofte anvendes til at holde kontakt til patientens

pårørende og netværk, hvilket kan være af stor betydning for

patienten samt for patientens mentale helbred. Således bør

det altid være muligt for patienten at komme i kontakt med

pårørende, eksempelvis ved at låne en telefon på den psykia-

triske afdeling. Det bemærkes endvidere for så vidt angår

patientens kontakt til patientrådgivere, at patientrådgiveren

har ret til fri og uhindret personlig, skriftlig og telefonisk

forbindelse med patienten, jf. § 26, stk. 2.

Endelig bemærkes det, at sygehusmyndigheden skal afle-

vere mobiltelefon, computer og lignende udstyr tilbage til

patienten, så snart det ikke længere vurderes nødvendigt at

begrænse eller afskære adgangen.

2.1.3.2.6. Afgrænsninger eller begrænsninger begrundet i

hygiejnemæssige hensyn, ordens- og sikkerhedsmæssige

hensyn og behandlingsmæssige hensyn (§ 2 b, stk. 1, nr.

6-8)

Med de foreslåede bestemmelser i § 2 b, stk. 1, nr. 6-8, vil

sundhedsministeren kunne fastsætte regler om sygehusmyn-

dighedens mulighed for at iværksætte afskæringer eller be-

grænsninger begrundet i hygiejnemæssige hensyn, ordens-

og sikkerhedsmæssige hensyn og behandlingsmæssige hen-

syn, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Som eksempler på situationer, hvor der vil kunne fastsæt-

tes afskæringer eller begrænsninger begrundet i hygiejne-

mæssige hensyn, kan nævnes situationer, hvor personalet

vurderer, at det er nødvendigt at sanere patientens stue, hvis

patienten eksempelvis har efterladt eller gemt fordærvede

fødevarer eller lignende og ikke ønsker at medvirke til, at

dette fjernes. Det kan endvidere være vask af patientens tøj

uden patientens samtykke, hvis tøjet er meget beskidt. Af-

skæringer eller begrænsninger kan således iværksættes både

af hensyn til patienten selv, særligt patienter som grundet

svær psykisk sygdom ikke kan overskue stillingtagen til

rengøring eller vask af tøj, samt af hensyn til medpatienter

og personale.

Som eksempel på situationer, hvor der vil kunne fastsættes

afskæringer eller begrænsninger begrundet i ordensmæssige

hensyn, kan nævnes situationer, hvor patienten eksempelvis

i forbindelse med en psykose ønsker at afklæde sig på afde-

lingens fællesområder.

Som eksempel på situationer, hvor der vil kunne fastsæt-

tes afskæringer eller begrænsninger begrundet i sikkerheds-

mæssige hensyn, kan nævnes situationer, hvor personalet

opfordrer til begrænsning af samtaleemner mellem patien-

ter på fællesområder, som omhandler eksempelvis beskrivel-

se af eller opfordring til kriminelle eller skadelige handlin-

ger. Der kan endvidere eksempelvis være tale om vask af

patientens tøj uden samtykke, hvis det formodes, at patien-

ten har gemt ulovlige medikamenter eller lignende i tøjet,

da indtagelse af ulovlige medikamenter kan medføre udad-

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

reagerende og farlig adfærd. Begrænsningen er af hensyn til

sikkerheden for medpatienter og personale.

Som eksempler på situationer, hvor der vil kunne fast-

sættes afskæringer eller begrænsninger begrundet i behand-

lingsmæssige hensyn, kan nævnes situationer, hvor besøg

mellem patienter på én af patienternes stuer begrænses eller

afskæres, hvis besøget medfører en forværring af patientens

mentale tilstand, eksempelvis grundet overstimulering. Der

kan endvidere eksempelvis være tale om situationer, hvor

patientens stue sanere for at skabe ro og minimere indtryk,

hvis der er opbevaret mange genstande og lignende på stuen.

Sundhedsministeriet bemærker, for så vidt angår den fore-

slåede bestemmelse i § 2 b, stk. 1, nr. 6-8, at visse begræns-

ninger kan være af så indgribende karakter, at de i lighed

med f.eks. muligheden for at foretage kropsvisitation af en

patient vil kræve et særskilt hjemmelsgrundlag og derfor

ikke kan gennemføres alene med hjemmel i den foreslåede

bestemmelse i § 2 b, stk. 1, nr. 6-8.

Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at beslutning

om iværksættelse af afskæringer eller begrænsninger fastsat

i husordenen vil kunne foretages af personalet på den psy-

kiatriske afdeling. Som undtagelse hertil er begrænsninger,

som er af så indgribende karakter, at de er fastsat med

særskilt hjemmel i loven, og hvoraf det fremgår, at det er

overlægen, der træffer beslutning. Således vil begrænsninger

fastsat i § 19 a, stk. 1-2, skulle foretages af overlægen. Dette

vil ligeledes være tilfældet i §§ 19 c og d, jf. lovforslagets §

1, nr. 13.

2.1.3.3. Mindstemiddel- og proportionalitetsprincippet i for-

bindelse med afgrænsninger og begrænsninger (§ 2 b, stk. 2)

Med den foreslåede ændring i § 2 b, stk. 2, må afskærin-

ger og begrænsninger fastsat i medfør af stk. 1, ikke benyt-

tes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens

frivillige medvirken, og afskæringer og begrænsninger skal

stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået herved. Af-

skæringer og begrænsninger fastsat i medfør af stk. 1, må

endvidere ikke benyttes i videre omfang, end hvad der er

nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

Formålet er at understrege, at mindstemiddel- og proporti-

onalitetsprincippet i § 4 om anvendelse af tvang tilsvarende

finder anvendelse i forbindelse med anvendelse af afskærin-

ger eller begrænsninger som fremgår i husordenen på den

psykiatriske afdeling. Der må således ikke fastsættes eller

iværksættes uforholdsmæssige eller unødvendige afskærin-

ger eller begrænsninger, ligesom disse ikke må anvendes i

videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det

tilsigtede formål. Ministeret henviser i den forbindelse til, at

der endvidere skal tages højde for Danmarks internationale

forpligtigelser, herunder særligt i forhold til Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til re-

spekt for privat- og familieliv og artikel 10 om ytringsfrihed,

i forbindelse med sundhedsmyndighedernes iværksættelse af

afskæringer og begrænsninger i henhold til den foreslåede

bestemmelse i § 2 b, stk. 1.

2.1.3.4. Sundhedsministerens bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om sygehusmyndighedens mulighed for at

træffe foranstaltninger (§ 2 c)

Med den foreslåede ændring i § 2 c, jf. lovforslagets §

1, nr. 2, vil sundhedsministeren kunne fastsætte nærmere

regler om sygehusmyndighedens mulighed for at træffe for-

anstaltninger med henblik på at undgå gentagelse af adfærd

i strid med iværksatte afskæringer eller begrænsninger, der

er fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1. Foranstaltningerne skal

stå i rimeligt forhold til den adfærd, hvorom der er iværk-

sat afskæringer eller begrænsninger, og må ikke benyttes i

videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det

tilsigtede formål.

Formålet er at give personalet reaktionsmuligheder i til-

fælde af, at patienten udviser adfærd, hvor der er fastsat

afskæringer eller begrænsninger i henhold til den foreslåede

bestemmelse i § 2 b, stk., 1, således at fremtidig lignende

adfærd undgås. Også i denne henseende vil de grundlæg-

gende proportionalitets- og mindstemiddelsprincipper finde

anvendelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 c, 2. pkt.

Der vil således ikke som reaktion på adfærd, hvor der er

fastsat afskæringer eller begrænsninger, kunne iværksættes

uforholdsmæssige eller unødvendige foranstaltninger over

for involverede patienter, som går videre, end hvad der er

nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål. Iværksættelse

af foranstaltninger må således ikke få karakter af straf, og

meddelelse om iværksættelsen må så vidt muligt ikke virke

konfliktoptrappende.

Foranstaltninger bør derudover som udgangspunkt have

relation til den konkrete overtrædelse af husordenens reg-

ler. Således vil en foranstaltning for overtrædelse af regler

i husordenen om for eksempel seksuelt samkvem mellem

patienter kunne være, at én af patienterne flyttes til en anden

afdeling. Såfremt en patient gentagne gange anvender en

mobiltelefon til at chikanere medpatienter eller personale,

vil en foranstaltning kunne være at afskære patienten for

at anvende mobiltelefon i en periode. Såfremt en patient

eksempelvis ryger i fællesrum eller på stuen, trods forbud

og anmodninger om at ophøre med dette, kan cigaretterne

fratages for en periode.

Der vil i forbindelse med iværksættelse af foranstaltninger

skulle tages hensyn til omstændighederne og patientens syg-

domstilstand.

Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen som opfølgning på

lovforslagets vedtagelse vil gennemgå Sundhedsstyrelsens

vejledning nr. 9552 af 10. august 2020 om anvendelse af

tvang m.v. med henblik på eventuelle konsekvensrettelser.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, samt be-

mærkningerne hertil.

2.2. Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede pa-

tienter

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af psykiatrilovens § 16, at en patient, der er

tvangsfikseret med bælte, skal have fast vagt.

Det blev i forbindelse med lovforslaget, som dannede

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

baggrund for bestemmelsen, bemærket, at formålet med

bestemmelsen dels er at afbøde noget af den traumatiske

effekt, som kan være forbundet med at blive fikseret, dels

at beskytte patienten mod eventuelle overgreb eller gener

fra medpatienter. Derudover vil brugen af fast vagt kunne

begrænse brugen af bæltefiksering, navnlig således at den

tidsmæssige udstrækning formindskes. Endelig blev det be-

mærket, at bestemmelsen ikke udelukker, at den faste vagt

efter omstændighederne kan overvåge flere patienter, der er

tvangsfikserede med bælte. Dette fremgår af de almindelige

bemærkninger til forslag til lov om frihedsberøvelse og an-

den tvang i psykiatrien, Folketingstidende 1988-1989, side

2069, venstre spalte.

Sundhedsministeriet bemærker, at de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget, som dannede baggrund for §

16, må betragtes som forældede for så vidt angår formålet

om at beskytte patienter mod eventuelle overgreb eller gener

fra medpatienter. Således opholder patienter, der er tvangs-

fikseret med bælte, sig på en separat enkeltstue, hvor der

ikke er adgang for medpatienter.

2.2.2. Sundhedsministeriets overvejelser

Sundhedsministeriet har stort fokus på, at der sker en ned-

bringelse af tvang på de psykiatriske afdelinger, herunder at

langvarige bæltefikseringer for så vidt muligt undgås.

Sundhedsministeriet finder på denne baggrund, at den

faste vagt for patienter, der er tvangsfikseret med bælte,

skal udarbejde et kort notat med en objektiv beskrivelse af

patientens tilstand, mens den faste vagt fører opsyn med

patienten.

Denne notatpligt vil kunne være et bidrag til den lægelige

vurdering af patienten, og således både være et redskab for

den ansvarlige læge, som skal foretage det lægelige tilsyn,

men også en styrkelse af retssikkerheden for bæltefikserede

patienter. Dette ved at sikre, at der findes en skriftlig beskri-

velse af patienten i en situation, hvor nogle patienter kan

opleve, at det er svært at løfte bevisbyrden i en eventuel

efterfølgende klagesag med påstand om en ulovlig bæltefik-

sering.

Sundhedsministeriet understreger, at notatpligten ikke vil

kunne anvendes som alternativ til de minimum tre lægelige

vurderinger i henhold til psykiatrilovens § 21, stk. 4, men

alene vil skulle opfattes som et bidrag til vurderingen af

patientens tilstand.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der stilles krav om, at den faste vagt skal

udarbejde et notat med en beskrivelse af patientens tilstand,

mens patienten er tvangsfikseret med bælte.

Med den foreslåede ændring vil det således følge af psy-

kiatrilovens § 16, stk. 2, at den faste vagt skal udarbejde

en objektiv beskrivelse af patientens aktuelle tilstand, mens

patienten er tvangsfikseret med bælte.

Det er som oftest ikke sundhedsfagligt personale, som

fungerer som fast vagt for patienter, som er tvangsfikseret

med bælte. Således vil der være tale om en objektiv og

aktuel beskrivelse, som vil kunne udføres af en lægmand

uden indgående sundhedsfaglig viden eller kendskab til pa-

tientens psykiske lidelse eller tilstand. Der vil således ikke

være tale om en sundhedsfaglig beskrivelse eller vurdering

af patienten eller patientens helbredsmæssige tilstand, og be-

skrivelsen vil ikke være sammenlignelig med den lægelige

vurdering af patienten, jf. psykiatrilovens § 21, stk. 4.

Den objektive beskrivelse vil skulle udarbejdes så ofte,

som det vurderes relevant, forventeligt hver 30. – 60. mi-

nut. Det vil typisk være, hvis der sker ændringer i patientens

tilstand, eller omvendt hvis patientens tilstand er uændret i

en længere periode. Det vil eksempelvis være, hvis patienten

har ligget stille i en længere periode, er faldet i søvn, eller

hvis patientens tilstand har ændret karakter, eksempelvis

hvis patienten er gået fra at råbe til at tale med normal

stemmeføring. Retningslinjerne for, hvordan notatet bør ud-

formes, og hvad der bør fremgå af notatet, vil blive uddybet

nærmere i administrative forskrifter.

Det bemærkes, at det formodes, at den faste vagt allerede

i relevant omfang er i dialog med lægen om patientens til-

stand i forbindelse med den lægelige vurdering.

Notatet skal overleveres til lægen i forbindelse med den

lægelige vurdering og tilføjes patientens journal.

Det overordnede formål er at sikre, at bæltefikseringer

ikke udstrækkes i længere tid end nødvendigt. En del af

formålet med beskrivelsen er endvidere til dels at give den

ansvarlige læge et værktøj til at vurdere patientens tilstand

i forbindelse med den lægelige vurdering, herunder særligt

om patienten kan løsnes fra bæltefikseringen, og til dels

at styrke retssikkerheden for patienter i bælte. Således vil

beskrivelsen af patientens tilstand kunne anvendes i tilfælde

af, at patienten ønsker at klage over bæltefikseringen. I den-

ne forbindelse vil beskrivelsen kunne indgå i en klagesag

som dokumentation for patientens tilstand sammen med pa-

tientens journal samt patientens forelæggelse af sagen.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 4, samt bemærknin-

gerne hertil.

2.3. Anvendelse af udåndingsprøver og urinprøver i for-

bindelse med mistanke om medikamenter på den psykia-

triske afdeling

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1-3, at

ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande på den psykiatriske afdeling, kan overlæ-

gen med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet indført

eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i

afdelingen, uden retskendelse beslutte, at en patients post

skal åbnes eller kontrolleres, at en patients stue og ejendele

skal undersøges, eller at der skal foretages kropsvisitation af

en patient.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre patienternes

behandlingsmuligheder og sikkerheden for såvel patienter

som personale ved at forsøge at forhindre, at patienter begår

personfarlig kriminalitet under indlæggelsen.

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

For så vidt angår medikamenter, rusmidler og farlige gen-

stande, kan der være tale om genstande eller midler, der kan

udgøre en fare for patienten selv eller andre, hvis genstan-

dene findes på afdelingen. Farlige genstande kan eksempel-

vis være knive eller andre våben, men det kan også være

genstande, der normalt ikke betragtes som farlige, f.eks.

værktøj, nåle eller glasflasker. Af rusmidler kan nævnes nar-

kotiske stoffer eller alkohol. For så vidt angår medikamen-

ter, kan det være alle former for medicin, både receptpligt

medicin og håndkøbsmedicin. Dette fremgår af de alminde-

lige bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og

forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler

og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og nar-

kohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter

på privathospitaler m.v.), jf. Folketingstidende 2018-2019,

A, L 164 som fremsat, side 9.

Hjemlen til at åbne og kontrollere post indebærer, at både

breve og pakker kan undersøges. Posten skal alene undersø-

ges for, om de nævnte genstande, medikamenter, rusmidler

eller farlige genstande findes i posten. Der er ikke hjemmel

til at læse indholdet af posten. En beslutning om undersøgel-

se af stue og ejendele omfatter f.eks. undersøgelse af skabe

og skuffer på stuen, men også patientens personlige tasker

og andre ejendele kan med hjemmel i denne bestemmelse

undersøges.

Det bemærkes endvidere, at der indtil 2015 fremgik et

krav om begrundet mistanke forud for iværksættelse af kon-

trolindgrebene i § 19 a, stk. 1. Dette blev ændret ved lov

nr. 579 af 4. maj 2015 om ændring af lov om anvendelse

af tvang i psykiatrien, hvorefter der nu alene skal foreligge

en mistanke forud for iværksættelsen. Det forstås herved,

at overlægen eller det øvrige personale blot skal have en

rimelig grund til at formode, at der er indført medikamenter,

rusmidler eller farlige genstande på afdelingen, eller at disse

er forsøgt indført, jf. § 1 i bekendtgørelse om åbning og

kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og ejendele,

kropsvisitation og anvendelse af kropsscannere og narko-

hunde m.v.

Det bemærkes i denne forbindelse, at mindstemiddelprin-

cippet altid skal iagttages, jf. psykiatrilovens § 4, stk. 2. Det

følger heraf, at der i en given situation altid skal anvendes

den mindst muligt indgribende foranstaltning, og at den

tidsmæssige udstrækning skal begrænses til det absolut nød-

vendige. I mindstemiddelprincippet ligger endvidere, at ind-

greb skal udføres så skånsomt som muligt og med størst

mulig hensyntagen til patienten, så der ikke forvoldes unø-

dig krænkelse eller ulempe.

2.3.2. Sundhedsministeriets overvejelser

Sundhedsministeriet blev i forbindelse med henvendelser

fra Folketingets Ombudsmand i 2019 og 2020 opmærksom

på, at husordenerne på en række psykiatriske afdelinger in-

deholdt afskæringer eller begrænsninger med henvisning til

enten psykiatrilovens § 2 a eller anstaltsforholdet. Folketin-

gets Ombudsmand anmodede i denne forbindelse Sundheds-

ministeriet om at udtale sig om hjemmelsgrundlaget for så

vidt angik for indgreb vedrørende anvendelse af alkometer

og urinprøve, afskæring eller begrænsning af adgang til

mobiltelefon, pc og lignende, adgang til besøg, adgang til

handel og bytte og seksuelt samkvem. Sundhedsministeriet

anerkendte efterfølgende, at der var usikkerhed om række-

vidden af psykiatrilovens § 2 a og anstaltsforholdet.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.2.

Danske Regioner har i forbindelse med udtalelserne fra

Folketingets Ombudsmand understreget regionernes behov

for at kunne fastsætte begrænsninger på afdelingerne, herun-

der i form af mulighed for at foretage alkohol- og urinprø-

ver. Dette er særligt relevant i forhold til patienter, som har

en kendt historik med misbrug, og som kommer på udgang

uden for afdelingen.

Sundhedsministeriet finder på den baggrund, at de psykia-

triske afdelinger fortsat bør have mulighed for at foretage

alkohol- og urinprøver på de psykiatriske afdelinger ved

mistanke om alkohol eller stofmisbrug. Det er dog Sund-

hedsministeriets vurdering, at der med muligheden for at

foretage alkohol- og urinprøver er tale om foranstaltninger

af forholdsvist indgribende karakter, som kræver eksplicit

hjemmel, og som ikke kan indeholdes i den foreslåede be-

stemmelse i § 2 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Sundhedsministeriet finder endvidere, at alkohol- og urin-

prøver er velegnede til at påvise, om en patient har indtaget

rusmidler eller ulovlige medikamenter, og at dette giver per-

sonalet mulighed for at reagere og træffe foranstaltninger

med henblik på at undgå fremtidige gentagelser. Dette vil

endvidere medvirke til, at sikkerheden på de psykiatriske

afdelinger højnes, idet indtagelse af rusmidler og ulovlige

medikamenter kan medføre truende og voldelig adfærd mod

personale og medpatienter.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at overlægen uden

retskendelse kan beslutte, at der skal foretages udåndings-

prøver i form af alkoholprøver samt urinprøver, hvis overlæ-

gen eller det øvrige sundhedspersonale har mistanke om, at

patienten er påvirket af rusmidler eller ulovlige medikamen-

ter, og at der således er indført eller forsøgt indført rusmidler

på afdelingen.

Med den foreslåede ændring vil det således følge af psyki-

atrilovens § 19 a, stk. 2, nr. 2, at ved mistanke om, at der er

medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på den psy-

kiatriske afdeling, kan overlægen med henblik på at sikre,

at disse ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført

til en eller flere patienter i afdelingen, uden retskendelse

beslutte, at der skal foretages udåndings- eller urinprøver.

Det bemærkes, at overlægen eller det øvrige sundhedsper-

sonale alene vil skulle have en rimelig grund til at formo-

de, at patienten har indtaget medikamenter eller rusmidler,

jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1081 af 27. oktober 2019 om

åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og

ejendele, kropsvisitation og anvendelse af kropsscannere og

narkohunde m.v.

Formålet er at undgå misbrug af medikamenter eller rus-

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

midler på de psykiatriske afdelinger, som kan medføre util-

regnelig og farlig opførsel hos patienterne, ligesom misbrug

kan forringe patienternes behandling på afdelingen.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om sy-

gehusmyndighedens mulighed for at træffe foranstaltninger

med henblik på at undgå gentagelse af adfærd i strid med

iværksatte afskæringer eller begrænsninger, der er fastsat i

medfør af § 2 b, stk. 1, jf. den foreslåede bestemmelse i §

2 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Der kan eksempelvis være

tale om inddragelse af muligheden for besøg fra konkrete

medpatienter, hvis det kan konstateres, at patienten efter be-

søget er påvirket af rusmidler eller ulovlige medikamenter.

Foranstaltningerne skal stå i rimeligt forhold til overtræ-

delsen af husordenen og må ikke benyttes i videre omfang,

end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål,

jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 c, 2. pkt. Det henvises

til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3. 4.

Det bemærkes endvidere, at anvendelsen af alkohol- eller

urinprøver skal ske så skånsomt og respektfuldt som muligt,

og at der ikke bør være andre patienter til stede i forbindelse

med anvendelse af alkohol- eller urinprøver.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 8, samt bemærknin-

gerne hertil.

2.4. Brug af bagagescannere i forbindelse med mistanke

om medikamenter, rusmidler eller farlige genstande på

den psykiatriske afdeling

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1-3, at

ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande på den psykiatriske afdeling, kan overlæ-

gen med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet indført

eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i

afdelingen, uden retskendelse beslutte, at en patients post

skal åbnes eller kontrolleres, at en patients stue og ejendele

skal undersøges, eller at der skal foretages kropsvisitation af

en patient.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre patienternes

behandlingsmuligheder og sikkerheden for såvel patienter

som personale ved at søge at forhindre, at patienter begår

personfarlig kriminalitet under indlæggelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i

afsnit 2.3.1.

Det fremgår endvidere af § 19 a, stk. 2, at ved mistanke

som nævnt i stk. 1 kan overlægen med henblik på at sikre,

at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande ikke er

blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere

patienter på afdelingen, beslutte, at der skal anvendes krops-

scannere ved undersøgelse af en patient eller personer, der

søger adgang til den psykiatriske afdeling.

Det fremgår af forarbejderne, som dannede baggrund for

den seneste ændring af psykiatrilovens § 19 a, stk. 2, at

der ved kropsscannere skal forstås apparater, der kan un-

dersøge personer visuelt ved gennemstråling af tøj for at

afsløre eventuelle skjulte genstande uden for kroppen, jf.

Folketingstidende 2018-2019, A, L 164 som fremsat, side

10. Dette kan f.eks. være scannere, der benytter mikrobølge-

teknik. Der gives ikke hjemmel til at anvende scannere med

brug af ioniserende stråling (røntgenteknologi), der kan gen-

nemlyse kroppen og afsløre genstande skjult i den undersøg-

tes krop. Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at

alene kropsscannere baseret på røntgenteknologi er omfattet

af lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (herefter

strålebeskyttelsesloven).

2.4.2. Sundhedsministeriets overvejelser

Formålet med sikkerhedsforanstaltninger på de psykiatri-

ske afdelinger er at imødekomme de udfordringer, det kan

medføre, når patienter eller andre, der søger adgang til afde-

lingen, tager eller sælger stoffer, eller hvis patienter kommer

i besiddelse af farlige genstande.

For at imødekomme disse udfordringer blev det i 2019

med lov nr. 504 af 1. maj 2019 om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og

forskellige andre love muligt at anvende kropsscannere, der

kan undersøge patienter eller besøgende ved mistanke om

indførsel eller forsøg på at indføre medikamenter, rusmidler

eller farlige genstande.

Sundhedsministeriet er i forbindelse med »Handlingsplan

til imødegåelse af udfordringer med fangeflugter« af 17.

marts 2021, udarbejdet af bl.a. Rigspolitiet med inddragel-

se af Danske Regioner, blevet opmærksom på, at psykiatri-

loven i henhold til ordlyden i § 19 a, stk. 2, ikke giver

mulighed for at undersøge patienters eller besøgendes tasker

ved anvendelse af scanningsudstyr, men at der alene kan

foretages kropsscanning af patienter eller besøgende. Det

bemærkes, at patienters baggage vil kunne undersøges ma-

nuelt i medfør af bestemmelsen i § 19 a, stk. 1, nr. 2, om

undersøgelse af bl.a. ejendele.

Det må dog betragtes som en naturlig del af en effektiv

sikkerhedskontrol, at der også kan foretages en undersøgelse

af både patienter og besøgendes tasker ved brug af bagage-

scannere med henblik på at undersøge, om taskerne indehol-

der medikamenter, rusmidler eller farlige genstande, som

forsøges indført på den psykiatriske afdeling. Det er således

Sundhedsministeriets opfattelse, at det ikke har været tilsig-

tet, at det alene skal være muligt at anvende kropsscannere.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at der ved mistan-

ke om, at der uretmæssigt søges at medbringe medikamen-

ter, rusmidler eller farlige genstande ind på de psykiatriske

afdelinger, kan anvendes bagagescannere ved undersøgelse

af patienter eller andre, der søger adgang til de psykiatriske

afdelinger, f.eks. besøgende, pårørende m.fl.

Med den foreslåede ændring vil det følge af psykiatrilo-

vens § 19 a, stk. 2, at overlægen kan beslutte, at der skal

anvendes kropsscannere og bagagescannere ved undersøgel-

se af en patient eller andre, der søger adgang til den psykia-

triske afdeling ved mistanke om, at medikamenter, rusmidler

eller farlige genstande uretmæssigt søges medbragt til afde-

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

lingen. Det bemærkes i denne forbindelse, at det forudsæt-

tes, at brug af håndscannere kan anvendes som en del af

undersøgelsen med kropsscannere.

Det vil endvidere med den foreslåede ændring følge af

psykiatrilovens § 19 a, stk. 3, at kravet om mistanke efter

stk. 1 ikke gælder for Sikringsafdelingen under Retspsykia-

trisk afdeling, Region Sjælland, i forbindelse med anven-

delse af kropsscannere og bagagescannere, jf. stk. 2, og

at mistankekravet heller ikke vil gælde for retspsykiatriske

afdelinger, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærk-

ningerne hertil, samt pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Ved bagagescannere forstås apparater, der kan undersøge

tasker, pakker og lignende ved gennemstråling med ionise-

rende stråling.

Bagagescannere tilhører gruppen selvafskærmende strå-

lingsgeneratorer, som er reguleret i lov nr. 23 af 15. januar

2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebe-

skyttelsesloven), bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om

ioniserende stråling og strålebeskyttelse og bekendtgørelse

nr. 671 af 1. juli 2019 om brug af strålingsgeneratorer.

Reglerne om anvendelse af selvafskærmende strålingsge-

neratorer, herunder bagagescannere, er beskrevet i Sund-

hedsstyrelsens vejledning »Selvafskærmende strålingsgene-

ratorer« fra 2019.

Strålebeskyttelsesloven og bekendtgørelserne på området

indeholder en række krav til at anvende selvafskærmende

strålingsgeneratorer. Der stilles bl.a. krav om, at institutio-

nen råder over en strålebeskyttelseskoordinator, som skal

godkendes af Sundhedsstyrelsen. Derudover skal institutio-

nen underrette Sundhedsstyrelsen om anvendelsen af den

selvafskærmende strålingsgenerator, som skal registreres i

Sundhedsstyrelsens register over strålekilder. Derudover er

der fastsat en række tekniske krav til selvafskærmende strå-

lingsgeneratorer.

I forhold til undersøgelse af andre, der søger adgang til

en psykiatrisk afdeling, vil undersøgelsen ved brug af ba-

gagescannere efter lovforslaget normalt kunne finde sted

i forbindelse med en adgangskontrol. Det bemærkes, at

undersøgelserne i forhold til besøgende ikke vil kunne gen-

nemtvinges, men at de pågældende vil kunne nægtes adgang

til afdelingen, hvis de ikke vil lade sig undersøge.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 9, samt bemærknin-

gerne hertil.

2.5. Sikkerhedskontroller i retspsykiatrien

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1-3, at

ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande på den psykiatriske afdeling, kan overlæ-

gen med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet indført

eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i

afdelingen, uden retskendelse beslutte, at en patients post

skal åbnes eller kontrolleres, at en patients stue og ejendele

skal undersøges, eller at der skal foretages kropsvisitation af

en patient.

Det fremgår endvidere af § 19 a, stk. 2, at ved mistanke

som nævnt i stk. 1, kan overlægen med henblik på at sikre,

at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande ikke er

blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller flere

patienter på afdelingen, beslutte, at der skal anvendes krops-

scannere ved undersøgelse af en patient eller personer, der

søger adgang til den psykiatriske afdeling.

Endelig fremgår det af psykiatrilovens § 19 a, stk. 3, at

kravet om mistanke efter stk. 1 ikke gælder for Sikringsaf-

delingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, i

forbindelse med anvendelse af kropsscannere, jf. stk. 2.

Det fremgår af forslag til lov om ændring af lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og

forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler

og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og nar-

kohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter

på privathospitaler m.v.), som dannede baggrund for lov nr.

504 af 1. maj 2019 om ændring af lov om anvendelse af

tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og forskellige andre

love, at det således i modsætning til alle øvrige psykiatriske-

og retspsykiatriske afdelinger vil være muligt rutinemæssigt

at anvende kropsscannere på Sikringsafdelingen, jf. Folke-

tingstidende 2018-2019, A, L 164 som fremsat, side 10-11.

Baggrunden for at undtage Sikringsafdelingen for kravet

om mistanke er de helt særlige forhold, der omgiver Sik-

ringsafdelingen, og de sikkerhedsmæssige krav, Sikringsaf-

delingen er underlagt. På Sikringsafdelingen anbringes de

ekstraordinært farlige patienter, der enten har en dom, ken-

delse eller administrativ resolution, der medfører, at patien-

terne skal være omfattet af særlige sikkerhedsforanstaltnin-

ger under indlæggelsen på afdelingen. Sikringsafdelingen

yder derfor både en særlig fængselsmæssig sikkerhed, som

ikke findes på andre psykiatriske- og retspsykiatriske afde-

linger, samtidig med at der ydes behandling og pleje af

patienterne. For at opretholde et højt sikkerhedsmæssigt ni-

veau er det nødvendigt, at Sikringsafdelingen grundigt og

rutinemæssigt kan kontrollere alle personer, som søger ad-

gang til afdelingen, samt patienter, som f.eks. har været i

behandling på et somatisk sygehus.

2.5.2. Sundhedsministeriets overvejelser

Sikkerheden på de psykiatriske- og retspsykiatriske afde-

linger for både patienter og personale skal højnes. Inden for

de seneste år er der primært på de retspsykiatriske afdelin-

ger set eksempler på, at sikkerhedsniveauet ikke har været

tilstrækkeligt til at forhindre flugter og trusler fra retspsykia-

triske patienter.

På baggrund af en undvigelse af en person i varetægts-

surrogat fra en retspsykiatrisk afdeling i 2019 anmodede

Justitsministeriet i februar 2020 Rigspolitiet, Rigsadvokaten

og Direktoratet for Kriminalforsorgen om at udarbejde en

handlingsplan til at imødegå udfordringerne med fangeflug-

ter med inddragelse af relevante myndigheder, herunder

Danske Regioner.

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

I marts 2021 offentliggjorde Justitsministeriet »Hand-

lingsplan til imødegåelse af udfordringerne med fangeflug-

ter«. Handlingsplanen indeholder 10 fælles initiativer fra

myndighederne, herunder initiativer, der er målrettet de rets-

psykiatriske afdelinger. Et af disse initiativer omhandler

muligheden for rutinemæssigt at anvende krops- og bagage-

scannere på de retspsykiatriske afdelinger, uden der forelæg-

ger en mistanke om, at patienter eller besøgende forsøger at

indføre medikamenter, rusmidler eller farlige genstande.

Muligheden for rutinemæssigt at anvende krops- og ba-

gagescannere vil ifølge konklusionerne i handlingsplanen

have stor betydning for sikkerheden på de retspsykiatriske

afdelinger, da farlige genstande og særligt medikamenter

og rusmidler kan tages i forvaring. Danske Regioner har i

forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen henvist

til, at patienternes tilstand forværres, hvis patienterne får

adgang til narkotika, og at det bliver sværere at arbejde

terapeutisk, når patienterne er påvirkede. Narkotiske stoffer

medfører endvidere et forhøjet konfliktniveau med risiko for

vold og aggressioner. Endelig har Danske Regioner henvist

til, at nogle patienter eller pårørende trues eller lokkes til at

indsmugle stofferne for andre, hvilket også vil kunne afhjæl-

pes ved muligheden for rutinemæssigt at anvende krops- og

bagagescannere.

Sundhedsministeriet ønsker på den baggrund at skærpe

psykiatrilovens regler, så det bliver muligt at foretage ru-

tinemæssig anvendelse af krops- og bagagescannere. Det

understreges dog, at forslaget alene vil gælde retspsykiatri-

ske afdelinger. Almenpsykiatriske afdelinger er således ikke

omfattet af forslaget, hvorfor der fortsat vil være krav om, at

der skal forelægge en mistanke om indførsel af medikamen-

ter, rusmidler eller farlige genstande for at anvende krops-

scannere og bagagescannere, jf. psykiatrilovens § 19 a, stk.

Sundhedsministeriet bemærker som baggrund herfor, at

der på de retspsykiatriske afdelinger bliver behandlet patien-

ter, som kan være dømt for alvorlig kriminalitet, og som

oftere opleves at forsøge at indbringe stoffer eller farlige

genstande på afdelingerne, ligesom det formodes oftere fo-

rekommende, at besøgende til disse patienter vil forsøge at

indbringe ulovlige stoffer eller farlige genstande til patien-

terne.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes hjemmel til at foretage ruti-

nemæssig anvendelse af krops- og bagagescannere på rets-

psykiatriske afdelinger ved undersøgelse af patienter eller

andre, der søger adgang til de psykiatriske afdelinger, f.eks.

besøgende, pårørende m.fl.

Med den foreslåede ændring vil det således følge af psyki-

atrilovens § 19 a, stk. 3, at kravet om mistanke efter stk.

1 ikke gælder for Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk

afdeling, Region Sjælland og retspsykiatriske afdelinger,

i forbindelse med anvendelse af kropsscannere og bagage-

scannere, jf. stk. 2.

Formålet med ændringen er at højne sikkerheden på de

retspsykiatriske afdelinger ved i højere grad at kunne hindre,

at patienter eller besøgende medbringer farlige genstande og

ulovlige stoffer på afdelingen. Derved søges det at undgå

potentielt farlige situationer for både personale og medpa-

tienter.

Det bemærkes, at den rutinemæssige undersøgelse, som

efter gældende ret vil kunne finde sted ved adgangskontrol,

og at undersøgelserne i forhold til besøgende ikke vil kunne

gennemtvinges, men at de pågældende vil kunne nægtes

adgang til afdelingen, hvis de ikke vil lade sig undersøge.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, samt bemærknin-

gerne hertil.

2.6. Særlige regler for personer anbragt i varetægtssur-

rogat

2.6.1. Gældende ret

2.6.1.1. Straffeloven og retsplejelovens bestemmelser

Det fremgår af straffelovens § 16, at personer, der på ger-

ningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom

eller tilstande, der må ligestilles hermed, ikke straffes. Til-

svarende gælder for personer, der er mentalt retarderede i

højere grad.

Personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i

lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændighe-

der taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer,

der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med

mental retardering.

Ifølge straffelovens § 68 kan retten, hvis en tiltalt frifindes

for straf i medfør af straffelovens § 16, træffe bestemmelse

om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formåls-

tjenelige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Af

bestemmelsens 2. pkt. fremgår, at såfremt mindre indgriben-

de foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende op-

holdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk

behandling mv. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestem-

mes, at den pågældende skal anbringes i hospital for sinds-

lidende, i institution for personer med vidtgående psykiske

handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ

anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje

eller forsorg.

Endvidere følger af straffelovens § 69, at hvis gernings-

manden ikke er straffri efter § 16, men dog ved den strafbare

handlings foretagelse befandt sig i en tilstand, der var be-

tinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse

af de psykiske funktioner, kan retten, såfremt det findes for-

målstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse

om de samme foranstaltninger, som er nævnt i § 68, 2. pkt.

Reglerne om varetægtsfængsling fremgår af retsplejelo-

vens kapitel 70. Varetægtsfængsling kan ske i det omfang,

betingelserne herfor i retsplejelovens §§ 762 eller 763 er

opfyldt.

Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling til

stede, men kan varetægtsfængslingens øjemed opnås ved

mindre indgribende foranstaltninger, træffer retten, hvis sig-

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

tede samtykker heri, i stedet for varetægtsfængsling bestem-

melse derom, jf. retsplejelovens § 765. I bestemmelsens

andet stykke er en ikke udtømmende liste af foranstaltnin-

ger, som retten kan træffe bestemmelse om, herunder bl.a.

at retten kan træffe bestemmelse om, at sigtede skal tage

ophold i eget hjem eller institution (nr. 3), eller at sigtede

skal undergive sig psykiatrisk behandling eller afvænnings-

behandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende,

om fornødent på hospital eller særlig institution (nr. 4).

Endvidere fremgår det af § 777 i retsplejeloven, at en

varetægtsarrestant kan anbringes i en anstalt for personer,

der udstår fængselsstraf eller forvaring, eller i et hospital, jf.

straffelovens §§ 68 og 69, hvis den pågældende selv, ankla-

gemyndigheden og kriminalforsorgsområdet samtykker heri,

eller undtagelsesvist uden samtykke, hvis helbredsmæssige

hensyn eller hensynet til andres sikkerhed gør det påkræ-

vet. I institutionen behandles den frivilligt overførte vare-

tægtsarrestant efter de regler, der gælder for personer, der

er anbragt dér i henhold til dom, mens den tvangsmæssigt

overførte varetægtsarrestant behandles efter reglerne om va-

retægtsarrestanter, i det omfang hensynet til orden og sikker-

hed i institutionen gør det muligt. Arrestanten må dog som

udgangspunkt ikke uden rettens godkendelse forlade institu-

tionen.

I henhold til Rigsadvokatmeddelelsen om psykisk afvi-

gende kriminelle fra 2021, pkt. 2.5, kan en overførsel til

et hospital eller anden institution efter § 777 komme på

tale, hvor der under en varetægtsfængsling fremkommer op-

lysninger om, at den sigtede er psykisk syg eller mentalt

retarderet og derfor bør opholde sig på psykiatrisk afdeling,

institution for personer med vidtgående psykiske handikap

eller anden egnet institution i stedet for arresthus.

Arrestanter, der frivilligt overføres til en fuldbyrdelsesin-

stitution efter retsplejelovens § 777, stk. 1, 1. pkt., skal

behandles efter de regler, der gælder for de øvrige personer,

der er anbragt dér i henhold til dom, jf. § 777, stk. 1, 3.

pkt. Det gælder også besøgs- og brevkontrol, og hvis institu-

tionens regler ikke er tilstrækkelige til at opnå øjemedet med

varetægtsfængslingen, f.eks. hvis der er kollusionsfare efter

retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, bør anbringelse efter §

777 ikke ske.

Arrestanter, der tvangsmæssigt er overført til institutionen

efter retsplejelovens § 777, stk. 1, 2. pkt., behandles efter

reglerne om varetægtsarrestanter, i det omfang hensynet til

orden og sikkerhed i institutionen gør det muligt.

Det fremgår endvidere af Rigsadvokatmeddelelsen pkt.

2.4.1, at anklagemyndigeden altid skal være opmærksom på,

om øjemedet med varetægtsfængslingen vil forspildes ved

overførsel til surrogat og eventuelt protestere imod, at retten

træffer afgørelse herom. Det skal til enhver tid sikres, at

der er en løbende dialog mellem anklagemyndigheden og

regionerne i situationer, hvor en flugt- og befrielsestruet per-

son, herunder et bandemedlem er blevet varetægtsfængslet

i surrogat på en retspsykiatrisk afdeling, og hvor det sund-

hedsfaglige personale på afdelingen efterfølgende vurderer,

at der ikke er et psykiatrisk behandlingsbehov.

I sådanne situationer skal den retspsykiatriske afdeling

have mulighed for direkte at kontakte den lokale anklage-

myndighed, således at den surrogatanbragte kan blive frem-

stillet for domstolene med henblik på varetægtsfængsling i

et almindeligt arresthus eller en arrestafdeling i et fængsel.

En tilbageførsel skal således ikke afvente en kommende

fristforlængelse, men skal fremmes hurtigst muligt. Såfremt

en sådan information måtte tilgå politisøjlen skal informati-

onen overgives til anklagemyndigheden hurtigst muligt med

henblik på iværksættelse af ovennævnte.

Udgangstilladelse mv. for personer anbragt i varetægtssur-

rogat på hospital eller institution i medfør af retsplejelovens

§ 765, stk. 2, nr. 3 og 4, er reguleret i § 7 i bekendtgørelse

nr. 200 af 25. marts 2004 om udgangstilladelse mv. til per-

soner, der er anbragt på hospital eller institution i henhold til

strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret.

2.6.1.2. Lov om retspsykiatrisk behandling m.v.

Det fremgår af § 1 i lov om retspsykiatrisk behandling

m.v., at regionsrådene har pligt til på deres psykiatriske

sygehuse eller sygehusafdelinger at modtage personer, der

efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse, der

i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i psykiatrisk

sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk behand-

ling, der efter Justitsministeriets eller overøvrighedens be-

stemmelse skal anbringes på psykiatrisk sygehus, eller per-

soner, der som vilkår for prøveløsladelse eller tiltalefrafald,

skal undergives psykiatrisk behandling.

2.6.1.3. Videregivelse af oplysninger

2.6.1.3.1. Psykiatrilovens regler om videregivelse af oplys-

ninger

Det fremgår af psykiatrilovens § 13 c, at den psykiatri-

ske afdeling kan videregive oplysninger om patienters rent

private forhold til andre myndigheder, privatpraktiserende

sundhedspersoner m.fl., hvis videregivelsen må anses for

nødvendig af hensyn til indgåelse af og tilsyn med overhol-

delse af en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. I

samme omfang kan myndigheder, privatpraktiserende sund-

hedspersoner m.fl. videregive oplysninger om patienter til

den psykiatriske afdeling og andre myndigheder, privatprak-

tiserende sundhedspersoner m.fl.

Det fremgår endvidere af psykiatrilovens § 42 h, at til

brug for kommunalbestyrelsens eller regionsrådets afgørelse

om visitation af patienten til en af de særlige pladser på

psykiatrisk afdeling, til brug for visitationsforummets ind-

stilling om visitation af patienten efter § 42 b og til brug for

visitationsforummets revurdering efter § 42 d kan kommu-

nalbestyrelsen, regionsrådet og visitationsforummet indhen-

te relevante oplysninger, herunder helbredsoplysninger og

socialoplysninger, om patienten fra sygehusafdelinger, den

ambulante psykiatri, myndigheder, privatpraktiserende sund-

hedspersoner m.fl. De pågældende sygehusafdelinger, myn-

digheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. skal

videregive de pågældende oplysninger, hvis videregivelsen

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

må anses for nødvendig af hensyn til vurderingen af, om

patienten skal visiteres til afdelingen.

Det fremgår af § 42 h, stk. 2, at ledelsen for de særlige

pladser på psykiatrisk afdeling skal videregive relevante

oplysninger om patienterne, herunder helbredsoplysninger

og sociale oplysninger, til andre myndigheder, privatprak-

tiserende sundhedspersoner m.fl., hvis videregivelsen må

anses for nødvendig af hensyn til behandlingen af og den

socialfaglige indsats over for patienten, herunder indgåelse

af og tilsyn med overholdelse af den samlede plan, jf. § 42

e, stk. 1. På samme måde og i samme omfang skal kommu-

nalbestyrelser, sygehusafdelinger, myndigheder, privatprak-

tiserende sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om

patienter til ledelsen for en af de særlige pladser på psyki-

atrisk afdeling og andre myndigheder, privatpraktiserende

sundhedspersoner m.fl.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke medfører ændringer i

bestemmelsernes indhold eller anvendelsen af disse.

2.6.1.3.2. Sundhedslovens regler om videregivelse af oplys-

ninger

Det fremgår af § 40, stk. 1, at en patient har krav på,

at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under

udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om

angående helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger,

jf. dog reglerne i denne lov.

Sundhedslovens § 43 regulerer sundhedspersoners videre-

givelse af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysnin-

ger fra patientjournaler m.v., når videregivelsen sker til an-

dre formål end patientbehandling.

Det fremgår af § 43, stk. 1, at sundhedspersoner med pa-

tientens samtykke til andre formål end behandling kan vide-

regive oplysninger om patientens helbredsforhold og andre

fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder,

organisationer, private personer m.fl.

Sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1 – 5, angiver forskellige

situationer, hvor der kan ske en fravigelse fra hovedreglens

princip om, at der altid skal foreligge et samtykke til videre-

givelse.

Det følger af forarbejderne til § 43, stk. 2, at det forudsæt-

tes, at sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der

foreligger særlige grunde, forinden en videregivelse finder

sted, forsøger at indhente patientens samtykke. Endvidere

forudsættes det, at der aldrig efter stk. 2 må ske videregivel-

se af oplysninger i et videre omfang, end det er påkrævet

efter formålet, jf. bemærkningerne til § 26, jf. Folketingsti-

dende 1997-98, tillæg A, side 541. § 26 i lov om patienters

retsstilling blev videreført i sundhedslovens § 43 ved lov nr.

546 af 24. juni 2005 (sundhedsloven).

Det fremgår af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, at vide-

regivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden

patientens samtykke, når det følger af lov eller bestemmel-

ser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives

og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for

den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Der findes i gældende lovgivning en række bestemmelser,

som fastsætter pligt for sundhedspersoner til at udlevere

oplysninger til andre myndigheder. Som eksempel kan næv-

nes psykiatrilovens § 42 h, som er beskrevet ovenfor under

punkt 2.6.1.3.1.

Det følger af forarbejderne til sundhedslovens § 43, stk.

2, nr. 1, at der kun er pligt til at videregive sådanne oplys-

ninger, der må antages at have væsentlig betydning for den

modtagende myndigheds sagsbehandling. Reglen vil navnlig

have betydning i de situationer, hvor den rekvirerende myn-

dighed fremsætter en meget bred formuleret begæring om at

modtage oplysninger om en konkret patient. Det indebærer,

at såfremt en patientjournal indeholder oplysninger, der ikke

kan antages at have væsentlig betydning for den modtagen-

de myndigheds sagsbehandling, må disse oplysninger ikke

videregives. Det kan f.eks. være oplysninger om ægteskabe-

lige forhold og forholdet til ens pårørende, der må antages

at være uden betydning for den myndighed, der anmoder

om oplysningerne. Den pågældende sundhedsperson skal

inden videregivelse frasortere de irrelevante oplysninger,

enten ved overdækning i forbindelse med kopiering eller

ved at tilbageholde dele af journalen. I nogle tilfælde vil

det være mest hensigtsmæssigt at udfærdige en erklæring,

redegørelse el. lign. til den pågældende myndighed, jf. Fol-

ketingstidende 1997-98, tillæg A, side 542, bemærkningerne

til § 26, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at vide-

regivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden

patientens samtykke, når videregivelsen er nødvendig for

berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller

af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller

andre.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at bestem-

melsen er en værdispringsregel, der som udgangspunkt for-

udsætter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Be-

stemmelsen er kun relevant, hvor der ikke er fastsat ud-

trykkelige pligtudleveringsbestemmelser som nævnt i nr.

1. Formålet hermed er navnlig at foretage en nærmere regu-

lering af spørgsmålet om sundhedspersoners videregivelse

af oplysninger til politi og anklagemyndighed i forbindelse

med efterforskning af mindre grov kriminalitet. Endvidere

fremgår det, at betingelserne for videregivelse i nogle til-

fælde uden videre vil være opfyldt. Det gælder bl.a., hvor

den øvrige lovgivning forudsætter et samvirke mellem flere

myndigheder. Der vil f.eks. som hidtil kunne udveksles op-

lysninger i forbindelse med mentalundersøgelser efter rets-

plejelovens § 809, ligesom resultatet m.v. af en blodprøve

i sager om spritkørsel, faderskabssager m.v. vil kunne vide-

regives uden samtykke fra den pågældende. Der vil også

som hidtil kunne videregives helbredsoplysninger m.v. fra

sundhedspersoner til Justitsministeriet i forbindelse med an-

modning om udfærdigelse af farlighedsdekret efter psykia-

trilovens § 40.

Det følger endvidere af forarbejderne til § 43, stk. 2, nr. 2,

at det anførte endvidere gælder f.eks., hvor en patient eller

andre under ophold på et sygehus har begået et strafbart for-

hold, eller der opstår mistanke herom. I sådanne tilfælde er

bestemmelsen ikke til hinder for, at sundhedspersonen ind-

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

giver anmeldelse til politiet, uanset kriminalitetens art. Der

vil således ikke kun kunne indgives anmeldelse i anledning

af kriminalitet af den karakter, der er nævnt ovenfor, men

også i anledning af f.eks. tyveri, hærværk, besiddelse af

euforiserende stoffer m.v.

Det følger herudover af forarbejderne til bestemmelsen,

at bestemmelsen i princippet indebærer, at der – i modsæt-

ning til, hvad der i dag efter forvaltningslovens § 31 gælder

for offentligt ansatte sundhedspersoner – ikke i nogen tilfæl-

de er pligt til at videregive oplysninger til f.eks. politi og

anklagemyndighed, uanset hvor grov kriminalitet m.v., der

er tale om. Det forudsættes som modstykke hertil, at der

i alle tilfælde, hvor videregivelse må anses for berettiget,

foretages en konkret vurdering af, om videregivelse også

bør finde sted. I denne vurdering må navnlig indgå karakte-

ren af den begåede kriminalitet. Der vil således ikke på sy-

gehuse m.v. kunne etableres en praksis, hvorefter der aldrig

eller kun undtagelsesvis videregives oplysninger til politi og

anklagemyndighed, jf. Folketingstidende 1997-98, tillæg A,

side 542, bemærkningerne til § 26, stk. 2, nr. 2, i lov om

patienters retsstilling, der, som nævnt ovenfor, er videreført i

sundhedslovens § § 43, stk. 2, nr. 2.

2.6.1.4. Handlingsplan til imødegåelse af udfordringer med

fangeflugter

I november 2019 undveg en person fra en retspsykiatrisk

afdeling på Sjælland. Personen var anbragt i varetægtssurro-

gat og undveg med bistand fra en besøgende, som havde

medbragt skydevåben.

På denne baggrund anmodede Justitsministeriet i februar

2020 Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen om at udarbejde en handlingsplan til at imø-

degå udfordringerne med fangeflugter med inddragelse af

relevante myndigheder, herunder Danske Regioner.

I marts 2021 offentliggjorde Justitsministeriet »Hand-

lingsplan til imødegåelse af udfordringer med fangeflug-

ter«. Handlingsplanen indeholder 10 fælles initiativer til

at imødegå flugter fra retspsykiatriske afdelinger, herunder

at der fastsættes særlige regler for afsnit for personer i va-

retægtssurrogat (herefter varetægtssurrogater). Det fremgår

af afsnit 6 i handlingsplanen, at regionerne oplever en ræk-

ke sikkerhedsmæssige udfordringer i forhold til surrogatan-

bragte, særligt i forhold til dem, der er til udredning, men

ikke er psykisk syge. Udfordringerne påvirker både andre

patienter og ansatte i psykiatrien og skaber et råt miljø. Psy-

kiatrien har ikke på samme måde som kriminalforsorgen

fysiske rammer og regler, der gør, at raske kriminelle kan

håndteres. F.eks. færdes alle surrogatanbragte frit på afdelin-

gerne, hvor de i kriminalforsorgens institutioner vil være

låst inde i egen celle en stor del af døgnet. Personalet er

sundhedsfagligt, og de fysiske rammer er f.eks. ikke sikret

mod, at flugt arrangeres udefra.

For at dæmpe konfliktniveauet på andre afdelinger har

enkelte regioner, der har mange surrogatanbragte, oprettet

et særligt afsnit til surrogatanbragte. Regionerne kan efter

de gældende regler ikke indføre husordener, der indeholder

specielle regler for disse afsnit. Den manglende hjemmel

betyder, at varetægtssurrogatanbragte, der er pålagt restrik-

tioner fra politiet, kan få adgang til mobiltelefon eller få

smuglet ting ind ved at true eller lokke medpatienter, som

har adgang til mobiltelefon, besøg eller udgang.

Det anbefales derfor bl.a. i handlingsplanen, at der indfø-

res hjemmel til, at der kan fastsættes specielle regler for

afsnit, der er særligt oprettet til at huse surrogatanbragte. Så-

danne specielle regler skal f.eks. give hjemmel til adgangs-

kontrol, adgang til kontrol med mobiltelefoner og anden

kommunikation samt kontrol med narkotiske stoffer. Anven-

delse af den konkrete foranstaltning i de nye regler forud-

sætter, at der foreligger en vurdering af behovet for sikker-

hed i afdelingen.

Det anbefales endvidere, at der sikres hjemmel til at ud-

veksle data om en surrogatanbragt patients farlighed uden

patientens samtykke, og som afvejer hensynet til patientens

privatliv med andre hensyn, jf. handlingsplanen side 9.

Endelig anbefales det, at der udarbejdes landsdækkende

retningslinjer for udveksling af oplysninger mellem politi,

anklagemyndighed, kriminalforsorgen og regionerne til brug

for udarbejdelse af de respektive myndigheders sikkerheds-

vurderinger. Dette vil sikre en ensartet håndtering på tværs

af myndighederne, jf. handlingsplanen side 8. Retningslin-

jerne bør udarbejdes af de relevante myndigheder, herun-

der bl.a. Rigspolitiet og Rigsadvokaten, som har udarbejdet

handlingsplanen, hvor anbefalingen fremgår, samt Danske

Regioner, som har bidraget til arbejdet med handlingspla-

nen.

2.6.2. Sundhedsministeriets overvejelser

Sikkerheden for personale og patienter på de psykiatriske

afdelinger skal højnes, så tilfælde som undvigelsen fra en

retspsykiatrisk afdeling i Slagelse i november 2019 kan und-

gås eller minimeres.

Sundhedsministeriet finder på denne baggrund og på bag-

grund af forslagene i handlingsplanen fra Rigspolitiet m.fl.,

at det bør være muligt for regionsrådene at oprette afdelin-

ger for varetægtssurrogater, hvor der gives hjemmel til at

anvende særlige begrænsninger. Sundhedsministeriet finder

ligeledes, at der bør indføres hjemmel til, at overlægen uden

retskendelse kan beslutte at kontrollere varetægtssurrogaters

post, ejendele og stue uden retskendelse eller mistanke om

farlige genstande eller ulovlige stoffer, og at overlægen kan

beslutte at afskære eller begrænse varetægtssurrogaters ad-

gang til mobiltelefoner og lignende udstyr.

Sundhedsministeriet bemærker hertil, at varetægtssurro-

gater ikke er at betragte som retspsykiatriske patienter,

som i forbindelse med afsigelse af dom ikke kan straffes

med fængsel på grund af sindssygdom eller lignende tilstan-

de. Der er derimod tale om en persongruppe, som opholder

sig på retspsykiatriske afdelinger med henblik på at blive

udredt for psykiske lidelser.

Formålet med at give hjemmel til yderligere begræns-

ninger for varetægtssurrogater er at højne sikkerheden for

personale og andre patienter samt at undgå lignende undvi-

gelser som i 2019. Derudover vil begrænsningerne kunne

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

medvirke til, at varetægtssurrogater begrænses i eventuelle

fortsatte kriminelle aktiviteter ved at begrænse muligheden

for at kommunikere med omverdenen.

Sundhedsministeriet understreger, at det ikke kan forven-

tes, at afdelingerne har et sikkerhedsniveau tilsvarende kri-

minalforsorgen, da der tale om hospitaler, som bliver ad-

ministreret af det almindelige sundhedspersonale, og hvis

primære fokus er den sundhedsfaglige behandling af patien-

terne.

Sundhedsministeriet finder herudover, at det er nødven-

digt, at der fastsættes en pligt for sundhedspersoner på den

psykiatriske afdeling, hvor en varetægtssurrogatanbragt op-

holder sig, til at videregive oplysninger, hvis det må antages

at være nødvendigt for, at kriminalforsorgen, politiet eller

anklagemyndigheden har mulighed for at foretage en vurde-

ring af, om der er undvigelsesrisiko, personens farlighed og

trusselsniveau.

Sundhedsministeriet har overvejet, om det er nødvendigt

at fastsætte en pligtbestemmelse, idet sundhedspersoner ef-

ter en konkret vurdering efter gældende regler vil kunne

videregive sådanne oplysninger til politi, anklagemyndighed

og kriminalforsorg efter den såkaldte værdispringsregel i

sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, hvorefter oplysninger kan

videregives uden patientens samtykke, når videregivelsen er

nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen

interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundheds-

personen eller andre. Sundhedsministeriet finder imidlertid,

at der er behov for et mere klart hjemmelsgrundlag, der

fastsætter en pligt for sundhedspersoner til at videregive

oplysninger til politi m.v. i nærmere angivne situationer,

idet det ofte kan være vanskeligt for sundhedspersoner at

vurdere, om betingelserne i den såkaldte værdispringsregel

er til stede.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som psykia-

trilovens § 19 b, hvorefter regionsrådene kan oprette afde-

linger for personer anbragt i varetægtssurrogat for at sikre

et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau på de psykiatriske afdelin-

ger.

Den foreslåede ændring vil give mulighed for at oprette

afdelinger for varetægtssurrogater for de regioner, som vur-

derer et behov herfor. Der vil således ikke være tale om

krav, men alene en mulighed for de regioner, som har en

større tilgang af varetægtssurrogater.

Det bemærkes, at unge under 18 år i princippet også vil

kunne anbringes på en afdeling for varetægtssurrogater. Det

vil være sjældent forekommende, da unge under 18 år som

udgangspunkt vil blive anbragt i varetægtssurrogat på en

sikret døgninstitution for børn og unge, herunder eventuelt

på en særligt sikret afdeling på en sådan institution. I til-

fælde af, at unge under 18 år placeres på en afdeling for

varetægtssurrogater, bemærkes det, at der bør tages højde

for den anbragtes unge alder.

Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse

som psykiatrilovens § 19 c, hvorefter overlægen uden rets-

kendelse kan beslutte, at den anbragtes post skal åbnes el-

ler kontrolleres, at den anbragtes stue eller ejendele skal

undersøges, og at der kan anvendes kropsscannere, bagage-

scannere, og magnetiske detektorer for mobiltelefoner ved

undersøgelse af en anbragt eller personer, som søger adgang

til afdelingen, med henblik på at sikre, at medikamenter,

rusmidler, farlige genstande eller mobiltelefoner og lignende

kommunikationsudstyr ikke er indført eller vil blive forsøgt

indført. De nævnte indgreb vil således kunne udføres rutine-

mæssigt.

Sundhedsministeriet bemærker, at hjemlen i den foreslåe-

de bestemmelse i § 19 c er tilsvarende hjemlen i § 19 a, dog

således at der i henhold til den foreslåede bestemmelse i §

19 c ikke er krav om, at der skal foreligge en mistanke om,

at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande er blevet

indført eller vil forsøgt blive indført i afdelingen. Ligeledes

gives der med den foreslåede bestemmelse i § 19 c hjem-

mel til at anvende magnetiske detektorer for mobiltelefoner,

hvilket ikke er muligt i henhold til § 19 a.

For så vidt angår det nærmere indhold af mulighederne for

begrænsninger i den foreslåede bestemmelse i § 19 c, hen-

vises der således til forarbejderne som dannede baggrund

for § 19 a, jf. Folketingstidende 2018-2019, A, L 164 som

fremsat, side 9.

Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger,

for så vidt angår medikamenter, rusmidler og farlige gen-

stande, at der kan være tale om genstande eller midler, der

kan udgøre en fare for patienten selv eller andre, hvis gen-

standene findes på afdelingen. Farlige genstande kan eksem-

pelvis være knive eller andre våben, men det kan også være

genstande, der normalt ikke betragtes som farlige, f.eks.

værktøj, nåle eller glasflasker. Af rusmidler kan nævnes nar-

kotiske stoffer eller alkohol. For så vidt angår medikamen-

ter, kan det være alle former for medicin, både receptpligt

medicin og håndkøbsmedicin. Det fremgår endvidere, at

hjemlen til at åbne og kontrollere post indebærer, at både

breve og pakker kan undersøges. Posten skal alene undersø-

ges for, om de nævnte genstande, medikamenter, rusmidler

eller farlige genstande, findes i posten. Der er ikke hjemmel

til at læse indholdet af posten. En beslutning om undersøgel-

se af stue og ejendele omfatter f.eks. undersøgelse af skabe

og skuffer på stuen, men også patientens personlige tasker

og andre ejendele kan med hjemmel i denne bestemmelse

undersøges.

Det foreslås derudover at indsætte en ny bestemmelse som

psykiatrilovens § 19 d, hvorefter overlægen kan afskære

eller begrænse den anbragtes mulighed for at medtage, be-

sidde eller råde over mobiltelefon og lignende kommunika-

tionsudstyr på afdelingen, medmindre det er foreneligt med

hensynet til orden og sikkerhed.

Således kan overlægen efter det foreslåede beslutte at af-

skære eller begrænse den anbragtes mulighed for at råde

over mobiltelefoner og lignende, uden et foregående krav

om mistanke om kriminelle aktiviteter eller forsøg på indfø-

relse af farlige genstande eller ulovlige stoffer.

Det foreslås desuden at indsætte en ny bestemmelse som

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

psykiatrilovens § 19 e, hvorefter den psykiatriske afdeling

i relevant omfang skal videregive oplysninger om personer,

der er anbragt i varetægtssurrogat, til politiet, anklagemyn-

digheden eller kriminalforsorgen, hvis videregivelsen af op-

lysningerne er nødvendige for, at politiet, anklagemyndighe-

den eller kriminalforsorgen kan vurdere undvigelsesrisiko,

farlighed og trusselsniveau for de pågældende personer.

Der indføres således en pligt til, at den psykiatriske afde-

ling skal videregive relevante oplysninger til politiet, ankla-

gemyndigheden og kriminalforsorgen, hvis videregivelsen

må anses nødvendig for vurderingen af undvigelsesrisiko,

farlighed og trusselsniveau.

Formålet er at skabe en klar og tilstrækkelig hjemmel,

der sikrer, at sundhedspersoner, der har personer i varetægts-

surrogat i behandling på en psykiatrisk afdeling, har pligt

til at videregive oplysninger til politi, anklagemyndighed

og kriminalforsorgen, når det er nødvendigt for, at politiet,

anklagemyndigheden og kriminalforsorgen kan vurdere den

anbragtes undvigelsesrisiko, farlighed og trusselsniveau.

Forslaget indebærer, at den psykiatriske afdeling kan vi-

deregive oplysningerne uden patientens samtykke, jf. sund-

hedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, hvoraf det fremgår, at vide-

regivelse af oplysninger om patientens helbredsforhold og

andre fortrolige oplysninger kan ske uden patientens sam-

tykke, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i hen-

hold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen

må antages at have væsentlig betydning for den modtagende

myndighed.

Sundhedspersonen skal dog, uanset at der er fastsat en

pligt til at videregive oplysninger i anden lovgivning, i

almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde,

forinden en videregivelse finder sted, forsøge at indhente

patientens samtykke. Hvornår der foreligger sådanne særlige

grunde vil bero på en konkret vurdering.

Forslaget indebærer endvidere, at sundhedspersonale på

den psykiatriske afdeling alene kan videregive oplysninger i

relevant omfang, og oplysningerne skal være nødvendige for

politiet, anklagemyndigheden eller kriminalforsorgens vur-

dering af undvigelsesrisiko, farlighed og trusselsniveau for

den varetægtssurrogatanbragte person. Oplysninger, der kan

være relevante og nødvendige kan eksempelvis være oplys-

ninger om specifikke forhold omkring den anbragte som

kan udløse farlige situationer eller udadreagerende adfærd,

herunder hvordan denne udmønter sig, og om der er særlige

forhold, som kan udløse den udadreagerende adfærd. Derud-

over kan det være oplysninger om tidligere forsøg på undvi-

gelse, herunder en beskrivelse af, i hvilke situationer dette

har forekommet, og om der har været anvendt hjælpemidler

hertil. Oplysninger af ren sundhedsfaglig karakter, som ikke

vurderes at kunne være relevante for politiet, anklagemyn-

digheden eller kriminalforsorgens vurdering af undvigelses-

risiko, farlighed og trusselsniveau, må ikke videregives i

medfør af bestemmelsen. Det er samtidig en betingelse, at

oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for

den modtagende myndighed, jf. sundhedslovens § 43, stk.

2, nr. 1. Det vil bl.a. indebære, at den psykiatriske afdeling

kan være nødt til at frasortere irrelevante oplysninger fra

patientjournalen, inden oplysningerne oversendes til politiet,

anklagemyndigheden eller kriminalforsorgen.

Endelig bemærkes det, at der vil blive udarbejdet retnings-

linjer for udvekslingen af oplysninger mellem politiet, an-

klagemyndigheden, kriminalforsorgen og den psykiatriske

afdeling.

Endelig foreslås det med en ændring af psykiatrilovens

§ 19 a, stk. 7, at overlægen kan beslutte, at medikamenter,

rusmidler, farlige genstand og mobiltelefoner eller lignende

kommunikationsudstyr, som bliver fundet ved indgreb efter

stk. 1, 2, 6 og §§ 19 c og 19 d, tages i forvaring. Overlæ-

gen skal overlade til politiet at afgøre, om medikamenter,

rusmidler, farlige genstande og mobiltelefoner eller lignende

kommunikationsudstyr besiddes i strid med den almindelige

lovgivning, herunder lovgivningen om euforiserende stoffer

og lovgivning om våben m.v.

Der er med § 19 a, stk. 7, ikke tiltænkt en indholdsmæs-

sig ændring af den gældende bestemmelse, men alene en

tilføjelse af de foreslåede bestemmelser i §§ 19 c og 19

d. Således er formålet med bestemmelsen fortsat at give

overlægen mulighed for at opbevare medikamenter, rusmid-

ler, farlige genstande, og mobiltelefoner eller lignende kom-

munikationsudstyr, som ikke nødvendigvis er i strid med

almindelig lovgivning, som grundet tilstedeværelse på psy-

kiatrisk afdeling kan medføre fare eller uhensigtsmæssige

situationer.

Det kan f.eks. være fund af alkohol, håndskøbsmedicin

eller en lighter. I disse tilfælde vil det være åbenlyst, at

besiddelse af disse genstande ikke vil være i strid med al-

mindelig lovgivning, jf. forslag til lov om ændring af lov

om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., sundhedsloven og

forskellige andre love (Udarbejdelse af udskrivningsaftaler

og koordinationsplaner, anvendelse af kropsscannere og nar-

kohunde, ambulant behandling af retspsykiatriske patienter

på privathospitaler m.v.), jf. Folketingstidende 2018-2019,

A, L 164 som fremsat, side 11.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 13, samt bemærknin-

gerne hertil.

2.7. Intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med

spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering

2.7.1. Gældende ret

Det fremgår af psykiatrilovens § 21, stk. 4, at så længe

en tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages fornyet

lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af

tvangsfikseringen, så ofte forholdene tilsiger det, dog mindst

tre gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt, efter beslut-

ningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet.

I forbindelse med den seneste ændring af psykiatrilovens

§ 21, stk. 4, blev det vedtaget, at de lægelige tilsyn skulle

ændres fra minimum 4 lægelige tilsyn i døgnet til 3 lægelige

tilsyn. Forslaget skulle ses i lyset af, at den eksterne lægeli-

ge vurdering samtidig blev fremrykket fra 48 timer til 24

timer. Sundhedsstyrelsen vurderede derfor, at der ikke var

en øget patientsikkerhedsmæssig risici ved at ændre tilsynet

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

med bæltefikserede patienter fra 4 til 3 gange i døgnet. Der

henvises til forslag til lov om ændring af lov om anvendelse

af tvang i psykiatrien, jf. Folketingstidende 2014-2015, A, L

137 som fremsat, side 14.

Kravet om 4 lægelige tilsyn blev oprindelig indført med

vedtagelsen af L 140 om ændring af lov om frihedsberø-

velse og anden tvang i psykiatrien og retsplejeloven (Revi-

sion af psykiatriloven, herunder tvangsdefinition, tvungen

opfølgning efter udskrivning, personlig skærmning, aflås-

ning af døre i afdelingen, øget lægeligt tilsyn og ekstern

efterprøvelse, ændret klageadgang m.v.). Det fremgår af be-

mærkningerne, som dannede baggrund for lovændringen, at

de 4 lægelige tilsyn blev indført på baggrund af anbefalinger

fra Sundhedsstyrelsen, som henviste til, at de systematisk

øgede lægetilsyn skulle skærpe lægens opmærksomhed, i

relation til om tvangsfikseringen skulle opretholdes og muli-

ge alternativer hertil, jf. Folketingstidende 2005-2006, tillæg

A, side 4230. Det fremgik endvidere, at ændringen ville

øge patienternes retssikkerhed og styrke det faglige niveau i

forhold til længerevarende tvangsfikseringer.

2.7.1.1. Dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den

15. september 2020 dom i sagen Aggerholm mod Danmark

(45439/18) vedrørende bæltefikseringen af en retspsykia-

trisk patient, som i 2013 blev bæltefikseret i 22 timer og

50 minutter.

Domstolen fandt, at der var sket en krænkelse af den del

af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

on om bl.a. forbud mod umenneskelig eller nedværdigende

behandling.

Domstolen lagde bl.a. vægt på følgende:

For det første at patienten fik løsnet én af ankelstropperne

og fik lov til at bruge toilettet, efter en læge havde vurde-

ret, at patienten slappede mere af, men at patienten i forbin-

delse med et senere lægeligt tilsyn fortsat blev beskrevet

som »potentiel« farlig, hvilket ikke var tilstrækkeligt efter

gældende dansk ret, hvor der stilles krav om nærliggende

fare. For det andet at patienten var bæltefikseret hen over

natten i 12 timer uden at blive tilset af en læge, og at der

således ikke var gennemført en vurdering i den periode. En-

delig at der gik halvanden time fra en vagthavende læge

vurderede, at tvangsfikseringen kunne ophøre, til patienten

blev løsnet fra tvangsfikseringen, og at der ikke var fremlagt

nogen begrundelse herfor.

Dommen blev endelig i december 2020, og der blev udbe-

talt erstatning til patienten.

2.7.2. Sundhedsministeriets overvejelser

Regeringen har et stort fokus på nedbringelsen af anven-

delsen af tvang på de psykiatriske afdelinger, herunder bru-

gen af langvarige tvangsforanstaltninger.

Tvangsforanstaltninger bør alene anvendes, når mindre

indgribende midler ikke er tilstrækkelige. Tvangen må end-

videre ikke anvendes i videre omfang, end hvad der er nød-

vendigt, og psykiatrilovens betingelser for at anvende tvang

skal være opfyldte.

Regeringen så derfor med alvor på, at Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i september 2020 vurderede, at

der var sket en krænkelse af Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonventions artikel 3 i forbindelse med tvangsfikse-

ring af en retspsykiatrisk patient i 2013.

Regeringen igangsatte på baggrund af dommen flere initi-

ativer for at minimere risikoen for lignende sager, herunder

at Sundhedsstyrelsen i efteråret 2021 vil igangsætte et arbej-

de med at præcisere vejledningen om anvendelse af tvang.

For at imødekomme kritikpunktet vedrørende intervallet

mellem de lægelige tilsyn finder Sundhedsministeriet imid-

lertid, at der bør fastsættes et fast maksimalt interval mellem

tilsynene. Formålet er at undgå, at patienter tvangsfikseres i

længere tid uden et lægeligt tilsyn.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Der foreslås ikke ændringer i kravet om, at der skal foreta-

ges en fornyet lægelig vurdering om den forsatte anvendelse

af tvangsfiksering, så ofte forholdene tilsiger, dog mindst tre

gange i døgnet jævnt fordelt. Der foreslås derimod indført

krav om, at den første lægelige vurdering skal foregå senest

4 timer efter, at beslutningen om anvendelse af tvangsfikse-

ring er truffet, og at der højst må gå 10 timer mellem de

efterfølgende tilsyn.

Med den foreslåede ændring vil det således følge af psyki-

atrilovens § 21, stk. 4, at så længe en tvangsfiksering opret-

holdes, vil der skulle foretages fornyet lægelig vurdering af

spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikseringen, så

ofte forholdene tilsiger, dog mindst tre gange i døgnet, som

skal være jævnt fordelt, og således at den første vurdering

skal foretages senest 4 timer, efter at beslutningen om an-

vendelse af tvangsfiksering er truffet, og at de efterfølgende

vurderinger skal foretages med højst 10 timers mellemrum.

Det er således efter gældende ret ikke et lovgivningsmæs-

sigt krav, at den første lægelige vurdering skal foretages

senest 4 timer efter, beslutningen om tvangsfiksering er truf-

fet. Det fremgår dog af Sundhedsstyrelsens vejledning nr.

9552 af 10. august 2020 om anvendelse af tvang afsnit 4,

at den første lægelige revurdering af fortsat tvangsfiksering

bør foregå senest 2-4 timer efter, at tvangsfikseringen er

påbegyndt.

Formålet med den foreslåede ændring er således at sikre

patientens retssikkerhed yderligere ved at sætte et lovfastsat

interval for den første lægelige vurdering efter iværksættel-

sen af tvangsforanstaltningen på 4 timer og et ligeledes lov-

forsat interval, hvorved de efterfølgende vurderinger højest

må ske med 10 timers mellemrum, som skal være jævnt

fordelt.

Det foreslås endvidere, at der indføres en undtagelse til de

maksimale interval på 4 timer for det første lægelige tilsyn

efter iværksættelsen af tvangsfikseringen og 10 timer for de

øvrige lægelige tilsyn, såfremt patienten sover, og det vil

være skadeligt at vække patienten.

Med den foreslåede ændring vil det således også fremgå

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

af § 21, stk. 4, at kravet om, at der maksimalt må gå 4 timer

efter det første lægelige tilsyn og maksimalt 10 timer for de

øvrige lægelige tilsyn, ikke finder anvendelse i de tilfælde,

hvor patienten sover, og det ud fra en lægefaglig vurdering

vurderes skadeligt at vække patienten, herunder hvis det

indebærer en risiko for, at patientens behandling forringes,

eller hvis det kan medføre unødige konflikter, som potentielt

kan risikere at forlænge bæltefikseringen.

Der er tale om en undtagelsesbestemmelse, som alene

finder anvendelse i særlige tilfælde ud fra en lægefaglig vur-

dering af, at det eksempelvis vil være kontraproduktivt eller

skadeligt at vække patienten, eksempelvis hvis patienten har

været vågen i en længere periode forud for iværksættelsen

af tvangsforanstaltningen. Beslutningen om, at det vurderes

skadeligt at vække patienten, skal noteres i patientens jour-

nal.

Det understreges, at det foreslåede ikke ændrer på kravet

om, at der fortsat skal ske fornyet lægelig vurdering af

spørgsmålet om tvangsfiksering, så ofte forholdene tilsiger

det, eller at de tre lægelige tilsyn i døgnet fortsat er ufravige-

ligt et minimum.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 14, samt bemærknin-

gerne hertil.

2.8. Delegation af afgørelseskompetence i farlighedsde-

kretssager og mulighed for tilbagekaldelse af afgørelse

om tilladelse til udgang m.v.

2.8.1. Gældende ret

Efter psykiatrilovens § 40, stk. 1, kan justitsministeren

bestemme, at en person, der er sindssyg, og som vedvarende

udsætter andres liv eller legeme for alvorlig og overhængen-

de fare, skal anbringes i Sikringsafdelingen under Retspsy-

kiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Fol-

ketingstidende 1988-89, tillæg A, sp. 2098, at farligheds-

dekreter i praksis anvendes navnlig over for personer, der

opholder sig på en psykiatrisk afdeling i henhold til en straf-

feretlig foranstaltning efter straffelovens § 68. Bestemmelse

om anbringelse på Sikringsafdelingen kan dog også træffes

over for andre personer, der opholder sig på en psykiatrisk

afdeling, uanset om de er frihedsberøvede eller frivilligt ind-

lagte. Det forekommer i sjældne tilfælde, at farlighedsdekret

afsiges over for personer, der er anbragt i Kriminalforsor-

gens institutioner f.eks. på grundlag af en dom til forvaring.

Det fremgår derudover, at den grundlæggende betingelse

for at træffe en sådan administrativ bestemmelse om anbrin-

gelse på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling,

Region Sjælland, er, at den pågældende person er sindssyg.

Endvidere kræves det, at den sindssyge vedvarende udsæt-

ter andres liv eller legeme for alvorlig og overhængende

fare. Der er tale om et kvalificeret farlighedsbegreb, der ikke

omfatter selvmordsfare. Der skal foreligge en vedvarende

mere kvalificeret og konkret farlighed rettet mod andres liv

eller legeme. Det er endvidere en betingelse, at denne far-

lighed ikke kan imødegås eller afværges ved andre mindre

indgribende foranstaltninger end anbringelse i Sikringsafde-

lingen.

Efter psykiatrilovens § 40, stk. 2, skal justitsministeren

inden 5 søgnedage efter, at der er truffet afgørelse om ud-

stedelse af farlighedsdekret, indbringe sagen for retten til

prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Efter psykiatrilovens § 41, stk. 1, kan justitsministeren

administrativt ophæve et farlighedsdekret. Begæring om op-

hævelse kan fremsættes af overlægen ved Sikringsafdelin-

gen, patienten selv eller dennes advokat, bistandsværge eller

patientrådgiver.

Heraf følger, at overlægen ved Sikringsafdelingen ikke

selv kan træffe bestemmelse om ophævelse, men skal, når

fortsat ophold i Sikringsafdelingen ikke længere findes på-

krævet, rette henvendelse til Justitsministeriet med indstil-

ling om, at farlighedsdekretet ophæves.

Afslag på ophævelse forelægges på begæring for retten til

prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Efter psykiatrilovens § 41 a, kan justitsministeren fastsæt-

te regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til per-

soner, der efter § 40, stk. 1, er anbragt i Sikringsafdelingen

under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Der er i bekendtgørelse nr. 200 af 25. marts 2004 som

ændret ved bekendtgørelse nr. 1184 af 6. december 2012

om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i ho-

spital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse

eller i medfør af farlighedsdekret fastsat nærmere regler om

udgang for personer anbragt i Sikringsafdelingen i henhold

til dom eller farlighedsdekret.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, nr. 1-4, at

overlægen ved Sikringsafdelingen, kan træffe afgørelse om

1) ophold inden for afdelingen, 2) udgang med ledsagelse

af mindst 2 medarbejdere fra Sikringsafdelingen til hospita-

lets terræn eller til nærmeste omegn, skov og strand, når

Justitsministeriet tidligere har givet tilladelse til udgang til

hospitalets terræn eller til nærmeste omegn, skov og strand,

3) ambulant undersøgelse på somatisk hospital, klinik m.v.

under ledsagelse af politiet eller mindst 2 medarbejdere fra

Sikringsafdelingen, og 4) uopsættelig indlæggelse på soma-

tisk hospital under ledsagelse af politiet eller mindst 2 med-

arbejdere fra Sikringsafdelingen.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 4, at Justits-

ministeriet træffer afgørelse om udgange m.v., der ikke er

omfattet af stk. 1. Justitsministeriet kan, såfremt særlige

forhold gør sig gældende, bestemme, at tilladelser efter stk.

1, nr. 2 og 3, til en bestemt person indtil videre gives af

Justitsministeriet.

2.8.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

2.8.2.1. Overførsel af afgørelseskompetence

Justitsministeriet finder, at afgørelseskompetencen i kon-

krete sager om udstedelse og ophævelse af farlighedsdekre-

ter samt meddelelse af tilladelse til udgange m.v. bør overfø-

res fra justitsministeren til en myndighed på Justitsministeri-

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

ets område. Afgørelserne træffes i dag af Justitsministeriet

efter forudgående høring af øvrige myndigheder, herunder

Retslægerådet.

Overordnet vil en overdragelse af sagsområdet bidrage

til en optimering og effektivisering af sagsbehandlingen, og

det vil yderligere bidrage til en målsætning om at forankre

behandlingen af konkrete sager på styrelsesniveau. Det be-

mærkes, at sagsbehandlingen i konkrete sager på forskellige

områder gennem de senere år er flyttet fra Justitsministeriets

departement til relevante styrelser.

Det foreslås derfor, at der i psykiatriloven indsættes be-

myndigelsesbestemmelser, der muliggør, at de beføjelser,

der efter psykiatrilovens §§ 40 og 41 er tillagt justitsmini-

steren, ved bekendtgørelse kan overføres til en myndighed

på Justitsministeriets område. Da det på længere sigt kan

vise sig hensigtsmæssigt, at beføjelserne kan placeres hos

forskellige myndigheder på Justitsministeriets område, giver

den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse mulighed herfor.

2.8.2.2. Afskæring af klageadgang

Afgørelser om udstedelse og ophævelse af farlighedsde-

kreter, som i dag træffes af Justitsministeriet, kan ikke på-

klages til en anden administrativ myndighed. Derimod er

der i psykiatriloven fastsat en obligatorisk domstolsprøvelse

af et udstedt farlighedsdekrets lovlighed. Der er derudover

fastsat en særligt let adgang til prøvelse af afslag på ophæ-

velse af farlighedsdekreter.

Under hensyn til et farlighedsdekrets særdeles indgribende

karakter er det Justitsministeriets vurdering, at den gældende

ordning med efterfølgende obligatorisk domstolsprøvelse af

udstedelse af farlighedsdekreter bør fastholdes. Dette gælder

tilsvarende for den særligt lette adgang til prøvelse af afslag

på ophævelse af farlighedsdekreter.

Justitsministeriet finder i den anledning, at den gældende

ordning, hvorefter en afgørelse om udstedelse og ophævelse

af farlighedsdekreter ikke kan påklages administrativt, men

enten skal indbringes for retten eller kan forlanges indbragt

for retten, bør fastholdes.

Hertil kommer, at sager om udstedelse og ophævelse af

farlighedsdekreter ofte er af hastende karakter. En ordning,

hvorefter en beslutning om udstedelse af et farlighedsdekret

tillige skulle kunne påklages administrativt, ville derfor væ-

re uhensigtsmæssig.

Det foreslås derfor, at der i psykiatriloven indsættes be-

myndigelser til, at justitsministeren ved overførsel af afgø-

relseskompetence i medfør af de foreslåede bestemmelser

i psykiatriloven tillige kan fastsætte regler om, at afgørel-

ser truffet i medfør af bemyndigelserne ikke kan påklages

til en anden administrativ myndighed. I forbindelse med,

at det administrativt bliver fastsat, at kompetencen henlæg-

ges til en myndighed på Justitsministeriets område, vil det

administrativt blive bestemt, at myndighedens afgørelser i

disse sager ikke kan påklages til Justitsministeriets departe-

ment. Dette kan tilsvarende gøre sig gældende, for så vidt

angår afgørelser om udgang m.v.

2.8.2.3. Tilbagekaldelse af afgørelser om tilladelse til ud-

gang m.v.

Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at der i praksis

kan opstå situationer, hvor en udgang, som Justitsministeriet

har tilladt efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 200 af

25. marts 2004, ikke bør iværksættes, fordi overlægen på

Sikringsafdelingen på baggrund af en risikovurdering vurde-

rer, at det ikke vil være forsvarligt at iværksætte udgangen.

En afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse skal, med-

mindre afgørelseskompetencen kan delegeres, træffes af den

myndighed, som har udstedt tilladelsen. Det er Justitsmini-

steriets opfattelse, at overlægen på Sikringsafdelingen efter

de nugældende regler ikke kan træffe afgørelse om tilbage-

kaldelse af udgangstilladelser, der er udstedt af Justitsmini-

steriet.

Efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor behov for

at justere bemyndigelsesbestemmelsen i psykiatrilovens §

41 a. Det skyldes, at det efter ministeriets opfattelse er

rigtigst at behandle situationen som en afgørelse om tilba-

gekaldelse af en tilladelse til udgang, som skal leve op til

forvaltningsretlige krav, og som skal træffes af den kompe-

tente myndighed.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelsesbe-

stemmelse i psykiatrilovens § 41 a, hvorefter der kan fast-

sættes regler om, at overlægen ved Sikringsafdelingen under

Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, kan træffe afgø-

relse om tilbagekaldelse af tilladelse til udgang m.v.

Det forudsættes, at der fastsættes regler, hvorefter overlæ-

gen på Sikringsafdelingen kan tilbagekalde en udgangstilla-

delse udstedt af en myndighed, hvis overlægen finder, at der

er behov for en sådan tilbagekaldelse. Sådanne regler forud-

sættes eksempelvis at indebære, at overlægen ved Sikrings-

afdelingen kan tilbagekalde en udgangstilladelse udstedt af

en myndighed på Justitsministeriets område, hvis overlægen

forud for udgangen finder, at det vil være uforsvarligt at

iværksætte udgangen. Det foreslås, at det i den forbindelse

skal være muligt at fastsætte regler om, at overlægens tilba-

gekaldelse af en udgangstilladelse udstedt af en myndighed

på Justitsministeriets område ikke kan påklages administra-

tivt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15-21, samt bemærk-

ningerne hertil.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

De foreslåede ændringer i lovforslaget forventes ikke at

have konsekvenser for FN’s verdensmål.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

De forslåede ændringer i lovforslaget forventes ikke at få

økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige.

Det er endvidere sundhedsministeriets vurdering, at lov-

forslaget lever op til principperne for digitaliseringsklar lov-

givning.

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det er endvidere sundhedsministeriets vurdering, at prin-

cipperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante

for lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et lovudkast har i perioden 31. august til 29. september

2021 været i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner m.v.:

3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen,

Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri, Branche-

foreningen for Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks

Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk

IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiroprak-

tor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog

Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for

Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi,

11. Sammenfattende skema

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for

Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Stan-

dard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Dan-

ske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental

Laboratorier, Danske Dental Laboratorier, Danske Fodte-

rapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporgani-

sationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Se-

niorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Nationale

Videnskabsetiske Komité, Det Centrale Handicapråd, Det

Etiske Råd, Diabetesforeningen, Dignity – Dansk Institut

mod Tortur, Ergoterapeutforeningen, Erhvervsstyrelsen, Far-

makonomforeningen, Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet,

Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommu-

nale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension,

Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands Selvsty-

re, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Institut

for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Kost-

og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landsfor-

eningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nu-

værende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforenin-

gen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selv-

skade (LMS), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Or-

ganisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientfor-

eningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes

Samvirke, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiseren-

de Tandlægers Organisation, Psykiatrifonden, Psykolognæv-

net, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjyl-

land, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddan-

mark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk

Forening, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Social-

pædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Tandlæ-

geforeningens Tandskadeerstatning, Udviklingshæmmedes

Landsforbund, Yngre Læger, ÆldreForum, Ældresagen.

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«

Økonomiske konsekvenser for

stat, regioner og kommuner

Implementeringskonsekvenser

for stat, regioner og kommuner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/

Hvis nej, anfør »Ingen«

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering / Går vide-

re en minimumskrav i EU-regu-

lering

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af psykiatrilovens § 2 a, stk. 1, at sygehusmyn-

digheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling

findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patien-

terne. Det følger af § 2 a, stk. 2, at afdelingsledelsen skal

sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patienten i for-

bindelse med indlæggelse. Det fremgår endelig, at patienter-

ne ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden

skal inddrages, inden der træffes beslutning herom, jf. § 2

a, stk. 3. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det foreslås med lovforslaget, at

§ 2 a, stk. 1,

nyaffattes

således, at det fremgår, at sygehusmyndigheden for at tilgo-

dese et trygt miljø på alle psykiatriske afdelinger skal sikre,

at der findes en skriftlig husorden på de enkelte afdelinger,

som er tilgængelig for patienterne. Husordenen skal indehol-

de en beskrivelse af, hvilke afskæringer og begrænsninger

fastsat i medfør af § 2 b, og foranstaltninger fastsat i medfør

af § 2 c, der kan forekomme på afdelingen, samt generelle

regler vedrørende orden, adfærd, og lignende.

Den foreslåede ændring vil betyde, at formålet med hus-

ordenernes overordnede formål vil blive understreget. Der-

udover understreges det, at der vil skulle findes en skriftlig

husorden på alle psykiatriske afdelinger, herunder retspsy-

kiatriske afdelinger samt afdelinger for personer anbragt i

varetægtssurrogat, jf. den foreslåede § 19 b, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 10.

Det betyder herudover, at det vil blive understreget, at

husordenen skal indeholde en beskrivelse af, hvilke afskæ-

ringer og begrænsninger der potentielt kan iværksættes på

afdelingen, samt en beskrivelse af mulige foranstaltninger

som kan iværksættes med henblik på at undgå gentagelse af

adfærd i strid med iværksatte afskæringer eller begrænsnin-

ger, der er fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, jf. lovforslagets §

1, nr. 2. Derudover skal reglerne i husordenerne afspejle be-

hovene for begrænsninger på den enkelte afdeling. Således

vil der på nogle afdelinger være behov for at fastsætte be-

grænsninger, som der ikke vil være behov for andre steder.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.1 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 2

Psykiatrilovens § 2 a indeholder bestemmelser om hus-

ordener på psykiatriske afdelinger. Der henvises i øvrigt

til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Det foreslås efter § 2 a at indsætte

§ 2 b

som ny bestem-

melse.

I det nye

§ 2 b, stk. 1,

foreslås, at sundhedsministeren

fastsætter regler om sygehusmyndighedens mulighed for at

iværksætte følgende afskæringer og begrænsninger:

1) Afskæring fra eller begrænsning af adgang til mobilte-

lefon, computer eller lignende kommunikationsudstyr

af hensyn til patienten, medpatienter, personale, pårø-

rende, offentlige myndigheder, m.v. ved opførsel som

åbenbart vil være imod patientens egne interesser eller

ved åbenlys chikanende opførsel.

2) Afskæring fra eller begrænsning af handel, bytte og

spil, herunder mellem patienter, af hensyn til patienten,

medpatienter eller personale, hvis handel, bytte eller

spil åbenbart må formodes at være imod patientens in-

teresser, hvor patienten i forbindelse med handel, bytte

eller spil bliver udsat for pres af medpatienter, eller

handel, bytte eller spil medfører konflikter på afdelin-

gen.

3) Afskæring fra eller begrænsning af seksuelt samkvem

mellem patienter på afdelingen af hensyn til patienten,

medpatienter eller personale, hvis det betragtes skade-

ligt for en patient at indgå i en seksuel relation med

en medpatient, eller hvis medpatienter eller personalets

blufærdighed krænkes.

4) Afskæring fra eller begrænsning af patientens adgang

til nærmere angivne bøger, tidsskrifter og lignende af

behandlingsmæssige hensyn, dog således at afskærin-

gen eller begrænsningen skal være begrundet i, at pa-

tientens adgang efter en lægelig vurdering væsentligt

vil forringe dennes tilstand eller videre behandlingsud-

sigter.

5) Afskæring fra eller begrænsning af patientens adgang

til at anvende nærmere angivne sociale medier og lig-

nende samt nærmere angivne hjemmesider af behand-

lingsmæssige hensyn, dog således at afskæringen eller

begrænsningen skal være begrundet i, at patientens ad-

gang efter en lægelig vurdering væsentligt vil forringe

dennes tilstand eller videre behandlingsudsigter.

6) Afskæringer eller begrænsninger begrundet i hygiejne-

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

mæssige forhold af hensyn til patienten, medpatienter

og personale.

Afskæringer eller begrænsninger begrundet i ordens-

og sikkerhedsmæssige forhold af hensyn til patienten,

medpatienter og personale.

Afskæringer eller begrænsninger begrundet i behand-

lingsmæssige forhold af hensyn til patienten.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at sundhedsmini-

steren vil kunne fastsætte regler om sygehusmyndighedens

mulighed for at iværksætte regler om afskæringer og be-

grænsninger som beskrevet i § 2 b, stk. 1, nr. 1-8.

Det betyder for så vidt angår den foreslåede bestemmelse

§ 2 b, stk. 1, nr. 1,

at sygehusmyndigheden vil kunne

afskære eller begrænse en patients adgang til mobiltelefon,

computer eller lignende kommunikationsudstyr, både for at

beskytte patientens egne interesser, såfremt patienten opta-

ger kviklån eller lignende, samt for at beskytte personale

eller medpatienter for åbenlys chikanerende opførsel af for-

skellig art, hvis patienten eksempelvis gentagne gange tager

telefonisk kontakt til pårørende eller offentlige myndigheder

i en sådan grad, at det må betragtes som åbenlyst uønsket for

modtageren.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i

§ 2 b,

stk. 1, nr. 2,

om afskæring fra eller begrænsning af handel,

bytte og spil mellem psykiatriske patienter, betyder det,

at sygehusmyndigheden vil kunne afskære eller begrænse

handel, bytte og spil mellem patienter, hvis dette medfører

konflikter, eller hvis sårbare patienter bliver udsat for pres

til at handle eller bytte ejendele eller genstande med andre

patienter, hvis det må formodes at være imod patientens

interesser. Formålet er at beskytte sårbare patienter samt det

generelle miljø på den psykiatriske afdeling.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i §

2 b,

stk. 1, nr. 3,

om afskæring fra eller begrænsning af seksuelt

samkvem, betyder det, at sygehusmyndigheden vil kunne

afskære eller begrænse seksuel samkvem mellem patienter,

for at beskytte særligt sårbare og udsatte patienter mod

eventuelle krænkelser, samt personale og medpatienters blu-

færdighed. Det kan eksempelvis være situationer, hvor det

vurderes at være skadeligt for en sårbar patient at indgå i

en seksuel relation med en medpatient grundet patientens

mentale tilstand, alder, sygdomshistorik m.v.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i

§ 2 b,

stk.

nr. 4,

om afskæring fra eller begrænsning af adgang

til bøger, tidsskrifter og lignende, betyder det, at sygehus-

myndigheden vil kunne afskære eller begrænse patientens

adgang for nærmere afgrænset information, som kan virke

skadelig for patienten og ud fra en lægelig vurdering for-

ringe patientens tilstand væsentligt. Det kan eksempelvis

være situationer, hvor bøger, tidsskrifter eller lignende med

voldsomme grafiske illustrationer, religiøse skrifter eller hi-

storisk litteratur, i væsentlig grad vil påvirke patienternes

mentale tilstand og forvrænge patientens virkelighedsopfat-

telse. Sygehusmyndigheden vil konkret skulle vurdere, hvil-

ke bøger, tidsskrifter og lignende som patienten vil kunne

afskæres eller begrænses fra.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i

§ 2 b, stk.

1, nr. 5,

om afskæringer fra eller begrænsning af nærmere

angivne sociale medier og lignende, betyder det, at sygehus-

myndigheden vil kunne afskære eller begrænse patienten ad-

gang til nærmere afgrænsede sociale medier eller hjemmesi-

der. Det kan eksempelvis være situationer, hvor patient tilgår

sociale medier eller hjemmesider med grupper eller fora,

hvor andre personer opfordrer til eller beskriver metoder for

selvskade eller selvmord, som i væsentlig grad kan påvirke

sårbare patienter eller patienter i psykotisk tilstand.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i

§ 2 b,

stk. 1, nr. 6,

om afskæringer eller begrænsninger begrundet i

hygiejnemæssige forhold betyder det, at sygehusmyndighe-

den vil kunne fastsætte afskæringer eller begrænsninger så

patienten, medpatienter eller personale vil blive skærmet for

uhygiejniske forhold. Det kan eksempelvis være situationer,

hvor patienten ikke ønsker at få vasket sit tøj hvis tøjet er

meget beskidt, eller hvis det er nødvendigt at sanere patien-

tens stue.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i

§ 2 b,

stk. 1, nr. 7,

om afskæringer eller begrænsninger af begrun-

det i ordensmæssige hensyn betyder det, at sygehusmyndig-

heden vil kunne fastsætte afskæringer eller begrænsninger

hvorved der vil kunne sikres rolige og ordentlige rammer

på den psykiatriske afdelinger for patienten, medpatienter

eller personale. Det kan eksempelvis være situationer, hvor

patienten i forbindelse med en psykose ønsker at afklæde

sig på afdelingens fællesområder. For så vidt angår afskæ-

ringer eller begrænsninger af sikkerhedsmæssige hensyn,

er formålet primært af hensyn til personale og medpatien-

ter, eksempelvis hvis samtaleemner mellem patienter på

fællesområder omhandler eksempelvis beskrivelse af eller

opfordring til kriminelle eller skadelige handlinger. Der kan

endvidere eksempelvis være tale om vask af patientens tøj

uden samtykke, hvis det formodes, at patienten har gemt

ulovlige medikamenter eller lignende i tøjet, da indtagelse

af ulovlige medikamenter kan medføre udadreagerende og

farlig adfærd.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i

§ 2 b,

stk. 1, nr. 8,

om afskæringer eller begrænsninger begrundet i

behandlingsmæssige forhold betyder det, at sygehusmyndig-

heden vil kunne fastsætte afskæringer eller begrænsninger

hvorved patientens sundhedsfaglige behandling vil kunne

sikres. Det kan eksempelvis være ved situationer, hvor be-

søg mellem patienter på én af patienternes stue begrænses

eller afskæres, hvis besøget medfører en forværring af pa-

tientens mentale tilstand, eksempelvis grundet overstimule-

ring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.2 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Det foreslås derudover i det nye

§ 2 b, stk. 2,

at afskærin-

ger og begrænsninger fastsat i medfør af stk. 1, må ikke

benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå

patientens frivillige medvirken, og skal stå i rimeligt forhold

til det, der søges opnået herved. Afskæringer og begræns-

ninger fastsat i medfør af stk. 1, må endvidere ikke benyttes

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

i videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det

tilsigtede formål.

Det betyder, at mindstemiddel- og proportionalitetsprin-

cippet i § 4 om anvendelse af tvang tilsvarende vil finde

anvendelse i forbindelse med anvendelse af afskæringer el-

ler begrænsninger på den psykiatriske afdeling.

Det vil endvidere betyde, at der ikke må fastsættes eller

iværksættes uforholdsmæssige eller unødvendige afskærin-

ger eller begrænsninger, ligesom disse ikke må anvendes i

videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at opnå det

tilsigtede formål.

Der henvises endvidere til, at der skal tages højde for

Danmarks internationale forpligtigelser, herunder særligt i

forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv og

artikel 10 om ytringsfrihed, i forbindelse med sundhedsmyn-

dighedernes iværksættelse af afskæringer og begrænsninger

i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 2 b, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.3 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Endelig foreslås det efter den foreslåede bestemmelse i §

2 b, at indsætte

§ 2 c

som ny bestemmelse.

I det nye § 2 c, forslås det, at sundhedsministeren bemyn-

diges til at kunne fastsætte nærmere regler om sygehusmyn-

dighedens mulighed for at træffe foranstaltninger med hen-

blik på at undgå gentagelse af adfærd i strid med iværksatte

afskæringer eller begrænsninger, der er fastsat i medfør af

§ 2 b, stk. 1. Foranstaltningerne skal stå i rimeligt forhold

til den adfærd, hvorom der er iværksat afskæringer eller

begrænsninger, og må ikke benyttes i videre omfang, end

hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.

Det betyder, at personalet vil få reaktionsmuligheder i

tilfælde af, at patienten udviser adfærd, hvor der er fastsat

afskæringer eller begrænsninger i henhold til den foreslåede

bestemmelse i § 2 b, stk., 1, således at fremtidig lignende

adfærd undgås. Samtidig understreges det, at de grundlæg-

gende proportionalitets- og mindstemiddelsprincipper også

vil finde anvendelse. Således vil der ikke som reaktion på

adfærd, hvor der er fastsat afskæringer eller begrænsninger,

kunne iværksættes uforholdsmæssige eller unødvendige for-

anstaltninger over for involverede patienter, som går vide-

re, end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede

formål. Foranstaltninger bør derudover som udgangspunkt

have relation til den konkrete overtrædelse af husordenens

regler.

Det betyder endvidere, at en foranstaltning for overtræ-

delse af regler i husordenen om for eksempel seksuelt sam-

kvem mellem patienter vil kunne være, at én af patienterne

flyttes til en anden afdeling. Såfremt en patient gentagne

gange anvender en mobiltelefon til at chikanere medpatien-

ter eller personale, vil en foranstaltning kunne være at

afskære patienten for at anvende mobiltelefon i en perio-

de. Såfremt en patient eksempelvis ryger i fællesrum eller på

stuen, trods forbud og anmodninger om at ophøre med dette,

kan cigaretterne fratages for en periode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3.4 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af psykiatrilovens § 4 a, at bestemmelserne i

§ 9, stk. 2, § 10, stk. 1, § 10 a, stk. 1, 1. pkt., § 11, § 12, stk.

4, § 13, stk. 2, 1. pkt., § 15, stk. 1 og 2, § 18 g, § 19 a, stk.

1, 2, 6 og 7, og § 21, stk. 2, er ikke er til hinder for, at en

beslutning i overlægens fravær kan træffes af en anden læge,

hvorefter overlægen snarest efterfølgende skal tage stilling

til beslutningen.

Det foreslås med en ændring af

§ 4 a,

at bestemmelsen

udvides til også at omfatte overlægens beslutning om, at den

anbragtes post skal åbnes eller kontrolleres, at den anbragtes

stue eller ejendele skal undersøges, eller at der kan anvendes

kropsscannere, bagagescannere og magnetiske detektorer

ved undersøgelse af en anbragt eller personer, som søger

adgang til afdelingen, i henhold til den foreslåede bestem-

melse i § 19 c. Bestemmelsen udvides endvidere til også at

omfatte overlægens beslutning om afskære eller begrænse

varetægtssurrogaters mulighed for at medtage, besidde eller

råde over mobiltelefon, computer og lignende kommunikati-

onsudstyr på afdelingen, medmindre det er foreneligt med

hensynet til orden og sikkerhed, i henhold til den foreslåede

bestemmelse i § 19 d.

Det foreslåede vil indebære, at beslutninger om at den

anbragtes post skal åbnes eller kontrolleres, at den anbragtes

stue eller ejendele skal undersøges, eller at der kan anven-

des kropsscannere, bagagescannere og magnetiske detekto-

rer ved undersøgelse af en anbragt eller personer, som søger

adgang til afdelingen i overlægens fravær kan træffes af en

anden læge hvorefter overlægen snarest efterfølgende skal

tage stilling til beslutningen. Det betyder, at det vil stå klart,

at det er overlægen, der efter forslagets §§ 19 c og d, har

beslutningskompetence.

Til nr. 4

Det følger af psykiatrilovens § 16, at en patient, der er

tvangsfikseret med bælte, skal have fast vagt.

Formålet med bestemmelsen er dels at afbøde noget af

den traumatiske effekt, som kan være forbundet med at blive

fikseret, samt at brugen af fast vagt vil kunne begrænse

brugen af bæltefiksering, navnlig således at den tidsmæssige

udstrækning formindskes.

Det foreslås med en ændring af

§ 16,

at der indsættes et

nyt

stk. 2.

Det forslåede stk. 2 vil medføre, at den faste vagt

skal udarbejde en objektiv beskrivelse af patientens aktuelle

tilstand, mens patienten er tvangsfikseret med bælte.

Det vil betydet, at den faste vagt skal udarbejde en kort,

faktuel beskrivelse af patientens aktuelle tilstand. Eksempel-

vis kan den faste vagt notere om patienten ligger stille,

taler med normal stemmeføring eller råber. Beskrivelsen vil

skulle udarbejdes så ofte som det vurderes relevant, forven-

teligt hver 30. – 60. minut. Der vil således være tale om

beskrivelser, som vil kunne udføres af en lægmand uden

nærmere sundhedsfaglig viden eller kendskab til patientens

psykiske lidelse eller tilstand. Der vil således ikke være tale

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

om en sundhedsfaglig beskrivelse eller vurdering af patien-

ten og patientens tilstand, og beskrivelsen ikke vil ikke være

sammenlignelig med den lægelige vurdering af patienten, jf.

psykiatrilovens § 21, stk. 4.

Med forslaget vil den ansvarlige læge til dels vil få et

værktøj til at vurdere patientens tilstand i forbindelse med

den lægelige vurdering, herunder særligt om patienten kan

løsnes fra bæltefikseringen, og til dels vil der ske en styrkel-

se af retssikkerheden for patienten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 5-6

Det følger af psykiatrilovens § 18 a, stk. 1, at aflåsning af

patientstue kan anvendes over for patienter, der er anbragt

i Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk Afdeling, Region

Sjælland, jf. kapitel 11.

Det følger af psykiatrilovens § 18 b, stk. 1, at aflåsning af

patientstuer i følgende tilfælde kan foretages af sikkerheds-

mæssige grunde over for patienter, der er anbragt i Sikrings-

afdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland,

jf. kapitel 11: om natten, under den ugentlige konference og

under den daglige behandlingskonference.

Med vedtagelsen af psykiatrilovens §§ 18 a og b blev en

årelang praksis for aflåsning af patientstuer på Sikringsafde-

lingen lovfæstet. Dette fremgår af lovforslagets almindelige

bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om fri-

hedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien (Indførelse af

mulighed for aflåsning af patientstuer på Sikringsafdelingen

under Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland), jf. Folke-

tingstidende 2001-2002, A, L 202 som fremsat, side 5591.

Der henvises i lovforslaget, som dannede baggrund for

indførelsen af §§ 18 a og b, alene til patienter på Sikringsaf-

delingen. Det retlige grundlag for patienternes anbringelse

på Sikringsafdelingen fremgår ikke.

Det følger af § 40, stk. 1, i psykiatrilovens kapitel 11,

at i ganske særlige tilfælde, hvor mindre indgribende for-

anstaltninger ikke er tilstrækkelige, kan justitsministeren be-

stemme, at en person, der er sindssyg, og som vedvarende

udsætter andres liv eller legeme for alvorlig og overhængen-

de fare, skal anbringes i Sikringsafdelingen under Retspsy-

kiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Justitsministerens afgørelse betegnes som et farligheds-

dekret.

Det følger af § 68 i straffeloven, at hvis en tiltalt frifin-

des for straf i medfør af § 16, kan retten træffe bestem-

melse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes

formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædel-

ser. Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn,

bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvæn-

ningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes

tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal

anbringes i hospital for sindslidende, i institution for person-

er med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med

mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem

eller institution til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i

forvaring kan ske under de betingelser, der er nævnt i § 70.

Det følger af § 777 i retsplejeloven, at en varetægtsar-

restant kan anbringes i en anstalt for personer, der udstår

fængselsstraf eller forvaring, eller i hospital m.v., jf. straffe-

lovens §§ 68 og 69, hvis den pågældende selv, anklagemyn-

digheden og kriminalforsorgsområdet samtykker heri. Hvis

helbredsmæssige hensyn eller hensynet til andres sikkerhed

gør det påkrævet, kan retten undtagelsesvis godkende en så-

dan anbringelse uden arrestantens samtykke. I institutionen

behandles den frivilligt overførte varetægtsarrestant efter de

regler, der gælder for personer, der er anbragt dér i henhold

til dom, mens den tvangsmæssigt overførte varetægtsarre-

stant behandles efter reglerne om varetægtsarrestanter, i det

omfang hensynet til orden og sikkerhed i institutionen gør

det muligt. Arrestanten må dog ikke uden rettens godkendel-

se forlade institutionen, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i

§ 771, stk. 2.

Det følger af § 777, stk. 2, at justitsministeren kan fastsæt-

te regler om anvendelse af magt og sikringsmidler over for

personer, der er anbragt på et hospital m.v. i medfør af stk.

1, i forbindelse med transport, der forestås af kriminalfor-

sorgens personale. Justitsministeren kan endvidere fastsætte

regler om undersøgelse uden retskendelse af personer, der er

anbragt på et hospital m.v. i medfør af stk. 1, i forbindelse

med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale.

Det følger af § 809 i retsplejeloven, at sigtede skal un-

derkastes mentalundersøgelse, når dette findes at være af

betydning for sagens afgørelse. Hvis han ikke udtrykkeligt

samtykker i undersøgelsen, kan denne kun finde sted efter

retskendelse. Er sigtede udeblevet fra et retsmøde trods lov-

lig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, kan

retten uden sigtedes tilstedeværelse bestemme, at sigtede

skal underkastes mentalundersøgelse. Det skal fremgå af

indkaldelsen til retsmødet, at udeblivelse uden dokumenteret

lovligt forfald kan medføre, at retten træffer bestemmelse

om mentalundersøgelse. Er sigtede fængslet, kan han ikke

mentalundersøges uden rettens bestemmelse.

Det følger endvidere af § 809, stk. 2, at findes det påkræ-

vet, at sigtede indlægges til mentalundersøgelse på hospital

for sindslidende, i institution for personer med vidtgående

psykiske handicap eller i anden egnet institution, træffer

retten ved kendelse bestemmelse herom.

Endelig følger det af regulativ af 1. juni 1994 for Sikrings-

afdelingen, at afdelingen optager personer der er sindssyge,

om hvem det ved dom, kendelse eller administrativ resolu-

tion i medfør af psykiatrilovens § 40 bestemmes, at der bør

træffes sikkerhedsforanstaltninger over for. Desuden modta-

ges ifølge regulativet varetægtsfængslede efter kendelse til

hospitalsmæssig mentalobservation i henhold til retsplejelo-

vens § 809, stk. 2. Herudover modtages varetægtsfængslede

alene i henhold til retsplejelovens § 777.

Det foreslås med ændringen af

§ 18 a

§ 18 b,

henvisningen til kapitel 11 udgår. Den foreslåede ændring

vil medføre, at det for så vidt angår § 18 a fremgår, at aflås-

ning af patientstue kan anvendes over for patienter, der er

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

anbragt i Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk Afdeling,

Region Sjælland, og at det så vidt angår § 18 b, fremgår, at

aflåsning af patientstuer i følgende tilfælde kan foretages af

sikkerhedsmæssige grunde over for patienter, der er anbragt

i Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region

Sjælland: om natten, under den ugentlige konference og

under den daglige behandlingskonference

Det vil med den foreslåede ændring blive præciseret, at

§§ 18 a og b ikke kun finder anvendelse i forbindelse med

afgørelse om farlighedsdekreter, jf. § 40, stk. 1, som fremgår

under kapitel 11, men også for patienter, som er blevet dømt

til anbringelse på Sikringsafdelingen, jf. straffelovens § 68

og retsplejelovens §§ 777 og 809.

Det vurderes ikke at have været hensigten med lovforsla-

get som dannede baggrund for indførelsen af §§ 18 a og

b, at bestemmelserne alene skulle omfatte personer anbragt

på Sikringsafdelingen med farlighedsdekret, jf. § 40. Dette

da der i bemærkningerne ikke sondres mellem det retslige

grundlag for patienternes anbringelse på Sikringsafdelingen.

Til nr. 7

Overskriften til kapitel 5 a er åbning og kontrol af post,

undersøgelse af patientstuer og ejendele, kropsvisitation og

anvendelse af kropsscannere og narkohunde m.v.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, er der lagt op til at ændre

psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, således, at overlægen ved

mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige

genstande på den psykiatriske afdeling, uden retskendelse

kan beslutte, at der skal foretages udåndingsprøver eller

urintest.

Med lovforslagets § 1, nr. 7 og 9, er der lagt op til, at der

i række bestemmelser i psykiatriloven skabes hjemmel til,

at der ved mistanke om, at der er eller søges bragt medika-

menter, rusmidler eller farlige genstande ind på psykiatriske

afdelinger, kan anvendes bagagescannere ved undersøgelse

af patienter eller andre, der søger adgang hertil, f.eks. besø-

gende, pårørende m.fl.

Det foreslås med dette ændringsnummer, at der i

over-

skriften

til

kapitel 5 a

tilføjes henvisninger til »afgivelse af

udåndingsprøve eller urinprøve« og »bagagescannere«.

Med den foreslåede ændring tilpasses overskriften til ka-

pitlet, så den afspejler kapitlets indhold. Det betyder, at

overskriften til kapitel 5 a herefter vil afspejle de nye ind-

grebstyper, som foreslås introduceret med lovforslagets § 1,

nr. 7, 8 og 9.

Til nr. 8

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 1, nr. 1-3, at

ved mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller

farlige genstande på den psykiatriske afdeling, kan overlæ-

gen med henblik på at sikre, at disse ikke er blevet indført

eller vil blive forsøgt indført til en eller flere patienter i

afdelingen, uden retskendelse beslutte, at en patients post

skal åbnes eller kontrolleres, at en patients stue og ejendele

skal undersøges, eller at der skal foretages kropsvisitation af

en patient.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre patienternes

behandlingsmuligheder og sikkerheden for såvel patienter

som personale, ved at søge at forhindre, at patienter begår

personfarlig kriminalitet under indlæggelsen.

Det foreslås at ændre

§ 19 a, stk. 1,

således, at der ind-

sættes et nyt

nr. 2,

hvorved der skabes hjemmel til, at ved

mistanke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige

genstande på den psykiatriske afdeling, kan overlægen med

henblik på at sikre, at disse ikke er blevet indført eller vil

blive forsøgt indført til en eller flere patienter i afdelingen,

uden retskendelse kan beslutte, at der skal foretages udån-

dingsprøver eller urintest.

Den foreslåede ændring vil betyde, at det i højere grad vil

blive muligt at undgå patienters misbrug af medikamenter

eller rusmidler på de psykiatriske afdelinger, som kan med-

føre utilregnelig og farlig opførsel hos patienterne, ligesom

misbrug kan forringe patienternes behandling på afdelingen.

Sygehusmyndigheden vil ved en patients overtrædelse af

reglerne på afdelingen kunne træffe foranstaltninger med

henblik på at undgå gentagelse af overtrædelsen, såfremt

dette fremgår af husordenen, jf. den foreslåede bestemmelse

i § 2 c i lovforslagets § 1, nr. 2.

Foranstaltningerne skal stå i rimeligt forhold til overtræ-

delsen af husordenen og må ikke benyttes i videre omfang,

end hvad der er nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål,

jf. den foreslåede bestemmelse i § 2 c, 2. pkt. Det henvises

til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 2, at ved mistan-

ke som nævnt i stk. 1 kan overlægen med henblik på at

sikre, at medikamenter, rusmidler eller farlige genstande ik-

ke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført til en eller

flere patienter på afdelingen, beslutte at der skal anvendes

kropsscannere ved undersøgelse af en patient eller personer,

der søger adgang til den psykiatriske afdeling.

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 3, at kravet

om mistanke efter stk. 1 ikke gælder for Sikringsafdelingen

under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland, i forbin-

delse med anvendelse af kropsscannere, jf. stk. 2.

Det følger endelig af psykiatrilovens § 19 a, stk. 8, at

sundheds- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler

om bl.a. anvendelse af kropsscannere.

Det foreslås at ændre psykiatrilovens

§ 19 a, stk. 2,

såle-

des at der skabes hjemmel, til at der ved mistanke om, at

der uretmæssigt søges at medbringe medikamenter, rusmid-

ler eller farlige genstande ind på de psykiatriske afdelinger,

tillige kan anvendes bagagescannere ved undersøgelse af

patienter eller andre, der søger adgang til de psykiatriske

afdelinger, f.eks. besøgende, pårørende m.fl.

Det foreslås endvidere at ændre psykiatrilovens

§ 19 a,

stk. 3,

således, at kravet om mistanke ikke gælder for

Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region

Sjælland og, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, heller ikke for

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

retspsykiatriske afdelinger, i forbindelse med anvendelse af

bagagescannere.

Det betyder, at der skabes hjemmel til at der kan anvendes

bagagescannere som en naturlig del af sikkerhedskontrollen

på de psykiatriske og retspsykiatriske afdelinger. Formålet

er at højne sikkerheden på de retspsykiatriske afdelinger ved

i højere grad at kunne hindre, at patienter eller besøgende

medbringer farlige genstande og ulovlige stoffer på retspsy-

kiatriske afdelinger. Derved søges det at undgå potentielt

farlige situationer for både personale og medpatienter.

Endelig foreslås det at ændre psykiatrilovens

§ 19 a, stk.

således at sundhedsministeren tillige vil kunne fastsætte

nærmere regler om anvendelse af bagagescannere.

Der er ikke hermed tiltænkt en indholdsmæssig ændring

af den gældende bestemmelse, men alene en tilføjelse som

følge af de øvrige foreslåede bestemmelser i lovforslaget

om anvendelse af baggagescannere. Den foreslåede bemyn-

digelse forventes udmøntet ved relevante ændringer af be-

kendtgørelse om åbning og kontrol af post, undersøgelse af

patientstuer og ejendele, kropsvisitation og anvendelse af

kropsscannere og narkohunde m.v.

Ved bagagescannere forstås apparater, der kan undersøge

tasker, pakker og lignende ved gennemstråling med ionise-

rende stråling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 3, at kravet om

mistanke vedrørende rusmidler m.v. efter stk. 1 ikke gælder

for Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Regi-

on Sjælland, i forbindelse med anvendelse af kropsscannere,

jf. stk. 2.

Det foreslås med en ændring af

§ 19 a, stk. 3,

at de rets-

psykiatriske afdelinger indsættes efter Sikringsafdelingen

under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Det betyder, at kravet om mistanke ikke vil gælde for

retspsykiatriske afdelinger. Forslaget vil således indebære,

at rutinemæssig undersøgelse vil kunne finde sted som ad-

gangskontrol, idet undersøgelser af besøgende m.fl. ikke vil

kunne gennemtvinges, men at de pågældende dog vil kunne

nægtes adgang til afdelingen, hvis de ikke vil lade sig under-

søge.

Formålet med den foreslåede ændring er at højne sikker-

heden på de retspsykiatriske afdelinger ved i højere grad

at kunne hindre, at patienter eller besøgende medbringer

farlige genstande og ulovlige stoffer på afdelingen. Derved

søges det at undgå potentielt farlige situationer for både

personale og medpatienter.

Forslaget vil indebære, at der også på de retspsykiatriske

afdelinger rutinemæssigt, dvs. uden et egentligt mistanke-

grundlag, vil kunne anvendes krops- og bagagescannere ved

undersøgelse af patienter eller andre, der søger adgang til

afdelingen, f.eks. besøgende, pårørende m.fl.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 11

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 7, 1. pkt., at over-

lægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler og farlige

genstande, som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, 2, og

6, tages i forvaring.

Med lovforslagets § 1, nr. 13, er der lagt op til at indsætte

et nyt kapitel 5 b i psykiatriloven med bestemmelser om

mulighed for oprettelse af særlige afdelinger for personer

anbragt i varetægtssurrogat samt en række indgrebsmulighe-

der i den henseende.

I den forbindelse foreslås en ny § 19 c, nr. 3, hvorefter

overlægen på sådanne afdelinger for at sikre hensynet til

orden og sikkerhed uden retskendelse skal kunne beslutte,

at der bl.a. kan anvendes kropsscannere og bagagescannere

ved undersøgelse af en anbragt eller andre personer, som

søger adgang til afdelingen, med henblik på at sikre, at me-

dikamenter, rusmidler eller farlige genstande ikke er blevet

indført eller vil blive forsøgt indført i afdelingen.

Derudover foreslås det med en ny § 19 d, at overlægen

kan beslutte at afskære eller begrænse varetægtssurrogaters

mulighed for at medtage, besidde eller råde over mobiltele-

fon, computer og lignende kommunikationsudstyr på afde-

lingen, medmindre det er foreneligt med hensynet til orden

og sikkerhed.

Det foreslås at ændre psykiatrilovens

§ 19 a, stk. 7,

såle-

des, at overlægens mulighed for beslutte, at medikamenter,

rusmidler og farlige genstande, som bliver fundet ved ind-

greb efter stk. 1, 2, 6, tages i forvaring, også vil omfatte

indgreb efter det foreslåede nye §§ 19 c, nr. 3 og § 19 d.

Det foreslås endvidere med ændringen af

§ 19 a, stk. 7,

overlægen kan beslutte, at medikamenter, rusmidler, farlige

genstand og mobiltelefoner eller lignende kommunikations-

udstyr, som bliver fundet ved indgreb efter stk. 1, 2, 6 og §§

19 c og 19 d, tages i forvaring.

Der er ikke hermed tiltænkt en indholdsmæssig ændring

af den gældende bestemmelse, men alene en tilføjelse af den

foreslåede bestemmelse i §§ 19 c, nr. 3 og 19 d.

Det betyder således, at den foreslåede bestemmelse reelt

blot vil være en konsekvens af de foreslåede nye indgrebs-

muligheder over for surrogatanbragte på særlige afdelinger.

Forslaget vil indebære, at overlægen får mulighed for at

beslutte, at også og mobiltelefoner eller lignende kommuni-

kationsudstyr kan tages i forvaring.

Forslaget vil endvidere indebære, at overlægen også i

henseende til surrogatanbragte på særlige afdelinger vil ha-

ve mulighed for at opbevare medikamenter, rusmidler, farli-

ge genstande og mobiltelefoner eller lignende kommunikati-

onsudstyr, som ikke nødvendigvis er i strid med almindelig

lovgivning, men som grundet tilstedeværelse på psykiatrisk

afdeling kan medføre fare eller uhensigtsmæssige situatio-

ner.

Overlægen vil fortsat have pligt til at overlade til politiet

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

at afgøre, om medikamenter, rusmidler og farlige genstande

besiddes i strid med almindelig lovgivning, herunder lovgiv-

ning om euforiserende stoffer og lovgivningen om våben

m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 12

Det følger af psykiatrilovens § 19 a, stk. 8, at sundheds-

og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om åbning

og kontrol af patienters post, undersøgelse af patientstuer og

patienters ejendele, kropsvisitation af patienter, anvendelse

af kropsscannere og anvendelse af narkohunde.

Det foreslås at ændre

§ 19 a, stk. 8,

således, at sundheds-

og ældreministeren tillige kan fastsætte nærmere regler om

afgivelse af udåndingsprøve eller urinprøve.

Der er ikke hermed tiltænkt en indholdsmæssig ændring

af den gældende bestemmelse, men alene en tilføjelse som

følge af den foreslåede bestemmelse om anvendelse af udån-

dingsprøve eller urinprøve i §§ 19 a, stk. 1, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 8. Den foreslåede bemyndigelse vil formentlig bli-

ve udmøntet ved relevante ændringer af bekendtgørelse om

åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og

ejendele, kropsvisitation og anvendelse af kropsscannere og

narkohunde m.v.

Til nr. 13

Det følger af straffelovens § 16, at personer, der på ger-

ningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom

eller tilstande, der må ligestilles hermed, ikke straffes. Til-

svarende gælder for personer, der er mentalt retarderede

i højere grad. Ifølge straffelovens § 68 kan retten træffe

bestemmelse om anvendelse af andre foranstaltninger, der

findes formålstjenelige for at forebygge yderligere overtræ-

delser, hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af straffelo-

vens § 16.

Det følger endvidere af § 1 i lov om retspsykiatrisk be-

handling m.v., at regionsrådene har pligt til på deres psykia-

triske sygehuse eller sygehusafdelinger at modtage personer,

der efter retskendelse skal indlægges til mentalundersøgelse,

der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i psykia-

trisk sygehus eller på anden måde undergives psykiatrisk be-

handling, der efter Justitsministeriets eller overøvrighedens

bestemmelse skal anbringes på psykiatrisk sygehus, eller

personer, der som vilkår for prøveløsladelse eller tiltalefra-

fald skal undergives psykiatrisk behandling.

Det foreslås at indsætte

kapitel 5 b,

bestående af §§ 19

b-19 e, om særlige regler for personer anbragt i varetægts-

surrogat.

Det foreslås med

§ 19 b,

at regionsrådene kan oprette

afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat, for at

sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau på de psykiatriske

afdelinger.

Det foreslås derudover med

§ 19 c,

at overlægen på afde-

linger for personer anbragt i varetægtssurrogat for at sikre

hensynet til orden og sikkerhed uden retskendelse kan be-

slutte, at den anbragtes post skal åbnes eller kontrolleres, at

den anbragtes stue eller ejendele skal undersøges, eller at

der kan anvendes kropsscannere, bagagescannere og magne-

tiske detektorer ved undersøgelse af en anbragt eller person-

er, som søger adgang til afdelingen, med henblik på at sikre,

at medikamenter, rusmidler, farlige genstande eller mobilte-

lefoner, computer og lignende kommunikationsudstyr ikke

er blevet indført eller vil blive forsøgt indført i afdelingen.

Det foreslås med

§ 19 d,

at overlægen kan beslutte at

afskære eller begrænse varetægtssurrogaters mulighed for at

medtage, besidde eller råde over mobiltelefon, computer og

lignende kommunikationsudstyr på afdelingen, medmindre

det er foreneligt med hensynet til orden og sikkerhed.

Endelig foreslås det med §

19 e,

at den psykiatriske afde-

ling i relevant omfang skal videregive oplysninger om per-

soner, der er anbragt i varetægtssurrogat, til politiet, ankla-

gemyndigheden eller kriminalforsorgen, hvis videregivelsen

af oplysningerne er nødvendige for, at politiet, anklagemyn-

digheden eller kriminalforsorgen kan vurdere undvigelsesri-

siko, farlighed og trusselsniveau for de pågældende person-

er.

Det betyder for så vidt angår den foreslåede bestemmelse

i § 19 b, at der vil blive givet mulighed for at oprette afde-

linger for varetægtssurrogater i de regioner, som vurderer et

behov herfor. Der vil således ikke være tale om et krav, men

alene en mulighed for de regioner, som har en større tilgang

af varetægtssurrogater.

For så vidt angår §§ 19 c og d, betyder den foreslåede æn-

dring, at der vil kunne iværksættes yderligere begrænsninger

uden et foregående krav om mistanke om kriminelle akti-

viteter eller forsøg på indførelse af farlige genstande eller

ulovlige stoffer for varetægtssurrogater for at højne sikker-

heden for personale og andre patienter, samt at undgå undvi-

gelser fra de psykiatriske afdelinger. Derudover vil begræns-

ningerne medvirke til, at varetægtssurrogater begrænses i

eventuelle fortsatte kriminelle aktiviteter, ved at begrænse

muligheden for at kommunikere med omverdenen.

Det bemærkes, at der med forslaget ikke stilles krav om,

at undersøgelserne af en varetægtssurrogats ejendele kræver,

at der er mistanke om, at medikamenter, rusmidler eller far-

lige genstande eller kommunikationsudstyr er indført eller

vil forsøges indført til anbragte på afdelingen. Således vil

undersøgelserne kunne ske rutinemæssigt eller ud fra over-

lægens eller personalets vurdering.

Endelig betyder det for så vidt angår den foreslåede §

19 e, at der vil kunne indføres en pligt til, at den psykiatri-

ske afdeling i relevant omfang skal videregive oplysninger

om personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, til politiet,

anklagemyndigheden eller kriminalforsorgen, hvis videregi-

velsen af oplysningerne er nødvendige for, at politi, ankla-

gemyndighed eller kriminalforsorgen kan vurdere undvigel-

sesrisiko, farlighed og trusselsniveau for de pågældende per-

soner.

Forslaget vil indebære, at oplysningerne kan videregives

uden patientens samtykke, jf. sundhedslovens § 43, stk. 2,

nr. 1.

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

Sundhedspersonen skal dog, uanset, at der er fastsat en

pligt til at videregive oplysninger i anden lovgivning i

almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde,

forinden en videregivelse finder sted, forsøge at indhente

patientens samtykke. Hvornår der foreligger sådanne særlige

grunde vil bero på en konkret vurdering.

Den psykiatriske afdelings behandling, herunder videre-

givelse af personoplysninger vil skulle ske i overensstem-

melse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske person-

er i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse

af direktiv 95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen)

og lov om supplerende bestemmelser til forordning om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-

ninger (herefter databeskyttelsesloven).

De personoplysninger, der vil kunne videregives, vil bl.a.

være oplysninger om udadreagerende adfærd hos de person-

er, der er anbragt i varetægtssurrogat. Der vil efter forsla-

get desuden kunne videregives helbredsoplysninger, men

kun i det omfang det er relevant for den vurdering, som

politiet, anklagemyndigheden eller kriminalforsorgen skal

foretage i forhold til undvigelsesrisiko, farlighed og trussels-

niveau. Endelig vil der kunne videregives oplysninger om

strafbare forhold.

Der vil således kunne videregives personoplysninger om-

fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, artikel 9 og

artikel 10.

Efter databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, er

behandling af personoplysninger f.eks. lovlig, hvis behand-

lingen er nødvendig af hensyn til at udføre en opgave i sam-

fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-

hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.

1, at behandling af en række særlige kategorier af oplysnin-

ger (herefter følsomme personoplysninger) er forbudt. Der

gælder imidlertid en række undtagelser til dette forbud. Det

følger bl.a. af artikel 9, stk. 2, litra g, at stk. 1, ikke finder

anvendelse, hvis behandling er nødvendig af hensyn til væ-

sentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller

medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til

det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold

af retten til databeskyttelse og sikre passende og specifikke

foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grund-

læggende rettigheder og interesser.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 10, at

behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme

og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstalt-

ninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, må kun foretages

under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behand-

ling har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nati-

onale ret, som giver passende garantier for registreredes

rettigheder og frihedsrettigheder. Ethvert omfattende register

over straffedomme må kun føres under kontrol af en offent-

lig myndighed.

For så vidt angår den foreslåede bestemmelse og behand-

lingen af personoplysninger om strafbare forhold i medfør

heraf og overensstemmelse med databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 10 skal det nævnes, at behandlingen af person-

oplysninger

i medfør af den foreslåede bestemmelse vil ske under kon-

trol af en offentlig myndighed, idet oplysningerne vil blive

videregivet fra regionsrådet (psykiatriafdelingen) til politiet,

anklagemyndigheden eller kriminalforsorgen. Den foreslåe-

de bestemmelse vil endvidere udgøre hjemmel i national ret

til behandling af personoplysningerne. Der vil endelig ikke

blive ført et omfattende register over straffedomme.

Det er Sundhedsministeriets vurdering, at den foreslåede

bestemmelse i psykiatrilovens § 19 e vil kunne fastsættes

inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, idet

den foreslåede behandling af personoplysninger om den

varetægtssurrogatanbragte vurderes at være nødvendig af

hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og videregivelsen

vurderes at stå i rimeligt forhold til det mål, der forfølges,

respektere det væsentligste indhold af retten til databeskyt-

telse og sikre passende og specifikke foranstaltninger til

beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder

og interesser jf. databeskyttelsesforordningens artikel6, stk.

1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, og artikel 9, stk. 2, litra g.

Endelig skal det bemærkes, at de grundlæggende princip-

per i forordningens artikel 5 desuden altid skal iagttages i

forbindelse med behandling af personoplysninger. Det vur-

deres, at den foreslåede bestemmelse kan indføres inden

for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 5, da

personoplysningerne indsamles til legitime forhold i form af

myndighedsudøvelse, personoplysningerne er begrænset til,

hvad der er nødvendigt i forhold til formålet, og personoply-

sningerne behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig

måde i forhold til den registrerede.

Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige bestemmel-

ser i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

også skal iagttages, når personoplysninger behandles, herun-

der videregives af psykiatriafdelingen efter den foreslåede

bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 14

Det følger af psykiatrilovens § 21, stk. 4, at så længe

en tvangsfiksering opretholdes, skal der foretages fornyet

lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af

tvangsfikseringen, så ofte forholdene tilsiger det, dog mindst

tre gange i døgnet, som skal være jævnt fordelt, efter beslut-

ningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet.

Det foreslås at ændre

§ 21, stk. 4,

således, at der indsættes

nye

2. og 3. pkt.,

hvorved den første vurdering skal foreta-

ges senest 4 timer, efter at beslutningen om anvendelse af

tvangsfiksering er truffet, og at de efterfølgende vurderinger

skal foretages med højst 10 timers mellemrum.

Det foreslås endvidere, at der indsættes som nyt

4. pkt.,

hvorefter kravet om, at der maksimalt må gå 4 timer efter

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

det første lægelig tilsyn og højst 10 timer mellem de efter-

følgende lægelige tilsyn, ikke finder anvendelse, såfremt pa-

tienten sover, og det ud fra en lægefaglig vurdering vurderes

skadeligt at vække patienten.

Det betyder, at der vil blive fastsat et fast interval for

den første lægelige vurdering efter iværksættelsen af tvangs-

foranstaltningen på 4 timer, og at der ved de efterfølgende

vurderinger højst må ske med 10 timers mellemrum, som

skal være jævnt fordelt. Formålet er at sikre patientens rets-

sikkerhed.

Det betyder endvidere, at patienten ikke må kunne væk-

kes, hvis det ud fra en lægefaglig vurdering vil være kon-

traproduktivt eller skadeligt at vække patienten, herunder

hvis det indebærer en risiko for, at patientens behandling

forringes, eller hvis det kan medføre unødige konflikter, som

potentielt kan risikere at forlænge bæltefikseringen. Der er

tale om en undtagelsesbestemmelse, vil kunne finde anven-

delse i særlige tilfælde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 15

Det følger af psykiatrilovens § 40, stk. 1, at justitsministe-

ren kan bestemme, at en person, der er sindssyg, og som

vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig

og overhængende fare, skal anbringes i Sikringsafdelingen

under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Det følger af den foreslåede ændring af psykiatrilovens

40, stk. 1,

at justitsministeren, eller den, ministeren bemyn-

diger der til, kan bestemme, at en person, der er sindssyg, og

som vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig

og overhængende fare, skal anbringes i Sikringsafdelingen

under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Den foreslåede ændring af psykiatrilovens § 40, stk. 1, vil

medføre, at de beføjelser, der efter psykiatrilovens § 40 er

tillagt justitsministeren, ved bekendtgørelse kan overføres til

en myndighed på Justitsministeriets område.

Da det på længere sigt kan vise sig hensigtsmæssigt, at

beføjelserne kan placeres hos forskellige myndigheder på

Justitsministeriets område giver den foreslåede bemyndigel-

sesbestemmelse mulighed herfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 16

Det følger af psykiatrilovens § 40, stk. 2, at justitsmini-

steren inden 5 søgnedage efter, at der er truffet afgørelse

efter stk. 1, skal indbringe sagen for retten til prøvelse efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Det følger af den foreslåede ændring af psykiatrilovens

40, stk. 2,

at justitsministeren eller den, ministeren bemyndi-

ger efter stk. 1, skal indbringe sagen for retten til prøvelse

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

Den foreslåede ændring af psykiatrilovens § 40, stk. 2,

vil medføre, at det er den myndighed, der har udstedt farlig-

hedsdekretet, der skal indbringe afgørelsen for retten inden

5 søgnedage.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-

dring af psykiatrilovens § 40, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.

15.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 17

Det følger af den foreslåede bestemmelse i psykiatrilovens

§ 40, stk. 5, at Justitsministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke kan

indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse i psykiatrilovens

§ 40, stk.

giver mulighed for, at justitsministeren ved overførsel af

afgørelseskompetence i medfør af den foreslåede ændring

af psykiatrilovens § 40, stk. 1, tillige kan fastsætte regler

om, at afgørelser truffet i medfør af bemyndigelsen ikke kan

påklages til en anden administrativ myndighed.

I det omfang, at det administrativt bliver fastsat, at kom-

petencen efter psykiatrilovens § 40, stk. 1, henlægges til

en myndighed på Justitsministeriets område, vil det admi-

nistrativt blive bestemt, at den underliggende myndigheds

afgørelser i disse sager ikke kan påklages administrativt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-

dring af psykiatrilovens § 40, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.

15.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 18

Det følger af psykiatrilovens § 41, stk. 1, at justitsministe-

ren administrativt kan ophæve et farlighedsdekret. Begæring

om ophævelse kan fremsættes af overlægen ved Sikringsaf-

delingen, patienten selv eller dennes advokat, bistandsværge

eller patientrådgiver.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 41, stk. 1,

justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, ad-

ministrativt kan ophæve et farlighedsdekret.

Den foreslåede ændring vil medføre, at de beføjelser, der

efter psykiatrilovens § 41 er tillagt justitsministeren, ved

bekendtgørelse kan overføres til en myndighed på Justitsmi-

nisteriets område.

Da det på længere sigt kan vise sig hensigtsmæssigt, at

beføjelserne kan placeres hos forskellige myndigheder giver

den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse mulighed herfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 19

Det følger af psykiatrilovens § 41, stk. 2, at hvis en be-

gæring fra patienten, patientrådgiveren eller bistandsværgen

om ophævelse af anbringelsen er blevet afslået af justitsmi-

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

nisteren, kan spørgsmålet først på ny rejses, når der er forlø-

bet 2 måneder efter justitsministerens afgørelse.

Det følger af den foreslåede ændring af psykiatrilovens

41, stk. 2,

at hvis en begæring fra patienten, patientrådgive-

ren eller bistandsværgen om ophævelse af anbringelsen er

blevet afslået, kan spørgsmålet først på ny rejses, når der

er forløbet 2 måneder efter afgørelsen. Hvis afslaget har

været forelagt for retten, regnes den nævnte frist fra rettens

afgørelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-

dring af psykiatrilovens § 41, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.

18.

Til nr. 20

Det følger af den foreslåede

§ 41, stk. 3,

at justitsmini-

steren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgø-

relser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.

1, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at justitsministe-

ren ved overførsel af afgørelseskompetence i medfør af den

foreslåede bestemmelse i psykiatrilovens § 41, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 18, tillige kan fastsætte regler om, at

afgørelser truffet i medfør af bemyndigelsen ikke kan påkla-

ges til anden administrativ myndighed.

I det omfang, at det administrativt bliver fastsat, at kom-

petencen efter psykiatrilovens § 41, stk. 1, henlægges til

en myndighed på Justitsministeriets område, vil det admini-

strativt blive bestemt, at den underliggende myndigheds af-

gørelser i disse sager ikke kan påklages til Justitsministeriets

departement.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-

dring af psykiatrilovens § 41, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.

18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til nr. 21

Det følger af psykiatrilovens § 41 a, at justitsministeren

kan fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang

m.v. til personer, der efter § 40, stk. 1, er anbragt i Sikrings-

afdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 41 a,

at ju-

stitsministeren i den forbindelse kan fastsætte regler om, at

afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan ind-

bringes for anden administrativ myndighed, samt at overlæ-

gen ved Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling,

Region Sjælland, kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse af

tilladelse til udgang m.v.

Den foreslåede ændring vil medføre, at justitsministeren

kan fastsætte regler om, at afgørelser, der træffes i medfør

af disse regler, ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed. I det omfang, at det administrativt bliver fastsat,

at kompetencen til at meddele tilladelse til udgang m.v. hen-

lægges til en myndighed på Justitsministeriets område, kan

det administrativt blive bestemt, at myndighedens afgørelser

i disse sager ikke kan påklages administrativt.

Den foreslåede ændring vil derudover medføre, at ju-

stitsministeren kan fastsætte regler om, at overlægen ved

Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region

Sjælland, kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse af tilladel-

se til udgang m.v.

Det forudsættes, at der fastsættes regler, hvorefter overlæ-

gen på Sikringsafdelingen kan tilbagekalde en udgangstilla-

delse udstedt af en myndighed, hvis overlægen finder, at der

er behov for en sådan tilbagekaldelse. Sådanne regler forud-

sættes eksempelvis at indebære, at overlægen ved Sikrings-

afdelingen kan tilbagekalde en udgangstilladelse udstedt af

en myndighed på Justitsministeriets område, hvis overlægen

forud for udgangen finder, at det vil være uforsvarligt at

iværksætte udgangen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-

dring af psykiatrilovens § 41, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.

18.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Til § 2

Den foreslåede ændring af sundhedsloven har til formål

at gennemføre lovtekniske tilpasninger som følge af, at Fol-

ketinget tidligere har vedtaget to samtidige ændringer af

sundhedsloven, hvorved der i sundhedsloven blev indsat to

§ 212 b med forskellig ordlyd og indhold.

Efter sundhedslovens § 212 b, stk. 1, som indsat ved lov

nr. 1854 af 9. december 2020, foretager Styrelsen for Patie-

ntklager efter anmodning fra et udvalg, der er nedsat af Fol-

ketinget, en vurdering af lægeerklæringer, som er udfærdiget

til brug for behandlingen af sager om naturalisation. An-

modningen om vurdering fremsendes gennem Udlændinge-

og Integrationsministeriet.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan Styrelsen for Patientklager

af sundhedspersoner, af private og af myndigheder afkræve

enhver oplysning, som er nødvendig for styrelsens vurdering

efter stk. 1.

Styrelsen for Patientklager kan efter stk. 3 videregive sin

vurdering efter stk. 1 til Styrelsen for Patientsikkerhed, som

kan anvende den modtagne vurdering til brug for sit tilsyn

med sundhedspersoner og behandlingssteder.

Efter sundhedslovens § 212 b, stk. 1, som indsat ved §

1 i lov nr. 1855 af 9. december 2020, er Styrelsen for Patie-

ntklager en styrelse under sundhedsministeren, der varetager

behandlingen af klager fra patienter over den sundhedsfagli-

ge behandling og klager over forhold vedrørende patientret-

tigheder.

Efter stk. 2 stiller Styrelsen for Patientklager sekretaria-

tsbetjening til rådighed for Sundhedsvæsenets Disciplinær-

nævn, Ankenævnet for Patienterstatningen, Abortankenæv-

net, Det Psykiatriske Ankenævn, Tvangsbehandlingsnævnet

og Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

Det foreslås at ændre sundhedsloven, således der ikke

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

gælder to § 212 b, men derimod en § 212 b og en § 212

c. Der foretages ikke indholdsmæssige ændringer af gælden-

de ret.

Det foreslås således, at sundhedslovens § 212 b, som ind-

sat ved lov nr. 1854 af 9. december 2020, ophæves, og at der

i stedet indsættes en § 212 c.

Med det foreslåede

§ 212 c, stk. 1, 1. pkt.,

fastsættes det,

at Styrelsen for Patientklager efter anmodning fra et udvalg,

der er nedsat af Folketinget, foretager en vurdering af læge-

erklæringer, som er udfærdiget til brug for behandlingen af

sager om naturalisation.

Efter

§ 212 c, stk. 1, 2. pkt.,

fremsendes anmodningen om

vurdering af et udvalg, der er nedsat af Folketinget gennem

Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Forslaget vil indebære, at folketingsudvalget over for Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet vil kunne tilkendegive,

at udvalget – til brug for udvalgets vurdering af, om der

skal meddeles en ansøger dispensation på grund af sygdom

– ønsker en konkret sygdomssag forelagt for Styrelsen for

Patientklager med henblik på en vurdering af de lægelige

oplysninger i sagen, før udvalget tager endelig stilling til,

om vedkommende ansøger skal optages på et lovforslag om

indfødsrets meddelelse.

Styrelsen for Patientklagers behandling af anmodningen

fra Udlændinge- og Integrationsministeriet vil blive tilrette-

lagt på den måde, at Styrelsen for Patientklager i forbindel-

se med modtagelse af anmodningen fra Udlændinge- og

Integrationsministeriet modtager sagens akter, herunder den

pågældende lægeerklæring. Styrelsen for Patientklager vil

herefter indhente sagens øvrige oplysninger, jf. det foreslåe-

de stk. 2 nedenfor, herunder eksempelvis journalmateriale,

samt en udtalelse fra den læge, der har udarbejdet erklærin-

gen.

Herefter vil en sagkyndig, som arbejder inden for samme

speciale som den læge, der har udarbejdet erklæringen ved-

rørende den pågældende ansøger, af Styrelsen for Patientkla-

ger blive bedt om at vurdere sagen, og derefter på baggrund

af en række spørgsmål afgive en udtalelse til sagen. Styrel-

sen for Patientklager vil på baggrund af den sagkyndiges ud-

talelse efter omstændighederne kunne indhente supplerende

oplysninger fra ansøgeren og den læge, som har udarbejdet

erklæringen. Styrelsen for Patientklager vil herefter vurde-

re sagen og udarbejde en udtalelse om, hvorvidt styrelsen

er enig i lægens vurderinger og konklusion i lægeerklærin-

gen. Det bemærkes, at Styrelsen for Patientklagers udtalelse

til Udlændinge- og Integrationsministeriet eller folketings-

udvalget ikke vil udgøre en forvaltningsretlig afgørelse.

Med det foreslåede

§ 212 c, stk. 2,

foreslås det, at Styrel-

sen for Patientklager af sundhedspersoner, af private og af

myndigheder kan afkræve enhver oplysning, som er nødven-

dig for styrelsens vurdering efter det foreslåede stk. 1.

Efter bestemmelsen kan Styrelsen for Patientklager såle-

des med henblik på styrelsens vurdering af lægeerklærin-

gen, afkræve enhver sundhedsperson og ethvert offentligt

eller privat behandlingssted, organisation m.v. oplysninger,

som af styrelsen vurderes nødvendig for styrelsens vurde-

ring. Styrelsen for Patientklager vil bl.a. kunne afkræve op-

lysning fra journaler, herunder, diagnoser m.v. Styrelsen vil

derudover efter bestemmelsen kunne indhente en udtalelse

fra den læge, der har afgivet den erklæring, som styrelsen

skal vurdere.

Med det forslåede

§ 212 c, stk. 3,

foreslås det, at Styrelsen

for Patientklager kan videregive oplysninger om styrelsens

vurdering efter stk. 1 til Styrelsen for Patientsikkerhed, som

kan anvende de modtagne oplysninger til brug for Styrel-

sen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner og

behandlingssteder.

Med bestemmelsen sikres det, at Styrelsen for Patientkla-

ger kan videregive oplysninger om den læge, der har udfær-

diget erklæring til Styrelsen for Patientsikkerhed. Herved

sikres det, at Styrelsen for Patientsikkerhed, som i medfør af

regler i autorisationsloven fører tilsyn med sundhedsperso-

ners sundhedsfaglige virksomhed, bliver bekendt med Sty-

relsen for Patientklagers udtalelse. Bestemmelsen sikrer så-

ledes, at Styrelsen for Patientklagers udtalelse kan indgå

i grundlaget for en tilsynsafgørelse fra Styrelsen for Patie-

ntsikkerhed, i det omfang det er relevant og er udtryk for

lægens faglige virksomhed. Bestemmelsen sikrer ligeledes,

at udtalelsen kan indgå i datagrundlaget for Styrelsen for Pa-

tientsikkerheds risikobaserede tilsyn med behandlingssteder,

som styrelsen fører i medfør af regler i sundhedsloven.

Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig uænd-

ret videreførelse af den gældende § 212 b, som indsat ved

lov nr. 1854 af 9. december 2020.

Den foreslåede ophævelse af sundhedslovens § 212 b,

som indsat ved lov nr. 1854 af 9. december 2020, og den

derved foreslåede § 212 c, vil ikke medføre ændringer af

sundhedslovens § 212 b, som indsat ved § 1 i lov nr. 1855 af

9. december 2020. Sundhedslovens § 212 b, som indsat ved

§ 1 i lov nr. 1855 af 9. december 2020, vil således fortsat

være gældende.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

For så vidt angår Grønland, overtog det grønlandske

hjemmestyre ved lov nr. 369 af 6. juni 1991 sundhedsvæse-

net pr. 1. januar 1992 i henhold til hjemmestyrelovens §

5. Ved lov nr. 1406 af 27. december 2008 om ændring af

sundhedsvæsenet i Grønland overtog hjemmestyret desuden

sagsområdet tvang i psykiatrien pr. 1. januar 2009 i henhold

til hjemmestyrelovens § 7, jf. § 5.

Det betyder, at lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v. ikke gælder for og heller ikke kan sættes i kraft for

Grønland. Sundhedsloven gælder som udgangspunkt heller

ikke for Grønland, men efter sundhedslovens § 278, stk.

3, kan lovens kapitel 12 og 54-67 ved kongelig anordning

sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særli-

ge grønlandske forhold tilsiger. Sundhedsloven gælder som

udgangspunkt heller ikke for Færøerne, men efter sundheds-

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

lovens § 278, stk. 2, kan sundhedslovens §§ 5 og 6, kapi-

tel 4-9, §§ 61-63, kapitel 36-38, kapitel 61, kapitel 66-68,

og §§ 247-250, 254, 259, 266-268, 272-274 og 276 ved

kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Fær-

øerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold

tilsiger. Lovens kapitel 12 og kapitel 54-57 kan tilsvarende

ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne med

de afvigelser, som de særlige færøske og forhold tilsiger, jf.

sundhedslovens § 278, stk. 3.

For så vidt angår Færøerne, følger det af psykiatrilovens

§ 47, at loven ikke gælder for Færøerne, men at den ved

kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-

ger.

Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne

og Grønland, men kan sættes helt eller delvist i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-

ger.

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 2. september

2019, som ændret ved § 6 i lov af nr. 1185 af 8.

juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 2 a.

Sygehusmyndigheden skal sikre, at der

på enhver psykiatrisk afdeling findes en skriftlig

husorden, som er tilgængelig for patienterne.

§ 2 a, stk. 1,

affattes således:

»§

2 a.

»For at tilgodese et trygt miljø på alle

psykiatriske afdelinger skal sygehusmyndigheden

sikre, at der findes en skriftlig husorden på de

enkelte afdelinger, som er tilgængelig for patien-

terne. Husordenen skal indeholde en beskrivelse

af, hvilke afskæringer og begrænsninger fastsat i

medfør af § 2 b, og foranstaltninger fastsat i med-

før af § 2 c, der kan forekomme på afdelingen,

samt generelle regler vedrørende orden, adfærd,

og lignende.«

Stk. 2.

Afdelingsledelsen skal sikre, at den skrift-

lige husorden udleveres til patienten i forbindelse

med indlæggelse.

Stk. 3.

Ved udformning eller ændring af den

skriftlige husorden skal patienterne, inden der

træffes beslutning herom, inddrages.

Efter § 2 a indsættes:

»§

2 b.

Sundhedsministeren fastsætter regler om

sygehusmyndighedens mulighed for at iværksætte

følgende afskæringer og begrænsninger:

1) Afskæring fra eller begrænsning af adgang

til mobiltelefon, computer eller lignende kommu-

nikationsudstyr af hensyn til patienten, medpatien-

ter, personale, pårørende, offentlige myndigheder,

m.v. ved opførsel som åbenbart vil være imod

patientens egne interesser eller ved åbenlys chika-

nende opførsel.

2) Afskæring fra eller begrænsning af handel,

bytte og spil, herunder mellem patienter, af hensyn

til patienten, medpatienter eller personale, hvis

handel, bytte eller spil åbenbart må formodes at

være imod patientens interesser, hvor patienten

i forbindelse med handel, bytte eller spil bliver

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

udsat for pres af medpatienter, eller handel, bytte

eller spil medfører konflikter på afdelingen.

3) Afskæring fra eller begrænsning af seksuelt

samkvem mellem patienter på afdelingen af hen-

syn til patienten, medpatienter eller personale,

hvis det betragtes skadeligt for en patient at indgå

i en seksuel relation med en medpatient, eller hvis

medpatienter eller personalets blufærdighed kræn-

kes.

4) Afskæring fra eller begrænsning af patientens

adgang til nærmere angivne bøger, tidsskrifter og

lignende af behandlingsmæssige hensyn, dog såle-

des at afskæringen eller begrænsningen skal være

begrundet i, at patientens adgang efter en lægelig

vurdering væsentligt vil forringe dennes tilstand

eller videre behandlingsudsigter.

5) Afskæring fra eller begrænsning af patientens

adgang til at anvende nærmere angivne sociale

medier og lignende samt nærmere angivne hjem-

mesider af behandlingsmæssige hensyn, dog såle-

des at afskæringen eller begrænsningen skal være

begrundet i, at patientens adgang efter en lægelig

vurdering væsentligt vil forringe dennes tilstand

eller videre behandlingsudsigter.

6) Afskæringer eller begrænsninger begrundet i

hygiejnemæssige forhold af hensyn til patienten,

medpatienter og personale.

7) Afskæringer eller begrænsninger begrundet i

ordens- og sikkerhedsmæssige forhold af hensyn

til patienten, medpatienter og personale.

8) Afskæringer eller begrænsninger begrundet i

behandlingsmæssige forhold af hensyn til patien-

ten.

Stk. 2.

Afskæringer og begrænsninger fastsat i

medfør af stk. 1, må ikke benyttes, før der er gjort,

hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige

medvirken, og skal stå i rimeligt forhold til det,

der søges opnået herved. Afskæringer og begræns-

ninger fastsat i medfør af stk. 1, må endvidere

ikke benyttes i videre omfang, end hvad der er

nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.«

§ 2 c.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærme-

re regler om sygehusmyndighedens mulighed for

at træffe foranstaltninger med henblik på at und-

gå gentagelse af adfærd i strid med iværksatte

afskæringer eller begrænsninger, der er fastsat i

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

medfør af § 2 b, stk. 1. Foranstaltningerne skal stå

i rimeligt forhold til den adfærd, hvorom der er

iværksat afskæringer eller begrænsninger, og må

ikke benyttes i videre omfang, end hvad der er

nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål.«

§ 4 a.

Bestemmelserne i § 9, stk. 2, § 10, stk. 1,

§ 10 a, stk. 1, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 4, § 13, stk.

2, 1. pkt., § 15, stk. 1 og 2, § 18 g, § 19 a, stk.

1, 2, 6 og 7, og § 21, stk. 2, er ikke er til hinder

for, at en beslutning i overlægens fravær kan træf-

fes af en anden læge, hvorefter overlægen snarest

efterfølgende skal tage stilling til beslutningen.

§ 16.

En patient, der er tvangsfikseret med bæl-

te, skal have fast vagt.

I § 4 a indsættes efter »og 7,« »§§ 19 c og d, «

§ 16

indføres som

stk. 2:

»Den faste vagt skal udarbejde en objektiv be-

skrivelse af patientens aktuelle tilstand, mens pa-

tienten er tvangsfikseret med bælte.«

§ 18 a, stk. 1,

udgår », jf. kapitel 11«

§ 18 a.

Aflåsning af patientstue kan anvendes

over for patienter, der er anbragt i Sikringsafdelin-

gen under Retspsykiatrisk Afdeling, Region Sjæl-

land, jf. kapitel 11.

§ 18 b.

Aflåsning af patientstuer kan i følgen-

de tilfælde foretages af sikkerhedsmæssige grunde

over for patienter, der er anbragt i Sikringsafdelin-

gen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjæl-

land, jf. kapitel 11:

1) om natten,

2) under den ugentlige konference og

3) under den daglige behandlingskonference.

§ 18 b, stk. 1,

udgår », jf. kapitel 11«

overskriften

til kapitel 5 a indsættes efter

»post,«: »afgivelse af udåndingsprøve eller urin-

prøve,«, og efter »kropsscannere« indsættes: »,

bagagescannere«.

§ 19 a.

Ved mistanke om, at der er medikamen-

ter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen,

kan overlægen med henblik på at sikre, at disse

ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt indført

til en eller flere patienter i afdelingen, uden rets-

kendelse beslutte,

1) at en patients post skal åbnes og kontrolleres,

2) at en patients stue og ejendele skal undersø-

ges, eller

§ 19 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 1 som nyt

nummer:

»2) at en patient skal afgive udåndingsprøve el-

ler urinprøve,«.

Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

3) at der skal foretages kropsvisitation af en pa-

tient.

Stk. 2.

Ved mistanke som nævnt i stk. 1 kan

overlægen med henblik på at sikre, at medikamen-

ter, rusmidler eller farlige genstande ikke er blevet

indført eller vil blive forsøgt indført til en eller

flere patienter i afdelingen, beslutte, at der skal

anvendes kropsscannere ved undersøgelse af en

patient eller personer, der søger adgang til den

psykiatriske afdeling.

Stk. 3.

Kravet om mistanke efter stk. 1 gælder

ikke for Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk

afdeling, Region Sjælland, i forbindelse med an-

vendelse af kropsscannere, jf. stk. 2.

Stk. 4.

---

Stk. 5.

---

Stk. 6.

---

Stk. 7.

Overlægen kan beslutte, at medikamenter,

rusmidler og farlige genstande, som bliver fundet

ved indgreb efter stk. 1, 2 og 6, tages i forva-

ring. Overlægen skal overlade til politiet at afgøre,

om medikamenter, rusmidler og farlige genstande

besiddes i strid med den almindelige lovgivning,

herunder lovgivningen om euforiserende stoffer

og lovgivningen om våben m.v.

Stk. 8.

Sundheds- og ældreministeren kan fast-

sætte nærmere regler om åbning og kontrol af

patienters post, undersøgelse af patientstuer og pa-

tienters ejendele, kropsvisitation af patienter, an-

vendelse af kropsscannere og anvendelse af narko-

hunde.

§ 19 a, stk. 2, 3 og 8,

indsættes efter »krops-

scannere«: »og bagagescannere«.

10.

§ 19 a, stk. 3,

indsættes efter »Sikringsaf-

delingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region

Sjælland«: »og retspsykiatriske afdelinger«.

11.

§ 19 a, stk. 7, 1. pkt.,

ændres »og farlige gen-

stande« til: », farlige genstande og mobiltelefoner

eller lignende kommunikationsudstyr«, og »og 6«

ændres til: », 6 og §§ 19 c og d«.

12.

§ 19 a, stk. 8,

indsættes efter »post,«: »pa-

tienters afgivelse af udåndingsprøve eller urinprø-

ve,«.

13.

Efter kapitel 5 a indsættes:

»Kapitel 5 b

Særlige regler for personer anbragt i varetægts-

surrogat

§ 19 b.

For at sikre et tilstrækkeligt sikkerheds-

niveau på de psykiatriske afdelinger kan regions-

rådene oprette afdelinger for personer anbragt i

varetægtssurrogat.

§ 19 c.

Overlægen kan på afdelinger for person-

er anbragt i varetægtssurrogat for at sikre hensynet

til orden og sikkerhed uden retskendelse beslutte

at,

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

1) den anbragtes post skal åbnes eller kontrolle-

res,

2) den anbragtes stue eller ejendele skal under-

søges, eller

3) der kan anvendes kropsscannere, bagagescan-

nere og magnetiske detektorer for mobiltelefoner

ved undersøgelse af en anbragt eller personer, som

søger adgang til afdelingen, med henblik på at sik-

re, at medikamenter, rusmidler, farlige genstande

eller mobiltelefoner og lignende kommunikations-

udstyr ikke er blevet indført eller vil blive forsøgt

indført i afdelingen.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 2 a-c finder tilsvaren-

de anvendelse på afdelinger for personer anbragt i

varetægtssurrogat.

§ 19 d.

Overlægen kan beslutte at afskære eller

begrænse den anbragtes mulighed for at medtage,

besidde eller råde over mobiltelefon og lignende

kommunikationsudstyr på afdelingen, hvis den an-

bragtes medtagelse, besiddelse eller råden er ufor-

enligt med hensynet til orden og sikkerhed.«

§ 19 e.

Den psykiatriske afdeling skal i relevant

omfang videregive oplysninger om personer, der

er anbragt i varetægtssurrogat, til politiet, anklage-

myndigheden eller kriminalforsorgen, hvis videre-

givelsen af oplysningerne er nødvendige for, at

politiet, anklagemyndigheden eller kriminalforsor-

gen kan vurdere undvigelsesrisiko, farlighed og

trusselsniveau for de pågældende personer.«

§ 21.

Overlægen har ansvaret for, at frihedsberø-

velse og anvendelse af anden tvang efter reglerne

i denne lov ikke anvendes i videre omfang end

nødvendigt.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Så længe en tvangsfiksering opretholdes,

skal der foretages fornyet lægelig vurdering af

spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikse-

ringen, så ofte som forholdene tilsiger det, dog

mindst tre gange i døgnet, som skal være jævnt

fordelt, efter at beslutningen om anvendelse af

tvangsfiksering er truffet.

Stk. 5.

---

Stk. 6.

---

14.

§ 21, stk. 4,

indsættes som

2.-4. pkt.:

»Den første vurdering skal foretages senest 4

timer efter, at beslutningen om anvendelse af

tvangsfiksering er truffet. Efterfølgende vurderin-

ger skal foretages med højst 10 timers mellem-

rum. 2. og 3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt

patienten sover, og det ud fra en lægefaglig vurde-

ring vurderes skadeligt at vække patienten.«

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

Stk. 7.

---

Stk. 8.

---

§ 40.

I ganske særlige tilfælde, hvor mindre

indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige,

kan justitsministeren bestemme, at en person, der

er sindssyg, og som vedvarende udsætter andres

liv eller legeme for alvorlig og overhængende fa-

re, skal anbringes i Sikringsafdelingen under Rets-

psykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Stk. 2.

Justitsministeren skal inden 5 søgnedage

efter, at der er truffet afgørelse efter stk. 1, ind-

bringe sagen for retten til prøvelse efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 43 a

15.

§ 40, stk. 1,

indsættes efter »justitsministe-

ren«: »eller den, ministeren bemyndiger dertil,«.

16.

§ 40, stk. 2,

indsættes efter »Justitsministe-

ren«: »eller den, ministeren bemyndiger efter stk.

1,«.

17.

§ 40

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Justitsministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden admi-

nistrativ myndighed.«

§ 41.

Anbringelse efter § 40, stk. 1, kan ad-

ministrativt kun ophæves af justitsministeren. Be-

gæring om ophævelse kan fremsættes af over-

lægen, patienten, patientrådgiveren eller bistands-

værgen. Begæring fra patienten, patientrådgiveren

eller bistandsværgen kan tidligst fremsættes, når

der er forløbet 2 måneder efter rettens afgørelse,

jf. § 40, stk. 2. Afslag på ophævelse forelægges

på begæring for retten til prøvelse efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 43 a.

§ 41. ---

Stk. 2.

Er en begæring fra patienten, patientråd-

giveren eller bistandsværgen om ophævelse af an-

bringelsen blevet afslået af justitsministeren, kan

spørgsmålet først på ny rejses, når der er forløbet

2 måneder efter justitsministerens afgørelse. Har

justitsministerens afslag været forelagt for retten,

regnes den nævnte frist fra rettens afgørelse

18.

§ 41, stk. 1,

indsættes efter »justitsministe-

ren«: »eller den, ministeren bemyndiger dertil«.

19.

§ 41, stk. 2, 1. pkt.

udgår »af justitsmini-

steren«, og i

2. pkt.

ændres »justitsministerens af-

gørelse« til: »afgørelsen«, og »justitsministerens

afslag« ændres til: »afslaget«.

20.

§ 41

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om

adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at

afgørelserne ikke kan indbringes for anden admi-

nistrativ myndighed.«.

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

§ 41 a.

Justitsministeren kan fastsætte regler om

meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til person-

er, der efter § 40, stk. 1, er anbragt i Sikringsaf-

delingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region

Sjælland.

21.

§ 41 a

indsættes som

2. pkt.:

»Justitsministeren kan i den forbindelse fastsæt-

te regler om, at afgørelser, der træffes i medfør

af disse regler, ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed, og at overlægen ved

Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling,

Region Sjælland, kan træffe afgørelse om tilbage-

kaldelse af tilladelse til udgang m.v.«

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903

af 26. august 2019, som ændret bl.a. ved lov nr.

1854 af 9. december 2020, § 1 i lov nr. 1855 af

9. december 2020 og senest ved lov nr. 1184 af 8.

juni 2021, foretages følgende ændring:

§ 212 b,

som indsat ved lov nr. 1854 af 9.

december 2020, ophæves, og i stedet indsættes:

»§

212 c.

Styrelsen for Patientklager foretager

efter anmodning fra et udvalg, der er nedsat af

Folketinget, en vurdering af lægeerklæringer, som

er udfærdiget til brug for behandlingen af sager

om naturalisation. Anmodningen om vurdering

fremsendes gennem Udlændinge- og Integrations-

ministeriet.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientklager kan af sund-

hedspersoner, af private og af myndigheder afkræ-

ve enhver oplysning, som er nødvendig for styrel-

sens vurdering efter stk. 1.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientklager kan videregive

sin vurdering efter stk. 1 til Styrelsen for Patie-

ntsikkerhed, som kan anvende den modtagne vur-

dering til brug for sit tilsyn med sundhedspersoner

og behandlingssteder.«

§ 212 b.

Styrelsen for Patientklager foretager

efter anmodning fra et udvalg, der er nedsat af

Folketinget, en vurdering af lægeerklæringer, som

er udfærdiget til brug for behandlingen af sager

om naturalisation. Anmodningen om vurdering

fremsendes gennem Udlændinge- og Integrations-

ministeriet.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientklager kan af sund-

hedspersoner, af private og af myndigheder afkræ-

ve enhver oplysning, som er nødvendig for styrel-

sens vurdering efter stk. 1.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientklager kan videregive

sin vurdering efter stk. 1 til Styrelsen for Patie-

ntsikkerhed, som kan anvende den modtagne vur-

dering til brug for sit tilsyn med sundhedspersoner

og behandlingssteder.«

§ 212 b.

Styrelsen for Patientklager er en sty-

relse under sundheds- og ældreministeren, der va-

retager behandlingen af klager fra patienter over

den sundhedsfaglige behandling og klager over

forhold vedrørende patientrettigheder.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientklager stiller sekreta-

riatsbetjening til rådighed for Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn, Ankenævnet for Patienterstat-

ningen, Abortankenævnet, Det Psykiatriske Anke-

nævn, Tvangsbehandlingsnævnet og Ankenævnet

for Tilsynsafgørelser.

L 84 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om forslagets indhold i sammenhæng med de politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgen, til justitsministeren

§3

Loven træder i kraft 1. januar 2022.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,

men kan ved kongelig anordning sættes helt eller

delvist i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.