Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 83:

Forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde. (Ændring af grundlag for oplysningsarbejde om udviklingssamarbejde).

Af ministeren for udviklingssamarbejde (Flemming Møller Mortensen).

(Fremsættelse 11.11.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det er jo sådan et lidt specielt lovforslag i den forstand, at lovforslaget ikke ændrer noget i selve lovteksten. Omvendt handler det om et rigtig, rigtig vigtigt emne, nemlig vores oplysningsarbejde i forhold til udviklingssamarbejdet. Men det er selvfølgelig sjældent – jeg har i hvert fald ikke prøvet det før – at vi behandler et lovforslag, hvor der indsættes en paragraf, som affattes »med samme ordlyd som den gældende bestemmelse«. Men årsagen er jo, som der står i bemærkningerne til forslaget, at man vil »gøre det muligt at ændre bemærkningerne til bestemmelsen med henblik på at nedlægge Danidas oplysningsbevilling og Danidas Oplysningsudvalg«.

Hvorfor er det så, at Danidas oplysningsbevilling og Danidas Oplysningsudvalg skal nedlægges? Baggrunden er, at der er blevet lavet nogle undersøgelser, der peger på, at selv om meget fungerer godt i oplysningssamarbejdet, så er der også nogle ting, som kan fungere endnu bedre, så vi kan nå bredere ud med oplysningsindsatsen, også til dem, som ikke i forvejen er interesseret i udviklingspolitik, og så vi kan tænke oplysningsaktiviteterne og vores engagementsaktiviteter bedre sammen. Som det fremgår af bemærkningerne, er det det, der er hele formålet med det her forslag, nemlig lige netop at iværksætte nye former for oplysnings- og engagementsaktiviteter med bred gennemslagskraft og en styrket sammenhæng mellem oplysnings- og engagementsaktiviteterne. Og det her oplysnings- og engagementsarbejde er bare rigtig vigtigt. Det er et meget, meget vigtigt grundlag for hele vores udviklingssamarbejde, at befolkningen er oplyst om både behovene og udfordringerne ude i den store verden og i mange af verdens fattigste lande, men selvfølgelig også om den danske indsats i de her lande og om, hvordan Danmark bidrager til at løse nogle af de her udfordringer.

Derfor synes jeg, det er positivt, at der er blevet set på oplysningsarbejdet, og at man med det her forslag lægger op til at nå endnu bredere ud og også få sammentænkt oplysningsarbejdet med engagementsarbejdet. Derfor støtter Socialdemokratiet forslaget, og jeg skulle hilse fra Radikale Venstre, hvis udviklingsordfører desværre er forhindret grundet sit barns sygdom, og sige, at de også bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor siger vi tak. (Daniel Toft Jacobsen (S): Skal jeg spritte af?) Det bestemmer du selv, men du er meget velkommen, og jeg synes, det er en god idé at gøre det. Talerstolen er vant til det.

Der kommer et meget sent ønske om en kort bemærkning, men vi er fleksible her. Hr. Daniel Toft Jacobsen er tilbage på talerstolen, og næste gang håber jeg at hr. Christian Juhl trykker lidt hurtigere på knappen. Værsgo til hr. Christian Juhl.

Jeg er en ældre herre, og det er ingen undskyldning, men måske en slags forklaring. Tak for, at jeg må stille et spørgsmål. Jeg vil høre, om Socialdemokraternes ordfører ikke synes, det er en god ting at have armslængdeprincippet i behold, når man arbejder med udviklingsbistand og også arbejder med bevilling af penge til enkeltpersoner og organisationer – også når man skal lave et tidsskrift? Hvorfor skal det være direkte under ministeren i stedet for at være placeret i et udvalg, hvor forskellige interesser kan diskutere det, inden det bliver besluttet?

Ordføreren.

Det med armslængde er et meget, meget vigtigt princip, og sådan som jeg læser dels forslaget, dels nogle af de planer, der er, så styrker det her sådan set armslængden. Det er i hvert fald sådan, jeg forstår det. De puljer, der lægges op til, og som skal afløse den her ny oplysningsbevilling til Danida, skal have nogle eksterne puljeforvaltere, som skal administrere dem og modtage ansøgninger til dem. Og det er jo lige præcis også for at styrke armslængden.

Så ja, armslængde er vigtigt, og det synes jeg også er det, der lægges op til.

Hr. Christian Juhl.

Det forstår jeg ikke. Hvis man har et udvalg i forvejen, som skal tage stilling til det, og man så fjerner det og siger, at man skal prøve at se på noget nyt, men at det, indtil man har fundet noget nyt, er ministeren, der bestemmer, så er der jo ikke meget armslængdeprincip i det.

Ordføreren, værsgo.

Altså, der har været en pulje, som har ligget, som jeg forstår det, i ministeriet, hvor ministeren har udpeget medlemmerne af det oplysningsudvalg, som har taget imod ansøgninger til puljen, som altså har ligget i selve ministeriet. Nu laver man nogle nye puljer, som kommer til at ligge hos en ekstern puljeforvalter, hvor det ikke bare er ministeren, men også andre, som indstiller medlemmer til det udvalg, som skal tage stilling til ansøgningerne fremadrettet. Jeg beklager, hvis det bliver lidt teknisk, men hvis man tidligere har haft et udvalg liggende under ministeriet, som nu ligger hos en ekstern bevillingsgiver, så synes jeg da sådan lige umiddelbart, at det taler for, at der vil komme en større armslængde.

Fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak for talen. Det er jo fint, at man også kan tænke noget nyt ind i formidlingen af udviklingsbistand, men jeg vil gerne høre, om ordføreren kan præcisere lidt, hvad der menes med, at man skal have en bred gennemslagskraft hos befolkningen og bedre sammenhæng mellem oplysning, engagementsaktiviteter og målgruppen.

Hvad er det for en sammenhæng, man vil have mellem oplysning og engagement, hvad er det for et engagement, og hvad er det for nogle målgrupper, man retter sig mod? Det lyder, som om der er flere kategorier her. Tak.

Ordføreren.

Det kan godt være, at vi også skal have ministeren til at svare på nogle af spørgsmålene, men jeg vil gerne give et bud. Der er lavet nogen undersøgelser og evalueringer af, hvordan oplysningsarbejdet fungerer i dag, og meget fungerer godt. Men der er også noget, der tyder på, at man ikke er kommet bredt nok ud til nye målgrupper. For der er måske nogle målgrupper i Danmark, som sådan har en mere naturlig interesse på forhånd i, hvad der sker i forhold til udviklingssamarbejdet, og så er der andre målgrupper, som er sværere at nå.

Måske bliver det lidt karikeret, men jeg vil f.eks. gætte på, at i forhold til undervisningsdelen, som jo også er noget af det, som kommer til at indgå i en ny pulje, er det måske nemmere at nå f.eks. gymnasiale uddannelser end at nå f.eks. erhvervsskoler. Så det at kunne nå ud til nogle nye målgrupper, som måske er nogle af dem, som ikke i forvejen har en naturlig interesse i udviklingssamarbejde, synes jeg er vigtigt, og det er noget af det, som jeg i hvert fald forstår man forsøger med det her.

Fru Katarina Ammitzbøll, værsgo.

Tak. Altså, man bygger på en evaluering tilbage fra 2016, og der var ligesom to ting i den evaluering, man kunne se. Det ene var, at det administrativt var lidt bøvlet, og det andet var, at det ikke var særlig effektivt. Hvad tænker man man vil gøre nu i forhold til nye former og andet?

Man har jo nedlagt Magasinet 360°. Hvad er det, man så tænker man vil gøre i stedet for for at være mere effektiv og målrettet?

Ordføreren, værsgo.

Jamen der er jo forskellige ting i det. Der vil komme en afløser for Magasinet 360°, som forhåbentlig vil nå længere ud. Og i forhold til den oplysningsbevilling er der jo i forvejen en engagementspulje, som har kørt, så vidt jeg husker i 2020 og 2021, og det vil man lave om til en oplysnings- og engagementspulje, netop fordi oplysningsarbejdet og det, at folk engagerer sig, hænger sammen; de to ting hænger sammen, så det synes jeg giver udmærket mening. Så vil der også være, som jeg forstår det, en yderligere pulje, som forkortes GLOBUS, og som er meget målrettet uddannelser og altså studerendes, elevers osv. forståelse for udviklingsproblematikker i ulandene osv., og der er det som sagt også formålet at nå bredere ud, sådan at det ikke kun er målrettet dem, der i forvejen interesserer sig for det.

Så siger vi tak til ordføreren. Nu er der ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Karen Ellemann, Venstre.

Ligesom den forrige ordfører vil jeg da også starte med at konstatere, at det lidt er en sjov ting at stå ved en førstebehandling af et lovforslag, som rent faktisk ikke specifikt går ind og ændrer paragrafferne, men ændrer i bemærkningerne til paragrafferne, men det skal gøres, og det skal gøres ordentligt, og således har vi nu den her førstebehandling.

Essensen i det her er for mig at se lige præcis den folkelige støtte til og det folkelige engagement i det udviklingsarbejde, som udføres af Danmark med gode danske skattekroner. Danmark er blandt topfem i verden af lande, altså af nationer, der yder mest i udviklingsbistand, og for os ordførere, der er til stede i salen i dag, og for ministeren er det indlysende, at det er vigtigt og er noget, vi grundlæggende støtter. Der er en meget bred politisk opbakning til Danmarks position på den scene. Der er mange mandater, der står bag vores udviklingspolitiske strategi. Det er stort set alle Folketingets partier – på nær to. Så der er altså en bred politisk opbakning til det udviklingspolitiske arbejde.

Når jeg så kigger på forsamlingen her, handler det også for os om det med at få gjort udviklingspolitik til en folkesag; at endnu flere engagerer sig, støtter det og forstår, at det betyder noget, at Danmark engagerer sig både bilateralt og multilateralt, at vi er med i FN og EU, men jo også i de direkte programsamarbejder med de enkelte lande. Og når vi tager til folkemøder, uanset om det er til folkemødet på Bornholm eller folkemødet i Kenya, oplever vi jo også et stort engagement i forhold til det udviklingspolitiske arbejde.

Men det kan da godt blive bedre, og det er det, der er baggrunden for, at vi justerer på det her. Og det er jo ikke forkert, når den konservative ordfører lige pointerer, at man kan være lidt bekymret, når nu ministeren alene får beføjelser til at beslutte, hvad der skal laves af oplysningsindsatser. Til det vil jeg blot signalere, at det ikke er min forventning – om end det reelt er det, der sker med forslaget. Men fordi vi netop har lavet en udviklingspolitisk strategi, som rigtig mange partier står bag, er det også min forventning, at det er noget, som vi også fremadrettet vil blive orienteret om og også vil kunne brokke os højlydt over, hvis vi ikke mener, at det giver mening i forhold til den vigtige oplysningsindsats og det vigtige oplysningsarbejde om, hvad udviklingsmidlerne bliver brugt til.

Med de bemærkninger er det klart Venstres hensigt at støtte dette lovforslag – eller denne ændring af bemærkningerne, som det reelt er. Det vil vi støtte, og vi vil støtte det i en forventning om, at vi også i fremtiden får lavet masser af godt oplysningsarbejde om den danske udviklingsbistand. Og når man tænker på mængden af høringssvar, som kom i høringen her, vidner det jo også lidt om, at de organisationer, som forvalter rigtig mange af midlerne, sådan set også er positivt stemt over for den her justering. Jeg ved ikke med mine andre ordførerkolleger, om deres indbakker er svulmet over med vrede eller bekymrede mails fra aktører, som gerne så det anderledes, men sådan har det i hvert fald ikke været med min indbakke. Det tager jeg også som et signal om, at det her formentlig ikke er helt skævt. Men det vil naturligvis være noget, vi skal følge. Det er noget, der interesserer os. Det er vigtigt, at vi prioriterer oplysningsindsatsen, så der vedvarende vil være opbakning til, at Danmark er aktiv på den internationale scene, og at vi i særdeleshed er aktive, når det gælder udviklingsbistand.

Der er en kort bemærkning til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Nu undrer det mig jo ikke, at Socialdemokraterne og Venstre kunne finde på at blive enige om, at det er rigtig godt, at ministre beslutter mere, end de gør i dag, for de har jo tradition for at sidde i regering. Men det ændrer jo ikke på, at det er den reelle verden – altså der, hvor et medie kunne gøre gavn, der, hvor rejselegater og oplysningsmidler kunne gøre gavn – vi skal snakke om. Der vil jeg gerne høre Venstres ordfører, hvad hun har sine forventninger og sine formodninger i. Har hun en aftale med ministeren? Har hun fået en særlig orientering om det? For vi er da nogle, der overhovedet ikke har hørt om det her før, selv om vi har stillet adskillige spørgsmål, siden vi lavede strategien om. Hvad er meningen med lige pludselig at lukke kassen både det ene og det andet sted?

Ordføreren.

Men sandheden her er jo, at kassen ikke er lukket, men at kassen bliver flyttet. Og det synes jeg er ret vigtigt. Det her er ikke et forslag, der går ud på, at nu skal der ikke bruges midler og tid og kræfter på oplysningsindsatsen – nej, tværtimod, der er sådan set plads til forbedring. Og med afsæt i lige præcis den udviklingspolitiske strategi har jeg ikke samme type bekymring. Og jeg anerkender – og det gjorde jeg også i min ordførertale – at det her er en bemyndigelse til ministeren, men med en klar forventning fra i hvert fald mit parti om, at man som minister forvalter den bemyndigelse på ansvarlig vis, underforstået at man naturligvis er i dialog med de partier, der bakker op om den udviklingspolitiske strategi. I den sammenhæng er det jo nyt, at Enhedslisten er en del af den udviklingspolitiske strategi, og dermed kan det jo også godt være, at den erfaring med, hvordan et sådant samarbejde fungerer, stadig væk er i sin udviklende fase.

Hr. Christian Juhl.

Nej, det er ikke noget nyt. Vi var bare i en periode ikke med i en strategi, som var ekstremt borgerlig og ikke havde noget med udviklingsbistand at gøre. Derfor var vi ikke med.

Men jeg kan høre, at ordføreren ikke har noget at have sine formodninger i, ud over de gode hensigter. Men oplysningsudvalget blev nedlagt; oplysningsbevillingen blev lukket; Magasinet 360° blev lukket. Der er ikke noget med, at der ikke er sket noget. Der er rent faktisk sket noget meget, meget konkret i løbet af det sidste år uden forklaringer. Ikke engang når man spørger om det, får man en ordentlig forklaring på, hvorfor det sker, og hvad alternativet er. Men kan man godt leve i politik af bare sådan at have formodninger og sige, at det hele nok skal gå?

Ordføreren, værsgo.

Det er ikke nogen hemmelighed, at hr. Christian Juhl og jeg har forskellige tilgange til, hvordan vi rent faktisk arbejder med den udviklingspolitiske strategi, hvordan vi læser teksten, og hvordan vi er indgået i det her samarbejde. Det er ikke nok at sige, at man formoder. Men erfaringen siger mig det – og erfaring har jeg – i forhold til hvordan man som minister påtager sig det her ansvar med, at man naturligvis skal have Folketingets opbakning til de ting, for ellers kan man have Folketinget imod sig. Og det er jo sådan set ikke det, en minister ønsker sig. Så derfor er jeg ikke bekymret på samme måde, som jeg ved at hr. Christian Juhl altid er.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til næste ordfører, som er hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Mange tak. Da min ven hr. Alex Ahrendtsen er blevet syg, har jeg fået opgaven at stå her. Vi har selvfølgelig talt lidt sammen om vores holdning, og som vi kan se det, er der altså to muligheder, nemlig at det her oplysningsarbejde enten foregår gennem Danida, hvor man kan søge midlerne, eller også at de nu bliver disponible for udviklingsministeren. Og jeg vil sige – hvis jeg skal summere op, inden jeg overhovedet er begyndt at sige noget – at vi er det, vi kan kalde tøvende positivt indstillet. Det er et nyt begreb, tror jeg nok. Men vi er lidt tøvende med hensyn til det her, og det har forskellige årsager.

Jeg synes, at argumenterne for vedtagelsen af L 83 jo bliver leveret af ministeren i lovforslaget, og de argumenter, han har, synes vi virker solide. Men vi savner lidt argumenterne imod, for dem er der altså også nogle af. Altså, de hørte myndigheder har, forstår jeg, ingen substantielle indvendinger. Dog er der noget fra Røde Kors, som jeg synes er værd at hæfte sig ved, nemlig at man er lidt nervøs for, at de midler, der var afsat dengang, nu kommer til at gå til ministerens projekt ud fra et ønske om, at organisationerne så bliver afskåret fra at disponere over dem.

Så er vi af princip også lidt lorne i Dansk Folkeparti, når snakken falder på regeringens kommunikationsindsats og kampagner. Også det her med en ministerbemyndigelse er vi af princip tøvende over for. Det er også værd at tage med.

Jeg vil sige, at der er lidt modstridende ting i det, der bliver fremlagt. Altså, i indledningen til lovforslaget nævnes Danidas oplysningsbevilling, der blev evalueret med en rapport, som blev bestilt i efteråret 2016, og der står der, at ordningen med Danida er »administrativ tung«, og at de støttede aktiviteter trods højt kvalitetsniveau manglede gennemslagskraft hos en bredere del af befolkningen. Det er selvfølgelig ærgerligt, når man ikke når sine mål, men i selve evalueringen står der faktisk noget, som er i direkte modstrid med det, nemlig:

»Oplysningsindsatser støttet af Danidas oplysningsbevilling er generelt relevante og af høj kvalitet, og viser interessante og nyskabende vinkler på de udfordringer, udviklingslandene står over for«.

Så det er jo diametralt modsat. Og endnu vigtigere er det, kan man sige, at evalueringen jo også konkluderer følgende:

»Oplysningsbevillingen bør fastholdes i Udenrigsministeriet som en ansøgningsbaseret pulje, idet den bidrager med kvalitetsproduktioner på afgrænsede indsatsområder til øget forståelse for udviklingslandenes udfordringer«.

Man kan spørge sig selv, hvorfor ministeren ikke har det med i konklusionen i lovforslagets indledning, men det vil jeg selvfølgelig overlade til ministeren at svare på. Altså, hvad ligger der til grund for, at man ikke skeler til evalueringens konklusion, nemlig at en ansøgningsbaseret pulje er den bedste måde at sikre oplysning på? Endelig: Hvordan vil ministeren sikre den samme høje kvalitet i oplysningsarbejdet, hvis lovforslaget vedtages, og hvordan vil ministeren sikre en større gennemslagskraft i kommunikationsindsatsen, hvis lovforslaget vedtages? Og sluttelig: Hvordan vil ministeren sikre det her såkaldte armslængdeprincip i forhold til fordelingen af midler, hvis lovforslaget gennemføres?

Men altså, jeg vil afrunde, ligesom jeg startede: Dansk Folkeparti er tøvende positivt indstillet. Tak.

Tak, også for det nye begreb. Næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist, SF.

Tak. Det er så vigtigt, at der sker oplysning om internationalt udviklingsarbejde. Det er enormt vigtigt, at vi sikrer, at det ikke er sådan noget, der bliver givet ovre i et hjørne af Udenrigsministeriet eller i et hjørne af Folketinget, hvor de her ting bliver behandlet, og ellers er vi ligeglade. For hvis vi skal sikre det, som vi ønsker i SF, nemlig at vi giver mere i udviklingsbistand, tror vi også på, at det er vigtigt, at der er en egentlig viden og opbakning i befolkningen. Jeg kan jo med misundelse se mod Sverige og Norge, når de laver undersøgelser af, hvor stor opbakningen er til de her ting – selv hos en højborgerlig regering som den tidligere regering i Norge, der jo kunne skrue gevaldig op for udviklingsbistanden, mens vi er nogle partier, der skal sidde og skændes om at komme med bare noget additionel klimabistand her i Danmark. Og hvis vi skal ændre på den situation, handler det om oplysning, det handler om inddragelse, det handler om engagement. Og så kan man se på, hvordan man har gjort det tidligere og sige, at det måske var meget godt.

Den forrige ordfører fortalte om de lidt modstridende ting, der står i den der evaluering, for man kan både læse den, som om det går rigtig godt, og som om det ikke går så godt. Min egen evaluering er, at det ikke går så godt, fordi vi ikke når bredt nok ud med det. Det er simpelt hen det, der er problemet, og selv om vi er en lille gruppe af Tordenskjolds soldater, som har nydt at læse et magasin som Magasinet 360°, er det bare ikke godt nok, når vi ikke når langt nok ud. Derfor giver det her lovforslag – eller forslag til ændringer af bemærkningerne i lovforslaget – rigtig god mening, for vi bliver nødt til at gøre det her på en ny måde. Jeg er normalt ikke glad for ministerbemyndigelser overhovedet, men jeg synes sådan set, det giver mening her, hvor vi har en strategi, der ligger bredt forankret i Folketinget, og som vi står på skuldrene af, og der er det jo så vores arbejde og vores job at holde ministeren til ilden og i forhold til den strategi sørge for, at de nye oplysningsmidler bliver brugt til det, de skal bruges til, og det er jeg egentlig tryg ved, indtil det modsatte er bevist, for det er vores opgave. Jeg kan jo se rundt på ordførerkollegerne inden for international udvikling i Folketinget, at det er dygtige kolleger, så jeg tænker, at ministeren godt ved, at han skal sørge for det gode samarbejde her. Så jeg glæder mig sådan set over, at vi forandrer tingene fra, hvad de var, og det er ikke, fordi det ikke var godt, men så længe vi ikke når bredt nok ud, er det ikke godt nok.

Så jeg ser frem til, hvad det kan byde på i fremtiden, og jeg håber virkelig på, at mere oplysning også kommer til at skabe den folkelige forandring, der gør, at vi kan få hævet budgetterne for international udvikling, som vi ser det i Sverige og Norge, for det er der brug for.

Vi siger tak til ordføreren. Der ikke nogen korte bemærkninger, og den næste ordfører er hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for ordet. Det her er et højst besynderligt forslag, ikke mindst i lyset af at i hvert fald jeg og andre har stillet en række spørgsmål til ministeren og spurgt: Hvad vil du, når du kan tillade dig at lukke ned for oplysningsmidlerne, og når du kan tillade dig at lukke for et tidsskrift, der har fungeret i, jeg ved ikke hvor mange år, og som ikke efter min smag er supergodt, eller var supergodt, uden at forklare, hvad alternativet er? Jeg har spurgt og spurgt, tre gange, tror jeg, og jeg har også gjort det skriftligt, og der ligger nogle svar, og der står, at man er ganske overbevist om, at et nyt tidsskrift både vil blive innovativt og på en ny måde komme ud til et bredt udsnit af danskerne.

Det kunne jo være rart at vide: Hvad handler det om? Jeg har ikke ligesom Venstre sådan en blind tillid til, at en minister altid finder et guldkorn. Jeg tror, man skal gøre, som vi har gjort indtil nu: styrke indsatsen, men også sørge for at inddrage de faglige kapaciteter, vi har uden for denne meget fine sal, men som så til daglig arbejder systematisk med de her ting. Og det vil sige, at armslængde og inddragelse af kvalifikationer er hamrende vigtigt.

Nu er der nævnt ting om Norge og Sverige, og jeg følger med i et norsk internettidsskrift, som er rigtig, rigtig godt – det hedder Bistandsaktuelt – fordi de tør at være kritiske over for ministeren og politikerne og også over for ulandsorganisationerne. Det gjorde Magasinet 360° ikke. Der har stort set aldrig været en kritisk artikel i det blad. Det har fortalt om, hvor fortræffelige tingene er, og på den måde skaber man ikke begejstring. Der skal man være nuanceret, og man skal være nytænkende.

Det kan også godt ske at vi kunne finde ud af det, hvis ellers ministeren inddrog andre end sine egne tanker i sådan et forslag som det her. Og jeg synes, rækkefølgen er forkert. Jeg synes, der er brug for en styrkelse af oplysningsarbejdet, der er brug for en styrkelse af det, som vi andre blev tændt af, dengang vi var unge. Jeg fik selv et rejselegat fra Danida og var i Namibia i 14 dage, og jeg vidste, at da jeg kom hjem, skulle jeg formidle de her ting til mine kollegaer på arbejdspladsen og rundt i fagforeninger. Jeg blev virkelig begejstret over at kunne gøre det en gang til i et andet land, og det gjorde, at jeg fik en livslang interesse for det her område, som jeg har brugt rigtig meget af min tid på. På den måde er der muligheder i det system, vi har, og det kan også forbedres. Men hvorfor i alverden kan vi ikke få løftet sløret for, hvad det er, inden vi skal til at begynde at tage stilling til et lovforslag, som er skruet ganske besynderligt sammen?

Man næsten kalde udenrigsministerens fuldstændige omlægning af oplysningsmidlerne for den brændte jords taktik. Det har en vis intellektuel skønhed over sig, men risikoen er selvfølgelig, at omlægningen går galt og fører til, at det forholdsvis velfungerende element, man har nu, dør i processen. Sådan sagde Søren Schultz Jørgensen, da han hørte om de her ting, og jeg vil også gerne opfordre mine kollegaer til at læse den kloge mand Jesper Heldgaard, som jo følger det her område med stor interesse. Han skriver:

»Mens alles øjne i 2020 er rettet mod coronakrisen, tog nogen livet af Danidas oplysningspulje og -udvalg. Ingen har taget ansvaret for eller begrundet aflivningen. Men det er endnu mere betænkeligt, at ingen fra miljøet har hævet øjenbrynene.«

De har tilsyneladende ikke opdaget det. Jeg har selv prøvet at ringe rundt til nogle af vores organisationer og spurgt dem ad, hvorfor de ikke er kommet med nogen kommentarer til det. Der er kun Røde Kors og CISU, og jeg kan godt forstå CISU, for de er meget mere afhængige af de her puljer, end nogen andre er, fordi det er små organisationer. CISU har jo sagt: Der mangler armslængde i det her – hvorfor er det ikke beskrevet i materialet, og hvorfor er det bare beskrevet, at det går over til ministeren? Og det kan jeg godt forstå; det stillede jeg også spørgsmål om. Som politikere er vi her ikke for at klappe ministeren på ryggen. Vi er her for at stille kritiske spørgsmål, når vi skal lave en ny lov. Og så må man jo skælde ud i forhold til formen, men jeg opfatter, at det er jeg blevet valgt til. Jeg er nødt til at skrabe i lakken, hver gang der kommer et forslag, der ikke ser klart nok ud. Derfor stiller jeg de kritiske spørgsmål.

Når ministeren så svarer hr. Rune Lund på et spørgsmål om, hvorfor der spares de 8 mio. kr. på oplysningspuljen, så siger ministeren, at de bare er flyttet til renoverings- og forsendelsesordningen – renoverings- og forsendelsesordningen! Det er en helt anden ordning, og det har intet med oplysningsarbejde at gøre. Det kan det da sikkert få, hvis man laver om på den ordning, men det er noget med at renovere gamle ting og så sende dem til den tredje verden, så de kan bruges der, f.eks. hospitalsudstyr og den slags. Så det er da ikke et svar, og derfor vil jeg gerne have et ordentligt svar, når jeg spørger, også i forhold til det med Magasinet 360°. Hvordan sikres et bredere udsnit af danskerne at få oplysninger på nye og innovative måder? Det er sådan nogle luftige ord; hvad kan vi bruge det til? Jeg vil gerne have fast grund under fødderne, når jeg laver om på tingene, og jeg vil gerne vide, hvor ministeren vil henad.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre i ordførerrækken til fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg blev en lille smule overrasket, da vi fik det her forslag om en ændring af paragrafferne, som Venstres ordfører rigtigt nok sagde. Vi har jo drøftet det i vores forligskreds, og jeg synes ellers, vi har sådan en rimelig åben og ærlig dialog med ministeren om, hvad der så skulle ske, efter at man nedlagde Magasinet 360º. Man kan have forskellige holdninger til det, men det er ikke så meget det. Det er mere, hvad man så sætter i stedet.

Det er fint at tænke nyt, men vi er bare ikke blevet inddraget, og nu får vi det her. Vi skal stemme for noget, men vi ved ikke rigtig, hvad der kommer i stedet. Vi ved ikke, hvordan det kommer til at blive forvaltet, andet end at ministeren får store beføjelser. Det har han måske nok allerede, men om ikke andet var der jo et udvalg, der bestemte, hvordan pengene skulle fordeles. Det er der så heller ikke her, og jeg ved ikke, om jeg altid har den fornødne tillid – set i lyset af hvordan det foregår i regeringen – i forhold til hvor meget vi bliver inddraget i tide som opposition. Det sidste er jo ikke ligefrem det, der er tradition for.

Jeg synes, det er problematisk, for det er jo simpelt hen så vigtigt, at vi får kommunikeret om vores udviklingsbistand. Vi har jo drøftet i så lang tid igennem vores arbejde med den nye handlingsplan, hvor vigtigt det er med de styrkepositioner, Danmark har. Det forpligter, når vi kan. Vi skulle sætte barren højt, vi skulle gå forrest med at sikre rettigheder. Vi skulle have grøn omstilling, vi skulle have naturbaserede løsninger, og vi skulle sikre kvinder og pigers rettigheder. Vi skulle drøfte, hvad det er, vi skal, også i forhold til de skrøbelige stater, som jo er utrolig svære at håndtere, og vi er blevet sat meget tilbage på grund af det, der nu er sket i Afghanistan, efter at vi har været der i så lang tid, som vi faktisk har, nemlig 16 år.

Hvordan skal vi så sikre den folkelige opbakning til vores udviklingspolitik og til at bruge 17 mia. kr.? Jeg synes, der er nogle meget væsentlige spørgsmål, vi skal stille os selv, inden vi går ind og laver paragrafændringer, for det er jo egentlig ikke det, det handler om. Vi burde have – for vi har ikke kun et ansvar for alle skatteborgernes penge, men også for Danmarks renommé – en bred diskussion af, hvad det er, vi gør, og hvad det er, vi kommunikerer ud, og hvorfor. Det synes jeg virkelig jeg savner. Jeg savner en debat om, hvad det er, vi gerne vil med det her, også i forhold til at tænke i nye baner.

Det har vi allerede snakket lidt om. Vi har jo snakket om, at det er meget vigtigt at få fat i de unge. Der er mange af de unge, der interesserer sig for, hvad der sker ude i verden, og også for, hvad Danmark gør. Vi skal bruge de sociale medier, altså de platforme, som de unge bevæger sig på. Vi skal også have vores erhvervsliv med. Der er koblingen med vores erhvervsliv, i forhold til hvordan vi kan skabe jobs derude, også en vigtig del, som vi skal have med. Det gælder også, hvordan vi skal koble tingene til udenrigspolitik og se det hele i en større sammenhæng, så bistand ikke bliver set mere som noget administrativt.

Så jeg synes, man gør det lidt bagvendt. Jeg ville virkelig ønske, at vi var blevet involveret, at vi havde drøftet, hvad det er, vi skal, og så bagefter have drøftet måden. Nu bliver det i den omvendte rækkefølge. Så jeg vil sige, at vi jo må satse på, at der bliver et armslængdeprincip, og vi må satse på, at der bliver en ordentlig drøftelse, og med det må vi jo bakke op om at lave ændringer til paragraffer. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Nærværende lovforslag giver ikke Nye Borgerlige anledning til væsentlige bemærkninger, men i en tid med coronakrise, massiv dansk låntagning, skattestigninger samt udbetaling af mange ekstra milliarder til EU bruger Danmark stadig et tocifret milliardbeløb på udviklingsministerens område. Vi giver penge væk, som vi ikke har. Det er en helt forkert prioritering. Fokus må være på Danmark og de udfordringer, vi står med.

Pr. automatik skal Danmark afsætte 0,7 pct. af bni til udviklingsstøtte. Det betyder, at en indkomststigning hos danskerne automatisk medfører, at flere penge sendes ud af landet. I 2021 forventes den danske skattefinansierede udviklingsstøtte at udgøre over 17 mia. kr. Det er ikke tiden til at forære 17 mia. kr. væk. Vi har rigeligt at bruge pengene til selv, og det bliver ikke mindre grelt, når vi ved, at der ikke er meget, der tyder på, at udviklingsstøtten i det hele taget hjælper.

Det er ikke Danmarks opgave at redde hele verden. Det kan vi ikke, og det skal vi heller ikke. Vi kan og vi skal hjælpe i akutte katastrofesituationer, men Danmark skal helt fjerne den langsigtede udviklingsbistand. I stedet skal Danmark hjælpe de fattige lande på den eneste måde, der har vist sig effektiv, nemlig gennem samhandel. Det gør os alle rigere, både vores befolkning og udviklingslandenes. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde med sådan nogle holdninger, men jeg vil bare gerne stille et spørgsmål: Er det bedre at lade tingene udvikle sig og ikke forebygge en konflikt, en krise, en sultkatastrofe, en klimasituation og så først hjælpe folk, når de er ramt af krisen, og når de er på vej som flygtninge, end det er at forebygge? Hvad er grunden til, at Nye Borgerlige slet ikke kan se, at det er rigtig, rigtig godt at forebygge sådan noget og opbygge stærke samfund, så mennesker kan bo, leve, udvikle sig og have produktion og skoler osv. der, hvor de bor, så man dermed forebygger kriser i stedet for at sige, at vi kun skal give nødhjælp, når folk virkelig er i krise? Næh, vi skal da forhindre, at folk ender i en krise. Er det ikke logik for Nye Borgerlige, eller er det helt sort snak?

Ordføreren, værsgo.

Ja, vi skulle gøre det,hvis det virkede, men det gør det jo ikke. Altså, de undersøgelser, der er lavet, viser jo, at udviklingsbistanden ikke har nogen effekt på lang sigt.

Hr. Christian Juhl.

Nej, det er forkert. Der er ingen undersøgelser, der viser, at det er skidt at give udviklingsbistand. Der er undersøgelser, der viser, at det tager lang tid – det er fuldstændig rigtigt. Men det har vi jo vidst alle sammen. Vi har jo godt vidst, at man ikke kan ændre forholdene i et land på et år – Mali eller andre steder. Derfor er det forkert, at Nye Borgerlige bliver ved med sige, at det viser sig, at det ikke nytter noget. Det gør det. Det nytter i den grad noget, når landene går sammen om netop at sikre de her ting. Og i øvrigt sikrer det, at vi giver langsigtet udviklingsbistand, jo netop også erhvervslivet, som Nye Borgerlige prøver at snakke om.

Tak for det. Så er det ordføreren. Værsgo.

Jamen jeg er ikke enig i det. Altså, den forskning, der ligger, viser, at det ikke har nogen langsigtet effekt.

Jeg skal høre, om der er flere ordførere, der ønsker ordet. Det er der, og det er hr. Jens Rohde, KD.

Tak for det. Jeg skal gøre det ganske kort. Jeg synes, det er et godt forslag fra regeringen, der ligger her. Og nu faldt jeg lige ind i den diskussion om, hvorvidt udviklingssamarbejdet overhovedet nytter. Det nytter i den grad, og det ville nytte i endnu højere grad, hvis vi lod være med, hver gang der opstår nødsituationer rundtomkring i verden, at tage vores langsigtede udviklingsbistand og flytte den over til nødhjælp, sådan som vi gør, for så fjerner vi jo pengene fra det langsigtede arbejde. Så hvis ikke det virker, er det mange gange, fordi vi selv hele tiden flytter rundt på pengene.

Men det skal være den korte kommentar til det, der lige udspandt sig her, og som jeg lige nåede at få med. KD støtter naturligvis det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og der er ikke flere ordførere, som har bedt om ordet. Så er det ministeren. Værsgo.

Tak, formand, og tak til alle ordførerne. Det er rigtig godt, at vi har den her debat. Jeg er rigtig glad for, at der er så bred en interesse i oplysningsarbejdet i forhold til internationalt udviklingssamarbejde. Den nye udviklingspolitiske strategi, som hedder »Fælles om verden«, som otte af Folketingets partier står bag, handler om at løse tidens store udfordringer i fællesskab, og det er helt afgørende, at vi har danskerne med i netop den opgave.

Heldigvis viser vores undersøgelser, at der er en stigende opbakning til udviklingssamarbejdet, og at det ligger danskerne meget på sinde, at Danmark hjælper med at løfte de globale udfordringer. Vi skal blive ved med at have danskernes opbakning. Den brede folkelige opbakning er hele grundlaget for, at vi kan hjælpe så massivt, som vi gør ude i verden. Derfor skal vi skabe muligheder for, at danskerne kan engagere sig i netop det her arbejde. Når 100.000 danskere i morgen den 1. december åbner den første låge i Børnenes U-landskalender, er det et eksempel på, at vi arbejder aktivt for at skabe oplysning, engagement og opbakning til vores internationale udviklingssamarbejde.

For at bevare den folkelige opbakning er det altså helt afgørende, at udviklingssamarbejdet opleves som relevant. Det skal være relevant ude, hvor vi hjælper, og det skal i lige så høj grad også være relevant for danskerne herhjemme. Når vi f.eks. har valgt at nedlægge Magasinet 360°, som flere af ordføreren har omtalt, er det sket i en erkendelse af, at bladets oplag havde en alt for snæver læserkreds – alt for snæver. Vi skal investere i oplysningsarbejdet, så det kommer meget længere ud, og derfor ønsker regeringen at gentænke, hvordan vi oplyser om og hvordan vi får danskerne engageret i udviklingssamarbejdet. Vi skal kunne lave oplysningsarbejde, som får alle danskere med, og vi skal ikke kun oplyse dem, der allerede er engageret i arbejdet. Vi skal nå længere ud med vores aktiviteter end det, vi formår i dag. Vi har diskuteret det i ordførerkredsen, da vi lavede vores nye strategi. Det er et grundlag.

For at nå ud til flere danskere vil vi etablere en ny støtteordning for oplysningsarbejdet om udviklingssamarbejdet, og lovforslaget giver mulighed for at nedlægge den eksisterende ordning, som hedder Danidas oplysningsbevilling, og Danidas Oplysningsudvalg. Ordningen skabte stærke indsatser, men nåede ud til en alt, alt for smal andel af danskerne. Regeringen ønsker, at flere får gavn af de produkter og aktiviteter, som vi støtter, og at vi skal gøre det uden tunge administrationer og med øget armslængde.

Flere af I gode ordfører – det er jeg enig i, der var en, der sagde det; der er virkelig dygtige ordførere og engagerede ordførere i den her kreds – har sagt, at armslængde er nødvendigt, og vi arbejder for mere armslængde her. Lovændringerne ændrer ikke ved, at vi kan iværksætte kommunikationsindsatser i Udenrigsministeriet og også fremover vil kunne yde tilskud til oplysningsaktiviteter via nye puljeordninger.

Vi er allerede i gang med at etablere nye ordninger til oplysnings- og engagementsarbejdet, og vi gør det i samarbejde med tidligere brugere og med civilsamfundet. De skal kunne se sig selv i de nye ordninger. De skal kunne blive ved med at lave de indsatser, der virker, og de skal kunne lave nye indsatser, der når længere ud til flere danskere. Udviklingssamarbejdet er afhængigt af en bred folkelig opbakning. Lad det stå mejslet! Den opbakning kommer af, at vi når helt ud til danskerne, og så mange som overhovedet muligt skal kende til udviklingssamarbejdet og få lyst til at engagere sig. Det er idéen og det, der skal være nytten med lovforslaget her.

Jeg har behov for som afslutning at prøve at skitsere en lille smule de begreber, der har været rejst af mange af ordførerne. Lad mig starte der, hvor vi fjerner og nedlægger noget: Vi fjerner engagementspuljen, vi fjerner Danidas oplysningsbevilling, vi fjerner Danidas Oplysningsudvalg, og vi fjerner Magasinet 360° som magasin.

Hvad laver vi i stedet for? Vi laver en ny pulje, der hedder oplysnings- og engagementspuljen, som får flere penge, end de gamle havde, og vi laver en ny pulje, der hedder GLOBUS, som får knap 20 mio. kr., og så laver vi et nyt medie, og det er vi i gang med at finde ud af hvordan skal være. Jeg har orienteret ordførerkredsen flere gange, senest da vi også mødtes og fik noget aftensmad for ikke så lang tid siden. Vi er i fuld gang med det, og når vi kommer nærmere en målstreg, skal jeg garantere, at ordførerkredsen bliver orienteret tæt på det.

Det nye medie – det er også for at svare hr. Christian Juhl, som spørger ind til armslængde og uafhængighed – bliver helt uafhængigt, hvorimod det gamle Magasinet 360° kan man ikke sige var uafhængigt, for det blev produceret i Udenrigsministeriet, og det blev produceret af ministeren selv. Så vi prøver i den grad at løfte armslængdedelen. Vi løfter muligheden for, at alle, der er engageret, og hele det meget brede civilsamfund får endnu bedre muligheder.

Grunden til, at man laver to puljer fremover, er, at man vil prøve at målrette dem. Som hr. Daniel Toft Jakobsen sagde det, bliver GLOBUS i høj grad til civilsamfund, til faglige organisationer, til uddannelsesinstitutioner og elever, mens oplysnings- og engagementspuljen bliver også til civilsamfundet, eksempelvis journalister og formidlere og andre fagpersoner af den type.

Jeg vil også sige til allersidst, at det bliver en ekstern puljeforvalter, der bliver koblet på de to nye puljer, og det bliver efter EU-udbud qua størrelsen, og den eksterne puljeforvalter skal nedsætte et bevillingsudvalg, som er med til at sikre lige nøjagtig armslængden, som jeg var inde på tidligere.

Så der er nye muligheder, og det er, fordi behovet er stort, fordi vi fra regeringens side ønsker at følge op på den meget fine udviklingspolitiske strategi, som otte partier var med til at bakke op i juni måned, og som gør, at den indsats, Danmark yder i dag, fortsat kan ydes, og at det engagement – som jeg og flere af ordførerne har sagt i forhold til danskernes engagement – er så pokkers vigtigt. Jeg var lige ved at udtrykke det yderligere tydeligt.

Jeg vil egentlig med det samme sige til hr. Christian Juhl, at jeg har den samme glæde. Mit lange – det har været et livslangt indtil nu – engagement for det her område blev vakt ved, at jeg også gennem en organisation fik et lille skub og støtte fra Danida. Så jeg er en af dem, der på samme måde som hr. Christian Juhl istemmer: Én gang smittet med udvalgsarbejdet – altid smittet med det.

Tak for det, og jeg ser frem til, at vi skal behandle lovforslaget, og jeg kan garantere, at ordførerkredsen bliver inddraget og får forelagt de ting, der måtte arbejdes med nu, inden det bliver fremlagt. Tak.

Tak til ministeren. Der er korte bemærkninger. Først er det fru Karen Ellemann, Venstre.

Tak for det, formand. Og tak til ministeren for at præcisere. Som en lille advarsel i forhold til de to korte bemærkninger, der kommer fra min mund nu her, vil jeg sige, at det egentlig bare er et forsøg på sådan ligesom at få manet bekymringerne i jorden.

Kan ministeren bekræfte, at den her omlægning, som vi formentlig kommer til at vedtage med et bredt flertal i Folketingssalen, ikke kommer til at betyde, at ministeren så får ansat sin egen kommunikationsmedarbejder, som så laver en instagramprofil for ministeren, som alene har til formål at profilere ministeren i det udviklingspolitiske arbejde?

Ministeren.

Det kan jeg svare entydigt på: Det kommer ikke til at ske.

Fru Karen Ellemann.

Det anede mig, og tak for at bekræfte det. Det var blot for, at man ikke unødigt gør sig bekymringer.

Det andet spørgsmål handler om det her med at give ministeren bemyndigelse. Ministeren har allerede været inde på det, men bare lige igen for at få det præciseret vil jeg høre: Når en sådan bemyndigelse gives i forhold til det med at varetage oplysningsarbejdet, kan ministeren så dels bekræfte, at det sådan set allerede er noget, ministeren har haft frem til i dag, dels bekræfte, at ministerens tilgang til det at have denne bemyndigelse lige præcis beror på et tæt samarbejde med de partier, der står bag den udviklingspolitiske strategi, og at skulle der være en bred modstand, så vil ministeren justere på det?

Ministeren.

Der er ikke noget, jeg i mit hverv som minister er mere glad for end det brede politiske flertal, som vedtog den udviklingspolitiske strategi i juni måned. Jeg kan mærke det, hver gang jeg diskuterer dansk indsats ude i verden og fortæller, hvilket bredt politisk fundament det hviler på. Det er en enorm styrke.

Ja, jeg kan også bekræfte, at ministeren ikke får mere bemyndigelse, end ministeren har haft indtil nu – tværtimod.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Hold da op, det var skarpe og barske og dybdeborende spørgsmål fra oppositionen. Med den opposition må ministeren da i den grad blive nervøs. Godt, at der også findes lette spørgsmål at svare på.

Jeg vil gerne spørge ministeren om det her med, at flere skal have gavn, hvordan? Flere skal læse nyhederne, hvordan? Der skal være en øget armslængde, hvordan? Ja, der skal være en ekstern forvalter, som skal lave et eller andet udvalg. Hvad er det for nogle folk, vi får til at tage de beslutninger? Er det de gode folk fra udviklingsmiljøet? Hvad er det for nogle folk, vi får til at lave det? Er det f.eks. de kritiske journalister, som vi har kendt, og som vi har støttet i Danwatch eller i Globalt Fokus eller andre steder? Man bliver ikke ret meget klogere af ministerens orientering, ud over at der skal ske noget nyt, og at pengene skal flyttes over i nogle andre puljer. Hvad gør det af gavn at flytte penge over i renoverings- og forsendelsesordningen? Den mangler penge i forvejen.

Tak for det. Ministeren. 1 minut. Værsgo.

Jamen hr. Christian Juhl, jeg er glad for at kunne få lov til at forklare det. Lad mig først tage Magasinet 360°. Altså, vi har haft det sendt meget bredt ud til dem, der måtte have lyst til at byde ind på at skulle lave vores nye medie. Det skal være noget, der har noget modernitet. Det skal være noget, der kan ramme danskerne bredt. Der er kommet otte projektforslag ind. Vi arbejder konkret videre med de fire, og der skal de fremsende deres endelige konceptforslag. Det bliver vurderet ud fra en hel række kriterier, og det skal netop være sådan, fordi vi skal have gentænkt hele vores udviklingssamarbejde. Jeg håber på, at der kan ligge noget klar ved afslutningen på det her år, og at vi så ligesom kan arbejde videre i forhold til det. Jeg er personligt ked af, at vi fik nedlagt Magasinet 360°, inden der var noget til at afløse det. Det er ikke sket i min tid som minister, men forud for det. Og vi arbejder ihærdigt frem mod at finde noget, der er moderne, og noget, der virkelig kan ramme danskerne. Det er det, der tjener hele sagen.

Hr. Christian Juhl, værsgo.

Nu er jeg nødt til at stille et spørgsmål. Hvis ministeren siger, at han personligt er ked af, af tidsskriftet blev nedlagt, men at det faktisk er ministeren selv, der skriver det eller laver det, hvordan hænger det så sammen? Det må da være ministeren, der har besluttet, at tidsskriftet ikke skulle udkomme længere. Det er den ene ting. Det hænger ikke sammen.

Det andet er, at jeg synes, det er fantastisk, hvis vi kan få nogle forbedringer ud af det her. Men ville det ikke have været bedre i hvert fald i første omgang måske at bruge den kreds, som var omkring strategien, som en slags tænketank, og ikke bare orientere om, at der sker noget, men at inddrage og få nogle idéer på bordet, inden ministeren begyndte at tumle med de her planer?

Tak for det. Ministeren, værsgo.

Det, jeg siger, er, at det var en tidligere minister, der nedlagde det gamle, og det kunne jeg jo ikke ligesom stå på mål for, andet end ved at fortsætte det. Vi har travlt med at få lavet et nyt.

I forhold til hvem det er, vi lytter til, så vil jeg sige, at jeg synes, det er meget afgørende at kigge på de høringssvar, der har været. Det har været sendt ud til 27 ngo'er plus i en offentlig høring, og der er kun to, der har svaret tilbage, og der har der ikke været nogen substantielle bemærkninger til ændringen i lovforslaget her. Jeg kan garantere, at der bliver lyttet til parterne. Og som jeg sagde før, er vores eneste formål med at lave det her at lave noget, der er bedre. Hvem kan primært være interesseret i det? Det kan civilsamfundsorganisationerne.

Tak for det. Så er det hr. Søren Espersen, Dansk Folkeparti.

Tak, minister. Der var et enkelt af de spørgsmål, som hr. Alex Ahrendtsen havde bedt mig om at viderebringe, som jeg ikke synes der blev svaret på. Det var om den forskel, der er, mellem indledningen til lovforslaget, og så det, som er selve evalueringen, hvor der netop, som vi ser det, står to helt forskellige ting. I indledningen står der, at ordningen er »administrativ tung« , og at de støttede aktiviteter trods højt kvalitetsniveau mangler gennemslagskraft hos en bredere del af befolkningen. Men hvis man så læser selve evalueringen, står der:

»Oplysningsindsatser støttet af Danidas oplysningsbevilling er generelt relevante og af høj kvalitet og viser interessante og nyskabende vinkler på de udfordringer, udviklingslandene står over for.«

Så er det, jeg vil spørge: Hvad ligger til grund for ikke at skele til evalueringens konklusion, som jo tydeligt giver udtryk for, at en ansøgningsbaseret pulje er den bedste måde at sikre kvalitetsoplysning på?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Og det er korrekt, at jeg ikke fik svaret på det. Det der med »ansøgningsbaseret« er jeg helt enig i, og det er også det, vi kommer til at køre videre med fremover, hr. Søren Espersen. Så det her er jo et spørgsmål om, at man tager nogle ting med sig. Det er også derfor, jeg tror, at der er en tillid også blandt civilsamfundsorganisationerne til, at vi vil formå at gøre det fremover, som vi også gjorde godt tidligere. Men det, der er hele essensen af det her, er, at der har været en meget bred erkendelse, også gennem evalueringer, af, at vi ikke nåede bredt nok ud. Og det der med bare at nå den samme kreds med initiativerne er ikke godt nok, og det lever ikke op til det, der har været den politiske drøftelse bag ved vores nye udviklingspolitiske strategi, hvor vi har et helt kapitel omkring engagement.

Derfor er tiden inde nu – også med baggrund i sådan en stærk strategi, som vi har, med de prioriteringer, der har været foretaget, og med den fokusering, der har været på det – til at sige, at nu skal der nogle nye boller på suppen. Det er det, der kommer nu – både med puljerne, men også med de nye medier.

Hr. Søren Espersen.

Ja, men man kan alligevel spørge: Hvad er årsagen til, at indledningen bliver så fuldstændig forskellig fra det, som står i selve evalueringen, altså at man i indledningen slår fast, at det hele foregår administrativt tungt, og at der mangler kvalitetsniveau, men at der så nede i selve evalueringen står noget helt andet. Havde det i det mindste ikke været fair at tage argumenterne både for og imod med, sådan at udvalget havde en reel mulighed for at vurdere det?

Ministeren.

Jo, og jeg lytter til det, hr. Søren Espersen siger. Jeg tror, at når man skal lave store evalueringer og derpå bygge nogle nye justeringer, kan det være svært at lave en total sammenskrivning af alt, hvad der er blevet givet udtryk for. Men det, som mange parter har sagt, og som også har været en politisk erfaring i forhold til det her, er, at det har været administrativt tungt. Det er klart, at det tjener ikke noget som helst formål, og det er bl.a. også en af grundene til, at vi siger, at det her skal være anderledes.

Derfor lægger vi det jo også op til de her parter, der skal administrere det, altså de eksterne puljeforvaltere, at de skal være smidige, de skal være dygtige. Det er det, der klæder vores land, og det er sådan, vi gerne vil have at offentlige midler i det hele taget skal forvaltes.

Tak for det. Fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg hæftede mig ved to ting, som ministeren sagde her til ligesom at understrege nogle ting. Det ene var den brede opbakning, og det er også rigtigt, at der er en bred opbakning til strategien, og jeg håber også, at ministeren respekterer, at det er det, han har opbakning til, men måske ikke andre ting, hvor strategien nogle gange bliver taget lidt som gidsel, bl.a. når man ser i Deadline og der tales om en migrationsfond og der så også siges, at der er bred opbakning fra partierne. Så for at sikre, at er der en god opbakning, er det vigtigt, at der er en god dialog, og at ministeren vil garantere involvering.

Hvilken form for involvering ser ministeren nu i det videre engagement om oplysning, som er på et kritisk tidspunkt for dansk udviklingsbistand? Tak.

Ministeren.

Et kritisk tidspunkt for dansk udviklingsbistand? Det forstod jeg måske ikke helt hvordan skal tolkes. Jeg vil sige, at sådan som verden er, ja, så er verden kritisk, og derfor er det selvfølgelig også kritisk, at vi er der, og at vi er der med den tyngde, vi er. Men jeg kan garantere som minister, at den tætte dialog med aftalekredsen skal jeg nok sørge for at følge op på, og at jeg altid står til rådighed i forhold til spørgsmål, og at jeg skal forsøge at svare konkret på det, og ellers må vi have dygtige embedsmænd til at hjælpe i forhold til det.

Jeg synes i hvert fald, at jeg frem mod lovforslaget her i dag har en hel række af tilfælde, hvor vi har haft det oppe i vores ordførerkreds for lige nøjagtig at drøfte nødvendigheden af at ændre den her bemærkning, for at vi kan gøre det nye. Og jeg har heller ikke oplevet nogen, der har sagt, at det ikke er nødvendigt at lave noget nyt. Jeg har heller ikke oplevet nogen, som siger, at det gamle bare var superperfekt, og det tror jeg egentlig er årsagen. Men jeg kan garantere min åbne dør og den åbne dialog i ordførerkredsen.

Tak for det. Fru Katarina Ammitzbøll, værsgo.

Tak. Som jeg nævnte, har ministeren Konservatives opbakning til, at vi får lavet noget nyt. Når jeg mener, at det er kritisk, så er det, fordi vi står i en svær situation i verden. Vi står med at skifte helt om i Afghanistan, og der er jo også mange, der spørger til, hvad vores engagement har været, og om det har været det værd. Vi får kritiske spørgsmål, også fordi vi er risikovillige og går ud i svære områder som Sahel og Etiopien. Der er meget behov for at kommunikere, så hvor lang tid vil der gå, før vi ligesom ser at der bliver kommunikeret noget nyt? For nu har der i lang tid været meget stille om kommunikationen om bistanden. Tak.

Ministeren.

Ja, jeg håber, vi meget hurtigt kan nå hertil, altså at vi kan få det nye medie banket ud til hele den danske befolkning. Det håber jeg at vi kan gøre i løbet af første halvår 2022. Det er også der, hvor jeg siger, at de fire, der er inde i slutspurten nu, er i gang med at kvalificere deres forslag, og i forhold til puljerne arbejder vi også med stor hast.

Tak for det, og tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Vi holder nu lige en teknisk pause på et par minutter, for vi skal til en forespørgsel, og det betyder, at ordførerne skal op at sidde på første række. Så der er lige en kort teknisk pause.

(Talen er under udarbejdelse)