Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del - Bilag 329
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
25. marts 2021
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2019-0110-0186
Dok.:
1911217
Dato:
Kontor:
Handlingsplan til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter
Jeg ser med stor alvor på de senere års fangeflugter fra både institutioner på
kriminalforsorgens område og retspsykiatriske institutioner.
Den 19. november 2019 undveg en indsat fra Psykiatrisygehus Slagelse,
hvor den pågældende var varetægtsfængslet i surrogat. Jeg anmodede på den
baggrund Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsor-
gen om at redegøre for forløbet i sagen, og jeg oversendte myndighedernes
samlede redegørelse til Retsudvalget, hvori der indgik en række konkrete
læringspunkter. Samtidig oplyste jeg Retsudvalget om, at regionerne havde
indgået en aftale med politiet, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen
om tre konkrete tiltag, der kunne tages på den korte bane.
Den 20. oktober 2020 flygtede en livstidsdømt fange fra Herstedvester
Fængsel. Jeg anmodede på den baggrund Direktoratet for Kriminalforsor-
gen om en samlet redegørelse, og jeg oversendte denne redegørelse til Rets-
udvalget, jf. REU bilag 67 (Alm. del). Jeg oversendte samtidig en initiativ-
plan, der havde fokus på undvigelser fra lukkede fængsler og arrester.
En fælles handlingsplan til at imødegå udfordringerne med fangeflugter
Jeg anmodede umiddelbart efter undvigelsen fra Psykiatrisygehus Slagelse
i 2019 Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsorgen
om i fællesskab at udarbejde en handlingsplan til at imødegå udfordringerne
med fangeflugter. Rigspolitiet har koordineret udarbejdelsen af handlings-
planen og har i den forbindelse sørget for inddragelse af såvel PET som
øvrige relevante myndigheder, herunder Danske Regioner og Psykiatrien
Region Sjælland.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
Side 1/3