Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 80 Bilag 1
Offentligt
2478270_0001.png
UDKAST
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
L 80 - Bilag 1
Offentligt
Forslag
til
Lov om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden
1
(Programperioden 2021-2027)
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde støtte i Dan-
mark fra Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond efter denne lov
og EU-retsgrundlaget for fonden, som er:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1139/EU af 7. juli
2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakultur-
fond og om ændring af forordning 2017/1004/EU (EHFAF) samt gen-
nemførelsesretsakter hertil.
1
I loven er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1139/2021/EU af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakul-
turfond og om ændringer af forordning 1004/2017/EU (EHFAF) og gennemførelsesakter
hertil samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1060/2021/EU af 24. juni 2021 om
fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske
Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæi-
ske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations
og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til
grænseforvaltning og visumpolitik (forordningen om fælles bestemmelser) samt gennem-
førelsesretsakter hertil. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddel-
bart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende
begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Dan-
mark.
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1060/EU af 24. juni
2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional-
udvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden,
Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og
Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-
, Migrations og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og
instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik
(forordningen om fælles bestemmelser) samt gennemførelsesretsakter
hertil.
3) Øvrige EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Ministeren kan i henhold til stk. 1, yde støtte til initiativer vedrø-
rende:
1) Fremme af bæredygtigt fiskeri og genopretning og bevarelse af akva-
tisk biologiske ressourcer i henhold til overskrift II, kapitel II i den i
stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.
2) Fremme af bæredygtige akvakulturaktiviteter og forarbejdning og af-
sætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, som bidrager til fødeva-
resikkerheden i Unionen, i henhold til overskrift II, kapitel III i den i
stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.
3) Muliggørelse af en bæredygtig blå økonomi i kyst-, ø- og indlandsom-
råder og støtte til udvikling af fiskeri- og akvakulturafhængige lokal-
samfund, i henhold til overskrift II, kapitel IV i den stk. 1, nr. 1, nævnte
forordning.
4) Styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre,
rene og bæredygtigt forvaltede have, i henhold til overskrift II, kapitel
V i den stk. 1, nr. 1, nævnte forordning.
5) Finansielle instrumenter, i henhold til afsnit V, kapitel II i den stk. 1,
nr. 2, nævnte forordning.
§ 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan træffe afgørelser
vedrørende de initiativer, der er nævnt i § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler,
herunder regler om vilkår i tilsagn og meddelelser, som er nødvendige for
at etablere og administrere støtteordninger, om betingelser for ansøgning om
støtte, om betingelser for støtteniveau, om beregning af og udbetaling af
støtte, om kriterier for prioritering af initiativer og om ansøgeres revision og
regnskab, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan endvidere fast-
sætte regler om reduktion af ansøgt støtte samt bortfald og tilbagebetaling
2
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
af støtte ved manglende overholdelse af denne lovs bestemmelser, de i med-
før af denne lov fastsatte bestemmelser og vilkår fastsat i tilsagn samt ved
manglende overholdelse af EU-retsgrundlaget for denne lov, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om støtte til kommunale pro-
jekter om vandløbsrestaurering og om det vandløbsfaglige indhold i og kri-
terier for den vandløbsfaglige vurdering af ansøgninger om støtte til initia-
tiver omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, herunder om prioritering af og indstilling
til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vedrørende disse ansøgnin-
ger.
§ 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,
at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kon-
trakter ikke finder anvendelse for private udbydere af bygge- og anlægsar-
bejder, som modtager offentlig støtte efter denne lov, i det omfang størrelsen
af den offentlige støtte er fastsat på baggrund af standardomkostninger.
Kapitel 2
Administrative bestemmelser
§ 4.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indgå aftaler og
iværksætte foranstaltninger, der er nødvendige i forbindelse med admini-
stration af støtteordninger omfattet af denne lov.
§ 5.
Kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder, offentligretlige
organer og offentlige fonde kan deltage i finansieringen af initiativer, som
er nævnt i § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nær-
mere regler om finansieringen nævnt i stk. 1.
Kapitel 3
Rentekrav og forældelse
§ 6.
Støtte, der skal tilbagebetales i henhold til regler fastsat i medfør af
§ 2, stk. 3, skal tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget fastsættes
i henhold til renteloven. Rentekrav, der udgør under 50 kr., tillægges dog
ikke.
Kapitel 4
Obligatorisk digital kommunikation
3
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
§ 7.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation til og fra ministeriet om forhold, som er omfattet
af denne lov eller af regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunika-
tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale for-
mater og digital signatur eller lignende.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4.
Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf er et
krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved an-
vendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har ud-
stedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med doku-
menter med underskrift.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af under-
skriftskrav, jf. stk. 4.
Kapitel 5
Udvalg og rådgivning
§ 8.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et overvåg-
ningsudvalg med repræsentanter for berørte myndigheder, interesseorgani-
sationer, arbejdsmarkedets parter, foreninger og partnerskaber til at varetage
tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af støtteordninger
efter denne lov.
Stk. 2.
Ministeren kan nedsætte rådgivende udvalg for støtteordninger ef-
ter denne lov.
Stk. 3.
Ministeren kan indhente rådgivning hos andre udvalg, som er ned-
sat i medfør af anden lovgivning.
Kapitel 6
Oplysningspligt
§ 9.
En modtager af støtte efter denne lov eller regler udstedt i medfør af
denne lov skal i hele perioden, hvor betingelserne for støtte skal være op-
fyldt, på forlangende af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afgive
erklæring om, hvorvidt betingelserne for støtte er opfyldt.
Stk. 2.
Støttemodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for støtte
skal være opfyldt, underrette ministeren, hvis betingelserne for støtte ikke
længere er opfyldt.
4
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Kapitel 7
Kontrol mv.
§ 10.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlig og privat ejen-
dom, lokaliteter, køretøjer og fartøjer, der ejes eller drives af en fysisk eller
juridisk person, der er støttemodtager efter denne lov, for at tilvejebringe
oplysninger, der er nødvendige til brug for kontrol i henhold til denne lov,
regler fastsat i medfør heraf eller EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1. På tilsva-
rende måde har ministeren adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer
mv., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilve-
jebringe oplysninger til brug for kontrol i henhold til denne lov, regler fast-
sat i medfør heraf eller i regler i EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 2.
Den, der er støttemodtager i henhold til denne lov eller regler ud-
stedt i medfør af denne lov, skal efter anmodning fra ministeren give alle
oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som
har betydning for kontrollens gennemførelse, samt vederlagsfrit yde mini-
steren fornøden vejledning og hjælp ved kontrol, prøvetagning, kopiering
og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbe-
vares i elektronisk form. Ministeren kan udtage prøver mv. til undersøgelse
uden at skulle erlægge betaling herfor.
Stk. 3.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol,
som er nævnt i stk. 1. Ministeren kan efter aftale med justitsministeren fast-
sætte nærmere regler herom.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de initiati-
ver, hvortil der ydes støtte efter denne lov.
§ 11.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan hos andre offent-
lige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrol-
lere overholdelsen af denne lov, de regler der er udstedt i medfør heraf samt
EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1, blandt andet med henblik på registersam-
køring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.
Stk. 2.
Ministeren kan til brug for behandling af en ansøgning om støtte
til fremme af bæredygtige akvakulturaktiviteter i henhold til § 1, stk. 2, nr.
2 i denne lov, og § 1, stk. 2, stk. 2 i lov nr. 1361 af 16. december 2014 om
Hav- og Fiskerifonden om bæredygtig udvikling af akvakultur indhente op-
lysninger om ansøgeres tidligere strafbare forhold fra Rigspolitichefen, som
har betydning for behandlingen af ansøgningen. Indhentelse af oplysninger
om strafbare forhold kræver skriftlig samtykke fra ansøgeren.
Kapitel 8
5
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Klage og delegation
§ 12.
Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i med-
før heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i regler udstedt i medfør
heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet og kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den
myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetje-
ning, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myn-
digheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangs-
punkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende kla-
gen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse,
og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de
i klagen anførte klagepunkter.
§ 13.
Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine befø-
jelser efter denne lov til en underliggende myndighed, kan ministeren fast-
sætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser truffet
i henhold til denne lov, regler udstedt i medfør heraf eller EU-regler, herun-
der om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er ind-
givet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af kla-
ger, herunder om formkrav til klager.
Stk. 2.
Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister eller
vedkommende kommune helt eller delvist henlægge beføjelser efter denne
lov til andre offentlige myndigheder eller institutioner. Ministeren kan i for-
bindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myn-
digheders eller institutioners afgørelser truffet i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør af denne lov, herunder om at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller
institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder
om formkrav til klager. Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at der fo-
religger klage. Ministeren har fuld instruktionsbeføjelse over for en kom-
mune.
Stk. 3.
Ministeren kan henlægge sine beføjelser vedrørende støtteordnin-
ger etableret efter denne lov til en privat organisation. Ministeren kan i for-
bindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over den private
organisations afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf, herunder om den private organisations adgang til at genoptage
6
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan ændre afgørelserne,
uden at der foreligger klage. Ministeren har fuld instruktionsbeføjelser over
for en privat organisation.
Kapitel 9
Straf
§ 14.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straf-
fes med bøde den, der:
1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf.
2) Handler i strid med vilkår, der er fastsat i afgørelser, der træffes i hen-
hold til denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf.
3) Undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den på-
gældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler ud-
stedt i medfør heraf.
4) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger,
som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf.
5) Undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden mv.
efter § 10 stk. 1.
6) Undlader at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyndig-
heden bistand efter § 10, stk. 2.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 10
Ikrafttræden mv.
§ 15.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
§ 16.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
7
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Støttemuligheder
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den
foreslåede ordning
3.2. Bemyndigelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den
foreslåede ordning
3.3. Implementering af standardomkostninger
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den
foreslåede ordning
3.4. Obligatorisk digital kommunikation
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den
foreslåede ordning
3.5. Overvågningsudvalg
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den
foreslåede ordning
3.6. Indhentelse af oplysninger om strafbare forhold
8
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den
foreslåede ordning
3.7. Klage, delegation og straf
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser og den
foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
9
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
1. Indledning
Dette lovforslag fremsættes med henblik på at skabe grundlag for regerin-
gens gennemførelse af EU’s fælles fiskeripolitik og maritime politik i peri-
oden 2021-2027.
Lovforslaget udgør grundlaget for udmøntningen af det danske hav-, fiskeri-
og akvakulturprogram, der er en del at den Europæiske Hav-, Fiskeri- og
Akvakulturfond (EHFAF) for perioden 2021-2027.
Danmark modtager i programperioden 2021-2027 1.497,3 mio. kr. fra
EHFAF, og medregnet national medfinansiering udgør den samlede danske
ramme 2.138,9 mio. kr.
Det følger af Aftale af 18. marts 2021 mellem regeringen (Socialdemokra-
tiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Al-
liance og Alternativet om hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet for peri-
oden 2021-2023, at midlerne allokeret til Danmark udmøntes i to perioder,
2021-2023 og 2024-2027. Der foreligger alene en aftale for udmøntningen
af programmet for den første periode fra 2021-2023, da udmøntningen af
perioden 2024-2027 først aftales efter lovforslagets fremsættelse.
Med henblik på at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i hele programperioden,
giver lovforslaget mulighed for, at der kan iværksættes alle initiativer i EU-
retsgrundlaget, som kan finde anvendelse i Danmark, selvom de ikke alle er
prioriterede indsatser i hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet på tidspunk-
tet for lovens vedtagelse.
Formålet med lovforlaget er at fastlægge nationale regler for udmøntningen
af Folketingets aftaler om hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet, der sup-
plerer EU-retsgrundlaget for det danske hav-, fiskeri- og akvakulturpro-
gram.
Lovforslaget indeholder en række bemyndigelser til ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri til at udmønte det danske hav-, fiskeri- og akvakul-
turprogram i overensstemmelse med de af Folketinget indgåede aftaler om
hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet. For så vidt angår støtte til initiativer
i kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering foreslås det dog, at
miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om støtte til kommunale
projekter om vandløbsrestaurering og om det vandløbsfaglige indhold i og
10
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kriterier for den vandløbsfaglige vurdering af ansøgninger om støtte til ini-
tiativer til fremme af bæredygtigt fiskeri og genopretning og bevarelse af
akvatisk biologiske ressourcer i henhold til overskrift II, kapitel II i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2021/1139/EU af 7. juli 2021 om opret-
telse af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond.
Det foreslås herunder, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om prioritering af og indstilling til ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri vedrørende disse ansøgninger. Den foreslåede bemyndigelse til mil-
jøministeren til at fastsætte regler om støtte til kommunale projekter om
vandløbsrestaurering m.v. er i overensstemmelse med den kompetencefor-
deling mellem ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljømini-
steren, der gælder for støtte under Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
(EHFF) i perioden 2014-2020.
Hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet er et nationalt program, der fast-
lægger de konkrete indsatsområder, mål med indsatserne og plan for finan-
sieringen af indsatserne. De enkelte støtteordninger, der fastlægges ved be-
kendtgørelse under loven, skal være inden for rammerne af det danske hav-
, fiskeri- og akvakulturprogram, der skal godkendes af EU-Kommissionen.
I henhold til Aftalen af 18. marts 2021 mellem regeringen (Socialdemokra-
tiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Al-
liance og Alternativet om hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet for peri-
oden 2021-2023 er det aftalt at bekæmpe sort arbejde og benyttelsen af skat-
tely, hvorfor det er en betingelse for støtte under hav-, fiskeri- og akvakul-
turprogrammet, at ansøgere ikke har gjort sig skyldig i skatteunddragelse og
ikke er etablerede i skattely. Der er i lovforslaget sikret hjemmel til, at der
kan fastsættes støttebetingelser om dette forhold.
Aftaleparterne er desuden enige om, "at
mulighederne for tildeling af støtte
– inden for rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel – skal under-
støtte, at relevante ansatte hos ansøgere kan sikres overenskomstlignende
vilkår".
Dette aftalepunkt søges udmøntet i samarbejde med arbejdsmarke-
dets parter og dækkes ikke af nærværende lovforslag.
2. Lovforslagets baggrund
Baggrunden for dette lovforslag er Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning 2021/1139/EU af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-,
Fiskeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning 2017/1004/EU
11
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
(EHFAF) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1060/EU af
24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regio-
naludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fon-
den for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akva-
kulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrati-
ons og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for
finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik (forordningen om fæl-
les bestemmelser).
Forordningen om EHFAF fastsætter, hvilke tiltag der kan støttes med midler
fra fonden om EHFAF. Forordningen opsætter fire overordnede prioriteter
for fonden, og under disse er der specifikke målsætninger for hver enkelt
prioritet. Forordningen om EHFAF falder ind under forordningen om fælles
bestemmelser.
Forordningen om fælles bestemmelser samler syv EU-fonde, der gennem-
føres via delt forvaltning. Målet er at fastlægge et fælles sæt af forenklede
og konsoliderede regler og reducere den administrative byrde for program-
myndigheder og støttemodtagere. Forordningen fastsætter bestemmelser om
partnerskabsaftaler og overvågningsudvalg, kommunikation og skiltning,
teknisk bistand til administration samt regler for programudarbejdelse, her-
under ændringer af program. Det er også forordningen om fælles bestem-
melser, der fastsætter, hvilke typer af støtte der kan tildeles fra medlemssta-
terne til støttemodtagerne. Derudover fastsætter forordningen regler om år-
lige gennemgange og rapportering af det nationale program med deltagelse
af EU-Kommissionen. Forordningen fastsætter også regler om finansiel for-
valtning, herunder om betalingsanmodninger fra medlemsstaterne til EU.
Som en del af den danske vandplanlægning efter Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fælleskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirekti-
vet) vedtager miljøministeren indsatsprogrammer med foranstaltninger om,
at kommunerne skal gennemføre vandløbsrestaurering.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Støttemuligheder
3.1.1. Gældende ret
Den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden trådte i kraft 1. januar 2015 og
tager udgangspunkt i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) for pe-
rioden 2014-2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 508/2014/EU af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
12
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
og om ophævelse af Rådets forordning nr. 2328/2003/EF, nr. 861/2006/EF,
nr. 1198/2006/EF og nr. 791/2007/EF samt Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1255/2011/EU.
Lov om Hav- og Fiskerifonden ophævede ved ikrafttrædelsen lov nr. 1552
af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren, der
tog udgangspunkt i Rådets forordning nr. 1198/2006/EF af 27. juli 2006 om
Den Europæiske Fiskerifond (EFF), der vedrørte perioden 2007-2013.
Hensigten med lov om Hav- og Fiskerifonden er at give mulighed for at
kunne gennemføre samtlige støtteordninger i EHFF for 2014-2020, der sam-
tidig skal være inden for det danske hav- og fiskeriudviklingsprogram, som
er godkendt af EU-Kommissionen.
Lov om Hav- og Fiskerifonden bemyndiger ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren til at yde støtte til initiativer
indenfor EHFF’s seks prioriteter, der beskrives nærmere nedenfor: 1) Bæ-
redygtig udvikling af fiskeri, 2) Bæredygtig udvikling af akvakultur, 3)
Kontrol, håndhævelse og dataindsamling som ledsageforanstaltninger til
den fælles fiskeripolitik, 4) Bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakultur-
områder, 5) Afsætning og forarbejdning og 6) Implementering af den inte-
grerede havpolitik. Derudover er der i loven bemyndigelse til, at ministrene
kan yde støtte til 7) finansielle instrumenter i henhold til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning nr. 1303/2013/EU af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Euro-
pæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond
og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionalud-
vikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæ-
iske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning nr.
1083/2006.
For så vidt angår støtte til initiativer i kommunale projekter, der vedrører
vandløbsrestaureringer, er miljøministeren bl.a. bemyndiget til at træffe be-
slutning om prioritering af og indstilling til ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri vedrørende ansøgninger herom. Kompetencen hertil blev
henlagt til miljøministeren ved kongelig resolution af 15. marts 2019. Mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri træffer på baggrund af miljømini-
sterens indstilling afgørelse om, hvorvidt støtte kan tildeles.
Prioritet 1, bæredygtig udvikling af fiskeri
13
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
En af kerneindsatserne under EHFF er implementeringen af den fælles fi-
skeripolitik, der er en hjørnesten i en bæredygtig udvikling af fiskeriet på
EU-plan. Dette gælder blandt andet en økosystembaseret fiskeriforvaltning,
der begrænser fiskeriets påvirkning af de marine økosystemer gennem støtte
til selektive redskaber, beskyttelse og genopretning af den marine biodiver-
sitet, bl.a. gennem støtte til indsamling af marint affald, samt implemente-
ring og håndtering af landingsforpligtelsen.
Prioritet 2, bæredygtig udvikling af akvakultur
For akvakultur er et centralt fokus for implementeringen af EHFF en reali-
sering af målene i akvakulturstrategien. I forordningen for den fælles fiske-
ripolitik er der krav om national udarbejdelse af en akvakulturstrategi, der
også danner grundlag for den del af hav- og fiskeriudviklingsprogrammet,
der omhandler akvakultur.
I henhold til EU-Kommissionens strategiske ret-
ningslinjer for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren (KOM
2021/236), har akvakulturstrategien til formål at fremme en bæredygtig udvik-
ling af akvakultursektoren med fokus på blandt andet deltagelse i den grønne
omstilling, herunder at fremme akvakultur med lavere miljøpåvirkning.
Prioritet 3, kontrol, håndhævelse og dataindsamling som ledsageforan-
staltninger til den fælles fiskeripolitik
Kontrol og dataindsamling og de myndighedsopgaver, der for medlemssta-
ten er i forbindelse hermed, kan støttes under EHFF. Indsatsen skal under-
støtte den fælles fiskeripolitik for så vidt angår fiskerikontrol samt indsam-
ling, bearbejdning og analyse af data til brug for den videnskabelige rådgiv-
ning.
Prioritet 4, bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturområder
Under EHFF er det muligt at yde støtte til den økonomiske og sociale ud-
vikling i fiskeri- og akvakulturområder gennem støtte til projekter samt til
etablering og drift af FLAG (lokale aktionsgrupper i fiskeriområder) i ud-
pegede fiskeri- og akvakulturområder.
Det er i den forbindelse muligt at støtte forberedelse og udvikling af lokal-
udviklingsstrategier og yde støtte til gennemførelse af projekter under lokal-
udviklingsstrategierne samt driftsstøtte til FLAG.
Prioritet 5, afsætning og forarbejdning
Under prioriteten kan EHFF støtte indsatser møntet på afsætning og forar-
bejdning, der blandt andet fokuserer på innovation i forarbejdningssektoren,
fremme af producentorganisationernes arbejde, herunder forberedelse og
14
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
gennemførelse af produktions- og afsætningsplaner samt udvikling af
mærkningsordninger, sporbarhed og certificering for så vidt angår bæredyg-
tighed. En producentorganisation er en virksomhed eller organisation, som
er oprettet på initiativ af producenter, fiskere eller fartøjsejere, og som
blandt andet har til formål at arbejde for den fælles fiskeripolitik.
Prioritet 6, implementering af den integrerede havpolitik
Til fremme af den integrerede havpolitik er det muligt under prioritet 6 at
støtte en række tiltag, herunder initiativer som beskytter havmiljøet, navnlig
biodiversitet og beskyttede marine områder, såsom maritime Natura 2000-
områder samt indsatser vedrørende havovervågning og kortlægning.
Finansielle instrumenter
Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1303/2013/EU af 17.
december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Re-
gionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og den Euro-
pæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Euro-
pæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhø-
righedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse
af Rådets forordning nr. 1083/2006 kan støtte under EHFF ydes gennem
tilskud, priser, tilbagebetalingspligtig bistand, finansielle instrumenter eller
en kombination heraf.
I medfør af lov om Hav- og Fiskerifonden kan der ydes støtte til finansielle
instrumenter, der er oprettet på EU-plan, og som forvaltes direkte eller indi-
rekte af EU-Kommissionen.
Desuden kan der ydes støtte til finansielle instrumenter, der er oprettet på
nationalt, regionalt, tværnationalt plan eller på tværs af grænser. Støtte kan
blandt andet ydes til finansielle instrumenter, der forbedrer lånefaciliteterne
for virksomheder, enten i form af lån direkte til virksomheder eller i form af
garantistillelse for lån.
3.1.2. Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeris overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Lovforslaget skal sikre det nationale hjemmelsgrundlag for, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde støtte i Danmark under EHFAF.
Bestemmelserne fastsætter rammerne, inden for hvilke ministeren kan yde
støtte, herunder efter EU-retsgrundlaget, som hovedsageligt er forordningen
om EHFAF og forordningen om fælles bestemmelser.
15
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte de bestemmelser,
der er nødvendige for administration og etablering af støtteordninger under
EHFAF i Danmark efter reglerne om delt forvaltning.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får med lovforslaget hjemmel
til at fastsætte regler for alle dele af programmet. Ministeren vil kunne fast-
sætte regler om fremme af bæredygtige fiskerier og bevarelse af akvatisk
biologiske ressourcer, fremme af bæredygtige akvakulturaktiviteter og pro-
duktion og markedsføring af fiskeri- og akvakulturprodukter, styrkelse af
international havforvaltning og muliggørelse af trygge, sikre, rene og bære-
dygtigt forvaltede have og oceaner. Ministeren vil også kunne fastsætte reg-
ler om finansielle instrumenter.
For så vidt angår støtte til initiativer i kommunale projekter, der vedrører
vandløbsrestaurering, foreslås det dog, at miljøministeren bemyndiges til at
træffe beslutning om prioritering af og indstilling til ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri vedrørende ansøgninger herom. Ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri vil på baggrund af miljøministerens indstilling
træffe afgørelse om, hvorvidt støtte kan tildeles.
Den foreslåede bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte regler om
støtte til kommunale projekter om vandløbsrestaurering m.v. er i overens-
stemmelse med den kompetencefordeling mellem ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og miljøministeren, der gælder for støtte under Den Eu-
ropæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) i perioden 2014-2020.
Baggrunden for den foreslåede kompetencefordeling er, at miljøministeren,
som en del af den danske vandplanlægning efter Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fælleskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirekti-
vet), vedtager indsatsprogrammer med foranstaltninger om, at kommunerne
skal gennemføre vandløbsrestaurering.
Den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden bemyndiger indenrigs- og bo-
ligministeren til at fastsætte regler vedrørende de lokale aktionsgrupper i
fiskeriområderne og udmønter på den måde den del af Den Europæiske Hav-
og Fiskerifond for 2014-2020 (EHFF), der vedrører støtte under administra-
tionsmodellen for lokaludvikling styret af lokalsamfundet. Regeringen agter
at oprette støtteordningen til de lokale aktionsgrupper i fiskeriområder uden
16
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
for EHFAF, hvorfor bemyndigelserne til indenrigs- og boligministeren ikke
indgår i dette lovforslag, der kun vedrører støtte inden for EHFAF.
Hensigten med lovforslaget er at give mulighed for at kunne gennemføre
samtlige støtteordninger i EHFAF-forordningen, der kan finde anvendelse i
Danmark, med henblik på at sikre lovens anvendelighed i hele perioden
2021-2027. De enkelte støtteordninger skal være inden for rammerne af
Partnerskabsaftalen og det danske hav-, fiskeri og akvakulturprogram, der
skal godkendes af EU-Kommissionen.
Forordningsgrundlaget beskriver rammerne for de initiativer, der kan ydes
støtte til, og betingelserne herfor. De konkrete støtteordninger kan få hjem-
mel i en kombination af flere af denne lovs initiativer. Dermed kan ordnin-
gerne blive bredere i deres sigte, og der kan sikres synergi og sammenhæng
i programindsatsen. Forordningsgrundlaget beskriver også, hvilke tiltag der
ikke er støtteberettigede, herunder nævnes i EHFAF-forordningen artikel 13
en række tiltag eller omkostninger, der ikke er støtteberettigede. Det gælder
blandt andet tiltag, der øger et fiskefartøjs fiskerikapacitet, støtte til anskaf-
felse af udstyr, der øger evnen til at finde fisk, nybyggeri og anskaffelse af
fiskefartøjer eller indførsel af fiskefartøjer, midlertidig eller permanent op-
hør af fiskeri, undersøgende fiskeri o.l.
Hvor EHFF er opdelt i seks EU-prioriteter som beskrevet ovenfor, er
EHFAF opdelt i fire prioriteter: 1) Fremme af bæredygtigt fiskeri og genop-
retning og bevarelse af akvatisk biologiske ressourcer, 2) fremme af bære-
dygtige akvakulturaktiviteter og forarbejdning og afsætning af fiskevarer og
akvakulturprodukter, som bidrager til fødevaresikkerheden i Unionen, 3)
muliggørelse af en bæredygtig blå økonomi i kyst-, ø- og indlandsområder
og 4) støtte til udvikling af fiskeri- og akvakulturafhængige lokalsamfund;
styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse af sikre, rene
og bæredygtigt forvaltede have. Derudover er det under forordningen om
fælles bestemmelser muligt at give støtte via finansielle instrumenter, lige-
som der fortsat er mulighed for at give økonomisk støtte til medlemsstater-
nes myndighedsopgaver i form af teknisk bistand.
Prioritet 1, fremme af bæredygtigt fiskeri og genopretning og bevarelse af
akvatisk biologiske ressourcer
Støtte under prioriteten skal dække tiltag, der medvirker til opfyldelsen af
målsætningerne i den fælles fiskeripolitik som beskrevet i artikel 2 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 1308/2013/EU om den fælles fiske-
ripolitik. Støtten skal udmøntes via seks specifikke mål under prioriteten.
17
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Der er under prioriteten en stor grad af frihed for Danmark til selv at defi-
nere, hvilke konkrete tiltag der skal støttes i hav-, fiskeri- og akvakulturpro-
grammet, så længe støtten medvirker til opfyldelsen af målsætninger i den
fælles fiskeripolitik og ikke er omfattet af de ikke-støtteberettigede tiltag
eller udgifter i artikel 13 i forordningen om EHFAF.
Under prioriteten kan der desuden ydes støtte til visse kontrol- og håndhæ-
velsesomkostninger og omkostninger til dataindsamling, som medvirker til
opfyldelsen af målsætninger i den fælles fiskeripolitik. Slutteligt kan der
ydes støtte til beskyttelse og genopretning af akvatisk biodiversitet og øko-
systemer, herunder vandløbsrestaurering.
Prioritet 2, fremme af bæredygtige akvakulturaktiviteter og forarbejdning
og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, som bidrager til føde-
varesikkerheden i Unionen
Støtte under prioriteten skal gå til tiltag, der medvirker til opfyldelsen af
målsætningerne i den fælles fiskeripolitik (artikel 2 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 1308/2013/EU om den fælles fiskeripolitik, EU-
Tidende, nr. L354, side 22) via delmål om fremme af bæredygtige akvakul-
turaktiviteter og fremme af afsætning, kvalitet og forædling af fiskeri- og
akvakulturprodukter, samt produktion af disse. Det er et krav i forordningen,
at støtte til fremme af bæredygtige akvakulturaktiviteter skal være i over-
ensstemmelse med en flerårig national strategi for udviklingen af akvakul-
tur.
Prioritet 3, muliggørelse af en bæredygtig blå økonomi i kyst-, ø- og ind-
landsområder og støtte til udvikling af fiskeri- og akvakulturafhængige lo-
kalsamfund
Under prioriteten kan der støttes tiltag, der medvirker til en bæredygtig blå
økonomi i kyst-, ø- og indlandsområder og fremmer en bæredygtigt udvik-
ling af fiskeri- og akvakulturafhængige lokalsamfund, som er et specifikt
mål under prioriteten. Prioriteten dækker hovedsageligt støtte til lokale ak-
tionsgrupper fiskeri (FLAG). FLAG er med til at fremme vækst og etablere
nye arbejdspladser i udpegede fiskeriområder.
Prioritet 4, styrkelse af den internationale havforvaltning og muliggørelse
af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have
Et specifikt mål under prioriteten er støtte til tiltag, der medvirker til styr-
kelse af den internationale havforvaltning og bæredygtig havforvaltning.
Dette skal ske gennem fremme af marin viden, maritim overvågning og
kystvagtsamarbejde.
18
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Opfyldelse af det specifikke mål via marin viden skal ske ved at støtte tiltag
til indsamling, forvaltning og brug af data til at forbedre viden om havmil-
jøets tilstand.
Finansielle instrumenter
Efter artikel 52 i forordningen om fælles bestemmelser kan støtte – udover
som tilskud eller priser – ydes i form af finansielle instrumenter. Finansielle
instrumenter er defineret i artikel 2, stk. 29 finansforordningen (Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018
om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget) som en
finansiel EU-støtteforanstaltninger afholdt over budgettet for at støtte et el-
ler flere af EU's specifikke politikmål. Sådanne instrumenter kan have form
af eksempelvis lån eller garantier eller andre risikodelingsinstrumenter og
kan, hvor det er relevant, kombineres med tilskud. Efter finansforordningen
giver finansielle instrumenter mulighed for at opnå en løftestangseffekt for
budgettet, men samtidig indebærer finansielle instrumenter en finansiel ri-
siko for budgettet.
Danmark kan yde støtte til finansielle instrumenter, der er oprettet på natio-
nalt, regionalt, tværnationalt plan eller på tværs af grænser, som forvaltes af
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og som bidrager til at op-
fylde specifikke målsætninger. For at kunne modtage støtte via finansielle
instrumenter skal investeringen forventes at være finansielt levedygtig og
ikke kunne finde tilstrækkelig finansiering fra markedskilder.
Det er et krav for at kunne yde støtte til finansielle instrumenter, at det sker
på basis af en forhåndsvurdering, der indeholder forslag til støttebeløb til
det finansielle instrument og den forventede løftestangseffekt, de foreslåede
finansielle produkter, forventede slutmodtagergrupper og det forventede bi-
drag til opfyldelsen af specifikke målsætninger.
3.2. Bemyndigelser
3.2.1. Gældende ret
Den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden bemyndiger i henhold til lo-
vens § 2, stk. 1, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs-
og boligministeren til at fastsætte de regler, der er nødvendige for at etablere
og administrere støtteordninger om initiativer under EU-retsgrundlaget for
det danske hav- og fiskeriudviklingsprogram for 2014-2020. Det er i hen-
hold til EU-retsgrundlaget medlemsstaterne, der sikrer den nærmere regel-
fastsættelse, hvilket supplerer bestemmelser i EU-retsgrundlaget for Den
19
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Europæiske Hav- og Fiskerifond. Udgangspunktet for støtten er, at den til-
deles som tilskud i henhold til regler fastsat ud fra bemyndigelsen. Dog kan
der være tale om, at tilskudsmodtager skal udpeges efter reglerne om udbud.
For så vidt angår støtte til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestau-
reringer ligger det dog inden for miljøministerens kompetence at fastsætte
regler dels om krav til det vandløbsfaglige indhold i og kriterier for den
vandløbsfaglige vurdering af ansøgninger herom, dels om prioritering af og
indstilling til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vedrørende disse
ansøgninger. Kompetencen hertil blev henlagt til miljøministeren ved kon-
gelig resolution af 15. marts 2019. Bemyndigelsen til miljøministeren er ud-
møntet ved bekendtgørelse nr. 291 af 27. marts 2020 om kriterier for vurde-
ring af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering.
3.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget får ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyn-
digelse til at fastsætte de regler, der er nødvendige for at etablere og admi-
nistrere konkrete støtteordninger inden for rammerne af hav-, fiskeri- og
akvakulturprogrammet samt i overensstemmelse med EU-forordnings-
grundlaget og national ret.
For så vidt angår støtte til initiativer i kommunale projekter, der vedrører
vandløbsrestaurering, foreslås det dog, at miljøministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om krav til det vandløbsfaglige indhold i og kriterier for den
vandløbsfaglige vurdering af ansøgninger herom og om prioritering og ind-
stilling af disse ansøgninger til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri,
der på baggrund af miljøministerens indstilling vil træffe afgørelse om
støtte.
Den foreslåede bemyndigelse til miljøministeren til at fastsætte regler om
støtte til kommunale projekter om vandløbsrestaurering m.v. er i overens-
stemmelse med den kompetencefordeling mellem ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri og miljøministeren, der gælder for støtte under Den Eu-
ropæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) i perioden 2014-2020.
Baggrunden for den foreslåede kompetencefordelinger, at miljøministeren
som en del af den danske vandplanlægning efter Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
20
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
ramme for Fælleskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirekti-
vet) vedtager indsatsprogrammer med foranstaltninger om, at kommunerne
skal gennemføre vandløbsrestaurering.
Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat regler for ansøgning, betingelser for
støtte, støtteniveau, beregning af og udbetaling af støtte, kriterier for priori-
tering af initiativer og udvælgelse, afslag på ansøgning, andre regler for be-
handling af ansøgninger samt ansøgers revision og regnskab. Det er endvi-
dere hensigten, at der vil blive fastsat regler om reduktion, bortfald og tilba-
gebetaling af støtte ved manglende overholdelse af denne lov, regler udstedt
i medfør heraf, samt EU-retsgrundlaget.
3.3 Implementering af standardomkostninger
3.3.1. Gældende ret
Efter lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudslo-
ven), § 1, stk. 2, nr. 2, gælder loven for andre udbydere (end statslige, regi-
onale og lokale myndigheder og offentligretlige organer), når de udbyder
bygge- og anlægsopgaver, der modtager offentlig støtte. Bestemmelsen om-
fatter kun den konkrete opgave, hvortil der ydes støtte, men gælder for
denne opgave uanset kontraktens værdi.
Tilbudsloven bestemmer, at for bygge- og anlægskontrakter med en værdi
op til og med 300.000 kr. eksklusiv moms, kan tilbudsindhentning ske ved
underhåndsbud fra én enkelt tilbudsgiver.
Hvis kontraktværdien ligger mellem 300.000 kr. og 3 mio. kr. eksklusiv
moms, kan tilbudsindhentning ske ved underhåndsbud fra mindst to tilbuds-
givere og højest 3. Hvis ordregiver ønsker at indhente et 4. bud, skal det
komme fra en tilbudsgiver, der ikke stammer fra lokalområdet.
Kontrakter, som har en værdi mellem 3 mio. kr. og den gældende tærskel-
værdi for bygge- og anlægskontrakter i udbudsloven, jf. lov nr. 1564 af 15.
december 2015, (ca. 38 mio. kr.), skal udbydes efter reglerne om begrænset
eller offentlig licitation i tilbudsloven. Dette gælder dog efter bekendtgø-
relse nr. 817 af 23. august 2005 om visse udbyderes anvendelse af under-
håndsbud efter lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren ikke
for bygge- og anlægsarbejder, der får tilsagn om offentlig støtte, og der kan
for disse kontrakters vedkommende indhentes underhåndsbud.
Ved en kontraktværdi over den gældende tærskelværdi for bygge- og an-
lægskontrakter skal opgaven udbydes efter reglerne i udbudsloven.
21
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det er den offentlige støtte, der er baggrunden for, at tilbudsloven gælder i
projektstøttesagerne. Loven omfatter således som udgangspunkt ikke pri-
vate indkøb. Privates køb af varer og tjenesteydelser skal dermed ikke kon-
kurrenceudsættes.
Administrationen af støtteordningerne varetages primært af Fiskeristyrel-
sen. Erhvervsstyrelsen administrerer dog FLAG-ordningen. Sagsbehandlin-
gen af ansøgninger om projektstøtte er todelt. Efter konkret ansøgning med-
deler styrelserne tilsagn til, at der kan ydes støtte til et projekt. Tilsagnet er
en økonomisk ramme for den forventede støtte. Når projektet er gennemført,
kan projektholder søge om at få støtten udbetalt. Styrelserne træffer herefter
afgørelse om, hvad der faktisk kan udbetales i støtte inden for rammerne af
tilsagnet.
Forordningsgrundlaget forudsætter, at ansøgere i forbindelse med ansøg-
ning om tilsagn om tilskud skal dokumentere udgifternes rimelighed. I prak-
sis sker det ved, at ansøger i forbindelse med ansøgning om tilsagn om støtte
skal indsende to direkte sammenlignelige tilbud på alle udgifter over 50.000
kr.
Hvis en ansøgning om projektstøtte indeholder udgifter over 50.000 kr., som
samtidig er omfattet af tilbudslovens regler om bygge- og anlægsudgifter,
indebærer administrationen af ordningerne samlet, at ansøger, for at opnå
tilsagn om støtte, først skal indhente to tilbud, som dokumenterer omkost-
ningernes rimelighed. Herefter skal ansøger, for at få støtten udbetalt, kunne
dokumentere, at opgaven har været udbudt efter tilbudslovens regler.
Fiskeristyrelsen skal i forbindelse med sagsbehandlingen bl.a. i relation til
tilbudslovens regler påse, om der er tale om et bygge- og anlægsarbejde eller
varekøb, om et udbud er udtryk for kunstig opdeling, og om projektet er
udvidet, uden at udvidelsen har været i udbud. Desuden skal styrelserne føre
kontrol med alle bilag, der knytter sig til fastlæggelsen af rimelige priser, og
ansøgerens faktiske udgifter.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1303/2013/EU af 17. decem-
ber 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional-
udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæ-
iske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske
22
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørigheds-
fonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (herefter forordning
1303/2013) indeholder en række fælles bestemmelser for Den Europæiske
Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørigheds-
fonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og generelle bestemmelser for Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Sam-
hørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond.
Efter artikel 67, stk. 1, i forordning 1303/2013, kan medlemsstaterne yde
tilskud i form af bl.a. refusion af faktisk afholdte og betalte støtteberettigede
udgifter og standardsatser for enhedsomkostninger.
Anvendelse af standardsatser for enhedsomkostninger (standardomkostnin-
ger) indebærer, at støtten gives på baggrund af et forud fastsat beløb for den
pågældende type af indkøb mv. Størrelsen af beløbet fastlægges på grundlag
af forudgående undersøgelser af markedsprisen for indkøbet.
Samtidig fremgår det af artikel 67, stk. 4, i forordningen 1303/2013, at stan-
dardomkostninger ikke kan anvendes, hvis "en operation eller et projekt, der
udgør en del af en operation, gennemføres udelukkende gennem offentlige
indkøb af bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser".
3.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder det væsentligt, at EU-
reglernes muligheder for at forenkle og effektivere sagsbehandlingen i - de
ofte meget komplicerede - tilskudssager kan udnyttes.
Implementeringen af standardomkostninger vil indebære, at størrelsen af
støtten ikke fastsættes med udgangspunkt i faktisk afholdte udgifter, men
efter et forud fastsat beløb for den pågældende type af indkøb mv.
Tilbudslovens regler om underhåndsbud har til formål at fastsætte størrelsen
af den offentlige støtte, og det er derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeris vurdering, at disse regler ikke er relevante i relation til den of-
fentlige støtte, når der anvendes standardomkostninger, da de beløb, der skal
betales, vil være kendt i forvejen.
23
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Anvendelse af standardomkostninger kan give væsentlige effektiviserings-
gevinster for støtteansøgere, der ikke længere skal indhente og opbevare do-
kumentation for, at størrelsen af støtten er rimelig og afspejler ansøgerens
faktiske udgifter til projektet. Anvendelse af standardomkostninger kan
medvirke til mere ensartet administration af ordningerne i Fiskeristyrelsen,
herunder særligt i relation til bilagskontrol.
Anvendelse af standardomkostninger vil sikre en højere grad af transparens
og mere ensartet sagsbehandling til gavn for erhvervslivet.
Det foreslås derfor, jf. § 3, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at tilbudslovens
regler ikke skal gælde for sager, hvor private udfører bygge- og anlægsop-
gaver, som modtager offentlig støtte, og hvor den offentlige støtte er fastsat
på baggrund af standardomkostninger.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har lagt vægt på, at EU-
Kommissionen har opsat en række metodemæssige krav til medlemsstater,
der anvender standardomkostninger. Disse indebærer bl.a., at metoden til
beregning af standardomkostninger skal være rimelig, dvs. virkelighedsnær
og ensartet på tværs af ansøgninger. Endvidere skal metoden være retfærdig,
dvs. indebære ligebehandling af ansøgere, og kontrollerbar, dvs. at der skal
foreligge dokumentation for metodebeskrivelse, datagrundlag samt bereg-
ningen af standardomkostningen. Endeligt skal det være muligt at konklu-
dere, om ansøger har gennemført projektet (krav til dokumentation for ud-
betaling).
Standardomkostninger skal beregnes ud fra valide data, der baserer sig på et
eller flere af følgende kriterier: Historiske data, markedsundersøgelser og
samarbejde med eksterne eksperter. Oftest vil den endelige beregning tage
udgangspunkt i flere af de ovennævnte kriterier for at sikre, at det tilveje-
bragte datagrundlag er så omfattende som muligt, og at de endelige stan-
dardomkostninger afspejler markedsprisen. Endelig er det et krav, at de en-
delige fastsatte standardomkostninger verificeres af et uafhængigt organ.
Standardomkostninger kan først bringes i anvendelse, når det metodiske
grundlag samt de anvendte data er godkendt af EU-Kommissionen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri finder derfor, at anvendelse
af standardomkostninger på en betryggende måde varetager samme hensyn
24
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
som tilbudsloven; at sikre en rimelig størrelse af den offentlige støtte i for-
hold til markedsprisen på den støtteberettigede investering.
I nogle tilfælde kan offentlige myndigheder søge om EU-støtte på samme
måde som private. Det kan f.eks. være støtte til naturgenopretningsprojekter
så som vandløbsrestaurering. Da offentlige indkøb er i kerneområdet af lo-
vens anvendelsesområde, foreslås det imidlertid, at undtagelsen alene om-
fatter private.
Forslaget berører ikke reglerne om udbud i udbudsloven. Udbudsloven skal
således fortsat altid følges ved offentligt støttede arbejder over de i udbuds-
lovens fastsatte tærskelværdier.
3.4 Obligatorisk digital kommunikation
3.4.1. Gældende ret
For at kunne pålægge borgerne og virksomhederne pligt til at anvende digi-
tal kommunikation ved ansøgninger, anmodninger mv. til det offentlige,
skal dette være hjemlet i en lov.
Den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 1, bemyndiger mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren til
at kunne fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministe-
rierne om forhold, som er omfattet af lov om Hav- og Fiskerifonden eller
underliggende regler, skal foregå digitalt.
Af bestemmelsen i § 6, stk. 2, fremgår det, at ministrene kan fastsætte nær-
mere regler om benyttelsen af digital kommunikation, herunder om at der
skal anvendes bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital sig-
natur eller lignende.
Lov om Hav- og Fiskerifonden fastsætter desuden regler for, hvornår en di-
gital meddelelse anses for at være kommet frem. Efter § 6, stk. 3, i lov om
Hav- og Fiskerifonden anses en digital meddelelse for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for adressaten. Det er normalt uden betydning, om en
afgørelse er kommet til adressatens kundskab. Det er således uden betyd-
ning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af medde-
lelsen. Adressaten bærer således alene risikoen ved ikke at gøre sig bekendt
med indholdet af meddelelsen.
25
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Af lov om Hav- og Fiskerifonden, § 6, stk. 4 og 5, følger det, at borgere og
virksomheder kan anvende digital signatur, hvor det er påkrævet, at et do-
kument er underskrevet, og at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
og indenrigs- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om opfyldel-
sen af underskriftskravet.
3.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at al relevant skriftlig kommuni-
kation mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og virksom-
heder eller fysiske personer skal foregå digitalt.
Det foreslås, at hjemlen udformes som en bemyndigelse til ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere regler om digital kom-
munikation på samme måde som i den gældende lov om Hav- og Fiskeri-
fonden. Derved bliver det muligt ved bekendtgørelse at fastsætte krav om
anvendelse af bestemte it-systemer (herunder særlige portalløsninger, elek-
troniske formularer, skemaer og lignende) og særlige digitale formater mv.
Ved bekendtgørelse kan der endvidere, hvor det er relevant, fastsættes be-
stemmelser, som skal lette overgangen til digital kommunikation. Der vil
således kunne fastsættes bestemmelser om undtagelse fra kravet om digital
kommunikation f.eks. for visse gruppers vedkommende eller i tilfælde, hvor
materialet på grund af sin særlige beskaffenhed ikke er egnet til digital frem-
sendelse.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har etableret et klagesystem,
hvorefter de afgørelser truffet af ministeriets styrelser, som kan påklages,
skal indbringes for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det foreslås, at også
klager over afgørelser truffet i henhold til denne lov eller i henhold til regler
udstedt i medfør af denne lov omfattes af kravet om digital kommunikation.
Det vil fremgå af bekendtgørelserne for de enkelte ordninger, på hvilken
måde kommunikationen mellem ministerierne og de pågældende virksom-
heder eller personer fremover skal foregå.
Erhvervslivet og andre relevante parter vil blive inddraget i forbindelse med
udarbejdelse af bekendtgørelsen.
I den foreslåede bestemmelse er det fastsat, at en digital meddelelse anses
for at være kommet frem til adressaten, dvs. til modtageren af meddelelsen,
26
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
når den er tilgængelig for denne. En hvilken som helst skriftlig kommuni-
kation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse, som sendes via
mail, via den offentlige digitale postløsning eller på anden digital vis, er
omfattet af bestemmelsen. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være
kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske post-
kasse.
Det er normalt uden betydning, om en afgørelse er kommet til adressatens
kundskab. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør
sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Adressaten bærer således alene
risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen.
Forslaget har betydning for alle meddelelser, herunder også for om f.eks. en
indberetning eller lignende kan anses for rettidig fremkommet. Fremkomst-
tidspunktet er normalt afgørende for, om en indberetning eller lignende til
en myndighed anses for rettidig.
Lovforslaget medfører ikke ændringer i de gældende principper for bereg-
ning af frister i forbindelse med klager.
En meddelelse til en myndighed vil normalt være tilgængelig for myndig-
heden på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse medde-
lelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modta-
gelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig
efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er
tilgængelig, uanset om afsenderen måtte betragte meddelelsen som sendt før
kl. 24.00.
Lovgivningen indeholder på nogle områder krav om eller forudsætter, at
dokumenter, som udarbejdes af fysiske personer eller virksomheder eller
andre myndigheder, skal være underskrevet. Dette skyldes, at der er et be-
hov for at kunne identificere støtteansøgeren.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes
på anden måde end ved en underskrift, foreslås det, at der indsættes en be-
stemmelse om, at underskriftskravet kan opfyldes ved, at underskriveren an-
vender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks.
digital signatur.
Samtidig foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvor-
dan kravet om personlig underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den
27
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
pågældende underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumentet
som en pdf-fil. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at underskrifts-
kravet ikke udgør en unødig barriere for digital kommunikation.
3.5 Overvågningsudvalg
3.5.1. Gældende ret
Forordningen om fælles bestemmelser indeholder bestemmelser om nedsæt-
telse af et overvågningsudvalg og overvågningsudvalgets rolle. Artikel 38 i
forordningen om fælles bestemmelser fastsætter, at medlemsstaten efter hø-
ring af forvaltningsmyndigheden nedsætter et udvalg til at overvåge gen-
nemførelsen af det nationale program. Overvågningsudvalget skal være
nedsat senest tre måneder efter EU-Kommissionen har godkendt det natio-
nale program.
Overvågningsudvalget skal selv vedtage sin forretningsorden og overvåg-
ningsudvalget skal mødes mindst én gang årligt. På disse møder skal over-
vågningsudvalget behandle alle spørgsmål, der påvirker programmets frem-
drift med hensyn til at opfylde målsætningerne i programmet.
Efter artikel 39 i forordningen om fælles bestemmelser er det den enkelte
medlemsstat, der fastsætter sammensætningen overvågningsudvalget og
sikrer en afbalanceret repræsentation fra relevante myndigheder og partnere
oplistet i artikel 8, stk. 1.
Efter artikel 8, stk. 1, er partnerne a) regionale og lokale myndigheder, by
myndigheder og andre offentlige myndigheder, b) arbejdsmarkedets parter
og de økonomiske interesseorganisationer, c) relevante organer, der repræ-
senterer civilsamfundet, såsom miljøpartnere, ikkestatslige organisationer
og organer, som er ansvarlige for at fremme social inklusion, grundlæg-
gende rettigheder, rettigheder for personer med handicap, ligestilling mel-
lem kønnene og ikkeforskelsbehandling, d) forskningsinstitutioner og uni-
versiteter, hvis det er relevant.
Hvert medlem af overvågningsudvalget har én stemme, og formandsskabet
af udvalget varetages af en repræsentant for medlemsstaten eller forvalt-
ningsmyndigheden.
3.5.3. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Lovforslaget indeholder bestemmelser om nedsættelse af et overvågnings-
udvalg, der skal varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner i forbindelse
28
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
med administration af støtteordninger efter denne lov. Nedsættelsen af et
overvågningsudvalg er forordningsbestemt i forordningen om fælles be-
stemmelser. Overvågningsudvalget vil blive sammensat af repræsentanter
for de berørte myndigheder, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets par-
ter, foreninger og partnerskaber.
Formandskabet for overvågningsudvalget vil blive varetaget af Fiskeristy-
relsen, der er den kompetente danske forvaltningsmyndighed for EHFAF.
I løbet af programperioden 2021-2027 vil der over for overvågningsudval-
get blive gjort rede for fremskridt i gennemførelsen af programmerne til un-
derstøttelse af de landespecifikke henstillinger.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan nedsætte rådgivende ud-
valg for støtteordninger efter denne lov. Endvidere kan ministeren indhente
rådgivning hos andre udvalg, som er nedsat i medfør af anden lovgivning.
Det kan eksempelvis være bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstra-
tionsprogram (GUDP).
3.6 Indhentelse af oplysninger om strafbare forhold
3.6.1. Gældende ret
I henhold til artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
508/2014/EU om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), er en an-
søgning om støtte under EHFF uantagelig, hvis ansøgeren har begået en af
de strafbare handlinger fastsat i artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse
af miljøet (miljøstraffedirektivet). I forbindelse med indgivelse af en ansøg-
ning skal ansøgeren i henhold til forordningens artikel 10, stk. 5, skriftligt
bekræfte til forvaltningsmyndigheden, at ansøgeren opfylder artikel 10, stk.
1, i forordning nr. 508/2014/EU om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond,
herunder at ansøgeren ikke har begået en af de strafbare overtrædelser i di-
rektivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet. Medlemsstaterne er forplig-
tet til at sikre korrektheden af ansøgerens skriftlige bekræftelse, inden der
gives tilsagn om støtte til ansøgningen.
Artikel 3 og 4 i miljøstraffedirektivet er blandt andet implementeret i dansk
ret ved lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 om miljøbeskyt-
telse. Lov om miljøbeskyttelse § 110, stk. 2, giver hjemmel til at idømme
straf i form af fængsel i op til 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade på
29
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
miljøet eller fremkaldt fare derfor eller opnået eller tilsigtet en økonomisk
fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
I henhold til§ 10 i lov om Hav- og Fiskerifonden kan ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren indhente de oplys-
ninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven, regler
udstedt i medfør af loven og EU-retsgrundlaget, hos andre offentlige myn-
digheder. Hjemlen kan blandt andet benyttes til at kontrollere for, at en støt-
teansøger ikke modtager støtte fra en offentlig kilde til det samme projekt.
Det er ikke muligt med hjemmel i § 10 i lov om Hav- og Fiskerifonden at
indhente oplysninger om tidligere strafbare forhold vedrørende en ansøger.
Bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om behandling af personop-
lysninger i Det Centrale Kriminalregister (kriminalregisterbekendtgørelsen)
fastsætter reglerne om registrering af afgørelser i kriminelle sager og danner
grundlag for udskrift af straffeattester til privat brug og til myndigheder.
Bekendtgørelsen fastsætter både reglerne for straffeattester til private og
straffeattester til offentlige myndigheder.
Kriminalregisteret består af en afgørelsesdel og en efterforskningsdel. Det
fremgår af § 5 i kriminalregisterbekendtgørelsen, at der i afgørelsesdelen
optages oplysninger om personer, om hvem der er truffet afgørelse i straf-
fesager. Det følger af § 5, stk. 2, at Rigspolitichefen kan fastsætte admini-
strative forskrifter om oplysninger optaget i afgørelsesdelen. Det fremgår af
cirkulære nr. 9755 af 29. september 2021, hvilke oplysningstyper der er fast-
sat heraf.
Det fremgår endvidere af § 6 i kriminalregisterbekendtgørelsen, at der i ef-
terforskningsdelen optages oplysninger af politimæssig interesse. Det følger
af § 6, stk. 2, at Rigspolitichefen kan fastsætte administrative forskrifter om
oplysninger optaget i afgørelsesdelen. Det fremgår af cirkulære nr. 9755 af
29. september 2021, hvilke oplysningstyper der er fastsat heraf.
Kriminalregisterets afgørelsesdel indeholder domme og bødevedtagelser,
herunder vedtagne udenretlige bødeforelæg, som omfatter overtrædelse af
straffeloven samt overtrædelse af anden lovgivning, hvis der betinget eller
ubetinget idømmes frihedsstraf, straffastsættelsen udsættes, eller hvis der
frakendes eller udskydes rettigheder eller meddeles pålæg vedrørende den
dømte person. Det betyder, at overtrædelse af f.eks. miljøbeskyttelsesloven
alene registreres i Kriminalregisterets afgørelsesdel, hvis afgørelsen omfat-
30
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
ter betinget eller ubetinget fængselsstraf, udsættelse af straffastsættelsen el-
ler hvis der frakendes eller udskydes rettigheder eller meddeles pålæg ved-
rørende den dømte person.
I Kriminalregisterets efterforskningsdel registreres bl.a. afgørelser for over-
trædelse af straffeloven, lovgivning om våben og eksplosivstoffer mv. samt
andre afgørelser, hvor der idømmes eller vedtages bøde på 1.000 kr. eller
derover, for overtrædelse af færdselsloven eller forskrifter udstedt i medfør
heraf, dog 2.500 kr. eller derover, jf. cirkulære nr. 9755 af 29. september
2021. Det betyder, at afgørelser, der indebærer en bødestraf på under 1.000
kr. for overtrædelse af særlovgivningen (dog ikke færdselsloven), herunder
miljøbeskyttelsesloven, efter kriminalregisterbekendtgørelsen ikke registre-
res i Kriminalregisteret.
Reglerne om en registreret personers adgang til oplysninger fra Kriminalre-
gisteret om sig selv og for videregivelse af oplysninger til offentlige myn-
digheder fremgår af kriminalregisterbekendtgørelsens kapitel 3 og 4.
Det følger af § 11, at politiet udsteder straffeattest for en privatperson, når
den pågældende fremsætter begæring herom (den private straffeattest). Den
private straffeattest indeholder afgørelser, som er tilført afgørelsesdelen, og
som omfatter overtrædelse af straffeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning, lovgivning om euforiserende stoffer, lovgivning om våben og
eksplosivstoffer, opholdsforbud idømt efter straffelovens § 79 a eller uden-
landske afgørelser, jf. § 11, stk. 3.
Reglerne for videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder frem-
går af kriminalregisterbekendtgørelsens kapitel 6.
Politiet udsteder i medfør af kriminalregisterbekendtgørelsens § 23, stk. 1,
nr. 1-19, efter begæring straffeattest til offentlig brug (den offentlig straffe-
attest) til en række i bestemmelsen nærmere angivne myndigheder. Den of-
fentlige straffeattest kan bl.a. rekvireres i forbindelse med ansættelse i en
offentlig myndighed f.eks. af Ministeret for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
og Fiskeristyrelsen for personer, der søger ansættelse som fiskerikontrollør,
jf. § 23, stk. 1, nr. 13, eller i forbindelse med en vurdering af, om en ansøger
er udelukket fra at opnå særlig autorisation eller godkendelse.
Den offentlige straffeattest indeholder oplysninger om alle afgørelser, som
er optaget i Kriminalregisterets afgørelsesdel. Ud over de afgørelser for
overtrædelse af straffeloven og særlovgivning, der fremgår af den private
straffeattest, medtages andre særlovsovertrædelser, herunder overtrædelse
af miljøbeskyttelsesloven,
hvis
afgørelsen omfatter betinget eller ubetinget
fængselsstraf, udsættelse af straffastsættelsen, frakendelse eller udskydelse
31
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
af rettigheder, pålæg vedrørende den dømte person eller andre retsfølger i
medfør af straffelovens §§ 68-70.
Den Digitale Straffeattest er en digital løsning og anvendes i dag af myn-
digheder til udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug i medfør
af henholdsvis § 11 og § 23 i kriminalregisterbekendtgørelsen.
Rigspolitiet videregiver oplysninger fra Kriminalregisterets afgørelsesdel
og kan videregive oplysninger fra Kriminalregisterets efterforskningsdel om
strafforfølgning for overtrædelse af bestemte lovovertrædelser.
Rigspolitiet videregiver derudover fuldstændige udskrifter af Kriminalregi-
steret til en række nærmere bestemte myndigheder i medfør af bl.a. § 22 i
kriminalregisterbekendtgørelsen.
3.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Efter forordningen om EHFAF, artikel 11, stk. 1, litra c, er en ansøgning om
støtte under artikel 27 uantagelig, hvis ansøgeren har begået en af de alvor-
lige overtrædelser nævnt i artikel 3 og artikel 4 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyt-
telse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28.
I henhold til forordningen om EHFAF artikel 12, stk. 5, skal medlemssta-
terne anmode en støtteansøger om i forbindelse med indlevering af en an-
søgning at sende en underskrevet bekræftelse på, at vedkommende ikke har
begået en af de alvorlige overtrædelser nævnt i artikel 3 og 4 i Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om straffe-
retlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28.
Medlemslandene er forpligtet til at verificere den skriftlige bekræftelse på
baggrund af de tilgængelige oplysninger, før der bliver givet tilsagn om
støtte.
Til brug for verificering af oplysninger fra støtteansøgeren om alvorlige
overtrædelser af direktivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet er det nød-
vendigt, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente oplys-
ninger om ansøgerens strafbare forhold. Med lovforslaget sikres derfor
hjemmel til, at ministeren fra Rigspolitiet kan indhente oplysninger om an-
søgeres overtrædelse af miljøreguleringen.
32
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven vil ikke fremgå af den private straf-
feattest, da afgørelser, som omfatter overtrædelse af særlovgivning, der ikke
positivt er oplistet i kriminalregisterbekendtgørelsens § 11, stk. 3, ikke frem-
går af den private straffeattest.
Den offentlige straffeattest indeholder ligeledes ikke oplysninger om afgø-
relser, der alene omfatter bødestraf for særlovsovertrædelser, herunder over-
trædelser af miljøbeskyttelseslovgivningen, idet disse afgørelser ikke opta-
ges i Kriminalregisterets afgørelsesdel.
Indhentelse af en offentlig straffeattest vil således give Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeri oplysninger om, hvorvidt ansøgeren er regi-
streret i Kriminalregisteret med en afgørelse for overtrædelse af miljøbe-
skyttelsesloven,
hvis
afgørelsen bl.a. omfatter ubetinget eller betinget fæng-
selsstraf, udsættelses af straffastsættelsen mv., men ikke hvis afgørelsen
alene omfatter en bødestraf for overtrædelsen.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan således ikke verificere den
skriftlige bekræftelse på baggrund af en straffeattest udstedt til en privatper-
son eller ved indhentelse af en offentlig straffeattest.
Der ses ikke efter kriminalregisterbekendtgørelsens kapitel 5, 6 til 7 at være
en klar hjemmel til at videregive oplysninger til Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri i forbindelse med behandling af ansøgninger om støtte
efter nærværende lovforslag.
Kriminalregisterbekendtgørelsens § 27 giver mulighed for at videregive en-
keltstående oplysninger fra Kriminalregisteret i tilfælde, hvor videregivel-
sen f.eks. er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller
påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. I praksis anvendes
bestemmelsen alene undtagelsesvist og således ikke i forbindelse med gen-
tagen eller mere systematisk videregivelse af oplysninger.
Der er herudover hjemmel i kriminalregisterbekendtgørelsens § 20 til at vi-
deregive oplysninger, der kan henføres til bestemte personer, hvis dette bl.a.
følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.
Det foreslås derfor, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri får hjem-
mel til at indhente oplysninger fra Rigspolitichefen til brug for verificering
af oplysninger fra støtteansøgeren om alvorlige overtrædelser af direktivet
om strafferetlig beskyttelse af miljøet.
Der er ikke i den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden hjemmel til, at
ministeren kan indhente oplysninger om ansøgerens strafbare forhold. Da
33
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
det er muligt at udbetale støtte fra EHFF indtil 2023, selv om programperi-
oden for EHFF løber fra 2014 til 2020, er der et behov for også at sikre
hjemmel til at indhente oplysninger om strafbare forhold i forbindelse med
behandlingen af ansøgninger under EHFF. Det foreslås derfor tillige, at ad-
gang til at indhente oplysninger fra Rigspolitichefen i henhold til kriminal-
registerbekendtgørelsens § 6 også skal omfatte lov om Hav- og Fiskerifon-
den.
Det vil være et krav for at kunne indhente oplysninger fra Rigspolitichefen
vedrørende en ansøger, at der foreligger et skriftligt samtykke fra den på-
gældende hertil.
Det er muligt via e-boks eller sikker mail at fremsende en skriftlig begæring
til Kriminalregisteret ved Politiets Administrative Center (PAC) om udskrif-
ter fra Kriminalregisteret. Denne begæring vil i fornødent omfang tillige
skulle omfatte et samtykke fra den, som oplysningerne vedrører.
PAC kan efter modtagelse af en skriftlig begæring videregive en udskrift af
enkelte lovovertrædelser fra Kriminalregisteret og fremsende oplysningerne
via e-boks til den rekvirerende myndighed.
Løsningen er således ikke alene begrænset til de oplysningstyper, som er
nævnt i § 11 og § 23 i kriminalregisterbekendtgørelsen, men kan tillige bru-
ges til videregivelse af oplysninger, der alene er optaget i Kriminalregiste-
rets efterforskningsdel, herunder afgørelser for overtrædelse af særlovgiv-
ning, hvor der idømmes eller vedtages en bøde på 1.000 kr. eller derover.
Af hensyn til dataminimering skal indhentelse af oplysninger om strafbare
forhold begrænses til forhold, der har betydning for behandlingen af ansøg-
ninger om støtteordningen efter lovforslaget. Derfor skal anmodninger om
videregivelse af oplysninger specifikt angive, hvilke afgørelser om overtræ-
delse af miljøbeskyttelseslovgivningen mv. PAC skal oplyse om.
Behovet for at verificere ansøgeres skriftlige bekræftelse af ikke at have be-
gået en af de alvorlige overtrædelser nævnt i artikel 3 og 4 i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferet-
lig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, relaterer sig
alene til behandlingen af ansøgninger om støtte til akvakulturaktiviteter.
Den foreslåede løsning afgrænses til kun at gælde for behandlingen af an-
søgninger om støtte til akvakulturaktiviteter i henhold til lovforslaget, § 1,
34
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
stk. 2, nr. 2, om fremme af bæredygtige akvakulturaktiviteter jf. forordnin-
gen om EHFAF, artikel 27.
For lov om Hav- og Fiskerifonden afgrænses adgangen til at indhente op-
lysninger om strafbare forhold til behandling af ansøgninger i henhold til §
1, stk. 2, nr. 2, om bæredygtig udvikling af akvakultur.
3.7 Klage, delegation og straf
3.7.1. Gældende ret
Efter den gældende lov om Hav- og Fiskerifondens § 12, stk. 1, kan mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om klageadgangen,
hvis ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til en underliggende
myndighed. Ministeren kan fastsætte regler, der afskærer muligheden for at
indbringe en klage for en anden myndighed og muligheden for at en myn-
dighed kan genoptage en sag, efter at der er indgivet en klage. Bemyndigel-
sen gælder for afgørelser truffet i henhold til loven og regler udstedt i medfør
af loven og EU-regler.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i henhold til lov om Hav-
og Fiskerifonden § 12, stk. 2, henlægge hele eller dele af sine beføjelser til
andre offentlige myndigheder eller institutioner. Dette kan dog kun ske efter
forhandling mellem vedkommende minister eller kommunale organisation.
Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan tillige fastsætte regler
om adgangen til at klage over afgørelser truffet af myndigheder eller insti-
tutioner, hvortil ministeren har henlagt hele eller dele af sine beføjelser.
Efter lov om Hav- og Fiskerifonden kan ministeren for fødevarer, landbrug
og fiskeri også henlægge sine beføjelser efter loven til en privat organisa-
tion. I forbindelse med dette kan ministeren også fastsætter regler om ad-
gangen til at klage.
Efter § 13 i lov om Hav- og Fiskerifonden kan Miljø- og Fødevareklage-
nævnet behandle klager over afgørelser truffet i henhold til loven eller regler
udstedt i medfør af loven. Dette gælder kun, hvis der ikke er fastsat andet i
loven eller i henhold til regler udstedt i medfør af loven. Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet behandler klagen i overensstemmelse med lov nr. 1715 af
27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, kan der
ifaldes straf i form af bøde for overtrædelse af § 12, stk. 1, nr. 1-6, i lov om
Hav- og Fiskerifonden. Efter bestemmelsen straffes med bøde den, der:
35
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller regler
udstedt i medfør heraf.
2) Handler i strid med vilkår, der er fastsat i afgørelser, der træffes i hen-
hold til denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf.
3) Undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den på-
gældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf.
4) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger,
som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller reg-
ler udstedt i medfør heraf.
5) Undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden mv. ef-
ter § 9, stk. 1.
6) Undlader at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyndig-
heden bistand efter § 9, stk. 2.
Efter lov om Hav- og Fiskerifonden, § 12, stk. 2, vil selskaber og andre ju-
ridiske personer kunne ifalde strafansvar efter reglerne i straffelovens ka-
pitel 5.
3.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Lovforslag om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden indeholder bestemmel-
ser om adgangen til at klage, om delegation og om straf i forbindelse med
overtrædelser.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser
vedrørende loven til myndigheder og institutioner under ministeriet. Endvi-
dere kan ministeren efter aftale med vedkommende minister eller vedkom-
mende, kommunale organisation henlægge sine beføjelser vedrørende støt-
teordninger etableret i medfør af dette lovforslag til andre offentlige myn-
digheder eller institutioner, og ministeren kan henlægge sine beføjelser til
private organisationer. Dog indebærer dette ikke kontrolkompetencen, som
ikke kan delegeres til private organisationer.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i forbindelse med delega-
tion af kompetence fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage over
afgørelser, der er truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf, herunder om remonstration. Der kan fastsættes regler om, at sådanne
afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om
36
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
klagens form og indhold. Ministeren bevarer den fulde instruktionsbeføjelse
og kan ændre afgørelser, uden at der foreligger en klage.
Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om straf. Der vil i henhold
til lovforslaget kunne ifaldes bødestraf, hvis en person afgiver
urigtige eller
vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser,
der træffes i henhold til lovforslaget eller regler udstedt i medfør heraf, eller
hvis personen handler i strid med vilkår, der er fastsat i afgørelser, der træf-
fes i henhold til lovforslaget eller i regler udstedt i medfør heraf.
Der vil også kunne idømmes bødestraf til den, der undlader at afgive den
dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive
i henhold til dette lovforslag eller regler udstedt i medfør heraf, eller hvis
der afgives urigtige eller vildledende oplysninger eller forties oplysninger,
som der er pligt til at afgive i henhold til lovforslaget eller regler udstedt i
medfør heraf. Slutteligt vil den, der undlader at give kontrolmyndigheden
adgang til virksomheden mv. efter § 10, stk. 1, undlader at udlevere eller
indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand efter § 10, stk. 2,
kunne idømmes bøde.
Hvis der kan idømmes strengere straf efter anden lovgivning finder dette
lovforslags bestemmelse om bødestraf imidlertid ikke anvendelse.
For så vidt angår juridiske personer kan der pålægges strafansvar efter ka-
pitel 5 i straffeloven.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for det offentlige,
idet formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til at yde støtte under det
nye forordningsgrundlag for perioden 2021-2027. De økonomiske konse-
kvenser afhænger af, på hvilken måde de foreslåede hjemler konkret bliver
udmøntet. De økonomiske konsekvenser for staten vil overordnet afhænge
af EU-budgettet til EHFAF 2021-2027, politiske aftaler om det nationale
Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram, og i hvilket omfang andre offentlige
midler end statslige bidrager med den offentlige nationale medfinansiering.
Det er en forudsætning for at kunne disponere over midlerne fra EHFAF, at
der tilvejebringes offentlig national medfinansiering. Minimumskravet til
37
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
offentlig national medfinansiering er 30 pct. Størrelsen af den offentlige na-
tionale medfinansiering vil afhænge af den konkrete udmøntning af støtte-
mulighederne og fastsættes i programmet.
I henhold til forordningen modtager Danmark 1.497,3 mio. kr. over hele
perioden 2021-2027 fra fonden. Med henblik på at kunne hjemtage midlerne
fra EU skal Danmark selv stille med national medfinansiering på mindst 30
pct., hvilket svarer til 641,9 mio. kr. I alt udgør den danske ramme derfor
2.138,9 mio. kr.
Den offentlige nationale medfinansiering tilvejebringes fra finanslovsbevil-
linger til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministe-
riet. Endvidere vil kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder, of-
fentlige organer og offentlige fonde kunne deltage i medfinansieringen.
Som udgangspunkt er det frivilligt for medlemsstaterne, om de ønsker at
anvende initiativer under EHFAF, dog er enkelte indsatser obligatoriske.
Danmark er således forpligtet til at gennemføre fiskerikontrol og dataind-
samling. Af den danske del af EU-midlerne skal der således afsættes mindst
15 pct. til fiskerikontrol og dataindsamling. Herudover kan der afsættes op
til seks pct. af den danske del af EU-midlerne til teknisk bistand, der går til
administration af programmet. Derudover skal medlemsstaterne med natio-
nale midler selv finansiere de yderligere udgifter, der vil være til admini-
stration af programmet.
4.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige
De implementeringsmæssige konsekvenser for staten vil i stor grad afhænge
af den konkrete udmøntning af de nye tilskudsmuligheder under hav-, fi-
skeri- og akvakulturprogrammet, dvs. hvilke støtteordninger der etableres.
Forordningsgrundlaget muliggør finansiering af administrationsudgifter til
programmet under tekniske bistand, som maksimalt må udgøre seks pct. af
EU-rammen. Derudover kan medlemsstaterne selv anvende yderligere nati-
onale midler til administration af programmet.
Anvendelse af standardomkostninger kan medvirke til mere ensartet admi-
nistration af ordningerne i Fiskeristyrelsen, herunder særligt i relation til bi-
lagskontrol. Anvendelse af standardomkostninger vil desuden være med til
at sikre en højere grad af transparens til glæde for erhvervet.
Forslaget vil ikke medføre ændrede organisatoriske forhold.
38
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning, idet reg-
ler og begreber er formuleret klart og entydigt, og der kan skelnes mellem
hovedregler og undtagelser, ligesom det er tydeligt, hvilke aktører bestem-
melserne er rettet mod.
Implementeringen af standardomkostninger under den Europæiske Hav-,
Fiskeri- og akvakulturfond tilskyndes af både EU-Kommissionen og Den
Europæiske Revisionsret, som anbefaler, at medlemsstaterne generelt øger
brugen af standardomkostninger, bl.a. med henvisning til, at brugen heraf
medfører mindskede administrative byrder for ansøger samt en lavere fejl-
margin i administrationen af tilskudsordninger under Fonden.
I lovforslaget er der fastsat hjemmel til obligatorisk digital kommunikation,
ligesom ansøgninger om støtte kan kommunikeres digitalt. Der forventes i
udmøntningen af støtteprogrammet ikke at blive undtaget for digital kom-
munikation.
Der er med lovforslaget mulighed for at anvende objektive kriterier, og med
et kommende nyt it-system vil mængden af partshøringer kunne begrænses.
De tilskudsberettigede ansøgere kan afgrænses objektivt efter f.eks. virk-
somhedstype (f.eks. om ansøger er en akvakulturvirksomhed). Støtteinten-
siteten kan fastsættes objektivt efter f.eks. virksomhedsstørrelse (f.eks. om
ansøger er en SMV). Det vil blive tilstræbt at anvende objektive priorite-
ringskriterier i videst muligt omfang. En del af programmet vedrører dog
tilskud til udviklings- og vidensprojekter, hvor der erfaringsmæssigt er be-
hov for i et vist omfang at basere prioriteringen af ansøgninger på skøns-
mæssige faglige vurderinger – dog altid baseret på konkret formulerede
principper (f.eks. projekters nyhedsværdi).
Lovforslaget giver mulighed for at indhente oplysninger fra andre myndig-
heder i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Det kan f.eks.
være relevant, hvis der er behov for at kontakte kommunerne om indholdet
af eller rækkevidden/gyldigheden af en miljøgodkendelse og Miljøstyrelsen
vedrørende faglig vurdering af projekter under vandløbsrestaurering.
Lovforslaget muliggør, at der i udmøntningen af støtteprogrammet kan an-
vendes eksisterende fællesoffentlig infrastruktur, herunder Digital Post-løs-
ningen, NemID, NemKonto og CVR-registret. Digital Fuldmagt forventes
ikke anvendt. Der forventes ligeledes ikke at blive benyttet Digital Post som
den primære kommunikationsform. Det forventes i stedet, at der benyttes
39
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
mailadviseringer om ”post”, der kan læses på portalen af hensyn til en mere
effektiv kommunikationsform.
Slutteligt muliggør lovforslaget indhentelse af oplysninger fra offentlige re-
gistrer. Det kan være oplysninger om ansøgers tidligere strafbare forhold.
Lovforslaget skønnes ikke at få direkte implementeringsmæssige konse-
kvenser for regioner og kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget skønnes at have positive økonomiske konsekvenser for fiskeri-
og akvakultursektoren, idet der tilvejebringes hjemmel til etablering af støt-
teordninger under det nye forordningsgrundlag for EHFAF i perioden 2021-
2027, således at virksomheder og erhvervsorganisationer får mulighed for
efter ansøgning at opnå offentlig støtte til gennemførelse af projekter ved-
rørende investeringer, innovation og netværk mv. Der er i øvrigt tale om
frivillige ordninger.
Fiskeri- og akvakultursektoren er afhængig af de naturbetingede og regule-
ringsmæssige produktionsmuligheder, og indtjeningen er stærkt påvirket af
prisudviklingen på de internationale markeder for fisk og akvakulturproduk-
ter.
Lovforslaget forventes ikke eller alene i meget begrænset omfang at lægge
byrder på erhvervet.
Brugen af standardomkostninger forventes at medføre både en højere grad
af transparens for støttemodtagere samt medvirke til at ansøgnings- og ad-
ministrationsprocessen gøres mere simpel, gennemsigtig og effektiv, da der
ved brugen af standardomkostninger vil tildeles tilskud på baggrund af f.eks.
forudbestemte støttesatser.
Anvendelse af standardomkostninger kan give væsentlige effektiviserings-
gevinster for støtteansøgere, der ikke længere skal indhente og opbevare do-
kumentation for, at størrelsen af støtten er rimelig og afspejler ansøgerens
faktiske udgifter til projektet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-
gerne.
40
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører i sig selv ikke klimamæssige konsekvenser. Eventu-
elle klimamæssige konsekvenser vil være indirekte og bero på, at lovforsla-
get skaberne rammer for, at der f.eks. vil kunne ydes støtte til tiltag til ener-
gieffektivisering. De nærmere klimamæssige konsekvenser vil derfor bero
på indholdet af de af Folketinget indgåede aftaler om hav-, fiskeri- og akva-
kulturprogrammet og kan derfor ændre sig i løbet af programperioden 2021-
2027.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke sig selv miljø- og naturmæssige konsekvenser, men
lovforslaget forventes at have indirekte positive miljø- og naturmæssige
konsekvenser, idet der med lovforslaget fastsættes rammer, så der vil kunne
ydes støtte til tiltag, der kan medvirke til f.eks. en forbedring af havmiljøet
og tilstanden i vandløb. Der vil derudover kunne ydes støtte til tiltag til re-
duktion af marint affald. De miljø- og naturmæssige konsekvenser vil af-
hænge af de af Folketinget indgåede aftaler om hav-, fiskeri- og akvakultur-
programmet og kan derfor ændre sig i løbet af programperioden 2021-2027.
Der udarbejdes i forbindelse med hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet
en strategisk miljøvurdering.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der supplerer reglerne i forordnin-
gen om EHFAF og efter forordningen om fælles bestemmelser, der fastsæt-
ter rammerne for folketingets indgåede aftaler om hav-, fiskeri- og akvakul-
turprogrammet.
I henhold til artikel 8 forordningen om EHFAF og artikel 21 i forordningen
om fælles bestemmelser skal der udarbejdes et nationalt hav-, fiskeri- og
akvakulturprogram. Programmet fremsendes til EU-Kommissionen med
henblik på EU-Kommissionens godkendelse af, at programmet er i overens-
stemmelse med forordningsgrundlaget og sammenhæng med partnerskabs-
aftalen. EU-Kommissionen har en frist på fem måneder efter modtagelsen
af programmet til at godkende det.
I det formelle program, der sendes til EU-Kommissionen skal medlemslan-
det beskrive en strategi for, hvordan programmet bidrager til de politiske
prioriteter i § 1, stk. 2. Programmet skal derudover indeholde en analyse af
situationen for det geografiske område i medlemsstaten ud fra hensyn til
41
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
styrker, svagheder, muligheder og trusler og en behovsanalyse af, hvilke
initiativer der skal prioriteres i medlemsstaten.
Medlemsstaten kan i henhold til artikel 24 i forordningen om fælles bestem-
melser ved at indgive en begrundet anmodning til EU-Kommissionen ændre
et nationalt hav- fiskeri- og akvakulturprogram.
For så vidt angår det danske hav-, fiskeri- og akvakulturprogram har Mini-
steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri foretaget en analyse af situatio-
nen i Danmarks relevante geografiske område, herunder i relevante havom-
råder ud fra hensyn til styrker, svagheder, muligheder og trusler. På denne
baggrund er der udarbejdet en behovsanalyse. Analyserne indgår i det pro-
gram, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri udarbejder og
sender til EU-Kommissionen.
Artikel 10, stk. 2 i forordningen om EFHAF undtager støtte under hav-, fi-
skeri- og akvakulturprogrammet fra statsstøttereglerne i TEUF artikel 107-
109 i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, hvis støtten er
inden for artikel 42 i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
EU's statsstøtteregler, særligt Kommissionens forordning nr. 1407/2013/EU
af 18. december 2013 om anvendelsen af artikel 107 og 108 i Traktat om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte, og Kommis-
sionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støt-
tes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108, vil blive anvendt, hvor der vil være konkrete støtteordninger, som vil
være omfattet af artikel 107-109 i Traktat om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde, og som ikke er undtaget i medfør af EHFAF-forordningens arti-
kel 10, stk. 2.
Efter artikel 53, stk. 1, i forordningen om fælles bestemmelser kan med-
lemsstaterne anvende forskellige muligheder for prisfastsættelse i forbin-
delse med de af forordningen omfattede støtteordninger. Forordningen in-
deholder fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvik-
ling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for
Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finan-
sielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations og Integrationsfon-
den, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til
grænseforvaltning og visumpolitik.
42
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2478270_0043.png
En af mulighederne er anvendelsen af standardsatser for enhedsomkostnin-
ger.
Lovforslaget rejser ikke i sig selv spørgsmål om statsstøtte. Der stilles i re-
lation til statsstøtte visse krav til selve etablering af ordninger med standard-
omkostninger, som Fiskeristyrelsen iagttager i forbindelse med etableringen
af ordningerne. Således skal den metode, der ligger til grund for beregnin-
gen af standardomkostninger, sikre, at kun visse støtteberettigede typer af
omkostninger dækkes, og at standardomkostninger i rimelig grad afspejler
de faktiske udgifter.
Standardomkostninger kan først bringes til anvendelse, når det metodiske
grundlag samt de anvendte data er godkendt af EU-Kommissionen.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 27. juni 2021 til den 27.
august 2021 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
3F Transportgruppen, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, Atlantic Shipping Brancheforeningen, Danish Seafood Association,
Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening Producentorganisa-
tion, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentor-
ganisation, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerfor-
bund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk kystfiskerforening, Danske Havne, Dan-
ske Speditører, Den Danske Dommerforening, DI Fødevarer, DI Handel,
DTU Aqua, Greenpeace, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Fiske-
industriens Arbejdsgiverforening, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Forbrugerrå-
det Tænk, Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, For-
eningen Muslingeerhvervet, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Land-
brug og Fødevarer, Levende Hav, Marine Ingrediens Denmark, Noahs Se-
kretariat, OCEANA, WWF.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif- Negative konsekvenser/merudgifter
ter
43
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2478270_0044.png
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
I henhold til forordningen for
EHFAF modtager Danmark 1.497,3
mio. kr. over hele perioden 2021-
2027 fra fonden. Med henblik på at
kunne hjemtage midlerne fra EU skal
Danmark selv stille med national
medfinansiering på mindst 30 pct. af
det samlede beløb, hvilket svarer til
641,9 mio. kr.
Implemente-
Anvendelse af standardomkostninger Ingen
ringskonsekven- kan medvirke til mere ensartet admi-
ser for stat, kom- nistration af ordningerne i Fiskeristy-
muner og regio- relsen, herunder særligt i relation til
ner
bilagskontrol.
Lovforslaget giver mulighed for at
indhente oplysninger fra andre myn-
digheder i overensstemmelse med da-
tabeskyttelseslovgivningen, ligesom
lovforslaget muliggør obligatorisk di-
gital kommunikation.
Økonomiske
Lovforslaget skønnes at have positive Ingen
konsekvenser for økonomiske konsekvenser for fiskeri-
erhvervslivet
og akvakultursektoren, idet der tilve-
jebringes hjemmel til etablering af
støtteordninger under det nye forord-
ningsgrundlag for EHFAF i perioden
2021-2027.
Anvendelse af standardomkostninger
kan give væsentlige effektiviserings-
gevinster for støtteansøgere.
Administrative Anvendelse af standardomkostninger Ingen
konsekvenser for kan give væsentlige effektiviserings-
erhvervslivet
gevinster for støtteansøgere, der ikke
længere skal indhente og opbevare do-
kumentation for, at størrelsen af støt-
ten er rimelig og afspejler ansøgerens
faktiske udgifter til projektet.
44
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2478270_0045.png
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Eventuelle positive klimamæssige
konsekvenser vil være indirekte og
bero på, at lovforslaget skaberne ram-
mer for, at der f.eks. vil kunne ydes
støtte til tiltag til energieffektivisering.
Ingen
Miljø- og natur- Lovforslaget forventes at have indi- Ingen
mæssige konse- rekte positive miljø- og naturmæssige
kvenser
konsekvenser, idet der med lovforsla-
get fastsættes rammer, så der vil kunne
ydes støtte til tiltag, der kan medvirke
til f.eks. en forbedring af havmiljøet
og tilstanden i vandløb.
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastsætter rammerne for en
retten
række støtteordninger efter reglerne i forordningen om EHFAF.
Artikel 10, stk. 2 i forordningen om EFHAF undtager støtte under hav-, fi-
skeri- og akvakulturprogrammet fra statsstøttereglerne i TEUF artikel 107-
109 i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, hvis støtten er
inden for artikel 42 i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
Ja
Nej X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den gældende lov om hav- og fiskerifonden giver i § 1, stk. 1, ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hjemmel
til at yde støtte i Danmark inden for EU-retsgrundlaget ved Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 508/2014/EU af 14. maj 2014 om Den
45
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning nr.
2328/2003/EF, nr. 861/2006/EF, nr. 1198/2006/EF og nr. 791/2007/EF samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1255/2011, Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 1303/2013/EU af 17. december 2013 om
fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den
Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugs-
fond for Udvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskeri-
fond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regional-
udvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Euro-
pæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning nr.
1083/2006 og øvrige regler fastsat af EU om forhold omfattet af loven.
I § 1, stk. 2, fastsætter den gældende lov om hav- og fiskerifonden, at mini-
strene kan yde støtte til indsatser inden for EU-retsgrundlaget om bæredyg-
tig udvikling af fiskeri, bæredygtig udvikling af akvakultur, kontrol, hånd-
hævelse og dataindsamling i tråd med EU's fælles fiskeripolitik, bæredygtig
udvikling af fiskeri- og akvakulturområder, afsætning og forarbejdning, im-
plementering af den integrerede havpolitik og finansielle instrumenter.
Det følger af den foreslåede
stk. 1
i lovforslaget, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri vil kunne yde støtte i Danmark i henhold til lovforslaget
og EU-retsgrundlaget, som er Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2021/1139/EU af 7. juli 2021 om oprettelse af Den Europæiske Hav-, Fi-
skeri- og Akvakulturfond og om ændring af forordning 2017/1004/EU samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2021/1060/EU af 24. juni 2021
om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfær-
dig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om
finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations og Integrations-
fonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til
grænseforvaltning og visumpolitik og øvrige EU-regler om forhold omfattet
af lovforslaget.
Det følger af den foreslåede
stk. 2,
hvilke initiativer ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri kan etablere med hjemmel i denne lov. Med henblik
på at sikre denne lovs anvendelighed i hele perioden 2021-2027 medtages
alle initiativer i EHFAF-forordningen, der kan finde anvendelse i Danmark,
selvom de ikke er prioriteret i det danske program. Af samme grund er mu-
ligheden for at etablere finansielle instrumenter i henhold til forordningen
46
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
om fælles bestemmelser medtaget som § 1, stk. 2, nr. 5. Den endelige prio-
ritering af, hvilke støtteordninger der skal etableres under nr. 1-5, fastsættes
efter de af Folketinget indgåede aftaler om udmøntning af programmet.
Stk. 2, nr. 1-4,
gengiver de fire unionsprioriteter, som EHFAF skal under-
støtte med henblik på understøttelse af EU's fælles fiskeripolitik, EU's inte-
grerede maritime politik og EU's internationale forpligtelser ift. havforvalt-
ning. Fælles for alle initiativer under EHFAF er desuden, at initiativerne
skal medvirke til at opnå EU's målsætninger om afbødning og tilpasning af
miljø- og klimaforandringer. I EHFAF-forordningens enkelte artikler fast-
sættes de konkrete initiativer, der skal medvirke til at opfylde disse mål. I
det følgende uddybes de enkelte initiativer under den enkelte unionspriori-
tet, som fremgår af forordningsgrundlagets artikler.
Efter bestemmelsen i
stk. 2, nr. 1,
foreslås det, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri gennem støtte får mulighed for at fremme bæredygtigt
fiskeri og genopretning og bevarelse af akvatisk biologiske ressourcer, jf.
overskrift II, kapitel II (artikel 14-25) i EHFAF-forordningen.
Ministeren kan i henhold til artikel 14 i forordningen støtte indsatser, der
medvirker til opnåelse af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, som de
er angivet i forordning nr. 1380/2013/EU, artikel 2, ved at styrke økono-
misk, socialt og miljømæssigt bæredygtige fiskeriaktiviteter, forbedre ener-
gieffektivitet og reducere CO
2
-udledninger gennem udskiftning eller mo-
dernisering af fiskerifartøjers motorer, fremme tilpasningen af fiskerikapa-
citet til fiskerimuligheder i tilfælde af permanent ophør med fiskeri og med-
virke til en rimelig levestandard i tilfælde af midlertidig ophør med fiskeri,
fremme effektiv fiskerikontrol og håndhævelse såvel som pålidelige data for
vidensbaseret beslutningstagen, fremme ens spilleregler for fiskeri- og
akvakulturprodukter fra de yderste regioner og medvirke til beskyttelse og
restaurering af akvatisk biodiversitet og økosystemer.
Efter bestemmelsen i
stk. 2, nr. 2,
foreslås det, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri gennem støtte kan fremme bæredygtige akvakulturakti-
viteter og forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter,
som bidrager til fødevaresikkerheden i Unionen, i henhold til overskrift II,
kapitel III (artikel 26 - 28) i EHFAF-forordningen.
Ministeren kan i henhold til artikel 26 i forordningen støtte indsatser, der
medvirker til opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, som
de er angivet i forordning nr. 1380/2013/EU, artikel 2, gennem fremme af
47
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
bæredygtige akvakulturaktiviteter og fremme af markedsføring, kvalitet og
værdi tilført fiskeri- og akvakulturprodukter såvel som produktion af så-
danne produkter.
Efter bestemmelsen i
stk. 2, nr. 3,
foreslås det, at ministeren gennem støtte
kan muliggøre en bæredygtig blå økonomi i kyst-, ø- og indlandsområder
og støtte til udvikling af fiskeri- og akvakulturafhængige lokalsamfund, i
henhold til overskrift II, kapitel IV (artikel 29 - 30) i EHFAF-forordningen.
Ministeren kan i henhold til artikel 29 støtte indsatser, der medvirker til at
bane vej for en bæredygtig blå økonomi i kyst-, ø- og indlandsområder og
til at fremme en bæredygtig udvikling af fiskeri- og akvakulturafhængige
lokalsamfund.
Efter bestemmelsen i
stk. 2, nr. 4,
foreslås det, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan styrke den internationale havforvaltning og mulig-
gørelse af sikre, rene og bæredygtigt forvaltede have, i henhold til overskrift
II, kapitel V (artikel 31 – 34) i EHFAF-forordningen.
Ministeren kan i henhold til artikel 31 støtte indsatser, der bidrager til at
styrke en bæredygtig havforvaltning ved at fremme viden om havene, mari-
tim overvågning eller kystvagtsamarbejde.
Efter bestemmelsen i
stk. 2, nr. 5,
foreslås det, at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan udmønte støtte i form af finansielle instrumenter i
henhold til afsnit V, kapitel II (artikel 52, 58 – 62) i forordningen om fælles
bestemmelser.
Ministeren kan i henhold til artikel 52 yde støtte til modtagere i form af
tilskud, finansielle instrumenter eller priser eller en kombination heraf.
Ministeren kan i henhold til artikel 58 yde støtte til finansielle instrumenter,
der er oprettet på nationalt, regionalt, tværnationalt plan eller på tværs af
grænser, som forvaltes af forvaltningsmyndigheden eller under dennes an-
svar, og som bidrag til at opfylde en af de specifikke målsætning nævnt i
EHFAF-forordningen.
Til § 2
48
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden bemyndiger i henhold til lo-
vens § 2, stk. 1, ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, miljøministe-
ren og indenrigs- og boligministeren til at fastsætte regler, der er nødvendige
for at etablere og administrere støtteordninger vedrørende foranstaltninger
under EU-retsgrundlaget for det danske hav- og fiskeriudviklingsprogram
for 2014-2020.
Efter den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden § 2, stk. 2, kan ministrene
fastsætte regler om foranstaltninger, der kan ydes støtte til, ansøgning om
støtte, betingelser for støtte, støtteniveau, beregning af og udbetaling af
støtte, prioritering, udvælgelse af ansøgninger og afslag på ansøgninger
samt revision og regnskab. Bemyndigelsen udmøntes ved, at ministrene ud-
steder en bekendtgørelse for hver enkelt støtteordning, som ministrene
skulle ønske at iværksætte.
Efter lov om Hav- og Fiskerifonden § 2, stk. 3, kan ministrene fastsætte
regler om reduktion af ansøgt støtte og om bortfald og tilbagebetaling af
støtte ved manglende overholdelse af denne lovs bestemmelser, de i medfør
af denne lov fastsatte bestemmelser og ved manglende overholdelse af EU-
retsgrundlaget for denne lov.
Efter § 2, stk. 4, den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden kan indenrigs-
og boligministeren tillige fastsætte regler om etablering og drift af lokale
aktionsgrupper, der kan bidrage til administration af loven.
Miljøministeren er i henhold til § 2, stk. 1 og 2, i lov om Hav- og Fiskeri-
fonden bemyndiget til at fastsætte regler om krav til det vandløbsfaglige
indhold i ansøgninger om tilskud hertil og om kriterier for den vandløbsfag-
lige vurdering af ansøgninger om støtte til foranstaltninger i kommunale
projekter vedrørende vandløbsrestaurering. Endvidere er miljøministeren
bemyndiget til at fastsætte regler og træffe beslutning om prioritering af og
indstilling til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vedrørende disse
ansøgninger. Kompetencen hertil blev henlagt til miljøministeren ved kon-
gelig resolution af 15. marts 2019.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler er udmøntet ved bekendtgørelse nr.
291 af 27. marts 2020 om kriterier for vurdering af kommunale projekter
vedrørende vandløbsrestaurering. Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-
skeri vil på baggrund af miljøministerens indstilling træffe afgørelse om,
hvorvidt støtte kan tildeles til kommunale projekter vedrørende vandløbsre-
staurering.
49
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 2, stk. 1,
at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil kunne træffe afgørelse vedrø-
rende de initiativer, der er nævnt i § 1, stk. 2.
Bestemmelsen bemyndiger ministeren til at træffe afgørelse om støtte i hen-
hold til de initiativerne, der er nævnt i § 1, stk. 2.
Med bemyndigelsen vil ministeren desuden kunne træffe afgørelse om støtte
inden for det danske hav-, fiskeri- og akvakulturprogram direkte fra bestem-
melserne i loven og EU-retsgrundlaget uden udstedelse af nærmere regler.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 2, stk. 2,
at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, herunder regler
om vilkår i tilsagn og meddelelser, som er nødvendige for at etablere og
administrere støtteordninger, om betingelser for ansøgning om støtte, om
betingelser for støtteniveau, om beregning af og udbetaling af støtte, om
kriterier for prioritering af initiativer og om ansøgeres revision og regnskab,
jf. dog stk. 4.
Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 2, stk. 1, i den gældende lov om
Hav- og Fiskerifonden med den tilføjelse, at det i forslaget fremgår af be-
stemmelsens ordlyd, at ministeren ydermere kan fastsætte regler om vilkår
i tilsagn og meddelelser.
Det vil på flere områder være medlemsstaterne, der skal sikre nærmere re-
gelfastsættelse. Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at fastsætte
regler, som supplerer bestemmelser i EU-retsgrundlaget for denne lov og
indeholder samtidig de bemyndigelser, der er nødvendige for etablering og
administration her i landet af støtteordninger omfattet af lovforslagets § 1,
stk. 2.
Som det er gældende under EHFF, vil udgangspunktet for støtten være, at
den bliver tildelt som tilskud efter ansøgning, idet der dog kan være tale om,
at tilskudsmodtager skal udpeges efter reglerne om udbud.
Bemyndigelsen omfatter muligheden for at kunne tilpasse støtteordninger i
takt med ændrede forudsætninger, der f.eks. kan skyldes strukturelle eller
økonomiske ændringer i fiskeri- og akvakultursektoren, budgetmæssige for-
hold eller i EU-retsgrundlaget.
50
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Den foreslåede bestemmelse bemyndiger ministeren til administrativt at
fastsætte regler om de støtteordninger, der kan ydes støtte til. Bemyndigel-
sen vil kunne bruges til at fastsætte, hvilke nærmere definerede indsatser der
kan ydes støtte til. Det er en forudsætning for bemyndigelsens anvendelse,
at initiativerne er prioriterede i hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet, og
at eventuel nødvendig medfinansiering er tilvejebragt ved finanslovsmidler
eller tilvejebringes ved anden offentlig medfinansiering.
Der vil være mulighed for at målrette anvendelsen af støtteordningerne eller
dele af støtteordningerne til særlige områder, ligesom det vil være muligt at
afgrænse mulige støttemodtagere til støtteordningerne inden for rammerne
af EU-retsgrundlaget blandt andet med henblik på at opnå den ønskede ef-
fekt af ordningen.
Ministeren kan med den foreslåede bemyndigelse fastsætte betingelser for
ansøgning om støtte navnlig i form af frist for indsendelse af ansøgning,
brug af særligt ansøgningsmateriale og oplysninger, der skal fremgå af an-
søgningen, herunder vedlagt dokumentation.
Ministeren kan også med den foreslåede bemyndigelse fastsætte nærmere
betingelser for at få støtte og om beregning og udbetaling af støtte. Bemyn-
digelsen påtænkes navnligt anvendt til at fastsætte regler om, hvem der kan
ansøge om støtte, støtteberettigede udgifter, krav om minimum- og maksi-
mumstørrelse af støtten, opnåelse af offentlige tilladelser, gennemførelse af
et projekt inden for en given projektperiode, specifikke krav, der er relevant
for den pågældende initiativer, ændringer af et projekt, kombination af støt-
ten med anden offentlig støtte, indsendelse af udbetalingsanmodninger og
antallet af udbetalinger mv.
Med bemyndigelsen kan ministeren som betingelse for støtte fastsætte, at en
ansøger har betalt eller vil betale den skat, som ansøger er forpligtet til i
henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler. Det kan f.eks.
indebære, at støtte betinges af, at ansøger eller en legal ejer, der har kontrol
med virksomheden f.eks. i form af besiddelse af en ejerandel på mindst 25
pct., ikke er skattemæssigt hjemmehørende i et land, som optræder på EU’s
liste over lande med skattely.
Den foreslåede bemyndigelse vil også give ministeren mulighed for at fast-
sætte regler om, hvilken betydning det har for ydelsen af støtte, at ansøgeren
tidligere har modtaget støtte efter den foreslåede lov eller anden lov eller har
mulighed for at modtage støtte efter anden lov. Der kan f.eks. være behov
51
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
for at fastsætte bestemmelser om, at en ansøger ikke kan opnå støtte til den
samme aktivitet eller under den samme støtteordning mere end en gang
eventuelt inden for en nærmere fastsat periode. Der vil blandt andet også
være mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om den periode, hvor
de fastsatte betingelser skal være opfyldte, eller et projekt skal opretholdes.
Der er efter forordningsgrundlaget krav om, at støtte tildeles i overensstem-
melse med princippet om forsvarlig, økonomisk forvaltning. Ved udmønt-
ningen i støtteordninger er der derfor krav om, at der opnås størst mulig
effekt for midlerne. Den foreslåede bemyndigelse giver således ministeren
mulighed for at fastsætte regler om administration af støtteordninger, her-
under prioritering og udvælgelse af ansøgninger, afslag på ansøgninger og
om regnskab og revision.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal bruges til at fastsætte prioriterings-
og udvælgelseskriterier i overensstemmelse med EU-retsgrundlagets krav
hertil. Udvælgelseskriterierne vil blive fastlagt med inddragelse af Overvåg-
ningsudvalget for fonden. Prioritering og udvælgelse af ansøgninger til
støtte sker for at sikre, at projektet falder inden for EHFAF's anvendelses-
område og at projektet bidrag til EHFAF's målsætninger. Prioriteringen af
ansøgningerne kan ske på grundlag af en kvalitativ vurdering af ansøgnin-
gerne, f.eks. en vurdering af det ansøgte projekts effekt og relevans i forhold
til formålet med støtten.
Bestemmelsen foreslås at give mulighed for, at der kan fastsættes regler om
afslag eller delvist afslag på ansøgninger, uanset at der ikke er indgivet an-
søgninger om et større støttebeløb, end der samlet er budgetteret med til den
konkrete initiativer. Denne mulighed kan tænkes anvendt, hvis det vurderes,
at ansøgningerne ikke i tilstrækkeligt omfang kan imødekomme fastsatte
krav om kvalitet mv. Samtidig giver bestemmelsen mulighed for at fastsætte
regler om andre grunde, der kan begrunde et afslag.
Efter EU-retsgrundlaget stilles der krav om effektive forvaltnings- og kon-
trolsystemer, og i den forbindelse skal medlemsstaterne sikre, at der i rele-
vant omfang stilles krav om hensigtsmæssige regnskabssystemer og regn-
skabskoder for den støtte, som støttemodtageren får. Ministeren bemyndiges
derfor til at fastsætte nærmere regler herfor.
I henhold til den foreslåede bestemmelse i
stk. 3,
vil ministeren kunne fast-
sætte regler om reduktion af ansøgt støtte samt bortfald og tilbagebetaling
52
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
af støtte ved manglende overholdelse af denne lovs bestemmelser, de i med-
før af denne lov fastsatte bestemmelser og vilkår fastsat i tilsagn samt ved
manglende overholdelse af EU-retsgrundlaget for lovforslaget.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 2, stk. 3, i lov om Hav- og Fiskeri-
fonden og medfører, at ministeren administrativt vil kunne fastsætte regler
om reduktion af ansøgt støtte samt bortfald og tilbagebetaling af støtte ved
manglende overholdelse af denne lovs bestemmelser, de i medfør af denne
lov fastsatte bestemmelser og EU-retsgrundlaget.
Der skal foretages en konkret vurdering af art og grovheden af en overtræ-
delse og det eventuelle tab for EHFAF i de tilfælde, hvor der sker en over-
trædelse af EU-forordningsgrundlaget. På den baggrund foretages en for-
holdsmæssig nedsættelse af støtten.
Der er foreslået en tilsvarende bemyndigelse til at fastsætte regler om re-
duktion af støtte.
Som følge heraf er det ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, der i
supplerende, nationale regler endeligt fastlægger, hvordan EU-regler om re-
duktion af støtte, bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af støtte anvendes i
Danmark. Tilbagebetalingskravet omfatter såvel nationale midler som EU-
midler.
Der vil navnlig blive tale om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af støtte,
hvor der er tale om manglende overholdelse af forpligtelser, der følger di-
rekte af denne forslåede lov eller i regler udstedt med hjemmel i denne lov.
Reduktion af støtte vil dermed navnlig ske efter en konkret vurdering i til-
fælde, hvor støttemodtageren har overtrådt de betingelser, der i øvrigt fast-
sættes i bekendtgørelserne om støtteordninger, jf. bemærkningerne til lov-
forslagets § 2, stk. 2.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
stk. 4,
at miljøministeren vil
kunne fastsætte regler om støtte til kommunale projekter om vandløbsre-
staurering og det vandløbsfaglige indhold i og kriterier for den vandløbsfag-
lige vurdering af ansøgninger om støtte til initiativer er omfattet af § 1, stk.
2, nr. 1, herunder om prioritering af og indstilling til ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri vedrørende disse ansøgninger.
53
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Den foreslåede bestemmelse er en fravigelse af den foreslåede bemyndi-
gelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i § 2, stk. 2, og inde-
bærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ikke vil være bemyn-
diget til at fastsætte regler om det vandløbsfaglige indhold i og kriterier for
den vandløbsfaglige vurdering af ansøgninger om støtte til kommunale pro-
jekter vedrørende vandløbsrestaurering og træffe beslutning om prioritering
mellem og indstilling til støtte af ansøgninger om støtte til initiativer i kom-
munale projekter vedrørende vandløbsrestaurering.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeri vil træffe afgørelse om støtte på baggrund af miljø-
ministerens indstilling og EU-retsgrundlaget.
De foreslåede bestemmelser i stk. 4 begrænser ikke ministeren for fødeva-
rer, landbrug og fiskeris mulighed for i henhold til den foreslåede § 2, stk.
2, nr. 4, at fastsætte generelle regler om de initiativer, der kan ydes støtte til,
om ansøgning om støtte, om betingelser for støtte, der ikke forudsætter en
vandløbsfaglig vurdering i relation til de projekter, der er omfattet af stk. 4,
om støtteniveau, om beregning af og udbetaling af støtte, om overordnet
prioritering mellem de forskellige typer af projekter, om udvælgelse af an-
søgninger, om afslag på ansøgninger og om revision og regnskab.
Der vil med forslaget til stk. 4. være tale om en uændret videreførelse af
gældende ret.
Til § 3
Ansøgere om projektstøtte til bygge- og anlægsarbejder skal i dag indhente
tilbud efter tilbudslovens bestemmelser, da sådanne ansøgere falder ind un-
der kategorien af andre (ikke offentlige) udbydere, jf. tilbudslovens § 1, stk.
2, nr. 2. Når man er omfattet af tilbudslovens regler, har man som privat
udbyder pligt til at gennemføre underhåndsbud forud for indgåelse af kon-
trakter vedrørende bygge- og anlægsopgaver over 300.000 kr.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 3,
at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at lov om indhentning af tilbud
på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter ikke finder anvendelse
for private udbydere af bygge- og anlægsarbejder, som modtager offentlig
støtte efter denne lov, i det omfang størrelsen af den offentlige støtte er fast-
sat på baggrund af standardomkostninger.
54
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Bestemmelsen omfatter standardomkostninger fastsat med hjemmel i for-
ordning om fælles bestemmelser, artikel 53, stk. 1.
Hvis en støtteordning er sammensat på en måde, så der kan ydes støtte både
i form af standardpriser for enhedsomkostninger og refusion af faktiske ud-
gifter, er det alene den del, der omfatter standardomkostninger, der er und-
taget fra lovens regler. Det fremgår af de enkelte støttebekendtgørelser, for
hvilke investeringer der er beregnet standardomkostninger.
Der vil som udgangspunkt være tale om, at støtten er finansieret af EU-mid-
ler, men dette er ikke afgørende for anvendelsen af bestemmelsen. Således
kan også ordninger med national medfinansiering undtages fra tilbudslovens
bestemmelser i det omfang, at støtten bygger på standardomkostninger.
Bestemmelsen gælder for "bygge- og anlægsarbejder". Dette udtryk skal
forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i tilbudslovens § 1, stk.
2, nr. 2, jf. tilbudslovens § 1, stk. 5, som stammer fra EU's udbudsdirektiver,
dvs. som resultatet af et sæt bygge- og anlægsaktiviteter bestemt til i sig selv
at udfylde en økonomisk eller teknisk funktion.
Sondringen mellem bygge- og anlægsarbejder og varekøb kan i nogle til-
fælde give anledning til vanskeligheder. Der lægges ved vurderingen af, om
der i konkrete sager er tale om et bygge- og anlægsarbejde eller et varekøb,
afgørende vægt på, hvad der må antages at være kontraktens hovedformål.
Sondringen vil for investeringer omfattet af standardomkostninger, hvor be-
myndigelsen er udnyttet, ikke længere have praktisk betydning. Privates va-
rekøb er i forvejen ikke omfattet af tilbudslovens regler, og det vil derfor
med hensyn til disse investeringer ikke have betydning for ansøgningen om
støtte, om der er tale om bygge- anlægsopgaver eller varekøb.
Bestemmelsen omfatter alene udbydere, der i dag er omfattet af tilbudslo-
vens § 1, stk. 2, nr. 2, om andre (ikke offentlige) udbydere. Statslige, regio-
nale og lokale myndigheder og offentligretlige organer omfattet af tilbuds-
lovens § 1, stk. 2, nr. 1, skal således fortsat gå frem efter tilbudslovens reg-
ler, selvom de modtager støtte bygget på standardomkostninger.
I sager, hvor ansøgning indgives af private eller offentlige partnerskaber,
skal tilbudslovens regler som udgangspunkt følges, medmindre det er klart,
at indkøb af ydelser hos underentreprenører alene forestås af private.
55
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Arbejder, der er omfattet af udbudsloven, er ikke omfattet af bestemmelsen.
Udbudsloven omfatter - med hensyn til private indkøb - bygge- og anlægs-
arbejder med en værdi på over godt 38 mio. kr., når det offentlige yder et
tilskud på mere end 50 pct. af kontraktens værdi.
Til § 4
Efter den gældende § 3 i lov om Hav- og Fiskerifonden kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig
inden for sit ressortområde indgå de aftaler og iværksætte de foranstaltnin-
ger, der er nødvendige i forbindelse med administration af støtteordninger
omfattet af denne lov. Lovforslagets § 4 svarer til den gældende § 3 i lov
om Hav- og Fiskerifonden.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 4,
at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan indgå aftaler og iværksætte initiativer, der er nød-
vendige i forbindelse med administration af støtteordninger omfattet af lov-
forslaget.
Bestemmelsen bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til
at varetage andre opgaver forbundet med administration af hav-, fiskeri- og
akvakulturprogrammet. Bestemmelsen giver blandt andet ministeren mulig-
hed for at indgå aftaler med eksempelvis kommuner, eller finansieringsvirk-
somheder om deltagelse i administration og kontrol af støtteordninger.
Til § 5
Efter de gældende regler, kan kommuner, regioner, andre offentlige myn-
digheder, offentligretlige organer og offentlige fonde deltage i finansierin-
gen af foranstaltningerne, som er nævnt i lov om Hav- og Fiskerifonden §
1, stk. 2.
Efter § 4, stk. 2, i den gældende hav- og fiskerifondslovs kan ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren hver for sig
inden for sit ressortområde fastsætte nærmere regler om finansieringen
nævnt i lov om Hav- og Fiskerifonden § 4, stk. 1.
Det er fastsat i EU-retsgrundlaget, at der skal tilvejebringes offentlig natio-
nal medfinansiering. Kravet til den offentlige nationale medfinansiering for
EHFAF vil afhænge af den konkrete udmøntning af støttemulighederne.
Den offentlige nationale medfinansiering tilvejebringes i væsentlig grad fra
56
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
finanslovsbevillinger til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og
Miljøministeriet.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
vil kommuner, regioner, andre of-
fentlige myndigheder, offentligretlige organer og offentlige fonde kunne
deltage i finansieringen af initiativerne, som er nævnt i § 1, stk. 2,
Bestemmelsen svarer til den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden § 4,
stk. 1, hvorved kommuner og andre offentlige myndigheder end Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, offentligretlige organer og offentlige
fonde, kan deltage i finansieringen.
Det fremgår af forordningen om fælles bestemmelser, hvilke finansierings-
kilder der kan betragtes som offentlig national medfinansiering. Det vil så-
ledes være muligt for kommuner, regioner, andre offentlige myndigheder,
offentlige organer og offentlige fonde at deltage i finansieringen.
Det EU-retlige begreb ”offentligretlige organer” omfatter efter forordnings-
grundlaget et organ, der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme
almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter,
som er en juridisk person, hvis drift enten for størstedelens vedkommende
finansieres af staten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offent-
ligretlige organer, eller hvis drift er underlagt kontrol heraf, eller hvortil sta-
ten, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer
udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses-
eller tilsynsorganet.
I henhold til EU-retsgrundlaget vil det ikke være muligt, at midler fra private
organisationer og almennyttige fonde kan indgå i medfinansieringen, som
danner grundlag for hjemtagning af EU-medfinansiering.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
indeholder bemyndigelse til, at mini-
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om
finansieringen nævnt i stk. 1,
Bestemmelsen svarer til den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden, § 4,
stk. 2. Bestemmelsen vil bemyndige ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri til at fastsætte regler om, at kommuner og andre offentlige myndig-
heder, offentligretlige organer og offentlige fonde kan bidrage til den offent-
lige finansiering, som danner grundlag for hjemtagning af EU-medfinansie-
ring.
57
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det vil således kunne fastsættes ved bekendtgørelse, for hvilke støtteordnin-
ger medfinansiering fra andre offentlige myndigheder mv. vil kunne ske og
betingelser for sådan medfinansiering, herunder hvilke krav til dokumenta-
tion heraf, der skal opfyldes. Det vil f.eks. være muligt for Fiskeafgiftsfon-
den at deltage i finansieringen. Fiskeafgiftsfondens midler stammer fra pro-
duktionsafgifter, der opkræves af landingsværdien.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at sikre offentlig medfinansiering til
enkelte konkrete støtteordninger, som eksempelvis til støtte til investeringer
i kommunale havne, hvor kommunens egne midler vil kunne udgøre den
offentlige medfinansiering, og hvor der ikke afsættes midler på finansloven.
Til § 6
Efter gældende ret skal støtte, der skal tilbagebetales i henhold til regler
fastsat i medfør af lov om Hav- og Fiskerifonden § 2, stk. 3, tilbagebetales
med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes, medmindre andet er fastsat
ved forordning, fra fristen for betaling fastsat i afgørelsen til støttemodtage-
ren om tilbagebetalingskravet til tilbagebetaling sker, og med den i rentelo-
ven fastsatte referencesats med tillæg. Rentekrav, der udgør under 50 kr.,
tillægges dog ikke, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 5, stk. 1.
Med bestemmelse i lovforslaget
stk. 1
foreslås det, at støtte, der skal tilba-
gebetales i henhold til regler fastsat i medfør af lovforslagets § 2, stk. 3,
tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget fastsættes i henhold til
renteloven. Rentekrav, der udgør under 50 kr., tillægges dog ikke.
Indholdet i bestemmelsen svarer til bestemmelsen i den gældende lov om
Hav-, og Fiskerifonden § 5, stk. 1. Med bestemmelsen fastsættes det, at krav
om tilbagebetaling af modtaget støtte skal tillægges renter, og at rentesatsen
beregnes i henhold til lov om renter ved forsinket betaling, lovbekendtgø-
relse nr. 459 af 13. maj. 2014 om renter og andre forhold ved forsinket be-
taling.
Til § 7
Den gældende bestemmelse i lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 1, fast-
slår, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bolig-
ministeren hver for sig inden for sit ressortområde kan fastsætte regler om,
58
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
at skriftlig kommunikation til og fra ministerierne skal foregå digitalt, så-
fremt det omhandler forhold, der er omfattet af denne lov eller af regler ud-
stedt i medfør heraf.
I lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 2, kan ministrene fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-
systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.
Lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 3, fastslår videre, at en digital med-
delelse anses for at være kommet frem efter lov om Hav- og Fiskerifonden,
når den er tilgængelig for modtageren for meddelelsen.
Den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 4, fastsætter mulighed
for elektronisk underskrift i tilfælde, hvor der stilles krav om underskrift.
Hvor det efter lov om Hav- og Fiskerifonden eller regler udstedt i medfør
heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren, skal være
underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog lov om
Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 5. Sådanne dokumenter sidestilles med do-
kumenter med personlig underskrift, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 6,
stk. 4, 2. pkt. Ministrene kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af un-
derskriftskrav, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 6, stk. 5.
Med forslaget til
stk. 1,
bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri til at kunne fastsætte regler om, at al skriftlig kommunikation til og
fra ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri om forhold omfattet af
denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov skal foregå digitalt.
Den foreslåede § 7, stk. 1, svarer til den nugældende § 6, stk. 1, i lov om
Hav- og Fiskerifonden.
Bemyndigelsen påtænkes udnyttet således, at pligten til at kommunikere di-
gitalt mellem ministeriet og virksomhederne mv. også omfatter kommuni-
kation mellem ministeriet og en rådgiver, f.eks. en konsulent, advokat eller
lignende, som optræder på virksomhedens eller borgerens vegne over for
ministeriet.
Kravet om digital kommunikation vil blive udmøntet løbende i takt med, at
de digitale løsninger er på plads, og den fornødne teknologi er til stede.
59
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Kravet indebærer blandt andet, at skriftlige henvendelser mv. til ministeriet
om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler, som er udstedt i
medfør af denne lov, ikke anses for behørigt modtaget i ministeriet, hvis de
indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger mv. sendes til ministeriet på anden måde end den fore-
skrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige
vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at ministeriet må vejlede om
reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den fore-
skrevne digitale måde.
Der vil efter forslaget kunne stilles krav om, at virksomheder og borgere
oplyser en e-mailadresse, som ministeriet kan anvende til kontakt i forbin-
delse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse. Dette forventes
i praksis at være vedkommende virksomheds eller borgers e-mailadresse i
Offentlig Digital Post.
Der vil også kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur eller lig-
nende i forbindelse med andre former for digital kommunikation, eksempel-
vis via digitale selvbetjeningsløsninger, så ministerierne har sikkerhed for,
at afsenderen er den, som vedkommende giver sig ud for at være.
Herudover vil det være muligt for virksomheder eller borgere efter ansøg-
ning at opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation. Dispensa-
tion vil kun undtagelsesvist blive givet f.eks. til de ansøgere om støtte efter
denne lov, der bor i områder, hvor det er teknisk problematisk at koble sig
på internettet. Med den foreslåede udformning af bestemmelsen som en be-
myndigelse er det muligt ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at visse
grupper ikke skal være omfattet af kravet om pligtmæssig digital kommuni-
kation.
Hvad angår fritagelse for tilslutning til Offentlig Digital Post henvises der i
det hele til de regler, som Finansministeriet har fastsat om henholdsvis fri-
tagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post mv. og
fritagelse af juridiske enheder med CVR-nummer samt fysiske personer
med erhvervsaktiviteter for tilslutning til Offentlig Digital Post. Fritagelse
for tilslutning til Offentlig Digital Post medfører ikke samtidig fritagelse for
pligten til at benytte en af ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri etab-
leret portalløsning til kommunikation vedrørende forhold omfattet af denne
lov.
60
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det forhold, at en virksomhed eller en borger oplever, at den pågældendes
egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin
digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den på-
gældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for pligten til digital kom-
munikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anmode en rådgiver
om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.
Med forslaget til
stk. 2,
bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder
om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital
signatur eller lignende.
Med bestemmelsen vil ministeren kunne fastsætte de nærmere regler om
digital kommunikation, som er nødvendige for at kunne gennemføre krav
om brugen af digital kommunikation i henhold til lovforslagets § 7, stk. 1.
De nærmere regler kan vedrøre vilkår og formater for anvendelse af digital
kommunikation og krav om anvendelsen af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur eller lignende.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 6, stk. 2, i lov om Hav- og Fiskeri-
fonden.
Med bestemmelsen til
stk. 3,
foreslås det, at en digital meddelelse efter
denne lov anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adres-
saten for meddelelsen.
Med bestemmelsen foreslås det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må
anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige
modtageren af meddelelsen. Meddelelsen anses for at være kommet frem til
adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Medde-
lelsen anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor
adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelel-
sen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig be-
kendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger
som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende
meddelelse mv. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten for myndighedens
meddelelse har bragt sig i stand til at tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modta-
geren af en meddelelse, som myndigheden har sendt til den pågældende via
61
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
den offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den fornødne offent-
lige digitale signatur til at modtage meddelelser i den offentlige digitale
postløsning, jf. lov om Digital Post fra offentlige afsendere, eller modtage-
ren i sit elektroniske system har installeret anordninger (spamfiltre, firewalls
osv.), som afviser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten oplever, at vedkommendes
egen computer ikke fungerer, at vedkommende har mistet koden til sin di-
gitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til adressaten
at overvinde.
Bestemmelsen finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes
digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for ministeriet på det tidspunkt,
hvor ministeriet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt
blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.
En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først
for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig, uanset om afsenderen be-
tragter meddelelsen som sendt før kl. 24.00.
It-problemer hos ministeriet (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang mv.)
kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til ministeriet. Opstår
problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne
føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses
meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres til-
gængelig for ministeriet inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er
ophørt.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse til en myndighed ikke
fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre
lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det
tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålide-
lige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke kunne
komme virksomheden eller borgeren til skade, at indberetning modtages ef-
ter fristens udløb, hvis dette skyldes problemer med myndighedens it-sy-
stem eller andre lignende problemer hos myndigheden.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 6, stk. 3, i lov om Hav- og Fiskeri-
fonden.
62
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Efter bestemmelsen i
stk. 4,
foreslås det, at hvor det efter denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf er et krav, at et dokument, som er udstedt af
andre end ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, skal være under-
skrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer en-
tydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 5. Så-
danne dokumenter sidestilles med dokumenter med underskrift.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 6, stk. 4, i lov om Hav- og Fiskeri-
fonden.
Bestemmelsen vedrører fravigelse af underskriftskrav for dokumenter, der
er udstedt af andre end Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvor
det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er påkrævet, at
dokumentet er underskrevet.
Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de på-
gældende regler.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at virksomheder og borgere kan
opfylde underskriftskravet på anden måde end ved personlig underskrift, fo-
reslås det, at der indsættes en bestemmelse om, at underskriftskravet kan
opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der sikrer entydig iden-
tifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Efter bestemmelsen i
stk. 5,
foreslås det, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om opfyldelse af underskrifts-
krav, jf. stk. 4.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 6, stk. 5, i lov om Hav- og Fiskeri-
fonden.
Med bestemmelsen vil der kunne fastsættes nærmere regler om, hvordan
kravet om personlig underskrift kan opfyldes, eksempelvis ved at den på-
gældende underskriver et fysisk dokument og indscanner dokumentet som
en pdf-fil. På tilsvarende måde vil der kunne forekomme tilfælde, hvor en
ansøgning til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal være led-
saget f.eks. af en tilladelse givet af en kommune. Sådanne originale tilladel-
ser og lignende udstedt af andre myndigheder skal kunne indsendes som
bilag til en ansøgning til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
f.eks. i indscannet form.
63
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Endvidere vil der med bestemmelsen kunne stilles krav om, at virksomheder
eller fysiske personer, som indsender dokumenter til en myndighed uden
personlige underskrifter, skal opbevare et eksemplar af det pågældende do-
kument forsynet med originale underskrifter, som myndigheden kan for-
lange at få forevist i kontroløjemed.
Til § 8
Det følger af den gældende § 7, stk. 1, i lov om Hav- og Fiskerifonden, at
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter et overvågningsud-
valg med repræsentanter for berørte myndigheder, interesseorganisationer,
arbejdsmarkedets parter, foreninger og partnerskaber. Overvågningsudval-
get skal varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af
støtteordninger efter denne lov.
Det er efter EU-retsgrundlaget, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, obligatorisk for
de enkelte medlemsstater at nedsætte et overvågningsudvalg for deres re-
spektive programmer senest tre måneder efter EU-Kommissionens beslut-
ning om godkendelse af programmet. Udvalget skal sammensættes bredt,
og EU-Kommissionens repræsentanter deltager i arbejdet med en rådgi-
vende funktion.
Overvågningsudvalget skal være bredt sammensat med deltagelse af repræ-
sentanter fra relevante ministerier, styrelser, regionale og lokale myndighe-
der, arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer og andre parter med
interesse inden for fiskeri og akvakultur.
Overvågningsudvalget skal deltage i overvågning og evaluering af imple-
menteringen af hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet, høres om udvæl-
gelseskriterier for de enkelte initiativer samt behandle og afgive udtalelse til
de årlige rapporter om gennemførelsen af hav-, fiskeri- og akvakulturpro-
grammet.
Lov om Hav- og Fiskerifonden § 7, stk. 2, indeholder en bestemmelse, som
giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og bolig-
ministeren bemyndigelse til hver for sig inden for sit ressortområde at ned-
sætte rådgivende udvalg for støtteordninger efter hav- og fiskerifondsloven.
64
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Efter de gældende regler nedsætter indenrigs- og boligministeren et indstil-
lingsudvalg, der udvælger og afgiver indstilling om ansøgninger om god-
kendelse som støtteberettigede lokale aktionsgrupper og om indsendte lo-
kale udviklingsstrategier, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 7, stk. 3.
Efter bestemmelsen i
stk. 1,
nedsætter ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri et overvågningsudvalg med repræsentanter for berørte myndigheder,
interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, foreninger og partnerska-
ber til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af
støtteordninger efter denne lov.
Det forventes, at overvågningsudvalget alene skal dække hav-, fiskeri- og
akvakulturprogrammet, selvom det er muligt i henhold til EU-retsgrundla-
get, at overvågningsudvalget kan dække flere EU-programmer.
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende lov om Hav- og Fiske-
rifonden § 7, stk. 1.
Med bestemmelsen i
stk. 2,
foreslås det, at ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri kan nedsætte rådgivende udvalg for støtteordninger efter
denne lov.
Med bestemmelsen er det hensigten, at der i forbindelse med konkrete støt-
teordninger kan nedsættes rådgivende udvalg, som har særlig kompetence
inden for specifikke områder med henblik på at rådgive i relation til støtte-
initiativer.
Bestemmelsen svarer til § 7, stk. 2, i den gældende lov om Hav- og Fiskeri-
fonden.
Et rådgivende udvalg kan tænkes sammensat af repræsentanter for organi-
sationer, foreninger og ministerier mv., der er relevante i forhold til den kon-
krete støtteordning og udvalgets opgaver. Repræsentanter i overvågnings-
udvalget for hav-, fiskeri- og akvakulturprogrammet kan også være repræ-
senterede i et rådgivende udvalg for støtteordninger efter denne lov. Det er
hensigten, at udvalget skal kunne rådgive om etablering af støttordninger og
administration, herunder om ansøgningernes kvalitet.
Med bestemmelsen i
stk. 3,
foreslås det, at ministeren kan indhente rådgiv-
ning hos andre udvalg, som er nedsat i medfør af anden lovgivning.
65
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, som svarer til den gæl-
dende § 7, stk. 4, at der i forbindelse med konkrete støtteordninger kan ind-
hentes rådgivning fra eksisterende udvalg, som er nedsat efter anden lovgiv-
ning, hvis udvalget har relevante faglige kompetencer på områder, som ikke
er dækket af udvalg nedsat efter stk. 2, eller hvor det er hensigtsmæssigt, at
sikre sammenhæng til andre støtteordninger, som det eksisterende udvalg
måtte varetage.
Til § 9
I lov om Hav- og Fiskerifonden § 8, stk. 1, er der fastsat bestemmelse om,
at støttemodtagere kan forlanges at afgive erklæring om, hvorvidt betingel-
serne for støtte stadig er opfyldt. Erklæringen kan kræves af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og boligministeren inden for
deres respektive ressortområder, ligesom erklæringen kan kræves i hele støt-
teperioden. Herudover er støttemodtager i hele den periode, hvor betingel-
serne for støtte skal være opfyldt, forpligtet til at underrette den rette mini-
ster, hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt, jf. lov om Hav- og
Fiskerifonden § 8, stk. 2.
Artikel 11, stk. 1 i forordningen om EHFAF fastsætter, at enhver ansøgning
om støtte er uantagelig i en nærmere fastsat periode, hvis ansøgeren har:
- begået alvorlige overtrædelser i henhold til artikel 42 i Rådets for-
ordning
nr. 1005/2008/EF eller
artikel 90
i
forordning
nr. 1224/2009/EF eller i henhold til anden lovgivning vedtaget af
Europa-Parlamentet og Rådet inden for rammerne af den fælles fi-
skeripolitik
- har været involveret i driften, forvaltningen eller ejerskabet af et fi-
skerfartøj, som er opført på Unionens liste over IUU-fartøjer, jf. ar-
tikel 40, stk. 3, i forordning nr. 1005/2008/EF, eller et fartøj, som
fører et flag fra et land, der er opført på listen over ikkesamarbej-
dende tredjelande, jf. nævnte forordnings artikel 33, eller
- har begået en af de strafbare handlinger på miljøområdet, der er fast-
sat i artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/99/EF, hvis ansøgningen om støtte er indgivet i henhold til
nærværende forordnings artikel 27.
Efter artikel 11, stk. 2 i forordningen om EFHAF skal den støtte, der er ud-
betalt af EHFAF, inddrives fra en ansøger, jf. artikel 44 i forordning om
EHFAF og artikel 103 i forordning om fælles bestemmelser, hvis en af de
66
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
situationer, der er beskrevet i artikel 11, stk. 1, opstår i hele perioden mellem
indgivelsen af en ansøgning om støtte og fem år efter den sidste betaling.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
skal en modtager af støtte efter
denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov i hele perioden, hvor
betingelserne for støtte skal være opfyldt, på forlangende af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne
for støtte er opfyldt.
Med bestemmelsen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri for-
lange, at en støttemodtager afgiver en erklæring om, hvorvidt vedkom-
mende eller det relevante støtteprojekt til stadighed lever op til betingelserne
for den modtagne støtte. Ministeren kan forlange en sådan erklæring i hele
perioden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 2,
skal støttemodtageren i hele peri-
oden, hvor betingelserne for støtte skal være opfyldt, underrette ministeren,
hvis betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt.
Efter den foreslåede bestemmelse pålægges modtagere af støtte pligt til at
oplyse om, hvorvidt betingelser, der er stillet for støtte, er opfyldt i hele den
periode, hvor der stilles krav om, at betingelserne skal være opfyldte.
Til § 10
Efter de gældende regler har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
og indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive ressortområde
uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til offentlig og privat
ejendom, lokaliteter, køretøjer og fartøjer, der ejes eller drives af en fysisk
eller juridisk person, der er støttemodtager efter lov om Hav- og Fiskerifon-
den, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for løsning
af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller EU-
retsgrundlaget. På tilsvarende måde har rette minister adgang til regnskaber,
forretningsbøger, papirer mv., herunder også materiale, der opbevares i
elektronisk form, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 9, stk. 1.
Efter lov om Hav- og Fiskerifonden § 9, stk. 2, skal støttemodtager ligeledes
efter anmodning fra hhv. ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller
indenrigs- og boligministeren inden for deres respektive ressortområde give
alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold,
67
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
som har betydning for kontrollens gennemførelse, og vederlagsfrit yde for-
nøden vejledning og hjælp ved kontrol, prøvetagning, kopiering og udleve-
ring af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i
elektronisk form. Myndighederne kan udtage prøver mv. til undersøgelse
uden at skulle erlægge betaling herfor.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrollen nævnt
ovenfor, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 9, stk. 3. Ministeren for føde-
varer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren kan hver for sig
inden for deres ressortområde efter aftale med justitsministeren fastsætte
nærmere regler herom. Ligeledes kan ministrene hver for sig inden for deres
ressortområde fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger,
hvortil der ydes støtte efter den gældende lov om Hav- og Fiskerifonden, jf.
denne lovs § 9, stk. 4.
For at kunne gennemføre en effektiv kontrol med de støttede foranstaltnin-
ger må myndighederne have adgang til at foretage kontrol på stedet. Af hen-
syn til at kunne kontrollere, at initiativer, der er støttet med midler fra hav-,
fiskeri- og akvakulturprogrammet, er gennemført, kan det være nødvendigt,
at foretage en kontrol på stedet. Myndighedernes adgang omfatter offentlig
og privat ejendom. Kontrolkompetencen vil kun finde anvendelse i meget
begrænset omfang og vil kun ske, hvor det er nødvendigt for at kunne udføre
kontrol med de foranstaltninger, der støttes i medfør af denne lov eller regler
udstedt i medfør heraf. Myndighederne vil endvidere have adgang til loka-
liteter, køretøjer og fartøjer, herunder fiskerfartøjer, der ejes eller drives af
fysiske eller juridiske personer, herunder lokaler og transportmidler mv., der
anvendes som led i en virksomhed. Adgangen omfatter ikke områder, der
bruges til privat bolig.
Myndigheden har endvidere ret til at gøre sig bekendt med skriftligt materi-
ale, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, i det omfang det
er nødvendigt for at udøve kontrol efter denne lov, regler fastsat i medfør af
denne lov eller EU-retsgrundlaget, uanset opbevaringssted.
Bestemmelsen giver hjemmel til at foretage den kontrol på stedet, som for-
ordningsgrundlaget for foranstaltningerne kræver, i det omfang det er et for-
ordningsbestemt krav. Kontrollen kan ske uden retskendelse. Hvis der før
eller i forbindelse med kontrolbesøget foreligger begrundet mistanke om et
strafbart forhold, herunder svig med nationale og/eller EU-midler, kan der
ikke som led i kontrollen ske adgang uden retskendelse. Spørgsmålet er i så
fald reguleret efter retsplejelovens regler om ransagning.
68
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
har ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, køretøjer og fartøjer, der
ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der er støttemodtager efter
denne lov, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for
kontrol i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller EU-rets-
grundlaget, jf. § 1, stk. 1. På tilsvarende måde har ministeren adgang til
regnskaber, forretningsbøger, papirer mv., herunder også materiale, der op-
bevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løs-
ning af opgaver i henhold til denne lov, regler fastsat i medfør heraf eller i
regler i EU-retsgrundlaget, jf. § 1, stk. 1
Den foreslåede bestemmelse om adgang uden retskendelse svarer i sit ind-
hold til bestemmelser i anden støttelovgivning inden for Ministeriet for Fø-
devarer, Landbrug og Fiskeris område og svarer således også til den gæl-
dende § 9, stk. 1, i lov om Hav- og Fiskerifonden.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 2,
skal den, der er støttemodtager i
henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, efter an-
modning fra ministeren give alle oplysninger, herunder om økonomiske og
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemfø-
relse, samt vederlagsfrit yde ministeren fornøden vejledning og hjælp ved
kontrol, prøvetagning, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og ud-
skrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form. Ministeren kan
udtage prøver mv. til undersøgelse uden at skulle erlægge betaling herfor.
Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 2, i lov om Hav- og Fiskeriloven og med-
fører, at den, der er støttemodtager i henhold til loven eller regler udstedt i
medfør af loven, efter anmodning fra ministeren skal give alle oplysninger,
som har betydning for kontrollens gennemførelse. Oplysninger om økono-
miske og regnskabsmæssige forhold er et vigtigt led i kontrollen. Kun op-
lysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, kan kræves afgivet.
Bestemmelsen fastlægger endvidere en forpligtelse for den, der har fået be-
vilget støtte til at yde den fornødne hjælp og vejledning ved kontrollens gen-
nemførelse. Bestemmelsen betyder, at støttemodtageren skal yde den for-
nødne hjælp og vejledning vederlagsfrit, og at kontrolmyndigheden kan for-
lange vederlagsfrit at få udskrifter og kopier af relevant materiale samt prø-
69
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
ver af enhver art, som er relevant for kontrollen. Dette skyldes, at støttemod-
tageren har mere indsigt i virksomhedsudøvelsen, hvilket medfører en for-
pligtelse til at yde hjælp og vejledning i forbindelse med kontrollen.
I det omfang det er nødvendigt for kontrollen, kan der udtages prøver af
varer (fangster mv.) uden erstatning.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3,
yder politiet om nødvendigt bi-
stand til gennemførelse af kontrol, som er nævnt i stk. 1. Ministeren kan
efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Bestemmelsen svarer til bestemmelser i anden støttelovgivning inden for
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område og svarer således
også til den gældende § 9, stk. 3, i lov om Hav- og Fiskerifonden. Det for-
ventes ikke, at lovforslaget vil medføre et øget behov for bistand fra politiet
i forhold til gældende lovgivning.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 4,
kan ministeren fastsætte nærmere
regler om kontrol af de initiativer, hvortil der ydes støtte efter denne lov.
Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 4, i den gældende lov om Hav- og Fiskeri-
fonden.
Danmark er efter EU-retsgrundlaget, herunder reglerne i forordningen om
EHFAF, forpligtet til at sikre, at der gennemføres kontrol med initiativer,
der medfinansieres af EU. Kontrollen sker for at sikre, at betingelserne for
støtte er opfyldt, herunder for at sikre mod svig, der kan involvere såvel
nationale midler som EU-midler.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kontrol, her-
under at fastsætte regler vedrørende myndigheder mv., der er bemyndiget til
at udøve ministerens beføjelser ved kontrol.
Til § 11
Efter de gældende regler i lov om Hav- og Fiskerifonden § 10, kan ministe-
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri og indenrigs- og boligministeren inden
for deres respektive ressortområde indhente oplysninger hos andre myndig-
heder, hvis oplysningerne er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af
lov om Hav- og Fiskerifonden, regler udstedt i medfør af denne lov eller det
70
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
gældende EU-retsgrundlag. Denne indhentning af oplysninger kan bl.a. ske
med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kon-
troløjemed. De gældende regler dækker ikke ministrenes indhentelse af op-
lysninger om ansøgeres strafbare forhold.
Efter artikel 11 a i forordningen om EHFAF, er en ansøgning uantagelig,
hvis ansøgeren har begået en af de alvorlige overtrædelser nævnt i artikel 42
i Rådets forordning nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning,
der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret
fiskeri, EU-Tidende 2008, nr. L 286, side 1, artikel 90 i Rådets forordning
nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelsen af en EF-kontrolforord-
ning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripo-
litik, EU-Tidende 2008, nr. L 343, side 1,eller i et andet regelsæt vedtaget
af Europa-Parlamentet og Rådet indenfor regelgrundlaget for EU's fælles
fiskeripolitik.
Ligeledes medfører ansøgerens overtrædelse af artikel 3 og artikel 4 i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om
strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, at
en ansøgning om støtte inden for forordningens artikel 27 tilsvarende dette
lovforslag, § 1, stk. 2, nr. 2, ikke er antagelig.
Endvidere er en ansøgning om støtte under EHFF uantagelig i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 508/2014/EU om Den Euro-
pæiske Hav- og Fiskerifond, artikel 10, hvis ansøgeren har begået en af de
strafbare handlinger fastsat i artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af
miljøet (miljøstraffedirektivet), EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28.
I forbindelse med indgivelse af en ansøgning skal ansøgeren i henhold til
forordningens artikel 10, stk. 5, skriftligt bekræfte til forvaltningsmyndig-
heden, at ansøgeren opfylder artikel 10, stk. 1, i forordning nr. 508/2014/EU
om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, herunder at ansøgeren ikke har
begået en af de strafbare overtrædelser i direktivet om strafferetlig beskyt-
telse af miljøet.
Medlemsstaterne er forpligtede til at verificere og sikre korrektheden af an-
søgerens skriftlige bekræftelse, inden der gives tilsagn om støtte til ansøg-
ningen.
71
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11,
stk. 1,
at mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri hos andre offentlige myndigheder
kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overhol-
delsen af denne lov, de regler der er udstedt i medfør heraf samt EU-rets-
grundlaget, jf. § 1, stk. 1, blandt andet med henblik på registersamkøring og
sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.
Bestemmelsen svarer til den gældende § 10 i lov om Hav- og Fiskerifonden,
hvorved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente oplys-
ninger hos andre myndigheder.
Danmark er efter EU-retsgrundlaget forpligtet til at opfylde en række krav i
forbindelse med godkendelse og efterfølgende kontrol af projekter, som
modtager støtte. Kravene indebærer et behov for at samkøre flere ministeri-
ers elektroniske registre. Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammerne
for godkendelses- og kontrolmyndighedernes samkøring af elektroniske re-
gistre og sammenstilling af oplysninger i godkendelses- og kontroløjemed
omfattet af EU-retsgrundlaget.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil sikre, at indhentelse, re-
gistersamkøring og sammenstilling af personoplysninger i medfør af den fo-
reslåede bestemmelse sker i overensstemmelse med databeskyttelsesloven,
databeskyttelsesforordningen og EU-retsgrundlaget i øvrigt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11,
stk. 2,
kan ministeren til brug for
behandling af en ansøgning om støtte til fremme af bæredygtige akvakul-
turaktiviteter i henhold til § 1, stk. 2, nr. 2 i denne lov, og § 1, stk. 2, stk. 2
i lov nr. 1361 af 16. december 2014 om Hav- og Fiskerifonden om bære-
dygtig udvikling af akvakultur indhente oplysninger om ansøgeres tidligere
strafbare forhold fra Rigspolitichefen, som har betydning for behandlingen
af ansøgningen. Indhentelse af oplysninger om strafbare forhold kræver
skriftlig samtykke fra ansøgeren.
Bestemmelsen medfører, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til
brug for behandling af en ansøgning om støtte i henhold til nærværende lov-
forslag, § 1, stk. 2, nr. 2, og lov om Hav- og Fiskerifonden kan indhente
oplysninger via Rigspolitichefen, der kan henføres til enkeltpersoner, fra
Kriminalregistrets efterforskningsdel, jf. kriminalregisterbekendtgørelsens
§ 6.
72
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, stk. 2, vil medføre, at mi-
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri får hjemmel til at indhente oplys-
ninger fra Rigspolitichefen om ansøgerens eventuelle overtrædelser af re-
gelgrundlag med henblik på at sikre korrektheden af ansøgerens skriftlige
bekræftelse og vurdere, hvorvidt en ansøgning om støtte er antagelig.
Behovet for at kunne indhente oplysninger fra Rigspolitiet er begrænset til
at vedrøre behandling af ansøgninger om støtte til akvakulturaktiviteter. Be-
stemmelsen afgrænses derfor til kun at kunne anvendes i forbindelse med
behandlingen af ansøgninger om støtte til akvakulturaktiviteter i henhold til
lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2, for så vidt angår den del af bestemmelsen, der
vedrører fremme af bæredygtige akvakulturaktiviteter i henhold til forord-
ningen om EHFAF, artikel 27, og lov om Hav- og Fiskerifonden, § 1, stk.
2, nr. 2, om bæredygtig udvikling af akvakultur.
Ministeriets indhentning af en offentlig straffeattest vil ske i overensstem-
melse med kriminalregisterbekendtgørelsens § 20. Det vil være et krav for
at kunne indhente oplysninger fra kriminalregisterbekendtgørelsens efter-
forskningsdel, at det sker med skriftligt samtykke fra den, som straffeatte-
sten omhandler.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil i forbindelse med admi-
nistrationen af den foreslåede bestemmelse iagttage reglerne i databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven i forbindelse med behandlin-
gen af personoplysninger
Til § 12
Efter den gældende § 11 a, stk. 1, i lov om Hav- og Fiskerifonden kan afgø-
relser truffet i henhold til lov om Hav- og Fiskerifonden eller regler udstedt
i medfør heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler
udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som
behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan ikke indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed, jf. lov om Hav- og Fiskerifonden § 11 a, stk. 1.
Efter lov om Hav- og Fiskerifonden § 11 a, stk. 2, skal klage til Miljø- og
Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet
afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i
lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil
fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger
73
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen
skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndig-
heden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunk-
ter.
Efter den foreslåede § 12,
stk. 1,
kan afgørelser truffet i henhold til denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf, hvis ikke andet er fastsat i loven eller
i regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet
og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen svarer til § 11 a, stk. 1, i den gældende lov om Hav- og Fi-
skerifonden.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er i henhold til den foreslåede bestemmelse
klageinstans, medmindre andet er fastsat i lovgivningen i øvrigt. Dette skal
ses i sammenhæng med oprettelsen af Miljø- og Fødevareklagenævnet ved
fusion af Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Natur- og Mil-
jøklagenævnet. Der vil dog fortsat være adgang til remonstration, jf. stk. 2.
I de love, som giver klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet, er der
indsat enslydende bestemmelser om klageadgang til Miljø- og Fødevarekla-
genævnet.
Med den foreslåede
§ 12,
stk. 2,
skal en klage til Miljø- og Fødevareklage-
nævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved
anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen,
snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af
klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendel-
sen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået
i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes be-
mærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
For at understøtte remonstrationsadgangen, foreslås det, at klager til Miljø-
og Fødevareklagenævnet skal indgives digitalt til 1. instansen. Derved vil 1.
instansen have adgang til genoptagelse og remonstration. Det foreslås des-
uden, at der fastsættes en frist for videresendelse af klagesagen til nævnet
på 3 uger fra sagens modtagelse.
74
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Bestemmelsen i stk. 2, er enslydende med bestemmelser i øvrige love, som
giver klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Til § 13
Den gældende bestemmelse i lov om Hav- og Fiskerifonden § 11, stk. 1,
giver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller indenrigs- og bolig-
ministeren beføjelse til at henlægge sine beføjelser efter loven til en under-
ordnet myndighed og fastsætte regler om adgangen til at klage over myn-
dighedens afgørelser truffet efter lov om Hav- og Fiskerifonden eller regler
udstedt i medfør af denne lov. Ligeledes har ministrene beføjelse til at be-
slutte, at disse afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myn-
dighed, og om myndigheden har adgang til at genoptage en sag, efter at der
er indgivet klage. Ministrene kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
af klager, herunder om formkrav til klager.
Efter den gældende § 11, stk. 2 og 3, i lov om Hav- og Fiskerifonden, har
ministrene efter forhandling med vedkommende minister eller kommunale
organisation mulighed for helt eller delvist at henlægge beføjelser efter lo-
ven til andre myndigheder eller institutioner, jf. stk. 2, ligesom ministrene
har mulighed for at henlægge beføjelser vedrørende støtteordninger etable-
ret efter loven til en privat organisation, jf. stk. 3. I denne forbindelse kan
ministrene fastsætte regler om klageadgang over disse myndigheders, insti-
tutioners eller private organisationers afgørelser, herunder om at afgørel-
serne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og om myn-
dighedens, institutionens eller den private organisations adgang til at gen-
optage en sag, efter at der er indgivet klage, dog således at indenrigs- og
boligministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af lokale akti-
onsgrupper kun kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministrene
kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om form-
krav til klager. Ministrene kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger
klage. Ministrene bevarer deres fulde instruktionsbeføjelser.
Med bestemmelse i
stk. 1,
foreslås det, at hvis ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri henlægger sine beføjelser efter denne lov til en under-
liggende myndighed, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at
klage over myndighedens afgørelser truffet i henhold til denne lov, regler
udstedt i medfør heraf eller EU-regler, herunder om at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang
75
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvi-
dere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav til kla-
ger.
Bemyndigelsen er tilsvarende en bestemmelse i § 11 i den gældende lov om
Hav og Fiskerifonden.
Med den foreslåede bestemmelse får ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri hjemmel til at fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser
efter denne lov, efter regler fastsat i medfør heraf samt EU-retsgrundlaget,
om begrænsning af klageadgang, herunder om afskæring af klageadgang,
og om remonstration.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil fast-
sætte regler om, at afgørelser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net. I den forbindelse kan der fastsættes regler om, at rekursinstansens afgø-
relser ikke vil kunne indbringes for anden administrativ myndighed. Det er
således ikke hensigten at ændre på to-instans princippet. For afgørelser, som
beror på bindende indstillinger fra en privat organisation, er det dog alene
retlige spørgsmål, der skal kunne påklages.
Med den foreslåede bestemmelse om klage kan der fastsættes regler om krav
til klagens form og indhold. Der kan eksempelvis fastsættes krav om, at der
skal anvendes et særligt skema ved indgivelse af en klage. Der vil som ud-
gangspunkt blive fastsat regler om, at klager skal indgives gennem den myn-
dighed, som har truffet afgørelsen. Denne såkaldte "postkassemodel" inde-
bærer, at myndigheden skal videresende klagen med myndighedens be-
mærkninger. Herved opnås en hurtigere og mere effektiv sagsgang. Post-
kassemodellen giver desuden mulighed for remonstration, dvs. myndighe-
den vil kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller
delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Hvis klager
ikke får fuldt medhold, kan den nye afgørelse påklages til rekursinstansen.
Spørgsmålet om en klages opsættende virkning reguleres af de almindelige
forvaltningsretlige regler. En klage vil som udgangspunkt ikke have opsæt-
tende virkning, men både den myndighed, som har truffet afgørelsen i første
instans, og Miljø- og Fødevareklagenævnet kan tillægge en klage opsæt-
tende virkning, hvis klager anmoder om det, og formålet med den påklagede
afgørelse ikke derved forspildes.
76
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Det foreslås fastsat i
stk. 2,
at ministeren efter forhandling med vedkom-
mende minister eller vedkommende kommune helt eller delvist kan hen-
lægge beføjelser efter denne lov til andre offentlige myndigheder eller insti-
tutioner. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen
til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser truffet i
henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, herunder
om at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed
og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, ef-
ter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
indgivelse af klager, herunder om formkrav til klager. Ministeren kan ændre
afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren har fuld instruktions-
beføjelse over for en kommune.
Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 11, stk. 2, i lov om
Hav- og Fiskerifonden.
Med bestemmelsen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri efter
forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale
organisation henlægge sine beføjelser om hel eller delvis varetagelse af op-
gaver efter loven eller regler fastsat i medfør heraf til andre offentlige myn-
digheder eller institutioner. Med bestemmelsen får ministeren mulighed for
at delegere administrationen eller dele af administrationen til andre statslige
eller kommunale myndigheder eller institutioner eller sammenslutninger el-
ler grupper af sådanne. Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at andre
statslige eller kommunale myndigheder eller institutioner helt eller delvist
skal varetage kontrolopgaver eller opgaver vedrørende prioritering mellem
ansøgninger, hvis sådanne opgaver vurderes mere hensigtsmæssigt at kunne
ligge i en anden myndighed eller institution. Ministeren bevarer sin fulde
instruktionsbeføjelse. Ministeren kan således instruere andre myndigheder
eller institutioner, i det omfang disse udøver beføjelser, på linje med mini-
sterens mulighed for at instruere institutioner under ministeriet.
Det foreslås tillige i stk. 2, at give ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri hjemmel til at ændre afgørelser, som er truffet af andre offentlige
myndigheder eller institutioner, hvortil beføjelsen er delegeret, uden at der
foreligger klage. Ministeren får med bestemmelsen mulighed for på eget
initiativ at kunne genoptage en afgørelse, der er truffet i sager, hvor den
endelige administrative kompetence er henlagt til en offentlig myndighed
uden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
77
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3,
kan ministeren henlægge sine be-
føjelser vedrørende støtteordninger etableret efter denne lov til en privat or-
ganisation. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgan-
gen til at klage over den private organisations afgørelser truffet i henhold til
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, herunder om den private orga-
nisations adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Mi-
nisteren kan ændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren har
fuld instruktionsbeføjelser over for en privat organisation
Bestemmelsen svarer til § 11, stk. 3, i lov om Hav- og Fiskerifonden.
Efter bestemmelsen kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri såle-
des bestemme, at private organisationer helt eller delvist kan udøve ministe-
rens beføjelser vedrørende administration af støtteordninger, der etableres i
medfør af den foreslåede lov. Det er en betingelse for at delegere beføjelser
til en privat organisation, at der er en klar begrundelse for, at beføjelserne
forvaltes på lokalt plan. Private organisationer kan f.eks. være foreninger,
private selskaber og institutioner.
Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan således
instruere private organisationer, i det omfang disse udøver beføjelser, på
linje med ministerens mulighed for at instruere institutioner under ministe-
riet.
Det foreslås tillige i stk. 3, at give ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri hjemmel til at ændre afgørelser, som er truffet af private organisati-
oner, hvortil beføjelsen er delegeret, uden at der foreligger klage. Ministeren
får med bestemmelsen mulighed for på eget initiativ at kunne genoptage en
afgørelse, der er truffet i sager, hvor den endelig kompetence er henlagt til
en privat organisation.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter den foreslåede be-
stemmelse på samme måde som under stk. 1 og stk. 2 fastsætte regler om
klage over den private organisations afgørelser, herunder om den private
organisations adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage,
idet der dog ikke er foreslået mulighed for at afskære klageadgang for afgø-
relser, der træffes af de private organisationer.
Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, efter drøf-
telse med justitsministeren, i forbindelse med en delegation til en privat or-
78
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
ganisation vil fastsætte regler om, at forvaltningsloven og offentlighedslo-
ven helt eller delvist skal gælde for den pågældende organisation, hvortil
beføjelser delegeres. Dette vil ske med hjemmel i § 1, stk. 3, i forvaltnings-
loven og § 5, stk. 3, i offentlighedsloven og vil blandt andet medføre, at
regler om tavshedspligt, opbevaring af dokumenter og aktindsigt skal iagt-
tages af den private organisation.
Til § 14
Efter den gældende § 12, stk. 1, i lov om Hav- og Fiskerifonden kan en
person straffes med bøde, hvis personen afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes
i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, handler i strid med
vilkår, der er fastsat i afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller i
regler udstedt i medfør heraf, undlader at afgive den dokumentation og de
oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf, afgiver urigtige eller vildledende op-
lysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive
i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, undlader at give
kontrolmyndigheden adgang til virksomheden mv. efter § 9, stk. 1, undlader
at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyndigheden bistand
efter § 9, stk. 2. Dette gælder imidlertid kun, hvis der ikke kan idømmes
strengere straf efter anden lovgivning.
Efter § 12, stk. 2, i lov om Hav- og Fiskerifonden kan der tillige pålægges
selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
kapitel 5.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
straffes med bøde, medmindre
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den, der:
1) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf.
2) Handler i strid med vilkår, der er fastsat i afgørelser, der træffes i hen-
hold til denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf.
3) Undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den på-
gældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler ud-
stedt i medfør heraf.
4) Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger,
som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf.
79
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
5) Undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden mv.
efter § 10 stk. 1.
6) Undlader at udlevere eller indsende materiale eller yde kontrolmyndig-
heden bistand efter § 10, stk. 2.
Med bestemmelsen o
pregnes de forhold, der er strafbare efter denne lov. Fi-
skeristyrelsen kan medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lov-
givning udstede bøder til ansøger som afgiver urigtige oplysninger af betyd-
ning for vurdering af ansøgningen, støttemodtageren anvender støtten i strid
med vilkår fastsat for støttens anvendelse. Der kan her udover udstedes bø-
der, hvis støttemodtageren undlader at afgive dokumentation og oplysnin-
ger, som der er pligt til at afgive i henhold til denne lov eller regler udstedt
i medfør heraf. Der kan yderligere pålægges et strafansvar, hvis støttemod-
tageren afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysnin-
ger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til denne lov eller
regler udstedt i medgøre heraf. Der kan endvidere ifaldes et strafansvar, hvis
støtteansøgere undlader at give kontrolyndigheden adgang til virksomheden
mv. efter § 10, stk. 1, eller undlader at udlevere eller indsende materiale eller
yde kontrolmyndigheden bistand efter § 10, stk. 2.
Efter bestemmelsen i
stk. 2,
kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-
soner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bestemmelsen indebærer, at selskaber mv. (juridiske personer) også kan på-
lægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. En juridiske per-
son kan straffes med bøde, når dette er bestemt ved eller i medfør af lov. En
juridisk person, jf. kapitel 5 i straffeloven. omfatter blandt andet aktie-, an-
parts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kom-
muner og statslige myndigheder. Endvidere omfattes også enkeltmandsvirk-
somheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelser og or-
ganisationer kan sidestilles med de i stk.1 nævnte selskaber.
Strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virk-
somhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den
juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
Den foreslåede bestemmelse er i sin helhed en videreførelse af den gældende
§ 12 i lov om Hav- og Fiskerifond, om hvilke forhold, der er strafbare efter
loven, og om at der kan pålægges selskaber mv. strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel. Fiskeristyrelsen kan udstede bøder til støtteansøge-
ren i henhold til denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf, som afgiver
80
L 80 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
urigtig og vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som enten har
betydning for afgørelsen, eller som den pågældende har pligt til at afgive.
Herudover kan Fiskeristyrelsen udstede bøder, hvis ansøgeren undlader at
afgive den dokumentation og oplysninger, som den pågældende har pligt til
at afgive, undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden
mv. efter § 10, stk. 1 eller undlader at udlevere eller indsende materiale eller
yde kontrolmyndigheden bistand efter § 10, stk. 2. Støtteansøgeren kan
ifalde bødestraf, hvis den pågældende handler i strid med vilkår, som er fast-
sat i afgørelser, som træffes i henhold til denne lov eller regler udstedt i
medfør heraf.
Til § 15
Efter bestemmelsen i § 15, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar
2022.
Til § 16
Efter bestemmelsen i § 16, foreslås det, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland.
EHFAF bidrager til gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik og Unio-
nens havpolitik. Færøerne og Grønland har hjemtaget fiskeriområdet og er
ikke medlemmer af EU, hvorfor loven afgrænses til ikke at gælde for Færø-
erne og Grønland.
81