Tak for det, formand, og tak for den vel, kan man godt sige, positive modtagelse af lovforslaget. Det er afgørende for regeringen, og det er det jo også for alle de partier, der står bag hjælpepakkerne, at vi alle kommer bedst muligt ud på den anden side af coronapandemien. Under nedlukningen har vi jo i brede flertal her i Folketinget sørget for at holde hånden under dansk erhvervsliv og lønmodtagere med hjælpepakkerne, dvs. de hjælpepakker, som for manges vedkommende er lavet i Erhvervsministeriets regi, men også en hel del hjælpepakker, kan man roligt sige, i Skatteministeriets regi, hvor vi har stillet likviditet til rådighed i størrelsesordenen 600 mia. kr. Det er vigtigt, at den indsats, som vi i fællesskab har gjort, føres helt i mål, således at vi som sagt sikrer, at flest mulige dele af dansk erhvervsliv kommer sikkert ud på den anden side af krisen.
Senest har vi her i Folketinget sammen sikret en aftale, hvor vi har udskudt tilbagebetalingsfristen for momslån, der forfalder til betaling her den 1. november 2021, og den betaling, der også forfalder den 1. februar 2022. Dem har vi skudt til den 1. april. Udskydelsen af de tilbagebetalingsfrister for lånene giver virksomhederne mere tid til at afvikle eksisterende gæld, så virksomhederne har muligheder for at oprette en samlet afdragsordning hos skatteforvaltningen.
Regeringen ønsker med det her lovforslag også at imødekomme en række af de skattemæssige udfordringer, der er blevet rejst i forbindelse med udbetalingen af kompensationer efter covid-19-hjælpepakkerne. Det er blevet klart, at der desværre ofte er usikkerhed om, hvornår visse kompensationer udbetalt efter hjælpepakkerne skal beskattes. Også i forhold til visse af de erstatninger og kompensationer, der udbetales som følge af den midlertidige nedlukning af minkerhvervet, kan der være usikkerhed om beskatningstidspunktet. Usikkerheden kan bl.a. indebære store administrative byrder for virksomhederne og også for skatteforvaltningen. Så forslaget handler i al sin enkelhed om at mindske disse byrder væsentligt.
En lang række følgeerhverv til minkavlerne er organiseret som andelsforeninger og er beskattet efter den særlige kooperationsbeskatning. Det midlertidige forbud mod hold af mink kan i nogle tilfælde medføre, at den erstatning, der udbetales til disse andelsforeninger, vil blive beskattet utilsigtet hårdt. Lovforslaget giver mulighed for, at andelsforeningerne og deres medlemmer kan undgå den utilsigtede hårdere beskatning.
Det foreslås, at modtagere af foreløbigt udbetalte beløb i henhold til hjælpepakkerne skal kunne vælge beskatningstidspunktet. De skal således kunne vælge at medregne beløbet til beskatning i det år, hvor beløbet er modtaget, men de skal også kunne vælge at udskyde beskatningen helt ind til det indkomstår, hvor der er truffet administrativ afgørelse om retten til beløbet. Ved at give de skattepligtige en valgmulighed i forhold til tidspunkt for beskatning skaber lovforslaget sikkerhed og også forudsigelighed om tidspunktet for beskatning.
Samme problemstilling med usikkerhed om beskatningstidspunktet vil også kunne opstå ved forskudsvis udbetaling af erstatninger og kompensationer som følge af det midlertidige forbud mod minkhold. Lovforslaget giver derfor også de pågældende minkavlere en valgret med hensyn til beskatningstidspunktet i sådanne tilfælde.
Det foreslås desuden at indføre en særregel for andelsforeninger med minkavlere m.v. som medlemmer efter de gældende regler. Efter de gældende regler om kooperationsbeskatning må foreningernes omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende, som det hedder, overstige 25 pct. af den samlede omsætning. Med lovforslaget fraviger vi dette krav, således at andelsforeningerne får muligheder for at fortsætte i den særlige kooperationsbeskatning til og med det indkomstår, hvor der træffes afgørelse om erstatningen.
Endnu en gang tak for opbakningen til forslaget. Jeg står selvfølgelig til rådighed for Folketingets Skatteudvalg med besvarelse af de spørgsmål, der eventuelt måtte blive rejst her. Tak for ordet.