Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-450
Den 23. februar 2022
Hermed følger berigtiget besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 1
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(Forlængelse af det midlertidige forbud mod hold af mink) (L 81), som Folketingets Miljø- og Fødevare-
udvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 19. november 2021. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lise Bech (DF).
Spørgsmål nr. 1 til L 81 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for, hvilken embedsmand som afbestilte vurderingen fra Dansk Veterinær Kon-
sortium (DK-VET) af, hvordan man kunne drive minkavl i Danmark på en corona-forsvarlig måde?”
Svar
Sundhedsministeriet bad ultimo maj 2021 på embedsmandsniveau Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri om, at der i første omgang blev udarbejdet en risikovurdering med fokus på human sundhed.
Den besked gav Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på embedsmandsniveau videre til Føde-
varestyrelsen.
Undersøgelserne ved Dansk Veterinær Konsortium blev herefter udskudt. I lyset af konklusionen fra
Statens Serum Institut var der ikke grundlag for at gå videre med undersøgelser i regi af Dansk Veterinær
Konsortium.
Rasmus Prehn
/
Signe Skibstrup Blach
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K