UDKAST
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 80 - Bilag 1
Offentligt
Forslag
til
Lov om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden
1
(Programperioden 2021-2027)
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde støtte i Dan-
mark fra Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond efter denne lov
og EU-retsgrundlaget for fonden, som er:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1139/EU af 7. juli
2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakultur-
fond og om ændring af forordning 2017/1004/EU (EHFAF) samt gen-
nemførelsesretsakter hertil.
1
I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1139/2021/EU af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakul-
turfond og om ændringer af forordning 1004/2017/EU (EHFAF) og gennemførelsesakter
hertil samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1060/2021/EU af 24. juni 2021 om
fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæi-
ske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations
og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til
grænseforvaltning og visumpolitik (forordningen om fælles bestemmelser) samt gennem-
førelsesretsakter hertil. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddel-
bart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende
begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Dan-
mark.