Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22, Skatteudvalget 2021-22
L 7 Bilag 2, L 7 A Bilag 2, L 7 B Bilag 2
Offentligt
2456932_0001.png
1
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
med kopi til [email protected] og
[email protected].
Kongens Lyngby, 18. august 2021
Høring over forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven (Kompetence til
godkendelse af oplysningsskemaet m.v., justering af oplysningsfristen for juridiske personer,
regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige, lempelse af
kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer,
justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af
lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for sjældne
sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.) - j.nr. 2020-6100
Vi skal hermed fremkomme med følgende bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Formålet med lovforslaget er, i lyset af EU-domstolens afgørelse C-382/16, Hornbach-Baumarkt AG, at
lempe de administrative byrder for danske virksomheder, som i dag er underlagt en særdeles
omfattende
dokumentationspligt
vedrørende
koncerninterne
transaktioner,
således
at
dokumentationskravet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt som følge af EU-retten.
Vi imødeser naturligvis en sådan lempelse af de administrative byrder for erhvervslivet. Det er dog
vores opfattelse, at visse forhold bør præciseres i forbindelse med lovgivningsprocessen, såfremt det
erklærede formål om at lempe de administrative byrder ved dokumentationskravet skal få den ønskede
effekt.
Vi anmoder derfor om, at følgende spørgsmål besvares:
1. Er nationale transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personers danske faste
driftssteder omfattet af lempelsen?
2. Hvornår skal nationale transaktioner beskrives?
3. Hvornår indgår nationale transaktioner i grundlaget for en grænseoverskridende transaktion?
4. Hvilke krav er der til »beskrivelsen« af nationale transaktioner?
5. Hvad er sanktionen ved »utilstrækkelig beskrivelse« af nationale transaktioner?
CORIT ADVISORY P/S
•
LYNGBY HOVEDGADE 17, 2ND FLOOR
•
DK-2800 KONGENS LYNGBY
•
CVR.-NO.:34085307
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2
Desuden, anmoder CORIT Advisory skatteministeren om venligst at genoverveje den foreslåede
ændring af skattekontrollovens § 39, stk. 4, der i sin foreslåede udformning ikke anses for proportional.
Såfremt ændringsforslaget alligevel fremsættes i sin nuværende eller en tilsvarende form, anmoder
CORIT Advisory venligst skatteministeren om at bekræfte, at den foreslåede formulering udgør en
ændring
og ikke en
præcisering
af allerede gældende ret.
Ad. 1: Er nationale transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personers danske faste
driftssteder omfattet lempelsen?
Det fremgår af det fremsatte lovforslags § 1, nr. 7, at det foreslås, at skattekontrollovens § 39, affattes
således:
”Skattepligtige,
der har kontrollerede transaktioner, jf. § 37, nr. 6, og som er omfattet af § 40,
stk. 1, skal udarbejde og opbevare skriftlig dokumentation af en sådan art, at den kan danne
grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår for kontrollerede transaktioner er fastsat i
overensstemmelse med, hvad der kunne have været opnået, hvis transaktionerne var afsluttet
mellem uafhængige parter, jf. dog stk. 2 og 4 og § 40. Den skriftlige dokumentation skal dog alene
udarbejdes i følgende situationer:
1.
Den ene part i den kontrollerede transaktion er en udenlandsk fysisk eller juridisk
person,
jf. § 37, nr. 4, eller udgør et fast driftssted beliggende på Færøerne, i Grønland eller
i en fremmed stat, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
[…].”
(vores fremhævning)
CORIT Advisory anmoder skatteministeren om venligst at præcisere, at den foreslåede bestemmelse
vedrørende krav om udarbejdelse af fuld og årlig transfer pricing dokumentation
ikke
omfatter
udenlandske fysiske og juridiske personers danske faste driftssteders kontrollerede transaktioner med
danske fysiske og juridiske personer eller med andre danske faste driftssteder tilhørende udenlandske
fysiske og juridiske personer.
I lyset af formålet med den foreslåede bestemmelse, synes den nuværende formulering uklar. Dette
skyldes, at såfremt den ene part i en national kontrolleret transaktion er en udenlandsk fysisk eller
juridisk persons danske faste driftssted, kan denne efter den foreslåede bestemmelses ordlyd principielt
være omfattet dokumentationspligten, da »den ene part« i en transaktion med et dansk fast driftssted
de facto
er »en udenlandsk fysisk eller juridisk person« (som har et dansk fast driftssted). Dette er
uanset, at der i skattemæssig henseende
–
for så vidt angår omkostning- og indkomstallokering relateret
til den kontrollerede transaktion
–
vil være tale om en national kontrolleret transaktion mellem et dansk
fast driftssted og en dansk fysisk eller juridisk person, der efter formålet med lovforslaget netop ikke
skal omfattes af dokumentationspligten.
Transaktioner mellem et dansk fast driftssted og en dansk fysisk eller juridisk person, må anses for en
national transaktion, der ikke i sig selv medfører risiko for indkomstflytning eller udhuling af den
CORIT ADVISORY P/S
•
LYNGBY HOVEDGADE 17, 2ND FLOOR
•
DK-2800 KONGENS LYNGBY
•
CVR.-NO.:34085307
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3
danske skattebase. Det er derfor i overensstemmelse med formålet med den foreslåede lempelse af
dokumentationspligten at udelade sådanne transaktioner fra den fulde og årlige dokumentationspligt.
Tilsvarende gælder transaktioner mellem to danske faste driftssteder af udenlandske fysiske eller
juridiske personer.
Endvidere er det i overensstemmelse med EU-retten at udelade disse transaktioner fra den fulde og
årlige dokumentationspligt eftersom der efter EU-retten generelt ikke skelnes mellem, hvorvidt en
skatteyder strukturerer sig via datterselskaber eller faste driftssteder i en værtstat.
CORIT Advisory foreslår på denne baggrund, at ordlyden til den foreslåede bestemmelse præciseres
således, at det klart fremgår, at udenlandske fysiske og juridiske personers danske faste driftssteders
kontrollerede transaktioner med danske fysiske og juridiske personer eller med andre danske faste
driftssteder ikke er omfattet kravet om udarbejdelse af fuld og årlig transfer pricing dokumentation.
Ad 2. Hvornår indgår nationale transaktioner i grundlaget for en grænseoverskridende
transaktion?
Det følger af side 12 og side 31 i de generelle henholdsvis specifikke bemærkninger til den foreslåede
lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing dokumentation i visse nationale transaktioner,
at virksomheder fortsat kan blive bedt om at godtgøre, at priser og vilkår for sådanne nationale
transaktioner er fastsat på armslængdevilkår ved en eventuel kontrol. Dette anser skatteministeriet
især for nødvendigt, når nationale transaktioner
»indgår i grundlaget for den grænseoverskridende
transaktion«.
Videre anføres det, at det i sådanne situationer vil være nødvendigt at beskrive grundlaget
for disse nationale transaktioner i den obligatoriske transfer pricing-dokumentationen for den
grænseoverskridende transaktion. Det er beklageligvis ikke nærmere uddybet, hvornår en national
transaktion i tilstrækkelig grad indgår i grundlaget for den grænseoverskridende transaktion.
CORIT Advisory anmoder derfor venligst skatteministeren om at præcisere, hvornår en national
kontrolleret transaktion i tilstrækkelig grad anses for at »indgå i grundlaget for den
grænseoverskridende transaktion« til at skulle beskrives i den årlige obligatoriske transfer pricing-
dokumentationen for den grænseoverskridende transaktion. Med henblik på at illustrere
problemstillingen anmoder CORIT Advisory skatteministeren om bl.a. at tage udgangspunkt i følgende
to eksempler:
Eksempel 1:
Selskab A er moderselskab i en større dansk baseret koncern. Selskab A er
hjemmehørende i Danmark og yder bl.a. simple og supporterende hovedkontorsfunktioner til sine
danske og udenlandske datterselskaber.
Selskab A’s hovedkontor-service
udgør derfor en
grænseoverskridende transaktion, der er underlagt fuld dokumentationspligt og krav om årlig
CORIT ADVISORY P/S
•
LYNGBY HOVEDGADE 17, 2ND FLOOR
•
DK-2800 KONGENS LYNGBY
•
CVR.-NO.:34085307
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
4
indlevering til skatteforvaltningen. De simple og supporterende services udgør Low Value-Adding
service efter OECD Transfer Pricing Guidelines 2017 og honoreres i overensstemmelse hermed efter
cost plus metoden. I omkostningsbasen indgår en række indirekte omkostninger såsom husleje fordelt
efter en passende fordelingsnøgle. Hovedkontorets husleje betales til koncernens danske
ejendomsselskab (Selskab B). Huslejen betalt fra Selskab A til Selskab B udgør en national kontrolleret
transaktion, hvoraf en mindre del heraf indgår i omkostningsbasen, der anvendes ved fastsættelsen af
aflønningen for den grænseoverskridende transaktion.
•
Skal den nationale husleje-transaktion beskrives eller ligefrem dokumenteres i den årlige transfer
pricing dokumentation for Selskab A og/eller Selskab B?
Eksempel 2:
Et dansk selskab (Selskab A) har modtaget finansiering af et andet dansk selskab (Selskab
B), der også er øverste moderselskab i koncernen. Lånefinansieringen mellem Selskab A og Selskab B
udgør en national kontrolleret transaktion.
Selskab A er det øverste selskab i en ”gren” af koncernen og
(videre)udlåner bl.a. til udenlandske datterselskaber. Lånene mellem Selskab A og dets udenlandske
datterselskaber er grænseoverskridende transaktioner, der er underlagt fuld dokumentationspligt og
krav om årlig indlevering til skatteforvaltningen. Fastsættelsen af armslængderenten på de
grænseoverskridende lån er ikke baseret på omkostningen forbundet med lånet mellem Selskab A og
Selskab B, dvs. cost of capital, men er i stedet baseret på credit ratings af de låntagende udenlandske
datterselskaber.
•
Skal den nationale låne-transaktion beskrives eller ligefrem dokumenteres i den årlige transfer
pricing dokumentation for Selskab A og/eller Selskab B?
Begge eksempler er efter vores opfattelse situationer, hvor en national transaktion i princippet indgår i
grundlaget for en grænseoverskridende transaktion. I ingen af situationerne udgør den nationale
transaktion dog en væsentlig faktor ved prisfastsættelsen af den grænseoverskridende transaktion.
Begrundet i det erklærede formål med lovforslaget om at mindske de administrative byrder i
forbindelse med udarbejdelse af transfer pricing dokumentation, er det vores opfordring, at der
opstilles en form for bagatelgrænse for, hvornår en national transaktion anses for at indgå i en
grænseoverskridende transaktion.
I Skattekontrolloven § 39, stk. 2, er det anført, at den skattepligtige ikke skal udarbejde skriftlig
dokumentation for kontrollerede transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige. Det er vores
opfattelse, at en tilsvarende bagatelgrænse bør anvendes for nationale transaktioner der i omfang
eller
hyppighed er uvæsentlige set i forhold til den relevante grænseoverskridende transaktion. Desuden
CORIT ADVISORY P/S
•
LYNGBY HOVEDGADE 17, 2ND FLOOR
•
DK-2800 KONGENS LYNGBY
•
CVR.-NO.:34085307
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
5
anmoder CORIT Advisory om, at der i forbindelse med en sådan afgrænsning af væsentlighed eller
tilsvarende terminologi, gives flere eksempler, der kan tjene som illustrativ vejledning ved vurderingen
af, hvornår nationale kontrollerede transaktioner skal beskrives ved udfærdigelsen af transfer pricing
dokumentationen af grænseoverskridende transaktioner. I fraværet af en sådan veldefineret
bagatelgrænse, vil den foreslåede administrative lempelse alene være af symbolsk-politisk karakter og
uden reel praktisk betydning.
Ad. 3: Hvilke krav er der til »beskrivelsen« af nationale transaktioner?
Det følger af side 12 og side 31 i de generelle henholdsvis specifikke bemærkninger til den foreslåede §
39, at det også efter den foreslåede lempelse vil være nødvendigt for virksomheder at »beskrive
grundlaget« for nationale transaktioner, når disse danner grundlag for grænseoverskridende
transaktioner. Således skal grundlaget for sådanne nationale transaktioner beskrives i transfer pricing
dokumentationen for den grænseoverskridende transaktion, som skal indgives senest 60 dage efter
fristen for indgivelse af oplysningsskemaet.
CORIT Advisory anmoder venligst skatteministeren om at præcisere, hvad der i denne sammenhæng
skal forstås ved »beskrive« herunder særligt, hvornår virksomheder i tilstrækkelig grad har opfyldt
denne forpligtelse.
»Beskrivelse« er efter vores forståelse et udtryk for, at det som en del af dokumentationen af den
grænseoverskridende transaktion oplyses, når nationale kontrollerede transaktioner indgår i
grundlaget for den grænseoverskridende transaktion. Dette kan desuden inkludere oplysning om
parterne, en kort beskrivelse af typen af den nationale transaktion, hvordan den nationale kontrollerede
transaktion indgår i grundlaget for den grænseoverskridende transaktion, volumen, samt oplysning om
valg af prisfastsættelsesmetode. Efter vores forståelse inkluderer »beskrivelse« ikke en fuld transfer
pricing dokumentation af den nationale kontrollerede transaktion, herunder funktions- og/eller
sammenlignelighedsanalyse samt eventuelt databaseundersøgelse.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det ligger i naturen af armslængdeprincippet, at det i forbindelse
med en kontrol
kan
dokumenteres, at transaktioner er fortaget i overensstemmelse med
armslængdeprincippet
–
uanset om en transaktion er underlagt den fulde dokumentationspligt eller ej.
Det synes imidlertid at være i overensstemmelse med formålet med den foreslåede lempelse, at der ikke
fremadrettet, årligt, skal udarbejdes en egentlig transfer pricing dokumentation for nationale
transaktioner.
CORIT ADVISORY P/S
•
LYNGBY HOVEDGADE 17, 2ND FLOOR
•
DK-2800 KONGENS LYNGBY
•
CVR.-NO.:34085307
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
6
Såfremt formålet om at lempe de administrative byrder for virksomhederne reelt skal opfyldes, er det
således vores opfordring, at kravet om at beskrive grundlaget for en national transaktion skal anses for
opfyldt, når virksomheden i transfer pricing dokumentationen oplyser, at en del af grundlaget for den
grænseoverskridende transaktion udgøres af en national transaktion, herunder de relevante parter
samt hvordan den nationale transaktion indgår i grundlaget.
Dette skal ses i lyset af den betydelige administrative byrde, der sædvanligvis er forbundet med at
udarbejde en årlig transfer pricing dokumentation i overensstemmelse med de fastsatte
dokumentationskrav i OECD Transfer Pricing Guidelines og Bekendtgørelse om dokumentation af
prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner (nr. 1297 af 31. oktober 2018) samt de særdeles
indgribende sanktioner forbundet med mangelfuld transfer pricing dokumentation. Det er således
afgørende for at opnå en egentlig lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing dokumentation
i visse rent danske situationer, at der i videst muligt omfang ikke er tvivl om, hvad der i denne
forbindelse forstås ved »beskrivelse«, således at den omfattende dokumentation af nationale
transaktioner reelt ikke lempes, men i stedet blot flyttes til fremadrettet at blive inkluderet i
dokumentationen af grænseoverskridende transaktioner.
Ad 4: Hvad er sanktionen ved »utilstrækkelig beskrivelse« af nationale transaktioner?
Af signifikant betydning for virksomheder er naturligvis, hvordan en eventuel utilstrækkelig beskrivelse
af en national transaktion sanktioneres.
I denne henseende er det vores opfattelse, at en utilstrækkelig beskrivelse af en national transaktion
ikke i sig selv bør berettige skatteforvaltningen til at tilsidesætte (dele af) transfer pricing
dokumentationen og herefter fastsætte virksomhedens skattepligtige indkomst skønsmæssigt
–
med
omvendt bevisbyrde til følge
–
efter skattekontrollovens § 46.
Endvidere bør en utilstrækkelig beskrivelse af en national transaktion ikke i sig selv berettige, at
virksomheden kan pålægges bøder efter skattekontrollovens § 84, stk. 1, nr. 5.
Taget den særdeles indgribende karakter af sådanne sanktioner i betragtning samt overtrædelsens
ikke-væsentlige karakter, vil sådanne sanktioner være urimeligt hårde og i strid med det
grundlæggende proportionalitetsprincip.
CORIT Advisory anmoder derfor skatteministeren om venligst at bekræfte, at en utilstrækkelig
beskrivelse af en national kontrolleret transaktion, der er en del af grundlaget for en
grænseoverskridende transaktion ikke
–
i sig selv
–
kan medføre, at dokumentationen af den
grænseoverskridende transaktion anses for kvalificeret mangelfuld.
CORIT ADVISORY P/S
•
LYNGBY HOVEDGADE 17, 2ND FLOOR
•
DK-2800 KONGENS LYNGBY
•
CVR.-NO.:34085307
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
7
Afslutningsvis skal vi understrege, at det er vores opfattelse, at uklarhed på netop området for, hvornår
en national transaktion danner grundlag for en grænseoverskridende transaktion, hvornår en sådan
transaktion er beskrevet tilstrækkeligt samt hvordan en utilstrækkelig beskrivelse sanktioneres, reelt
kan medføre, at forslaget ikke i praksis vil resultere i administrative lempelser for erhvervslivet.
Krav om udarbejdelse af databaseundersøgelser
I lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det på baggrund af SKM2021.251.HR at præcisere ordlyden af
skattekontrollovens § 39, stk. 4, således at der ikke længere »alene« skal udarbejdes skriftlig
dokumentation i form af databaseundersøgelser, hvis skatteforvaltningen anmoder herom, men at der
i stedet skal udarbejdes »yderligere« skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser, hvis
skatteforvaltningen anmoder herom.
CORIT Advisory anmoder venligst skatteministeren om at genoverveje ændringsforslaget.
Den foreslåede ændring af skattekontrollovens § 39, stk. 4, kan sammenholdt med § 5, stk. 2, nr. 10, i
Bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018, næsten ikke forstås anderledes end, at en transfer pricing
dokumentation fremadrettet kan anses for mangelfuld alene af den årsag, at der ikke er udarbejdet og
indgivet databaseundersøgelse sammen med dokumentationen senest 60 dage efter fristen for
indgivelse af oplysningsskemaet.
I denne henseende vil vi henlede opmærksomheden på lovgivers ord i bl.a. da almindelige
bemærkninger til det lovforslag, som førte til ændringen af den tidligere skattekontrollovs § 3B (lov nr.
408 af 1. juni 2005). Heraf fremgår det, at:
”Med baggrund i en proportionalitetsbetragtning foreslås dog lovfastsat, at
databaseundersøgelser alene skal udarbejdes, såfremt skattemyndighederne (told- og
skatteforvaltningen) udtrykkeligt beder herom.”
Og videre:
”Ud fra en proportionalitetsbetragtning er det samtidig vurderet, at det kan være relevant at
indføre en opdeling af dokumentationskravet, således at den mere ressourcekrævende del af
dokumentationen alene skal udarbejdes, såfremt skattemyndighederne (told- og
skatteforvaltningen) udtrykkeligt beder om det. Det drejer sig om gennemførelse af
databaseundersøgelser.”
Ligeledes fremgår det af § 6, stk. 4, og § 10 i Bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006, at:
§ 6, stk. 4:
”Den
skattepligtige er ikke forpligtet til at udarbejde databaseundersøgelser, jf. dog §
10.”
§ 10:
”Told-
og skatteforvaltningen kan anmode den skattepligtige om at udarbejde
databaseundersøgelse for en eller flere kontrollerede transaktioner. En anmodning om
udarbejdelse af databaseundersøgelse kan alene fremsættes under en skattekontrol.”
CORIT ADVISORY P/S
•
LYNGBY HOVEDGADE 17, 2ND FLOOR
•
DK-2800 KONGENS LYNGBY
•
CVR.-NO.:34085307
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
8
Det skal bemærkes, at en bestemmelse enslydende med den citerede § 10, er at finde i § 7, i den
gældende Bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018.
Lovgivers tidligere udtalelser understreger eksplicit, at et obligatorisk krav om databaseundersøgelse
ikke vil være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Dette gælder stadig.
Det kan have været skatteministeriets hensigt, at ændringsforslaget, hvor »alene« udgår og »yderligere«
tilføjes, skal fortolkes mindre indgribende, således at tranfer pricing dokumentationen ikke
nødvendigvis anses for mangelfuld alene i fraværet af en databaseundersøgelse. Uklarheden om,
hvornår en databaseundersøgelse reelt vil være nødvendig sammenholdt med de vidtgående sanktioner
forbundet med en mangelfuld transfer pricing dokumentation, vil formentlig betyde, at langt de fleste
virksomheder ser sig nødsaget til at udarbejde databaseundersøgelser som en del af den obligatoriske
og årlige transfer pricing dokumentation. Under hensyn til de betydelige omkostninger til konsulenter
og databaseadgang
–
uanset volumen på den enkelte transaktion, som databaseundersøgelsen vedrører
–
må det stå klart, at konksekvensen af ændringsforslaget ikke er proportional.
Det er klart, at i de tilfælde, hvor skatteyder ikke inkluderer en databaseundersøgelse i den årlige
transfer pricing dokumentation,
vil den skattepligtige bære risikoen for, at en sådan senere
databaseundersøgelse, udarbejdet efter anmodning af skatteforvaltningen, ikke understøtter den
anvendte honorering. Denne risiko indebærer imidlertid alene risikoen for en indkomstregulering i
overensstemmelse med den senere databaseundersøgelse. Derimod indebærer det ikke risikoen for, at
transfer pricing dokumentationen
–
alene af den grund
–
anses for kvalificeret mangelfuld, med
skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst til følge, herunder modsat bevisbyrde samt
potentiel bøde. Sådan bør det vedblive at være.
Såfremt ændringsforslaget alligevel fremsættes i sin nuværende form, anmoder CORIT Advisory
venligst skatteministeren om at bekræfte, at den foreslåede formulering udgør en
ændring
og ikke en
præcisering
af allerede gældende ret. Det er vores vurdering, at betydningen heraf vil være, at den
foreslåede ændring alene skal have virkning efter en eventuel og senere ikrafttrædelse af den nu
foreslåede bestemmelse.
Ordlyden af den gældende skattekontrollovs § 39, stk. 4, fastsætter at:
”Den
skattepligtige skal alene udarbejde skriftlig dokumentation i form af
databaseundersøgelser, hvis told- og skatteforvaltningen anmoder herom.
Told- og
skatteforvaltningen fastsætter en frist for indsendelsen heraf. Fristen kan ikke være på mindre
end 60 dage.”
(vores fremhævning).
CORIT ADVISORY P/S
•
LYNGBY HOVEDGADE 17, 2ND FLOOR
•
DK-2800 KONGENS LYNGBY
•
CVR.-NO.:34085307
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
9
Endvidere fremgår det af den gældende skattekontrollovs § 42, at:
”Told-
og skatteforvaltningen fastsætter regler for indholdet af den skriftlige dokumentation, jf.
§ 39. De fastsatte regler skal godkendes af Skatterådet.”
Uanset, at der i skattekontrolloven er indsat hjemmel til, at skatteforvaltningen kan fastsætte regler for
indholdet af den skriftlige transfer pricing dokumentation, følger det af grundlæggende principper, at
bekendtgørelser udstedt i medfør af en sådan rammebestemmelse (f.eks., skattekontrolloven § 42), ikke
må stride imod anden lovgivning (f.eks., skattekontrolloven § 39, stk. 4). Med andre ord, må en
bekendtgørelse ikke være i strid med en højere rangerende retskilde
–
her lovgivning.
Dokumentationskravet i § 5, stk. 2, nr. 10, i bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018, kan næsten
ikke forstås anderledes end, at sammenlignelighedsanalysen
–
og derved transfer pricing
dokumentation
–
kan anses for mangelfuld alene af den årsag, at der ikke er udarbejdet og indgivet
databaseundersøgelse
sammen
med
dokumentationen.
Anvendelsen
af
ordet
»alene«
i
skattekontrolloven § 39, stk. 4, er således væsentlig og afgrænser netop udtrækningen af
dokumentationskravet i § 5, stk. 2, nr. 10, i bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018.
Det er vores vurdering, at Højesterets afgørelse i SKM2021.251.HR ikke kan tages til indtægt for, at
manglende databaseundersøgelse
–
i sig selv
–
medfører, at sammenlignelighedsanalysen ikke er
tilstrækkelig og at dokumentationen derved bliver mangelfuld. I afgørelsen i SKM2021.251.HR har
Højesteret taget stilling til, om den konkrete transfer pricing dokumentation
–
baseret på alle relevante
faktiske forhold
–
i sin helhed, opfyldte dokumentationskravene. I den konkrete sag manglede der ikke
alene databaseundersøgelser og Højesteret lagde i sin afgørelse vægt på:
-
At de oplyste avancer for salgsselskaberne ikke kun vedrørte de kontrollerede transaktioner
dokumenteret i transfer pricing dokumentationen, men også kontrollerede transaktioner med
andre koncernforbundne selskaber og transaktioner med uafhængige parter.
-
At nogle af tallene for salgsselskaberne dækkede over tal, der ikke kunne fordeles på de enkelte
produktkategorier inden for salgsselskaberne eller var anslåede, herunder dækkede over skøn
vedrørende oplysninger, der var fortrolige og derfor ikke tilgængelige for selskabets hvis
transfer pricing dokumentation var udtaget til kontrol.
Det er således vores vurdering, at Højesterets afgørelse i SKM2021.251.HR ikke kan tages til indtægt
for, at den foreslåede ændring af skattekontrollovens § 39, stk. 4, udgør en præcisering af gældende ret.
På denne baggrund anmoder CORIT Advisory skatteministeren om at bekræfte, at den foreslåede
formulering af skattekontrollovens § 39, stk. 4, hvorefter den skattepligtige
fremadrettet
»skal
CORIT ADVISORY P/S
•
LYNGBY HOVEDGADE 17, 2ND FLOOR
•
DK-2800 KONGENS LYNGBY
•
CVR.-NO.:34085307
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0010.png
10
udarbejde yderligere skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser, hvis told- og
skatteforvaltningen anmoder herom« udgør en
ændring
og ikke en
præcisering
af gældende ret og
dermed alene kan have virkning efter en eventuel vedtagelse og ikrafttrædelse af den foreslåede
ændring.
--o0o--
Katja Dyppel Weber
Partner, Ph.D.
Louise Fjord Kjærsgaard
Senior Associate
CORIT ADVISORY P/S
•
LYNGBY HOVEDGADE 17, 2ND FLOOR
•
DK-2800 KONGENS LYNGBY
•
CVR.-NO.:34085307
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0011.png
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
[email protected]
T. + 45 3374 6000
Skatteministeriet
Att.: Durita Poulsen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Den 17. august 2021
Lovforslag vedrørende skattekontrolloven og ligningsloven
Skatteministeriet har den 23. juni 2021 sendt et forslag til lov om ændring af skattekontrolloven
og ligningsloven (Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., justering af oplysnings-
fristen for juridiske personer, regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinte-
skattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent
danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, be-
skatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig og godkendelse af små patientforeninger for
sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.) i høring.
Lovforslaget giver Dansk Erhverv anledning til følgende bemærkninger.
Specielle bemærkninger
Lempelse af kravet om udarbejdelse af TP-dokumentation
Dansk Erhverv er meget positive over, at man med lovforslaget foreslår at lempe anvendelsesom-
rådet for den særlige tp-dokumentationspligt for visse rent nationale transaktioner, således at do-
kumentationspligten kun skal finde anvendelse i de situationer, hvor forkerte afregningspriser i
forbindelse med transaktionerne kan udnyttes til skattespekulation og skatteundgåelse.
Ændringen medfører, at der sker en målretning af den særlige dokumentationspligt til de kontrol-
lerede nationale transaktioner, der sker med selskaber m.v., der er undergivet enten udenlandsk
beskatning eller en særlig dansk beskatning. Transaktioner mellem fx to danske selskaber, som
begge er undergivet almindelig selskabsbeskatning, eller mellem en dansk hovedaktionær og et
dansk selskab, vil ikke længere være omfattet af den særlige skriftlige dokumentationspligt.
Endvidere fastholdes de gældende regler for mindre virksomheder, hvor der alene skal udarbej-
des særlig skriftlig dokumentation for visse transaktioner med parter i udlandet.
TP-dokumentation er en endog meget stor administrativ byrde, og det vil således være en meget
stor hjælp administrativt for de virksomheder, der nu ikke længere eller som kun i mindre om-
fang skal afgive tp-dokumentation.
jar
Side 1/2
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
DANSK ERHVERV
Godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger
Dansk Erhverv har stor sympati for ønsket om særlige godkendelsesregler fra de små patientfor-
eninger, der repræsenterer sjældne sygdomme og derfor har en naturlig begrænsning på rekrutte-
ringsgrundlaget. Derfor kan Dansk Erhverv bakke op om ændringen kravene for godkendelse ef-
ter LL§8A for denne konkrete og meget klart afgrænsede gruppe.
Det er imidlertid vigtigt for Dansk Erhverv, at det som hovedregel også fremover er sådan, at det
først og fremmest er organisationernes folkelige forankring, som et vist medlemsgrundlag eller en
vis mængde donationer er et udtryk for, der er adgangsgivende til godkendelse efter ligningslo-
vens §8A og til de økonomiske fordele, der følger med dette. Det er vigtigt og godt, at civilsam-
fundsorganisationer og deres vigtige indsatser understøttes via ordninger som denne
–
og det er
væsentligt for at sikre deres langtidsholdbarhed, at grundlaget for godkendelsen er tydeligt, og
modtagerkredsen ikke bliver for bred.
Dansk Erhverv noterer sig, at de samme overvejelser går igen i lovforslagets bemærkninger, hvor
det nævnes, at
”Andre små foreninger med almennyttige og almenvelgørende formål, f.eks. i re-
lation til klima og miljø, har ikke samme naturlige begrænsning i rekrutteringsgrundlaget, men
har reelle muligheder for at tiltrække medlemmer fra et bredere udsnit af befolkningen, da for-
målet er almindelig kendt og berører befolkningen bredt.”,
hvorfor en særregel ikke kan gælde
for dem.
Samtidig bakker Dansk Erhverv i høj grad op omkring, at de mindre patientforeninger, der frem-
over måtte være godkendt, skal leve op til de samme kontrolmekanismer, herunder et muligt krav
om indsendelse af regnskaber mv., som de øvrige foreninger uagtet størrelsen, for at sikre en an-
svarlig forvaltning af midler og fortsat troværdighed om de rammer, der støtter civilsamfundsor-
ganisationernes arbejde.
Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
Jacob Ravn
Skattepolitisk chef
Side 2/2
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0013.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
j.nr. 2020-6100
E-mail:
[email protected],
cc:
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og
ligningsloven (bl.a. godkendelse af små patientforeninger for sjældne
sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.)
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive kommentarer til det
fremsendte ændringsforslag til skattekontrolloven og ligningsloven. Vi har
kun kommentarer til den del af forslaget, der omhandler godkendelse af
små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende
foreninger.
Danske Patienter er paraply for 23 patient- og pårørendeforeninger, og vi
repræsenterer i alt 104 foreninger, små som store. Vi vurderer, at dette
lovforslag vil ligestille de mindre patient- og pårørendeforeninger med de
større, når der kommer til at opnå donationer til deres vigtige arbejde.
Ændringen vil derudover sende et signal om, at også små patientforeninger
for sjældne sygdomme er seriøse og støtteværdige.
Vi finder endvidere, at lovforslagets afgrænsning, hvormed der ikke laves
en generel ændring af reglerne, men blot gives mulighed for fravigelse for
små patientforeninger, er meget positiv. Danske Patienter mener ikke, at
der skal åbnes op for, at alle små foreninger – heller ikke inden for
patientforeningslandskabet – skal kunne opnå status som almennyttig
forening. Patientforeninger for sjældne sygdomme har imidlertid en naturligt
afgrænset population og derfor et låst rekrutteringsgrundlag. For en stor del
af foreningerne betyder det et medlemstal under 150, selvom
organisationsprocenten og repræsentativiteten inden for patientgruppen er
høj. De fleste små patientforeninger for sjældne sygdomme har dermed i
praksis været afskåret fra muligheden for at leve op til de gældende regler.
På denne baggrund vurderer Danske Patienter, at der med det fremsendte
er lagt op til en særdeles rimelig og gavnlig ændring af ligningsloven,
hvorfor vi bakker op om lovforslaget.
Vi henviser desuden til Sjældne Diagnosers høringssvar, som vi ligeledes
støtter op om.
Med venlig hilsen
Dato:
18. august 2021
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
[email protected]
Cvr-nr: 31812976
Side 1/1
Morten Freil
Direktør
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 23 medlemsforeninger, der repræsenterer 104
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn Foreningen, Dansk Fibromyalgi-
Forening, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Gigtforeningen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen
for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lungeforeningen, Muskelsvindfonden, Nyreforeningen,
Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Polioforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0014.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Sendt til
[email protected]
Cc:
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
30. juni 2021
J.nr. 2021-11-0653
Dok.nr. 367152
Sagsbehandler
Nikolaj Niss Rohde
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af
skattekontrolloven og ligningsloven
Ved e-mail af 23. juni 2021 har Skatteministeriet anmodet om Datatilsynets bemærkninger til
ovenstående udkast.
Datatilsynet forudsætter, at reglerne i databeskyttelsesforordningen
1
og databeskyttelseslo-
ven
2
vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger foranledi-
get af udkastet.
Udkastet giver i øvrigt ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til yderligere bemærkninger.
Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Nikolaj Niss Rohde
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin-
delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF.
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0015.png
18. august 2021
SUHB
DI-2021-37600
Deres sagsnr.: 2020-6100
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
København K
Sendes pr. e-mail:
[email protected]
Kopi til:
[email protected]
[email protected]
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af skattekontrolloven
og ligningsloven - Skatteministeriets j.nr. 2020-6100
Overordnet anføres i bemærkningerne til lovforslaget, at
”Det er vigtigt
for regeringen,
at erhvervslivet ikke pålægges unødige byrder, og virksomhederne ikke skal bruge tid
på unødvendige administrative krav eller have unødvendige omkostninger som følge af
regler, der kunne udformes eller håndhæves enklere.”
DI kvitterer for denne målsætning
og den konkrete udmøntning heraf i udkastet til lovforslag. Velfungerende og effektive
regler har væsentlig betydning for virksomhederne og dermed dansk økonomi.
Særligt afskaffelsen af kravet om omfattende transfer pricing-dokumentation vedrørende
handel mellem danske selskaber i samme koncern er højt på mange virksomheders dags-
orden og vil betyde en væsentlig reduktion af unødvendige administrative byrder for virk-
somhederne. DI er enig i tilgangen med at begrænse dokumentationskravene til de til-
fælde, hvor det er skattemæssigt relevant.
I udkastet til lovforslag anføres følgende i bemærkningerne:
”Ved
nationale kontrollerede transaktioner kan virksomheder således fortsat blive bedt
om at godtgøre, at priser og vilkår for kontrollerede transaktioner er fastsat på arms-
længdevilkår. Kravet er, at virksomheden ved en kontrol af skatteansættelsen skal af-
give de oplysninger, der er nødvendige for, at Skatteforvaltningen kan vurdere, om
transaktionerne er på armslængdevilkår. Det kan især være nødvendigt, hvor transak-
tioner mellem danske selskaber indgår i grundlaget for den grænseoverskridende trans-
aktion. I sådanne situationer vil det være nødvendigt at beskrive grundlaget for disse
transaktioner mellem de danske selskaber i transfer pricing-dokumentationen for den
grænseoverskridende transaktion, som skal indgives senest 60 dage efter fristen for ind-
givelse af oplysningsskemaet.
…”
DI foreslår, at det illustreres med nogle yderligere eksempler, i hvilke tilfælde der er krav
om at afgive disse oplysninger. DI anmoder om, at det præciseres, hvilke krav der stilles
til beskrivelsen af de omhandlede transaktioner.
*SAG*
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Efter de gældende regler er det de enkelte selskaber i koncernen, der skal udfærdige og
opbevare dokumentationen, hvilket betyder, at den samme dokumentation i nogle tilfælde
skal indgives til de danske skattemyndigheder af flere danske selskaber i samme koncern.
DI opfordrer til at det afklares, om der kan indføres mulighed for at koncerner kan vælge
et administrationsselskab til at stå for indgivelse af koncernselskabernes samlede transfer
pricing-dokumentation til de danske skattemyndigheder. Dette kan være en væsentlig ad-
ministrativ lettelse for virksomheder og skattemyndigheder.
Vedrørende forslaget om at henlægge kompetencen til at bestemme udformningen af op-
lysningsskemaet mv. til Skatteforvaltningen skal DI opfordre til at det præciseres, at æn-
dringer i indholdet af oplysningsskemaet mv. fremover skal sendes i almindelig ekstern
høring. Efter hidtidig praksis sendes forslag til ændringer i oplysningsskemaet ikke i al-
mindelig ekstern høring.
Med venlig hilsen
Sune Hein Bertelsen
Fagleder for skattejura & international skat
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0017.png
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
18. august 2021
Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven
Skatteministeriet har den 23. juni 2021 fremsendt ovenstående forslag til lov om æn-
dring af skattekontrolloven og ligningsloven til FSR – danske revisorer med anmodning
om bemærkninger.
Vi har gennemgået lovforslaget, hvilket har givet anledning til følgende spørgsmål og
kommentarer.
FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Ad Skatteministeriets sprogbrug og ordvalg i lovforslagets § 1, 7. pkt.
Det ses af lovforslaget, at flere forskellige formuleringer bliver brugt til beskrivelse af
henholdsvis TP-dokumentation og supplerende dokumentation, som Skatteforvaltnin-
gen kan anmode om under en skatterevision.
Skatteministeriet anvender i lovforslaget følgende udtryk: ”særlig skriftlig dokumenta-
tion” (side 10, afsnit 5), ”supplerende dokumentation” (side 27, afsnit 2), ”skriftlig do-
kumentation” (side 27, afsnit 4), ”transfer pricing-dokumentation” (side 32, afsnit 3),
”yderligere skriftlig dokumentation” (side 34, afsnit 5).
Vi foreslår, at Skatteministeriet bruger de samme formuleringer om de samme forhold
konsekvent. Vi foreslår tillige, at Skatteministeriet generelt præciserer, hvornår der er
tale om henholdsvis en TP-dokumentation og supplerende dokumentation.
Grundlæggende går vi imidlertid ud fra, at når lovforslaget nævner en ”særlig skriftlig
dokumentation”, så henvises der til TP-dokumentation jf. skattekontrollovens § 39 med
de indholdsmæssige krav som følger af TP-dokumentationsbekendtgørelsen, BEK nr.
1297 af 31/10/2018. Vi vil gerne opfordre til, at Skatteministeriet præciserer, om en
henvisning til udarbejdelse af ”særlig skriftlig dokumentation” eller ”transfer pricing-do-
kumentation” er en henvisning til krav om udarbejdelse af både Master File, efter TP-
dokumentationsbekendtgørelsen, BEK nr. 1297 af 31/10/2018, § 4, og Local File efter
bekendtgørelsens § 5.
Skatteministeriet anvender ligeledes udtrykkene ”dokumentere” og ”godtgøre” uden en
nærmere forklaring om, hvad de to udtryk indebærer.
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0018.png
Skatteministeriet benytter udtrykket ”dokumentere” i følgende sammenhæng (side 31,
afsnit 3): ”I
forhold til nationale kontrollerede transaktioner kan virksomheden således
blive bedt om at dokumentere, at priser og vilkår for kontrollerede transaktioner er fast-
sat på armslængdevilkår, herunder at udarbejde materiale på forespørgsel fra Skatte-
forvaltningen.”
Udtrykket ”godtgøre” anvendes i følgende sammenhæng (side 32, afsnit 4): ”Skattefor-
valtningen kan således spørge nærmere ind til opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst vedrørende de kontrollerede transaktioner med henblik på at give hovedaktio-
nærer og selskaber mulighed for at godtgøre, at transaktionerne er fastsat i overens-
stemmelse med armslængdeprincippet.”
Vi vil gerne bede Skatteministeriet forklare, om der er forskel på kravene til at ”doku-
mentere” og at ”godtgøre”.
Ad lovforslagets formål og anvendelsesområde
Det fremgår af lovforslagets side 11:
”Regler
om den særlige dokumentationspligt i forbindelse med kontrollerede transakti-
oner er netop begrundet i, at der vil kunne være en risiko for, at et selskab via afreg-
ningspriserne flytter overskud til et koncernforbundet selskab i et land med en lavere
og mere gunstig beskatning.”
Henset til det af Skatteministeriet formulerede formål, som angivet ovenfor, kunne det
overvejes, at lovforslaget fritager transaktioner med enheder i følgende situationer fra
dokumentationspligten:
Enheder, som er hjemmehørende i udlandet, såfremt enhederne er underlagt
international sambeskatning i Danmark jf. selskabsskattelovens § 31A.
Enheder, som er hjemmehørende i udlandet, såfremt enhederne er underlagt
CFC-beskatning i Danmark.
I de to tilfælde, har den skattepligtige ikke incitament til at flytte overskud til en kon-
cernforbunden enhed i et land med lavere og mere gunstig beskatning, idet enhederne
er underlagt henholdsvis international sambeskatning og CFC-beskatning i Danmark.
Ad affattelse af lovforslagets § 39, stk. 1
Skatteministeriet bedes bekræfte, at lovforslagets § 39, stk. 1 indeholder en udtøm-
mende angivelse af kontrollerede transaktioner, hvor der skal udarbejdes transfer pri-
cing dokumentation.
Ad lovforslagets § 39, stk. 1, nr. 1
Af lovforslagets side 29 fremgår følgende (vores understregning):
Side 2
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0019.png
”Bestemmelsen
omfatter dels den situation, hvor den udenlandske part er skattepligtig
til Danmark f.eks. som følge af, at der foreligger fast driftssted i Danmark, og dels en
skattepligtig med et fast driftssted i udlandet. Bestemmelsen omfatter herudover også
den situation, hvor begge parter er udenlandske, f.eks. et fast driftssted i Danmark af
en udenlandsk juridisk person, der har kontrollerede transaktioner med et koncernfor-
bundet udenlandsk selskab.”
Skatteministeriet bedes uddybe, hvorfor et fast driftssted i Danmark af en udenlandsk
enhed, anses som værende en udenlandsk enhed. Mere specifikt bedes Skatteministe-
riet uddybe, hvorvidt transaktion nr. 1, som illustreret i figuren nedenfor, medfører, at
det danske datterselskab og det faste driftssted af en udenlandsk enhed skal udar-
bejde TP-dokumentation vedrørende transaktion 1. I nedenstående eksempel kan det
forudsættes, at transaktionerne mellem parterne er kontrollerede transaktioner.
Ad danske transaktioner, der indgår i grundlaget for en grænseoverskridende
transaktion, samt særunderskud
Af lovforslagets side 12 fremgår følgende (vores understregning):
”Ved
nationale kontrollerede transaktioner kan virksomheder således fortsat blive bedt
om at godtgøre, at priser og vilkår for kontrollerede transaktioner er fastsat på arms-
længdevilkår. Kravet er, at virksomheden ved en kontrol af skatteansættelsen skal af-
give de oplysninger, der er nødvendige for, at Skatteforvaltningen kan vurdere, om
transaktionerne er på armslængdevilkår. Det kan især være nødvendigt, hvor transakti-
oner mellem danske selskaber indgår i grundlaget for den grænseoverskridende trans-
aktion. I sådanne situationer vil det være nødvendigt at beskrive grundlaget for disse
transaktioner mellem de danske selskaber i transfer pricing-dokumentationen for den
grænseoverskridende transaktion, som skal indgives senest 60 dage efter fristen for
indgivelse af oplysningsskemaet. Det kan f.eks. også være nødvendigt, hvis der i en
koncern er særunderskud i nogle selskaber, hvor der kan være et incitament til at for-
øge indtjeningen i selskaber med særunderskud. Særunderskud er underskud i et sel-
skab, som er opstået i selskabet, inden selskabet blev en del af den aktuelle sambe-
skatning, og betyder at underskuddet kun kan modregnes i overskud i det pågældende
selskab.”
Side 3
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0020.png
Ydermere fremgår der af lovforslaget side 31 vedrørende rent danske transaktioner, der
indgår i grundlaget for en grænseoverskridende transaktion, følgende:
”Herudover
kan der være situationer, hvor transaktioner mellem danske selskaber ind-
går i grundlaget for den grænseoverskridende transaktion. I sådanne situationer vil det
være nødvendigt at beskrive grundlaget for disse transaktioner mellem de danske sel-
skaber i transfer pricing-dokumentationen for den grænseoverskridende transaktion,
som skal indgives senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet.”
Af lovforslaget side 31 fremgår ligeledes, at det kan ”være
nødvendigt med nærmere
dokumentation, hvis der i en koncern er særunderskud i nogle selskaber, hvor der kan
være et incitament til at forøge indtjeningen i de selskaber, der har særunderskud.”
Vi forstår ovenstående afsnit på følgende måde: Ved rent danske kontrollerede transak-
tioner, skal den skattepligtige ikke udarbejde TP-dokumentation for så vidt angår disse
transaktioner. Dette gælder eksempelvis i de situationer, hvor der et særunderskud i et
af selskaberne,
For et selskab mv., der har en grænseoverskridende transaktion (eller anden transak-
tion omfattet af SKL § 39, stk. 1), skal selskabet tillige beskrive grundlaget for en
dansk-dansk transaktion, såfremt denne transaktion indgår i grundlaget for den græn-
seoverskridende transaktion. Derimod skal det selskab mv, der alene har transaktioner,
der ikke er omfattet af SKL § 39, stk. 1 ikke udarbejde transfer pricing dokumentation
efter SKL § 40, selvom transaktionen indgår i grundlaget for en transaktion omfattet af
SKL § 39, stk. 1 for et andet selskab mv. Kan skatteministeriet bekræfte dette? Skatte-
forvaltningen kan derimod i tilfælde af en skatterevision bede om supplerende doku-
mentation, f.eks. hvis en transaktion mellem danske enheder indgår i grundlaget for
den grænseoverskridende transaktion, eller ved særunderskud.
Eksempel
Ovenstående figur illustrerer en koncern med et dansk moderselskab (A). I koncernen
indgår tre danske datterselskaber og et udenlandsk datterselskab. Det danske moder-
selskab (A) allokerer omkostninger til datterselskaberne, illustreret ved de angivne
Side 4
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0021.png
procentsatser. Der er transaktioner mellem selskab (B) og (C), (C) og (D), samt mellem
(D) og det udenlandske selskab. Der ligger et særunderskud i selskab (B). Der er ikke
andre kontrollerede transaktioner end de ovenfor beskrevne.
Med afsæt i ovenstående figur forstår vi det således, at det danske selskab (D) skal ud-
arbejde TP-dokumentation, idet selskab (D) har transaktioner med et udenlandsk sel-
skab. Selskab (C) skal ikke udarbejde TP-dokumentation, for så vidt angår transaktion 2
med selskab (D), selvom denne transaktion ”danner grundlag for” transaktionen mel-
lem selskab (D) og det udenlandske selskab. Derimod skal selskab D udarbejde en do-
kumentation, der også beskriver grundlaget for den rent danske transaktion (transak-
tion 2).
Selskab (C) skal ikke udarbejde TP-dokumentation for transaktion 1 med selskab (B),
selvom der er særunderskud i selskab (B).
Det er uklart, om selskab D skal inkludere transaktion 1 i dets TP-dokumentation, hvis
transaktion 1 ”danner grundlag for” transaktionen mellem selskab D og det udenland-
ske selskab. Kan Skatteministeriet be- eller afkræfte om dette er tilfældet? .
Vi opfordrer Skatteministeriet til at udarbejde eksempler på, hvornår en rent dansk
transaktion ”danner grundlag for” en grænseoverskridende transaktion.
Bevisbyrde
Vi vil gerne bede Skatteministeriet om at tage stilling til, hvornår den skattepligtige kan
anses at have undersøgt mulighederne tilstrækkeligt for, at deres rent danske transakti-
oner danner grundlag for grænseoverskridende transaktioner. Vi opfordrer endvidere
Skatteministeriet til at tage stilling til, hvornår den skattepligtige kan anses at have un-
dersøgt mulighederne tilstrækkeligt for, at andre kontrollerede skattepligtige har haft
transaktioner, der danner grundlag for grænseoverskridende transaktioner.
Derudover opfordrer vi Skatteministeriet til at tilkendegive, hvem der har bevisbyrden
for, at danske skattepligtige har udsøgt mulighederne tilstrækkeligt.
Ad mellemfaktureringsselskaber og skattely
Følgende fremgår af lovforslagets side 32 (vores understregning):
”Ved
mellemfaktureringsselskaber forstås kontrollerede selskaber, hvis eneste formål
er at virke som mellemled i en international omfordeling af indkomst. En del af moder-
selskabets avance overføres til det kontrollerede selskab i udlandet gennem en mel-
lemfakturering. Mellemfaktureringen er ofte kendetegnet ved, at mellemfaktureringen
og den heraf følgende indkomstdannelse er sket til selskaber beliggende i skattely-
lande, uden at der har været en tilsvarende økonomisk aktivitet i mellemfakturerings-
selskabet. Der har alene foreligget bogholderimæssige dispositioner, idet omsætningen
i virkeligheden er blevet udvekslet direkte mellem det danske selskab og de udenland-
ske samhandelspartnere.”
Henvisningen til, at ”mellemfaktureringsselskaber” ofte er kendetegnet ved at være be-
liggende i skattely forekommer misvisende.
Side 5
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0022.png
Vi vil gerne bede Skatteministeriet bekræfte, at anvendelsen af ”mellemfaktureringssel-
skaber” ikke indebærer en særskilt dokumentationspligt, men hvis en transaktion med
et ”mellemfaktureringsselskab” indgår i en ”dokumentationspligtig” transaktion skal
grundlaget for transaktionen med ”mellemfaktureringsselskabet” beskrives i forbin-
delse med dokumentation for den dokumentationspligtige transaktion.
Det er ikke vores opfattelse, at selskaber med
alene bogholderimæssige dispositioner
anvendes til skattely. Derimod kan der være mange praktiske årsager til, at omkostnin-
ger samles i en enkelt enhed for efterfølgende at blive fordelt, idet det letter den admi-
nistrative byrde, således at koncerner ikke behøver at have flere enheder med de
samme funktioner.
Følgende fremgår af lovforslagets side 31 (vores understregning):
”Herudover
kan der være situationer, hvor transaktioner mellem danske selskaber ind-
går i grundlaget for den grænseoverskridende transaktion. I sådanne situationer vil det
være nødvendigt at beskrive grundlaget for disse transaktioner mellem de danske sel-
skaber i transfer pricing-dokumentationen for den grænseoverskridende transaktion,
som skal indgives senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet.”
Afsnittet virker forvirrende, da indholdet skal uddybe det i bemærkningerne foregående
afsnit. Vi vil derfor gerne foreslå en ændring til afsnittet:
”I
de situationer, hvor transaktioner mellem danske selskaber indgår i grundlaget for
den grænseoverskridende transaktion, vil det være nødvendigt at beskrive grundlaget
for disse transaktioner mellem de danske selskaber i transfer pricing-dokumentationen
for den grænseoverskridende transaktion, som skal indgives senest 60 dage efter fri-
sten for indgivelse af oplysningsskemaet.”
Ad § 39, stk. 1, nr. 6
Følgende fremgår af lovforslagets side 30:
”Efter
forslaget til § 39, stk. 1, nr. 6, vil der skulle udarbejdes den særlige skriftlige do-
kumentation, hvor den ene part i den kontrollerede transaktion er omfattet af selskabs-
skattelovens § 3, medmindre alle parterne i den kontrollerede transaktion er omfattet
af selskabsskattelovens § 3.”
Følgende fremgår af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2:
Ӥ 3. Undtaget fra skattepligten er:
1) Staten og dens institutioner, jf. dog § 1, stk. 1, nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j.
2) Regionerne og kommunerne samt regionale og kommunale virksomheder og institu-
tioner, jf. dog stk. 7 og § 1, stk. 1, nr. 2 f og 2 h.”
Ovenstående indebærer, at forsyningsselskaber, der har kontrollerede transaktioner
med kommuner, som er undtaget fra skattepligten i medfør af selskabsskattelovens §
3, skal dokumentere opkrævning af f.eks. varmeforsyning til en offentlig institution.
Side 6
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0023.png
I praksis vil salget af f.eks. varme ofte ske fra det selskab i forsyningskoncernen, der
ejer distributionsnettet. Dette distributionsselskab køber som udgangspunkt denne
varme fra et produktionsselskab i koncernen samt ofte ydelser fra et serviceselskab i
koncernen. I det tilfælde, at TP-analyserne for samhandel med kommunen bliver base-
ret på distributionsselskabets omkostninger, vil flere af forsyningskoncernens øvrige
transaktioner således skulle dokumenteres for at kunne dokumentere transaktionerne
med kommunen. Disse øvrige transaktioner i forsyningskoncernen bliver så at sige un-
derliggende danske transaktioner, der indirekte indgår i en transaktion, der umiddelbart
ikke er fritaget fra TP-dokumentationspligten.
Er Skatteministeriet enige i, at TP-dokumentationen for offentlige forsyningsselskaber
kan involvere offentlige institutioner?
Ad § 39, stk. 4 – databaseundersøgelser
Følgende fremgår af lovforslagets side 34 (vores understregning):
”Det
foreslås derfor i skattekontrollovens § 39, stk. 4, at ordet ”alene” udgår og at der
efter ”udarbejde” indsættes ”yderligere”. Dette gøres for at præcisere bestemmelsen,
så det er tydeligt, at § 39, stk. 4, vedrører yderligere skriftlig dokumentation i form af
databaseundersøgelser, end de databaseundersøgelser, der er påkrævet i henhold til
bekendtgørelse nr. 1297 af 31. oktober 2018 om dokumentation af prisfastsættelsen
af kontrollerede transaktioner. Dermed præciseres det, at § 39, stk. 4, omhandler til-
fælde, hvor der skal udarbejdes yderligere skriftlig dokumentation i form af database-
undersøgelser, end hvor en i transfer pricing-dokumentationen valgt transfer pricing-
metode nødvendiggør anvendelsen af en databaseundersøgelse for at kunne leve op til
dokumentationskravene.
Denne præcisering er også i overensstemmelse med Højesterets afgørelse i
SKM2021.251.HR, hvor Højesteret fandt, at en transfer pricing-dokumentation, der
ikke indeholdte en tilstrækkelig sammenlignelighedsanalyse, medførte, at dokumentati-
onen var mangelfuld. Højesteret tiltrådte herefter den af skattemyndighederne udarbej-
dede databaseundersøgelse i forbindelse med armslængdevurderingen af de kontrolle-
rede transaktioner.”
Indledningsvist skal det understreges, at der i Højesterets afgørelse i
SKM2021.251.HR, var tale om en skønsmæssig ansættelse, som ikke kan tages til ind-
tægt for et generelt krav om udarbejdelse af databaseundersøgelser.
Skatteministeriet anfører, at der er tale om en præcisering af bestemmelsen.
Bestemmelsen blev indført ved L 408 af 1. juni 2005, hvor det af de almindelige be-
mærkninger fremgik:
”Anvendelsen af armslængdeprincippet baserer sig på, at der ved fastsættelsen af in-
terne afregningspriser foretages en sammenligning med transaktioner mellem uaf-
hængige parter. Det indgår således i dokumentationspligten, at der søges efter sam-
menlignelig uafhængige transaktioner og at denne proces med at finde sammenligne-
lige data dokumenteres.
Side 7
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0024.png
Den skattepligtige er efter lovforslaget alene forpligtet til at udarbejde dokumentation i
form af databaseundersøgelser, hvis skattemyndighederne (told- og skatteforvaltnin-
gen) beder herom. Men i og med at det kan blive aktuelt at gennemføre sådanne un-
dersøgelser, vil de skulle indgå i de regler, der skal fastsættes for indholdet af den
skriftlige dokumentation. I den forbindelse vil det tillige være relevant at fastsætte reg-
ler om inden for hvilke tidsfrister, sådanne databaseundersøgelser udarbejdes, idet lov-
kravet er, at fristen skal være på minimum 60 dage.”
Der kan ligeledes henvises til skatteministerens svar på spørgsmål fra FSR – danske re-
visorer vedrørende databaseundersøgelser, hvor ministeren svarer:
”Endelig skal bemærkes, at brugen af databaseundersøgelser helt klart vil skulle indgå i
de regler, der skal fastsættes. I modsætning til andre dele af dokumentationen foreslås
det for databaseundersøgelser udtrykkeligt lovfastsat, at sådanne undersøgelser i givet
fald kun skal udarbejdes på anmodning. Heri ligger et klart signal om, at krav om data-
baseundersøgelser ikke skal være rutine. Det må i det enkelte tilfælde konkret vurde-
res, om en databaseundersøgelse vil kunne have en relevans.” (bilag 8 – L120
2004/5).
Det er på den baggrund vores opfattelse, at der ikke er tale om en præcisering af be-
stemmelsen, men om en reel ændring af anvendelsen af databaseundersøgelser. Vi
skal anmode om Skatteministeriets kommentarer hertil.
Derudover bedes Skatteministeriet redegøre for, hvorfor det er nødvendigt for Skattesty-
relsen at have mulighed for at bede skatteyder om at betale for en databaseundersø-
gelse, i de situationer, hvor der allerede er lavet en sammenlignelighedsanalyse i TP-do-
kumentationen. Kravet indebærer, at Skattestyrelsen, i en situation, hvor skatteyder al-
lerede har lavet en sammenlignelighedsanalyse, f.eks. en CUP-analyse, kan bede den
skattepligtige om at udarbejde en databaseundersøgelse, ud over den sammenlignelig-
hedsanalyse, der allerede findes i TP-dokumentationen. Det findes ikke nødvendigt, da
skatteyder netop allerede har udarbejdet en sammenlignelighedsanalyse.
Ad begrænset dokumentationspligt for mindre virksomheder
Følgende fremgår af lovforslagets side 26 og 27 (vores understregning):
”For
mindre virksomheder gælder en begrænset dokumentationspligt. Mindre virksom-
heder skal kun udarbejde en særlig skriftlig dokumentation efter bekendtgørelse nr.
1297 af 31. oktober 2018 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede
transaktioner for transaktioner med parter i lande, som Danmark ikke har en dobbelt-
beskatningsoverenskomst med, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS.”
Dette er ikke en ny bestemmelse, men henset til der længe har været usikkerhed om,
hvorledes ”dobbeltbeskatningsoverenskomst” skal fortolkes, bedes Skatteministeriet
uddybe, hvad man skal forstå med ”dobbeltbeskatningsoverenskomst”.
Det er vores opfattelse, at der med henvisningen til ”dobbeltbeskatningsoverens-
komst”, henvises til lande, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
uagtet hvad denne dobbeltbeskatningsoverenskomst vedrører, dvs. samtlige lande,
som fremgår af Skatteministeriets hjemmeside
Side 8
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0025.png
(https://www.skm.dk/love/internationalt/dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster/#/?page=1). Skatteministeriet bedes bekræfte, hvorvidt det er forstået korrekt.
Ad ophævelse af § 6, stk. 1, og § 41
Det fremgår af lovforslaget, at skattekontrollovens § 6, stk. 1, og § 41, ophæves. Det
indebærer ifølge lovforslaget, at Skatteforvaltningen får ”kompetence
til at bestemme
indholdet af oplysningsskemaet, udformningen heraf, samt hvordan oplysningsskemaet
godkendes af den skattepligtige”.
Det fremgår af lovforslagets side 7, at en del af formålet med ophævelsen af § 6, stk. 1,
og § 41, er følgende:
”Med
digitaliseringen af oplysningsskemaet er forelæggelserne for Skatterådet og skat-
teministeren om godkendelse af oplysningsskemaet desuden indholdsmæssigt blevet
vanskeliggjort, da oplysningsskemaet brugervenligt tilpasses ved indberetning på
SKAT.dk. Alt afhængig af, hvad den skattepligtige oplyser, åbnes der nye relevante fel-
ter med nye spørgsmål. Det er derfor vanskeligt at præsentere det samlede oplysnings-
skema, som viser samtlige muligheder.”
Vi har forståelse for, at det kan være vanskeligt at præsentere det samlede oplysnings-
skema for Skatterådet og skatteministeren, og at det kan være en årsag til, at man øn-
sker at ophæve bestemmelsen.
Vi vil dog gerne bemærke, at vi ikke mener, at en kompliceret fremvisning af et samlet
oplysningsskema kan være grundlag for at ophæve bestemmelsen. Der er formentlig
tidsmæssige udfordringer ved forelæggelsen for både Skatterådet og skatteministeren,
som kan være medvirkende til, at man ønsker at ophæve bestemmelsen. Det syns-
punkt har vi også forståelse for.
Vi synes dog, at det er væsentligt, at Skatteministeriet er bevidste om, at man ved at op-
hæve bestemmelsen giver den lignende myndighed adgang til at bestemme indholdet
af oplysningsskemaet, som danner grundlag for skatteyderes efterkontrol.
Vi vil på den baggrund gerne foreslå, at Skatteministeriet ændrer lovforslaget, så blot
skattekontrolloven § 6, stk. 1 ophæves. For så vidt angår skattekontrolloven § 41 er der
tale om en del af oplysningsskemaet, som danner grundlag for en omfangsrig kontrol-
indsats fra Skattestyrelsens side. Vi mener, det er essentielt, at i hvert fald Skatterådet
har indsigt i, hvilke initiativer Skattestyrelsen tager på det område.
Ad vurdering af lovforslagets konsekvenser
Det fremgår af det sammenfattende skema på lovforslagets side 21 og 22, at vurderin-
gen af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ude-
står for den del af forslaget, der vedrører TP-dokumentation.
Vi vil gerne høre Skatteministeriet om, hvorfor denne vurdering udestår.
Ad § 84, nr. 5, om land for land-rapporter
Side 9
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0026.png
Skatteministeriet bedes bekræfte, at bødebestemmelsen § 84, nr. 5 for land for land-
rapporter kun gælder i situationer, hvor det er den danske enhed, der har rapporterings-
forpligtelsen til at indsende land for land-rapport til de danske skattemyndigheder, og
derfor ikke vil være gældende, når den danske enhed ikke har rapporteringsforpligtel-
sen, eksempelvis hvor det ultimative moderselskab er hjemmehørende udenfor Dan-
mark.
Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Klaus Okholm
Formand for skatteudvalget
Louise Egede Olesen
Skattechef
Side 10
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0027.png
Dato 16. juli 2021
Side
1 af 2
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.:
[email protected]
og
[email protected]
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected], [email protected]
og
[email protected]
Høring udkast til Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven
(Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet m.v., justering af oplysningsfristen for
juridiske
personer,
regnskabsføring
i
fremmed
valuta
for
visse
udenlandske
kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation
i visse rent danske situationer, justering af straffebestemmelsen om indgivelse af land for
land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig, og godkendelse af små
patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.), j.nr. 2020-
6100
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til Forslag til Lov
om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven, som er sendt i høring den 23. juni 2021.
Vores bemærkninger fremgår nedenfor. Vi vedlægger desuden høringssvar fra SEGES.
Landbrug & Fødevarer vil indledningsvist gerne takke for en passende høringsfrist i lyset af
sommerferien.
Kompetence til godkendelse af oplysningsskemaet mv.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen har kompetence til at bestemme indholdet af oplysningsskemaet,
udformningen heraf samt hvordan oplysningsskemaet godkendes af den skattepligtige. Landbrug &
Fødevarer er enig i, at dette er en hensigtsmæssig ændring ud fra en almindelig forvaltningsretlig
forståelse. Landbrug & Fødevarer havde dog gerne set, at Skatterådet fortsat skulle godkende
indholdet af oplysningsskemaet som en kvalitetssikrende foranstaltning. Det er trods alt stadig
Skatterådets opgave at bistå Told- og Skatteforvaltningen med forvaltningen af lovgivningen, jf. § 2,
stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020 (bekendtgørelse af skatteforvaltningsloven).
I forlængelse heraf vil Landbrug & Fødevarer gerne generelt appellere til, at Skatterådets
kompetencer og dets virke ikke forandres til ulempe for den enkelte skatteborgers retssikkerhed og
tryghed. For at Skatterådet fortsat behørigt kan behandle principielle anmodninger om bindende svar
mv., er det vigtigt, at der værnes om sagens proces og Skatterådets kompetencer i sin helhed.
Skatterådets afgørelser kan ikke ændres af andre administrative myndigheder, hvorfor der bør
værnes om rådets integritet.
Regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske kulbrinteskattepligtige
Landbrug & Fødevarer bakker op om, at de pågældende selskaber får mulighed for at sende
oplysninger til Skatteforvaltningen i fremmed valuta. Enhver foranstaltning, der generelt gør det
nemmere at oplyse og afregne skatter korrekt, uden at være til uforholdsmæssig ulempe for øvrige
aktører, bør gennemføres.
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0028.png
Side 2 af 2
Lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske
situationer
Landbrug & Fødevarer er meget positive overfor forslaget om, at lette den administrative byrde i form
af fjernelse af dokumentationspligten i de situationer, hvor der er tale om rene danske transaktioner.
Landbrug & Fødevarer havde dog gerne set, at det af den nye § 39 i skattekontrolloven stod mere
klart beskrevet, at der fortsat skal fremsendes dokumentation, hvis virksomheden ved en kontrol skal
afgive de oplysninger, der er nødvendige for, at Skatteforvaltningen kan vurdere, om transaktionerne
er på armslængde vilkår, jf. beskrivelsen i forslagets side 12 og side 31.
Beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig
Landbrug & Fødevarer ønsker det prioriteret, at betingelserne og metoden i forhold til fordelingen af
bundfradraget efter ejerandel i ejerboliger, lejers andel i lejeboliger og andel af boligafgiften i
andelsboliger, fremgår klare og utvetydige.
Landbrug & Fødevarer henviser til spørgsmålene til beregningseksemplerne til ligningsloven § 15 Q,
som er stillet af SEGES i det vedlagte høringssvar.
Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Maria Eun Elkjær
Chefkonsulent
Erhverv
T
E
+45 2939 2503
[email protected]
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0029.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected]), Durita Poulsen ([email protected])
[email protected] ([email protected])
Skm661249
10-08-2021 08:40
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.
Vedr. Høring over udkast til lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven( skm 661249)
Landsforeningen Multipel System Atrofi (MSA) takker for høringsmuligheden.
Vi har ingen bemærkninger til udkastet ud over ros og tak, fordi man har lyttet til os.
På foreningens vegne
Johnna Jørgensen
Bestyrelsesmedlem
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0030.png
Skatteministeriet
Sendt elektronisk til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
Juli 2021
SEGES høringssvar j.nr. 2020-6100 (transfer pricing, udlejning af bolig mv.)
SEGES takker for at have modtaget lovudkastet i høring.
Vi har følgende bemærkninger til udkastets enkelte elementer.
Lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske
situationer
De foreslåede lempelser findes hensigtsmæssige og fornuftige.
Godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende for-
eninger
Det bør overvejes, om der også kan være andre foreninger, hvor der kan være anledning til at
godkende disse mindre foreninger.
Beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig
Indledningsvis bemærkes i tillæg til beskrivelsen af LL § 15 J (s. 14), at fx afskrivninger på er-
hvervsmæssigt anvendte bygninger kan fratrækkes uanset bestemmelsen, jf. Landsskatterettens
afgørelse 15-1605243 af 12. juli 2016. Dette kunne med fordel også medtages de indledende be-
mærkninger.
I øvrigt bemærkes, at hvis der på et tidspunkt i løbet af indkomståret påbegyndes erhvervsmæs-
sig udlejning/den erhvervsmæssige udlejning ophører, vil dette efter vores opfattelse ikke være
omfattet af ligningslovens bestemmelser. Eksempel hvor udlejning påbegyndes 1. november i år
1 og fortsætter i år 2-3 og ophører 1. juli i år 4. Her er der efter vores opfattelse tale om erhvervs-
mæssig udlejning i hele perioden fra 1. november i år 1 til og med 1. juli i år 4. Er ministeriet enig
heri?
I forhold til eksempler og beskrivelserne forekommer disse i et vist omfang ikke at være i over-
ensstemmelse med almindelig praksis om medregning af indkomst (hvem der er rette indkomst-
modtager). Det afgørende er og bør generelt være den konkrete aftale mellem A og B.
Hvis der ikke er en aftale, må det dernæst ved flere ejere være ejerforholdet, der er afgørende,
forudsat at der er tale om ideelle ejerandele. Ikke hvordan indkomsten måtte være indberettet fra
en 3.-part. Indberetningen er og bør ikke være afgørende, men alene ses som en kontrolfunktion.
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0031.png
Er ministeriet enig i disse betragtninger?
I forhold til videreudlejning (herunder eksempel 5) forekommer det meget uklart, hvoraf det frem-
går, at bundfradraget skal fordeles. Det fremgår umiddelbart ikke af ordlyden i forslaget til nyt 6.
pkt. og § 15 Q, stk. 4, vedrører en anden situation.
Uanset hvad forekommer det helt grundlæggende ikke at være retssikkerhedsmæssigt og/eller
retspolitisk forsvarligt, at A´s bundfradrag skal reduceres på baggrund af B´s forhold.
For det første er det retssikkerhedsmæssigt uforsvarligt, at en skatteyders skattemæssige stilling
afhænger af andet og mere end de aftaleforhold, denne skatteyder selv indgår i.
De skattemæssige konsekvenser kan og bør ikke afhænge af, hvad en uafhængig tredjemand
(her B) vælger. A har langtidsudlejet boligen til B i hele perioden, og hans stilling bør derfor alene
afhænge af denne aftale med B. Ikke af, hvad B evt. foretager sig. Det er ikke rimeligt, at B´s evt.
ageren kan medføre, at A´s skattebetaling forøges.
I øvrigt bemærkes, at det administrativt heller ikke er holdbart. A ikke har ret til at få oplyst om B´s
forhold, hvorfor han – hvis ideen fastholdes – end ikke vil kunne opgøre sin indkomst korrekt.
Kommentarer til lovforslagets særlige bemærkninger
AD § 2, NR. 4
I § 15 Q, stk. 1, indsættes som nyt punktum: ”Hvis helårsboligen har flere ejere, andelshavere el-
ler lejere, fordeles bundfradraget i ejerboliger efter ejerandel, i andelsboliger efter den pågæl-
dende andelshavers andel af boligafgiften og i lejeboliger efter den pågældende lejers andel af
lejeudgiften.”
Grundlæggende er der tilsyneladende ikke taget højde for at medejere/lejere/andelshavere også
kan være ægtefæller. Selvom der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor forholdet
ikke er omfattet af KSL § 25 A, vil der være en lang række situationer, hvor det f.eks. kun er den
ene ægtefælle, der står som ejer/udlejer/lejer/andelsbolighaver mv., selv om ægtefællerne ejer
50/50. I f.eks. en udlejningssituation for disse ægtefæller vil det betyde, at de kun kan opnå halvt
bundfradrag. I ægtefællesituationervurderes det uhensigtsmæssigt, at ejerandelen skal have be-
tydning for muligheden for at opnå fuldt bundfradrag.
Ad eksempel 2:
Det bør præciseres hvorvidt, det er en forudsætning, at begge lejere (A og B) står på lejekontrak-
ten. Af ordlyden følger, at det afgørende alene er den indbyrdes fordeling af lejeudgiften (i udlej-
ningssituationen). I eksempel 3 står der f.eks. ikke noget i forudsætningerne om at begge parter
står på lejekontrakten.
2/5
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0032.png
Ad eksempel 3:
I eksemplet reduceres B´s skattepligtige indkomst ikke med 40 %. Er dette ikke en fejl i eksem-
plet? Ifølge forslaget til det nye pkt., er det alene bundfradraget, der fordeles. Muligheden for her-
efter at reducere den skattepligtige indkomst til 60 % er ikke omfattet. Derfor bør B´s indkomst
også blive reduceret med de 40 %.
I eksemplet skal A medregne 50 % af lejen, mens B skal medregne de andre 50 %. Hvis forud-
sætningerne ændres, idet A og B indbyrdes aftaler, at A fx som følge af betalingen af hele bolig-
afgiften, også skal modtage hele lejeindtægten, vil det så ikke være A, der skal medregne hele
lejeindtægten på 65.000?
Ad eksempel 4:
Af eksemplet fremgår, at det alene er A, der indberettes oplysninger om.
Det betyder ifølge eksemplet, at det er A, hele beløbet skal medregnes hos. Som anført ovenfor
forekommer dette at være i modstrid med almindelige principper om medregning af indkomst
(hvem der er rette indkomstmodtager). Det afgørende er og bør være den konkrete aftale mellem
A og B. Hvis der ikke er en aftale, må det være ejerforholdet, der er afgørende, forudsat at der er
tale om ideelle ejerandele. Ikke indberetningen.
Det forekommer dermed heller ikke at være korrekt, at der skrives ”Såfremt A og B internt har af-
talt…..”
I øvrigt bemærkes, at hvis indberetningen skulle være afgørende, burde oplysninger herom vel
også være en oplyst forudsætning i de øvrige eksempler.
B vil i øvrigt under alle omstændigheder være omfattet af LL § 15 Q, dog kun med det lave bund-
fradrag. Det er således umiddelbart ikke korrekt, når der 2 steder skrives, at det kun er A, der vil
være omfattet af reglerne i LL § 15 Q. Det er alene det høje bundfradrag, der er afhængigt af ind-
beretning. Så bemærkninger om, at B ikke er omfattet af LL § 15 Q findes også at være i strid
med bestemmelsen.
Ad eksempel 5:
I den talmæssige opgørelse bør ”kr.” erstattes med ”%” efter hhv. ”98” og efter ”2”.
Det er ikke i første del af forudsætningerne eksplicit angivet, at A´s udlejning sker gennem et bu-
reau mv., der indberetter. Det er vel en forudsætning for, at A får (en andel af) det høje bundfra-
drag? Indberetning anføres først ifm. den talmæssige opgørelse.
Som bemærkes indledningsvis er eksemplet retssikkerhedsmæssigt, retspolitisk og administrativt
betænkeligt. Og det er meget uklart, hvor det fremgår, at bundfradraget skal fordeles? Det frem-
går ikke af ordlyden i forslaget til nyt 6. pkt. og § 15 Q, stk. 4, vedrører en anden situation.
3/5
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0033.png
AD § 2, NR. 5
SEGES foreslår, at der indsættes en henvisning til LL § 15 Q, stk. 4, i LL § 15 P.
Det bemærkes, at der er anvendt forskellige afrundinger i eksempel nr. 2, og der mangler noget
tekst. Tilsvarende mangler der en del af teksten i eksempel nr. 3.
I bestemmelsen står: ”Det samlede bundfradrag opgjort efter 1. pkt. kan ikke overstige det høje-
ste bundfradrag opgjort efter enten stk. 1 og 2 eller § 15 P, stk. 1 og 2.”
Er ministeriet enig i, at det skal forstås således, at man lægger de to bundfradrag sammen, og at
det er disse to, som skatteyder får samlet, uanset fordelingen af indtægterne? Dog maksimalt det
højeste bundfradrag efter enten LL § 15 P, stk. 1 og 2, eller LL § 15 Q, stk. 1 og 2, uden reduktion
efter stk. 4?
Eksempel: Bundfradraget efter LL § 15 P, stk. 1 og 2, (for hele året) er 40.000 kr. og bundfradra-
get efter LL § 15 Q, stk. 1 og 2, er 29.900 kr. Det samlede bundfradrag kan derfor maksimalt ud-
gøre 40.000 kr.
I bemærkningerne s. 44 øverst henvises der i modstrid med lovteksten ikke kun til stk. 1 og 2,
men generelt til hele bestemmelserne.
Betydningen bør belyses mere klart og utvetydig.
Som det fremgår nedenfor forekommer eksemplerne i de særlige bemærkninger at være svære
at forstå, og bidrager ikke med den nødvendige klarhed.
Ad eksempel 1:
Ministeriet bedes redegøre for, hvorvidt det konkrete eksempel betyder, at skatteyder skal med-
regne 5.103 kr. + 12.000 kr. = 17.103 kr. til sin indkomst?
Ad eksempel 2:
Ministeriet bedes redegøre for, hvorvidt det konkrete eksempel betyder, at skatteyder skal med-
regne 8.200 kr. + 11.103 kr. = 19.303 kr. til sin indkomst?
Vil ministeriet redegøre for, hvorfor det angives, at
”A opnår størst fradrag i forbindelse med den
del af udlejningen, der sker via reglerne i ligningslovens § 15 P.”?
Vil ministeriet redegøre for be-
tydningen heraf, når begge bundfradrag opnås?
Ad eksempel 3:
Der mangler som nævnt en del tekst.
4/5
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0034.png
Vil ministeriet redegøre for, hvad det betyder, at A opnår et samlet fradrag på 20.985 kr.? SEGES
bemærker, at der ud fra de oplysninger der trods alt er medtaget for så vidt alene er et samlet
bundfradrag på henholdsvis 10.000 kr. og 4.186 kr.
Vil ministeriet redegøre for betydningen af følgende:
”Det samlede fradrag vil ikke kunne over-
stige bruttolejeindtægten.”?
Bruttolejeindtægten udgør 35.000 kr., men ud fra eksemplet beskattes 12.488 kr., mens det sam-
lede bundfradrag er som angivet ovenfor.
Vil ministeriet redegøre for betydningen af følgende:
”A’s lejeindtægt forbundet med langtidsudlej-
ningen efter ligningslovens § 15 P overstiger efter reglerne ikke A’s bundfradrag.”?
Vil ministeriet redegøre for betydningen af følgende:
”A opnår størst fradrag i forbindelse med den
del af udlejningen, der sker via reglerne i ligningslovens § 15 Q.”?
Ad eksempel 4:
Vil ministeriet redegøre for, hvorvidt der her skal selvangives med samlet 19.103 kr.?
….
Såfremt der er spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er I velkommen til at kontakte en af
undertegnede.
Venlig hilsen
Jens Jul Jacobsen
Senior Tax Manager, cand.jur.
Skat
D +45 8740 5129
M +45 3092 1759
E [email protected]
5/5
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0035.png
Skatteministeriet
[email protected];
Kopi:
[email protected]; [email protected].
Blekinge Boulevard 2
DK - 2630 Taastrup
Telefon: +45 33 14 00 10
[email protected]
www.sjaeldnediagnoser.dk
Under protektion af
H.K.H. Kronprinsesse Mary
11. august 2021
Vedr.: udkast til ’Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven’ (om
bl.a. godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende
foreninger m.v.) (J.nr. 2020 - 6100)
Sjældne Diagnoser takker for muligheden for at afgive kommentarer til ’Forslag til Lov om ændring af
skattekontrolloven og ligningsloven’ om bl.a. godkendelse af små patientforeninger for sjældne
sygdomme om almenvelgørende foreninger, som påtænkes fremsat i den kommende
folketingssamling.
Vi afgiver høringssvaret på vegne af vores
56 medlemsforeninger,
hvoraf langt de flestes
vedkommende med lovforslaget vil opnå ligestilling i forhold til at kunne opnå donationer til deres
vigtige arbejde - find en liste over medlemsforeningerne her>>
https://sjaeldnediagnoser.dk/medlemsforeninger/.
Som det er anført i bemærkningerne til lovforslaget har foreninger for mennesker med sjældne
sygdomme et begrænset og som oftest låst rekrutteringsgrundlag. Hvor andre almenvelgørende
foreninger kan tiltrække nye medlemmer bredt i befolkningen, begrænser rekrutteringsgrundlaget til
de sjældne diagnoser sig oftest til de få patienter og pårørende for den aktuelle diagnose:
2/3 af Sjældne Diagnosers medlemsforeninger har under 150 medlemmer, selvom
organisationsprocenten sædvanligvis er høj. Derfor har det for langt de fleste sjældne-foreninger ikke
været mulig at tilbyde bidragydere fradragsret for donationer til foreningen, idet dette efter gældende
regler bl.a. kræver 300 kontingentbetalende medlemmer, mindst 100 gavebidrag af mindst 200 kr. pr.
år samt en årlig bruttoomsætning eller formue over 150.000 kr. Og derfor afskærer de gældende regler
de facto de fleste små sjældne-foreninger fra at opnå betydelige private donationer til deres virke.
Dette er et betydeligt problem, idet den viden, patienter og pårørende er bærere af, spiller en stor rolle
i det samlede sjældne-landskab, hvor mangel på viden er en anerkendt problemstilling.
Samtidig kan de gældende regler opfattes på en sådan måde, at de små foreninger ikke kan anses for
at være seriøse og ikke-støtteværdige.
Sjældne Diagnoser
er en frivillig organisation for små foreninger. Foreningernes medlemmer er voksne og børn med sjældne sygdomme og
handicap samt deres pårørende – sjældne borgere. Vi huser også Sjældne-netværket for mennesker, der lever med sygdomme så sjældne at der
ikke findes en relevant forening.
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0036.png
Sjældne Diagnoser vurderer, at dette lovforslag retter op på den skævvridning af det
almennyttige foreningslandskab, de gældende regler skaber. Vi er glade for, at det bliver muligt
at fastsætte lempeligere regler for både antallet af kontingentbetalende medlemmer,
gavebidrag samt omsætning/formue – alle tre forhold udgør et problem for de fleste af de små
sjældne-foreninger. Hvis og når lovforslaget omsættes i gældende ret, vil disse foreninger helt
konkret få bedre muligheder for at opnå donationer og dermed bedre muligheder for at styrke
deres samlede indsats. Vi støtter helt og fuldt op om forslaget.
Vi noterer os med tilfredshed, at der med lovforslaget ikke sker en svækkelse af regelsættet, men alene
skabes velafgrænsede muligheder for at fravige de generelle bestemmelser.
Det skal bemærkes, at vurdering af hvornår en sygdom er sjælden i praksis kræver en række
overvejelser. I bemærkningerne foreslås det at bemyndige Skatteforvaltningen til at fastsætte
lempeligere regler, som gælder patientforeninger, der repræsenterer personer med sjældne
sygdomme. Vedr. definitionen af sjældenhed henvises til Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens
forståelse heraf, dvs. at prævalensen for den enkelte sygdom almindeligvis er under 1 – 2 ud af 10.000
personer i Danmark.
Sjældne Diagnoser støtter denne model for hhv. bemyndigelse og forståelse. Men vi vil gerne henlede
opmærksomheden på, at der også er en række andre, ikke-kvantitative kriterier knyttet til den samlede
vurdering af hvorvidt en sygdom kan betragtes som sjælden i en dansk kontekst. Nogle af disse
kriterier er remset op i bemærkningerne og bør indgå i det samlede beslutningsgrundlag for at kunne
blive omfattet af lempeligere regler.
Sjældne Diagnoser stiller sig gerne til rådighed med information og rådgivning, når Skatteforvaltningen
i praksis skal fastsætte og administrere de lempeligere regler.
Med venlig hilsen
Birthe Byskov Holm, formand
/Lene Jensen, direktør
Sjældne Diagnoser
er en frivillig organisation for små foreninger. Foreningernes medlemmer er voksne og børn med sjældne sygdomme og
handicap samt deres pårørende – sjældne borgere. Vi huser også Sjældne-netværket for mennesker, der lever med sygdomme så sjældne at der
ikke findes en relevant forening.
 L 7b - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2456932_0037.png
Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-
394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000)
Durita Poulsen ([email protected]), Tony Gønge Nielsen ([email protected])
Cc:
Jesper Kiholm Andersen ([email protected])
Fra:
Titel:
Høringssvar til udkast til Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven
Sendt:
17-08-2021 15:43
Til:
Til Skatteministeriet
Høringssvar til
udkast til Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og ligningsloven (Kompetence til godkendelse af
oplysningsskemaet m.v., justering af oplysningsfristen for juridiske personer, regnskabsføring i fremmed valuta for visse udenlandske
kulbrinteskattepligtige, lempelse af kravet om udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation i visse rent danske situationer, justering af
straffebestemmelsen om indgivelse af land for land-rapport, beskatning af lejeindtægter ved udlejning af helårsbolig, og godkendelse af
små patientforeninger for sjældne sygdomme som almenvelgørende foreninger m.v.), j.nr. 2020-1600
Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har bemærkninger til det modtagne forslag.
Med venlig hilsen
Jesper Kiholm
Funktionsleder
Skatterevisor / Master i skat
Skatterevisorforeningen
Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg
Skattestyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 72389468
Mail:
[email protected]
Mobiltelefon: 20487375