Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 81 Bilag 1
Offentligt
2478335_0001.png
NOTAT
Fødevarer og Veterinær
J.nr. 2021-6064
Den 29. oktober 2021
Notat om høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring
af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(Forlængelse af det midlertidige forbud mod hold af mink).
Lovforslaget blev som udkast sendt i høring den 4. oktober 2021 med frist for afgivelse af høringssvar
den 20. oktober 2021.
Der er modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter: Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a.
(Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur), Danske Ældreråd, Det Veterinære Sundhedsråd, DOSO, Det
Dyreetisk
Råd,
Dyrenes
Beskyttelse,
Forbrugerrådet
Tænk,
Heilsumálaráðið
(det
færøske
sundhedsministerium), Københavns Universitet - Institut for Veterinær- og husdyrvidenskab samt
Landbrug og Fødevarer.
Heraf har følgende eksterne høringsparter anført, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Danske
Ældreråd, Forbrugerrådet Tænk og Heilsumálaráðið (det færøske sundhedsministerium).
I det følgende redegøres for de væsentligste bemærkninger i de eksterne høringssvar. Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger hertil er anført i kursiv. Grundlaget for lovforslaget er
Statens Serum Instituts (SSI) risikovurdering af 14. juni 2021 for den humane sundhed i forhold til
COVID-19 ved en evt. genoptagelse af minkhold efter 31. december 2021 og SSI´s opdatering den 28.
september
2021.
Ministeriet
for
Fødevarer,
til
de
Landbrug
modtagne
og
Fiskeri
har
derfor
indhentet
Sundhedsministeriets
bemærkninger
høringssvar.
Sundhedsministeriets
bemærkninger er anført i kursiv nedenfor.
Der henvises til, at høringssvarene kan læses i deres helhed på Høringsportalen, hvor de eksterne parters
høringssvar offentliggøres.
Høringssvar fra eksterne høringsparter har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Der er alene
foretaget enkelte mindre sproglige ændringer og præciseringer i bemærkningerne til lovforslaget, som
ikke ændrer på det indholdsmæssige.
Høringssvarene fra eksterne høringsparter har overordnet berørt følgende emner:
1. Det videnskabelige grundlag for lovforslaget og videre proces for beslutning om hold af mink
2. Dyrevelfærdsmæssige og etiske betragtninger ved evt. fremtidigt hold af mink
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
L 81 - 2021-22 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringssvar og høringsnotat om en forlængelse af midlertidigt forbud mod hold af mink, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2478335_0002.png
3. Dvaleordning og erstatninger
4. Øvrige bemærkninger, herunder miljø, klima og bæredygtighed
Ad. 1. Det videnskabelige grundlag for lovforslaget og videre proces for beslutning om
hold af mink
Dansk Pelsdyravlerforening a.m.b.a. (”Foreningen”) finder det er beklageligt, at det fortsat er
nødvendigt at forbyde hold af mink i Danmark på trods af, at COVID-19 ikke længere betragtes som en
samfundskritisk sygdom. Foreningen anfører bl.a.: ”Vi finder det overordentligt angribeligt, at
nærværende lovforslag og den bagvedliggende politiske beslutning om at forlænge det midlertidige
forbud mod minkhold med endnu et år udelukkende hviler på SSI’ s (opdaterede) risikovurdering af 14.
juni 2021. Og at det så åbenlyst sker på trods af den omfattende og tungtvejende faglige kritik, der fra
forsker- og ekspertside er anført over for risikovurderingen i sin helhed.
[….]
Det veterinærfaglige forskerhold på Københavns Universitet, flere forskere fra Århus Universitet og Den
Danske Dyrlægeforening har både internt og særdeles bastant i dagspressen undsagt SSI’s
risikovurdering. Der peges på manglende inddragelse af flere relevante fagområder, manglende
dataspørgsmål og scenarieberegninger, ensidig oplistning af usikkerheder og risici, et unødigt dystert
indtryk af fortsat minkhold, beskrivelse af udenlandske erfaringer og praksis, herunder navnlig i forhold
til avlsstammer og vaccinering af mink i nabolande.
En så markant fagkritik af de mest centrale forhold burde i sig selv være diskvalificerende for
risikovurderingens anvendelighed. Ikke mindst når det tages i betragtning, at forskergruppen fra
Københavns Universitet – ganske bemærkelsesværdigt i et høringssvar til SSI direkte har anmodet om
ikke at blive taget til indtægt for indholdet i risikovurderingen på grund af væsentlige mangler om fakta,
sandsynligheder og de faglige vurderinger.”
Foreningen finder endvidere, at lovforslaget er ”et eksempel på en meget vidtrækkende og alvorlig
beslutning truffet på et spinkelt og stærkt kritiseret grundlag”.
Foreningen fremfører desuden kritik af, at den bestilte risikovurdering fra DK-VET, blev annulleret.
Landbrug & Fødevarer finder, at der ikke er fremlagt tilstrækkeligt faglig grundlag for beslutningen om
at forlænge det midlertidige forbud mod hold af mink.
Landbrug & Fødevarer bemærker i øvrigt, at ”det er stærkt kritisabelt, at der ikke forud for beslutningen
har været gennemført et grundigt arbejde med en egentlig risikovurdering af minkhold i Danmark, hvor
der blev set realistisk på forskellige scenarier for hold af mink og smitteforebyggende aktiviteters
betydning, herunder vaccination af mink. Den yderligere forlængelse af forbuddet vil gøre det endnu
vanskeligere bl.a. at sikre indkøb af nye avlsdyr i udlandet og sikre foderforsyning til dem i forhold til at
genoptage produktionen.”
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der ses nærmere på mulighederne for hold af mink med minimal
risiko for spredning af COVID-19, herunder konkrete forslag til smittebeskyttelse på minkfarme, både i
2
L 81 - 2021-22 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringssvar og høringsnotat om en forlængelse af midlertidigt forbud mod hold af mink, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2478335_0003.png
forhold til smitte fra mennesker til mink og fra mink til mennesker. Der opfordres også til, at der ses på
mulighederne for en vaccinationsstrategi for mink med belysning af, hvilken type vaccine der ville være
relevant, forslag til overvågningsprogram mm. i forbindelse med hold af mink.
Landbrug & Fødevarer fremhæver, at det er vigtigt, at arbejdet igangsættes allerede nu, så der i god tid
kan etableres et beslutningsgrundlag for eventuel genoptagelse af minkproduktion i Danmark.
Københavns Universitet - Institut for Veterinær- og husdyrvidenskab (KU/IVH) anfører, at
risikovurderingen fra SSI i juni 2021 alene forholder sig til situationen i den humane smitteudvikling,
men ikke til rammerne for en fremtidig minkproduktion, så som opstaldningsforhold, afstande mellem
besætninger, antal dyr pr. besætning samt effekten af smittebegrænsende foranstaltninger, optimeret
biosikring, vaccination af mink og personale, overvågning af sygdomsforekomst i mink og personale
mm. KU/IVH finder det derfor vigtigt, at der allerede nu igangsættes aktiviteter, der kan give et bedre
evidens baseret fundament for fremtidige risikovurderinger.
Det Veterinære Sundhedsråd bemærker, at der, forinden det i lovforslaget anførte forbud ophører, bør
laves risikovurderinger over forskellige scenarier for fremtidigt hold af mink. Rådet vurderer endvidere,
at veterinære eksperter inden for hold af mink og zoonoser bør inddrages i risikovurderingerne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri: Forslaget om forlængelse af det midlertidige forbud
mod hold af mink er begrundet i Statens Serum Instituts (SSI) risikovurdering ”Sundhedsfaglig
vurdering af risiko for den humane sundhed ved en evt. genoptagelse af minkhold efter 2021 af 14. juni
2021 samt den opdaterede risikovurdering af 28. september 2021, hvor SSI bl.a. vurderer, at hold af
mink efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker desuden, at Dansk Veterinær Konsortium
kan inddrages i relevant omfang i den fase i 2022, hvor der skal foretages en ny vurdering af fremtiden
for minkavl i Danmark. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Sundhedsministeriets bemærkninger:
Ændret kategorisering af COVID-19 som samfundskritisk sygdom
Regeringen har truffet beslutning om, at COVID-19 fra den 10. september 2021 ikke længere skal
kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Beslutningen er truffet efter inddragelse af den faglige
referencegruppe, Epidemikommissionen og sundhedsmyndighederne. Der er tale om en politisk
beslutning baseret på sundhedsfaglige input, som bl.a. medfører, at en række bestemmelser i
epidemiloven ikke længere finder anvendelse.
Sundhedsmyndighedernes risikovurdering
Sundhedsmyndighederne afgav den 14. juni 2021 en sundhedsfaglig vurdering af risiko for den
humane sundhed ved en evt. genoptagelse af minkhold efter 2021. Vurderingen er udarbejdet af
Statens Serum Institut (SSI), som har koordineret vurderingen med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen
for Patientsikkerhed. Derudover har der været dialog med Københavns Universitet.
3
L 81 - 2021-22 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringssvar og høringsnotat om en forlængelse af midlertidigt forbud mod hold af mink, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2478335_0004.png
Det fremgår af sundhedsmyndighedernes risikovurdering, at ”hold af mink i Danmark efter 2021 kan
medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse”. Det må dog forventes, at der i løbet af
2022 generelt vil være et bedre vidensgrundlag for risikovurderingen. Det skyldes bl.a., at Danmark
og resten af verden hen over efteråret og vinteren opnår større vaccinationsdækning samt erfaring
omkring varighed af immunitet efter vaccination og effekt af vaccination over for nye virusvarianter.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Ad. 2. Dyrevelfærdsmæssige og etiske betragtninger ved evt. fremtidigt hold af mink
DOSO og Dyrenes Beskyttelse støtter forslaget men anbefaler en mere langsigtet løsning med et
permanent forbud.
Dyrenes Beskyttelse bemærker i den forbindelse, at mink holdes i små trådnetbure på store farme med
i tusindvis af dyr samlet på meget lidt plads, samt at produktionsmetoden giver anledning til væsentlige
problemer i forhold til dyrevelfærd og miljø. De henviser til, at mink er aktive, solitære og territoriale
rovdyr. Dyrene er udviklet til at leve alene og opretholde store territorier på flere km
2
, ofte i nærheden
af vand, hvor de jager og svømmer. I produktionen holdes dyrene flere sammen i de små bure og har
derfor ingen mulighed for at udføre deres naturlige adfærd og få opfyldt deres behov, hvilket fører til
stress og mistrivsel.
Det Dyreetiske Råd henviser til høringssvaret, de afgav i forbindelse med den gældende lov, og gentager,
at der i perioden frem til forbuddets ophør bør tages stilling til, hvilke dyrevelfærdsmæssige krav, der i
fremtiden skal gælde for minkproduktion, såfremt produktionen genetableres. Endelig oplyser de, at
Rådet som bidrag til denne stillingtagen har valgt at opdatere den del af Rådets udtalelse om
pelsdyrproduktion, som omhandler produktionen af mink. Udtalelsen forventes offentliggjort omkring
1. november 2021.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at det ikke er ministeriets mål at lukke
produktionen i Danmark permanent.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Ad. 3 Dvaleordning og erstatninger
Foreningen bemærker, at der i lovforslaget ikke indgår nye eller konkrete oplysninger om, hvordan
forlængelse af dvaleperioden skal håndteres eller kompenseres. Det anføres desuden, at branchens
markedsforhold bør anskues ud fra eksakte auktionsdata i forhold til beregning af de
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Dyrenes Beskyttelse anfører: ”Der er allerede etableret en dyr og omfattende erstatningsordning for
minkavlerne og følgeerhverv, og der kun er en lille interesse for dvaleordningen med mulighed for
genstart. Erstatninger betales med offentlige midler og det er derfor rimeligt, at de tilgodeser langsigtede
samfundsmæssige interesser som sundhed, miljø og dyrevelfærd gennem en sikring af, at
minkproduktionen ikke genopstår. Det er således oplagt at gennemføre et permanent dansk forbud nu.”
4
L 81 - 2021-22 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringssvar og høringsnotat om en forlængelse af midlertidigt forbud mod hold af mink, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2478335_0005.png
Landbrug & Fødevarer henviser til tidligere afgivet høringsvar vedrørende bekendtgørelse om
nedlukningserstatning til minkvirksomheder og følgeerhvervsvirksomheder.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har noteret sig det indkomne høringssvar fra
Landbrug & Fødevarer i relation til udkast til bekendtgørelse om endelig nedlukningserstatning til
minkavlere og følgeerhverv. Høringssvaret vil blive håndteret i sammenhæng med de øvrige
høringssvar til bekendtgørelsen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan oplyse, at der lægges op til en forlængelse af
ordningen med udbetaling af dvalekompensation til minkavlere, som ønsker at nedlukke deres
minkproduktion midlertidigt. Det sker i forlængelse af den politiske beslutning om, at det midlertidige
forbud mod hold af mink forlænges med ét år, dvs. til den 31. december 2022.
Ordningen med udbetaling af dvalekompensation er en del af den politiske aftale om erstatning mv.
til minkavlerne og følgeerhverv berørt af COVID-19 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri vil derfor inddrage aftalepartierne med henblik på at drøfte en forlængelse af
dvaleordningen.
Det følger af den politiske aftale om erstatning mv., at dvalekompensation dækker avlernes faste
omkostninger
inkl.
uundgåelige
driftsomkostninger
til
vedligehold
og
service
af
produktionsfaciliteter.
Minkavlere, som i første omgang vælger dvalemodellen, vil få mulighed for ”at vælge om”. Dvs., at de
har mulighed for senere at vælge at nedlukke produktionen permanent og i stedet modtage erstatning
for permanent nedlukning af minkvirksomheden. Der vil skulle ske en modregning af allerede udbetalt
dvalekompensation, hvis avleren senere vælger nedlukningserstatning.
Reglerne om dvalekompensation inklusiv ansøgningsprocedurer fastsættes i en bekendtgørelse.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
Ad. 4 Øvrige bemærkninger, herunder miljø, klima og bærdygtighed
Foreningen bemærker, at gengivelsen i bemærkningerne til lovforslaget om de erhvervsøkonomiske og
miljø- og naturmæssige konsekvenser er særdeles forenklede. De anfører bl.a., at de miljømæssige
konsekvenser ikke omtaler, at der med erhvervets ophør bortfalder en værdifuld gødningsressource i
jordbruget, som fremover skal erstattes med handelsgødning med det dertil hørende klimaaftryk. Det
bemærkes ligeledes, at ”den recirkulering og værditilvækst, der blev opnået via minkerhvervets
genanvendelse af restmaterialer fra fødevaresektoren til minkfoder” heller ikke bliver omtalt.
Dyrenes Beskyttelse bemærker, at minkproduktion ikke kun er skadelig for minkene men også for
omgivelserne, og anfører, at den danske minkindustri i 2020 har udledt store mængder ammoniak og
fosfor fra farme og via gødning til skade for sårbar natur og vandmiljø.
5
L 81 - 2021-22 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringssvar og høringsnotat om en forlængelse af midlertidigt forbud mod hold af mink, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri henviser til pkt. 8 i bemærkningerne til lovforslaget.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
6