Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 81 Bilag 1
Offentligt
2478334_0001.png
NOTAT
dep
J.nr. 2021-6064
Ref.
Den 29. oktober 2021
Notat om hovedindhold i forslag til lov om ændring af lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink
(Forlængelse af det midlertidige forbud mod hold af mink)
Baggrund og resume
Lovforslaget har til formål at forlænge det midlertidige forbud mod hold af mink m.v., der blev indført
ved lov nr. 2185 af 29. december 2020, med ét år til og med den 31. december 2022.
Statens Serum Instituts (SSI) vurderer i sin opdaterede risikovurdering af 14. juni 2021 ”Sundhedsfaglig
vurdering af risiko for den humane sundhed ved evt. genoptagelse af hold af mink efter 2021”, at hold
af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse.
Det fremgår desuden af SSI’s risikovurdering af 14. juni 2021, at denne usikkerhed alt andet lige
mindskes over tid og må forventes at være særligt udtalt på kort sigt, indtil Danmark og resten af verden
har opnået en større vaccinationsdækning samt erfaring omkring varighed af immunitet efter
vaccination, effekt af vaccination over for nye virusvarianter og evt. behov for revaccination. Endelig
vurderer SSI, at det er relevant at opnå større erfaring med sæsonvariationen hen over endnu et efterår
og vinter i en delvist vaccineret befolkning, og at det derfor også må forventes, at der i løbet af 2022
generelt vil være et bedre vidensgrundlag for risikovurderingen end på nuværende tidspunkt.
Statens Serum Institut har på et møde den 28. september 2021 givet Folketingets partier en mundtlig
opdatering af Risikovurderingen af 14. juni 2021. Statens Serum Institut oplyste forud for mødet, at det
er Statens Serum Instituts vurdering, at konklusionerne i risikovurderingen af 14. juni 2021 ved en evt.
genoptagelse af minkhold efter 2021 fortsat er gældende.
Det foreslås på den baggrund at forlænge det midlertidige forbud mod hold af mink til og med den 31.
december 2022.
Et udkast til lovforslag er den 4. oktober 2021 sendt i offentlig høring med frist for afgivelse af
høringssvar den 20. oktober 2021.
Lovforslaget forventes fremsat den 11. november 2021.
Det foreslås med lovforslaget, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
navn • adr1 • adr2 • adr3 • postnr by
Tlf. Nr • Fax nr • CVR nr • EAN nr • web
L 81 - 2021-22 - Bilag 1: Udkast til lovforslag, høringssvar og høringsnotat om en forlængelse af midlertidigt forbud mod hold af mink, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
I forbindelse med den politiske aftale om erstatning mv. til minkavlerne og følgeerhverv berørt af
COVID-19 er der afsat 60 mio. kr. til dvalekompensation i 2021. En forlængelse af ordningen med
udbetaling af dvalekompensation i 2022 forventes at betyde en tilsvarende udgift på ca. 60 mio. kr. i
2022, som ligger inden for den økonomiske ramme på ca. 19 mia. kr. i den politiske aftale.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Da lovændringen består i en forlængelse af det midlertidige forbud, skal konsekvenserne ses i forhold til
en situation, hvor minkavl kan genoptages i 2022. Antallet og identifikationen af virksomheder, der
ønsker at genåbne i 2022, kendes ikke på nuværende tidspunkt. På grund af det midlertidige forbud
mod hold af mink, og fordi minkbranchen generelt oplever store udsving i skindpriserne, er de
økonomiske konsekvenser for minkavlerne i relation til dvaleperioden i 2022 vanskelige at vurdere.
Skindprisen bliver formentligt højere på kort sigt grundet det relativt lavere udbud, mens
produktionsomkostningerne må forventes at kunne blive højere, da hele minkproduktionen har været
sat i stå. På lidt længere sigt kan udenlandske minkproducenter måske opveje den produktion af
minkskind, som Danmark leverede; alt andet lige med prisfald til følge.
På det foreliggende grundlag kan størrelsesordenen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ikke
vurderes.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris vurdering, at lovforslaget ikke har administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
2