Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 84:

Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven. (Husordener på psykiatriske afdelinger, notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger m.v.).

Af sundhedsministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 11.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er fru Julie Skovsby.

Tak for ordet. Psykiatriområdet er et rigtig vigtigt område for regeringen og Socialdemokratiet. Vi afsatte i den første finanslov 600 mio. kr. til psykiatrien, vi har afsat penge til et stort løft af sundhedsvæsenet gennem økonomiaftalerne, og regeringen har sat gang i et stort og ambitiøst arbejde med en 10-årsplan for psykiatrien, som vi snart skal drøfte i Folketinget. Det ser jeg meget frem til.

Med dagens lovforslag indfører vi en række nye bestemmelser på psykiatriområdet, som bl.a. skal styrke retssikkerheden og skabe mere tryghed og bedre arbejdsvilkår på de psykiatriske afdelinger. Det ligger os meget på sinde, både af hensyn til patienter og af hensyn til de mange dedikerede medarbejdere, som hver dag går på arbejde i psykiatrien. Vi gør det muligt at fastsætte en række begrænsninger i husordenerne på de psykiatriske afdelinger. Målet med husordenerne er at skabe ordentlige rammer for arbejdet på afdelingerne til gavn for både personale og patienter. Det er derfor et vigtigt værktøj for medarbejderne. Vi har i Socialdemokratiet tillid til, at man rundtomkring kan lave fornuftige husordener, der gør det muligt at skabe en tryg hverdag.

Ombudsmanden har ad flere omgange kritiseret, at der ikke er grundlag i lovgivningen for de nærværende husordener. Samtidig har Danske Regioner understreget, at regionerne har brug for at kunne gøre brug af de her husordener for at drive de psykiatriske afdelinger, fordi de skal kunne sikre et trygt miljø for patienter, personale og pårørende. Regionerne har altså brug for at kunne gøre brug af husordenerne, men det skal selvfølgelig ske på et lovligt grundlag. Derfor har vi selvfølgelig som Folketing en opgave med at gøre brugen af husordenerne lovlige, og vi har grundlæggende tillid til, at personalet på afdelingerne kan vurdere, hvad der er det rigtige i den konkrete situation. De skal have de rigtige redskaber til at sikre en tryg hverdag. Det håber jeg at Folketinget er enige i.

Det handler også om tryghed for medarbejdere og patienter, når der foreslås at indføre bedre sikkerhedskontrol med hjælp af krops- og bagagescannere, fordi vi vil forhindre, at stoffer og farlige genstande havner på afdelingerne. Her er lovgivningen i dag ikke helt logisk, og det retter vi op på med lovforslaget. Det skal også være muligt for regionerne at oprette særlige afdelinger for varetægtssurrogater, hvor der kan indføres særlige begrænsninger. Det handler igen om at skabe de bedst mulige rammer for både patienter og medarbejdere og at undgå, at farlige genstande kommer ind på afdelinger, hvor de kan bruges mod både andre patienter og medarbejdere, ligesom vi kan lukke ned for kommunikationen med f.eks. kriminelle bander.

Medarbejdernes trivsel er meget vigtig. Det er patienternes retssikkerhed selvfølgelig også. Vi styrker patientsikkerheden ved at indføre notatpligt for den faste vagt for patienter, der er tvangsfikseret med bælte, og ved at fastsætte faste intervaller mellem de tre lægelige vurderinger af bæltefikserede patienter. Dermed følger vi op på en kritik, der er rejst af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som vi selvfølgelig som ansvarlig regering og Folketing har en forpligtelse til at handle på.

Alt i alt er det et forslag, som vi mener vil skabe bedre forhold på de psykiatriske afdelinger, både for patienterne og for medarbejderne.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så går vi videre til Venstres ordfører, som er fru Jane Heitmann.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, omhandler en række initiativer, som på forskellig vis skal styrke og skærpe sikkerheden på de psykiatriske og de retspsykiatriske afdelinger – til glæde for både patienter, medpatienter, men også personale. Det er både godt og nødvendigt, for vi er jo bl.a. af Ombudsmanden blevet gjort opmærksomme på i forbindelse med Ombudsmandens besøg på de psykiatriske afdelinger, at en række husordener indeholdt regler om begrænsninger eller afskæring af bl.a. adgangen til litteratur og mobiltelefoner, hvortil lovhjemmelen var tvivlsom.

I november 2019 undveg en person fra en retspsykiatrisk afdeling, efter at en besøgende havde medbragt skydevåben, og truede sig til friheden. Sikkerheden er simpelt hen for ringe, når besøgende skal have besøgsadgang.

Sidst, men ikke mindst, afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 15. september 2020 dom i sagen Aggerholm mod Danmark. Sagen vedrørte en bæltefiksering på 22 timer og 50 minutter. Og domstolen fandt, at Danmark havde overtrådt artikel 3, som vedrører nedværdigende behandling. Dommen indeholdt tre konkrete kritikpunkter, hvoraf et kritikpunkt var, at patienten havde været bæltefikseret i 12 timer uden at blive tilset af en læge.

Uanset hvilken uregelmæssighed vi taler om, er det Venstres klare holdning, at der skal rettes op på det. Det skal være trygt at gå på arbejde på både de psykiatriske og de retspsykiatriske afdelinger, ligesom det skal være trygt at komme på besøg, være patient eller medpatient der.

Men mens vi med den ene hånd øger sikkerheden og trygheden, må vi ikke med den anden hånd svække patienternes retsstilling. Og det kan være en svær balance. Det peger Det Etiske Råd også på i deres høringssvar, og jeg deler rådets bekymring for, om lovforslaget her vil bidrage til en øget stigmatisering af en i forvejen udsat gruppe, som jo dels er syge mennesker, dels er mennesker, som på grund af kriminalitet er i risiko for at blive dobbelt stigmatiseret. Venstre deler også Det Etiske Råds opfattelse af, at krops- og bagagescannere er mindre intimiderende end kropsvisitation, men jeg vil også gerne klart tilkendegive, at vi gerne ser, at visitation udføres af uddannet vagtpersonale og ikke af sundhedspersoner, som kan risikere at havne i en kedelig dobbeltrolle.

Venstre deler regeringens ambition om at nedbringe tvang og bæltefikseringer, men anerkender samtidig, at tvang kan være et led i behandlingen af meget syge mennesker og derfor kan være ét behandlingsinstrument blandt mange. Men tvang kan jo ikke stå alene; det må aldrig stå alene. Vi har længe haft en fælles politisk ambition om at nedbringe tvangstallene, uden at det har bragt os tættere på målet, snarere tværtimod, og det er trist.

Jeg har noteret mig, at Institut for Menneskerettigheder påpeger, at Danmark gentagne gange har måttet modtage kritik fra Den Europæiske Torturforebyggelseskomité, og det gør mig oprigtigt ked af det. Jeg håber, at regeringen vil adressere problemstillingerne omkring den længerevarende tvang og stigningerne i den samlede brug af tvang over de seneste år, når regeringen forventeligt fremlægger sit forslag til en ny 10-årsplan for psykiatrien i denne eller næste måned. Venstre har bl.a. rejst problemstillingerne under de igangværende forhandlinger om satspuljereserven, fordi nedbringelse af tvang er en klar prioritet for os, og vi har et ønske om også at prioritere midler til at nedbringe tvangen.

Jeg har noteret mig, at både Advokatrådet og Dansk Psykiatrisk Selskab bakker op om den foreslåede notatpligt og peger på, at det vil være en styrkelse af patienternes retssikkerhed. Men Dansk Psykiatrisk Selskab påpeger, at notatpligten ikke må hvile på lægmandsoptegnelser, fordi sygeplejen omkring en bæltefikseret patient skal have en høj faglig kvalitet. Og jeg vil gerne spørge sundhedsministeren, hvordan regeringen stiller sig til det spørgsmål. Hvis ministeren ikke kan svare på spørgsmålet i dag, vil jeg stille spørgsmålet skriftligt under udvalgsbehandlingen.

Der er flere etiske dilemmaer forbundet med lovforslaget her, og jeg håber, at både sundhedsministeren og justitsministeren vil møde op i udvalget til en drøftelse forud for andenbehandlingen, så vi politisk kan føle os betrygget i intentionerne bag lovforslaget – ligesom det vil være vigtigt for os i Venstre at blive betrygget i, at mindstemiddelprincippet fortsat vil være gældende. Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Marie Krarup.

Tak for ordet. Jeg er assisterende ordfører i dag og har fået en ordførertale fra fru Liselott Blixt, som jeg vil begave jer med.

Psykiatrien har i mange år været trængt, og vi har flere gange sat økonomi af til området, men det er, som om penge og intentioner er blæst væk, lige så hurtigt som de er afsat og formuleret. Dette betyder, at vi har set rigtig mange episoder i psykiatrien, som kunne være undgået, hvis der havde været hænder og behandling nok.

Lovforslaget indeholder en række ændringer i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. Der skal sikres en husorden på alle afsnit, så man får et trygt miljø for patienter og personale. Der skal sikres, at man kan bruge kropsscannere og bagagescannere ved mistanke om, at ulovligt materiale medbringes til afdelingen. Der skal sikres særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat. En patient, der er tvangsfikseret med bælte, skal have fast vagt. Det foreslås med lovforslaget, at den faste vagt skal udarbejde en objektiv beskrivelse af patientens aktuelle tilstand, mens patienten er tvangsfikseret med bælte.

Efter gældende lov skal der, så længe en tvangsfiksering af en patient opretholdes, foretages fornyet lægelig vurdering af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfiksering mindst tre gange i døgnet. Med lovforslaget her foreslås det, at den første vurdering skal foretages, senest 4 timer efter beslutningen om anvendelse af tvangsfiksering er truffet. Efterfølgende skal vurderinger foretages med højst 10 timers mellemrum.

Lovforslaget indeholder også forslag om delegation af afgørelseskompetence i farlighedsdekretssager og mulighed for tilbagekaldelse af afgørelse om tilladelse til udgang fra Sikringsafdelingen m.m.

Vi er i Dansk Folkeparti positive over for forslaget, men må også tilføje, at vi er meget bekymrede over manglende sengepladser og mangel på personale. Disse mangler er med til at medføre en stigning i antal patienter, der idømmes en retspsykiatrisk foranstaltning, samt en stigning i antal patienter med alvorlige psykotiske tilstande. På grund af manglende senge i retspsykiatrien har patienter med en dom samt personer i surrogatfængsling været indlagt i almenpsykiatrien i stedet for retspsykiatrien. Der har været eksempler på, at surrogatfængslede stak af og truede personalet, og her skal vi sikre, at dette ikke fremover er muligt. Vi synes derfor, at mange af de foreslåede praksisser er fornuftige, men vi vil gerne have et møde med ministeren enten ved en teknisk gennemgang eller på et lukket samråd, så vi kan få gennemgået forslaget nærmere. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Trine Torp.

Tak for ordet. I SF er vi positive over for dele af lovforslaget, men imod nogle andre dele, så vi håber på, at lovforslaget kan deles op. Vi skal huske på, at vi lige om lidt begynder forhandlinger om en 10-årsplan i psykiatrien, som bl.a. bør indeholde forandringer af behandlingen af mennesker med psykiske lidelser og nedbringelse af tvang generelt og især den del, som anvendes ved behandlingsindikation. Jeg kan derfor være bange for, at vi med lovforslaget blot kommer til at lave nogle justeringer af et dysfunktionelt system.

Vi synes, at eventuelle ændringer af lovgivningen bør indgå i en samlet plan, for at flere kan opleve at få den rette hjælp i tide og vi samtidig undgår indlæggelser og genindlæggelser. Problemerne omkring tryghed og sikkerhed for såvel medarbejdere som patienter og værdig behandling løses ikke ved de foreslåede ændringer, hverken i forhold til tvang generelt eller i forhold til retssikkerheden for behandlingsdømte. Tvang er et ekstremt voldsomt indgreb i et menneskes frihed og fysiske integritet. Vi bør derfor have som allerhøjeste prioritet at lave konkrete planer for at nedbringe brugen af tvang. Det kræver en kulturændring, det kræver bindende mål for direktioner og centerledelser, og det adresserer det her lovforslag ikke.

I forhold til husordener lægges der op til, at Ombudsmandens kritik følges op af, at man skaber hjemmel til at kunne lave restriktioner via husordenen. Det er vanskeligt at gennemskue, om det forslag bare lovliggør den praksis, der er i dag, og som Ombudsmanden har kritiseret, og om det fører til flere begrænsninger af patienternes frihed. Det er derfor også uklart for os, hvordan den her del forholder sig til de menneskeretlige forpligtelser. Der har kun været drøftelser med Danske Regioner og psykiatridirektører om det, men ingen inddragelse af pårørende eller borgere. Der er kun klagemuligheder til sygehusmyndigheden, jævnfør forvaltningsloven, og ikke til Patientklagenævnet, jævnfør sundhedslovgivningen.

Retssikkerhedsmæssigt er forslaget om notatpligt for faste vagter ved bæltefiksering et godt forslag, men i SF mener vi, at det egentlig godt kunne ske hver 15. minut og indeholde klare retningslinjer for, hvad der skal observeres og noteres. Det er også en vigtig forbedring og en opfølgning på Menneskerettighedsdomstolens udtalelse i forhold til en konkret sag, at man ønsker at ændre intervallet for det lægelige tilsyn i forbindelse med tvangsfiksering. Men vi mener, at det stadig er for lang tid at opretholde en fiksering. Så intervallerne bør være kortere, og så bør tvangsfikseringen ophæves, så snart der ikke længere er grundlag for den. Intervaller og minimumskrav må ikke blive til faste grænser og standarder.

I forhold til anvendelse af udåndingsprøver, urinprøver og bagagescannere, sikkerhedskontroller m.m. mener vi i SF, at det kun bør ske ved begrundet mistanke. En generel mistænkeliggørelse af patienterne er konfliktoptrappende, stigmatiserende og ødelæggende for behandlingsrelationen og dermed også behandlingens effektivitet.

I forhold til særlige afdelinger for varetægtsurrogat synes vi, at det giver mening at lave særlige afdelinger, men da det jo er mennesker, som hverken er dømt endnu eller har fået konstateret en psykisk lidelse, befinder de sig i et grænsefelt mellem psykiatrien og kriminalforsorgen. Så ville det ikke være fornuftigt, at det her forslag lige blev drøftet en ekstra gang i Retsudvalget – jeg ved i øvrigt, at de sidder i forhandlinger om kriminalforsorgen – i forhold til hvordan vi i det hele taget tager hånd om borgere, der er i gråzonen mellem det retslige og det psykiatriske system? Der er f.eks. også indsatte i fængsler, som ikke får den nødvendige hjælp til deres psykiske lidelser, og tilfælde, hvor de fængselsansatte står magtesløse over for det, både på grund af manglende ressourcer og kompetencer.

SF er altså både for og imod lovforslaget og mener, at det bør deles op, og håber på, at vi generelt kan være mere ambitiøse i forhold til at nedbringe brugen af tvang i stedet for at lave lovgivning, som accepterer tingenes tilstand. Vi ser frem til yderligere drøftelser i udvalget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er hr. Stinus Lindgreen.

Tak for ordet. Vi behandler jo i dag et lovforslag om et evigt vigtigt og desværre altid aktuelt emne, nemlig tvang i psykiatrien. Lovforslaget følger op på en henvendelse fra Ombudsmanden, der har påpeget den manglende lovhjemmel for en række begrænsninger, der var indskrevet i husordener på psykiatriske bosteder landet over. Det er naturligvis stærkt problematisk, og det skal der reageres på. Kritikken, der blev rejst, gik ikke så meget på de konkrete indgreb, som den gik på den manglende lovhjemmel, klarhed og derved også patienternes manglende retstilstand.

Med dette lovforslag rettes der op på dette problem, og samtidig skabes der klarhed om anvendelse og begrænsninger af netop disse tiltag. Det er i sagens natur vigtigt at sikre sig den nødvendige lovhjemmel, ligesom det er vigtigt at klargøre anvendelsesområder og begrænsninger for derved at sikre den enkelte borgers retssikkerhed. Der indføres her en mulighed for anvendelse af kropsscannere og taskescannere på psykiatriske afdelinger, hvilket er i den milde ende af tiltag. Og det sker jo for at højne sikkerheden for både patienterne og de indsatte og også for de ansatte på disse steder efter sager om bl.a. indsmugling af våben, og det er også noget, der er et ønske fra Danske Regioner.

Der indføres notatpligt for den faste vagt ved tvangsfiksering af patienter med nogle objektive kriterier for netop notatføring, og dette skal sikre retssikkerheden for både patienter og læger. Der gives hjemmel til oprettelse af særlige afdelinger for personer i varetægtssurrogat, dvs. folk, der endnu ikke er dømt og endnu ikke er udredt for en psykisk lidelse, men som er mistænkt for at have netop dette. Og her skal der være mulighed for at have øgede sikkerhedsforanstaltninger.

Endelig laves der faste tidsintervaller for tilsyn med fastspændte patienter som følge af en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag, hvor en patient var fastspændt i over 22 timer uden lægeligt tilsyn i 12 timer. Dette er selvfølgelig stærkt kritisabelt, og det skal der selvfølgelig gøres noget ved – igen for at sikre patienternes retsstilling.

Vi har selvfølgelig tillid til de ansatte i psykiatrien, også i forhold til at de ikke vil benytte unødigt hårde tiltag. Det er selvfølgelig vores ansvar at sikre ordentlige rammer og klare retningslinjer. Lovforslaget her løser en række konkrete udfordringer, men det betyder selvfølgelig ikke, at alt er godt. Og vi deler de bekymringer, som Det Etiske Råd rejser, og som jeg også hørte bl.a. andre Venstres ordfører tale om, og det vil være oplagt at se på hele tvangsområdet, når nu vi skal til at forhandle en ny psykiatriplan ganske snart, hvilket jeg også hørte bl.a. SF's ordfører være inde på.

Så med dette ønske om, at det ikke er her, vi slutter, men her, vi begynder, bakker Radikale Venstre op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. Også tak til regeringen for at fremsætte det her lovforslag. Der er ikke nogen tvivl om, at psykiatrien er et meget væsentligt fokusområde for os i Enhedslisten, og det er bl.a. også derfor, at vi sammen med de øvrige aftalepartier ikke kun fik afsat 600 mio. kr. i forrige års finanslov til et varigt løft af psykiatrien. Vi har jo også vedholdende været med til at lægge et pres for, at vi får en 10-årig psykiatrihandlingsplan, som skal lægge nogle spor for, hvordan vi også ønsker forbedring af psykiatrien på lidt længere sigt.

Jeg er sådan set fuldstændig enig i de bemærkninger, som fru Trine Torp kom med, om, at det her lovforslag indeholder både nogle positive og nogle negative elementer, og jeg kan derfor også bakke op om, at vi i udvalgsarbejdet kommer til at arbejde for at få det delt op. For der er nogle positive elementer i det, men der er også nogle ting, som vi finder mere problematiske. Men jeg synes, det er væsentligt, at vi hele tiden holder os for øje, at det, vi laver her, selvfølgelig skal ses i sammenhæng med den 10-årige psykiatrihandlingsplan, vi skal i gang med, og at vi får hele den udvikling, der allerede er i gang omkring recovery, inddragelse og sammenhæng i indsatsen i psykiatrien, tænkt ind i forhold til det her og får det fremmet.

Hvis vi f.eks. tager spørgsmålet omkring husordener eller anstaltsregulativer, tror jeg de hed før i tiden, afspejler der sig et behov for, at der er husordener, der kan være med til at sætte rammerne for, hvordan der kan være tryghed og sikkerhed på en afdeling. Det er jo klart, at det ikke skal udvikle sig til noget, der kan bruges som en pression over for de borgere med psykisk sygdom, der er på afdelingen, men i stedet for netop skal bruges som et redskab, og i den forbindelse kan man også sige, at der er ting i forhold til recovery og inddragelse, som kan være en del af husordenen. Så derfor vil det være helt centralt, at den del også bliver tænkt ind i spørgsmålet om husordener, og der synes jeg i hvert fald, at der stadig er et stykke arbejde at gøre i forhold til det forslag, der ligger her. Og så handler sikkerhed jo om mere end bare husordener og bagagescannere. Det handler om ordentlige normeringer, om tilstrækkelig bemanding og om at kunne holde konfliktniveauet nede ved at skabe generelt trygge rammer.

Vi vil også gerne anerkende, at den her lovgivning skal ramme nogle fine balancepunkter, og det handler både om at kunne sikre tilstrækkelig tryghed, men også om stadig væk at kunne forsvare de enkelte patienter og borgeres retssikkerhed, og der er der i hvert fald nogle områder, vi kan være kritiske over for, og det er særligt i forhold til det om husordener. Men det er jo også helt afgørende, at vi generelt får set på spørgsmålet omkring brugen af tvang og en styrkelse af retspsykiatrien, som bl.a. ske ved at lave udkørende teams og bostøttende tiltag. Så jeg synes faktisk også, der kom et udmærket forslag fra fru Trine Torp om at samtænke det her med de forhandlinger, der pågår lige nu, om kriminalforsorgen.

Så synes jeg, at de elementer, der ligger omkring både notatpligten og intervallet for de lægelige tilsyn, faktisk også er udmærkede og i udgangspunktet forbedringer, for i dag er det jo sådan, at der skal føres et tilstrækkeligt tilsyn – jeg kan ikke huske formuleringen, men det er noget med det – dog mindst tre gange i døgnet, og der kan det jo være udmærket at lægge nogle standarder ind for, hvornår det i hvert fald som minimum skal foregå, altså minimum efter 4 timer og så efter 10 timer. Men igen skal vi jo passe på, at det netop ikke gør, at det så bare bliver standarden, at det, der egentlig er tænkt som en minimumsrettighed, bliver det, som man som udgangspunkt lever op til. Men selve det, at vi får præciseret det, at det er tre gange i døgnet, betyder jo, at det bliver fordelt rimelig ligeligt ud over døgnet. Det synes jeg sådan set er fornuft, og det tror jeg vi vil kunne bakke op om.

Så der er nogle positive elementer, men også nogle elementer, som vi har svært ved at se os selv i, og derfor vil det efter vores opfattelse også være fornuftigt at få forslaget delt op, og så må vi tage resten i udvalgsbehandlingen.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Og så går vi videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak for det. Ja, jeg er her i dag som vikar for Per Larsen.

Dette lovforslag går jo på flere ben, som også flere ordførere allerede har været inde på. Det foreslås, at sygehusmyndigheden for at tilgodese et trygt miljø på alle psykiatriske afdelinger skal sikre, at der findes en skriftlig husorden på de enkelte afdelinger, således at der bliver trygge rammer på afdelingerne. Herunder foreslås, at overlægen ved mistanke om, at der af medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen, kan beslutte, at en patient skal afgive en udåndingsprøve og/eller en urinprøve.

Dertil skal en patient, der er tvangsfikseret med bælte, fremover have en fast vagt. Det foreslås med lovforslaget, at den faste vagt skal udarbejde en objektiv beskrivelse af patientens aktuelle tilstand, mens patienten er tvangsfikseret med bælte. Det er i udgangspunktet rigtig fornuftigt, idet der så er kontinuitet for både medarbejderen og patienten.

Tvang i psykiatrien er altid et svært emne at håndtere, og der findes ikke to forskellige politiske holdninger til, at vi skal have mindre tvang i psykiatrien, men selvfølgelig også en sikkerhed og en tryghed for vores personale. Spørgsmålet er så, hvordan vi håndterer det bedst. Vi har i høringssvarene bemærket, at Lægeforeningen foreslog en udbredelse af botilbudsteams, inspireret af Region Hovedstaden, som har skabt en markant reduktion i antallet af tvangsindlæggelser og sengedage og har forbedret samarbejdet mellem den regionale psykiatri, almen praksis og de ansatte i botilbuddene. Det er en model, som vi mener er interessant, og som vi gerne vil kigge nærmere på.

Derudover er vi selvfølgelig meget interesserede i, at både sundheds- og justitsministeren kigger over i udvalget til et møde, ligesom min kollega fra Venstre foreslog. Med de ord kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Jeg ser hverken Liberal Alliance, Frie Grønne eller KD, så vi giver ordet til sundhedsministeren.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og tak for bemærkningerne til lovforslaget og modtagelsen. Jeg har noteret mig dem, som var enige, men også dem, som var delvis enige, og lad os prøve at se, om vi ikke kan finde løsninger på det i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Med lovforslaget er vi i det psykiatriske område, og det, som jeg også har noteret mig, er, at partierne jo har sagt, hvad jeg er fuldstændig enig i, at i en årrække har hele psykiatrien været underprioriteret, og det skal og må vi rette op på op. Derfor var noget af det første, vi gjorde som regering efter sidste folketingsvalg, at give et løft til psykiatrien. I den første finanslov leverede vi et løft på 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Så det er altså et blivende og varigt løft, som man nu er i gang med at udmønte i forskellige forbedringer og udvidelser af meget hårdt pressede afdelinger i forskellige dele af vores psykiatri.

Derudover er vi i gang med at lave det, der skal blive vores 10-årsplan for psykiatrien, der skal sætte den langsigtede retning for psykiatrien, adressere de grundlæggende udfordringer, som går på tværs af flere områder. Det er jo sundhedsområdet, men der er faktisk også meget, der er på socialområdet af den grund, at Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen er dem, der er penneførere for det arbejde, der skal ligge til grund for det. Det glæder jeg mig til at drøfte med Folketingets partier, for jeg mener, at så vigtigt et område bør være forankret bredt i Folketinget. Så det er på lidt længere sigt, men lovforslaget handler jo altså om nogle udfordringer, vi har her og nu, som der er behov for at se på her og nu rent lovmæssigt, og det er dem, som det her lovforslag er skabt til at løse.

Jeg tager lige de punkter, der er med, et for et. Det første er, at sikkerheden i retspsykiatrien skal højnes. Vi havde jo den konkrete hændelse i 2019. Der var en bandeleder, der ved hjælp af trusler mod personalet simpelt hen stak af fra en retspsykiatrisk afdeling i Slagelse – det er også meget velbeskrevet i medierne – for der skete nemlig det, at bandelederen lykkedes med at få et våben smuglet ind på afdelingen af en besøgende. Det er helt afgørende, at personalet skal kunne møde på arbejde uden at blive mødt med vold eller trusler, og at sårbare patienter beskyttes mod de her patienter, der altså er på de her afdelinger, med en kriminel eller voldelig adfærd. Så derfor stilles der det her forslag, der bl.a. har et konkret element om, at der rutinemæssigt kan ske kropsscanninger af patienter og besøgende på de retspsykiatriske afdelinger.

Desuden stilles der et forslag om, at regionerne kan oprette særlige afdelinger for personer anbragt i varetægtssurrogat, og at der på disse afdelinger kan iværksættes særlige begrænsninger, f.eks. rutinemæssig undersøgelse af en person i varetægtssurrogats stue eller ejendele.

Som en del af det psykiatriske område er det derudover vores ønske, at patienters generelle retssikkerhed højnes. Altså, nu går vi fra retspsykiatrien til det psykiatriske område. I den forbindelse er det afgørende, at når der er anvendelse af tvang på de psykiatriske afdelinger, skal den kun anvendes, når mindre indgribende midler ikke er tilstrækkelige. Det er sådan, at Danmark har fået en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det fik vi i september 2020. Sagen er helt tilbage fra 2013. Det tager noget tid for sådan en sag at komme igennem de her systemer, men dommen er altså først faldet nu her, og dommen var, at domstolen vurderede, at der var sket en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling i forbindelse med bæltefiksering af en patient.

Et af dommens kritikpunkter handlede om, at der var gået for lang tid mellem de tre lægelige vurderinger, der var foretaget, af patienten tilbage i 2013. Derfor er der det her forslag, som handler om, at der fastsættes et interval mellem vurderingerne, så det første tilsyn skal ske, senest 4 timer efter at beslutningen om tvangsfiksering er truffet, og dernæst er der så også nogle tidsintervaller. De næste skal ske med højst 10 timers mellemrum. Desuden stilles der forslag om, at det klart skal fremgå af psykiatriloven, hvilke begrænsninger der kan fremgå af en husorden på de psykiatriske afdelinger, og der skal være klare rammer for begrænsning af husordenerne, så vi sikrer, at begrænsningerne ikke går for langt i forhold til psykiatrilovens regler. Samtidig vil det understøtte patientens behandling og også den generelle fornødne ro og sikkerhed, der skal være på sådan en afdeling.

Endelig stilles der forslag om, at den faste vagt for bæltefikserede patienter skal udarbejde et notat med en beskrivelse af patientens tilstand, og det skal være sådan et, man løbende opdaterer, og som jo selvfølgelig vil kunne bruges af og være et supplement for den ansvarlige læges vurdering af bæltefikseringen. Samtidig er det også et notat, som jo vil kunne indgå i en eventuel klagesag, hvis patienten ønsker at klage over bæltefikseringen.

Så det er indholdet af lovforslaget. Der er lidt forskellige elementer, men de har jo alle sammen samme overskrift, og jeg håber, at lovforslaget vil få en god udvalgsbehandling. Jeg har hørt, at der er et par partier, der har nævnt, at de har interesse i nogle møder i udvalget, og jeg møder selvfølgelig med mine embedsmænd og andre jo meget, meget gerne op og svarer på spørgsmål også der.

Fornemt, men der bliver lige i hvert fald et enkelt spørgsmål her. Fru Jane Heitmann, Venstre.

Tak for det. Jeg synes, det er meget modigt, at ministeren igen og igen nævner de her 600 mio. kr. til psykiatrien, særlig fordi vi jo ved, at bl.a. i Region Hovedstaden er det ikke alle pengene, der er gået til psykiatrien; der har man jo valgt f.eks. også at afdrage leasinggæld, og det har i hvert fald ikke noget med psykiatrien at gøre. Og så er jeg glad for, at vi forhåbentlig snart skal til at forhandle om den her 10-årsplan til psykiatrien. Den har været udskudt tre gange, og jeg tænker, at nu må det jo snart være sådan, at der skal ske noget. Men der er håb forude, fornemmer jeg.

Det, jeg gerne vil spørge ind til, er noget andet. Jeg stillede ministeren et spørgsmål i min ordførertale, hvor jeg spurgte, hvordan regeringen stiller sig til det høringssvar, der ligger fra Dansk Psykiatrisk Selskab, omkring notatpligten, hvor regeringen jo foreslår, at det skal være lægmandsoptegnelser. Men som Dansk Psykiatrisk Selskab meget rigtigt peger på, er det sådan, at fagligheden omkring en bæltefikseret patient skal være høj, så holder ministeren fast i, at lægmandsoptegnelser sådan set er fint, når vi taler om en langvarigt bæltefikseret patient?

Ministeren.

I forhold til det første er det jo sådan, og det ved Folketingets udvalg også, at det er rigtigt, at fordi vi leverede de midler til den regionale psykiatri, var der nogle regioner, som havde svært ved at bruge dem, svært ved at rekruttere og udbygge så hurtigt, som pengene kom ud, og derfor var der én region, der valgte at sige, at de på den korte bane betalte en stor leasingregning til noget, som også var sundhedsrelateret, som jeg forstår det. Men de penge ryger så tilbage i psykiatrien, og det vil sige, at det ikke er korrekt at sige, at der er gået penge fra psykiatrien. Det var bare en konto, hvor man altså tog nogle penge i noget afløb, og de ryger så tilbage til psykiatrien. Derfor er de midler afsat til psykiatrien og bruges på psykiatrien, og det er et markant, varigt løft.

Når det så er sagt, er svaret på spørgsmålet om notatpligten, at der skal man jo tænke på, at den vagt, som er ved patienten, ikke er en læge. Lægen kommer jo og laver tilsyn, men vagten kan være en sosu-assistent, eller det kan være en studerende, som altså er den vagt, der sidder ved patienten. Det kan være ved en patient, der ligger og sover i mange timer, og dermed er det jo den karakter, disse notater så vil have.

Fru Jane Heitmann, værsgo.

Tak til ministeren for den gennemgang, men jeg forstod ikke helt svaret. Det kan være, fordi jeg bare ikke lyttede grundigt nok efter. Altså, holder ministeren fast i, at de optegnelser godt kan være lægmandsoptegnelser?

I sammenhæng med mit spørgsmål vil jeg godt samtidig lige kvittere for, at jeg hørte ministeren sige, at ministeren sådan set gerne ville komme i udvalget sammen med justitsministeren til en præcisering af nogle af de bekymringspunkter, som jeg også rejste i min ordførertale, men det skal jeg ikke komme ind på her.

Jeg ville bare lige spørge: Holder ministeren fast i, at det skal være lægmandsoptegnelser – ja eller nej? Det må være nemt at svare på.

Ministeren.

Altså, der findes en tilsvarende notatpligt i kriminalforsorgens regi, og det er faktisk det, som det her forslag er inspireret af. I og med at det er sosu-assistenter eller studerende, som er dem, der typisk sidder vagt – det kunne være hos en sovende patient eller andet – og lægen så kommer ind med de her regelmæssige tilsyn og laver sine vurderinger, så er det jo dem, der har den manglende uddannelse, som laver de her notater.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.