Skatteudvalget 2021-22
L 8
Offentligt
2479182_0001.png
15. november 2021
J.nr. 2021-8110
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på SAU L 8
spm. 7 af 11. november 2021 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
L 8 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at bekræfte, at andelsforeninger kan anses for at opfylde kravet til det kooperative formål helt frem til den endelige opløsning, til skatteministeren
2479182_0002.png
Spørgsmål
Af det fremsatte lovforslag fremgår, at andelsforeninger, hvis omsætning med medlem-
merne i væsentligt omfang ophører som følge af lov om aflivning af og midlertidigt for-
bud mod hold af mink, kan opretholde kooperationsbeskatningen, selvom en af de gæl-
dende betingelser for kooperationsbeskatning (omsætningsgrænsen) ikke opfyldes. En be-
tingelse er dog, at andelsforeningens omsætning vedrører aktiviteter, der er videreført
uden at skifte karakter eller øge omfang efter den 29. december 2020. Denne bestem-
melse gælder frem til og med det indkomstår, hvor der er truffet afgørelse om erstatning
eller kompensation til andelsforeningen. Ved ændringsforslag nr. 3 til lovforslaget udvides
fritagelsen fra at opfylde omsætningsgrænsen til også at gælde efter, at der er truffet afgø-
relse om erstatning eller kompensation til andelsforeningen, hvis andelsforeningen efter
dette tidspunkt er uden omsætning eller alene har omsætning, der udelukkende har di-
rekte sammenhæng med afsætning af aktiver, som foreningen ejer eller er i besiddelse af
på tidspunktet for tildelingen af erstatningen eller kompensationen. De foreslåede be-
stemmelser medfører efter ordlyden alene en fritagelse fra omsætningsgrænsen, men når
der henses til bestemmelsernes formål, kommentarerne i høringsskemaet til lovforslaget,
og den i forvejen gældende praksis om opretholdelse af kooperationsbeskatning i en af-
viklings-/nedlukningsperiode må retsstillingen blive, at andelsforeninger, hvis omsætning
med medlemmer reduceres væsentligt eller helt ophører, og/eller som alene viderefører
visse af deres hidtidige medlemsaktiviteter, som ikke medfører en omsætning, kan anses
for at opfylde kravet til det kooperative formål helt frem til den endelige opløsning. Der-
med kan en andelsforening, som frem til afgørelsen om erstatning alene (og i faldende
omfang) har omsætning vedrørende de hidtidige aktiviteter, som efter afgørelsen om er-
statning er uden omsætning eller alene har omsætning med direkte sammenhæng med af-
sætning af aktiver, som foreningen ejede eller rådede over på tidspunktet for tildelingen af
erstatningen, men som helt frem til sin endelige opløsning fortsat løser sin formålsbe-
stemte opgave med at varetage sine medlemmers interesser overfor myndigheder og an-
dre erhverv, opretholde sin kooperationsbeskatning frem til den nævnte endelige opløs-
ning.
Kan ministeren på den baggrund bekræfte, at andelsforeninger, hvis omsætning med
medlemmer reduceres væsentligt eller helt ophører som følge af lov om aflivning af og
midlertidigt forbud mod hold af mink, og/eller som alene viderefører sin formålsbe-
stemte opgave med at varetage sine medlemmers interesser overfor myndigheder og an-
dre erhverv, hvilket ikke medfører en omsætning, kan anses for at opfylde kravet til det
kooperative formål helt frem til den endelige opløsning?
Svar
Det kan bekræftes, at andelsforeninger, der i medfør af de i lovforslaget og i ændringsfor-
slag nr. 3 foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens § 1, stk. 3, 5.-8. pkt., fortsat kan
kooperationsbeskattes uanset overskridelse af omsætningsgrænsen med ikkemedlemmer,
ligeledes vil kunne anses for at opfylde kravet til det kooperative formål helt frem til an-
delsforeningernes endelige opløsning. Dette vil også gælde, selv om en sådan andelsfor-
ening slet ikke har nogen omsætning, f.eks. fordi foreningen frem til sin endelige opløs-
ning blot varetager sine medlemmers interesser over for myndigheder m.fl.
Side 2 af 2