Skatteudvalget 2021-22
L 8
Offentligt
2482756_0001.png
17. november 2021
J.nr. 2021-2191
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 8 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven (Be-
skatningstidspunktet for visse beløb modtaget i henhold til en covid-19-hjælpepakke og
for visse erstatninger og kompensationer modtaget som følge af lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink og særregel om beskatning af andelsforeninger med
minkavlere m.v. som medlemmer).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 16. november 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 8 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvorvidt det er Skatteministeriets egen vurdering, at en ændring af beskatningstidspunktet for udbetalinger, der vedrører 2020, vil udgøre statsstøtte, eller om Skatteministeriet har været i dialog med Kommissionen herom, til skatteministeren
2482756_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af svar på spørgsmål 3, at ”det er vurderingen, at det ville kunne
udgøre
statsstøtte i strid med EU-regler”,
såfremt driftstabserstatninger, tempobonusser m.v., der
træder i stedet for indtægt i 2020, også beskattes i indkomståret 2020, selv om udbetalin-
gen af forvaltningsmæssige årsager først finder sted i de efterfølgende år. Vil ministeren
redegøre for, hvorvidt det er Skatteministeriets egen vurdering, at en sådan ændring af be-
skatningstidspunktet for udbetalinger, der vedrører 2020, vil udgøre statsstøtte, eller om
Skatteministeriet har været i dialog med Kommissionen herom?
Svar
Den vurdering, der fremgår af svaret på spørgsmål 3, er Skatteministeriets egen vurdering,
og der har ikke været dialog med EU-Kommissionen herom. Vurderingen er baseret på,
at en mulighed for helt eller delvist at lade beskatningen ske i 2020 ville udgøre en begun-
stigende særregel, som udelukkende ville gælde for en særlig gruppe erhvervsdrivende.
De grundlæggende betingelser for, at en sådan særregel vil skulle anses for statsstøtte, er
således opfyldt, og den juridiske vurdering af statsstøtte-spørgsmålet vurderes derfor ikke
at være forbundet med en sådan tvivl, at der er behov for at drøfte problemstillingen med
Kommissionen.
Side 2 af 2